AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

Transkript

1 AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til?

2 Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes affald. Affald kan være mange forskellige ting og have alverdens former. Når vi laver mad derhjemme, bliver der noget til overs, for eksempel kartoffelskræller eller mælkekartoner. Når mobiltelefoner, computere og cykler går i stykker, smider vi det ud, der er i stykker. Det er alt sammen affald. Men affald kommer ikke kun fra familiehuse. Når fabrikker for eksempel laver forskellige produkter, bliver der altid noget til overs, som plastik, jern osv. Det er også affald. Opgave 1: Affald kan være mange ting. Sæt jer i grupper og find på forskellige typer af affald. Hvad har I for eksempel smidt ud i dag? Og hvilket affald bliver eksempelvis på fabrikker, resturanter og i butikker? Skriv det i listen nedenfor. Snak om jeres resultater med jeres lærer og resten af klassen bagefter. Liste med affald

3 Affaldets historie Affald er noget, vi smider væk. Men sådan har det ikke altid været. Gennem tiden har mange brugt affald igen og igen og set på det som noget af stor værdi. Affald var penge værd Når man i 1700-tallet byggede huse, genbrugte man dele fra gamle huse eller gårde, eller man tog materialer, man kunne finde i naturen. På landet blev affald som for eksempelvis afføring fra dyr og mennesker smidt i en stor bunke midt på gårdspladsen. Møddingen var penge værd for bønderne, fordi de brugte den som gødning til afgrøderne og dermed til at overleve. Flere mennesker gav mere affald I byerne boede man tæt på hinanden og smed affaldet på gaden. Affaldet blev herefter kørt ud på byens losseplads. I 1800-tallet flyttede mange mennesker til byerne, som blev større og større. Og med flere mennesker, kom der mere affald, og man manglede steder til nye lossepladser. Derfor begyndte man at brænde affaldet af på særlige anlæg forbrændingsanlæggene. Det første forbrændingsanlæg åbnede i 1903 på Frederiksberg. Brug og smid væk I dag er mange af de ting, vi køber, lavet til kun at blive brugt en enkelt gang. Når en mobiltelefon for eksempel er gået af mode, smider mange den i skraldespanden. Samtidig er mange produkter pakket ind i emballage, som også smides ud. Men hver gang vi putter noget i skraldeposen, bliver der mere affald, som forurener naturen. I alt det affald, vi smider ud, gemmer der sig skjulte skatte: Råstofferne. Et råstof kommer fra naturen og er penge værd i sin naturlige form. Olie er et eksempel på et råstof, der er dyrt og i høj kurs rundt omkring i verden. Olie er en tyk, sort og klæbrig masse, som hentes op af jorden, hvor den ligger i kæmpe lagre som en slags underjordiske oliesøer. I sin naturlige form kan råstoffer nemlig bruges til at lave fødevarer, byggematerialer, maskiner, kemikalier og brændsel. Råstoffer bruges til at lave alle de ting, du kender: Ler Olie Kobber Kalk og sand Produktion af mursten og tagsten Brændsel Jernbanekabel Glas Kobbertyve på rov Kobber er et råstof, som i sin rene form er et skinnende metal med en karakteristisk rødlig farve. Kobber er rigtig godt til at lede elektricitet og varme, og derfor bruges det blandt andet i ledninger. Fordi kobber er så godt til at lede elektricitet, er det meget værdifuldt. Så værdifuldt, at mennesker rundt omkring i verden stjæler kobber fra for eksempel statuer, tage og ledninger for at tjene penge på at sælge det. I Danmark blev tre mænd i 2010 dømt til 60 dages fængsel for at have stjålet kobberledninger ved S-togslinjen omkring Birkerød. De tjente kroner på kobberet.

4 Der er værdifulde skatte i din mobiltelefon, som måske ikke findes i fremtiden, hvis ikke vi passer godt på dem. Råstoffer er fremtidens truede dyrearter Vi bruger råstoffer i alt lige fra elektronik til madvarer. Fordi vi bruger så meget af dem og ikke er gode til at genbruge, er der mangel på nogle af råstofferne. Ligesom når truede dyrearter uddør, hvis ikke vi redder bestanden, vil nogle råstoffer i fremtiden også være meget sjældne, hvis ikke vi gør noget nu. Olie hentes fra naturen. Men verdens olielagre er snart ved at være tomme, fordi vi bruger løs til for eksempel brændsel. Olie består af rester af planter og døde dyr, der er rådnet og blevet presset sammen gennem tusinder af år. Derfor tager det mange år at lave ny olie, hvis vi bruger det hele. Meget affald indeholder råstoffer. For at passe på naturen og den begrænsede mængde råstoffer er vi i Danmark gået tilbage til fortidens tanker om at genbruge så meget affald, vi overhovedet kan. Lidt ligesom når man slagter en gris, hvor man også bruger alle dele af den. Man laver ikke kun en enkelt spegepølse. På samme måde skal vi nu og i fremtiden genbruge alle dele af affaldets ressourcer, så mindst muligt går til spilde. En mobiltelefon vejer ca. 100 g men affaldet fra produktionen vejer 75 kg! Metal 21 % heraf kobber 15 % Plastik 58 % Glas og keramik 16 % Andet 5 %

5 Genbrug Deponi Forbrænding Hvad sker der med affaldet? I Danmark går vi meget op i at behandle affaldet på den måde, der er bedst for naturen. Vi har tre forskellige måder at behandle affald på: Vi kan genbruge det, brænde det eller deponere det. Genbrug Når vi genbruger, betyder det, at vi ikke skal hente nye materialer i naturen for at lave nye produkter. Mængden af affald bliver mindre, når vi genbruger. Derfor er genbrug godt for miljøet, og vi får ikke større og større bunker af affald liggende. Tre lastbiler kører hver dag rundt i Gentofte Kommune og henter det sorterede affald ved husene. Lastbilerne kommer til dit hjem hver 14. dag hele året. Affaldet skal stilles ud foran huset, så renovationsarbejderne let kan tage det med på genbrugsstationen. Køleskabe/frysere Elektronik Pap Plastikflasker/plastikdunke På genbrugspladsen kan man komme af med det affald, man har frasorteret til genbrug. Affaldet skal sorteres i forskellige grupper, så det er lettere at genbruge. Affald, som skal sorteres til genbrug: Aviser/papir Flasker/glas Jern/metal Småt forbrændingsegnet affald, som for eksempel urent pap, papir og plast, træ, spånplader, mindre møbler, skumgummi, Cd-rommer og bøger Stort forbrændingsegnet affald, som for eksempel møbler, madrasser, springmadrasser, gulvtæpper, brædder, bjælker, trædøre og tagpap 6.B på Tranegårdsskolen Genbrugssy mbolet

6 Tværsnit af deponi/losseplads Affaldet i et deponi kan være farligt for na turen. Hvis affaldet ligger på jorden, kan der for eksempel sive giftigt affald ned til grundvandet og forurene det. Hullet til deponiets sider og bund er derfor blevet foret med et lag plastik eller ler. På den måde er hullet gjort tæt. Over plastik laget og lerlaget lægges et drænlag, som skal fange det forurenede vand, som løber gennem affaldet. Ovenpå lægger man så affaldet. Grus + jord + græs Affald Jordvold Dræn To lag: plast + ler Forbrænding De ting, vi ikke frasorterer til genbrug, bliver ofte smidt i skraldespanden. Når vi smider ting i skraldespanden, bliver poserne med affald hentet af kommunens skraldebiler. Skraldebilerne kører affaldet til store forbrændingsanlæg, hvor det bliver brændt. I Gentofte Kommune køres affaldet til Vestforbrænding i Glostrup. Man skal ikke brænde affald, hvis man kan undgå det. Eksempelvis skal glas, dåser og papir helst genbruges. Noget affald kan endda være farligt for naturen at brænde, fordi det forurener. Det er det såkaldt farlige affald som for eksempel elektronik, kemikalier og sparepærer. Affald, der brændes i dag: Madrester Emballage, som er brugt, for eksempel mælke kartoner, pizzabakker og æggebakker Snavset køkkenrulle, servietter, papir og pap Engangsservice, bleer og støvsugerposer Ikke rengjort plast- og metalemballage, som for eksempel ymerbøtter og makreldåser Deponi Noget affald kan ikke genbruges eller brændes. Enten fordi vi ikke ved, hvordan vi skal genbruge det, eller fordi vi ikke kan brænde det, fordi der kommer giftig røg, når det brændes. Det kan for eksempel være: Fliser og porcelæn (tallerkner, kopper, håndvaske osv.) Blød pvc (en særlig type plastik) Forurenet jord Imprægneret træ (træ, der er behandlet med kemiske stoffer, så det kan bruges udendørs) Det affald, vi ikke kan genbruge eller brænde, modtages og gemmes i et affaldsdeponi. Affaldsdeponier er det, man førhen kaldte for lossepladser. Det er et kæmpemæssigt hul, hvor det affald, der ikke kan genbruges eller brændes, lægges i. Her deponerer Gentofte Kommune Det affald fra Gentofte Kommune, som ikke gen bruges eller brændes, køres til AV Miljø i Hvidovre. AV Miljø er et affaldsdeponi, som kan rumme 2 millioner kubikmeter affald. Her ligger forskellige typer affald sorteret i beholdere, som er skjult under jorden.

7 Opgave 2: Fra skraldespand til skattespand Gå på skattejagt i klassens skraldespand og sorter de forskellige dele, der enten skal genbruges, forbrændes eller på et deponi. Tag plastikhandsker på, sortér indholdet og find skjulte skatte. Skriv de skjulte skatte under den passende skraldespand nedenfor. Genbrug: Liste med affald Forbrænding: Liste med affald Deponi: Liste med affald

8 Affald bliver til energi Når affaldet brændes i ovnen på forbrændings anlæg get, kommer der en masse varme. Den varme bruger man til at opvarme vandet i en stor kedel, der står oven på ovnen. Ligesom når man koger vand i en elkedel. Det varme vand bruger man til at lave strøm og fjernvarme. Fjernvarme betyder, at varmen kommer langt væk (fjernt) fra huset. Det varme vand bliver ledt fra for brændingsanlæggene igennem store rør under jorden og ud i husenes radiatorer og bruges til at opvarme det varme vand i vandhanerne. På den måde behøver man ikke bruge så meget olie og gas til at lave energi af. Et forbrændingsanlæg som Vestforbrænding består af forskellige dele, som affaldet skal igennem, før det bliver til energi: Affaldsmodtagelse og silo, hvor affaldet bliver opbevaret Krangrab, der læsser affaldet ind i ovnene Ovne, hvor affaldet brænder. Der bliver dannet røg og slagge (et produkt, som lægges ud på vejene) Dampkedel. Den varme røg fra ovnen opvarmer vand til damp Turbine og generator, der producerer elektricitet En varmeveksler, der producerer varmt vand til fjernvarme Røgrensningsanlæg og skorsten

9 Opgave 3: Hvordan får vi varmen? Når vi brænder affald, får vi en masse energi og varme. For at en gennemsnitlig dansker har nok varme til et helt år, skal man brænde 4,2 tons affald på et forbrændingsanlæg. Hvis man bor fire personer i et hus, er det altså 16,8 tons affald om året. Hvor meget affald skal I samlet bruge i klassen for at få varme nok til et helt år? Vi har alle ansvar for jordens fremtid Vi ved nu, at affald ikke længere er noget, vi bare skal smide ud, og at vi skal genbruge så meget som muligt. Affald kan nemlig være fyldt med naturens skatte: Råstofferne. Det er vigtigt, at vi alle deltager i arbejdet med at beskytte naturen og vores råstoffer, og at vi samarbejder om at passe på miljøet. Køb mindre nyt, for så skal der også produceres mindre. Samtidig skal vi, når vi køber noget nyt sortere og genbruge så meget som muligt. Kredsløb for genbrug af materialer Afsætning Det skal være dyrt at købe affaldsmateriale, der indeholder mange råstoffer. Produktion Når vi laver et produkt, skal det være let at skille ad, så man kan kan få de værdifulde råstoffer ud. Behandling Vi skal genbruge så meget som muligt og kun brænde det, der ikke kan anvendes på anden vis. Forbrug Vi skal sortere affaldet, så vi genbruger mest muligt.

10 6.B på Tranegårdsskolen HUSK! Dit affald er en skattekiste!