Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Transkript

1 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader, mener landets førende eksperter i sammenhængen mellem helbred og arbejde. Anmeldelser sendes til Arbejdsskadestyrelsen, selv om lægerne siger til patienterne, at sagen ikke vil blive anerkendt. Der er gået politik frem for lægevidenskab i Arbejdsskadesystemet, siger arbejdsmediciner. Sidste år blev der anmeldt rekordhøje psykiske sygdomme som arbejdsskader, svarende til en stigning på 28 procent i forhold til året før. De færreste af anmeldelserne anerkendes som værende erhvervssygdomme. Sidste år blev 187 sager anerkendt, svarende til en anmeldelsesprocent på lige godt fire procent. For ti år siden blev der anmeldt psykiske sygdomme som arbejdsskader.

2 Stor stigning i anmeldelserne, mens anerkendelserne er næsten uændret Antal anmeldte/anerkendte psykiske erhvervssygdomme pr. år Kilde: : Arbejdsskadestyrelsens Arbejdsskadestatistik Den lave anerkendelsesprocent i 2012 og årene forud er helt at forvente. Alt for mange psykiske sygdomme anmeldes som arbejdsskader, mener læger fra landets arbejdsmedicinske klinikker på hospitalerne, der dagligt arbejder med sammenhængen mellem arbejdslivet og helbredet. De advarer nu om, at der er gået politik i arbejdsskadesystemet, og mange anmeldte psykiske sygdomme slet ikke kan henføres til arbejdet, men skyldes andre forhold. Patienterne risikerer derfor at få forværret deres tilstand, fordi de skal igennem en udsigtsløs sagsbehandling. Johan Hviid Andersen, overlæge og professor ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, mener således ikke, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at de psykiske problemer kan tilskrives jobbet. Der er for mange sager, der aldrig burde have været anmeldt. De praktiserende læger skal anmelde på mistanke, men det er elastik i metermål, og ofte er der pres på den enkelte læge fra ikke kun patienten, men også fra interesseorganisationer, jurister, familie og medier. Problemet er, at nogle mennesker bliver mere syge af at have en kompensationssag. Det er svært at blive rask, hvis man skal bevise, man er syg. Og det ikke mindst, når det drejer sig om psykiske sygdomme. De fastlåses i sygerollen, siger Johan Hviid Andersen, der peger på, at anmeldelserne bliver brugt som et politisk redskab. Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har haft en underlig vækst i anmeldelser af psykiske arbejdsskader. Der er slået hul på systemet, da man begyndte at anerkende psykiske erhvervssygdomme, og der for mig ingen tvivl om, at anmeldelserne bliver brugt til at flytte grænserne for, hvornår man kan nå en anerkendelse og erstatning. På Odense Universitets Hospitals Arbejdsmedicinske Klinik, er ledende overlæge Lars Brandt, ikke i tvivl om, at det er ændringer i anmeldelsespraksis for de psykiske arbejdsskadesager, der kan forklare den seneste eksplosion i anmeldelser og ikke, at danskerne i voldsomt stigende grad bliver psykisk syge af at gå på arbejde. Anmeldepraksis har ændret sig, samtidig med, at Arbejdstilsynet i stigende grad har ført tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, der øger opmærksomheden og viden om mulighederne for anmeldelse af sådanne sager. Men jeg tror ikke, at der er flere tilfælde af psykiske erhvervssygdomme, som stigningen i antallet af anmeldelser ellers giver

3 indtryk af, siger Lars Brandt, der ser det som lægernes rolle at sige det klart, hvis mulighederne for at få en erstatning for den psykiske sygdom i arbejdsskadesystemet er udsigtsløs for patienterne. Vores praksis er at sige til vores patienter, at det langtfra er sikkert, at de kan få anerkendt det som en erhvervssygdom. Vi vil gerne give signalet, at de skal lade være med at vente på en erstatning, men i stedet fokusere på at blive raske og komme tilbage i job igen. Odense Universitets Hospital har i øjeblikket meget positive erfaringer med en ny stressklinik, som ved hjælp af kognitiv terapi hjælper patienterne med deres problemer. Hvis en læge får mistanke om, at en patient har fået en psykisk arbejdsskade, så skal lægen anmelde skaden i arbejdsskadesystemet. Men grænserne er tydeligvis grå, for som Lili Kirkeskov, ledende overlæge, Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, forklarer, så anmeldes mange skader af forebyggende grunde. Om der er en overanmeldelse kommer an på, hvilket formål anmeldelserne skal opfylde. Hvis de skal bruges som led i forebyggelse, giver det mening at anmelde mange sager, men er det udelukkende med øje for erstatning, så er der for mange anmeldelser. Tidligere skelnede man skarpt mellem, om det var en sag uden erstatningsmæssige konsekvenser, og derfor kun havde betydning i forhold til at forebygge arbejdsskader idet man kunne fravælge at videresende anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Det gør man ikke længere i det nye anmeldelsessystem, mener Lili Kirkeskov. Men er det udsigtsløst, at skaden vil medføre en erstatning, så har vi en forpligtelse til at informere patienten om, at det kun kan anmeldes som led i en forebyggelse, siger hun. Ifølge Henrik Albert Kolstad, professor ved arbejdsmedicinsk klinik på Århus Universitets hospital, er det ikke hensigtsmæssigt for samfundet eller for den enkelte, at der overanmeldes psykiske arbejdsskader. Hver femte anmeldte erhvervssygdom er en psykisk erhvervssygdom Andel anmeldte psykiske erhvervssygdomme i forhold til andre erhvervssygdomme, 2012 Kilde: Arbejdsskadestyrelsen Den enkelte afventer en anerkendelse, som ikke kommer. Det kan forringe livs- og arbejdssituationen, og

4 samfundet spilder ressourcer. Det kan være gavnligt for sygdomsforløbet, at man fastholder sit arbejde i nogen grad i forbindelse med en depression. En anmeldelse og en verserende arbejdsskadesag kan gøre medarbejdere og arbejdsgivere utrygge og medføre uhensigtsmæssig sygemelding, siger Henrik Albert Kolstad. Selv om et betydeligt antal anmeldelser ikke kan dokumentere, at anmelderens psykiske problemer skyldes vedkommendes arbejdssituation, så er der områder i den offentlige sektor, hvor det psykiske arbejdsmiljø skaber problemer, mener Johan Hviid Andersen fra arbejdsmedicinsk klinik i Herning. Der er trængte områder i det offentlige, hvor besparelser og dårlig ledelse har gjort nogen psykisk syge. Men selv i de tilfælde er det svært at dokumentere en sammenhæng. I dag er stress desværre blevet en folkesport, siger Johan Hviid Andersen, der mener, at arbejdets betydning for de psykiske problemer grundlæggende trænger til mere forskning, herunder også forskning i betydningen af kombinationseffekter af arbejde, private forhold og evt. arvelige faktorer. Mediernes betydning, og i det hele taget kulturen omkring stress og psykiske sygdomme, trænger til at blive bedre belyst. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om man nogensinde kan lave retfærdige afgørelser, fordi det er ofte umuligt at bevise, om det er arbejdet, privatlivet eller andre faktorer, der er grunden til, at den enkelte er blevet psykisk syg. Og når det hverken kan dokumenteres den ene eller den anden vej, så ender det i en politisk tovtrækningskonkurrence, siger Johan Hviid Andersen. Få får anerkendt deres psykiske erhvervssygdom Andel anerkendte psykiske erhvervssygdomme i forhold til andre erhverssygdomme, 2012 Kilde: Arbejdsskadestyrelsen Henrik Albert Kolstad peger også på vanskelighederne i at finde en årsag til patienternes psykiske problemer. I det enkelte tilfælde er det ofte vanskeligt at pege på hvad årsagen er til for eksempel en depression. Dette er fordi depression må formodes at have mange årsager, også udenfor arbejdsmiljøet, og de fleste er ukendte, siger han. Johan Hviid Andersen repræsenterer Sundhedsstyrelsen i Erhvervssygdomsudvalget som stedfortrædende medlem. Erhvervssygdomsudvalget afgør arbejdsskadesager, hvor diagnoserne ikke i forvejen er anerkendt som

5 vedrørende arbejdet, men hvor der er en anmeldt mistanke om, at der er en sammenhæng til arbejdet. Udvalget består af sagkyndige eksperter som Johan Hviid Andersen, og så af repræsentanter fra Arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer. Sammenligner man for eksempel med det engelske system, hvor det udelukkende er de faglige eksperter, der afgør sagerne, så er der i Danmark gået politik i Erhvervssygdomsudvalget. Der kører hele tiden en politisk kamp i Erhvervssygdomsudvalget, og de første anerkendelser skete på et alt for løst videnskabeligt grundlag. Der er form megen politik og for lidt videnskab i Erhvervssygdomsudvalget efter min mening, siger Johan Hviid Andersen, der efterlyser ændringer i anmeldelseskravene: Der er brug for klarere retningslinjer for, hvad der skal anmeldes som en psykisk arbejdsskade. Interesseorganisationerne, herunder fagforeningen skubber i nogle tilfælde de psykisk syge foran sig, for at få ændret praksis. Det er ingen tjent med. Det er som om, at formålet alene er at få så mange erstatninger som muligt, i stedet for, at vi gør noget ved arbejdsmiljøet de steder, hvor der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø, som man kan gøre noget ved. Fakta om erhvervssygdomme Sygdomme, som opstår efter at en tilskadekommen har været udsat for skadelige påvirkninger af kortere eller længere varighed på sit arbejde, kan anerkendes som erhvervssygdomme. Er der mistanke om, at en sygdom skyldes arbejdet, kan praktiserende læger, arbejdsmedicinske klinikker og andre anmelde sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Hvis sygdommen står på den særlige fortegnelse over anerkendte erhvervssygdomme, som for eksempel Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) afgør Arbejdsskadestyrelsen, om sagen kan anerkendes. Hvis sygdommen ikke står på den særlige fortegnelse, afgør Erhvervssygdomsudvalget om sygdommen kan anerkendes. Erhvervssygdomsudvalget vurderer, om sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet, De offentlige arbejdsgivere, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Arbejdsskadestyrelsens direktør er formand for udvalget. Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E: agenda@da.dk