Martine Stagelund Hvidt. Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning

Transkript

1 Martine Stagelund Hvidt Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016

2 Martine Stagelund Hvidt Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning 1. udgave, 1. oplag 2016 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Marianne Tingkov Tryk: Toptryk, Gråsten Printed in Denmark 2016 ISBN E-Bog ISBN Udgivet med støtte af Det Finneske Legat Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: forlag@djoef.dk

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1. Introduktion til afhandlingen Indledning Forskningsspørgsmål Forskningsformål Afhandlingens opbygning Valg af emne og afgrænsning Det danske pensionssystem Den EU-retlige regulering i forhold til pensionssøjlerne Social pension Folkepension Førtidspension ATP Skattefinansierede sociale ydelser Social sikring og socialhjælp Koordinering af sociale sikringssystemer Afgrænsning af afhandlingens personelle område og begrebsdefinitioner Definition af grænsearbejder Definition af vandrende arbejdstagere Definition af pension Definition af pensionist Definition af økonomisk aktive og økonomisk inaktive unionsborgere Definition af migration Definition af direkte og indirekte diskrimination Afgrænsning i forhold til tysk ret Afgrænsning i forhold til EU-retten Dansk retstradition i forhold til EU-retlige kilder Retsteoretiske overvejelser

4 7. Metode Retsvidenskabelig metode Argumentativ metode Nynormativistisme Rettighedsperspektiv Ligestillingsperspektiv Kapitel 2. Historisk udvikling af social pension national tilknytning og ligestilling Alderspension Udviklingsperspektiv i forhold til tilknytningskriterier for migranter Indfødsret som personkredsregel Udvikling af tildelingskrav opholds- og bopælskravet indføres Sociale bidrag som tildelingsregel i forbindelse med 1933-socialreformen Stramning af tilknytningskrav i forbindelse med indtræden i EF Alderspension fra almisseprincip til retsprincip Finansiering af alderspension Udvikling i folkepensionsalderen Udvikling af alderspension i et ligestillingsretligt perspektiv Enkepensionens opblomstring Danmarks indtræden i EU i et ligestillingsperspektiv Afskaffelse af enkepension Invalidepension Udviklingsperspektiv i tilknytningskriterierne ved invaliderenten af Brøkpension manifesteres ved udmåling af førtidspension Markant indsnævring af personkredsreglen Udvikling af invalidepension i et ligestillingsretligt perspektiv Hustrutillæg Niveauinddelt invalidepension med særlig henblik på husmorvurdering Førtidspensionsreform afskaffelse af pension på social indikation

5 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension En tillægspension med Bismarckiansk struktur Udmålingen af ATP Udvikling af ATP i et ligestillingsretligt perspektiv Enkepension i ATP Indførelse af ægtefællepension i ATP Dødsfaldsydelse introduceres Sammenfatning af kapitel Kapitel 3. Grænseoverskridende sociale pensioner Indledning Udviklingen af et grænsefrit Europa for borgerne i forhold til social sikring Koordinering af sociale sikringsordninger Afhandlingens EU-retlige udgangspunkt Koordinering som redskab Open Method of Coordination Grænsearbejdere, vandrende arbejdstagere og pensionister i de danske grænseregioner Traktaterne Unionsborgerskabet TEU Effektivitetsprincippet Charteret om grundlæggende rettigheder Forordning 492/2011 om arbejdskraftens fri bevægelighed tidligere forordning 1612/ Direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område Personkreds Pensionisters ret til ophold Sondring mellem socialhjælp, social fordel og social sikring Social fordel i henhold til forordning 492/ Social ydelse i henhold til direktiv 2004/ Kønsdimensionen i migration i EU Vandrende arbejdstagere Kønnet sprogbrug Grænsearbejdere Afledte rettigheder

6 Kapitel 3 a. Koordinationsforordningernes principper og retlige problemer Udviklingen af forordningerne om sociale sikringsordninger Udviklingen i det personelle anvendelsesområde Arbejdstagerbegrebet Familiemedlemmer Særordning Personkreds og grundmønster Udvikling i forhold til det materielle anvendelsesområde Udvikling af det geografiske område for grænsegængere Forholdet mellem forordning 1408/71 og forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger Materielle anvendelsesområde Lovvalg Lovvalg i forhold til vandrende arbejdstagere og grænsearbejdere Lovvalg i forhold til pensionister Retspraksis i forbindelse med reglerne om lovvalg Opsummering Ligebehandlingsprincippet Ligebehandlingsprincippet og folkepension Ligebehandlingsprincippet og førtidspension Ligebehandlingsprincippet og ATP Dansk retspraksis om ligebehandlingsprincippet EU-Domstolens praksis vedrørende ligebehandlingsprincippet Undtagelser fra ligebehandlingsprincippet Diskrimination af egne statsborgere Ligestilling af ydelser, indtægter, begivenheder og forhold Opsummering Pro rata temporis-princippet Pro rata temporis-princippet og folkepension X+11 måneder-problematikken Individualprincippet i forhold til udmåling af folkepensionens størrelse Nedsættelse af folkepension på grund af arbejdsindtægt Udmåling af pensionstillæg Pro rata temporis-princippet og førtidspension Type A- og B-lovgivning

7 Udmålingsreglen for dansk førtidspension Sammenhængen mellem udmåling af førtidspension og folkepension Pro rata temporis-princippet og ATP Opsummering Sammenlægningsprincippet Sammenlægningsprincippet og folkepension Bopælsgrænse på 1 år Dansk særregel om sammenlægning Sammenlægningsprincippet og førtidspension Sammenlægningsprincippet og ATP Dansk retspraksis om sammenlægningsprincippet EU-retspraksis om sammenlægningsprincippet Opsummering Eksportabilitetsprincippet Eksportabilitet og folkepension Dansk særregel om undtagelse til eksportabilitetsprincippet Eksportabilitet og beskatning Eksportabilitet og førtidspension Eksportabilitet og ATP Dansk retspraksis om eksportabilitetsprincippet EU-Domstolens praksis om eksportabilitetsprincippet Særlige ikke-bidragspligtige ydelser EU-Domstolen retspraksis efter indførelse af forordning 1247/ Indførelse af forordning 647/2005 på baggrund af EU-Domstolens praksis Ydelser med bopælskrav, men ikke opført i bilagene Personligt tillæg Tilkendt førtidspension før 1. januar Tilkendt førtidspension efter 1. januar EU-retspraksis om ydelser med bopælskrav uden opførelse i bilag Opsummering Den kompetente medlemsstat for kontantydelser og naturalydelser Definitioner Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder disses familiemedlemmer Grænsearbejdere

8 10.4. Grænsearbejderes familiemedlemmer Dansk retspraksis om grænsearbejdere samt disses familiemedlemmer Førtidspensionister Pensionister der bosætter sig i en anden medlemsstat Naturalydelser til pensionister Kontantydelser til pensionister Naturalydelser eller kontantydelser? Diskussionen af lex loci laboris over for lex loci domicilii Opsummering Forbud mod dobbeltydelser Forbud mod dobbeltydelser og folkepension EU-retspraksis om forbud mod dobbelt pension vedrørende alderspension Forbud mod dobbeltydelser og førtidspension Kapitel 3 b. Solidaritetsprincippet på europæisk plan Solidaritetsprincippet på et generelt EU-plan Solidaritet i medlemsstaterne Social turisme Dano-sagen og brøkpensionister Sammenfatning og perspektivering af kapitel 3, 3 a og 3 b Kapitel 4. Køn og pension i en diskriminationsretlig analyse Kønsbestemt adfærd Pensionsforskelle mellem kvinder og mænd Forbud mod kønsdiskrimination Strukturelle problemer i den danske folkepension vedrørende køn Retfærdiggørelse Opsætning af pension som en»opt in«-ordning? Strukturelle problemer i den danske førtidspension vedrørende køn Retfærdiggørelse Strukturelle problemer i den danske ATP vedrørende køn Den særlige udmålingsstruktur i ATP timers beskæftigelseskrav i ATP EU-retspraksis Retfærdiggørelsen

9 6.3. Kønsbestemte timesatser EU-retspraksis Retfærdiggørelsen Sammenfatning af kapitel Kapitel 5. Sammenfatning af afhandlingen Bibliografi Sagsregister

10

11 Forord Forord Forord Denne bog er en lettere bearbejdet udgave af min ph.d.-afhandling, som blev forsvaret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, den 30. oktober Jeg ønsker at takke til en række personer, der har haft betydning for mig under udarbejdelsen af denne afhandling. Først og fremmest vil jeg rette den største tak til min vejleder Kirsten Ketscher for at inspirere, motivere, og vedholdende have mindet mig om forskerens opgave som kritiker og udfordrer af det allerede eksisterende. Kirsten har taget mig i mesterlære, hvor hun har lært mig at undervise, introduceret mig til sit faglige netværk, generøst delt ud af sin viden og lært mig at se retten gennem nye perspektiver. Tak til Vicki Paskalia fra Uppsala Universitet for konstruktivt at have evalueret et udkast af min afhandling. Vicki Paskalia kom ved mit evalueringsseminar med mange værdifulde kommentarer, som nu er indarbejdet. Under udarbejdelsen af afhandlingen indgik jeg i et samarbejde med Kirsten Ketscher og projekt Pontifex-Brobygger, region Sønderjylland-Schleswig, Interreg4a, Den Europæiske Fond for Regionsudvikling. Tak til Pontifex- Brobygger for at have mig på besøg i grænseregionen og for venlig faglig sparring. Mine kollegaer i WELMA Center for velfærd og marked ved det Juridiske Fakultet skal have stor tak for at have skabt et tværfagligt og dynamisk forskningsmiljø, som jeg har haft meget personlig og faglig glæde af at være en del af. Jeg ønsker også at rette en stor tak til Social Rights Gruppen, som har udgjort et fantastisk forum for faglige diskussioner og vidensdeling. Endelig vil jeg takke min familie og venner for at støtte og heppe. Min mor skal have en særlig tak for at have lært mig om styrke, mod og flid. Tak til Michael for kærlighed og uendelig opbakning. Tak til min søn Georg, der midt i udarbejdelsen af afhandlingen kom, og forandrede min verden for altid. Det Finneske legat takker jeg for støtte til udgivelse af afhandlingen. Der er kun undtagelsesvist medtaget materiale efter den 1.juli