Kommuner og regioners budget skal være i balance dvs. at indtægter og udgifter skal være lige store.

Transkript

1 Ordforklaringer til de kommunale og regionale budgetter A Anlæg Udgifter (og indtægter) opdeles i enten anlægsudgifter eller driftsudgifter. Anlæg er typisk en større engangsudgift af begrænset varighed f.eks. nybyggeri eller større ITinvesteringer. B Balance Kommuner og regioners budget skal være i balance dvs. at indtægter og udgifter skal være lige store. Beskatningsgrundlag Alle indbyggernes samlede indtægter. Bevilling Når kommunalbestyrelsen/regionsrådet giver penge til en bestemt aktivitet, kaldes det en bevilling. Bevillingsregler Der knytter sig nogle regler til hvem, der kan bevillige penge og hvordan, bevillinger må bruges. Nogle bevillingsregler er fastsat i den kommunale styrelseslov (KSL) eller regionsloven (RL). Andre regler er fastsat af kommunen/regionen selv fx i budgetbemærkningerne eller i kommunens/regionens kasse- og regnskabsregulativ. Bevillingsniveau Kommunalbestyrelsen/regionsrådet giver bevillinger til f.eks. et fagudvalg, forvaltning eller institution de kaldes bevillingsniveau og er ansvarlige for, at pengene bruges. Bevillingstyper I det kommunale/regionale budget findes der følgende bevillingstyper: Driftsbevillinger Anlægsbevillinger Rådighedsbeløb til anlæg Bloktilskud Bloktilskuddet er det generelle tilskud fra staten til kommuner og regioner. Beløbet fordeles mellem kommunerne efter en bloktilskudsnøgle, som bygger på indbyggertal, befolkningens aldersfordeling mv.

2 Kommunerne er ret frit stillede med hensyn til, hvordan de bruger pengene fra bloktilskuddet. Bruttobevilling Kommunalbestyrelsen og Regionsrådet må selv bestemme, om de vil give en bevilling som en brutto- eller en nettobevilling. Med bruttobevillinger menes, at udgifter og indtægter bevilges hver for sig. Bruttoposteringsprincippet Bruttoposteringsprincippet er et budgetterings- og regnskabsprincip, som indebærer, at udgifter og indtægter konteres hver for sig (og ikke som et nettobeløb). Man skal tydeligt kunne se samtlige bruttobevægelser i budget og regnskab. Budget Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter og udgifter i en periode. Budgettet indeholder dog ikke kun tal. Det indeholder f.eks. også en række bemærkninger der fortæller, hvem der hvem, der kan bruge pengene og under hvilke betingelser. Budgettet udarbejdes for de kommende fire år, men det er kun bindende for selve budgetåret. Budgettet skal balancere. Det vil sige, at indtægter og udgifter skal være lige store. Budget- og regnskabssystem Budget- og regnskabssystemet i kommuner og regioner indeholder bl.a. fælles retningslinier for, hvordan udgifter og indtægter skal bogføres (= den autoriserede kontoplan) og hvordan regnskabet skal opstilles. Se Velfærdsministeriets hjemme side: Budget- og Regnskabssystem for Kommuner og Budget- og Regnskabssystem for Regioner Budgetbemærkninger Der knytter sig nogle bemærkninger til det samlede budget. Bemærkningerne er delt op i generelle bemærkninger (som beskriver de grundlæggende forudsætninger, der ligger til grund for det vedtagne budget) og specielle bemærkninger (som beskriver betingelser, der knytter sig til de enkelte budgetposter). De generelle bemærkninger kan f.eks. indeholde oplysninger om, hvad den årlige økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) betyder for kommunen, oplysninger om valg af udskrivningsgrundlag, finansiel strategi, skønnet prisog lønudvikling, befolkningsudvikling (demografi) mv. I de specielle bemærkninger vil der være mulighed for at beskrive særlige vilkår, der gælder for anvendelse af det pågældende beløb og som forvaltningen skal overholde ved disponeringen. Bemærkningerne vedtages sammen med budgettet og er en del af grundlaget for administrationen, når pengene skal bruges i løbet af året. Budgethjulet (årshjulet)

3 Budgethjulet viser en oversigt over de vigtigste frister og faser i budgetplanlægningen. Planlægningen af budgettet starter typisk i oktober måned dvs. et år og tre måneder før, det skal træde i kraft. Budgettet vedtages i oktober det efterfølgende år. I kommunerne skal næste års budget vedtages senest d. 15. oktober. I regionerne skal det vedtages senest d. 1. oktober. Budgetoversigter Et kommunalt/regionalt budget består af en række budgetoversigter. Nogle budgetoversigter skal være indeholdt i budgettet, når det bliver vedtaget af kommunalbestyrelsen/regionsrådet. Det drejer sig om: Kommunerne: Bevillingsoversigt, hovedoversigt, sammendrag af budgettet, specifikationer til budget, investeringsoversigt, særlige skatteoplysninger, særlige budgetoplysninger, budgetteringsforudsætninger, takstoversigt, takstoplysninger og budgetbemærkninger. Regionerne: Bevillingsoversigt, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, hovedoversigt, sammendrag af budget, specifikationer til budget, investeringsoversigt, særlige budgetoplysninger, ressourceoversigter for sygehuse og sociale institutioner, flerårsoversigt og budgetbemærkninger. Budgetprocedure Budgetproceduren er den måde, hvorpå et budget bliver til på. Kommunens økonomiudvalg/ regionens forretningsudvalg laver i januar en tidsplan for budgetproceduren. Den angiver frister og procedurer for inddragelse af bl.a. fagudvalg og HovedMED-udvalg. Få fat i tidsplanen. Den er offentlig. Budgetsamarbejdet Budgetsamarbejdet mellem regeringen og de kommunale organisationer (KL og Danske Regioner) består af årlige forhandlinger om økonomien til næste år - det kaldes økonomiforhandlinger. De afsluttes i juni måned med rammeaftaler for henholdsvis den kommunale og regionale økonomi. Budgetteringsprincipper Budgetteringsprincipper er principper som lægges til grund ved udformningen af budgetreglerne. De væsentligste budgetprincipper for det kommunale budget er: Udgiftsprincippet, totalbudgetprincippet, bruttoposteringsprincippet, budgettering i budgetårets pris- og lønniveau, balance i budgettet og at drift- og anlægsudgifter som hovedregel budgetteres uden moms. De væsentligste budgetprincipper for det regionale budget er: Tredeling af regionernes økonomi, udgifts- og omkostningsprincippet, bruttoposteringsprincippet, budgettering i budgetårets pris- og lønniveau, balance i budgettet og at drift- og anlægsudgifter som hovedregel budgetteres uden moms. C D Danske Regioner Danske Regioner er en interesseorganisation for de fem danske regioner.

4 Demografi Demografi betyder befolkningsudvikling. Det er vigtigt at kigge på befolkningens alderssammensætning i kommunen/regionen, når man skal planlægge næste års budget. Ved at se på demografien kan man bl.a. danne sig overblik over behovet for dagsinstitutioner/dagpleje (børn i alderen 0-5 år), skolepladser (børn i alderen 6-18 år) og ældrepleje (borgere over 65 år) i det kommende års budget. Den autoriserede kontoplan Se kontoplanen Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) DUT betyder, at kommunerne/regionerne bliver kompenseret økonomisk gennem bloktilskuddet, hvis de bliver pålagt nye opgaver. Systemet går begge veje: Hvis en ny regulering medfører besparelser, beskæres bloktilskuddet med et tilsvarende beløb. Dranst Dranst står for Drift, Anlæg, Status. I den autoriserede kontoplan skal du under overskriften, Dranst, angive, hvorvidt en udgift hører under drift, anlæg eller status (refusion, renter, balanceforskydninger, afdrag på lån etc). Drift Udgifter (og indtægter) opdeles i enten anlægsudgifter eller driftsudgifter. Drift dækker over udgifter eller indtægter, som er regelmæssigt tilbagevendende. Et eksempel på en driftsudgift er løn, der udbetales hver måned. E F Fagudvalg Fagudvalg er politiske udvalg i kommunerne, der har det daglige ansvar for et område f.eks. børne- og kulturudvalget. Desuden er der i hver kommune et økonomiudvalg, der har ansvaret for den samlede økonomi. I regionerne er det Forretningsudvalget, der både har det daglige ansvar for regionens områder og har ansvaret for den samlede økonomi. G Grundbidrag Kommunerne giver et grundbidrag til regionerne på sundheds- og udviklingsområdet. Grundbidraget er et fast beløb pr. borger - uafhængigt af, om borgeren benytter regionens tilbud eller ej. Regionerne får ud over grundbidragene også aktivitetsbestemte tilskud fra kommunerne, samt aktivitetstilskud og bloktilskud fra staten til sundheds- og udviklingsområdet. Socialområdet i regionerne finansieres udelukkende ved hjælp af takstbetaling. H

5 I J K Kasse- og regnskabsregulativ Alle kommuner har et kasse- og regnskabsregulativ, der redegør for, hvordan kommunens daglige økonomiske forvaltning foregår. Regulativet skal - ifølge den kommunale styrelseslov - fastsættes af kommunalbestyrelsen. Kommunernes Landsforening (KL) KL er en interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark. Alle danske kommuner er medlemmer af KL. Konkurrenceudsættelse De mest kendte former for konkurrenceudsættelse er udbud og udlicitering. Kontoplanen (Den autoriserede kontoplan) Der er fastsat fælles regler for, hvordan kommuner og regioners budgetter og regnskaber opstilles. Kernen i de fælles regler er en standardiseret kontoplan (= den autoriserede kontoplan). Kontoplanen er bygget ens op for kommuner og regioner (selvom kontonumrene dækker over nogle andre opgaver i regionerne). Kontonumrene er en nummerrække, som fortæller hvor udgiften eller indtægten hører til (område, funktion, institution) samt hvilken type udgift/indtægt, der er tale om (anlæg, drift, statsrefusion etc.). 1. ciffer i kontonummeret angiver hovedkontoen dvs. hvilket overordnet område, udgiften hører til. I kommunerne er der 10 hovedkonti (0: Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, 1: Forsyningsvirksomheder, 2:Transport og infrastruktur, 3: Undervisning og kultur, 4: Sundhedsområdet, 5: Sociale opgaver og beskæftigelse, 6: Fællesudgifter og administration, 7: Renter, tilskud, udligning og skatter, 8: Balanceforskydninger, 9: Balance). I regionerne er der 6 hovedkonti (1: Sundhed, 2: Social og specialundervisning, 3: Regional udvikling, 4: Fælles formål og administration, 5: Renter m.v. 6: Balance). Se kontoplaner for kommuner og regioner på Velfærdsministeriet hjemmeside: L L LEAN Lean betyder slank eller trimmet. Lean er en metode, der handler om at få mere ud af de ressourcer, der er til rådighed. Metoden består grundlæggende at gennemgå og forbedre arbejdsgange. Du kan læse mere om lean på Tillidszonen under: Budget/Styring - Lean Lønfremskriving

6 Lønnen er den største driftsudgift i kommuner og regioner. Derfor er det vigtigt, at der tages stilling til, hvordan lønningerne skal fremskrives. Kommunernes Landsforening udsender hvert år en budgetvejledning til kommunerne. Den indeholder bl.a. et skøn til fremskrivning af lønninger, som de anbefaler kommunerne at bruge. Lønfremskrivningen for budget 2009 vil afhænge af OK-08. Når resultatet af overenskomstforhandlinger er kendt, vil der blive lavet justeringer af fremskrivningsprocenten. Lønsumsstyring Lønsumsstyring betyder, at hver institution får en pose penge om året til løn- og driftsudgifter, som de selv skal forvalte. Det er i modsætning til normeringsstyring, hvor institutionen får at vide af kommunen, hvor mange medarbejdertimer(eksempelvis 250 SoSu-assistenttimer og 100 SoSu-medhjælpertimer), de kan bruge på et år. Vær opmærksom på, at hvis der fejlbudgetteres f.eks. med lønomkostninger på institutionens budget, vil lønsumsstyring betyde, at det er den enkelte institutions problem at finde de manglende penge ikke forvaltningens. M N Nettobevilling En bevilling kan både gives som en brutto- og en nettobevilling. Hvis en bevilling gives som en nettobevilling betyder det, at bevillingshaveren selv må finde udgiftsbesparelser, hvis en indtægt svigter. Bevillingshaveren gives altså frihed til at vælge, hvordan aktiviteten skal styres. Selvom om man bruger nettobevillinger, så skal man stadig kontere brutto dvs. udgifter og indtægter hver for sig jf. bruttoposteringsprincippet. Normeringsstyring Normeringsstyring vil sige, at institutionen får at vide af kommunen, hvor mange medarbejdertimer (eksempelvis 250 SoSu-assistenttimer og 100 SoSu-medhjælpertimer), de kan bruge på et år. Hvis forvaltningen fejlbudgetterer med lønbudgettet, er det forvaltningens problem. Det står i modsætning til lønsumsstyring, hvor institutionen får en pose penge om året til løn- og driftsudgifter, som de selv skal forvalte. I tilfælde af fejlbudgettering, er institutionen selv ansvarlig for at finde pengene. O Omkostningsbaseret Det omkostningsbaserede budget og regnskab er bl.a. kendetegnet ved, at investeringer afskrives år for år og dermed ikke kun belaster regnskabet i det år, udgiften betales. Det omkostningsbaserede budget og regnskab belastes heller ikke af lageropbygning, men alene af forbruget af varelagre. Feriepenge regnes f.eks. også ind i budgettet og regnskabet i det år, de optjenes (og ikke i det år, de udbetales).

7 Et omkostningsbaseret budget og regnskab svarer til det princip, som private virksomheder bruger i deres regnskab. Det adskiller sig fra det udgiftsbaserede budget og regnskab, som traditionelt er blevet anvendt i stat, kommuner og amter. Det omkostningsbaserede budget og regnskab er dog gradvist ved at blive indført i kommuner, regioner og stat. F.eks. har kommunerne og regionerne siden 2005 både skullet aflægge et udgifts- og et omkostningsbaseret regnskab. Fra og med 2007 skal regionerne anvende omkostningsprincippet i budgetlægning og bevillingsafgivelse på udviklings- og socialområderne. P Pris- og lønudvikling Der budgetteres i budgetårets pris- og lønniveau. Det betyder, at man ved budgetlægningen må indbygge et skøn over pris- og lønudviklingen. R S Selvbudgettering Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af budgettet beslutte, om den vil budgettere med sit eget skøn over kommunens skatteindtægter (= selvbudgettering) eller om den vil budgettere med et statsgaranteret skøn(= statsgaranti). Det kan være en fordel at vælge selvbudgettering, hvis de faktiske skatteindtægter forventes at være højere end det statsgaranterede skøn. Det vil give kommunen større skatteindtægter i budgetåret, end den ellers ville have fået ved statsgaranti. Man skal dog være opmærksom på, at der vil der ske en samlet efterregulering efter tre år af indkomst-skat, ejendomsskat, tilskud og udligning alt sammen baseret på faktiske tal fra budgetåret. Der er derfor et risikoelement i selvbudgettering. Servicestrategi Både kommuner og regioner skal udarbejde servicestrategier. En servicestrategi kan opfattes som en plan for kommunalbestyrelsens/ regionsrådets arbejde med at udvikle servicen til borgerne i valgperioden. Servicestrategien skal indeholde: - en oversigt over indsatsområder - en angivelse af, hvor kommunen vil anvende udbud - en arbejdsplan - en udbudspolitik Skattestop Kommunerne må under et ikke sætte skatten mere op end det, der aftales i de årlige økonomiforhandlinger. Hvis de sætter skatten for meget op, kan regeringen modregne overskridelsen.

8 Statsgaranti Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af budgettet beslutte, om den vil budgettere med sit eget skøn over kommunens skatteindtægter (= selvbudgettering) eller om den vil budgettere med et statsgaranteret skøn(= statsgaranti). Vælger kommunen statsgaranti, er der tale om en pakkeløsning, hvor indkomstskat, ejendomsskat, tilskud og udligning budgetteres efter udmeldte beløb fra Velfærdsministeriet. I modsætning til selvbudgettering sker der ikke nogen efterregulering - ligegyldigt om de faktiske skatteindtægter er større eller mindre end statsgarantien. Der er altså intet risikoelement i at vælge statsgarantien. Styrelseslov (Den kommunale styrelseslov) Lov om kommuners styrelse, i daglig tale blot styrelsesloven, fastlægger de lovmæssige rammer, som landets 98 kommuner fungerer under. Sundhedsaftale Sundhedsaftaler er aftaler som Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal indgå om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Der skal indgås sundhedsaftaler på følgende seks obligatoriske indsatsområder: 1) Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter, 2) Indlæggelsesforløb, 3) Træningsområdet, 4) Hjælpemiddelområdet, 5) Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, og 6) Indsatsen for mennesker med sindslidelser. Sundhedsbidrag Sundhedsbidraget er en ordinær indkomstskat til staten. Sundhedsbidraget udgør 8 pct. og beregnes af den skattepligtige indkomst. Sundhedsbidraget indbetales til staten og finansierer hovedparten af de regionale og kommunale sundhedsudgifter. T Tillægsbevilling Med en tillægsbevilling kan kommunalbestyrelsen give ekstra bevillinger i løbet af budgetåret. Tillægsbevillinger gælder både for indtægter og for udgifter. Hvis tillægsbevillingen er en udgift, skal det angives, hvordan udgiften skal finansieres. Totalbalanceprincippet Se Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) Totalbudgetprincippet Totalbudgetprincippet betyder, at kommunens budget skal indeholde samtlige økonomiske dispositioner. U

9 Udgiftsbaseret Et udgiftsbaseret budget eller regnskab betyder, at en udgift fuldt ud belaster regnskabet i det år, hvor den afholdes. Det udgiftsbaserede budget/regnskab står i modsætning til det omkostningsbaserede budget/regnskab, som bruges i private virksomheder. Det udgiftsbaserede princip forlades i disse år i kommuner og regioner til fordel for budgetter og regnskaber opstillet efter omkostningsbaserede principper. Udskrivningsgrundlag (= det kommunale skattegrundlag) Skat af personlig indkomst er kommunens største indtægtskilde. Det samlede grundlag for indkomstbeskatningen kaldes kommunens udskrivningsgrundlag. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af budgettet beslutte, om den vil budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget (= selvbudgettering) eller om den vil budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag (= statsgaranti). Udskrivningsprocent Udskrivningsprocenten er den kommunale beskatning af arbejdsindkomsten. Udskrivningsprocenten fastsættes af kommunalbestyrelsen år for år. V Ø