Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015

Transkript

1 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr P Dato: Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015 På grund af det ekstraordinære store antal flygtninge fra Syrien skal kommunerne modtage flere kvoteflygtninge end forventet i Udlændingestyrelsen har primo april meldt den endelige kvote ud for 2015, og det betyder, at Horsens Kommune skal tage imod 161 kvoteflygtninge i Kvoten må overskrides med 50 % uden at en ny kvote skal udmeldes. En kommune kan vælge at tage imod flere flygtninge end kommunen har fået tildelt på kvoten. Dette kræver en byrådsbeslutning. I lyset af den øgede opgave har Økonomiudvalget i Horsens Kommune bedt Beskæftigelsesudvalget udarbejde principper for boligplacering af flygtninge. Ifølge Integrationsloven må flygtninge ikke placeres i boligområder, der har status af ghetto-område. I Horsens Kommune opfylder Sundparken regeringens kriterier for et ghettoområde. Flygtningene kan derfor ikke boligplaceres i Sundparken. I notatet præsenteres gældende regler for boligplacering samt forslag til principper for boligplacering i Horsens Kommune. Principper for boligplacering På baggrund af de ekstraordinære mange kvoteflygtninge, der forventes til Horsens Kommune i løbet af 2015 og de lovgivningsmæssige muligheder, der er for boligplacering foreslås følgende principper at være styrende for boligplaceringen: 1. Flygtninge placeres i videst muligt omfang i kommunens lokalsamfund, hvor der er dagtilbud, skole og foreningsliv. 2. Integrationsopgaven løftes i samarbejde mellem kommunen, lokalbefolkningen, frivillige og flygtninge/familiesammenførte selv. 3. Horsens Kommune sikrer transport af flygtninge/familiesammenførte til danskundervisning på Sprogcenter Midt i Horsens. Ad. 1) Horsens Kommune har positive erfaringer med at placere flygtninge i de mindre lokalsamfund i kommunen. Udover at boligplacere flygtningene i Horsens by foreslås det derfor at boligplacere flygtningene i lokalsamfund som Gedved, Hovedgård, Østbirk, Brædstrup, Tvingstrup og andre lokalsamfund. En forudsætning for god integration er aktiv deltagelse i lokalsamfundet. Det forudsætter, at der i lokalsamfundet er etablerede tilbud, som kan sikre en god integration. Børn skal i 1

2 dagtilbud 1 eller skole. Herudover skal der være mulighed for at børnene kan få et aktivt fritidsliv, eksempelvis i den lokale idrætsforening. Sikring af nødvendig kapacitet i forhold til dagtilbud og skole løses i regi af Børne- og Skoleudvalget. Med henblik på at sikre, at der er den fornødne boligkapacitet igangsættes dialoger med boligforeninger, der har lejeboliger i lokalsamfund, der opfylder kravene om at have dagtilbud, skole og fritidstilbud til børn. Ifølge integrationsloven kan kommunen ikke anvise en flygtning en bolig, der er for dyr i forhold til den pågældendes husstandsindkomst. Det betyder, at boligomkostningerne ikke må overstige, hvad en enlig/et par på kontanthjælp kan betale. Beskæftigelsesudvalget kan i denne sammenhæng overveje at afsætte en pulje penge til integrationsindsatser. Pengene skal bruges på at give børn af flygtninge et aktivt hverdagsliv i lokalsamfundet. Det kan eksempelvis være et fritidspas, som giver børnene gratis adgang til fritidsaktiviteter i lokalsamfundet. Ad. 2) Integrationsopgaven skal løftes i flok. Det betyder, at civilsamfundets aktører engageres i integrationsindsatsen og derigennem medvirker til at opbygge et aktivt medborgerskab hos flygtninge og familiesammenførte. Integrationsopgaven skal ske i et samspil mellem Horsens Kommune, lokalsamfundet (eksempelvis lokalråd, borgerforeninger, o.l.), frivillige netværk (eksempelvis faciliteret af Sund By) og flygtningene/familiesammenførte selv. Horsens Kommune skal facilitere opgaven og gøre det muligt for civilsamfundets aktører og flygtninge/familiesammenførte at deltage i integrationsopgaven. I løbet af 2015 skal der udarbejdes en ny integrationspolitik for Horsens Kommune. De politiske mål for området skal fastlægges af politikerne, mens der lægges op til at inddrage kommunens borgere i implementeringen af politikken. Ad. 3) Senest en måned efter Horsens Kommune har modtaget en voksen kvoteflygtning/familiesammenført skal vedkommende starte i et integrationsprogram. Integrationsprogrammet omfatter danskuddannelse samt en beskæftigelsesrettet indsats. Danskuddannelse af flygtninge og familiesammenførte foregår i Horsens Kommune på Sprogcenter Midt, der ligger på Emil Møllers Gade centralt i Horsens. Såfremt flygtningene/familiesammenførte bor i et lokalområde, hvor der ikke er tilstrækkelig med offentlige transportmuligheder i forhold til at vedkommende kan deltage i danskuddannelse, sørger Horsens Kommune for transport til og fra Emil Møllers Gade i Horsens. Det er ifølge integrationsloven ikke intentionen, at boligplaceringen skal gøres unødig vanskelig på grund af transportudgifter. Kommunalbestyrelsen kan derfor ifølge 1 Børn uden for dagtilbud skal have lovpligtig foretaget en sprogvurdering omkring 3 års alderen. Viser sprogvurderingen, at barnet har behov for sprogunderstøttende aktiviteter skal barnet modtage sprogunderstøttende aktiviteter i 15 timer i et dagtilbud. Hvis mindst én af forældrene ikke er i beskæftigelse skal barnet modtage sprogunderstøttende aktiviteter i mindst 30 timer om ugen i et dagtilbud. 2

3 integrationsloven yde hjælp til eksempelvis transportudgifter, der skyldes deltagelse i integrationsprogrammet, såfremt udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har mulighed for at betale udgifterne. Der er ikke en øvre beløbsgrænse for, hvor store transportudgifter kommunen kan yde støtte til i forbindelse med deltagelse i integrationsprogrammet. Udgifterne skal være dokumenterede og rimelige. Afgørelsen af, om udlændingen selv eller dennes ægtefælle har økonomisk mulighed for at afholde udgiften beror på en individuel og konkret vurdering. Hidtidig praksis for boligplacering i Horsens Kommune I Horsens Kommune har den hidtidige praksis bestået i at anvise flygtninge i midlertidige boliger indtil de er blevet familiesammenført. Det har i de sidste år erfaringsmæssigt været i 2-4 måneder. Efter familiesammenføringen har kommunen anvist en permanent bolig. Med den midlertidige placering indtil familiesammenføringen har kommunen søgt at minimere både de sociale og økonomiske omkostninger ved at vente med en permanent bolig til det permanente boligbehov er kendt og aktuelt. Den permanente boligplacering har ligeledes taget udgangspunkt i af flygtninge/familiesammenførte skal have råd til at betale boligudgifterne. Grundet de manglende danskkundskaber har en stor del af flygtningene svært ved at komme i job. Indtægtsgrundlaget er derfor oftest kontanthjælp. Boligomkostningerne må derfor ikke være større end at flygtningen/familiesammenførte kan dække omkostningerne på kontanthjælp. Status på de nuværende boligplacering af flygtninge/familiesammenførte fremgår af følgende tabel: Placerede i Horsens by 312 Placeret uden for Horsens by 29 I alt 341 På baggrund af tidligere erfaringer fra de to foregående år er det forventede boligbehov ud fra den nuværende kvote på 161 kvoteflygtninge skønnet til: værelses lejligheder til maksimum 3000 kr. inklusiv varme 36 3 værelses lejligheder til maksimum 7500 kr. inklusiv varme 72 4/4+ værelses lejligheder til maksimum 8000 kr. inklusiv varme. Behovet er skønnet ud fra følgende antagelser: Kvoten bliver fordelt jævnt hen over hele året Flygtninge er gennemsnitligt fire måneder i midlertidig indkvartering 1/3 er enlige 2/3 er familier 3

4 Regler for boligplacering I bilaget Informationsbrev om boligplacering af nye flygtninge findes en grundig gennemgang af reglerne for boligplacering af flygtninge. Informationsbrevet er udarbejdet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I dette notat gennemgås udvalgte regler for boligplacering af nye flygtninge. Ifølge Integrationsloven har kommunerne pligt til at anvise en nyankommen flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig skal kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted Kommunens forpligtelse til boliganvisning omfatter ikke familiesammenførte, som forventes at bosætte sig sammen med den, der er meddelt familiesammenføring med. Hvis en kommune ikke har en ledig permanent bolig at anvise, skal der anvises et midlertidigt opholdssted, indtil det er muligt at anvise en permanent bolig. Der er ikke fastsat krav til, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret. Der er heller ikke krav til standarden eller karakteren af et midlertidigt opholdssted, udover at det skal være lovligt. Det betyder, at bygge- og planlovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal være godkendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter, sanitære forhold, m.v. Kommunen har inden for disse rammer mulighed for at beslutte, hvordan en midlertidig indkvartering skal finde sted. Der kan for eksempel være tale om indkvarteringssteder, der oprettes særligt med henblik på at kunne fungere som midlertidigt opholdssted, for eksempelvis omdannelse af eksisterende bygninger, herunder tidligere plejecentre eller skoler, privat indkvartering og indkvartering på hoteller, i ledige ældreboliger eller lignende. Regeringen har fremlagt en forslag til en midlertidig ændring af planloven, så kommunerne får mulighed for at give dispensation fra formåls- og anvendelsesbestemmelserne i en lokaleplan. Formålet er at give kommunerne mulighed for en hurtig og midlertidig indkvartering af flygtninge. Kommunernes muligheder for at erhverve, anskaffe og omdanne bygninger til boliger til nye flygtninge. Den primære adgang til at skaffe boliger til flygtninge ligger i almenboliglovens anvisningsregler. Kommunen kan dog også selv udleje eller fremleje boliger til nye flygtninge. For at sikre en bedre fordeling af udlændiges bosætningsmuligheder lokalt i kommunen kan Kommunalbestyrelsen erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen. Ved udlejning kan kommunalbestyrelsen tillægge både danske og udenlandske statsborgere en fortrinsret i forhold til andre boligsøgende, når det sker af hensyn til behovet for generelt at fremme udlændinges mulighed for integration. Kommunalbestyrelsen kan med henblik på udlejning købe eksisterende beboelsesejendomme, villaer, nedlagte landbrug med videre. Kommunen kan ligeledes købe og ombygge tomt erhvervsbyggeri i kommunen. Med henblik på videreudlejning kan kommunalbestyrelsen endelig leje boliger. Kommunalbestyrelsen kan ikke opføre nye boliger. Kommunen skal sikre, at ejendommene kan anvendes som boliger gennem udlejning, herunder opfylder krav til lovlig bebyggelse i byggelov og planlov. 4

5 Når kommunen selv står for udlejning eller fremleje af en bolig til en nyankommen flygtning, og der er tale om en permanent bolig, er det lejelovens regler, der gælder. Det er ikke muligt for en kommune gennem integrationsloven at udleje en bolig til en nyankommen flygtning under markedslejeniveauet, og dermed yde særlig økonomisk støtte til flygtningene. Kommunerne har efter integrationsloven særlige muligheder for at erhverve, indrette eller leje ejendomme med henblik på udlejning til nye flygtninge. Desuden har kommunerne en særlig låneadgang for udgifter til erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning til beboelse til nye flygtninge. Finansiering af boligplacering Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte i de første tre år. For en grundig gennemgang af Horsens Kommunes udgifter til integrationsområdet, herunder til boligplacering, henvises til besvarelserne af spørgsmål fra et udvalgsmedlem, som Beskæftigelsesudvalget modtog på mail d. 11. marts Ekstratilskud til kommunerne i 2015 til modtagelse og integration af flygtninge Regeringen vil i 2015 udmønte 125 mio. kr. ekstra i 2015 til investeringer i kommunerne med henblik på de ekstraordinære udgifter, herunder eksempelvis midlertidig indkvartering såvel som indretning af permanente boliger. Tilskuddet bliver fordelt efter antallet af flygtninge i kommunekvoten, der ligger udover det oprindelig udmeldte landstal for 2015 på Fordelingen bliver udmeldt til kommunerne snarest muligt efter fristen d. 1. april Herudover vil regeringen udmønte et integrationstilskud på 200 mio. kr. til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. Tilskuddet vil blive fordelt på baggrund af oplysninger om grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte efter integrationsloven udbetalt til den enkelte kommune for regnskab 2014, som foreligger i foråret Tilskudsbeløbet omregnes til årspersoner ud fra det månedlige grundtilskudsbeløb og tillægges antal personer, der indgår i de udmeldte kommunekvoter pr. 1. april Fordelingen bliver udmeldt til kommunerne sammen med fordelingen af tilskuddet på 125 mio. kr. Betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder Der er loft over, hvor meget en kommune kan kræve i egenbetaling fra en flygtning i et midlertidigt opholdssted. Kommunen kan maksimalt kræve kr. for enlige med og uden børn, kr. for par uden børn, kr. for par med et, to eller tre børn og kr. for par med fire eller flere børn. Kommunen kan ikke opkræve fuld husleje for midlertidig indkvartering i en bolig, der er dyrere eller opkræve yderligere betaling for varme og el. Automatisk låneadgang til erhvervelse og indretning og deponeringsfritagelse ved leje Der er fastsat særlige låneregler for kommunernes boliganvisningsforpligtelser efter integrationsloven, der ikke gælder andre kommunale boligsociale opgaver. Kommuner har automatisk låneadgang til erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning til beboelse i henhold til integrationsloven. 5

6 Kommunalbestyrelsen kan optage lån til udgiften til at: købe og indrette eksisterende beboelsesejendomme, eksempelvis udlejningsbyggeri, villaer, nedlagte landbrug, med vedrørende, købe og ombygge tomt erhvervsbyggeri og leje boliger med henblik på videreudlejning til beboelse uden deponering. Kommunen har automatisk låneadgang til erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning til beboelse efter integrationsloven, uanset om der er tale om permanente boliger eller midlertidige opholdssteder. Kommunens låneramme belastet ikke af lån til formål, hvor der er automatisk låneadgang. Derfor er en kommunes leje af ejendomme med henblik på videreudlejning til flygtningeboliger også omfattet af den automatiske låneadgang, hvorfor der ikke skal ske kommunal deponering. Økonomisk støtte til nyankomne flygtninge i forbindelse med boligplacering Boligindskud Kommunen kan låne nyankomne flygtninge penge til betaling af boligindskud. Kommunen skal som hovedregel give flygtningen et pligtlån til betaling af indskud med vedrørende til en bolig, hvis husstandens indkomst ligger under en bestemt grænse. Normalt kan kommuner kun give pligtlån til indskud i almene boliger og ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner. Men låneadgangen for flygtninge er udvidet til også at gælde for privat udlejningsbyggeri. Staten refunderer kommunernes fulde udgifter til pligtlån. Udover pligtlån har kommunen mulighed for at yde frivillige lån til flygtninge. Det betyder, at kommunen kan låne en nyankommen flygtningefamilie penge til boligindskud, selv om husstandens samlede indkomst overstiger beløbsgrænsen for pligtlån. Staten refunderer halvdelen af en kommunes udgifter til frivillige lån. Boligstøtte Nyankomne flygtninge er omfattet af reglerne om boligstøtte. For at få boligsikring skal man være lejer. Boligsikring beregnes ud fra husstandens indkomst, huslejens størrelse og boligens størrelse. Ifølge integrationsloven kan fuld boligstøtte ikke nægtes efter boligstøtteloven, hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Særlig refusionsadgang for kommunernes udgifter til lejetab og istandsættelse ved fraflytning En kommune skal betale husleje fra det tidspunkt, hvor en lejebolig står til rådighed til den bliver udlejet. Kommunen skal garantere over for udlejere, at istandsættelsesudgifterne bliver betalt, når en flygtning flytter ud. Kommunen skal dermed betale istandsættelsesudgifterne, hvis flygtningen ikke kan betale dem. Kommunens udgifter til leje før flygtningen flytter ind og til istandsættelse ved fraflytning refunderes af staten med 100 %. Der er ikke mulighed for at afholde kommunale udgifter til huslejetab efter udlejning i tilfælde, hvor flygtningen ikke selv har mulighed for at betale den fulde leje. Hvis der er tale om private beboelseslejligheder, hvor der udlejes værelser på individuelle lejekontrakter kan der alene ydes refusion for kommunernes udgifter til lejetab for hele beboelseslejligheden og ikke for enkelte værelser efter boligstøtteloven. 6