åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

Transkript

1 åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

2 Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste at sætte gode initiativer i gang via sit eget personlige engagement, men for mange er det grænseoverskridende, at fortælle om det gode man gør uden at føle, at man praler, eller at den øgede opmærksomhed kan komme dårligt tilbage. Mange mener, at den, der lever stille, lever godt. For landbruget er det desværre ikke altid rigtigt. Virksomhederne inden for landbruget er i dag afhængige af en accept fra omverdenen og konkrete tilladelser fra myndighederne. Derfor kan det være med til at skabe værdi for bedriften at fortælle positivt om virksomheden, og hvordan den drives. Værdien for bedriften kan være økonomisk værdi, men også værdi i form af; retten til at drive og udvikle sit landbrug at have forståelse og interesse fra omverdenen at havde gode relationer til naboer, lokalsamfund, myndigheder og organisationer På den måde kan kommunikation bruges som en del af virksomhedens fremadrettede strategiske ledelse. Således har landbrugets virksomheder mulighed for at gøre opmærksom på, hvad man mener, hvad man gør, og hvad man vil. I stedet for at reagere på andres holdninger til erhvervet. LaNDBRUG & FØDEVARER side 2

3 Hvad vil det sige at kommunikere sin holdning og sit ansvar Når bedriften - landmanden, hans familie og medarbejdere - har afklaret, hvordan virksomheden ønskes drevet, og hvordan ønskerne gøres til virkelighed i det daglige arbejde, er det vigtigt, at alle har bedriftens holdninger på rygraden og bruger dem som arbejdsgrundlag i hverdagen. Det vigtigste er, at de mennesker, som har deres daglige gang på bedriften, er ambassadører for virksomheden og positivt og åbent fortæller, hvordan bedriften drives, og hvilke initiativer der er i gang. Familien Medarbejdere Tætte samarbejdspartnere Det vil f.eks. sige, at naboerne oplever, at der tages et hensyn, når der køres gylle ud og høstes, eller bedriften lader sine naturarealer være tilgængelige eller andet. Dialogen med omverdenen kan også være målrettet i form af, at bedriften fortæller sine principper og aktuelle tiltag på: Bedriftens hjemmeside Foldere og tryksager man hænger op i forretninger, fælles faciliteter eller omdeler til naboerne Arrangementer på gården eller andre steder hvor bedriften spiller en aktiv rolle Møde i det lokale kultur- eller forsamlingshus Lokale medier Det kræver, at de kender og dagligt arbejder efter bedriftens principper for god og ansvarlig drift. Omverdenen skal også opleve bedriftens principper for god og ansvarlig drift. Naboer Lokalsamfundet Myndigheder Medier LaNDBRUG & FØDEVARER side 3

4 Hvad vil du fortælle? Før man kan kommunikere klart og tydeligt, skal man afklare præcist, hvad man vil sige, og hvordan man gør det interessant for andre at lytte til. Start med at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvad vil du gerne fortælle? F.eks. at du og dine medarbejdere kører traktorer og andre tunge køretøjer uden om byen, når I flytter f.eks. maskiner, korn og gylle, eller at I har jeres egen nabopolitik eller politik på dyrevelfærd. Hvorfor vil du fortælle det? Hvad er det, du gerne vil opnå ved at gøre andre opmærksomme på, hvad der sker på bedriften? Er det f.eks. et bedre forhold til dine naboer, at vise investorer at du har en ansvarlig strategi, at vise kommunen og lokalområdet at du bidrager positivt til lokalsamfundet eller noget helt andet? Hvem skal lytte til det, du fortæller? Er det f.eks. dine naboer, alle i lokalsamfundet, dine forretningsforbindelser, valgte og ansatte i kommunen, journalister eller andre kollegaer. Hvornår vil du fortælle historien? Er det f.eks. mest hensigtsmæssigt at fortælle om det, du gør, inden du går i gang, mens du er i gang eller at vente til efter projektet er implementeret? Er der nogen, du kan fortælle historien sammen med? Din historie kan ofte få en større gennemslagskraft, hvis I er flere afsendere. Har du f.eks. planer om et naturprojekt på din bedrift, er det en god idé at fortælle historien sammen med den lokale naturfredningsforening. De kan være med til at give din historie troværdighed og nyhedsværdi, fordi I er en interessant og anderledes alliance. LaNDBRUG & FØDEVARER side 4

5 Hvordan får du andre til at lytte til det, du fortæller? Når du kommunikere, er det vigtigt, at du gør dit budskab interessant for dem, du ønsker skal lytte. For at gøre det skal du sætte dig i modtagerens sted og forestille dig, hvem de er, og hvad de interesserer sig for. Hvad interesserer målgruppen sig for? At bedriften lugter mindre, at de ved, at bedriftens dyr har det godt, at de har adgang til bedriftens naturarealer, at miljøpåvirkningen mindskes, at bedriften er en attraktiv arbejdsplads eller noget helt andet. Hvad er målgruppens indstilling til bedriften som afsender? Er målgruppen f.eks. venlig, fjendtlig eller ligegyldig indstillet overfor landbruget. Har målgruppen en faglig tilgang, personlig eller ingen tilgang til det emne, du vil fortælle om? Hvordan vinkler du dit budskab, så det har interesse for målgruppen? F.eks. har bedriften interesse i flere dygtige unge medarbejdere bosiddende i området. I den sammenhæng er det interessant for målgruppen at høre bedriftens medarbejdere fortælle om gode arbejdsforhold, godt arbejdsmiljø, et godt socialt sammenhold og gode muligheder for at dygtiggøre sig. Hvornår er historien interessant for målgruppen? F.eks. er en historie om, at bedriften har indført en færdselspolitik for sine tunge køretøjer ikke interessant lige efter høsten, for der går lang tid, før traktorerne fylder meget på vejene igen. Historien er derimod interessant, umiddelbart inden høsten går i gang, og lokalsamfundet påvirkes af den intense og tunge transport af korn på vejene. LaNDBRUG & FØDEVARER side 5

6 Skal du tale med en journalist? Det kan være en fordel at sætte sig en lille smule ind i en moderne journalists arbejdsbetingelser. Det kan gøre det lettere for dig at tale med dem og komme igennem med din historie. De er tidsmæssigt pressede De er ikke interesserede i detaljer De er meget mere interesserede i at skrive noget, deres modtagere vil læse, end det du gerne vil fortælle De vinkler altid historierne meget skarpt De fokuserer på negative historier Oplever du, at en journalist henvender sig til dig med en historie, som vedkommende gerne vil skrive, skal du huske: Du har ikke pligt til at udtale dig Få et klart billede af hvad det er for en historie, journalisten vil lave, og hvad din rolle er i den. Læg røret og tænk dig om før I taler. Du kan evt. sige, at du ringer tilbage om en halv time. Det giver dig tid til at tænke dit budskab igennem. Fokuser på det du vil sige - og ikke det journalisten vil have dig til at sige Vi skal svare på spørgsmål - men også få historien drejet i den rigtige retning Du skal være åben - men ikke åbenmundet Husk at tale til journalistens målgruppe LaNDBRUG & FØDEVARER side 6

7 Hvad gør det, du fortæller, interessant? Medierne har i mange år arbejdet efter nogle grundlæggende regler om, hvad der gør en historie interessant. Disse såkaldte nyhedskriterier er ikke kun noget, man bør overveje, hvis man gerne vil have en historie i avisen, men nogle generelle kriterier for det at fortælle en god historie. Din historie skal helst tydeligt afspejle mindst et af nedenstående elementer og meget gerne flere. Sensation: Er din historie usædvanlig? Er der elementer af noget uventet, spektakulært eller dramatisk i det, du gerne vil fortælle? Den historie, som overrasker læseren og f.eks. beskriver nogle af hverdagens små mirakler, har altid haft mediernes og især læsernes interesse. Konflikt: Kamp mellem to parter har altid fascineret mennesker. Du har sikkert også svært ved at forestille dig et eventyr eller en god film, uden at der indgår en konflikt i historien. Derfor er det også interessant, hvis der indgår en konflikt i den historie, som du gerne vil fortælle. Konfliktfyldte historier er dog også farlige at fremføre, idet man udstiller taberen, og konflikten tilspidses ofte ved at udstille den for andre. Identifikation: Handler om, at du fortæller en historie, som er tæt på modtagernes eget liv. En sygeplejerske vil naturligt fatte interesse for historier fra sundhedsvæsnet. Forældre vil vælge nyheder om skolesystemet osv. Hvis din målgruppe skal identificere sig med din historie, skal du tale til deres følelser og ting, der er tæt på og relevant for deres liv og hverdag. Man har mere sympati for en af sine egne vi er alle interesserede i at.. Det er næste altid en god idé at tale til forbrugerne og skabe en alliance med dem. Væsentlighed: Hvis din historie skal ramme kriteriet for væsentlighed, så skal du fremhæve, at det, du vil fortælle, har en samfundsmæssig relevans. Du kan spørge dig selv, om din historie er vigtig for samfundet? Gør din historie til en del af en større sammenhæng eller samfundsopgave. Væsentlige historier handler ofte om at fjerne og løse problemstillinger og skabe udvikling. Aktualitet: Er i høj grad et spørgsmål om timing. Der er vigtigt, at du fortæller din historie, når den sker og ikke på et tilfældigt tidspunkt et par måneder efter. Jo mere aktuel en information er, jo mere interessant må den formodes at være for andre. Begivenheder, der sker pludseligt og dramatisk, har høj nyhedsværdi, mens ting, der udspiller sig langsomt, oftest opfattes som mindre væsentlige. LaNDBRUG & FØDEVARER side 7

8 Hvordan kommunikerer du godt? Nogle mennesker er fra naturens hånd gode til at kommunikere, og det er ofte et spørgsmål om, man har lyst til at fortælle og ikke har nogle problemer med, at det kan skabe opmærksomhed omkring ens egen person. Kommunikation kræver forberedelse. Man slipper ikke udenom at tænke på, hvad man vil sige, og hvordan man vil sige det. Når du f.eks. på fjernsyn ser mennesker argumentere let og overbevisende for deres synspunkter, kan du være sikker på, at det er velforberedt. Der er derfor en række ting, du kan tænke over, som gør dig til en bedre fortæller og til en sympatisk formidler af historien: Du skal virke troværdig og overbevisende, når du fortæller. En god formidler har nemmere ved at opnår folks tillid end en dårlig. Hold dig til emner, du ved noget om, og det du har en holdning til. Tænk derfor grundigt over dit budskab og øv dig i at fremføre det. Husk at øvelse gør mester! Start med at skabe en alliance med dem du taler til og fokuser på de områder, hvor I er enige, deler holdninger eller, hvor du sympatiserer med deres synspunkt. Efter at den gode tone er skabt, kan du prøve at påvirke dem med dine holdninger og budskaber. Tal aldrig ned til nogen og vis interesse og velvillighed overfor andres argumenter. I Danmark er selvironi, beskedenhed, humor og et glimt i øjet nogle af de dyder, der vil øge publikums sympati for dig. Indrøm derfor gerne at du eventuelt tidligere har begået fejl og argumenter overbevisende for dine synspunkter. Du må ikke blot levere fem smarte og hurtige slagord. Det er en almen sandhed, at mennesker hellere vil være på vinderholdet frem for taberholdet. Det er derfor vigtigt, at du taler som en vinder, og ikke som en taber eller et offer. Vis dit engagement i det du fortæller - det smitter! LaNDBRUG & FØDEVARER side 8

9 Personlige tips og tricks til din kommunikation For meget nervøsitet er et problem, men lidt nervøsitet er godt, fordi det øger koncentrationen. Tal langsomt og tydeligt og træk vejret dybt og roligt mens du taler. Hold gerne pause i din tale efter en vigtig pointe eller hvis du bliver i tvivl om, hvad du vil sige. Det virker ikke underligt at holde nogle sekunders pause. Det giver et indtryk af, at du tænker dig godt om. Undgå krøller på tungen ved at øve dine argumenter og gør dem nemme at fremføre og forstå. Brug dit ansigt når du taler. Hold ofte øjenkontakt og gør det især når du vil understrege dine pointer. Smil når du fremfører en positiv pointe. Nik gerne mens du taler, eller hvis du vil anerkende andres pointe, mens de taler. Læg gerne hovedet lidt på skrå når du lytter. Når du skal tale til andre, skal du stå og bevæge dig roligt og afslappet. Lad være med at skifte stilling konstant, da det virker forvirrende. Tænk på dig selv som et træ der har rødder i jorden. Du står solidt plantet og er svær at vælte omkuld. Stå eller sid ret op og ned når du taler. Læn dig gerne lidt fremover når du lytter. Koncentrer dig om at slappe af i kroppen og stemmen. På den måde undgår du, at din stemme knækker, eller at du bliver skinger. Brug gerne dine hænder og arme mens du fortæller, men lad være med at overdrive. Undgå voldsomme bevægelser og krydsede arme. Er du i tvivl om, hvor du skal gøre af dine hænder og arme, så hold dem på ryggen indtil du har ro i kroppen. LaNDBRUG & FØDEVARER side 9