F I N A N S U G E N. Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte:

Transkript

1 22. januar 2016, uge 3 F I N A N S U G E N Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-2,7% Nikkei -1,6% C20cap -1,0% 968 S30 + 0,4% FTSE -1,0% DAX -0,8% Euro 50-1,0% BRIC -6,7% 185 VIX + 11,4% 27 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,2% 1,0840 EUR/DKK - 0,0% 7,4625 USD/DKK +0,2% 6,8843 SEK/DKK - 0,0% 0,8042 NOK/DKK +0,3% 0,7853 GBP/DKK - 0,9% 9,8146 CHF/DKK - 0,2% 6,8208 JPY/DKK +0,1% 5,8262 F I N A N S U G E N Recessions-snakken er overgjort Uroen fortsatte på det globale finansmarked via en cocktail af dårligt nyt fra Kina parret med olieprisfald. Et tredje tema er så småt begyndt at dukke op på markedet, nemlig frygten for en ny recession (minus-vækst i økonomien) i USA. Vi mener, at denne recessionsfrygt ikke har hold i virkelighedens verden, blandt andet fordi de lave energipriser øger borgernes købekraft (se side 2 og 5). Næste uge: Pengepolitisk møde og løntal fra USA I USA afholder centralbanken (Fed) det første af årets otte pengepolitiske møder. Det forventes, at pengepolitikken holdes uændret, men pressemeddelelsen fra mødet kan indeholde vigtige signaler om deres hensigter på marts-mødet. Spørgsmålet er, om den seneste finansuro får Fed til at droppe en ny renteforhøjelse i marts, sådan som der ellers tidligere lå i kortene. Den seneste tids fald i obligationsrenterne tyder på, at finansmarkedet er ved at prise en ny pengepolitisk stramning ud af obligationskurserne. Fra USA kommer desuden vigtige nye tal for lønudviklingen på fredag. Arbejdsløsheden er tæt på dens naturlige niveau, og sandsynligheden er derfor tiltagende, for at lønstigningstakten begynder at tage til. Det vil især have betydning for, hvor hurtigt Fed skal stramme pengepolitikken. Overraskende høje tal for lønudviklingen kan fastholde Fed på endnu en renteforhøjelse i marts. Sluttelig udsender USA det foreløbige BNP-tal for 4. kvartal. Forventningen er en annualiseret BNP-vækst på under 1 %, hvilket er noget lavere end i det foregående kvartal. Vækstraten ventes bl.a. at være trukket ned af store lagerreduktioner i erhvervene. Fra eurozonen kommer de foreløbige inflationstal for januar på fredag. De nye oliepristal ventes at trække inflationen ned mod de 0% igen og dermed øge markedsforventningen om, at ECB i løbet af foråret lemper pengepolitikken yderligere. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,03 0,86% US 10Y -0,04 2,05% Tysk 10Y -0,10 0,47% Dansk 10Y -0,10 0,73% Råvarer 7 dage Niveau Guld +1,6% Olie (WTI) - 7,2% 28 Metaller +0,5% Opdateret per: 22. januar Side 1 af 6

2 Indhold USA er IKKE på vej mod en ny recession... 2 Boligpriserne er begyndt at stige i eurozonen... 3 Hvorfor skulle det være skidt med lave oliepriser?... 5 USA er IKKE på vej mod en ny recession Den seneste tids nøgletal fra USA, verdens største økonomi, har generelt været skuffende, og de første markedsiagttagere er begyndt at tale om, at en ny recession (minusvækst i økonomien) kan være på vej. Den frygt deler vi imidlertid ikke. Nogle nøgletal har skuffet på det seneste De skuffende tal kommer især fra: industrien er ramt af stagnation; eksporten er faldende; detailomsætningen er stagneret til trods for befolkningens stigende købekraft; Hertil kommer den seneste tids aktiekursfald, som nogle også kan udlægge som et varsel om en forestående økonomisk nedtur. Aktiemarkedet har tidligere vist sig at være et godt pejlemærke for økonomien. Grafen viser udviklingen i S&P500 aktieindekset siden 1978, og hvor recessionsperioder er markedet med en grå søjle. Aktiemarkedet bruges af nogle som et barometer for økonomiens tilstand Mange falske signaler gennem tiden Aktiemarkedet er som oftest begyndt at falde nogle måneder, inden en recession var en realitet. Men samtidig skal det bemærkes, at der har været mange falske signaler fra aktiemarkedet gennem tiderne. Den seneste tids aktiekursfald er selvfølgelig dramatisk, men set i et længere tidsperspektiv er det blot en lille krølle på kurven indtil videre. Derfor er den seneste tids aktiekursfald ikke noget afgørende bevis for en eventuel kommende recession. Andre tal for økonomien er fortsat stærke Det skal heller ikke overses, at der fortsat kommer stærke tal fra andre dele af den amerikanske økonomi: Side 2 af 6

3 Stærke tal fra andre dele af amerikansk økonomi det offentlige forbrug er nu stigende efter budgetaftalen sidste efterår; boligbyggeriet er stigende; detailomsætningstallene undervurderer den sande udvikling i privatforbruget, fordi det er et pris- og ikke et mængdeindeks (det er mængdeindekset for det personlige forbrug, der indgår i BNP-tallene); signalerne fra arbejdsmarkedet er meget stærke (jfr. Finansugen uge 2). På den baggrund er det svært at se, at en recession skulle være på vej. Lavt BNP-tal ventes for 4. kvartal BNP-tal for 4. kvartal kommer næste fredag, den 29. januar Væksten i økonomien ventes at have været lav i fjerde kvartal, under 1 % kvt/kvt. annualiseret mod 2 % i tredje kvartal. Normalvækstraten er godt 2%. Grafen nedenfor viser BNP-udviklingen siden den økonomiske genrejsning begyndte efter den store recession, der fulgte i finanskrisens kølvand. Konkret trækkes BNP-vækstraten i fjerde kvartal ned af de før nævnte skuffende nøgletal, hvortil kommer forventningen om en betydelig lagernedbringelse i erhvervene. Grundlæggende er økonomien stærk Priserne nåede bunden i 2014 Det bemærkes også, at USA s økonomi i høj grad er en stop-and-go -økonomi med store spring i væksttempoet fra kvartal til kvartal. De store udslag i væksttempoet skyldes bl.a. vejrmæssige forhold (f. eks. usædvanlige kolde vintre) og som nævnt - store lagerbevægelser. Vores hovedscenario for 2016 er, at økonomien vil vokse i et tempo omkring 2½ % for året som helhed. Forbrugerne (= 70% af økonomien) har det godt, hvortil kommer forventning om, at stagnationen ebber ud i industrien. Boligpriserne er begyndt at stige i eurozonen Udviklingen i boligpriserne plejer at være et godt barometer for samfundsøkonomien. I eurozonen bundede boligpriserne ud i midten af 2014 og har siden været moderat stigende. Det falder sammen med, at stemningen blandt forbrugerne rettede sig, efter at der blev skabt ro omkring statsgældskrisen, og efter at eurozonens banker igen begyndte at låne penge ud. Side 3 af 6

4 Stiger p.t. med godt 1% p.a. Endnu er prisstigningstakten beskeden. De seneste tal vedrører 2. kvartal 2015 og viser en prisstigningstakt på 1,1 % på årsbasis. Før finanskrisen var prisstigningstakten helt oppe på 6-7% p.a. Stor forskel i udviklingen fra land til land Selvfølgelig er der stor forskel i prisstigningstakten de enkelte eurozonelande imellem. I Tyskland viser de seneste tal en prisstigningstakt på knap 4% år/år, og i øvrigt bemærkes, at de tyske huspriser stort set ikke faldt under finanskrisen i modsætning til huspriserne i de fleste andre lande. I Spanien ligger huspriserne nu i plus på årsbasis for første gang siden finanskrisen, men de kommer fra et meget lavt udgangspunkt. Det seneste huspristal ligger 33 % under topniveauet fra 2007 forud for finanskrisen. I Frankrig og Italien ligger huspriserne fortsat lavere end på samme tidpunkt året før. De amerikanske huspriser ramte bunden 2 år tidligere end i eurozonen Eurozonen er 2 år bagud i forhold til USA Til sammenligning vendte de amerikanske boligpriser i 2012, altså to år før boligpriserne i eurozonen bundede ud. Prisstigningstakten i USA ligger aktuelt på godt 5 % p.a., målt med S&P/Case-Shiller huspristallet. Grundlæggende er det godt, når huspriserne stiger (i et afdæmpet tempo), da det øger borgernes formuer og dermed stimulerer privatforbruget. Derimod er det ska- Side 4 af 6

5 deligt, hvis huspriserne stiger for hurtigt, som det var tilfældet forud for finanskrisen, hvor eksempelvis de amerikanske huspriser steg med helt op til 17 % p.a. Finansmarkedet opfatter olieprisfaldet som en negativ begivenhed Hvorfor skulle det være skidt med lave oliepriser? De fortsatte olieprisfald er en af de begivenheder, som har pustet til den dårlige stemning på alverdens aktiemarkeder. Men hvorfor reagerer finansmarkedet egentlig så negativt på de lavere oliepriser? Godt for forbrugerne Umiddelbart betragtet betyder de lave oliepriser da også en stærk stimulans af europæisk og amerikansk økonomi. Billigere energi øger forbrugernes købekraft efter andre varer. Grafen nedenfor viser, at benzinprisen i USA er 40 % lavere end for to år siden, mens den i Tyskland er 20 % lavere (forskellen skyldes de høje benzinafgifter i Europa). Det er en af grundene til, at vi fortsat er optimistiske på de økonomiske udsigter for USA og eurozonen. Men det er godt for borgerne Skidt for energibranchen og de råvareproducerende lande Når finansmarkedet så alligevel reagerer negativt på de lave oliepriser, skyldes det andre forhold: For det første rammer det indtjeningen i oliebranchen, med deraf følgende risiko for kurstab på aktier og obligationer, som selskaberne har udstedt. Truslen kommer i form af dårlig økonomi i de råvareproducerende lande For det andet rammer det økonomien ikke bare i de olieproducerende lande, men i alle råvareproducerende lande, fordi priserne på øvrige råvarer i et eller andet omfang er fulgt med oliepriserne ned. Et stort råvareproducerende land som Brasilien er havnet i dyb recession, mens BNP-væksten i et stort olieproducerende land som Saudi-Arabien er faldet til en tredjedel af det tidligere væksttempo. Finansmarkedets frygt er, at den økonomiske nedtur i de råvareproducerende lande vil afspore opsvinget i USA og Europa. Vi mener dog, at stimulansen af privatforbruget i Europa og USA vil veje tungest i den sidste ende, og at nogles frygt for en global økonomisk nedtur er overgjort. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY import (00.50) december % år/år , JPY eksport (00.50) december % år/år -7-3,3 JPY handelsbalance (00.50) december mia. JPY 84-3,3 DEU importpriser (08.00) december % m/m og år/år -0,2 / -3,5 SPA PPI (09.00) december % m/m og år/år -0,2 / -2,6 DEU IFO-indikator (10.00) januar indeks 108,4 108,7 Tirsdag Korea BNP-tal (05.00) 4. kvt % kvt/kvt og år/år 1,3 / 2, USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) november % m/m 0,5 0,5 USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) november % m/m og år/år 0,8 / 5,7 0,5 / 5,5 USD M arkit PM I-service (15.45) januar indeks 53,8 54,3 USD M arkit PM I-composite (15.45) januar indeks 54,0 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) januar indeks 96,5 96,5 USD pengepolitisk møde fortsætter i morgen Onsdag JPY Small Business Confidence (06.00) januar indeks 48,5 48, DEU GfK forbrugertillid (08.00) februar indeks 9,3 9,4 FRA Forbrugertillid (08.45) januar indeks ITA forbrugertillid (11.00) januar indeks 117,6 ITA ISAE-erhvervsbarometret (11.00) januar indeks 104,1 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD new home sales (16.00) december % m/m 2,0 4,3 USD pengepolitisk møde (20.15) ledende rente Fed Funds, % 0,25-0,50 0,25-0,50 Torsdag DKK Arbejdsløshed, brutto (9.00) december ændring & % 4, DKK Arbejdsløshed, netto (9.00) december ændring & % 3,7 SPA detailomsætning (09.00) december % år/år 2,6 3,3 UK BNP (10.30) 4. kvt % kvt/kvt og år/år 0,5 / 1,9 0,4 / 2,1 ITA sælger statsobligationer (11.00) EUR economic sentiment indicator (11:00) januar indeks 106,6 106,8 EUR business and consumer survey (11.00) januar nettotal -2,3 / -6,3-2,0 / -5,7 DEU foreløbig inflation (14.00) januar % m/m og år/år -1,0 / 0,5 0,0 / 0,2 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 293k USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) december % m/m -0,5 / 0,0 0,0 / 0,0 USD pending home sales (16.00) december % m/m og år/år 1,0 / 4,8-0,9 / 5,1 Fredag JPY inflation (i alt/kerne, 00.30) december % år/år 0,2 / 0,9 0,3 / 0, JPY industriproduktion (00.50) december % m/m og år/år -0,3 / -0,6-0,9 / 1,7 UK GfK-forbrugertillid (01.01) januar indeks 1 2 Taiwan BNP-tal (01.30) 4.kvt.2015 % år/år -0,3-0,6 JPY pengepolitisk møde (06.00) ledende rente, % 0,10 0,10 FRA BNP-tal (foreløbige, 07.30) 4.kvt.2015 % kvt/kvt og år/år 0,2 / 1,0 0,3 / 1,1 DEU detailomsætning (08.00) december % m/m og år/år 0,3 / 1,8 0,2 / 2,3 FRA inflation (08.45) januar % m/m og år/år -0,9 / 0,5 0,2 / 0,3 FRA PPI (08.45) december % m/m og år/år 0,1 / -2,4 FRA Privatforbrug (08.45) december % m/m og år/år 0,4 / -1,1 / 1,0 SPA inflation (09.00) januar % år/år / 0,1-0,1/ -0,4 SPA månedstal for statsfinanserne (09.00) jan.-dec. mia.eur SPA BNP-tal (09.00) 4.kvt.2015 % kv/kv og år/år 0,8 / 3,5 0,8 / 3,4 EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) december % år/år 5,1 5,1 EUR bankernes udlån (erhverv / private,10.00) december % år/år SPA betalingsbalance (11.00) november mia. EUR 2,4 ITA PPI (11.00) december % m/m og år/år -0,6 / -4,2 EUR inflation (i alt/kerne, 11.00) januar % år/år 0,4 / 0,9 0,2 / 0,9 USD employment cost index (14.30) 4.kvt.2015 % kv/kv og år/år 0,6 / 0,6 / USD GDP (Foreløbige 14.30) 4.kvt.2015 % kvt/kvt ann. 0,7 2,0 Belgien BNP-tal (15.00) 4.kvt.2015 % kv/kv og år/år 0,2 / 1,3 USD Chicago PM I (15.45) januar indeks 46 42,9 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) januar indeks 93 93,3 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6