Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
|
|
- Frans Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december december 2008 J.nr Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for fordele og ulemper ved den danske fastkurspolitik i forhold til euroen og fordele og ulemper ved ligesom Sverige, at lade kronen flyde frit over for euroen på samme måde som overfor dollars, yen mv. Svar: Svaret omfatter fordele og ulemper ved den danske fastkurspolitik i forhold til euroen (del I), fordele og ulemper ved fastkurspolitikken i forhold til alternativer, herunder flydende kurser (del II), og en samlet konklusion om dansk penge- og valutakurspolitik (del III). Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E fm@fm.dk
2 2 I. Den danske fastkurspolitik i forhold til euroen F.s.v.a. spørgsmålet om fordele og ulemper ved den danske fastkurspolitik i forhold til euroen er regeringens analyse, at de tre afgørende fordele ved dansk deltagelse i eurosamarbejdet er 1) større politisk indflydelse på danske, europæiske og globale forhold, 2) praktiske økonomiske fordele for den enkelte dansker og virksomhed, samt 3) større tryghed under økonomiske kriser. For det første vil deltagelse i eurosamarbejdet styrke Danmarks generelle politiske indflydelse som fuldt og helt medlem af EU og konkret via deltagelse i dels den fælles pengepolitik og dels det økonomisk-politiske samarbejde i eurogruppen. Danmark fører fastkurspolitik og Nationalbanken følger derfor ECB s pengepolitiske rente i normale tider. Deltagelse i euroen vil betyde, at den danske nationalbankdirektør vil være med til at fastlægge den pengepolitiske rente i euroområdet og dermed Danmark, og at den fælles rente også skal tage højde for den økonomiske udvikling i Danmark. Uden for euroen har Danmark og dansk økonomi derimod ingen indflydelse på den europæiske og danske rente. Eurogruppen er det forum, hvor det enkelte land kan få indflydelse på diskussionerne og beslutningerne om den økonomiske politik i Europa samt Europas holdninger til globale økonomiske spørgsmål, herunder drøftelser med fx USA og Kina og drøftelser om fx det internationale finansielle system. Eurogruppen giver bedre mulighed for at arbejde for de danske politiske holdninger, som vi bliver enige om herhjemme, og vurderingen er, at Danmark vil kunne få en indflydelse i eurogruppen, der er stor i forhold til landets størrelse. For det andet vil deltagelse i euroen give nogle praktiske økonomiske fordele. De er moderate, når den økonomiske politik og udvikling er mindst lige så sund i Danmark som i eurolandene. Fastkurspolitikken betyder, at Danmark følger eurolandenes pengepolitik, og at kronen følger euroens kurs over for dollaren og andre valutaer. Dermed er kronen reelt én og samme valuta som euroen, blot med en anden regneenhed, hvor vi ganger alle beløb med den faste kurs på 7,46 kroner per euro. Euroen indebærer derfor nogle små, men sikre, økonomiske fordele i form af sparede vekselomkostninger og større prisgennemsigtighed til gavn for konkurrence og handel samt korte og lange renter, der i gennemsnit ville være lidt lavere med euroen. Der er omvendt nogle engangsomkostninger til teknisk omstilling ved at indføre euroen. For det tredje kan de økonomiske fordele ved euroen i forhold til fastkurspolitikken være store under økonomiske og finansielle kriser. Under økonomiske og finansielle kriser vil Danmark være beskyttet mod valutaspekulation og rentestigninger, hvis vi er med i euroen. Uden for euroen kan der derimod opstå spekulation mod kronen på de finansielle markeder, hvis der forventes en vis sandsynlighed for, at Danmark opgiver fastkurspolitikken til fordel for devalueringer eller flydende kurser og selvstændigt sætter sin pengepolitiske rente ned. Uden for euroen kan der også opstå pres mod kronen selv uden væsentlige forventninger om opgivelse af fastkurspolitikken og spekulation på de finansielle markeder fordi der under kriser er en tendens til, at investorer søger fra små valutaer til store valutaer.
3 3 Hvis der opstår en sådan spekulation eller pres kan Danmark derfor være nødt til at sætte sin pengepolitiske rente op for at forsvare fastkurspolitikken, ligesom de lange renter kan stige. Uden for euroen kan spekulation eller pres og rentestigninger således forstærke en lavkonjunktur. Den aktuelle krise er et eksempel på omkostningerne ved at stå uden for euroen, særligt stigningen i rentespændet. Omkostningerne vurderes at kunne være langt større, hvis der modsat nu var tale om en international krise oveni en situation, hvor dansk økonomi var svagere end euroområdets økonomi. Danmark indførte fastkurspolitikken for over 25 år siden, og den har været en succes, netop fordi vi konsekvent har forsvaret kronens faste kurs under diverse danske og europæiske kriser. Det forhold, at fastkurspolitikken er konsekvent og troværdig, betyder blandt andet, at omkostningerne ved at stå uden for euroen især spekulation og rentestigninger under kriser reduceres. Der er stor politisk støtte til fastkurspolitikken. Den samlede økonomiske politik bygger på og indeholder derfor ikke mulighed for brud på fastkurspolitikken. Konklusionen er, at deltagelse i eurosamarbejdet vil være en økonomisk og politisk fordel for Danmark i forhold til fastkurspolitikken.
4 4 II. Den danske fastkurspolitik i forhold til alternativer II.1 Den danske fastkurspolitik i forhold til opgivelse af fastkurspolitikken En anden penge- og valutakurspolitik end den danske fastkurspolitik kunne være en politik, hvor man annoncerer en fast kurs over for euroen, men hvor man samtidig reelt opererer med muligheden for at opgive den faste kurs og eventuelt også bruger muligheden. Det var en sådan politik, Danmark førte i en årrække frem til indførelsen af fastkurspolitikken i 1982, og som var en hovedårsag til balanceproblemerne i dansk økonomi. Denne politik var ikke en fordel før 1982, den ville ikke have været en fordel fra 1982 til nu, og det er usandsynligt, at der i fremtiden skulle kunne opstå situationer, hvor det er en fordel at opgive den konsekvente fastkurspolitik og starte forfra med at opbygge troværdighed om en ny politik. En ny politik kunne være devalueringspolitik eller flydende kurser. Hvis man førte en anden politik end den konsekvente fastkurspolitik, og havde en fast kurs, som man opgav, ville de usikre, men eventuelt positive, effekter fra lavere pengepolitisk rente og svagere krone på kort sigt blive opvejet af de sikre negative effekter fra tabt troværdighed og pres mod kronen samt højere lang rente på længere sigt, især under fremtidige kriser og især i situationer med svagere dansk end europæisk økonomi. Hvis dansk økonomi derimod var meget stærkere end europæisk økonomi og der ikke var krise, ville man muligvis kunne opgive fastkurspolitikken og styrke kronen og sætte renten op uden store omkostninger på kort sigt. De ville imidlertid vise sig i fremtidige perioder med en svagere dansk økonomi. Men der er ikke kendskab til politiske ønsker om eller økonomiske begrundelser for at opgive fastkurspolitikken, især ikke når dansk økonomi er stærk. Opgivelse af fastkurspolitikken i god ro og orden er med moderne demokratiske politiske processer endvidere næppe foreneligt med måden, hvorpå de finansielle markeder virker. II.1 Den danske fastkurspolitik i forhold til flydende kurser En meget bred international konsensus tilsiger, at penge- og valutapolitik bedst bidrager til vækst og beskæftigelse, hvis den er rettet mod prisstabilitet, dvs. lav og stabil inflation. Man kan opnå dette mål ved at deltage i euroen mens Danmark opnår prisstabilitet via fastkurspolitik over for euroen understøttet af finanspolitikken eller ved at have flydende kurser. I de fleste lande eller regimer med flydende valutakurs er pengepolitikken således i praksis rettet mod lav og stabil inflation. Storbritannien og Sverige er eksempler på lande, som tidligere førte forskellige former for fastkurspolitik, men som måtte opgive dem som følge af valutapres og spekulation under krisen i De har nu flydende kurser og mål om inflation på 2 pct. omtrent svarende til euroområdets mål. En sådan pengepolitik bør i de fleste tilfælde kunne fungere godt, idet der dog er bred konsensus om, at det er lettere at føre egen penge- og valutapolitik, desto større landet er. Den principielle forskel på den danske fastkurspolitik i forhold til flydende kurser er, at fastkurspolitikken direkte sikrer valutakursstabilitet og dermed indirekte
5 5 sikrer prisstabilitet, mens man med flydende kurser direkte kan sikre prisstabilitet, men ikke valutakursstabilitet. Endvidere kan finanspolitikken have større effekt på vækst og beskæftigelse under faste end under flydende kurser. Risikoen ved fastkurspolitik er som nævnt, at der under kriser kan opstå pres mod kronen og rentestigninger. Det er en hovedårsag til, at europæiske lande, der ønsker både prisstabilitet og valutakursstabilitet, vælger at deltage i euroen. Risikoen ved flydende kurser er, at der fx under kriser kan opstå pres mod valutaen og fald i dens værdi, og dermed købekraft og levestandard, samt udsving i renter. Under flydende kurser kan pengepolitikken i princippet indrettes mere direkte efter den indenlandske konjunkturudvikling, men der er i praksis og især i mindre lande usikkerhed om pengepolitikkens effekt på dels lange renter og dels valutakursen og dermed på aktiviteten. Fastkurspolitik vurderes at kunne give mindst lige så gunstig udvikling i økonomien, herunder stabilitet i aktivitet og inflation, som flydende kurser. Denne konklusion understøttes af et empirisk studium 1. Der henvises i øvrigt til svaret på Finansudvalgets spørgsmål 50 af 6. juni Hvis Danmark førte en anden politik end den konsekvente fastkurspolitik, og brugte denne alternative politik til at gå over til flydende kurser, ville man dog muligvis på meget lang sigt kunne opnå en omtrent lige så gunstig økonomisk udvikling som under fastkurspolitikken, men i en længere overgangsperiode med opbygning af troværdighed om den nye politik må den vurderes at være en klar ulempe i forhold til fastkurspolitikken, jf. II.1. Konklusionen er, at den danske fastkurspolitik er en fordel i forhold til alternativer, der indebærer opgivelse af kronens faste kurs, herunder overgang til flydende kurser. III. Samlet konklusion om dansk penge- og valutakurspolitik Den samlede konklusion er, at deltagelse i euroen vil være en økonomisk og politisk fordelagtig videreførelse af den konsekvente fastkurspolitik, der omvendt er en fordel i forhold til alternativer, herunder flydende kurser og i særdeleshed en politik med vekslen mellem perioder med faste kurser og ad hoc kursjusteringer. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen Fg. finansminister 1 Christensen, Anders M., og Niels L. Hansen, "The monetary-policy regime and the development in central macroeconomic variables in the OECD countries ", Danmarks Nationalbank Working Paper 45, revideret Novem-ber 2007.
Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereVismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 50 Offentligt Side 0 af 9 Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen TIL EUROPAUDVALGET 2009 DEN ØKONOMISKE KONSULENT EU-SEKRETARIATET 8. juni 2009 Side
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereMAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:
AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 36 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii 1 Økonomisk og Monetær Union Fri bevægelighed
Læs mereKapitel 3. Økonomisk og Monetær Union
Kapitel 3. Økonomisk og Monetær Union Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta. (Konsoliderede traktater om Den Europæiske Union, artikel 3-4) SOM TAGER I BETRAGTNING,
Læs mereFolketingets Finansudvalg
Finansministeren Folketingets Finansudvalg J.nr. 09/02256-14 Nedenfor fremsender jeg høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslaget har
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereMAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?
ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereFinansministeriets skriftlige kommentarer til DØRs forårsrapport 2009
Finansministeriets skriftlige kommentarer til DØRs forårsrapport 2009 28. maj 2009 Finanspolitikken Der er som udgangspunkt enighed om aktivitetsvirkningerne fra finanspolitikken. Vismændene anslår, at
Læs mere.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV
.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV,GHHQÃPHGÃHQÃIDVWÃYDOXWDNXUVÃHUÃGHOVÃDWÃXQGJnÃYDOXWDNXUVXVLNNHUKHG GHOVÃDWÃIRUDQNUHÃ NRQRPLHQÃWLOÃHWÃRPUnGHÃPHGÃHQÃVWDELOLWHWVRULHQWHUHW SHQJHSROLWLNÃ RJÃ HQÃ ODYÃ
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2011
Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men
Læs mere.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH
.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs merePengepolitikken i Danmark
UNDERVISNINGSSÆT 3: PENGEPOLITIK Pengepolitikken i Danmark Har du tænkt over, hvorfor eurokursen har været stort set den samme, hver gang du har været på ferie i et euroland? År efter år? Det er slet ikke
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereHandels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink
Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet
Læs mereFORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereSkrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011
En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX
Læs mereUdvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi
DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX
Læs mereEUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg
EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:
Læs mereØkonomiudvalget til orientering
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel
Læs mereInvestor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015
3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereØkonomisk og Monetær Union
Kapitel 3 Økonomisk og Monetær Union 143 Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta. Konsoliderede traktater om Den Europæiske Union, artikel 3-4 SOM TAGER I BETRAGTNING,
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereStøvsugning af obligationsmarkedet
Støvsugning af obligationsmarkedet Er ECB s opkøbsprogram og inflationsudviklingen indpriset i rentemarkedet? I hvert fald har renterne stabiliseret sig i den seneste måned. Stabiliseringen i olieprisen
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om
Læs mereMarkedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!
Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb
Læs mereEuropaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt
Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.
Læs mereKort vejledning om euroen
Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereForelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union
Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor
Læs mere.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW
'DQPDUNRJHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW NRQRPLPLQLVWHULHWÃRJÃ)LQDQVPLQLVWHULHW Ã ÃÃÃÃ 'DQPDUNÃRJÃHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW $SULOÃ
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske
Læs mereFinansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP
Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM).
Læs mereMarkedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!
Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereEuropaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt 22. februar 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Dagsordenspunkt 4a: Bekæmpelse af momssvig Resumé Formandskabet ventes
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereUDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI
December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har
Læs mereMundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming
Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken
Læs mereValutaindekseret obligation
Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering
Læs mereMarkedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!
Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) Info-note - I 38 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) Info-note - I 38 Offentligt ÅBENT SAMRÅD I EUROPAUDVALGET OM RENTEN I DANMARK OG EUROOMRÅDET 1 ÅBENT SAMRÅD I EUROPAUDVALGET OM RENTEN I DANMARK OG EUROOMRÅDET. Onsdag den 29.
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereAningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser. Redegørelse om grønlandske pengesedler EM 2010 / 82
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser Redegørelse om grønlandske pengesedler EM 2010 / 82 September 2010 2 Forord Landstinget besluttede i 2006, at der skal indføres særlige
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mereP E R I S K O P E T F I N A N S U G E N
Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket.
Finansudvalget 2009-10 Aktstk. 107 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 13. april 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke
Læs mereValuta for pengene(?)
Enhedens navn Valuta for pengene(?) Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Kbh. Uni. Mød MATH på KU, november 2015 Valutamarkeder er store. Total verdenshandel er ca. USD 25 * 10 12
Læs mereSTYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK
18. december 2003 STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK I. GENERELLE PRINCIPPER Ved tiltrædelse af Den Europæiske Union
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mereRentestigninger: Aflyst eller udskudt?
Rentestigninger: Aflyst eller udskudt? I starten af 201 var den gængse opfattelse, at kraftigere vækst og en amerikansk centralbank, der var på vej væk fra lempelser, ville give en tendens til stigende
Læs mereDanske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7
Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer
Læs mereRente- og valutamarkedet
9. juni 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Det globale opsving har slået rod Opsvinget i den globale økonomi slår rod og verdensøkonomien trækker nu på mange motorer både geografisk
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereTobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg
En artikel fra KRITISK DEBAT Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 14. april 2010 Indledning James Tobin, Eastern Economic Journal, 1979, s. 153 Ibid,
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereHvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel
Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager
Læs mereEUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK
EUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK Niels Thygesen Professor (emer.) KU, dr.polit.* De økonomiske Råds jubilæumskonference, København, den 7. december 2012 *Medlem af DØRs formandskab 1984-85,
Læs mereMAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN
FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs mereROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen
ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti, og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, mener jeg, at EU skal
Læs mere1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?
MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =
Læs mereMarkedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!
Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereMARKET DRIVERS VALUTA
Dagens kommentar I går sendte vi en ny købsanbefaling på USD/JPY på gaden. Vi ser bl.a. potentiale for udvidelse af rentespændet imellem de 2-årige statsrenter i USA og Japan i takt med at stabiliseringen
Læs mereMarkedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året!
Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2016 Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Januar blev en hård start på det nye år med fald på mellem 1,2 % - 3,7 % i vores 3 afdelinger. Aktiemarkedet
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereBankInvest Optima 70+
3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som
Læs mereSamlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 99 Offentligt 26. februar 2008 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 1. Implementering
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2013
Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereVerden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager
Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket
Læs mereUNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION. Inflation
UNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION Inflation Når du køber en cola i supermarkedet, har du en nogenlunde idé om, hvad den bør koste. Hvis den er væsentligt dyrere, er du med det samme klar over, at det er et
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mereGlobal krise. Verdensøkonomien styrer mod Double Dip. Makrokommentar 9. august 2011. Relaterede publikationer: Investering
Makrokommentar 9. august 2011 Global krise Relaterede publikationer: Investering Verdensøkonomien styrer mod Double Dip Kreditvurderingsinstituttet S&P nedsatte fredag aften dansk tid USA s langsigtede
Læs mereKonjunkturNYT - uge 4
KonjunkturNYT - uge 9. januar. januar Danmark Stigning i forbrugertilliden i januar Stigning i detailsalget igennem Deflation i euroområdet, men ikke i Danmark i december Internationalt IMF: World Economic
Læs mereSamlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts
Læs mere