Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Transkript

1 Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm

2 Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget liv, Som blusser omkring os og gør os alene. Klogskab og kærlighed bliver det småt med, Håb og trøst bliver tynd og flygtig; Smerten elsker os vildt og skinsygt, Vi smelter hen og bliver dens. Den jordiske form krummer sig, jeg et, Og værger og krymper sig i flammerne. Så synker den stille sammen som støv Og overgiver sig til mesteren. Hermann Hesse( )

3 IASP (international association in the study of pain). Smertedefinition En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

4 Hvis man skal kunne skræddersy den helt rigtige smertebehandling til en patient, skal man se på: 1. Kultur 2. Køn 3. Moral 4. Myter 5. Magtbalancen mellem behandler og patient

5 Klinisk opdeling af smerter Akutte smertetilstande Smertetilstande på baggrund af cancerlidelse eller anden malign lidelse (f.eks. AIDS) ledsaget af en af lidelsen reduceret livslængde og livskvalitet Langvarige/kroniske non-maligne smertetilstande, hvor smertetilstanden medfører en væsentlig reduceret livskvalitet, men ikke nødvendigvis en forkortet levetid. Disse smerter forsvinder ikke igen.

6 Typer af smerter Hver smertetype har sine egne kendetegn. Man skal spørge ind til patientens smerte for at kunne vurdere ordentligt hvilken type patienten lider af, samtidig med at lægen naturligvis laver en objektiv undersøgelse.

7 Smertetyper Nociceptive smerter Somatisk smerte fra hud, knogler, sener, led, muskler Visceral smerte fra urinveje, galdeveje, gastrointestinalkanalen, pankreas, peritoneum, pleura,mm Neurogene smerter udløst af beskadiget nervevæv perifert (PNS) eller centralt (CNS)

8 Nociceptive somatiske smertekvaliteter Borende Murrende Knivagtig

9 Nociceptive viscerale smertekvaliteter Trykkende Krampagtig Diffus Kolikagtig

10 Neurogene smerter Neuralgier - jagende - skærende - elektrisk Dysæstesier - brændende - sviende - stikkende - overfladisk

11 Neurogene smerter (nerveskader) Neuralgier spontane, anfaldsvise smerter i en eller flere nervers udbredningsområder - jagende - skærende - elektriske

12 Dysæstesier ubehagelig, smertefuld, spontan eller provokeret abnorm overfladisk berøringsfølelse. - overfladiske - brændende - sviende - stikkende

13 Plasticitet i nervesystemet Kommer der en skade i nervesystemet, kan smerten sprede sig uhensigtsmæssigt. Nervesystemet bliver plastisk eller sensibiliseret En overskåret nerve danner 25 nye små spirer.

14 Medicinforbrug Mange smertepatienter bliver afhængige af lægeordineret medicin - ikke det samme som at være narkoman Tilvænningen kommer hurtigt. Medicinforbruget stiger hurtigt. Vi er et af de lande i hele verden, der bruger flest morfinstoffer

15 Hvilke præparater er relevante at bruge til de forskellige smerter? Til akutte smerter: Paracetamol, Nsaid, Morfin Til nerveskader: TCA de gamle antidepressiva, f.eks. Saroten, Noritren, Cymbalta, Efexor Antiepileptica, f.eks Gabapentin, Lyrica, Lamotrigin Al medicin har bivirkninger,nogle aftager dog når fast dosis indtages i ca 1 uge.

16 De seneste års forskning har vist at en høj intensitet af postoperativ smerte kan være en bidragende faktor for udvikling af kroniske smerter. Enhver ekstra tilført smerte kræver ekstra smertestillende.

17 WHO s smertetrappe Trin 1: Trin 1 Peroral behandling med: Acetylsalicylsyre, paracetamol eller NSAID. +/- sekundære analgetika +/- hjælpestoffer

18 WHO s smertetrappe Trin 2: Trin 2 Peroral behandling med: opioider, acetylsalicylsyre, paracetamol eller NSAID. +/- sekundære analgetika +/- hjælpestoffer

19 WHO s smertetrappe Trin 3: Trin 3 - Epidural infusion lokalanalgetikum/opioider - Subcutan infusion af opioider - Fentanyl-plaster - +/- sekundære analgetika - +/- hjælpestoffer

20 WHO s smertetrappe Trin 4 Trin 4: - Kontinuerlig intravenøs opioid infusion.

21 NNT-værdier NNT (numbers needed to treat) NNT: Antallet af patienter der skal modtage en given behandling før 1 patient opnår 50 % reduktion i smerteintensiteten

22 NNT Numbers needed to treat Det antal patienter der skal behandles for at 1 patient opnår 50% smertereduktion

23 HVIS DERES SMERTE MEDICIN IKKE HAR NOGEN VIRKNING, SÅ SKAL PATIENTEN STOPPE MED AT TAGE DET. DE SKAL IKKE FYLDE SIG MED UVIRKSOMT MEDICIN

24 Vigtigt med faste medicin tider, fast klokkeslæt. Medicinen har kun en vis virkningstid. Gå ned i dosis når man har en god periode. Giv dem tro på at de kan komme ud af et misbrug, men det kræver en stor indsats af dem.

25 Brug af morfin Ved kroniske smerter må man aldrig bruge hurtigvirkende morfinpræparater, f.eks Tramadol, Nobligan, Dolol, Mandolgin, Oxynorm, Tradolan o.s.v.. Hvis man skal bruge morfin skal det være i form af depottabletter, d.v.s langtidsvirkende morfin, f.eks Oxycontin, Tramadol Retard, Contalgin R, Metadon, Palexia o.s.v.. Husk laksantia

26 Udtrapning og nedtrapning skal gøres på en intelligent måde: 1 præparat af gangen Obs Serotonin påvirkningen i Tramadolprodukterne Regn altid alle opioider om til dosis svarende til ren morfin

27 Vær opmærksom på morfininduceret smerte Dette kan udvikle sig ved længere tids brug af morfin. Kroppen danner flere smerter p.g.a. morfinen

28 Gigtmedicin NSAID i langtidsbehandling Velegnet til led og muskel smerter og korttidsbehandling Mange bivirkninger ved langtidsbehandling Mavesmerter hos hver tredje Maveblødning, hul på tarm hos 1-2 % pr. år dødsfald pr. år i DK Allergisk reaktion hos 10 %. Nedsat nyregennemblødning Blodprop Konklusion pas på!!

29 Livskvalitet ved kroniske smerter

30 Kommunikation Det er vigtigt at oparbejde en god dialog mellem behandler og patient. Aldrig sæt spørgsmålstegn ved hvor stærk patientens smerte er. Vis patienten at I ved hvad I taler om. Brug Vas score for at kunne begrunde jeres valg

31 Total-smerte Smerteanalyse Farmaka Teknik Specialist Angst Panik Nedstemthed Depression Irritation Psykiske faktorer Fysiske faktorer Eksistentielle/åndelige faktorer Sociale faktorer Bolig Økonomi Arbejde Familie Venner Hvorfor? Livsværdier Mening Religiøs tro

32 Faktorer som sænker smertetærsklen Angst Bekymring Usikkerhed Sorg Ensomhed Isolation Træthed Depression Vrede Magtesløshed Dårlige erfaringer Forstoppelse Kvalme Opkastninger Vejrtrækningsbesvær Sengeleje

33 Faktorer som hæver smertetærsklen Medfølelse Tillid Tryghed Forståelse Medansvar Håb Opmuntring Oplysning Hvile Søvn Symptomlindring Familiens nærhed Fysioterapi Meningsfuld beskæftigelse

34 Hvordan henvises til et tværfagligt smertecenter Lægen sender henvisning til et offentligt smertecenter i egen region. Hvis ventetiden er mere end 8 uger har patienterne mulighed for at benytte det udvidede frie sygehusvalg og blive viderehenvist til et privat tværfagligt smertecenter.

35 Guldbog For at tænke mere positivt kan I foreslå at patienten har en lille bog hvor de hver dag skriver 5 positive ting ned kl 20. Man må ikke skrive ned i løbet af dagen. På den måde vil man dagligt tænke mere positivt. Undersøgelser har vist at det har vendt mange fra at være negativ til at være mere positiv, hvilket har en god virkning på smerter.

36 ære Kan anderledes, det ikke være anderledes, kan det kan i det det i det mindste være smukt! re smukt!