Fokus i undersøgelsen side Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side Offentliggørelse af data side 15-16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus i undersøgelsen side 7-11. Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side 12-14. Offentliggørelse af data side 15-16"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kendskab til Nøglehulsmærket og kampagnen Nemt at vælge sundere Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, april 2010 Marie Christiansen Krøyer Pernille Jønsson YouGov Zapera Public 1

2 Indhold Formål, målgruppe og vejning af data side 3-6 Fokus i undersøgelsen side 7-11 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater side Offentliggørelse af data side Hovedresultater side Fremstilling af resultater Indkøbsadfærd og sundhed i indkøbssituationen side Kendskab til Nemt at vælge sundere -kampagnen side Kendskab til Nøglehulsmærket 2009 og 2010 side Om YouGov Zapera side

3 Formål, målgruppe og vejning af data 3

4 Formål med undersøgelsen Formål med undersøgelsen I marts 2010 har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i samarbejde med Fødevarestyrelsen gennemført en undersøgelse i YouGov Zaperas elektroniske Danmarkspanel. Formålet med undersøgelsen var todelt: 1) At afdække kendskabet til Nøglehulsmærket som fødevaremærkning 2) At afdække kendskabet til kampagnen Nemt at vælge sundere (Nøglehulskampagnen), som Fødevarestyrelsen gennemførte i forskellige danske supermarkeder i uge 5-9 i 2010 Resultaterne omkring kendskabet til Nøglehulsmærket forholdes i denne rapport til resultaterne fra den undersøgelse, som det danske Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, det svenske Livsmedelsverket og det norske Mattilsynet og Helsedirektoratet i samarbejde med Nordisk Ministerråd gennemførte i december 2009 i YouGov Zaperas elektroniske paneler i henholdsvis Danmark, Sverige og Norge. Den nye undersøgelse er alene blevet gennemført i Danmark i YouGov Zaperas Danmarkspanel, hvorfor denne rapport udelukkende sammenligner de nye resultater fra 2010 med resultaterne fra den danske del af 2009-undersøgelsen om Nøglehulsmærket. 4

5 Målgruppe og interview Målgruppe Målgruppen for den nye kendskabsundersøgelse fra 2010 var som i 2009-undersøgelse danskere med primært ansvar for indkøb af dagligvarer i deres husstand. I modsætning til 2009-undersøgelsen, som der sammenlignes med i denne rapport, har vi i 2010-undersøgelsen ikke frascreenet de respondenter, der ikke betegner sig selv som primære indkøbsansvarlige i deres husstand. Denne gruppe af ikke-primære indkøbsansvarlige er også blevet interviewet i undersøgelsen for at muliggøre sammenligning imellem denne gruppe danskere og respondentgrupppen bestående af primære indkøbsansvarlige danskere. I denne rapport er der i den grafiske resultatfremstilling udelukkende fokuseret på gruppen af indkøbsansvarlige, da der flere steder sammenlignes med resultaterne fra 2009, hvor udelukkende indkøbsansvarlige respondenter blev interviewet. Antal interview I 2010-undersøgelsen er der i alt gennemført online-interview i YouGov Zaperas Danmarkspanel af disse interview er gennemført med primære indkøbsansvarlige danskere. Denne respondentgruppe er direkte sammenlignelig med den danske respondentgruppe fra 2009-undersøgelsen. De resterende 326 interview er blevet foretaget med danskere, der ikke betegner sig selv som primære ansvarlige for indkøb af dagligvarer i deres husstand. 5

6 Baggrundsvariable og vejning Baggrundsvariable I undersøgelsen er der spurgt til de følgende baggrundskriterier: Indkøbsansvar (Spørgsmål: Er du den person, der har det primære ansvar for dagligvareindkøb i din husstand? Svarmulighederne: Ja og Nej ) Køn Alder Geografi Højest gennemførte uddannelse Etnisk baggrund Civilstand Husstandsindkomst Kampagnekendskab: Kendskab til Nemt at vælge sundere og Nøglehulskampagnen (kendes den nyligt gennemførte kampagne under den ene, den anden eller begge betegnelser) Vejning af data Deltagerne i undersøgelsen er sammensat således, at de udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i aldersgruppen år. Bruttobasen er vejet på køn, alder og geografi ud fra et ideal fra Danmarks Statistik. Basen af primære indkøbsansvarlige er ikke blevet vejet, da der ikke kendes et ideal for denne målgruppe. Idealet for basen af ikke-indkøbsansvarlige kendes heller ikke, hvorfor denne base ligeledes er uvejet. 6

7 7 Fokus i undersøgelsen

8 Fokuspunkter i undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført med det formål at afdække de følgende forhold i målgruppen af danskere, der er primære ansvarlige for indkøb af dagligvarer i deres husstand: Indkøbsadfærd og sundhedsbevidsthed i indkøbssituationen Kendskab til Nemt at vælge sundere -kampagnen Kendskab til Nøglehulsmærket Inden for disse tre temaer er forskellige specifikke forhold blevet afdækket. Spørgsmålene, der er stillet under hvert tema, er opridset for hvert enkelt tema på de følgende sider. 8

9 Fokuspunkter i undersøgelsen Indkøbsadfærd og sundhedsbevidsthed i indkøbssituationen I hvilke butikker køber målgruppen typisk dagligvarer? Hvorvidt læser personerne i målgruppen varedeklarationer, når de køber madvarer? Hvad mener målgruppen, at der kan lette deres valg af sunde madvarer i en indkøbssituation? Hvilken funktion tillægger de indkøbsansvarlige i målgruppen fødevaremærkninger i forhold til det at vælge sundere madvarer i en indkøbssituation? 9

10 Fokuspunkter i undersøgelsen Kendskab til Nemt at vælge sundere -kampagnen ( Nøglehulskampagnen ) Hvilke fødevarekampagner har målgruppen kendskab til? Kender de indkøbsansvarlige i målgruppen Nemt at vælge sundere -kampagnen (og Nøglehulskampagnen, som i undersøgelsen er anvendt synonymt med Nemt at vælge sundere -kampagnen)? Hvad synes målgruppen generelt om Nemt at vælge sundere - kampagnen, og hvorfra kendes kampagnen? Hvilke kampagneelementer har målgruppen lagt mærke til ved Nemt at vælge sundere - kampagnen? I hvilket omfang mener målgruppen, at Nemt at vælge sundere -kampagnen er lykkedes med at udbrede kendskabet til Nøglehulsmærket som et ernæringsmærke, der gør det nemt for forbrugerne at vælge sundere madvarer i en indkøbssituation? Hvorvidt har målgruppen hørt om kampagneaktiviteten, der handlede om, at de danske forbrugere kunne indstille supermarkeder til at blive kåret som Danmarks Nemt at vælge sundere -supermarked? Og hvad synes personerne i målgruppen om denne kampagneaktivitet? Hvorvidt har personerne i målgruppen personligt engageret sig i kampagneaktiviteten omkring indstilling af supermarkeder? Har de selv indstillet et supermarked som Danmarks Nemt at vælge sundere - supermarked? Har målgruppen haft kendskab til muligheden for at vinde præmier ved at deltage i indstillingen af supermarkeder som Danmarks Nemt at vælge sundere -supermarkeder? Kunne kendskabet til muligheden for at vinde præmier have påvirket personerne i målgruppen til selv at indstille et supermarked? I hvilket omfang har Nemt at vælge sundere - kampagnen fået målgruppen til at lægge mærke til Nøglehulsmærkede madvarer i de danske supermarkeder? Hvorvidt oplever målgruppen det som relevant på et senere tidspunkt at gentage kampagneaktiviteten med indstilling af Danmarks bedste Nemt at vælge sundere -supermarked? 10

11 Fokuspunkter i undersøgelsen Kendskab til Nøglehulsmærket (udvikling siden december 2009 og frem til marts 2010, hvor Nemt at vælge sundere -kampagnen blev afsluttet) I hvilket omfang har personerne i målgruppen kendskab til Nøglehulsmærket? Hvilken udvikling er der sket i kendskabsgrad siden december 2009, det vil sige efter gennemførslen af Nemt at vælge sundere - kampagnen? Hvor ofte køber målgruppen Nøglehulsmærkede madvarer nu sammenlignet med i 2009? Hvad forbinder målgruppen med Nøglehulsmærket i henholdsvis 2009 og 2010? I hvilken grad oplever personerne i målgruppen Nøglehulsmærket som en hjælp til at vælge sunde madvarer i henholdsvis 2009 og 2010? Inden for hvilke produktkategorier ønsker målgruppen et større udvalg af Nøglehulsmærkede madvarer? Hvor synligt vurderer målgruppen, at Nøglehulsmærket er i de danske supermarkeder? Hvad er forskellen på oplevelsen af synlighed fra 2009 til 2010? Hvem, tror målgruppen, er afsender af Nøglehulsmærket? Er der forskel på kendskabet til afsenderen i og 2010-undersøgelsen? I hvilket omfang har de primære indkøbsansvarlige i målgruppen tillid til Nøglehulsmærket? Er tilliden til mærkningen steget siden 2009-underøgelsen blev gennemført? Hvorvidt er målgruppen interesseret i at få mere information om Nøglehulsmærket? Hvilken type information om Nøglehulsmærket efterspørger målgruppen? Via hvilke informationskanaler forventer målgruppen at få information om Nøglehulsmærket? 11

12 Tolkning og grafisk fremstilling af data 12

13 Tabelmateriale Tabelmaterialet for respondentgrupperne Tabelmaterialet fra undersøgelsen er opdelt i tre separate tabelsæt: 1. Primære indkøbsansvarlige: Et tabelsæt for de primære indkøbsansvarlige. På baggrund af dette tabelsæt kan I udtale jer generelt om primære indkøbsansvarliges kendskab til Nøglehulsmærket og Nemt at vælge sundere -kampagnen og sammenligne direkte med resultaterne fra 2009-undersøgelsen. Denne rapport skildrer udelukkende resultaterne fra interviewene med de primære indkøbsansvarlige respondenter. 2. Ikke-primære indkøbsansvarlige: Et tabelsæt for de 326 respondenter, der ikke betegner sig selv som primære indkøbsansvarlige. Ud fra dette tabelsæt kan I udtale jer generelt om ikke-primære indkøbsansvarlige danskeres kendskab til Nøglehulsmærket og Nemt at vælge sundere -kampagnen. 3. Samlet respondentbase: Et samlet tabelsæt med den fulde respondentbase på personer. Dette tabelsæt viser besvarelserne for både de indkøbsansvarlige og ikke-indkøbsansvarlige respondenter. Ud fra dette samlede tabelsæt kan I sige noget generelt om danskernes kendskab til Nøglehulsmærket og Nemt at vælge sundere -kampagnen, idet undersøgelsen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskere i alderen år. 13

14 Tolkning af data Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er er foretaget to forskellige statistiske tests, Chi 2 -test og T-test, som beskrives nedenfor. Her redegøres der ligeledes for det anvendte konfidensinterval i undersøgelsen og beskrives, hvordan den grafiske afbildning af hovedresultaterne i undersøgelsen er opstillet på de følgende sider i rapporten. Signifikante afvigelser I undersøgelsen findes mange signifikante afvigelser i forhold til, hvordan svarene på de forskellige spørgsmål fordeler sig på de forskellige anvendte baggrundsvariable. De signifikante afvigelser er alle fremhævet i tabelmaterialet. I mange tilfælde har de signifikante afvigelser i undersøgelsen en naturlig forklaring, mens andre er baseret på små eller meget små baser. For uddybning af de signifikante afvigelser i undersøgelsen henvises til en nærmere granskning af tabelmaterialet. De signifikante forskelle i tabelmaterialet er fremhævet med + eller - (Chi 2 -test) eller med blokbogstaver (T-test). Den anvendte Chi 2 -test Denne testform er repræsenteret i de vedlagte tabeller ved henholdsvis + eller -. Hvis + er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant højere end totalen. Hvis - er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95%. Den anvendte T-test Denne test er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Der er ligeledes i denne test valgt et konfidensinterval på 95%. Konfidensinterval Et konfidensinterval på 95% betyder, at den sande værdi af resultaterne i undersøgelsen med 95% sandsynlighed ligger inden for plus minus 2,5% af den observerede værdi. 14

15 Grafisk fremstilling af data Grafisk afbildning af udviklingen fra 2009 til 2010 Resultaterne fra den nye undersøgelse fra 2010 sammenlignes på flere af de følgende grafer med resultaterne fra Det betyder, at der på de følgende grafbilleder udelukkende vises svar fra den gruppe af de respondenter, der i 2010-undersøgelsen har angivet, at de er primært ansvarlige for indkøb af dagligvarer i deres husstand. Ved hjælp af grafbillederne foretages der en sammenligning mellem svarene på de spørgsmål om kendskabet til Nøglehulsmærket, der i 2010 går igen fra 2009-undersøgelsen. Sammenligningen har til formål at afdække den mulige udvikling i kendskabsgrad til Nøglehulsmærket, der potentielt er indtruffet i forbindelse med gennemførslen af Nemt at vælge sundere -kampagnen. Udviklingen i kendskabet til Nøglehulsmærket afbildes med røde og grå grafer. De røde grafer afspejler de nyeste resultater fra 2010-undersøgelsen, og de grå grafer afbilder resultaterne fra undersøgelsen. Kendskabet til Nemt at vælge sundere -kampagnen er ikke tidligere blevet undersøgt. Derfor er sammenligning med tidligere resultater ikke mulig i forhold til de specifikke spørgsmål om Nemt at vælge sundere -kampagnen, der også spørges til i undersøgelsen her i Grafikkernes udformning De efterfølgende grafikker er udformet, så spørgsmålet står øverst. Nedenfor spørgsmålet er angivet, hvor stor den pågældende base af respondenter har været til det pågældende spørgsmål, dvs. den pågældende base af respondenter med primært ansvar for indkøb af dagligvarer i deres husstand. På de sider, hvor resultaterne for 2009 og 2010 ikke afbildes på samme grafbillede, men på to på hinanden efterfølgende sider, er årstallet angivet med rød skrift i øverste højre hjørne på siderne. Resultaterne fra 2010 er igennem rapporten indsat på siden før resultaterne fra Uddybning af besvarelser fra forskellige respondentgrupper På graferne i rapporten fremhæves forskellige signifikante afvigelser fra tabelmaterialet for de primære indkøbsansvarlige. Ønskes yderligere uddybning af svarene på de enkelte spørgsmål, der er fremstillet grafisk, henvises til de tre tabelsæt for en nærmere granskning af svarenes fordeling på de forskellige baggrundsvariable, der er spurgt til i undersøgelsen. Det kan give yderligere indblik i signifikante afvigelser på tværs af f.eks. køn, alder, geografi, indkomst, uddannelse og kampagnekendskab. 15

16 16 Offentliggørelse af data

17 Offentliggørelse af data Offentliggørelse af data Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov Zapera angives tydeligt som kilde. Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov Zapera godkende pressemeddelelse eller anden offentliggørelse af resultaterne. Formålet hermed er alene at sikre, at YouGov Zapera analyseteknisk kan stå inde for brugen af resultaterne. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR. Det betyder, at de følgende tekster skal inkluderes i enhver pressemæssig henvisning til og brug af undersøgelsen: Med henvisning til den samlede base af danskere (både primære indkøbsansvarlige og ikke-primære indkøbsansvarlige): Undersøgelsen er gennemført som en CAWI-undersøgelse i marts 2010 af analyseinstituttet YouGov Zapera. Der er i alt gennemført interview med et nationalt repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen år. Med henvisning til basen af primære indkøbsansvarlige: Undersøgelsen er gennemført som en CAWI-undersøgelse i marts 2010 af analyseinstituttet YouGov Zapera. Der er i alt gennemført interview i Danmark med danskere mellem år, der har det primære ansvar for indkøb af dagligvarer i deres husstand. Med henvisning til basen af ikke-indkøbsansvarlige: Undersøgelsen er gennemført som en CAWI-undersøgelse i marts 2010 af analyseinstituttet YouGov Zapera. Der er i alt gennemført 326 interview i Danmark med danskere mellem år, der ikke har det primære ansvar for indkøb af dagligvarer i deres husstand. 17

18 18 Hovedresultater

19 Indkøbsadfærd og sundhedsbevidsthed Indkøbsadfærd og sundhedsbevidsthed i indkøbssituationen Undersøgelsen viser, at 6 ud af 10 danskere med ansvar for indkøb af dagligvarer typisk køber dagligvarer i Netto (59%). Netto efterfølges af Føtex (37%), Fakta (34%) og SuperBrugsen (26%) som typiske butikker for indkøb af dagligvarer. At Netto er typisk indkøbssted for respondenterne i undersøgelsen kan med fordel medtænkes i tolkningen af resultaterne set ud fra det faktum, at Nemt at vælge sundere -kampagnen ikke blev gennemført i Netto-butikkerne. I undersøgelsen læser 2 ud af 5 af de indkøbsansvarlige i målgruppen En gang imellem varedeklaratione eller produktinformationer, når de køber madvarer (41%). Omkring 1 ud af 3 læser Ofte varedeklarationer (31%). Når det handler om, hvad der kan gøre det nemt for de indkøbsansvarlige danskere i undersøgelsen at vælge sundere, når de handler ind, svarer 45%, at dette kan ske ved Øget synlighed af Nøglehulsmærkede varer og øvrige sunde varer i butikker. Tilsvarende svarer 44%, at Reklamer og tilbud på Nøglehulsmærkede varer og øvrige sunde varer kan gøre det lettere for dem at vælge sundere, når de køber madvarer, mens 27% angiver, at Nøglehulsmærkning af flere varer kan lette processen med at vælge sundere madvarer i en indkøbssituation. I undersøgelsen er respondenterne blevet adspurgt om fødevaremærkningers betydning for det at vælge sundere madvarer i en indkøbssituation. Knap halvdelen af de indkøbsansvarlige tilkendegiver, at fødevaremærkninger Gør det nemt at vælge sundere madvarer (47%). Lidt mere end 1 ud af 4 af de indkøbsansvarlige svarer, at fødevaremærkninger gør, at Jeg slipper for at læse varedeklarationen for at sikre mig, at produktet er sundt (27%), og 1 ud af 5 svarer, at fødevaremærkninger Er en garanti for sundhed og kvalitet (21%). 19

20 Nemt at vælge sundere -kampagne Kendskab til Nemt at vælge sundere -kampagnen Undersøgelsen har afdækket kendskabet til den nyligt gennemførte kampagne, Nemt at vælge sundere. Betegnelserne Nemt at vælge sundere og Nøglehulskampagnen er begge blevet brugt som synonymer for Nemt at vælge sundere -kampagnen. Undersøgelsen viser, at der er markant forskel på graden af kendskab til de to kampagnebetegnelser. 3 ud af 4 (75%) af de primære indkøbsansvarlige kender eller har hørt om Nøglehulskampagnen ( Kender lidt til, Har hørt om, men kender næsten intet til, Kender lidt til, Kender rimelig godt og Kender virkelig godt ). Til forskel kender eller har omkring 1 ud af 4 (23%) af de indkøbsansvarlige hørt om Nemt at vælge sundere - kampagnen ( Kender lidt til, Har hørt om, men kender næsten intet til, Kender lidt til, Kender rimelig godt og Kender virkelig godt ). At 3 ud 4 i målgruppen har hørt om eller set Nøglehulskampagnen viser, at det grønne Nøglehul i allerhøjeste grad har markeret sig i supermarkederne i kampagneperioden, og at kampagnen primært kendes som Nøglehulskampagnen. Det er i mindre grad lykkedes Nemt at vælge sundere -sloganet at vinde indpas i de danske indkøbsansvarliges bevidsthed i løbet af kampagneperioden. Undersøgelsen viser, at budskabet om, at Nøglehulsmærket gør det nemt at vælge sundere, delvist er trængt igennem til de danske forbrugere. Ud af de respondenter, der har kendskab til Nemt at vælge sundere - eller Nøglehulskampagnen mener omkring 1 ud af 7, at det I høj grad (11%) eller I meget høj grad er lykkedes (3%) at udbrede budskabet om, at Nøglehulsmærket er en fødevaremærkning, der gør det nemt for forbrugerne at vælge sundere madvarer. En langt større andel, knap 7 ud af 10, mener til sammenligning, at det er lykkedes I mindre grad (31%) og I nogen grad (37%) at udbrede kampagnebudskabet. 20

21 Nemt at vælge sundere -kampagne Kendskab til Nemt at vælge sundere -kampagnen Mere end 1 ud 5 af de indkøbsansvarlige respondenter i målgruppen har hørt om kampagneaktiviteten med indstilling af supermarkeder som Danmarks Nemt at vælge sundere -supermarkeder (22%). Lidt mere end 1 ud 10 af de indkøbsansvarlige med kendskab til kampagneaktiviteten med indstilling af supermarkeder som Danmarks Nemt at vælge sundere -supermarkeder, har selv indstillet et supermarked (12%). Undersøgelsen viser, at 55% af de indkøbsansvarlige, der kender til muligheden for at indstille et supermarked som Danmarks Nemt at vælge sundere -supermarked, ikke vidste, at de kunne vinde præmier ved indstilling af et supermarked (55%). Ud af disse 55%, der ikke kendte præmiemuligheden, ville 47% have indstillet et supermarked, hvis de havde vidst, at deltagelse i aktiviteten kunne have udløst en af de udlovede præmier. Mere end 6 ud 10 respondenter med kendskab til kampagneindsatsen opfatter kampagneaktiviteten med indstilling af et Nemt at vælge sundere -supermarked som en god eller meget god aktivitet (49% svarer God aktivitet, mens 14% svarer Meget god aktivitet ). Langt over halvdelen af de indkøbsansvarlige, der kender Nemt at vælge sundere og/eller Nøglehulskampagnen, vurderer hele kampagnen positivt. 46% mener, at kampagnen var God, og 19% vurderer, at den var Meget god. 1 ud af 4 af de respondenter, der vurderer kampagnen som god, begrunder dette med, at kampagnen henholdsvis Gør det nemmere at vælge sundt (25%) og Bringer fokus på sundhed (23%). Det er med til at vise, at kampagnebudskabet om, at Nøglehulsmærket gør det nemmere at vælge sunde madvarer, er trængt godt igennem til forbrugerne i undersøgelsen. Hovedbegrundelserne for, at kampagneindsatsen vurderes som dårlig er, at kampagnen Ikke har været synlig nok (21%), og at Budskabet ikke er trængt igennem (15%). At kampagnen ikke har været synlig nok, kan eventuelt være afledt af, at de fleste af respondenterne i undersøgelsen typisk handler i Netto, som ikke har været en del af kampagnen. 21

22 Nemt at vælge sundere -kampagne Kendskab til Nemt at vælge sundere -kampagnen Samlet set vurderer lidt mere end 1 ud af 4 af de indkøbsansvarlige med kendskab til kampagnen, at denne I høj grad (23%) eller I meget høj grad (5%) har øget deres opmærksomhed på Nøglehulsmærkede madvarer. 1 ud af 5 af de adspurgte forbrugere med kendskab til kampagnen tilkendegiver, at kampagnen I høj grad (16%) eller I meget høj grad (4%) har påvirket dem til at købe produkter med Nøglehulsmærket. De indkøbsansvarlige, som kampagnen har påvirket til at købe Nøglehulsmærkede produkter, angiver primært de følgende bevæggrunde hertil: Kampagnen har gjort det Nemmere at finde de sunde varer/produkter (28%), Sundhed er godt (18%) og Kampagnen har fanget mig/er blevet mere bevidst om mine indkøb (17%). De indkøbsansvarlige i undersøgelsen, der ikke er blevet påvirkede til at købe madvarer med Nøglehulsmærket, angiver de følgende hovedårsager til den manglende påvirkning: Køber sundt i forvejen/var opmærksom i forvejen (23%) og Har ikke lagt mærke til kampagnen/kender ikke nok til den/har ikke tænkt over den (23%) Størsteparten af de indkøbsansvarlige, der kender eller har hørt om Nemt at vælge sundere og/eller Nøglehulskampagnen, har stiftet bekendtskab med kampagnerne via supermarkeder eller TV: Omkring 2 ud 5 har hørt om eller set kampagnerne i Supermarkeder (37%), 1 ud af 4 kender kampagnerne fra TV generelt (25%), og 1 ud af 5 kender kampagnerne fra Reklamer i TV (19%). I undersøgelsen har knap 1 ud af 3 respondenter med kendskab til Nemt at vælge sundere -kampagnen eller Nøglehulskampagnen primært hørt om eller set kampagnerne via de følgende specifikke kampagneelementer: Information i supermarkeders tilbudsaviser, TV-spots (26%), Skilte/plakater i og udenfor supermarkeder (26%) og Hyldeforkanter i supermarkeder (23%). Der er stor opbakning til en gentagelse af kampagneindsatsen. Næsten halvdelen af alle de indkøbsansvarlige respondenter i undersøgelsen (48%) mener, at det er vil være relevant at gentage kampagneaktiviteten med at kåre Danmarks bedste Nemt at vælge sundere -supermarked på et senere tidspunkt. 22

23 Kendskab til Nøglehulsmærket Kendskab til Nøglehulsmærket i 2009 og 2010 I undersøgelsen er der spurgt til de indkøbsansvarliges kendskab til 6 forskellige fødevaremærkninger. I 2009 var Nøglehulsmærket den næstmindste kendte fødevaremærkning ud af de 6, der blev spurgt til. De tre mest kendte fødevaremærkninger var i 2009 Ø-mærket, Max Havelaar og GDA. I 2010-undersøgelsen placerer Nøglehulsmærket sig nu som den tredjemest kendte fødevaremærkning efter 6 om dagen og Max Havelaar (note: i 2010 var svarmuligheden Ø-mærket udskiftet med 6 om dagen). I Danmark er det generelle kendskab til Nøglehulsmærket i 2010 steget med 46% siden december I 2009 var kendskabsgraden til Nøglehulsmærket på på 57% ( Har hørt om, men kender næsten intet til, Kender lidt til, Kender rimelig godt og Kender virkelig godt ). I marts 2010 ligger kendskabet til Nøglehulsmærket på 83% ( Har hørt om, men kender næsten intet til, Kender lidt til, Kender rimelig godt og Kender virkelig godt ). Som bemærkning kan det nævnes, at kendskabsgraden til Nøglehulsmærket lå på 12% i nulpunktsundersøgelsen fra Fra 2008 til 2010 er der således sket en stigning i kendskabet til Nøglehulsmærket på 86%. I 2009 angav mere end 8 ud af 10 (42%) af de adspurgte danskere, at de Aldrig havde hørt om Nøglehulsmærket. I 2010 er andelen af primære indkøbsansvarlige, der Aldrig har hørt om Nøglehulsmærket, mere end halveret, da kun 16% i 2010 angiver, at de Aldrig har hørt om Nøglehulsmærket. 97% af respondenterne i 2010-undersøgelsen, som kender Nøglehulsmærket, kender eller har hørt om Nøglehulsmærket på madvarer ( Kender lidt til, Har hørt om, men kender næsten intet til, Kender lidt til, Kender rimelig godt og Kender virkelig godt ). Det er en stigning på 6% procentpoint sammenlignet med

24 Kendskab til Nøglehulsmærket Kendskab til Nøglehulsmærket i 2009 og 2010 I 2010 er der sket en mere end fordobling af antallet af indkøbsansvarlige, der angiver, at de Ofte køber madvarer med Nøglehulsmærket, fra 10% i 2009 til 23% i Som i 2009-undersøgelsen er det også i 2010 værd at bemærke, at der stadig er en stor andel respondenter - knap 1 ud 3 i 2010 (30%) - der svarer Ved ikke til, hvor ofte de køber varer med Nøglehulsmærket. Det kan være en indikation på, at mange indkøbsansvarlige ikke er bevidste om at se efter madvarer med Nøglehulsmærkningen, når de befinder sig i en indkøbssituation. Undersøgelsen viser, at knap 5 ud 10 af respondenterne med kendskab til Nøglehulsmærket uhjulpet forbinder mærkningen med Sundhed og mindre sukker- og saltholdige madvarer (46%). Derudover forbindes Nøglehulsmærket uhjulpet med primært Et sundere/det sundeste produkt (17%) og Kvalitet/at produkterne/varerne er kvalitetsmærkede (5%). Hjulpet vurderer respondenterne primært, at Nøglehulsmærket henviser til: Mindre fedtindhold (62%), Mere indhold af fiber og/eller fuldkorn (54%), Mindre sukkerindhold (54%) og Mindre kalorieindhold (41%). De samme svar gives i samme prioriterede rækkefølge i Men der er næsten sket en fordobling af antallet af indkøbsansvarlige, der vælger de nævnte svarmuligheder i I 2009 var de tilsvarende tal: Mindre fedtindhold (32%), Mere indhold af fiber og/eller fuldkorn (27%), Mindre sukkerindhold (23%) og Mindre kalorieindhold (21%). Det tyder på, at der, udover en øgning i kendskabsgrad til Nøglehulsmærket, i forlængelse af Nemt at vælge sundere -kampagnen også er sket en vidensforøgelse, idet flere respondenter nu i 2010 ved, hvad Nøglehulsmærket henviser til. Det understreges også af det faktum, at andelen af respondenter, der i 2010 svarer Ved ikke til, hvad Nøglehulsmærket henviser til, er faldet med 54% sammenlignet med resultatet herom fra siden Andelen, der svarede Ved ikke til, hvad Nøglehulsmærket henviser til, var på 45% i 2009 og er nu i 2010 på 21%. 24

25 Kendskab til Nøglehulsmærket Kendskab til Nøglehulsmærket 51% af de indkøbsansvarlige med kendskab til Nøglehulsmærket svarer i 2010, at Nøglehulsmærket I nogen grad (34%), I høj grad (14%) og I meget høj grad gør det lettere for dem at vælgere sundere fødevarer i en indkøbssituation. Sammenlignet med 2009 er der dermed sket en stigning på 55%, da det tilsvarende tal her var på 33% ( I nogen grad (25%), I høj grad (7%) og I meget høj grad (1%)). Det er væsentligt at bemærke, at der er sket mere end en halvering af andelen af respondenter, der svarer Ved ikke til, om Nøglehullet letter processen med at vælge sunde fødevarer i en indkøbssituation, fra 33% i 2009 til 15% i Det peger i retning af, at de indkøbsansvarlige danskere generelt er blevet mere opmærksomme på Nøglehulsmærket, når de befinder sig i en indkøbssituation. Flest respondenter i undersøgelsen vil gerne se flere Nøglehulsmærkede madvarer inden for de følgende produktkategorier: Kød- og kødprodukter (33%), Brød og knækbrød (30%) og Müesli og morgenmadsprodukter (30%).. 35% flere respondenter i 2010-undersøgelsen vurderer sammenlignet med undersøgelsen fra 2009, at Nøglehulsmærket er synligt i de danske supermarkeder ( I nogen grad synligt, I høj grad synligt og I meget høj grad synligt ). Tallet et gået fra 32% til 43% undersøgelsen viste, at de indkøbsansvarlige var meget usikre på, hvem der står bag Nøglehulsmærket: I 2009 svarede 46% Ved ikke til, hvem der var afsender af Nøglehulsmærket. I 2010 svarer 37% færre Ved ikke til, hvem der er afsender af Nøglehulsmærket, idet kun 29% svarer Ved ikke til, hvem der står bag Nøglehulsmærket. I 2009 mente de indkøbsansvarlige danskerne primært, at de følgende instanser stod bag Nøglehulsmærket: Nationale myndigheder (13%), Fødevareindustrien (10%) og Fødevareproducenter (6%). I 2010 mener respondenterne og dette år med langt større sikkerhed i svarene primært, at de følgende instanser er afsendere af Nøglehulsmærket: Fødevarestyrelsen (34%), Fødevareministeriet (19%) og Nordiske myndigheder (6%). Det skal bemærkes, at der i 2009 blev spurgt til Nationale myndigheder frem for som i 2010 til Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet. 25

26 Kendskab til Nøglehulsmærket Kendskab til Nøglehulsmærket Undersøgelsen viser, at der siden 2009 er sket en stigning på 20% i forhold til andelen af respondenter, der har tillid til Nøglehulsmærket set i forhold til 2010-undersøgelsen. I 2010 har 64% af respondenterne tillid til Nøglehulsmærket ( I nogen grad 35%, I høj grad 25% og I meget høj grad 4%), hvor 55% af respondenterne i 2009 havde tillid til Nøglehulsmærket ( I nogen grad 31%, I høj grad 21% og I meget høj grad 3%). 50% af de indkøbsansvarlige i undersøgelsen ønsker mere information om Nøglehulsmærket. Den information om Nøglehulsmærket, som flest af respondenterne i undersøgelsen primært er interesserede i, er: Hvilke madvarer der kan blive mærkede med Nøglehulsmærket (74%), Hvad Nøglehulsmærket står for (67%), og Hvem der står bag Nøglehulsmærket (55%). De indkøbsansvarlige forventer primært at få information om Nøglehulsmærket på følgende måder: I supermarkeder (55%), via Emballage på varer (44%) og via Nøglehullets hjemmeside (38%). 26

27 27 Fremstilling af resultater

28 Ansvar for dagligvareindkøb 100% Sp.1 Er du den person, der har det primære ansvar for dagligvareindkøb i din husstand? Base: (n= 1387) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 77% 22% Dette grafbillede viser fordelingen af de interviewede respondenter set i forhold til, hvorvidt de har det primære ansvar for indkøb af dagligvarer i deres husstand. Som tidligere oplyst viser de følgende grafbilleder i rapporten udelukkende besvarelserne for de respondenter i undersøgelsen, der har primært ansvar for dagligvareindkøb, her de 77%. Disse besvarelser er sammenholdt med resultaterne fra de interview fra 2009, der ligeledes er gennemført blandt danskere med primært ansvar for indkøb af dagligvarer i deres husstand. Ønskes uddybning af besvarelserne fra den ikkeindkøbsansvarlige respondentgruppe, henvises til en nærmere konsultation af det særskilte tabelsæt for denne gruppe bestående af de 326 danskere. Se også tabelmaterialet for uddybning af svarene for den samlede respondentbase af indkøbs- og ikkeindkøbsansvarlige. 10% 0% Ja Nej Ved ikke 1% 28

29 Indkøbsadfærd og sundhedbevidsthed i indkøbssituationen 29

30 Hvor købes der typisk ind Sp.2 I hvilke af de følgende butikker køber du typisk dagligvarer? Base: (n=1061) Netto 59% Føtex 37% Fakta SuperBrugsen SuperBest Kvickly Rema 1000 Bilka Aldi Lidl Irma Dagli/Lokalbrugsen Spar 7-Eleven OK Benzin Statoil Q8 Hydro Texaco DSB DK Benzin Shell Andet sted Ved ikke 1% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 5% 7% 11% 14% 18% 18% 26% 25% 25% 23% 34% 6 ud af 10 af de adspurgte respondenter i målgruppen køber typisk dagligvarer ind i Netto (59%). Til dette spørgsmål om, hvor dagligvarer typisk indkøbes, er der mange signifikante afvigelser i tabelmaterialet for gruppen af de danskere med primært ansvar for dagligvareindkøb. De signifikante afvigelser kommer til udtryk på mange måder fordelt på de forskellige baggrundskriterier, der er spurgt til i undersøgelsen. For eksempel køber en signifikant større andel kvinder (64%) end mænd (53%) typisk dagligvarer i Netto. Netto er også signifikant mere anvendt som typisk indkøbssted blandt de årige i undersøgelsen (65%) set i forhold til de øvrige aldersgrupper. De årige i undersøgelsen skiller sig signifikant ud aldersmæssigt som den gruppe, der køber signifikant mest ind i Bilka (32%). Til sammenligning køber en signifikant andel af respondenterne i undersøgelsen mellem år (31%) og år (35%) typisk dagligvarer i SuperBrugsen, mens den ældste aldersgruppe på år køber signifikant mere ind i Aldi (27%) end de øvrige aldersgrupper. Også i forhold til geografi, civilstand, husstandsindkomst, uddannelse og kampagnekendskab er der mange forskellige signifikante afvigelser, der kan granskes nærmere i tabelmaterialet til dette spørgsmål. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 30

31 Læsning af varedeklarationer Sp.3 Hvor ofte læser du varedeklarationen eller produktinformationer, når du køber madvarer? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 20% Gns. (0-4) 2010: 2,13 Gns. (0-4) 2009: 2,33 41% 39% 34% 31% 17% Sammenlignet med undersøgelsen fra 2009 er der i 2010 færre respondenter, der Ofte og Altid læser varedeklarationer, når de køber madvarer. Flest respondenter i 2010, 4 ud af 10, læser varedeklarationer En gang imellem (41%). Tabelmaterialet viser, at signifikant flere mænd (5%) end kvinder (1%) Aldrig læser varedeklarationen, når de køber madvarer. Også singler/enlige uden hjemmeboende børn (6%) og personer med en husstandsindkomst op til kr. (7%) markerer sig signifikant i gruppen af respondenter, der Aldrig læser varedeklarationer set i forhold til de øvrige indkomst- og civilstandsgrupper. Blandt de respondenter, der Ofte læser varedeklarationer findes på uddannelsessiden en signifikant overvægt af respondenter med en lang videregående uddannelse (40%). På aldersfronten læser de to ældste aldersgrupper i undersøgelsen signifikant mere end de øvrige aldersgrupper Ofte varedeklarationer, år med 37% og år med 40%. 10% 0% 7% 5% 3% 2% 0% 0% Aldrig (0) Sjældent (1) En gang imellem (2) Ofte (3) Altid (4) Ved ikke 2010 (n=1061) 2009 (n=1225) 31

32 Hvad gør det nemt at vælge sundere Sp. 24 Hvad kunne gøre det nemmere for dig at vælge sundere, når du køber ind? Base: (n=1061) Øget synlighed af Nøglehulsmærkede varer og øvrige sunde varer i butikker 45% Reklamer og tilbud på Nøglehulsmærkede varer og øvrige sunde varer 44% Nøglehulsmærkning af flere varer Arrangementer/demonstrationer med fokus på Nøglehulsmærkede varer, sundhed og sunde fødevarer, f.eks. smagsprøver Kreative aktiviteter i supermarkederne, som f.eks. mulighed for at tale med en diætist Oplysning om de 8 kostråd i butikken At personalet i butikker guider til og har viden om Nøglehulsmærkede varer og øvrige sunde varer Andre forslag Ved ikke 27% 27% 21% 16% 11% 14% 16% Undersøgelsen viser, at mere end 4 ud 10 af de primært indkøbsansvarlige i målgruppen mener, at Øget synlighed af Nøglehulsmærkede varer og øvrige sunde varer i butikkerne (45%) og Reklamer og tilbud på Nøglehulsmærkede varer og øvrige sunde varer (44%) vil gøre det nemmere at vælge sundere madvarer i en indkøbssituation. Af tabelmaterialet fremgår det, at kvinder (48%) signifikant mere end mænd (38%) vurderer, at Reklamer og tilbud på Nøglehulsmærkede varer og øvrige sunde varer vil gøre det nemmere at vælge sunde madvarer. Det samme mener signifikant respondenterne mellem år (48%) og år (49%) sammenlignet med de årige (38%) og de årige (34%) i undersøgelsen. Se tabelmaterialet for yderligere uddybning af svarene til dette spørgsmål. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 32

33 Fødevaremærknings betydning Sp.35 Efter din mening hvilken funktion har forskellige fødevaremærkninger som f.eks. Nøglehullet og Fuldkorn, når det handler om at vælge sundere madvarer? Base: (n=1061) Gør det nemt at vælge sundere madvarer 47% Jeg slipper for at læse varedeklarationen for at sikre mig, at produktet er sundt Er en garanti for sundhed og kvalitet Skaber større forvirring end det hjælper mig med at vælge sunde madvarer De taler ned til mig som forbruger, da jeg selv er i stand til at vælge sunde madvarer Fratager mig mit ansvar som forbruger, når det handler om at vælge sundt Anden funktion Ved ikke 21% 14% 10% 7% 7% 16% 27% Lige knap halvdelen af personerne i målgruppen ser positivt på fødevaremærkningers funktion. 47% mener, at fødevaremærkninger som Nøglehullet og Fuldkorn Gør det nemt at vælge sundere madvarer. Lidt mere end 1 ud 4 af de indkøbsansvarlige oplever, at fødevaremærkninger generelt letter processen med at vælge sunde madvarer, idet 27% tilkendegiver, at fødevaremærkningers funktion er, at Jeg slipper for at læse varedeklarationen for at sikre mig, at produktet er sundt. Der er forskellige signifikante afvigelser i tabelmaterialet til dette spørgsmål. Det kan f.eks. fremhæves, at kvinderne i undersøgelsen (24%) i signifikant større omfang end mændene (16%) svarer, at fødevaremærkninger Er en garanti for sundhed og kvalitet. Til gengæld mener mændene signifikant (17%) mere end kvinderne (12%), at fødevaremærkninger Skaber større forvirring end det hjælper mig med at vælge sunde madvarer. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 33

34 Kendskab til Nemt at vælge sundere -kampagnen 34

35 Kendskab til kampagner De følgende sider i rapporten udforsker kendskabet til og oplevelsen af Nemt at vælge sundere -kampagnen. På den næste side i rapporten er respondenterne blevet adspurgt om graden af deres kendskab til forskellige kampagner. Svarene er angivet på en skala fra 1-5, hvor 1 står for Har aldrig hørt om og 5 for Kender virkelig godt. Kendskabet til de forskellige kampagner scorer de følgende gennemsnit på skalaen fra 1-5 (rangordnet): Nøglehulskampagnen (gennemsnit 2,55) Maks 1 / 2 liter sodavand eller saftevand (gennemsnit 1,69) (falsk kampagne) Grønt er godt (gennemsnit 1,64) Nemt at vælge sundere (gennemsnit 1,41) Hvad har du i posen (gennemsnit 1,35) Clean eller klam (gennemsnit 1,15) Tabelmaterialet viser, at 792 ud af de primære indkøbsansvarlige kender Nøglehulskampagnen. 246 ud af de kender Nemt at vælge sundere -kampagnen, mens 224 respondenter ud af de har set eller hørt om begge kampagner. Se i øvrigt tabelmaterialet for uddybning af svarenes fordeling på de forskellige baggrundsvariable. Det betyder, at 23% af de indkøbsansvarlige samlet tilkendegiver, at de har hørt om eller set Nemt at vælge sundere - kampagnen ( Kender lidt til, Har hørt om, men kender næsten intet til, Kender lidt til, Kender rimelig godt og Kender virkelig godt ). Til forskel angiver hele 75% respondenter, at de kender Nøglehulskampagnen ( Kender lidt til, Har hørt om, men kender næsten intet til, Kender lidt til, Kender rimelig godt og Kender virkelig godt ). At 3 ud 4 har hørt om eller set Nøglehulskampagnen viser, at det grønne Nøglehul i allerhøjeste grad har markeret sig i supermarkederne i kampagneperioden. Til gengæld er det i mindre grad lykkedes Nemt at vælge sundere -sloganet at vinde indpas i de danske indkøbsansvarliges bevidsthed i løbet af kampagneperioden. Det tyder på, at kampagneindsatsen primært har manifesteret sig i forbrugernes bevidsthed som Nøglehulskampagnen og i mindre grad som Nemt at vælge sundere -kampagnen. Det er i øvrigt påfaldende, at den til lejligheden opdigtede kampagne, Grønt er godt, scorer et højere gennemsnit på kendskabsgrad end 3 af de øvrige kampagner. Det kan være en indikator på, at de forskellige sundhedskampagner mudrer lidt sammen i forbrugernes bevidsthed og kan være svære at skelne fra hinanden. 35

36 Kendskab til kampagner Sp.8 Hvilke af de følgende kampagner har du hørt om eller set? Base: (n=1061) Gennemsnit (1-5) Nemt at vælge sundere 74% 12% 7% 3% 1% 3% 1.41 Hvad har du i posen? 76% 12% 7% 2% 1% 2% 1.35 Nøglehulskampagnen 24% 25% 27% 17% 6% 2% 2.55 Maks ½ liter sodavand eller saftevand 62% 15% 13% 6% 2% 2% 1.69 Clean eller klam 88% 6% 3% 1% 2% 1.15 Grønt er godt 65% 12% 13% 5% 2%3% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har aldrig hørt om (1) Har hørt om, men kender næsten intet til (2) Kender lidt til (3) Kender virkelig godt (5) Kender rimelig godt (4) Ved ikke 36

37 Hvorfra kendes Nemt at vælge sundere Sp.9 Hvor har du hørt om eller set Nøglehulskampagnen "Nemt at vælge sundere"? Base: Kender min. Nemt at vælge sundere kampagnen eller Nøglehulskampagnen (n=815) Supermarkeder TV generelt Reklamer i TV Blade/magasiner Aviser generelt TV-programmet "Basta" TV-programmet "Ha' det godt" Internettet generelt TV-programmet "Pengemagasinet" Banner-reklamer på internettet Sundheds-hjemmesider Søndagsavisen (kampagnens hjemmeside) Radio Læst på varedeklarartionen på madvaren Konkurrencer Arbejdet / fra kollegaer / studier Trykte reklamer/reklamer på print / tilbudsaviser Avisen "24 timer" Opskrifts-hjemmesider Venner/familie/privat Facebook Andet Husker ikke 5% 4% 4% 3% 2% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 0% 0% 1% 7% 11% 10% 9% 19% 22% 25% 37% Størsteparten af respondenterne, der kender eller har hørt om Nemt at vælge sundere og/eller Nøglehulskampagnen, har stiftet bekendtskab med kampagnen via supermarkeder eller TV. Omkring 2 ud 5 har hørt om eller set kampagnen i Supermarkeder (37%). 1 ud af 4 kender kampagnerne fra TV generelt (25%), mens 1 ud af 5 kender kampagnerne fra Reklamer i TV (19%). 0% har omvendt stiftet bekendtskab med kampagnerne via Facebook eller Venner/familie/privat. Det peger på, at et emne som fødevaremærkninger ikke drøftes i sociale sammenhænge. Interaktionen med fødevaremærkninger er en privatsag og sker typisk i supermarkeder, hvor mange er alene om at handle ind. I tabelmaterialet er der en del signifikante afvigelser til dette spørgsmål. Kvinder (40%) kender i signifikant større omfang end mænd (32%) kampagnerne fra Supermarkeder, hvorimod mænds kendskab til kampagnerne signifikant mere end for kvinderne stammer fra TVprogrammet Pengemagasinet (mænd, 7%) og Internettet generelt (mænd, 8%). Aviser generelt har signifikant skabt opmærksomhed omkring kampagnerne blandt de årige i undersøgelsen (16%) mere end i de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning kender kun 3% i den yngste aldersgruppe, år, kampagnerne fra Aviser generelt. Til forskel fra de øvrige uddannelsesgrupper kender respondenter med en Kort videregående uddannelse under 3 år signifikant kampagnerne fra Banner-reklamer på internettet (9%). 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 37

38 Kendskab til kampagneelementer Sp.10 Hvilke af de følgende elementer fra Nøglehulskampagnen "Nemt at vælge sundere" har du set eller hørt om? Base: Kender min. Nemt at vælge sundere kampagnen eller Nøglehulskampagnen (n=815) Information i supermarkeders tilbudsaviser TV-spots Skilte/plakater i og udenfor supermarkeder 26% 26% 31% Knap 1 ud af 3 respondenter med kendskab til Nemt at vælge sundere -kampagnen eller Nøglehulskampagnen har hørt om eller set kampagnerne via Information i supermarkeders tilbudsaviser (31%). De øvrige mest kendte kampagneelementer er TV-spots (26%), Skilte/plakater i og udenfor supermarkeder (26%) og Hyldeforkanter i supermarkeder (23%). Hyldeforkanter i supermarkeder Monitors i butikker Konkurrence-flyer i supermarkeder 7% 6% 23% Fra tabelmaterialet kan det f.eks. fremhæves, at der er signifikant flere kvinder (35%) end mænd (25%) samt - sammenlignet med de øvrige udannelsesgrupper - signifikant flere respondenter med en Erhvervsfaglig uddannelse ( 36%) og en Kort videregående uddannelse under 3 år (37%), der kender kampagnerne fra Information i supermarkeders tilbudsaviser. Indkøbsvogne 4% Den yngste aldersgruppe i undersøgelsen, år, kender til forskel fra de øvrige aldersgrupper signifikant kampagnerne fra Hyldeforkanter i supermarkeder (31%). Andre kampagneelementer 4% Storkøbenhavn (27%) og Jylland kender også signifikant kampagnerne fra Hyldeforkanter i supermarkeder, når der sammenlignes med Øvrige Sjælland og øerne (17%). Ingen af disse 12% Se i øvrigt tabelmaterialet for flere signifikante afvigelser til dette spørgsmål. Husker ikke 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 38

39 Udbredelse af kampagnebudskab 100% Nøglehulskampagnen "Nemt at vælge sundere" havde fokus på at udbrede kendskabet til Nøglehulsmærket som et ernæringsmærke, der gør det nemt for forbrugerne at vælge sundere madvarer i en indkøbssituation. Sp.11 I hvilken grad synes du, at kampagnen er lykkes med at udbrede dette budskab? Base: Kender min. Nemt at vælge sundere kampagnen eller Nøglehulskampagnen (n=815) 90% 80% 70% 60% 50% 40% Gns. (1-5): 2,63 37% Budskabet bag Nemt at vælge sundere -kampagnen var at udbrede kendskabet til Nøglehulsmærket som et ernæringsmærke, der gør det nemt for forbrugerne at vælge sundere madvarer i en indkøbssituation. Den målsætning er delvist lykkedes. Ud af de respondenter, der har kendskab til Nemt at vælge sundere - eller Nøglehulskampagnen mener omkring 1 ud af 7, at det I høj grad (11%) eller I meget høj grad er lykkedes (3%). En langt større andel, knap 7 ud af 10, mener til sammenligning, at det er lykkedes I mindre grad (31%) og I nogen grad (37%) at udbrede kampagnebudskabet. I forhold til aldersgrupperne i undersøgelserne markerer grupperne år (37%) og år (41%) sig sammenlignet med de øvrige aldersgrupper signifikant ved at vurdere, at det I mindre grad er lykkedes kampagnen at udbrede sit budskab. 30% 20% 31% På uddannelsessiden er der en signifikant overvægt af respondenter med en Lang videregående uddannelse 5 år eller mere/forsker (49%) og en Almengymnasial uddannelse (Studentereksamen/HF) (46%) - bemærk dog lille base-, der mener, at kampagnen I nogen grad har haft succes med at udbrede sit budskab. 10% 10% 11% 3% 8% 0% Slet ikke (1) I mindre grad (2) I nogen grad (3) I høj grad (4) I meget høj grad (5) Ved ikke 39

40 Indstilling af supermarkeder 100% Sp. 12 Som en del af Nøglehulskampagnen "Nemt at vælge sundere" kunne forbrugerne indstille supermarkeder som Danmarks "Nemt at vælge sundere"-supermarkeder. Har du hørt om denne aktivitet? Base: (n=1061) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Lidt mere end 1 ud 5 af de indkøbsansvarlige respondenter i målgruppen har hørt om kampagneaktiviteten med indstilling af supermarkeder som Danmarks Nemt at vælge sundere -supermarkeder (22%). Tabelmaterialet viser, at kendskabet og det manglende kendskab til kampagneaktiviteten med indstilling af Nemt at vælge sundere -supermarkeder fordeler sig jævnt henover de forskellige baggrundsgrupperinger i undersøgelsen. De eneste signifikante afvigelser til dette spørgsmål er forbundet med kampagnekendskab, dvs. hvorvidt respondenterne kender enten Nøglehulskampganen, Nemt at vælge sundere -kampagnen eller begge kampagner. Her viser tabelmaterialet, at langt flere af de respondenter, der kun Kender Nøglehulskampagnen (73%) svarer Nej til at kende muligheden for indstilling af supermarkeder sammenlignet med de respondenter, der kun Kender Nemt at vælge sundere -kampagnen (58%) eller kender begge kampagner (56%). Det kan måske være en indikation på, at Nøglehulskampagnen og Nemt at vælge sundere -kampagnen opfattes som to forskellige kampagner og ikke som to sider af samme sag. 22% 78% 10% 0% Ja Nej 40

41 Selv indstillet supermarked Sp. 13 Har du selv indstillet et supermarked til at blive Danmarks "Nemt at vælge sundere"- supermarked? Base: Kender til muligheden for at indstille et supermarked (n=232) 100% 90% 80% 70% 60% 50% Lidt mere end 1 ud 10 af de respondenter i målgruppen, der kender til kampagneaktiviteten med indstilling af supermarkeder som Danmarks Nemt at vælge sundere - supermarkeder, har selv indstillet et supermarked (12%). Det betyder, at knap 9 ud af 10 med kendskab til aktiviteten ikke har engageret sig personligt i denne (88%). I tabelmaterialet er baserne til dette spørgsmål små eller meget små. Desuden er der ingen signifikante udsving i tabelmaterialet til dette spørgsmål. 88% 40% 30% 20% 10% 12% 0% Ja Nej 41

42 Selv indstillet supermarked Sp.14 Hvorfor har du ikke indstillet et supermarked til at blive Danmarks "Nemt at vælge sundere"- supermarked? Base: Kender til muligheden for at indstille et supermarked, men har ikke selv indstillet et supermarked (n=204) Aktiviteten fangede ikke min interesse 34% Vidste ikke, hvilket supermarked jeg skulle indstille 20% De supermarkeder, jeg køber ind i, gør ikke en særlig indsats for at gøre det nemt at vælge sundere Tog kuponen i et supermarked, men glemte at aflevere den Vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre Synes det var for besværligt via internettet Synes det var for besværligt via sms Synes det var for besværligt via kuponen i supermarkedet Nåede det ikke Andet 5% 3% 1% 1% 0% 17% 13% 11% Til venstres ses en oversigt over, hvilke begrundelser respondenterne med kendskab til muligheden for at indstille et supermarked angiver for, at de ikke selv har deltaget i aktiviteten. Den primære årsag til ikke selv at have indstillet et supermarked er for 1 ud af 3, at Aktiviteten fangede ikke min interesse (34%). Dette efterfølges af Vidste ikke, hvilket supermarked jeg skulle indstille (20%) og De supermarkeder, jeg køber ind i, gør ikke en særlig indsats for at gøre det nemt at vælge sundere (17%). Knap 1 ud af 7 nåede ikke at deltage i kampagneaktiviteten ( Nåede det ikke, 13%). Det kan pege i retning af, at kampagneperioden med fordel kunne have været længere end det var tilfældet. Ved ikke 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 42

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Livsmedelsverket, Mattilsynet og

Livsmedelsverket, Mattilsynet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Livsmedelsverket, Mattilsynet og Helsedirektoratet Kendskab til Nøglehulsmærket i DK, S og NO Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen - Nøglehullet - kendskab og kundskab (efterår 2011) - Nøglehullet - ude og på farten (nulpunktsmåling) Kommentarrapport med grafer for hovedresultater

Læs mere

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Contact: Dorte Barfod +45 35 200 654 dorte-barfod@yougov.com Jeanette Bertelsen +45 35 200 641 jeanette.bertelsen@yougov.com 1 Metode

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,

Læs mere

Danske Erhvervsskoler

Danske Erhvervsskoler Danske Erhvervsskoler Undersøgelse om virksomheders kendskab til samt erfaring med erhvervsskolernes praktikordning Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater

Læs mere

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater 2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater

Læs mere

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskernes syn på elbiler 2014 YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskerne kræver politisk handling Politikerne bør gøre en særlig indsats for at fremme elbilen i Danmark Sp. 8 Mener du, at

Læs mere

Medievaner 2016. Koda

Medievaner 2016. Koda Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet Skilsmisse og privatøkonomi august 2014 Penge- og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 31-10-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet arbejdsløse inden for de seneste 12 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja Gram Marie

Læs mere

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Indhold Metode side 3-9 Hovedresultater i opsummering side 10-15 Præsentation af

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har fået permanent nedsat erhvervsevne Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Papirløst samlevende 2014 Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 25-04-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 24 måneder er flyttet papirløst sammen med en partner Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner Indhold Introduktion Baggrund

Læs mere

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013 Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet forældre for første gang Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt Operate Miljømærkning generelt Oktober 2010 DK2010-0965 1 Indholdsfortegnelse 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer 2 1 Metodebeskrivelse 3 1 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen

Læs mere

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider Madkulturen DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider YouGov oktober 2014 Indhold Baggrund og metode side 3-6 Hovedresultater i opsummering side 7-9 Resultater med grafer..side 10-15 Børns deltagelse

Læs mere

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011

Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Hørsholm Kommune Undersøgelse i borgerpanelet, 2. kvartal 2011 Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København, juni 2011 Udarbejdet af: Marie Christiansen Krøyer Ida Mørch Pernille Jønsson

Læs mere

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år.

Metodebeskrivelse. Målgruppe: Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18-74 år. Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 18. - 19. november 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe: Undersøgelsen er

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet Bankrådgiver 2014 Penge og pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige

Læs mere

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse > Baggrund of formål > Spørgsmål i undersøgelsen > Datagrundlag Del

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Baggrund og metode. Summary. Tabeller. Åbne besvarelser. Spørgeskema

Indholdsfortegnelse. Baggrund og metode. Summary. Tabeller. Åbne besvarelser. Spørgeskema Faglærte i byggebranchen 17. marts 3. april 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København N - Tel 70 27 22 24 -

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse

Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Formål og målsætninger... 2 2.1 Konkret... 2 2.1.1 Kundskab om efterlevelse af Nøglehulsreglerne...

Læs mere

Financial Literacy 2016

Financial Literacy 2016 Financial Literacy 2016 Undersøgelse om børns forhold til og viden om penge Gennemført blandt børn i alderen 10-15 år i perioden den 16.-22. marts 2016. Indhold 3 Hovedkonklusioner 9 Baggrund og metode

Læs mere

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013. Januar 2013

Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013. Januar 2013 Roskilde Kommune Borgerpanelundersøgelse 1. kvartal 2013 Januar 2013 Indholdsfortegnelse 1) Metode, formål og målgruppe mv....... side 3-8 2) Kommenteret grafisk fremstilling af hovedresultater. side 8-24

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

CORPORATE RELATIONS. Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne. August 2017

CORPORATE RELATIONS. Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne. August 2017 CORPORATE RELATIONS Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne August 2017 Dataindsamling gennemført af YouGov 19.-20. august 2017 Målgruppe: Den danske befolkning, +18 år, 1009 respondenter. SAMMENFATNING

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Posttest af reklamespot XX - XX

Posttest af reklamespot XX - XX Posttest af reklamespot XX - XX Setup Undersøgelsens formål: Primært: Posttest af reklame

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Boliglån Penge og Pensionspanelet

Boliglån Penge og Pensionspanelet Boliglån 2014 Penge og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 30-06-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen

Inklusionsundersøgelsen Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer

Læs mere

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Musik-organisationerne og Kulturministeriet. Marts 2003

Musik-organisationerne og Kulturministeriet. Marts 2003 Musik-organisationerne og Marts 2003 KOMMENTARRAPPORT Musik-organisationerne og Udarbejdet af: Katja Elberg Kirsten Have Indholdsfortegnelse Management Insights...3 Behovsanalyse...6 Analyse Set-up...7

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år Vilde dyr Målgruppe: Den danske befolkning - 18+ år Sp.22 Hvad er din overordnede holdning til at se shows med vilde dyr? Med "shows med vilde dyr" menes underholdning, der foregår foran et publikum, hvor

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Rigtige gør-det-selv mænd gør det grønt

Rigtige gør-det-selv mænd gør det grønt Miljøstyrelsen Rigtige gør-det-selv mænd gør det grønt COPENHAGEN 2011 Evaluering af kampagneeffekt FEBRUAR 2011 C O P E N H A G E N A A R H U S S A I G O N INDHOLD INDHOLD... 2 1. INDLEDNING... 4 1.1

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning

Læs mere

Livet på pension i norden

Livet på pension i norden Sida 1 Livet på pension i norden Synovate (Danmark, Finland, Norge og Sverige) for Nordea Nordisk sammenfatning Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom April 2008 Sida 2 I Norden ønsker mange at gå på pension

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

Danskerne og kemikalierne 2015

Danskerne og kemikalierne 2015 Danskerne og kemikalierne 2015 Analyse af danskernes forhold til kemikalier Parterne bag den årlige Kemiens Dag har kortlagt, hvordan danskerne ser på en række vigtige spørgsmål omkring kemikalier. Formålet

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Undersøgelse af hæleri danskernes viden, holdning og adfærd

Undersøgelse af hæleri danskernes viden, holdning og adfærd Undersøgelse af hæleri danskernes viden, holdning og adfærd Baggrund Køb og salg af stjålne varer (hæleri) er et stigende problem i Danmark. Selvom antallet af indbrud er stigende, og forsikringsselskabernes

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010

SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010 SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010 Rapporten er én ud af fire rapporter om børns skoleveje, belyst fra hhv. forældrenes, skoleledernes

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I perioden oktober november 2011 blev kampagnen Snyd ikke dig selv / Snyd ikke virksomheden gennemført. Bag kampagnen stod de lokale beskæftigelsesråd

Læs mere

Danskernes læsevaner og tryksagens image

Danskernes læsevaner og tryksagens image Danskernes læsevaner og tryksagens image Analyseinstituttet YouGov 2014 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1004 CAWI-interview med danskere

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet

Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet FOA Kampagne og Analyse Januar 2013 Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet FOA har i perioden i perioden 6.-13. november 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om

Læs mere