Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv.

Transkript

1 Kulturministeriet Nybrogade København K Att.: Lene Gelting Sendt per kum@kum.dk, lgp@kum.dk Dok. ansvarlig: CHB Sekretær: Sagsnr: s Doknr: d januar 2016 Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv. Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag om ændring af radioog fjernsynsloven, lov om leje (lejeloven) og lov om leje af almene boliger (frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio mv.). Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. De regionale energiselskaber har iværksat en omfattende udrulning af fibernet til husstande og virksomheder mange steder i landet 1. Energiselskabernes fibernet udgør et reelt alternativ til den traditionelle kobberinfrastruktur og bidrager væsentligt til at øge konkurrencen på kabelbaseret bredbånd og tv i Danmark. I det følgende vil Dansk Energi alene kommentere på den del af lovforslaget som omhandler frit valg af tv-distributør i antenneforeninger. Dansk Energis kommentarer kan blive suppleret af uddybende bemærkninger i eventuelle selvstændige høringssvar fra medlemmer. Indledende bemærkninger til lovforslaget: Dansk Energi bakker op om lovforslagets formål om at sikre borgerne størst frihed til selv at kunne vælge det udbud af radio- og tv-programmer, der passer bedst til husstandens behov, samtidig med at konkurrencen på tv-distributionsmarkedet vil blive øget. Tiden er løbet fra aftagepligt på tv-kanaler. Forbrugerne har forskellige præferencer for tv-indhold og bør selv kunne vælge til og fra. I forhold til konkurrence støtter Dansk Energi fuldt ud enhver regulering, der bidrager til at forbedre konkurrencesituationen på både tv- og bredbåndsmarkedet. Lovforslaget bygger på gennemførte analyser om konsekvenserne af at give husstande mulighed for at fravælge en eventuel fælles programforsyning og betaling hertil. Som led heri er de økonomiske konsekvenser for husstandene undersøgt af Deloitte i 2013 og efterfølgende af Incentive i 2015 Ifølge Deloitte har ca husstande ud af ca. 1 mio. husstande, som bor i etageboliger (leje- og almene boliger, andelsboliger, kollegier mv.) en fælles programforsyning. Deloitte anfører, at YouSee (TDC) er den klart største udbyder både i foreninger, der har valgt en fælles tv-løsning, og i foreninger, der har valgt en individuel tv-løsning. TDC/YouSee leverer tv-signaler til tre ud af fire husstande 1 Selskaberne omfatter: Fibia (SEAS-NVE/NRGi), Energi Fyn, SEF, TRE-FOR, SE/Stofa, EnergiMidt, Verdo, AURA, HEF, Nord Energi, Nyfors, Jysk Energi, GEV, Ikast Værkerne, MES og Thy-Mors Energi. Hertil kommer salgs- og indholdsselskaberne på energiselskabernes fibernet: Waoo, Stofa, Bredbånd Nord og Altibox.

2 2 (74 procent) med en fælles tv-løsning. 62 procent af samtlige undersøgte husstande har TDC som udbyder. Dansk Energi mener dog, at de gennemførte analyser, og selve lovforslaget, ikke tager højde for den igangværende transformation i samfundet, hvor traditionel programforsyning i fællesantenneanlæg i stigende tempo fravælges til fordel for individuel streaming af tv-kanaler mv. over bredbåndsinfrastruktur. Streaming af tv-indhold kræver hurtigere internet ud til hver enkelt husstand og kræver store investeringer i ny bredbåndsinfrastruktur. Kravene til båndbredde øges yderligere med det stigende antal streaming-enheder i hvert hjem (fladskærme, pc er, tabs, pc er, smartphones) og lancering af nye tvformater med større opløsning (Broadcast HD, Full HD, 4K Ultra HD ). Behovet for hurtigere bredbånd til alle husstande afspejles også i regeringens målsætning om, at alle danskere senest i 2020 skal have adgang til bredbåndsforbindelser med hastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Udfordringen med at sikre hurtigt bredbånd til alle omfatter ikke kun de mere tyndt befolkede landområder, men gælder også husstande og virksomheder i byområder, hvor mange fortsat døjer med utilstrækkeligt bredbånd over kobberinfrastruktur. En ny prognose fra analyseinstituttet Wilke 2 viser, at danskerne allerede i 2019 vil bruge mere tid på streaming end på traditionel flow-tv. For aldersgruppen år forventes det allerede at ske i Ifølge Wilke vil traditionel flow-tv være mere eller mindre udfaset om blot 10 år. Også broadcasting af tv-kanaler via det jordbaserede digitale sendenet (DTT) forventes svækket inden for få år, og forsvinder måske på længere sigt 3. Det er de kommercielle udbydere, der i vid udstrækning står for udbygning af kabelbaseret infrastruktur til fremme af hurtigt bredbånd og tv-distribution. Øget konkurrence blandt udbyderne er uden tvivl den mest effektive metode til at fremme investeringer i ny digital infrastruktur. Udfordringen er, at konkurrencen på det danske tv- og bredbåndsmarked er dårligt fungerende. Den tidligere monopoludbyder (TDC) indtager ikke alene en dominerende stilling på bredbåndsinfrastruktur 4, men også på tv-distribution, hvor selskabet gennem kabel-tv net leverer tv-signaler til tre ud af fire husstande i etageboliger med fælles tv-løsning Herudover vil DR TV være en essentiel distributionsplatform for public service-indhold i et langsigtet perspektiv, og bør derfor være attraktiv og unik. Streamingtilbud som DR TV, Netflix og ViaPlay m.fl. vil over tid overtage mere og mere af den traditionelle tv-seening. Dette bestyrkes yderligere af, at muligheden for at broadcaste via det jordbaserede digitale sendenet (DTT) svækkes eller helt forsvinder på lang sigt, jf. senest beslutningen om at overdrage frekvenserne i 700 mhz-båndet til bredbåndsformål. [DR-brev til Kulturministeriet, 21. april 2015] 4 Jf. Erhvervsstyrelsens seneste markedsafgørelse over for TDC. Her konkluderes, at TDC er i kraft af selskabets tilstedeværelse på alle de tre kablede accessplatforme (kobber, fiber og kabel-tv) i en særlig gunstig position på det danske bredbåndsmarked. TDC oplever på grund af selskabets kontrol med landets største kabel-tv-net langt fra det samme konkurrencepres fra selvstændige kabel-tv-selskaber, som andre europæiske tidligere statsmonopoler gør. Denne unikke danske situation styrker TDC s position på access-markederne markant, hvilket også fremgår, når man ser på det danske marked i en EU-sammenhæng.

3 3 Derfor er det af essentiel betydning, at lovforslaget ikke lægger hindringer i vejen for, at nye udbydere fortsat kan indgå kollektive aftaler med boligforeninger mv. om udrulning af ny fiberinfrastruktur til fremme af konkurrencen på bredbånd og tv-distribution. Konkrete bemærkninger: Med lovforslaget foreslås det at indføre en forpligtelse til at sikre, at husstande med de i lovforslaget nærmere beskrevne undtagelser får mulighed for at blive fritaget fra tilslutning til fælles programforsyning i fællesantenneanlæg og betaling hertil. Lovforslaget vedrører distribution af programforsyning i fællesantennenlæg. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at fællesantenneanlæg er defineret i radio- og fjernsynslovens 2, stk. 2, som fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til private beboelse. Med programforsyning forstås således traditionelt flow-tv baseret på DVB-C, analogt eller IP multicast signal. Lovforslaget berører således ikke teleudbydernes mulighed for at indgå kollektive aftaler med boligforeninger om etablering af bredbåndsinfrastruktur og levering af internet-tjenester, som er særskilt reguleret i medfør af teleloven og EU s teledirektivpakke. Lovforslaget lægger op til, at omkostninger til etablering, drift og administration godt kan være indeholdt i en kollektiv aftale, mens der for tv-kanaler skal kunne sikres en fritagelse herfor. Dansk Energi finder denne afgrænsning af omkostningstyper, der kan være del af en kollektiv aftale om etablering af ny og hurtig bredbåndsinfrastruktur i boligforeninger, fornuftig og balanceret. På den måde kan man både sikre fortsatte investeringer i hurtigere bredbåndsinfrastruktur ud til hver enkelt husstand, idet omkostningerne hertil godt må være omfattet af en kollektiv aftale, samtidigt med, at der ikke er aftagepligt på tv-kanaler. Hermed sikres det ønskede frit valg af tv-distributør jf. lovforslagets formål. Lovforslaget lægger imidlertid op til, at der i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed indsættes en ny bestemmelse ( 6 a) om, at kollektive aftaler om etablering, forbedring og drift, herunder administration af et fællesantenneanlæg kun må indgås, når der er tale om anlæg, der ejes af ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsboligforeningen eller lignende. Idet lovforslaget ikke berører teleudbydernes mulighed for at indgå kollektive aftaler med boligforeninger om etablering af eksempelvis fiberbaserede bredbåndsnet og levering af internet-tjenester antages det, at den foreslåede bestemmelse er møntet på fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg, hvori der distribueres traditionel programforsyning ud til de enkelte husstande i boligforeningen. Dansk Energi står dog uforstående over for den foreslåede afgrænsning i lovforslaget, da det netop er de kommercielle aktører, som i vid udstrækning står for investeringer og udbredelse af den digitale infrastruktur i Danmark. Hertil kommer, at mange boligforeninger hverken kan eller vil håndtere driften af et moderne kabelanlæg med programforsyning. I modsætning til programforsyning over traditionel kobberinfrastruktur, indeholder et moderne fiberanlæg en masse aktive enheder (også helt ude ved foreningen og slutkunden) som skal vedligeholdes og løbende opdateres (softwareopdatering, udskiftning af kundebokse mv.).

4 4 Afgrænsningen lægger op til, at nye udbydere, herunder de regionale energiselskaber med fibernet, afskæres fra at tilbyde traditionel programforsyning i kollektive aftaler med boligforeninger i tillæg til internet-tjenester over fiberinfrastruktur. Denne begrænsning vil alt-andet-lige gøre det sværere for nye udbyderne at tage konkurrencen op med TDC i boligforeningssegmentet, hvor selskabet er solidt repræsenteret via det eksisterende kobbernet og/eller kabel-tv net. På trods af, at streaming af tv-kanaler vinder stigende indpas i befolkningen, har det fortsat stor betydning for konkurrencen at kunne tilbyde traditionel programforsyning i kombination med en bredbåndstilslutning også jævnfør Erhvervs- og Vækstministeriets analyse af konkurrencen på bredbåndsmarkedet fra december 2014: Konkurrencen på bredbåndsmarkedet er i takt med den stigende efterspørgsel efter bundtede tv- og bredbåndsprodukter blevet yderligere udfordret. Det skyldes, at teleselskaberne står svagt i konkurrencen, hvis ikke de i sammenhæng med bredbåndsforbindelsen kan tilbyde et tv-produkt, der er attraktivt for kunderne. Især fordi tv-tjenesten for mange kunder i dag opfattes som kerneydelsen, og bredbånd efterhånden blot opfattes som en basistjeneste, på samme måde som telefonitjenesten har været det i snart en del år. [side 94] Energiselskabernes fiberudrulning i boligforeninger bygger i dag på kollektive aftaler, hvor udgifter til etablering, drift og administration af fiberanlæg ikke indeholder aftagepligt og betaling for tv-kanaler. Det er op til den enkelte husstand i boligforeningen selv at beslutte, om man ønsker at aftage og betale for traditionel programforsyning af tv-kanaler over fibernet eller om man ønsker at aftage programforsyning fra en alternativ tv-distributør. Husstanden kan også helt fravælge traditionel programforsyning og i stedet streame tv-indhold over internet. De regionale energiselskabers mulighed for at kunne tilbyde tv-produkter over fibernet i boligforeninger ikke via en aftagepligt, men som et tillæg til en fibertilslutning har derfor væsentlig betydning for den fremtidige konkurrence på det danske tv- og bredbåndsmarked. Dansk Energi mener derfor, at denne mulighed fortsat skal være gældende, hvorfor de kommercielle aktører bør medtages i undtagelsen i 6 a, stk. 2. Helt grundlæggende forekommer det i lovforslaget, at man ikke forholder sig til, at tv og bredbånd i stigende omfang benytter samme infrastruktur. Flere og flere danskere fravælger traditionel programforsyning til fordel for streaming af tv-kanaler over en bredbåndsforbindelse. Der er en stigende efterspørgsel efter den kablede infrastruktur til tv og bredbånd og de faste omkostninger er stort set de samme, uanset om beboerne vælger streaming over bredbånd eller traditionel programforsyning. Det er de variable omkostninger, der udgør forskellen på de to valg, og her er Dansk Energi enig i, at disse skal kunne fravælges af den enkelte beboer, jf. 6 a, stk. 1. Derfor er det essentielt, at man i lovforslaget om radio- og fjernsynsvirksomhed 6 a stk. 2 lader undtagelsen fra stk. 1 også omfatte de kommercielle udbydere. I praksis kan stk. 2 blot udformes: Stk. 2: Uanset stk. 1, kan husstande pålægges at betale til etablering, forbedring og drift, herunder administration, af fællesantenneanlægget. Tilsvarende foretages i lov om leje 46 c, stk pkt. og 5 pkt. samt i lov om almene boliger 62, stk. 1, 4.pkt. og 5 pkt. jvf. lovforslagets 2 og 3. Fritagelsens virkningstidspunkt behandlet i 4 vurderes uanset ovenstående som relevant og med respekt for allerede indgåede aftaler.

5 5 Øvrige bemærkninger: Dansk Energi står uforstående overfor forslaget i 6 a, stk. 3 om generelt at undtage de såkaldte sløjfeanlæg fra forpligtelsen i stk. 1 om, at husstande kan fritages for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ca ud af de ca husstande (20 procent) har en fælles programforsyning via såkaldte sløjfeanlæg hvor der kun kan leveres én og samme forsyning til alle tilkoblede husstande. Her er det således ikke teknisk muligt for den enkelte ejendom/forening at koble enkelte husstande fra den fælles løsning, medmindre der investeres i nye anlæg. Der er således tale om en ikke ubetydelig andel af de i lovforslaget omfattede husstande, som helt afskæres mulighed for til- og fravalg af tv-distributør. For at sikre en øget konkurrence på tv-distribution bør man overveje muligheden for at stille krav over for de kommercielle aktører, som ejer og/eller driver sløjfeanlæg om, at de inden for en given tidsfrist skal modernisere disse anlæg, så de tilknyttede husstande opnår de samme mulighed for tilog fravalg af tv-distributør. Det kan også overvejes at fastsætte en kort overgangsperiode eller en dispensation for ejere af sløjfeanlæg. Afsluttende: Dansk Energi stiller sig naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående. Med venlig hilsen Dansk Energi Christian Berg