Patientinformation. Ny hofte. Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling

Transkript

1 Patientinformation Ny hofte Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling

2 Hensigten med denne pjece er at give dig og dine pårørende en grundig information om det at skulle opereres og have indsat en hofteprotese, altså en kunstig hofte. Pjecen beskriver et normalt forløb, fra du bliver forundersøgt, senere indlagt og opereret, og til du er færdigbehandlet. Pjecen indeholder også praktiske oplysninger i forbindelse med udskrivelsen samt forholdsregler i hverdagen efter udskrivelsen. på forhånd ved, hvad der skal ske. Det er derfor en god idé at læse denne vejledning grundigt. Har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også spørge lægen eller sygeplejersken ved forundersøgelsen og under indlæggelsen. Oplysningerne i denne pjece skal anvendes på forskellige tidspunkter under forløbet, hvorfor pjecen bedes medbragt ved alle besøg på sygehuset i forbindelse med din hofteoperation. Det er vores erfaring, at du bliver sparet for mange bekymringer, når du Indholdsfortegnelse: Baggrund for operation 3 Hofteprotesen 4 Forundersøgelsen 5 Patientseminar 6 Undersøgelse ved narkoselægen 7 Ved indlæggelsen 8 På operationsdagen 9 Efter Operationen 10 Hjem igen 11 Dagligdagen efter operationen 12 Genoptræningsplan 14 Øvelser 15 Gode råd 23 Forholdsregler ved kunstigt hofteled 24 Almene råd 28 Komplikationer 29 Resultat 31 Videnskabellige undersøgelser 32 Knogledonor 33 Praktiske oplysninger 34 6 uger efter operationen 35 4 måneder efter operationen 36 1 år efter operationen 38 Udskiftningsoperation 38 Aftaler 39 2

3 Baggrund Før operationen for operation Hvad er der i vejen med hoften? Hvornår kan man blive opereret? Den hyppigste årsag til, at man skal have foretaget operation med indsættelse af en hofteprotese, er slidgigt i hoften. Andre årsager kan være følger efter brud i hoften, ødelæggelse af lårbenshovedet, leddegigt eller følger efter lidelser i hoften som barn. Den vigtigste grund til at indsætte en hofteprotese er at fjerne smerterne. For at blive opereret er det sædvanligvis et krav, at smerterne er tilstede hele tiden eller begrænser din gang, din førlighed eller din bevægelighed. Det er også vigtigt, at du inden operation har forsøgt behandling med smertestillende medicin eller gigtmedicin, uden at dette har hjulpet. 1 2 Normal hofte Ledspalten er fortsat tydelig. Artrose hofte Ledspalten er forsvundet. Tidslinie Indkaldelse til forundersøgelse brev med dato og tid fremsendes. Forundersøgelse ved kirurgen. Patientseminar Undervisning om hele forløbet. Undersøgelse ved narkoselægen. Udlev. af hjælpemidler til hjemmet. Indlæggelse OPERATION Udskrivelse Kontrol ved egen læge Fjernelse af sårklemmer Kontrol ved fysioterapeut Kontrol ved kirurgen Kontrol i ambulatoriet 10 uger før OP 6-8 uger før OP 1-3 uger før OP 1 dag før OP OP 3-4 dage efter OP 14 dage efter OP 6 uger efter OP 3-4 mdr. efter OP 1 år efter OP 3

4 Hofteprotesen En del som erstatter hofteskålen En del som erstatter lårbensknoglen Protesedelen i hofteskålen er enten cementeret eller ucementeret. Den cementerede del i hofteskålen består af en plastikdel (polyethylen) 1 som sættes fast i bækkenet med knoglecement. Den ucementerede består af en ydre metalskal, som er ru på den side, der vender ind mod knoglen, således at knoglen kan vokse ind i metaloverfladen. Indeni metalskålen sættes en plastikdel (polyethylen), keramikdel eller en metaldel som danner sliddelen i hofteskålen. 2 Protesedelen i lårbenet er fremstillet af rustfrit stål eller titanium og sættes fast i marvhulen på lårbenet. Den cementerede protese 1 er glat og fastgøres med knoglecement, der binder som en slags lim og er med til at fordele belastningen på protesen. De ucementerede proteser indsættes primært hos yngre patienter med stærke knogler, hvorimod cementen er nødvendig til lidt ældre patienter og andre patienter, som har svagere knogler. Knoglecementen, som vi bruger, er af et fabrikat, som har været brugt i mere end 30 år uden problemer. Overfladen i ledprotesen, hvor bevægelsen sker er vigtig for at denne sliddes langsomt og holder længe. De proteser vi anvender har flere muligheder: Ledhovedet kan være af metal eller keramik. Ledskålens foring kan være af plastik, metal eller keramik. Alle proteser afgiver slidpartikler, der efter mange år er med til at løsne protesen. Man kender ikke helt mekanismen, men ved at der bl.a. dannes metalioner, der kan påvirke kroppen generelt. 1 2 For den ucementerede protese 2 gælder, at den kiles fast i knoglen, og har en ru overflade, som knoglen kan vokse ind i og hermed vokse fast. Cementeret hofte Ucementeret hofte 4

5 Forundersøgelsen Før en eventuel operation bliver du indkaldt til en forundersøgelse. Ved forundersøgelsen bliver du undersøgt af en læge og der vil blive taget stilling til, om du eventuelt skal have foretaget en operation med indsættelse af en hofteprotese. Det er således ikke alle patienter der kommer til forundersøgelse, som bliver henvist til operation. Såfremt du skal opereres, vil du få information om selve indgrebet og den protese, du skal have indsat. Der bliver skrevet journal, taget blodprøver og eventuelt også taget nye røntgenbilleder af din hofte og måske også af dine lunger. Sygeplejersken vil fortælle om praktiske ting i forbindelse med din indlæggelse. Som regel vil du allerede ved forundersøgelsen få datoen for din operation og ligeledes en dato for dit Patientseminar (se næste side). Du vil også få udleveret et måleskema vedrørende hjælpemidler. Skemaet udfyldes derhjemme og indsendes til ergoterapien senest 1 uge før du møder til Patientseminaret. Det er til forundersøgelsen vigtigt at du medbringer: 1. denne informationspjece 2. det fremsendte måleskema, besvaret. 3. al den medicin du eventuelt tager. Efter forundersøgelsen er du klar til at tage hjem. Der tages mål til Cup 5

6 Patientseminar Hvorfor undervisning? Hvad betyder Joint Care? Hvad er en støtteperson? Patientseminaret er et informationsmøde, der ligger 1-3 uger før selve operationen. Det varer cirka 1,5 time, og du møder både en læge, en sygeplejerske, en fysioterapeut og en fra ergoterapien. Du får en grundig gennemgang af hele behandlingsforløbet og der er mulighed for at stille spørgsmål. Vi anbefaler, at du medbringer en støtteperson. Det kan være din ægtefælle, et familiemedlem eller en ven. Erfaringen viser at det er en stor fordel at kunne diskutere den information du har fået på Patientseminaret med støttepersonen, når du kommer hjem. Efter Patientseminaret vil du også blive set af narkoselægen, der undersøger dig, således at du er forberedt til operationsdagen. Vær opmærksom på, at dette kan tage yderligere 2-3 timer, afhængig af ventetid. Den tid du bruger her, sparer du ved indlæggelsen. Vi arbejder på ortopædkirurgisk afdeling efter nogle principper udviklet i USA, som samlet kaldes Joint Care. Principperne er: 1. Vi betragter dig som en rask person, der blot skal have udskiftet et led. 2 Det er vigtigt, at du aktivt tager del i dit behandlingsforløb. 3. Du er en del af en gruppe af patienter, hvor alle skal have udskiftet et led, og i gruppen er i sammen om at træne og støtte hinanden under indlæggelsen. Disse principper danner baggrund for hele dit behandlingsforløb. 6

7 Undersøgelse ved narkoselægen Hvilken bedøvelse får jeg? I forbindelse med Patientseminaret bliver du undersøgt af en narkoselæge. Operationen foregår enten i lokalbedøvelse i ryggen (kaldet rygmarvsbedøvelse) eller i fuld bedøvelse. Du kan sammen med narkoselægen bestemme, hvilken bedøvelse du ønsker. Under lokalbedøvelse kan du til en vis grad følge med i, hvad der sker. Du kan høre, at man anvender værktøj, og du kan mærke, at man bevæger dit ben, men du føler ingen smerte. Du kan få musik at lytte til under operationen eller få medicin, så du døser. Rygmarvsbedøvelsen er den mildeste form for bedøvelse og stort set alle oplever det som en god måde at komme igennem operationen på. Du kan finde uddybende information i Narkosepjecen, som bliver udleveret ved forundersøgelsen. 7

8 Ved indlæggelsen Hvad sker der på indlæggelsesdagen? Hvad skal jeg have med? Rygning: Rygning hæmmer sårheling og frarådes stærkt nogle uger før og efter operationen. Sygehus Sønderjyland er røgfrit. Dagen før operationen skal du møde op på sengeafsnittet. En fra personalegruppen viser dig afsnittet og følger op på den information du fik ved Patientseminaret. Før din operation skal du tale med lægen som skal operere dig. Ved indlæggelsen skal du huske at medbringe: Denne informationspjece. Den medicin du får for tiden, til hele indlæggelsesforløbet i originale pakninger. Toiletsager. Et par behagelige, fastsiddende og rummelige sko med skridsikker sål. Behageligt løst tøj til at træne i, f.eks. joggingtøj. Morgenkåbe. Gangredskaber du normalt bruger. Dagen før operation skal du tage bad derhjemme. Du får en indsprøjtning med blodfortyndende medicin om aftenen. Du skal faste fra midnat. Det betyder, at du ikke må spise, eller tygge tyggegummi. Du må gerne drikke til kl om morgenen før operationen. 8

9 På operationsdagen Hvilken bedøvelse får jeg? Hvordan foregår operationen? På operationsdagen bliver du vækket tidligt og gjort klar til operationen. Det betyder, at du igen skal tage bad og vaske hår. Du skal have noget specielt operationstøj på. En portør vil bringe dig til operationsgangen. Huden bliver lukket med metalclips, som skal fjernes igen. Om nødvendigt lægger lægen en slange (dræn) ind i hoften for at mindske muligheden for blodansamling. Når operationen er overstået, kører en portør dig til opvågningsafsnittet og senere tilbage til sengeafsnittet. Når du er blevet bedøvet, bliver du lagt på siden med den hofte, du skal have opereret, opad. Herefter bliver du kørt ind på selve operationsstuen, og en sygeplejerske vasker hoften og det meste af benet med sprit. Der sættes herefter et klæde op, så du ikke kan se selve operationen. Kirurgen åbner ind til hofteleddet og fjerner ledhovedet med en del af lårbenshalsen samt den nedslidte brusk i hofteskålen. Så sættes først den kunstige hofteskål i og derefter en kunstig lårbensdel. Ved den cementerede protese sættes hofteskål og lårbensdel fast med cement. Ved den ucementerede protese kiles den kunstige hofteskål og lårbensdelen fast i knoglen. Indvendigt bliver såret syet med tråde, som forsvinder af sig selv. 9

10 Efter operationen Hvornår kan jeg begynde at gå? Må jeg støtte på benet? Får jeg smertestillende medicin? Hvis du har fået lagt et dræn bliver det fjernet dagen efter operationen af en sygeplejerske, og en af de følgende dage bliver der taget et røntgenbillede af hoften. Så snart bedøvelsen har fortaget sig, skal du igang med at bevæge benene. Samme aften du er opereret skal du op at stå, og det hjælper vi dig selvfølgelig med. Almindeligvis må du støtte fuldt ud på benet. Efter operationen vil der sædvanligvis være smerter, og du vil derfor få fast smertestillende medicin de første dage efter operationen. Hvis du er generet af kvalme, vil du blive tilbudt kvalmestillende medicin. I nogle tilfælde vil du også have brug for, at tage smertestillende tabletter, efter du er kommet hjem. Under indlæggelsen vil du endvidere dagligt få blodfortyndende medicin for at forhindre, at der udvikles blodpropper. Du får medicinen ved en indsprøjtning i maveskindet én gang hver aften indtil 7 dage efter operationen. Du vil blive oplært i selv at prikke dig med sprøjten. Dagen efter operationen starter den bevægetræning, du skal lave flere gange hver dag. Du skal træne i at gå med stokke og i at gå på trapper. Du får ikke tilbudt fysioterapi efter udskrivelsen, med mindre det bliver vurderet at du har et særligt behov for det. For at få et godt resultat er det vigtigt, at du træner flittigt, især i de første 3 måneder efter operationen. En fysioterapeut vil vise dig de øvelser, du skal lave derhjemme. (M.h.t. bilkørsel se side 23) 10

11 Hjem igen Hvornår kan jeg komme hjem? Får jeg hjemmehjælp? Skal jeg til kontrol? Hvordan får jeg hjælpemidler? Man er normalt indlagt i 3-4 dage, men du kan evt. komme hjem før. Du kan komme hjem når: du kan klare dig selv i hjemmet. du kan gå med stokke også på trapper. Cirka 6 uger efter operationen skal du komme til bevægekontrol på sygehuset hos fysioterapeuterne. Vi indkalder dig igen til kontrol i vores ambulatorium cirka 4 måneder efter operationen. Endelig ser vi dig igen 1 år efter operationen. Alle hjælpemidler du får behov for i forbindelse med din operation, udleveres af ergoterapien på Sønderborg Sygehus. Hudklemmerne skal fjernes cirka 2 uger efter operationen. Dette foregår hos din egen læge, hvor du selv bestiller tid. 11

12 Dagligdagen efter operation Undgå at dreje det opererede ben indad! Undgå at krydse benene. Undgå at bøje mere end 90 gr. i hoften. Hold altid gribetang og skohorn på indersiden af benet. Vask tæer og ben ved hjælp af svamp på skaft. Tør tæer og ben ved hjælp af gribetang. Saml ting op med gribetang. Før det opererede ben bagud. 12

13 Dagligdagen efter operation Tag strømper på ved hjælp af strømpepåtager. Tag sko på ved hjælp af skohorn. Vi kan udlevere elastiksnørebånd. Tag bukser på ved hjælp af gribetangen. Begynd altid med det opererede ben. Ved afklædning: begynd med det raske ben. 13

14 Genoptræningsplan Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med at bruge det opererede ben. Din træning sammen med fysioterapeuten starter den første dag efter operationen. En del af træningen er øvelserne i denne træningsguide. Det er vigtigt at træne flere gange dagligt - også på egen hånd, for at opnå et godt resultat. Huskeregler Det er vigtigt at følgende overholdes: 1. De første 3 måneder efter operationen må du ikke bøje hoften over 90 gr. Herefter må du fortsat ikke bøje kraftigt sammen i hofteleddet, dog kan de fleste med forsigtighed bøje lidt mere i hofteleddet, når benet samtidig drejes udad.. 2. Du må ikke krydse benene/lægge benene over kors - det vil sige få knæet over kroppens midtlinje. Billedet viser en indsat hofteprotese set forfra. 3. Undgå fremover at dreje benet voldsomt indad. Begrænsningerne ovenfor gælder i princippet resten af livet. 14

15 Øvelser Det er vigtigt at du er aktiv, når du ligger i sengen. Øvelserne i planen skal du selv udføre i løbet af dagen. Øvelserne forbedrer blodomløbet og mindsker tab af muskelstyrke i benene. Øvelse 1 (venepumpeøvelse) Lig på ryggen med strakte ben. Bøj og stræk i anklerne. Øvelsen udføres mange gange om dagen. Øvelsen forbedrer blodomløbet i benene og forebygger at der udvikles blodpropper 15

16 Øvelse 2 A: Lig på ryggen med strakte ben. Knib ballerne sammen og spænd musklen på lårenes forside, så knæene presses ned i underlaget. Hold spændingen, mens du tæller til 10, og slap derefter af. Øvelsen udføres mange gange om dagen. Øvelsen mindsker tab af muskelstyrke i lårene. Øvelse 3 Lig på ryggen med strakte ben. Træk navlen ind. Bøj det opererede ben i et roligt tempo ved at lade hælen glider langs underlaget. Stræk derefter benet helt ud igen og slap af i maven. Øvelsen øger bevægeligheden i knæ og hofte. 16

17 Øvelse 4 Lig med bøjede ben og fødderne i underlaget. Træk navlen ind. Knib balderne sammen, og løft bækkenet fra underlaget. Hold stillingen lidt, sænk langsomt ned, og slap af. Øvelsen styrker sædemusklerne og musklerne på bagsiden af lårene. Øvelse 5 Lig på ryggen med det raske ben bøjet. Træk navlen ind. Løft det opererede ben med knæet strakt. Sænk langsomt igen og slap af i maven. Øvelsen styrker musklerne på forsiden af låret og hoften. 17

18 Øvelse 6 Lig på ryggen med lidt afstand mellem fødderne. Træk navlen ind. Før det opererede ben ud til siden ved at lade benet glide langs underlaget. Tæerne skal pege lige op mod loftet. Før benet tilbage igen. Øvelsen øger bevægeligheden i hofteleddet. Øvelse 7 Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå med lige meget vægt på begge ben. Fødderne peger lige frem. Træk navlen ind. Stå op på tæerne og sænk roligt ned igen. Vip derefter op på hælene, og ned igen. Husk at holde ryggen ret. Øvelsen forbedrer blodomløbet i benene, øger bevægeligheden over ankelleddene og styrken i læggene. 18

19 Øvelse 8 Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå med lige meget vægt på begge ben. Fødderne peger lige frem. Træk navlen ind. Bøj knæene lige ud over fødderne og stræk roligt igen. Husk du må højst bøje 90 gr. i hoften! Øvelsen øger styrken i lårmusklerne. Øvelse 9 Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå på det raske ben. Træk navlen ind. Før det opererede ben lige til siden. Tæerne skal pege ligefrem. Hold stillingen et øjeblik og før roligt benet tilbage igen. Øvelsen gentages med det andet ben. Øvelsen øger balancen og muskelstyrken omkring hoften. 19

20 Øvelse 10 Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå med vægten på det raske ben. Træk navlen ind. Løft det opererede ben med bøjet knæ op mod maven, og sænk det roligt igen. Øvelsen gentages med det andet ben. Max 90 0 Husk du må højst bøje 90 gr. i hoften! Øvelsen øger styrken i musklerne på forsiden af lår og hofte. Øvelse 11 Stå med god afstand mellem fødderne. Træk navlen ind. Før kroppens vægt over på det ene ben og bøj knæet let, så knæet peger ud over storetåen. Gentag til modsat side. Øvelsen øger muskelstyrken i lårene og omkring hofterne. Bedrer balanceevnen. 20

21 Øvelse 12 Stå på det raske ben. Træk navlen ind. Før det opererede ben skråt bagud. Hold stillingen et øjeblik og før roligt benet tilbage igen. Øvelsen gentages med det andet ben. Øvelsen øger balancen og muskelstyrken over hoften. Øvelse 13 Læn dig ind over et højt bord, eller lignende, med støtte på underarmene. Træk navlen ind og løft det opererede ben strakt bagud og opad. Øvelsen gentages med det andet ben. Øvelsen øger styrken i sædemusklerne. Øvelse 14 Sæt foden på det opererede ben bagud. Foden peger lige frem, og hælen holdes i gulvet. Hold det bageste ben strakt og pres hoftepartiet fremad. Strækket mærkes i læggen. Hold strækket i sek. Øvelsen gentages med det andet ben. Gentages 3 gange. Øvelsen udspænder lægmusklen. 21

22 Øvelse 15 Lig på rask side med en pude mellem benene. Træk navlen ind. Løft øverste ben strakt bagud og op. Tæerne skal pege fremad. Hold hoften så strakt som muligt under hele øvelsen. Sænk benet roligt igen. Øvelsen øger muskelstyrken på ydersiden af hoften. Øvelse 16 Lig på maven med hænderne under panden. Træk navlen ind. Hold knæet strakt og løft det opererede ben op. Sænk roligt benet igen. Øvelsen gentages med det andet ben. Øvelsen øger muskelstyrken på bagsiden af låret og i sædemusklen. 22

23 Gode råd Træning Efter udskrivelsen bør du fortsætte træningen med øvelserne. Motion Daglig motion i form af gåture er vigtigt. Gå mange korte ture i starten og øg langsomt til længere ture. Cykel Du må ikke cykle på en almindelig cykel i mindst 6 uger efter operationen, men du må gerne træne på en faststående kondicykel, når du er instrueret af fysioterapeuten. Stokke Når du føler dig parat og smerterne er aftaget, kan du lægge 1 eller begge stokke. Bruger du 1 stok, skal denne holdes i modsat side af det opererede ben. Trapper Når du føler dig parat, kan du gå almindeligt på trapper. Bil Du må tidligst køre bil cirka 6 uger efter operationen, fordi benet ikke er stærkt nok og ikke reagerer hurtigt nok i en periode efter operationen. Du kan dermed komme til at forårsage trafikuheld, hvilket du både forsikringsmæssigt og juridisk vil kunne hæfte for. Vi anbefaler derfor at du venter op til 3 mdr. efter operationen før du selv kører bil. 23

24 Forholdsregler ved kunstigt hofteled Der er en række grundregler for, hvordan du må bevæge og belaste din nye hofte. Følgende 3 regler skal sikre, at hoften ikke går af led. 1. De første 3 måneder efter operationen må du ikke bøje hoften over 90 gr. Herefter må du fortsat ikke bøje kraftigt sammen i hofteleddet, dog kan de fleste med forsigtighed bøje lidt mere i hofteleddet, når benet samtidig drejes udad.. 2. Du må ikke krydse benene/lægge benene over kors - det vil sige få knæet over kroppens midtlinje. 3. Undgå fremover at dreje benet voldsomt indad. Begrænsningerne ovenfor gælder i princippet resten af livet. Opereret hofte Opereret hofte Sådan kommer du ud af sengen. Hold det opererede ben ud til siden og undgå at bøje i hoften. Her er højre hofte opereret. Brug en stor pude mellem benene, når du ligger i sengen. 24

25 Indstigning i bil. Sæt dig vinkelret på sædet. Flyt herefter benene ind, ét af gangen. Udstigning i modsat rækkefølge. Brug hoftepude ved bilkørsel. 25

26 Sid ikke i en lav stol. Brug hoftepude og gerne stole med armlæn. Læg vægten på armene, når du rejser og sætter dig. Opereret hofte / højre Opereret hofte / højre Sådan skal du samle ting op. Gå ned i knæ på det opererede ben, så hoften bøjes mindst muligt. Eller du kan gøre det på denne måde. Den opererede hofte bøjes ikke over 90 gr. 26

27 Sådan må du ikke sidde, hofterne bøjes for meget. Sådan må du ikke bøje dig ned, hofterne bøjes for meget. Kryds ikke benene. Det opererede ben må ikke krydse kroppens midterlinje, og knæet må ikke dreje indad. Sådan må du ikke nå ned til foden på det opererede ben. 27

28 Almene råd 1. Respekter smertegrænsen når du bevæger hoften. 2. Du må godt sove på den opererede side, når smerterne tillader det. Ønsker du at sove på den raske side, skal det altid være med en pude imellem knæene, så benene ikke krydses de første 3 måneder. 3. Du skal anvende en hoftepude de første 6 uger efter operationen til at sidde på. 4. Undgå generelt at løfte på tunge ting (mere end kg.). Det belaster din nye hofte og kan forkorte hofteprotesens levetid. 5. De første 3 måneder frarådes du at dyrke sport. Herefter kan du dyrke motionsbetonet sport, men ikke kontaktsport som fodbold og håndbold. Undgå hop og spring. Det belaster hoften voldsomt og bør undgås. Langdistanceløb slider og belaster også hoften meget. 6. Undgå at sidde på hug. 7. Hvis du fremover skal behandles hos tandlægen eller opereres, skal du oplyse, at du har en kunstig hofte. Hvis der er betændelse i og omkring tænderne, skal du have antibiotika for at undgå, at betændelsen spredes til den kunstige hofte. Vi anbefaler også antibiotika ved større tandindgreb. 8. Du bør ikke selv køre bil før 6 uger efter operationen, men du må gerne være passager. Husk hoftepuden (se side 25). 9. Umiddelbart efter operation må du benytte en motionscykel (faststående) og en alm. cykel efter 6 uger. 10. Seksuelt samvær kan genoptages, når du har lyst og kan gennemføre det uden smerter. Husk at overholde reglerne for bevægelse i hoften. 11. Såfremt du skal ud at flyve, kan du blive bedt om at vise operationsarret. Der kræves ingen lægeattest. 28

29 Komplikationer Ved enhver operation er der en vis risiko for komplikationer, også når der indsættes en hofteprotese. Vi skelner mellem to typer komplikationer. Tidlige komplikationer Sene komplikationer De væsentligste tidlige komplikationer er: Betændelse Hoften kan gå af led Påvirkning af ischiasnerven Forskel i benlængde Dyb årebetændelse Betændelse Betændelse er den alvorligste komplikation og ses ved omkring 1% af operationerne, også selvom operationen foregår på en speciel operationsstue med et meget rent miljø. For at forebygge betændelse får du antibiotika i forbindelse med operationen. Hvis der opstår betændelse, behandler vi det ved at give dig antibiotika gennem længere tid. Det kan også blive nødvendigt at rense hofteleddet op eller helt fjerne protesen igen. Hoften kan gå af led Hoften kan pga. en lidt svagere muskulatur i perioden efter operationen gå af led, hvis man foretager en forkert bevægelse. Det sker hos under 5% af patienterne. Den kan sædvanligvis sættes på plads igen, evt. i forbindelse med en kort bedøvelse. I meget sjældne tilfælde kan der blive tale om en ny operation. Påvirkning af nerve Påvirkning af ischiasnerven, som optræder hos under 1% af de opererede, kan give føleforstyrrelser og manglende evne til at bevæge foden opad. Foden vil dog næsten altid blive helt normal igen, og føleforstyrrelserne vil forsvinde efter nogen tid. Forskel i benlængden For at opnå at hofteleddet bliver stabilt, kan det være nødvendigt at lægen under operationen øger trækket i muskulatur og ledkapsel. Det kan gøres ved at forlænge hofteledshalsen, hvilket dog også gør benet en anelse længere. Dette øger stabiliteten af hofteprotesen, men kan bevirke en benlængdeforskel, som betyder at fodtøjet skal rettes til med enten indlæg eller forhøjelse under skoen. Det tages der stilling til ved 4 måneders kontrollen. Indlæg eller tilretning af fodtøjet kan ske gennem skomager eller bandagist. Udgiften må du selv dække, da der ikke findes tilskud til dette. 29

30 Dyb årebetændelse Dyb årebetændelse kan opstå i efterforløbet. Årebetændelse er tegn på irritation af de vener, der fører blod tilbage fra benet. Irritationen opstår oftest, fordi der har dannet sig små blodpropper i venerne, som i en periode hindrer blodgennemstrømningen. Blodpropperne kan i nogle tilfælde rive sig løs og ende i lungerne, hvilket kan være farligt. For at mindske risikoen for årebetændelse vil du under indlæggelsen blive behandlet med blodfortyndende medicin, indtil 7 dage efter operationen. Det vigtigste er dog, at du træner og bevæger dig rundt så meget som muligt og også bevæger benene, når du ligger i sengen eller sidder i en stol. Hvis der er kommet dyb årebetændelse, behandler vi det med blodfortyndende medicin i 3 måneder. De sene komplikationer er: Betændelse Løsning af hofteprotesen Betændelse Selv om det er sjældent, kan der lang tid efter operationen opstå betændelse omkring hofteprotesen. Det skyldes som regel, at bakterier bliver ført hen til hofteprotesen gennem blodet fra et sted i kroppen, hvor der er betændelse. Du bør derfor altid kontakte din egen læge, for at blive behandlet med antibiotika, hvis der opstår en betændelse et andet sted i kroppen, for at undgå at det spreder sig til protesen. Hvis du fremover skal have lavet et større indgreb hos din tandlæge (rodbehandling, tandudtrækning mv.), bør du også have antibiotika inden indgrebet. Tegn på betændelse omkring hofteprotesen kan være, at der opstår smerter i hoften, at hoften ikke kan bevæges så meget, samt at man evt. får feber. Du skal altid søge læge, hvis det sker. Løsning af hofteprotesen Hofteprotesen kan løsne sig eller blive slidt med tiden. Det kan vise sig ved, at der opstår smerter i hoften, enten i lysken eller i lårbenet. Der er sammenhæng mellem, hvor meget du belaster protesen og risikoen for, at den løsner sig eller slides ned. Risikoen for, at protesen løsner sig er dog lille. Behandlingen af de sene komplikationer er blandt andet udskiftning af protesen. 30

31 Resultat Forsvinder mine smerter efter operationen? Hvor længe kan protesen holde? Efter indsættelse af en hofteprotese vil godt 95% have et godt resultat med ingen eller kun ganske få smerter i hoften, god bevægelighed og god stabilitet. Du kan forvente, at hofteprotesen holder længe. Operationsmetoden har dog kun været kendt i de sidste 25 år, og man kan derfor strengt taget ikke vide, hvor længe proteserne kan holde. Vi har dog erfaring for, at de hofteproteser, der indsættes i dag i 95% af tilfældene holder i minimum 10 år, og at cirka 90% holder mere end 15 år, uden at der har været problemer med dem. For yngre patienter med højt aktivitetsniveau er der dog en risiko for, at sliddelene i hoften skal udskiftes indenfor en periode på år. 31

32 Videnskabelige undersøgelser og kvalitetssikring Der foregår med jævne mellemrum videnskabelige undersøgelser for at udvikle og forbedre behandlingen. Disse undersøgelser har aldrig karakter af eksperimenter og er altid godkendt af Den Videnskabsetiske Komité. Undersøgelserne vil oftest bestå i sammenligning af den sædvanlige behandling med en ny metode. Du kan derfor blive spurgt, om du vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Deltagelsen er frivillig. Du har ret til at sige nej til at deltage. Har du sagt ja, kan du på ethvert tidspunkt trække dig ud af undersøgelsen. Foruden videnskabelige undersøgelser udfører vi en løbende kontrol med hofteproteseoperationerne, hvor vi sender skemaer ind til Dansk Hoftealloplastik Register i forbindelse med operationen og ved ambulante kontroller. 32

33 Knogledonor Under operationen af din hofte fjernes det nedslidte ledhoved. Afdelingen anvender knoglevæv til transplantation ved behandling af en række andre lidelser. Vi vil derfor anmode dig om tilladelse til at bruge det knoglevæv, som alligevel fjernes i forbindelse med din operation. Knoglevævet vil blive opbevaret i afdelingens knoglebank og vil senere komme andre patienter til gode. Såfremt du er villig til at være knogledonor, vil der i forbindelse med blodprøvetagningen efter operationen blive udtaget prøve til undersøgelse for smitsom leverbetændelse, HIV og Syfilis. Blodprøven skal gentages efter 6 måneder ved din egen læge. Vi beder dig overveje om du vil være knogledonor. I så fald skal du i ambulatoriet underskrive en samtykkeerklæring. 33

34 Praktiske oplysninger Hvor kommer jeg ind? 1 Hovedindgang Hvor skal jeg møde til forundersøgelsen? 2 Ortopædkir amb Hvor skal jeg møde til Patientseminar? 3 Afdeling O 23 Hvor skal jeg møde til indlæggelse? 3 Afdeling O 24 Hvor skal jeg møde til 6 ugers kontrol? 4 Fysioterapien

35 6 uger efter operationen Ved den aftalte kontrol i Fysioterapien vil der blive kigget på din gangfunktion og muskelstyrke med henblik på en eventuel justering af din træning. Du kan også få svar på de spørgsmål du har. 35

36 3 måneder efter operationen Nu er muskler og ledbånd helet op efter operationen, og protesen sidder fast i knoglen. Derfor ændres nogle af de restriktioner, som du har overholdt indtil nu. Du må bruge benet, det du kan. Der er dog nogle forholdsregler og enkelte restriktioner, du stadig skal overholde, for at det kunstige hofteled ikke beskadiges eller går af led. Vær fortsat opmærksom på følgende Oplever du tiltagende, nye eller ændrede smerter fra hofteregionen kan det hjælpe at ændre stilling eller aktivitet, så generne bliver mindre eller forsvinder helt. Fortsætter generne skal du søge egen læge. Det er almindeligt stadig at opleve igangsætningsbesvær, fx efter at have siddet i længere tid. Det er almindeligt stadig at opleve prikken eller stikken omkring hofteleddet. Du må fremover gerne Gå lange ture, cykle, køre bil, grave have, gå på jagt, lave gymnastik, svømme, danse, spille golf og spille tennis (på grusbane) m.m. Prøv dig frem. Du må nu ligge i sengen, som du har lyst til også uden pude mellem benene. Godkendte bevægelser i hofteleddet Du må nu bøje lidt over 90 gr. i hofteleddet, hvis du samtidig drejer benet ud til siden og væk fra midterlinien af kroppen. På den måde kan du binde dine sko og samle noget op fra gulvet. Du må gerne krydse benene ved anklerne eller krydse benene med strakt hofte. Du må fortsat ikke Sidde med benene over kors. Kombinere bevægelserne: kraftig bøjning i hofteleddet samtidig med, at du krydser benene og/eller drejer knæet indad. Forskel i benlængde Findes der forskel i benlængden 4 måneder efter operationen, vil det ikke ændre sig. Ved behov kan forskellen korrigeres med en hælkile i dit fodtøj eller en skoforhøjelse under hele sålen. Du må selv bekoste dette, da der ikke er støttemulighed. 36

37 Videre træning Er du meget fysisk aktiv i løbet af dagen, kan det være tilstrækkelig træning. Det kan dog være nødvendigt fortsat at træne visse øvelser, for at hofteleddet fungerer bedst muligt. Byrder og tunge løft Du må løfte tungere genstande, men du skal være opmærksom på signaler fra hoften og reagere på disse. Det vil sige, at du skal afbryde løftet, hvis genstanden er så tung, at du får smerter eller gener fra hoften. Brug almindelig løfteteknik, hvor byrden holdes tæt ind til kroppen. Vær opmærksom på, at hofteleddet hurtigere bliver slidt, hvis du dagligt har mange tunge løft. Hjælpemidler Hjælpemidlerne burde ikke længere være nødvendige, men hvis du stadig har brug for et eller flere af hjælpemidlerne i en kortere periode, er det muligt at forlænge dit udlån. Har du et varigt behov for hjælpemidler, skal du kontakte din kommune og få dem udleveret herfra. Tandlægebesøg Hvis du fremover skal have lavet et større indgreb hos tandlægen, skal du oplyse tandlægen om, at du har en kunstig hofte. Hvis der er betændelse i og omkring tænderne, skal du have antibiotika for at undgå, at betændelsen spredes til den kunstige hofte. 37

38 1 år efter operationen Din hofte kan forbedre sig i op til et år efter operationen, efterhånden som musklerne igen bliver optrænede og du får bedre kontrol over bevægeligheden. 1 år efter operationen kommer du vanligvis til afsluttende kontrol. Udskiftningsoperation En hofteprotese holder ikke evigt, men vil efter gennemsnitlig år løsne sig eller være slidt op. Dette kan give smerter og det vil så være nødvendigt med en udskiftningsoperation, hvor man fjerner en del af eller hele den gamle hofteprotese og herefter indsætter en ny. Det er en mere vanskelig og længerevarende operation, hvor man ofte skal fjerne den gamle knoglecement der har løsnet sig i bækkenet og lårbenet. Ofte er også en del af knoglerne forsvundet og det er så nødvendigt at lægge ny knogle ind, hvor det mangler, som ny bund for protesen. Herefter kan man indsætte en specialprotese uden knoglecement, der skal gro fast og kan fungere i mange år fremover. Der vil efterfølgende være et forlænget optræningsforløb. Ved en udskiftningsoperation er der en let øget risiko for at hoften senere kan gå af led. Ligeledes er det vanskeligere at få afstemt den korrekte benlængde. Der er også let øget risiko for betændelse. Alt dette tages der højde for i behandlingen, der således er lidt anderledes end for patienter, der får en hofteledsprotese første gang. Udarbejdet af: Overlæge Bjarke Kryger, Sygeplejerske Inge Boisen og fysioterapeut Kinne Møller Sørensen Godkendt af: Afdelingsledelsen ortopæd. kir. afd. februar 2009 Revideres: Senest februar

39 Aftaler Patientseminar den / kl. Indlæggelse den / kl. Operation den / kl. Kontrol ved fysioterapeuten den / kl. Kontrol ved kirurgen den / kl. 1 års kontrol den / kl. Egne notater Du har ved forundersøgelsen talt med : Læge: Navn på den kirurg, der opererede dig: Læge: Har du spørgsmål eller problemer kan du enten henvende dig til egen læge eller kontakte: Sygehus Sønderjylland Ortopædkirurgi Sønderjylland Sønderborg Kirurgisk/Ortopædisk ambulatorie mandag fredag kl Telefon eller (akut) 39

40 Sygehus Sønderjylland Egelund Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk ID w/2009