Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Transkript

1 Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde produktionsskoler og erhvervsskoler imellem. Samarbejdet har primært haft fokus på etablering og udvikling af branchegrupper og af kombinationsforløb, hvor de fag-faglige elementer har været omdrejningspunktet. På trods af den store indsats, der har været i forhold til brobygningen mellem de to uddannelsesinstitutioner, oplever vi dog stadig, at en del af de mere skrøbelige og ressourcesvage elever fra produktionsskolerne mister motivationen og lysten til at gennemføre, når de først er startet på en erhvervsuddannelse. Fokus på praksisnær læring er en gennemgående metode i såvel erhvervsskoleformen som i produktionsskoleformen. Overgangen mellem de to skoleformer burde derfor ikke umiddelbart være en udfordring for eleverne, men ved evaluering af kombinationsforløb, er vi blevet opmærksomme på, at den pædagogiske tilgang i de to skoleformer alligevel adskiller sig væsentligt fra hinanden, hvilket måske er medvirkende til, at der stadig er en gruppe af tidligere produktionsskoleelever, der falder fra på erhvervsuddannelserne. Ved evalueringerne er vi blevet opmærksomme på, at bl.a. overgangen fra en tæt tilknytning og kontakt til kun én værkstedsleder på produktionsskolerne, til mødet med flere forskellige undervisere hver dag på erhvervsskolerne, kan være en stor udfordring for eleverne. Erhvervsskolernes projektundervisning, hvor eleverne arbejder mere selvstændigt i grupper, og hvor underviseren i højere grad kræver at eleverne selv disponere og styre arbejdet, opleves ligeledes af mange af produktionsskolernes elever som en stor udfordring. På erhvervsskolerne oplever man, at eleverne fra produktionsskolerne ankommer til erhvervsskolerne med en stor autoritetstro og ofte en meget social tilgang til skolegangen. De trives med den praksisnære undervisning som også finder sted på erhvervsskolerne, men samtidigt er de utrygge, hvis ikke de får meget faste rammer og en tydelig struktur. En af forskellene på de to skoleformer er lærerens rolle i forhold til eleverne og elvernes forventning til læreren. På produktionsskolen er lærerens opgave i høje grad relationsskabende og at være rollemodel og vejleder for den unge, Mens man på erhvervsskolerne i højere grad har fokus på at klargøre eleverne til erhvervslivet, og derfor placerer et større ansvar for egen læring på elevens skuldre. Denne overgang fra produktionsskolens til erhvervsskolens undervisningsform giver usikkerhed, fravær og i nogle tilfælde frafald. Kombinationsforløbene, hvor produktionsskoleeleverne bliver mere afklaret i forhold til om en erhvervsuddannelse er det rigtige valg, er særdeles vigtige både for elever, men også for begge skoleformers undervisere, da det er en oplagt mulighed for at få indblik i hinandens pædagogik, didaktik og kultur. Den enkelte undervisers observationer og erfaring kommer dog sjældent længere end egen afdeling / værksted, og der er derfor et behov for at kvalificere de observationer vi i de to skoleformer har gjort i forbindelse med kombinationsforløbene, således at samarbejdet og forståelsen de to skoleformer imellem kan styrkes. Formål og motivering Projektet er rettet imod produktionsskoleelever, der ønsker at få afklaret om de skal tage en erhvervsskoleuddannelse og som deltager i kombinationsforløb på en erhvervsskole, samt produktionsskoleelever, der allerede har valgt en erhvervsuddannelse, men har det svært med den undervisningsform, de møder på erhvervsuddannelsen. 1

2 Typisk er disse elever i en periode af deres liv, hvor de ikke er helt afklaret i forhold til deres ønsker til fremtiden, eller de er ramt af omstændigheder, der gør det svært at tage en uddannelse. Deres motivation for uddannelse er ofte begrænset, og her er det vigtigt at de kan se en mening nu og her med den undervisning de modtager. Derfor kan praksisnær undervisning hjælpe eleven med at se, at det de lærer under uddannelsen rent faktisk kan bruges til noget og dermed stiger motivationen hos eleven. På erhvervsuddannelserne gøres der meget for at fremme den praksisnære undervisning, men ofte bliver fokus lagt på det fag-faglige på bekostning af det praksisnære. På produktionsskolen er det meste af undervisningen praksisnær, men vægten lægges på det sociale og den enkelte elevs personlige udvikling. Formålet med projektet er derfor at undersøge, hvori de væsentligste forskelle mellem produktionsskolepædagogik og erhvervsskolepædagogik består, således at broen mellem erhvervsskole og produktionsskole styrkes ved at underviserne får større kendskab til kompetencer, metoder og fokusområder hos hinanden. På den måde skabes en bedre forståelse for elevernes adfærd og behov, og såvel produktionsskole som erhvervsskole vil derfor kunne tilrettelægge mere målrettede forløb og undervisning. Med projektet ønsker vi derfor: - At udvikle begge skoleformer: o Produktionsskolen kan lære af erhvervsskolens didaktik og målrette sig mere mod erhvervsuddannelsen, og den arbejdsform og de vilkår eleverne har der. o Erhvervsskolen kan lære af den form for relationspædagogik der anvendes på produktionsskolen, og integrere dele af den i undervisningen. - At øge det generelle kendskab til hinandens skoleformer, vilkår og elevgruppe, hvilket vil give bedre forudsætninger for at produktionsskolen kan tilrettelægge undervisningsforløb rettet mod erhvervsskolen og erhvervsskolen bedre kan tilrettelægge sin uddannelse til tidligere produktionsskoleelever. - At de to lærergrupper får fælles forståelse og indsigt i, hvilke undervisningsformer, der kan motivere eleven, fastholde eleven og bringe eleven læring, læringslyst og dermed et kompetenceløft. Målgruppe Deltagere Produktionsskoleelever Elever på erhvervsskolerne, der er tidligere produktionsskoleelever eller har samme profil Underviserne i begge skoleformer Involverede skoler Andre produktionsskoler og erhvervsskoler via vidensdeling Erhvervsskolepædagogisk konsulent Susanne Kaatmann UCL Produktionsskolepædagogisk specialist, sekretariatsleder i produktionsskoleforeningen Axel Hoppe, jf. flere publikationer ( Læring, dokumentation og værdisætning i produktionsskolen, Realkompetence i produktionsskolen mm.) Erhvervsskoler: Tietgen HG, SDE, SOSU-Fyn, Svendborg Erhvervsskole og EUC Lillebælt Produktionsskoler: Elsesminde Odense Produktions-Højskole, Middelfart Produktionsskole og Faaborg-midtfyn Produktionsskole 2

3 Resultat og effekt 1. Den viden som projektet giver underviserne vil højne kvaliteten af kombinationsforløb, hvilket betyder at flere unge afklares om uddannelsesvalg, og vælger uddannelse de har forudsætninger for at gennemføre. For at måle effekten af kombinationsforløbene i projektet foretages interview af alle deltagende elever ved start og slut. 2. Kortlægning af produktionsskolepædagogikken og erhvervsskolepædagogikkens forcer i forhold til målgruppen. Afklaring og forståelse af hvor man på henholdsvis produktionsskoler og erhvervsskoler kan styrke de pædagogiske metoder, der fastholder og motiverer i uddannelsen. Der foretages interview af undervisere før projektstart og ved slutningen af projektet, hvor effekten af ovenstående vurderes. Produkt og formidling Tilrettelæggelsen af kombinationsforløb er traditionelt foregået på erhvervsskolerne og undervisere fra produktionsskolerne har kun været inddraget i begrænset omfang. Med projektet tror vi, at samarbejdet omkring kombinationsforløbene skoleformerne imellem vil styrkes, og gennem bl.a. gennem Pro-Erhverv Fyn vil vi arbejde på at forankre en ny tilrettelæggelsesform, hvor produktionsskolerne inddrages i højere grad i planlægningsfasen. Målet er at alle undervisere, ledere m.m. indenfor de to skoleområder får adgang til de resultater og erfaringer, som projektet afføder, således at man også andre steder har mulighed for at bruge resultaterne til at sætte fokus på at skabe en bedre overgang mellem de to skoleformer. Resultater og erfaringer formidles gennem: En afsluttende rapport der vil være at finde på Pro-erhvervs hjemmeside. Et inspirationshæfte med Best practice eksempelvis 10 gode råd og lignende, der kan formidles til interesserede skoler, og som også vil kunne downloades fra Pro-erhvervs hjemmeside Oplæg på branchegruppeseminar i september 2013, hvor alle undervisere fra produktionsskoler samt et bredt udsnit af undervisere fra erhvervsskolerne på Fyn deltager Møder med UUO, hvor resultaterne præsenteres. Oplæg for PSF. Vidensdeling internt på de involverede skoler. Tidsplan og faser 10 erhvervsskolelærere og 10 produktionsskolelærere deltager i kortlægningen af de forskellige undervisningsformer på skolerne. Efterfølgende observerer de hinandens undervisning med henblik på i fællesskab at planlægge et elevforløb/kombinationsforløb. Underviserne kommer fra følgende fagområder: SOSU/Grøn pædagog, HG/Kulturgården, Smed/Metalværksted, Metal/Produktion og udvikling samt It, strøm og styring / It og idræt. Forløbene afvikles i foråret 2013, og det indledende arbejde påbegyndes i vinteren 2012/2013. Indhold Deltagere Deadline milepæl Detailplanlægning af forløb Susanne K. & Axel H. Uge 4 2. milepæl Fælles opstart for alle involverede Susanne K. & Axel H. og Uge 7 3

4 undervisere 3. milepæl Observation af undervisning Undervisere Uge milepæl Planlægning af kombinationsforløb Undervisere Uge milepæl Vejledning Undervisere, Susanne & Uge 15 Axel 6. milepæl Kombinationsforløb Undervisere, Uge milepæl Evaluering Alle Uge milepæl Afslutning Alle Uge milepæl Vidensdeling Styregruppe og relevante Uge 52 Milepælene fører til følgende køreplan for projektet: 1. Erhvervsskolepædagogik specialist Susanne Kaatmann og produktionsskole pædagogisk specialist Axel Hoppe planlægger forløb. 2. En dag med fælles opstart planlagt af Susanne og Axel: Oplæg om Erhvervsskolepædagogikken Oplæg om Produktionsskolepædagogikken Fælles oplæg om sammenfald, divergenser, fordele og ulemper ved at elev møder både produktionsskolepædagogikken og erhvervsskolepædagogikken. Forventningsafklaring i form af interview / drøftelser med underviserne Gruppearbejde de to skoleformers undervisere imellem, hvor der arbejdes med de to pædagogikker, og hvordan de kan supplere og lære af hinanden, så broen mellem de to skoleformer bliver bæredygtig. Fokus på de to pædagogikkers stærke sider og synet på hinanden som samspilspartnere og hvad skal der styrkes, hvad skal vi arbejde med og hvor ser vi udfordringen? 3. En dag med observation på henholdsvis produktionsskole/erhvervsskole, hvor lærerne er flue på væggen i den anden skoleform med samme fagområde. Eks. en erhvervsskoleunderviser fra smedeuddannelsen overværer en dag på metal værkstedet på produktionsskolen og omvendt. På observationsdagen anvendes observationsark, der er udviklet af Susanne og Axel til lejligheden. 4. En dag med fælles planlægning pr. erhvervsskole / produktionsskole. Planlægning af kombinationsforløb med støtte af den fælles kompetenceudviklingsdag og observationsdagene og de udfyldte ark. 5. En halv dags vejledning pr. faggruppe i forhold til oplæg om forløb med de 2 specialister. 6. Elevforløb/kombinationsforløb 2-3 uger Under elevforløb er specialisterne på besøg på forløbene og yder underviserne supervision 1 dag pr. forløb. Der foretages interview af eleverne ved start og ved slut på projektet. 7. En halv dags evaluering styret af specialisterne herunder opfølgning på de punkter, der blev opstillet ved opstart i forhold til forventninger. 8. En dags fælles afslutning, opsamling, vidensdeling, evaluering og fremtidsperspektiv uddybende svar på de to pædagogikkers sammenspil, forcer og udviklingspotentialer. 4

5 9. Formidling af erfaringer via Branchegruppe seminar i Pro Erhverv, Årsmøde i PSF og via hjemmesider, temadage med UUOer. Organisation Der oprettes en styregruppe med en leder fra hver af de involverede skoler, der mødes før, undervejs og i slutningen af projektet. Det er i samarbejde med konsulenterne, styregruppens opgave, at sikre fremdrift og styring i projektet. 5