106 Nummer 13 marts Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
|
|
- Gudrun Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk Psykologisk Forlag, 208 sider krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv, igrid Madsbjerg og Kirsten Friis (red), Dansk Psykologisk Forlag, 232 sider Med temaet skrivelyst retter bøgernes mange fremragende artikler søgelyset mod et vigtigt område, som bør styrkes! I denne anmeldelse relateres artiklerne til det pædagogiske arbejde og udtrykker nogle af de mange perspektiver, som jeg, under læsningen blev inspireret til at kommentere. Hensigten er at pege på artiklernes anvendelighed i forhold til hverdagens pædagogiske praksis og på pædagog/læreruddannelser. Artiklernes budskab, set fra min optik, rettes i høj grad mod det pædagogiske arbejde med sprogets indholds- og brugsside, hvilket såvel tale- som skriftsprogsmæssigt skal styrkes, hvis børns mangfoldige evner skal medtænkes pædagogisk inkluderende i såvel daginstitutioner som på skoler. progets kommunikative aspekter og gensidigheden imellem skriver og læser fordrer forståelse for og udvikling af udtryksformer. Dermed er fænomenet genrepædagogik aktuelt, og vi kan med fordel udvikle den i vores kultur, netop for at styrke elevernes muligheder for at øve sig og udvikle de skriftsproglige kompetencer, som de resten af livet har så megen brug for. Alle artikler i begge bøger er aldeles relevante i denne sammenhæng, og det er mit håb, at de vil blive brugt som inspiration til at udvikle pædagogisk sprogpraksis. krivelyst og tidens pædagogiske udfordringer I begge bøger præsenterer en lang række kompetente forfattere deres perspektiver på temaet skrivelyst og udvikling af skriftsproglige kompetencer. De mange artikler opfordrer til yderligere fokus på børns skrivelyst. Hvordan inspireres børn til at skrive? Hvad lærer de ved det? Hvorfor er det så vigtigt, at de øver sig i at skrive og anvende skriftsproget i mange sammenhænge? Bøgernes artikler kan sagtens læses enkeltvis og anvendes som inspiration til at sætte det skriftsproglige arbejde på dagsordenen i alle fag og aktiviteter i skolen. Men bøgernes mange forskellige artikler får mig også til at tænke på det inkluderende pædagogiske arbejde, som med et transdisciplinært afsæt medtænker biologiske, sociale og kulturelle fænomener i forhold til at forstå læringens kompleksitet (Valsiner, 2005). Mangfoldigheden og børns meget varierende forudsætninger for læring og deltagelse i sociale sammenhænge er et vilkår, som udfordrer lærere og pædagoger ikke mindst, når der skal arbejdes med børns evne til at udvikle skriftsproget i forskellige sammenhænge. Det kommunikative aspekt, dualiteten imellem afsender/skriver og modtager/læser er centralt, og børn har brug for at øve sig igennem hele deres udviklingsforløb, og det er vigtigt, at alle motiveres og får mulighed for at udvikle netop de talenter, som hver især rummer. Derfor er udtryksformer eller skrivegenre et særdeles centralt tema i alle børns udviklingsforløb; i denne sammenhæng medtænkes såvel daginstitutioner som skoler, og de mange artikler i bøgerne kommer omkring vigtige temaer i relation til det pædagogiske arbejde: 106 Nummer 13 marts 2013
2 Viden om Viden om skriftlige markører, struktur, udtryk og flow, der gør tekstens læsbar og nærværende, er vigtige elementer i det pædagogiske arbejde, hvor vurderingen af elevens nuværende kompetence er central i forhold til at kunne mediere fortsat skriveformidlingsudvikling. Temaet perspektiveres blandt andet af Marlene Muhlig og Mette Teglers i artikel Til tasterne- pir og puf til skrivelysten : Det er alment anerkendt at læse og skriveudviklingen støtter hinanden og ved at sætte fokus på genrekendskabet kan vi øge elvernes literacy- kompetencer, krivelyst og læring s. 110 Færdigheder i At mediere (Kirkebæk, 2005) udvikling fordrer pædagogiske færdigheder i forhold til at observere, undersøge og analysere elevens nuværende kompetencer med henblik på at målrette handlinger, der giver eleven mulighed for at videreudvikle skriftsproglige kompetencer. Færdighedernes værdi understreges blandt andet i Marianne Ors artikel Børneneurologiske aspekter på læse- og skrivevanskeligheder : En præcis kortlægning af både kognitive og sproglige funktioner giver en god baggrund for målrettede pædagogiske tiltag, krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv s. 201 Kompetencer til Lærer og pædagog- kompetencer i forhold til at skabe læringsarenaer for børn og deres voksne relationer, der sætter skriftsprogets brug på dagordenen i relationelle perspektiver. amtlige artikler i bøgerne relateres til hensigter om at fremme børns skrivelyst; bøgernes formål skal være med til at kvalificere arbejdet med at fremme alle elevers skrivelyst og skrivekompetence så lærere får inspiration til at støtte og guide eleverne igennem deres skoletid, Forord i krivelyst og læring s. 16. Den begyndende udvikling af skriftsproglig kompetence - dagtilbuddets indsatser? Tilegnelse af tale og skriftsproget hænger sammen - og skal understøttes allerede i dagtilbudsalderen er titlen på Dorthe Bleses og Mette Kjær Andersens artikel i krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv. Mange børnehaver har igennem flere år arbejdet projektorienteret med skriftsprogsinddragelse i børnenes lege og aktiviteter, og betydningen af pædagogiske medierende arbejde med det opdagende skriftsprog er forskningsmæssigt belyst, men alligevel er det påfaldende, at den opdagende skrivning ikke har fået større gennemslag i børnehavens, børnehaveklassens og skolens hverdag i de nordiske lande, skriver Bente Hagvet i artiklen krivelyst og skrivepraksis på elevens præmisser, krivelyst i pecialpædagogisk perspektiv s Hensigten er at pege på artiklernes anvendelighed i forhold til hverdagens pædagogiske praksis og på pædagog/læreruddannelser. I materialet fra projekt Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud uddybes det pædagogiske arbejde med det tidlige skriftsprog, f.eks. skriver Hanne Hauer, UC jælland, om sprogmøder gennem symboler og billedfortællinger. I mødet med symboler i billedfortællinger skabes muligheder for, at barnet kan udvikle symbolopfattelse, som er et vigtigt element for at udvikle abstraktionsevne og forståelse for skriftsprogets konventionelle system. Min praksiserfaring er, at børns tidlige eksperimenter og erfaringer med brugen af symboler, som i deres univers kan være kropslige, visuelle, musiske eller talemæssige udtryk, understøtter forståelsen for symboler som tegn, der kan sættes i stedet for noget andet. Med temaet skrivelyst understøttes vigtigheden af de tidlige pædagogiske indsatser. Jørgen Frost indleder f.eks. sin artikel, krivepædagogik fra børnehave til skole med følgende udsagn: Børn må opleve, at skriftsproget er en sjov og effektiv måde at kommunikere på, og de vil gennem en eksperimenterende skrivning kunne forstå, hvad bogstaver er, og hvad de kan bruges til, krivelyst i specialpædagogisk perspektiv s kolen og den formelle læring: Når tiden er inde, det vil sige når barnet er motiveret og udviklingsmæssig parat, medieres det grammatiske bad (Liberg, 2009). De konventionelle regler skal læres, og det kræver øvelse og mange gentagelser i forskellige kontekster. ammenhænge imellem indhold/afsender/ modtagerforhold bliver i skoleforløbet centrale temaer, hvor sprogets tre dimensioner: form, semantik og pragmatik(lahey, 1978) alle spiller en væsentlig rolle. Flere af artiklerne kommer med bud på, hvordan der kan arbejdes med skriveskabeloner og andre tiltag, der kan støtte elevens skriftlige udtryksformer. Benny Bang Carlsen konkluderer i artiklen, Genreskrivning og genrekompleksitet i et teoretisk perspektiv (krivelyst og Nummer Nummer 13 marts 9 februar
3 læring s. 170), at skrivelyst aktiveres gennem autentiske kommunikationssituationer. Igen sættes det kommunikative aspekt, dialogen, afsender/modtagerforholdet på dagsordenen, og jeg bliver nysgerrig. Hvordan kan der arbejdes pædagogisk med denne dualitet? Har læreren tid til den enkelte elev? Hvordan kan der skabes forståelse for dette enestående og vigtige pædagogiske arbejde? Børn har brug for voksne, der guider og mediere; Lis og Torben Pøhler peger endda på coaching som en brugbar metode i deres artikel Coaching i skrivelyst og skriveudvikling i krivelyst i specialpædagogisk perspektiv. Artiklerne lægger i høj grad op til refleksion og dialog om hverdagens praksisformer, så elevernes meget varierende forudsætninger medtænkes og alle motiveres og forstyrres tilpas i læreprocessen. Hvorfor er det vigtigt at arbejde med skriftlig formuleringsevne? krivende kommunikation er tidens udfordring, udtryksformerne er under konstant forandring, og fra forskellige sider udtrykkes bekymring for elevernes læring under deres opvækst. Afsender/modtageforholdet er et helt centrale tema, hvorfor det er særdeles 108 Nummer 13 marts 2013
4 vigtigt, at børn arbejder med denne dualitet igennem hele deres udviklingsforløb. Det er vigtigt, at de får mulighed for at øve og udvikle forskellige udtryksformer eller skrivegenre, for det er blandt andet herigennem, de som voksne skal kunne formulere deres viden og kompetencer. Med temaet skrivelyst understøttes vigtigheden af de tidlige pædagogiske indsatser. Bo teffensens neuropsykologiske tilgang i artiklen Hvad får man ud af at skrive? retter opmærksomheden mod den individuelle læring, og spejlneuronernes funktioner antydes: Neuropsykologien fortæller os, at man kan finde sin narrative identitet ved at skrive (krivelyst og læring s. 40). At kunne formulere sig skriftligt får dermed et andet udviklende perspektiv, som ikke må undervurderes. Måske vil yderligere forskning om spejlneuronerne skabe ny forståelse for vores sociale hjernes hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige tolkninger, så vi kan finde nye veje, når vi skal støtte børn i at udvikle udtryksmåder i forhold til forskellige kontekster. Nummer Nummer 13 marts 9 februar
5 Hvordan kan det pædagogiske arbejde befordre udvikling af skriftsproglige kompetence? Bøgernes artikler peger på autentiske, meningsfulde sammenhænge og pædagogisk guidning som motivationsfaktor for de mange øvelser, eleverne skal igennem i deres læreproces. Artiklerne lægger i høj grad op til refleksion og dialog om hverdagens praksisformer, så elevernes meget varierende forudsætninger medtænkes, og alle motiveres og forstyrres tilpas i læreprocessen. Referencer Hagtvet, Eriksen B. (2009): progstimulering, Alinea Kirkebæk, B. (2005). Medieret læring, Vikom Liberg, C. (2009): ådan lærer børn at læse og skrive, eminarieserien Næsby m. fl. (2009): Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud, ervicestyrelsen, Dafolo Valsiner, J. (2005): Culture and Human Development, age, London. I flere af bøgernes artikler anvises gode værktøjer, genrepædagogik bør være en realitet, også i Danmark. kolen må på tværs af fag arbejde målrettet på at udvikle elevernes lyst og evne til at skrive i forskellige genrer, men også forældrene må inddrages i projekterne, så de kan støtte elevernes brug af forskellige udtryksformer i såvel tale som skriftsproglige sammenhænge. tarten er de små børns skriblerier, tegninger og fortællinger, og vi må overveje, hvordan vi på førskoleområdet kan arbejde med udtryksformer afpasset børnenes udvikling. I skolen fortsætter det udviklende forløb med utallige små og store skriftsproglige opgaver i forskellige genrer igennem skoletiden. Igennem hele forløbet skal de voksne vise interesse og være medierende og motiverende for børnenes lyst til at øve sig i forskellige udtryksformer. et i et inkluderende perspektiv må såvel biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle fænomener medtænkes i børnenes udviklingsprocesser (Valsiner, 2005). I bøgerne om krivelyst kommer de mange forskellige artikler rundt om disse fænomener og giver inspiration til det pædagogiske arbejde set i et udviklingsperspektiv. Denne anmeldelse skulle fattes i korthed. Mit håb er, at den inspirerer til læsning af de mange artikler, der ALLE giver anledning til vigtige refleksioner, både for lærere og pædagoger, der ønsker at skabe energi omkring det særdeles vigtige pædagogiske arbejde, der handler om at fremme børns skriftsproglige kompetencer. God fornøjelse med bøgerne om krivelyst, lad dem være optakten til pædagogisk udvikling, som kan gavne piger og drenge, der skal lære at mestre skriftsprogets mange muligheder, uanset læringsforudsætninger! 110 Nummer 13 marts 2013
6 Nummer Nummer 13 marts 9 februar
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereLiteracy. Alsidig literacy-pædagogik i daginstitutionen. Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk. søndag den 7. oktober 12
Literacy Alsidig literacy-pædagogik i daginstitutionen Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk søndag den 7. oktober 12 Selvbestemmelse Medbestemmelse Solidaritet Demokrati søndag den 7. oktober 12 Pædagogikkens
Læs mereSkrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis
Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres
Læs mereSkrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis
Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereLiteracy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer
Literacy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk 1 Struktur Først sætter jeg rammen... literacy handler om deltagelse i aktiviteter med skriftsproglige
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereLiteracy-pædagogik. 28. oktober 2013! Anders Skriver Jensen! DPU, Aarhus Universitet
Literacy-pædagogik 28. oktober 2013!! Anders Skriver Jensen! DPU, Aarhus Universitet!! [...] først og fremmest er læsning det vi gør når vi læser en fortløbende tekst i aviser, ugeblade eller bøger.
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereKommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune
Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereStruktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereNotat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014
Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereOverordnet pædagogisk grundlag
BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs merePædagogiske læreplaner
HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Dagtilbud Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå & Dagplejen 2015/2016 D A G T I L B U D B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereBILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13
Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE
PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereBØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner
BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske
Læs mereSådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017
Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg
Læs mereVEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereLæreplan for de 3 til 6 årige børn.
Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereProjektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området
Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune
Læs merePædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik
Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereKristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013
Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereKatrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn
Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereDrejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob )
Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob ) Baggrund og formål Som et nyt initiativ er det efter drøftelse med distriktsledergruppen besluttet, at det nuværende tilsynskoncept (pædagogisk
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mere25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?
Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mere