Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
|
|
- Bjørn Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden efter afsluttet 9. klasse vil være som senest kendte adfærd. Profilmodellen 9 viser således, hvordan en ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 9, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 2 år, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som i 9. Metoden i profilmodel 9 adskiller sig fra sidste års beregning ved, at modellen som noget nyt indregner forskelle i regionale uddannelsesmønstre i hovedscenariet. 1 årgange (199-9) er i profilmodellen 9 opgjort efter den nye metode. Hovedresultater fra profilmodel 9-84 % forventes at opnå en ungdomsuddannelse og 87 % forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 2 år efter afsluttet 9. klasse. - Andelen, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 2 år efter afsluttet 9. klasse, er steget markant fra årgang 8 til årgang 9. Det skal ses i sammenhæng med en markant stigning i tilgangen til de gymnasiale uddannelser. - Med i stigningen i andelen med ungdomsuddannelse er også ungdomsuddannelser til unge med særlige behov (USB). 1 % af de unge fra 9- årgangen forventes at få denne type ungdomsuddannelse % af drengene og 86 % af pigerne af ungdomsårgang 9 forventes at opnå en ungdomsuddannelse, og 84 % af drengene henholdsvis 91 % af pigerne forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Den markant større forskel mellem drenge og piger, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, skyldes en større andel piger af anden etnisk, 1 Frem til profilmodel 8 var regionaliseringen dannet som en disaggregering af hovedscenariet dannet på køns- og sammensætning. Ved den nye metode tages bl.a. højde for, at der over en årrække er sket en ændring i befolkningssammensætningen hen imod, at flere unge bor i regioner med store institutioner for videregående uddannelser, mens færre unge bor landets mindre regioner, hvor der historisk har været færre med videregående uddannelser. Resultatet af inddragelsen af region i hovedscenariet bliver derved en mere korrekt og højere andel, der på landsplan forventes at få videregående uddannelse, end tidligere beregnet. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 1 af 14
2 der forventes at opnå en videregående uddannelse uden en forudgående ungdomsuddannelse. - Flere piger end drenge forventes at opnå en ungdomsuddannelse også når der fordeles på. - Godt 49 % af ungdomsårgang 9 forventes at opnå en videregående uddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse. Regeringens 1-målsætning er således under 1 %-point fra at være opnået. Fra årgang 8 til årgang 9 er der sket en stigning på mere end 2 %-point i andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse. Det dækker over en voksende andel, der forventes at opnå en mellemlang henholdsvis lang videregående uddannelse og en vigende andel, der forventes at opnå en kort videregående uddannelse. - Det er fortsat pigerne, der fører uddannelseskapløbet 7 % af pigerne forventes at opnå en videregående uddannelse mod 42 % af drengene. Det bemærkes, at tallene bag figurerne i dette notat foreligger i tabelform i et separat bilagsnotat. Endvidere er det fra i år blevet muligt at lave egne tabeller via Undervisningsministeriets databank. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 2 af 14
3 Ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, og er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Nogle kommer ind på dispensation uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag 2, enkelte andre tager en ungdomsuddannelse i udlandet og nogle uddannelser har optagelsesprøver og kræver ikke en ungdomsuddannelse. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Resultaterne af de seneste beregninger på profilmodellen viser, at andelen af ungdomsårgang 9, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er steget markant relativt til de tidligere årgange, jf. figur 1. Det skal ses i sammenhæng med en betydelig tilgang til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er for unge med afsluttet 9. klasse i 9 på godt 87 %, mens andelen for 8-årgangen var godt 8 % Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (USB) 3 er en relativt ny uddannelse, som fra i år er blevet mulig at indregne i profilmodellen. Denne ungdomsuddannelse er medtaget i opgørelsen af andelen med en ungdomsuddannelse og med mindst en ungdomsuddannelse. Figur 1 Andel af ungdomsårgangen -9 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse Mindst en ungdomsudd. Ungdomsudd. Gymnasial ungdomsudd. Erhvervsfaglig ungdomsudd. Ungdomsudd. for unge med særlige behov 2 Fx sygeplejerske og pædagog 3 Jf. ge%med%saerlige%behov.aspx for en beskrivelse af uddannelsen. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 3 af 14
4 Figur 1 viser endvidere, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en gymnasial ungdomsuddannelse, har været svagt stigende siden med en markant stigning for årgang 9 relativt til årgang 8 på knap 4 %-point. Af årgang 9 forventes at knap 8 % at have opnået en gymnasial ungdomsuddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse. Andelen som forventes at få en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, har omvendt været faldende, og er nu på 34 %. Godt 9 % forventes at opnå både en gymnasial og erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det bemærkes, at der siden årgang 4 har været en faldende tendens i andelen, der forventes at tage begge ungdomsuddannelser. 1 % forventes at opnå en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 4, hvorfor knap 84 % af årgang 9 samlet set forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Figur 2 viser, at der er stor forskel på, hvordan drenge og piger af henholdsvis dansk og anden etnisk klarer sig i uddannelsessystemet. Uanset klarer pigerne sig generelt bedre. Af årgang 9 forventes 91 % af pigerne af dansk og godt 86 % af pigerne af anden etnisk at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Blandt drenge af dansk forventes knap 86 % at opnå mindst en ungdomsuddannelse, mens kun 72 % af drengene af anden etnisk forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Figur 2 Andel af ungdomsårgangene -9 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse fordelt på køn og Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Figur 2 viser også, at forskellen på uddannelsesniveauet hos unge af henholdsvis dansk og anden etnisk er blevet mindre. Samlet forventes godt 88 % af de unge af dansk at opnå mindst en ungdomsuddannelse mod 79 % af de unge af anden etnisk (fremgår ikke direkte af figuren). Det giver en forskel 4 Der foreligger et begrænset empirisk grundlag for forventningsdannelsen omkring USB ernes kompetencer og overgangsfrekvenser. De kommende år vil erfaringsgrundlaget forøges og resultaterne vedrørende USB erne blive mere sikre. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 4 af 14
5 på godt 9 %-point. I viste uddannelsesmønsteret, at 88 % af de unge af dansk ville opnå mindst en ungdomsuddannelse mod 72 % af de unge af anden etnisk, dvs. en forskel på 16 %-point. Figur 3 viser, hvor stor en andel af ungdomsårgang 9 med en afsluttet 9. klasse, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse et givet antal år efter 9. klasse. 66 % af årgangen forventes at have opnået en ungdomsuddannelse fem år efter afsluttet 9. klasse. Igen ses, at uddannelsesadfærden er meget afhængig af køn og. I figuren er vist regeringens målsætning med hensyn til, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, som skal have en ungdomsuddannelse. Målsætningen er 8 % i og 9 % i 1, dvs. 8 % af de unge, som afslutter 9. klasse i, skal, ifølge regeringens målsætning, opnå en ungdomsuddannelse. Kun piger af dansk har opnået målsætningen for -årgangen. Anvendes begrebet mindst en ungdomsuddannelse, er målsætningen opfyldt for 9-årgangen dog med undtagelse af drenge af anden etnisk. Figur 3 Andel af ungdomsårgang 9 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse fordelt på køn, og antal år efter 9. klasse pct. 8 pct. Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Ungdomsuddannelse Videregående udd. uden ungdomsudd. Der har de seneste år, blandt andet ved hjælp af intensiveret vejledning, været stor fokus på at få de unge hurtigt i gang med en ungdomsuddannelse. Endvidere er der taget mange initiativer for at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne. Figur 4 viser andelen, som forventes mindst at have opnået en ungdomsuddannelse fem år efter afsluttet 9. klasse. Denne andel er steget med %-point fra til 9 til nu knap 67 %. Specielt for drenge og piger af anden etnisk er andelen steget. Over de seneste fire år (-9) er andelen af unge af anden etnisk, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse inden for fem år, steget med 11 %-point fra 43 % til 4 % hvilket må betegnes, som en markant stigning. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side af 14
6 Resultaterne bekræfter således, at flere unge hurtigt kommer igennem en ungdomsuddannelse. Figur 4 Andel af ungdomsårgangene -9 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse år efter afsluttet 9. klasse fordelt på køn og Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Figur viser de unges første studievalg efter 9.klasse inden for en fem år. Figuren viser, at der siden 7 har været en stabil andel, der vælger. klasse, og en faldende andel, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Omvendt vælger en stigende andel af de unge en gymnasial uddannelse. Knap 2 % af de unge fra årgang 9 vil inden for fem år ikke være startet på en uddannelse, og,4 % vil være påbegyndt en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Langt hovedparten af de unge fortsætter således i. klasse, i en ungdomsuddannelse eller i en videregående uddannelse. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 6 af 14
7 Figur Andel af ungdomsårgangene -9 som forventes at fortsætte i uddannelse år efter afsluttet 9. klasse 7. klasse Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Ikke i gang Ungdomsudd. for USB Der er dog også unge, som ikke kommer videre efter grundskolen. Figur 6 viser, hvor stor en andel som fem år efter at have afsluttet grundskolen ikke forventes at være startet på en ungdomsuddannelse. Knap 4 % af hele 9-årgangen forventes ikke at have påbegyndt en uddannelse efter fem år. Af figuren ses markante forskelle mellem unge af dansk og unge af anden etnisk dog er forskellen blevet betydelig mindre over tid. Figur 6 Andel af ungdomsårgangene -9 som ikke forventes at påbegynde en uddannelse år efter grundskole fordelt på køn og Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 7 af 14
8 Figur 7 viser andelen, der ikke forventes at påbegynde en uddannelse efter grundskolen, fordelt på antal år efter dimission. 1 år efter grundskolen ligger andelen af drenge, der ikke kommer i gang, fast på knap 3 % for drenge af dansk og knap % for drenge af anden etnisk baggrund. For pigerne gælder, at de helt op til 2 år efter grundskolen påbegynder en uddannelse. Figur 7 Andel af ungdomsårgang 9 som ikke forventes at påbegynde en uddannelse fordelt på køn, og antal år efter grundskole Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 8 af 14
9 Højeste fuldførte uddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse forventes 78 % af årgang 9 at have opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, jf. figur 8. Godt 8 % vil have opnået studiekompetence, dvs. en gymnasial uddannelse, mens knap 14 % hverken vil opnå erhvervs- eller studiekompetencer. Andelen, som forventes at opnå erhvervskompetencer, har været svagt faldende de seneste år, dog med en stigning på knap 1 %-point fra 8 til 9. Samtidig har der været et fald fra 8 til 9 på knap 2 %-point i andelen, som ikke forventes at opnå kompetencer. Figur 8 Ungdomsårgangene -9 fordelt på forventet opnået uddannelseskompetence 2 år efter afsluttet 9. klasse Erhvervskompetencegivende uddannelse Studiekompetence Ingen kompetence Gruppen af unge, som forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse (78 %), kan fordeles på erhvervskompetencegivende uddannelsestype. Godt 49 % forventes at få en videregående uddannelse, mens knap 29 % forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse, jf. figur 9. Specielt pigerne vælger videregående uddannelser. 7 % af pigerne af dansk og % af pigerne af anden etnisk forventes at opnå en videregående uddannelse. De tilsvarende tal for drengene er 42 % og %. 33 % af drengene og 21 % af pigerne af dansk forventes at tage en erhvervsfaglig uddannelse, mens de tilsvarende tal for unge af anden etnisk er 26 % af drengene og 23 % pigerne. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 9 af 14
10 Figur 9 Ungdomsårgang 9 fordelt på forventet højest fuldførte uddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Studiekompetence Blandt de der vælger en erhvervsfaglig uddannelse forventes langt størstedelen at vælge en teknisk uddannelsesretning. 1 % af en ungdomsårgang forventes at få en teknisk uddannelse, 8 % en merkantil uddannelse og 6 % en erhvervsfaglig uddannelse inden for social- og sundhed, jf. figur. Det er specielt drengene, som vælger de tekniske uddannelser, mens pigerne vælger de merkantile uddannelser og socialog sundhedsuddannelserne. Figur Ungdomsårgang 9 fordelt på forventet erhvervsfaglig uddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk 14 1 Piger - anden etnisk Merkantil uddannelse Teknisk uddannelse SOSU mv. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side af 14
11 På de videregående uddannelser dominerer de mellemlange og lange uddannelser med henholdsvis 23 % og 21 % af årgang 9. 6 % forventes at tage en kort videregående uddannelse, jf. figur 11. Figur 11 Ungdomsårgang 9 fordelt på forventet videregående uddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk KVU MVU LVU Det er regeringens målsætning, at 4 % af -årgangen skal tage en videregående uddannelse og % af 1-årgangen. For 9-årgangen er -målsætningen opfyldt, jf. figur 12. Endvidere er 9-årgangen under 1 %-point fra at have opfyldt 1-målsætningen. Ved opdeling på køn og er det dog kun pigerne, som opfylder målet. For piger af dansk såvel som anden etnisk er 1-målsætningen isoleret set opfyldt. 7 % af pigerne af dansk og % af pigerne af anden etnisk forventes at have opnået en videregående uddannelse i løbet af 2 år efter afsluttet 9. klasse. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 11 af 14
12 Figur 12 Andel af ungdomsårgang 9 som forventes at have opnået en videregående uddannelse fordelt på køn, og antal år efter afsluttet 9. klasse pct. 4 pct. Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Andelen af unge af anden etnisk, der forventes at opnå en videregående uddannelse, er steget de senere år, jf. figur 13. Blandt unge af dansk konstateres en stigning for årgang 9. Figur 13 Andel af ungdomsårgangene -9 som forventes at opnå en videregående uddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse fordelt på køn og Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Ved fordeling af de unge fra årgang 9, som forventes at opnå en videregående uddannelse i løbet af 2 år efter afsluttet 9. klasse konstateres, at størstedelen forventes at opnå en mellemlang videregående uddannelse. Knap 23 % forventes at UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 12 af 14
13 opnå en mellemlang videregående uddannelse mod knap 21 %, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse og knap 6 %, der forventes at opnå en kort videregående uddannelse, jf. bilagstabel 6. Det bemærkes, at der i perioden fra til 9 er sket et fald i andelen, der forventes at opnå en mellemlang videregående uddannelse dog med en stigning på knap 1 %-point fra årgang 8 til årgang 9. Blandt de unge, som forventes at opnå en kort videregående uddannelse, ses også et fald siden. Omvendt ses en stigning i andelen, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse på lidt over 3 %-point. De unge fuldfører hurtigere deres videregående uddannelse. Som figur 14 viser, er andelen, som år efter afsluttet 9. klasse forventes at have fuldført en videregående uddannelse, steget fra 2 % i år til 34 % i 9. Stigningen gælder alle grupper uanset køn og dog er stigningen mest udtrykt blandt piger af anden etnisk. Figur 14 Andel af ungdomsårgangene -9 som forventes at opnå en videregående uddannelse år efter afsluttet 9. klasse fordelt på køn og Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Profilmodellens resultater i overbliksform Nedenstående profilfigurer viser, hvordan 9-ungdomsårgangen forventes at uddanne sig i løbet af de kommende år henholdsvis 2 år. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 13 af 14
14 Figur 1 Uddannelsesprofil for årgang 9 år efter afsluttet 9. klasse Figur 16 Uddannelsesprofil for årgang 9 2 år efter afsluttet 9. klasse UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 14 af 14
Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereProfilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereProfilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereProfilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereDe unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland
De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereUddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereEtnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereKVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED
NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereSamfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereProfilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010
Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion... 3 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden 2008-2010 for Assens
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Køge Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereOpdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken
Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ringsted Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereI dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.
Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med
Læs mereProfilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet
Læs mereFolkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Læs mereSeminar om regional læringsstrategi 12. september 2007
Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereBeskæftigelsen i bilbranchen
Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereSyddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereAnalyse 7. januar 2016
Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt
Læs mereMetode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereFolkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1
Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mere