Brandfarlige væsker. Regelsammenskrivning. Sammenskrivning af Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter og vejledning for brandfarlige væsker

Transkript

1 Brandfarlige væsker Regelsammenskrivning Sammenskrivning af Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter og vejledning for brandfarlige væsker

2 Udgivet af: Københavns Brandvæsen Bag Rådhuset København V Side 2 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

3 Indholdsfortegnelse 0 Forord Generelle bestemmelser Definitioner Anvendelsesområde Generelle bestemmelser Transportable beholdere Brandslukningsmateriel Brandtekniske installationer Ansøgninger, tilladelser og godkendelser Anvendelsesområde Generelle bestemmelser Produktionsafsnit i bygning Produktionsafsnit i det fri Produktionsafsnit i bygning hvor der alene sker aftapning Produktionsafsnit i det fri hvor der alene sker aftapning Sprøjtelakering, dyppelakering og maskinel lakering med brandfarlige væsker Generelle bestemmelser Sprøjtelakering med kategori A-væske i sprøjtebokse eller -kabiner Åben sprøjtelakering med kategori A-væske Dyppelakering med kategori A-væske Elektrostatisk sprøjtelakering med kategori A-væske Indretning af afluftningsrum til emner behandlet med kategori A-væske Arbejdssted i det fri med kategori A-væske Små autolakererier Opstilling af kabiner m.m Indretning af blanderum og afrensningsrum Oplagsrum Destillationsanlæg for brandfarlige væsker Afbrænding af brandfarlige dampe fra udsugningsanlæg Rumopvarmning og ventilation Rumopvarmning Ventilation Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 3

4 Luftindtag og -afkast Brandsektioner Generelle bestemmelser Brandsektionsadskillelse Generelle bestemmelser Brandsektionsvæg - forbindelse med ydervæg Brandsektionsvæg - forbindelse med tag Særlige foranstaltninger mod brandsmitte Transportåbninger Flugtveje og udgange Konstruktive forhold Generelle bestemmelser Bærende bygningskonstruktioner m.v Afstandsforhold Indbyrdes afstandsforhold Brandslukningsmateriel Brandtekniske installationer Brandventilationsanlæg Brandslukningsanlæg Brandalarmanlæg Ordensregler Generelle bestemmelser Skiltning Branddøre Flugtveje Brandtekniske installationer Særlige ordensregler for sprøjtelakering Generelle bestemmelser Rengøring Brandfarlige væsker Oplag i emballager på højest 450 liter Anvendelsesområde Generelle bestemmelser Oplag i bygninger Oplag i butikker, som ikke er omfattet af punkt Side 4 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

5 Oplag i laboratorier Oplag i bygninger, som i øvrigt ikke indeholder virksomheder og oplag m.v. omfattet af beredskabslovgivningen Oplag i andre bygninger Oplag i det fri Oplag på højst 800 oplagsenheder Oplag på over 800 og højst oplagsenheder Rumopvarmning og ventilation Rumopvarmning Aggregater med en indfyret effekt > 60 kw skal placeres udenfor brandsektioner med oplag eller produktion af brandfarlige væsker Ventilation Luftindtag og -afkast Brandsektioner Generelle bestemmelser Brandsektionsadskillelse Generelle bestemmelser Brandsektionsvæg forbindelse med ydervæg Brandsektionsvæg forbindelse med tag Særlige foranstaltninger mod brandsmitte Transportåbninger Flugtveje og udgange Konstruktive forhold Generelle bestemmelser Bærende bygningskonstruktioner m.v Vægge og overflader Tage Afstandsforhold Afstand til naboskel, vej og sti Indbyrdes afstandsforhold Brandslukningsmateriel Brandtekniske installationer Brandventilationsanlæg Brandslukningsanlæg Brandalarmanlæg Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 5

6 3.10 Ordensregler Generelle bestemmelser Skiltning Branddøre Flugtveje Brandtekniske installationer Oplag i emballage større end 450 liter og tanke samt salgs-, forbrugs- og depottankanlæg Anvendelsesområde Generelle bestemmelser Udførelse af tankanlæg Generelle bestemmelser Udluftning af tanke Niveaukontrol på tanke Rørledninger Ventiler Fylde- og aftapningsanordning i tanke til væsker af klasse I og II Pumpeaggregater for væsker af klasse I og II Udleveringsstandere Opvarmningsanordninger i forbindelse med tanke Oplag i emballager større end 450 liter Generelle bestemmelser Indendørs oplag på højst oplagsenheder i emballager af metal Indendørs oplag på højst oplagsenheder i emballager af plast Oplag i det fri på højst oplagsenheder i emballager af plast Oplag på højst 50 oplagsenheder i indendørs tanke af plast Oplag på højst oplagsenheder i indendørs tanke af metal Oplag på højst 800 oplagsenheder af væske af klasse III Andre oplag på højst 800 oplagsenheder Oplag på mellem 800 og oplagsenheder Oplag på højst 50 oplagsenheder i overjordiske tanke af plast Oplag på højst oplagsenheder i overjordiske tanke af metal Generelle bestemmelser Oplag på højst oplagsenheder Oplag på mellem og oplagsenheder Oplag i jorddækkede tanke Side 6 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

7 4.10 Påfyldning af tanke fra tankkøretøjer Generelle bestemmelser Påfyldningspladser ved tankanlæg med kategori A-væsker Supplerende bestemmelser for salgs- og forbrugstankanlæg for væsker af klasse I og II Sikkerhedsbestemmelser Betjeningsinstruks for chaufføren i forbindelse med påfyldning af tanke fra tankkøretøj Supplerende bestemmelser for depottankanlæg for væsker af klasse I og II Læsseplads for tankkøretøjer Udleveringsstandere Sikkerhedsbestemmelser Betjeningsinstruks Depottankanlæg uden betjeningsmandskab Dampreturanlæg Dampgenvindingsanlæg Rumopvarmning og ventilation Rumopvarmning Aggregater med en indfyret effekt > 60 kw skal placeres udenfor brandsektioner med oplag eller produktion af brandfarlige væsker Ventilation Luftindtag og afkast Brandsektioner Generelle bestemmelser Brandsektionsadskillelse Generelle bestemmelser Brandsektionsvæg forbindelse med ydervæg Brandsektionsvæg forbindelse med tag Særlige foranstaltninger mod brandsmitte Flugtveje og udgange Konstruktive forhold Generelle bestemmelser Bærende bygningskonstruktioner m.v Vægge og overflader Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 7

8 Tage Afstandsforhold Afstand til naboskel, vej og sti Indbyrdes afstandsforhold Brandslukningsmateriel Brandtekniske installationer Brandventilationsanlæg Brandslukningsanlæg i bygninger Brandalarmanlæg Skumslukningsanlæg Overrislingsanlæg Ordensregler Generelle bestemmelser Skiltning Branddøre Flugtveje Brandtekniske installationer Særlige ordensregler for oplag over 800 oplagsenheder Særlige ordensregler for tankanlæg Særlige ordensregler for tankanlæg med skumslukningsanlæg eller overrislingsanlæg Særlige ordensregler for påfyldning af tanke fra tankkøretøjer Særlige ordensregler for salgs- og forbrugstankanlæg Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Bilag B - Mobile salgs- og forbrugstankanlæg Bilag C Tanktyper Bilag D Skumslukningsanlæg Bilag E - Overrislingsanlæg Bilag F - Overgangsbestemmelser Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker 1) Bekendtgørelse om brandfarlige væsker 1) Side 8 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

9 0 Forord Dette hæftet er udarbejdet af Københavns Brandvæsen som en sammenskrivning af Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, Beredskabsstyrelsens vejledning om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, samt Beredskabsstyrelsens kommentarer til høringssvar i forbindelse med arbejdet med forskrift og vejledning. Københavns Brandvæsen har arbejdet med sammenskrivningen med alle intentioner om at gengive forskrift, vejledning og høringssvar, ordret. Dette på trods, sker enhver anvendelse på brugerens eget ansvar. Hvis der er uoverensstemmelse mellem teksten i denne sammenskrivning og de tekniske forskrifter samt tilhørende vejledning, vil det være ordlyden i henholdsvis forskriften, vejledningen og høringssvar som er gældende. Hele Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 4. januar 2010 om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, er gengivet med denne typografi. Alle kommentarer og illustrationer fra, Vejledning om brandfarlige væsker (1. juli 2010), er indføjet og tekst er indføjet med denne typografi. Relevante bemærkninger fra, Høringsnotat vedrørende bekendtgørelserne inkl. tekniske forskrifter (1. juli 2009), er indføjet med denne typografi. Relevante bemærkninger fra, Høringsnotat vedrørende vejledning om brandfarlige væsker (30. juni 2010), er indføjet med denne typografi. Bestemmelser, som efter udløb af overgangsbestemmelser, også gælder for eksisterende virksomheder og oplag, er markeret med denne boks, som tillige angiver overgangsperiodens udløb:!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. xxxxx 201X!!! Alle kommentarer, illustrationer og bemærkninger er gentaget gennem sammenskrivningen, hvor disse specifikt knytter sig til forskriftsteksten. Følgende material er udeladt af denne sammenskrivning: Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen (1. september 2006). Høringsnotat vedrørende skumslukningsanlæg og overrislingsanlæg. Såfremt du måtte have kommentarer til denne sammenskrivning modtages disse gerne på mail til forebyg@okf.kk.dk Københavns Brandvæsen Januar 2012 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 9

10 1 Generelle bestemmelser 1.1 Definitioner Afluftningsrum: Rum, der er ventileret for afluftning af opløsningsmidler Aftapning: Aftapning af brandfarlig væske fra tanke eller produktionsanlæg til emballager eller fra IBCs til mindre emballager Anbringelsessted: Det sted i en bygning, hvor der anbringes lakerede emner, inden disse bringes til afluftningsrum eller tørreaggregat Arbejdssted: Det sted i en bygning, hvor der foretages sprøjtelakering, dyppelakering eller maskinel lakering Beredskabslovgivningen: Beredskabsloven og administrative forskrifter fastsat i medfør af beredskabsloven Brandfarlig væske: Væske med flammepunkt på højst 100 C. Brandfarlige væsker klassificeres som angivet i punkt Brandlovgivningen: Regler om brandsikkerhed i beredskabslovgivningen og i byggelovgivningen Brandsektion: Bygning eller rum, der er adskilt fra andre bygninger eller rum i overensstemmelse med kravene i disse forskrifter om brandsektionsadskillelse, eller bygning, der er fritliggende i overensstemmelse med afstandskravene Brandslukningsmateriel: Håndildslukkere og vandfyldte slangevinder Brandtekniske installationer: Brandventilationsanlæg, brandslukningsanlæg, overrislingsanlæg, automatisk brandalarmanlæg, automatisk gasdetekteringsanlæg og automatisk branddørlukningsanlæg. Ved brandslukningsanlæg forstås f.eks. et sprinkleranlæg eller et skumslukningsanlæg. I bygninger skal brandslukningsanlægget som udgangspunkt udføres som et automatisk anlæg Dampgenvindingsanlæg: Anlæg til genvinding af dampe fra brandfarlige væsker ved nedkøling, adsorption eller lignende metoder Dampreturanlæg: Anlæg, der er placeret på det enkelte tankanlæg til opsamling af dampe fra brandfarlige væsker frigivet i forbindelse med påfyldning af køretøjer og tanke Depottankanlæg: Tankanlæg, der er indrettet til udlevering af brandfarlige væsker til tankkøretøjer m.v. med henblik på distribution Elektrostatisk sprøjtelakering: Sprøjtelakering, hvor påføringen styres af et elektrostatisk felt Emballage: Transportabel beholder, bortset fra tank, med en kapacitet på højst 450 liter, dog højst liter for en IBC. Ifølge de internationale konventioner og aftaler om transport af farligt gods (ADR) er det ikke kun en beholders rumindhold, der er afgørende for, om beholderen betegnes som emballage eller tank. For at skabe en bedre sammenhæng mellem transportreglerne og oplagsreglerne, er definitionen på en emballage ændret iht. transportreglerne. Betegnelsen emballage var i de tidligere forskrifter defineret som en transportabel beholder med et rumindhold på op til 250 liter. En IBC (eller palletank) betragtes som en emballage efter transportreglerne, og derfor betragtes IBC s også som emballage i de tekniske forskrifter. Når der i forskrifterne er nævnt Side 10 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

11 plasttanke, er der derfor ikke tale om IBC s af plast, ligesom en IBC ikke kan anvendes som en plasttank Emballageafsnit: Bygning, rum eller areal i det fri, der anvendes til oplagring af brændbar tom emballage, pakkemateriale eller paller. Ved tom emballage forstås både ny emballage og rengjort emballage, som tidligere har været brugt. Såfremt en emballage ikke er helt tom, henregnes den til oplag, jf. definition på oplag i forskrifterne Farlig eksplosiv atmosfære: En blanding af luft og damp fra brandfarlige væsker, i hvilken forbrændingen efter antændelse breder sig til hele den uforbrændte blanding, og i sådanne mængder, at der kan opstå personfare som følge af en eksplosion Flammepunkt: Den laveste temperatur ved hvilken en væske ved en barometerstand på 1013 hpa afgiver antændelige dampe i et sådant omfang, at der dannes en brændbar blanding af damp og luft. Flammepunktet bestemmes efter en af de afprøvningsmetoder, der er angivet i bilag V til Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer. Der skal anvendes closed cup-metode ved flammepunktsbestemmelsen Fritliggende: Bygninger, brandsektioner samt afsnit i det fri, for hvilke der ikke sker nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand og afstande til naboskel, vej- og stimidte, betragtes som fritliggende Gruppe af tanke: To eller flere tanke, der indgår i et samlet oplag, der er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i punkterne , 1. pkt., og , eller er adskilt med flammeskærme i overensstemmelse med punkt Tankene kan være placeret på en eller flere spildbakker eller i et eller flere bassiner IBC 1) : Emballage med et rumfang på højst 3 m³ og som defineret i de internationale konventioner og aftaler om transport af farligt gods. 1) Forkortelse af den engelske betegnelse Intermediate Bulk Container (mellemstor fragtcontainer) Jorddækket tank: Tank, der er nedgravet, overdækket eller delvis nedgravet og overdækket med jord eller lignende materiale i et sådant omfang, at tanken er beskyttet mod varmestråling og varmetransport i mindst 60 minutter Kategori A-væske: Klasse: a) Brandfarlig væske med flammepunkt under 30 C. b) Brandfarlig væske med flammepunkt over 30 C, som opvarmes til en temperatur, der er højere end væskens flammepunkt minus 10 C. c) Brandfarlig væske med flammepunkt under 55 C i forstøvet form. Klasse I: omfatter brandfarlige væsker med flammepunkt under 21 C. Klasse II: omfatter brandfarlige væsker med flammepunkt mellem 21 C og 55 C (begge grænseværdier medregnet). Klasse III: omfatter brandfarlige væsker med flammepunkt over 55 C. Alle tre klasser inddeles i en: Underklasse 1 for væsker, som ikke er vandblandbare i ethvert forhold. Underklasse 2 for væsker, som er vandblandbare i ethvert forhold. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 11

12 Væsker, der kan emulgeres med vand, henregnes til underklasse Kombikabine: Kabine med vægge, loft og gulv af ubrændbare materialer, hvori der foretages sprøjtelakering samt afluftning og tørring Læsseplads: Areal, hvor tankkøretøjer placeres under påfyldning Olieprodukter: Råolie samt alle ikke-vandopløselige mineralske olieprodukter, som f.eks. fyringsolie, dieselolie, benzin, petroleum og smøreolie Omhældning: Omhældning af brandfarlig væske fra en emballage til en anden emballage, bortset fra IBCs Oplag: En samlet mængde af brandfarlig væske, der opbevares i et rum, i en bygning eller i det fri, og hvor opbevaring sker i lukket beholder uden tilslutning til produktionsanlæg. Den mængde brandfarlig væske, der findes i et rum eller en bygning, hvor der alene foregår pakning og lignende af færdige produkter i lukket emballage, anses også for at være et oplag. Definitionen omfatter også: a) midlertidig henstilling af brandfarlige væsker i bygninger, b) jævnlig midlertidig henstilling af brandfarlige væsker på arealer i det fri samt c) henstilling i mere end 48 timer i sammenhæng af brandfarlige væsker under transport, dog mere end 60 timer i sammenhæng på en godsterminal eller rangerbanegård. Et oplags størrelse angives i oplagsenheder og bestemmes som summen af det antal oplagsenheder, som beholderne kan rumme ved maksimal tilladelig fyldning. Tømt emballage, ubrændbare bestanddele og ikke flygtigt tørstof medregnes ikke Oplagsenhed: 1 liter af klasse I-væske, 5 liter af klasse II-væske eller 50 liter af klasse IIIvæske Overjordisk tank: Udendørs placeret tank, som ikke er dækket af jord e.l Partiel, indskudt etageadskillelse: Tæt etageadskillelse, hvis størrelse ikke overstiger 75 % af den pågældende brandsektions areal. Etageadskillelser i form af risteværk, der anvendes på en sådan måde, at de i praksis er tætte, betragtes også som partielle, indskudte etageadskillelser (f.eks. hvis de anvendes til oplagring af varer) Produktionsafsnit: Område med produktionsanlæg, aftapningsanlæg og andre områder med anvendelse af brandfarlige væsker, herunder eventuel pakning og lignende af færdige produkter i lukket emballage, samt områder med sprøjtelakering, dyppelakering og maskinel lakering Påfyldningsplads: Areal, hvor tankkøretøjer placeres under aflæsning af produkter til tankanlæg Påføringsudstyr: Sprøjteværktøj til påføring af væske Salgs- og forbrugstankanlæg: Tankanlæg, der er forsynet med stander eller anden pumpe for udlevering af brandfarlige væsker til fast monterede brændstofbeholdere på motordrevne køretøjer m.v., hvad enten der er tale om salg eller blot udlevering Skumslukningsanlæg: Anlæg bestående af et rørsystem med tilhørende gydehoveder samt betjeningssted, hvor redningsberedskabet på sikkert sted kan tilslutte deres slanger og nødvendige armaturer for vandforsyning og tilsætning af skumvæske Små autolakererier: Autolakererier, hvor det samlede areal af sprøjte- og kombikabiner i en brandsektion ikke overstiger 65 m Sprøjteboks: Boks med åben forside og med vægge og loft samt eventuelt gulv af ubrændbare materialer, hvori der foretages sprøjtelakering Sprøjtelakering: Påføring af væske ved en forstøvningsproces. Side 12 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

13 Sprøjtekabine: Kabine med vægge, loft og gulv af ubrændbare materialer, hvori der foretages sprøjtelakering Tank: Transporttank som defineret i de internationale konventioner og aftaler om transport af farligt gods eller stationær tank uanset rumindhold Tankanlæg: En eller flere tanke med tilbehør, herunder rørledninger, påfyldningsstudse, pumpeaggregater, udluftningsrør, bassin m.v. I definitionen af tankanlæg indgår også tilhørende rørsystem. Ved angivelse af oplagsmængden i et anlæg forstås tankens rumindhold. Væsken i rørledningerne indgår under de hyppigst forekommende sager om oplag således ikke i opgørelse af mængden. Ved produktions- og procesanlæg kan der være tekniske konfigurationer, hvor oplagsmængden skal opgøres som en total af indholdet i buffertanke, processudstyr og rørforbindelser. I tvivlstilfælde kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) rette henvendelse til Beredskabsstyrelsen for en vurdering af den konkrete sag Tankbrønd: Brønd, som er opbygget direkte over en jorddækket tank for adgang til mandedæksel og rørtilslutninger på tanken. En tankbrønd er nødvendig for tilsyns- og servicemulighed f.eks. ved tilsyn af hulrumsovervågning på en dobbeltvægget tank eller dobbeltvæggede rør Tørreaggregat: Ovn eller andet rum med varmekilde, hvori behandlede emner anbringes til tørring eller hærdning Tørrekabine: Kabine med vægge, loft og gulv af ubrændbare materialer, hvori der foretages afluftning og tørring Udgang: Ved udgang forstås: a) dør til det fri i terrænhøjde, b) dør til trapperum, som har dør til det fri i terrænhøjde, eller c) dør til anden brandsektion med dør til det fri eller med dør til trapperum, som har dør til det fri i terrænhøjde Væske: Stof, som er i væskefase ved 20 C og 1013 hpa Våd sprøjteboks: Sprøjteboks med en bagvæg, hvor rindende vand opsuger sprøjtestøvet og derefter filtreres Åben sprøjtelakering: Sprøjtelakering, der ikke foretages i sprøjte- eller kombikabine samt sprøjteboks. 1.2 Anvendelsesområde Disse tekniske forskrifter finder anvendelse for: a) Produktion, aftapning samt anden anvendelse og håndtering af brandfarlige væsker. b) Oplag af brandfarlige væsker i emballage, jf. dog punkt c) Oplag af brandfarlige væsker i tanke og salgs-, forbrugs- og depottankanlæg, jf. dog punkt For væsker med et flammepunkt over 100 C, som opvarmes til en temperatur, der er højere end væskens flammepunkt minus 10 C, og for faste brændbare stoffer, der som følge af opvarmning får tilsvarende egenskaber, kan Beredskabsstyrelsen bestemme, at disse omfattes af forskrifterne. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 13

14 Beredskabsstyrelsen kan bestemme, at væsker med et flammepunkt over 100 ºC som opvarmes til en temperatur, der er højere end væskens flammepunkt minus 10 ºC, er omfattet af reglerne. Det samme gælder faste brændbare stoffer, der ved opvarmning får lignende egenskaber. Eksempler på produkter, der er i væskeform og har flammepunkt over 100 ºC, vil typisk være olieprodukter, som fremkommer under destillation, hvor temperaturen under arbejdet ligger tæt på eller over flammepunktet, men under antændelsestemperaturen. Eksempler på produkter, der er i fast form ved 20 ºC, er visse typer beg (udvundet af tjære). Flammepunktet er ca. 200 ºC, dvs. den opvarmede beg vil være omfattet af de tekniske forskrifter, såfremt produktet opvarmes til 190 ºC eller derover. Opmærksomheden henledes på, at større mængder af produkter med flammepunkt over 100 ºC, som ikke opvarmes til temperaturer nær flammepunktet, kan være omfattet af tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Det kan f.eks. være et større oplag af smøreolie Undtaget fra forskrifterne er oplag, som udelukkende består af: a) Vandige opløsninger af ethanol i en koncentration på højst 24 vol- %. b) Alkoholiske drikkevarer i en koncentration på højst 24 vol- %. c) Alkoholiske drikkevarer med en koncentration over 24 vol- %, men på højst 70 vol- %, medmindre de opbevares i beholdere med en kapacitet på over 250 liter. Ved udelukkende forstås, at der i forbindelse med ovennævnte oplag ikke må oplagres andet i samme brandsektion, herunder oplag omfattet af Beredskabsstyrelsens øvrige tekniske forskrifter. 1.3 Generelle bestemmelser Produktionsafsnit og oplag af brandfarlige væsker skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt, og at der herved sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder Oplag med en stablingshøjde på over 6 m fra gulv eller terræn må kun etableres med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse og på vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen. En nærmere beskrivelse af vilkår for opførelse af højlagre findes i Beredskabsstyrelsens vejledning om højlagre. Vejledningen beskriver ikke alle forhold, som kan være relevante i relation til brandfarlige væsker, men giver et indblik i hvilke generelle krav, der kan forventes stillet Ejeren, brugeren eller en af disse udpeget driftsansvarlig person skal sørge for, at disse forskrifter overholdes. Udpegning af en driftsansvarlig fritager ikke ejer eller bruger for de pligter, som følger af forskrifterne Områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, skal klassificeres og afmærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets (nu Forsvarsministeriets) bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder. Klassifikationen skal godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) i de tilfælde, hvor der kræves en tilladelse til etablering af produktion og oplag. Dette gælder dog ikke for områder i udstyr, der anvendes efter producentens anvisninger. I områder med eksplosiv atmosfære skal der etableres ventilation med den kapacitet og udformning, som er forudsat ved klassifikationen. Side 14 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

15 Tekniske hjælpemidler og elektrisk materiel, der anvendes i eksplosionsfarlige områder, skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære og Boligministeriets (nu Økonomi- og Erhvervsministeriets) bekendtgørelse om elektrisk materiel og elektriske sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. På følgende steder, hvor der anvendes brandfarlige væsker, vil der normalt forekomme områder med eksplosiv atmosfære: Anvendelse eller oplag af brandfarlige væsker med flammepunkt under 30 C. Anvendelse eller oplag af brandfarlige væsker med flammepunkt over 30 C, som opvarmes til en temperatur, der er 10 C lavere end væskens flammepunkt, f.eks. en væske med et flammepunkt på 45 C der opvarmes til over 35 C. Anvendelse af brandfarlige væsker med flammepunkt under 55 C i forstøvet form. På steder, hvor der anvendes brandfarlige væsker med flammepunkt over 55 C i forstøvet form, vil det være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af risikoen for eksplosiv atmosfære. Der henvises i øvrigt til Beredskabsstyrelsens vejledning og udsendte meddelelser om klassifikation af eksplosionsfarlige områder. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) også skal godkende klassifikationsplaner for eksisterende produktion og oplag af brandfarlige væsker Områder, hvor der kan forekomme farlig eksplosiv atmosfære, skal sikres mod opladning af statisk elektricitet, som kan give tændfarlig udladning. Potentialudligning skal bl.a. etableres for produktionsanlæg, herunder påfyldnings- og aftapningsaggregater og påføringsaggregater til maling og lak, tankanlæg, transportable beholdere, udsugningsanlæg, metalborde, døre, stiger og vandrør. Hvor der sker påfyldning eller aftapning af emballager større end 5 liter, der ikke er af metal, skal det dokumenteres, at de valgte materialer og sikringstiltag er tilstrækkelige til at sikre mod opladning med statisk elektricitet, som kan give tændfarlig udladning. Der skal sikres mod opladning af statisk elektricitet, som kan give tændfarlig udladning. Dette indebærer bl.a., at alle større ledende genstande skal være indbyrdes forbundne (potentialudlignet) og jordforbundet. Der henvises til stærkstrømsbekendtgørelsens regler om potentialudligning samt den europæiske Technical Recommendation CLC/TR 50404:2003 IDT Electrostatics - Code of practice for the avoidance of hazards due to static electricity. Tekniq savner en fortolkning, på hvordan større ledende genstande defineres. Beredskabsstyrelsen finder, at det må bero på en konkret vurdering. Derudover kan Beredskabsstyrelsen oplyse, at der er tale om en videreførelse af tidligere regler De i forskrifterne angivne bygningskonstruktioner m.v. skal være i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens bygningsreglement samt de krav, der fremgår af disse tekniske forskrifter Sikkerhedsskilte skal være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. Dette anses normalt som opfyldt, hvis gennemføringerne udføres i overensstemmelse med Brandteknisk vejledning nr. 31 Brandtætninger, udsendt af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut De i forskrifterne angivne byggevarer og bygningsdele skal: Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 15

16 enten: være klassificeret efter det europæiske brandklassifikationssystem, som det fremgår af Europakommissionens beslutninger 2000/147/EF, 2000/367/EF samt 2001/671/EF, eller: lovligt være klassificeret efter det gældende danske brandklassifikationssystem på opførelsestidspunktet. Transportable beholdere Emballager og transporttanke til brandfarlige væsker skal være udført og godkendt i overensstemmelse med de internationale konventioner og aftaler om transport af farligt gods, jf. dog punkterne og mht. emballager Emballager og transporttanke skal anvendes i overensstemmelse med de internationale konventioner og aftaler om transport af farligt gods, herunder udstedte godkendelser, jf. dog punkt mht. emballager Emballager, der stables, skal være konstrueret og egnet til dette Punkterne og finder ikke anvendelse for: a) Beholdere i produktionsafsnit, der ikke er omfattet af kapitel 3 eller 4, og som anvendes til blanding, prøvetagning eller andre aktiviteter, der alene foregår på virksomheden. b) Beholdere, der er omfattet af punkt a. Beholderne skal dog være egnede til formålet, herunder kunne modstå de fysiske og kemiske påvirkninger fra indholdet, og være forsynet med forsvarligt fastholdt og tætsluttende låg Indvendig emballage, der i henhold til reglerne for vejtransport af farligt gods skal færdigemballeres ved hjælp af ydre emballage (kombinationsemballage) eller ved hjælp af bakke eller palle samt stræk- eller krympefolie, for at punkt er opfyldt, kan anvendes og placeres i produktionsafsnit, laboratorier, pluklagre samt i butikkers salgslokaler og i private hjem uden yderligere emballering. Brandslukningsmateriel Brandslukningsmateriel skal anbringes på synlige og lettilgængelige steder, fortrinsvis ved udgange fra de pågældende lokaler m.v. Ved anbringelsen skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar og oplagring m.v. Anbringelsesstedet skal markeres i overensstemmelse med punkt Brandslukningsmateriel, der placeres på steder, hvor der er risiko for temperaturer under frysepunktet, skal være frostsikret Vandfyldte slangevinder skal være udført efter EN og med en vandydelse på mindst 40 liter pr. min. og en effektiv kastelængde på mindst 10 m. Vandfyldte slangevinder skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i EN Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder, bortset fra ventilen direkte ved slangevinden, skal altid være i åben stilling Håndildslukkere skal for så vidt angår indretning være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om indretning af trykbærende udstyr, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/23/EF Håndildslukkere skal opfylde kravene i EN 3 med hensyn til slukningsevne, dog således at: a) Kulsyresneslukkere mindst skal være af type 70 B. b) Pulverslukkere mindst skal være af type 183 B. c) Trykvandslukkere mindst skal være af type 21 A. Side 16 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

17 Håndildslukkere, der lovligt er taget i brug samt opfylder kravene i DS 2120 eller en tilsvarende anerkendt standard med hensyn til slukningsevne kan fortsat anvendes, dog således at a) Kulsyresne- og pulverslukkere skal være af en størrelse på mindst 6 kg. b) Kulsyresneslukkere mindst skal være af type 55 B. c) Pulverslukkere mindst skal være af type 89 B. d) Trykvandslukkere skal være på mindst 10 liter Håndildslukkere skal tilses og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i DS Tilsynet skal foretages af en sagkyndig person, der har den faglige indsigt i forhold til opgaven, herunder fornødent kendskab til håndildslukkerens opbygning, funktion og virkemåde. Håndildslukkere skal tilses mindst 1 gang om året, og skal være mærket med en tilsynsetiket påsat af den, der har foretaget tilsynet. År og måned for det sidste tilsyn skal fremgå af etiketten. Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal omgående afhjælpes. Brandtekniske installationer Brandtekniske installationer skal udføres, så de er pålidelige samt kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Brandslukningsanlæg skal være indrettet og have en kapacitet således, at der opnås en tilstrækkelig brandslukkende effekt under hensyntagen til produktionsanlæg, lagermetode samt de oplagrede brandfarlige væskers karakteristika, herunder hensyntagen til blandt andet flammepunkt og vandopløselighed.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Klassifikationen af brandslukningsanlæg skal foretages af en teknisk sagkyndig person med indsigt i standarden eller normen for det valgte anlæg. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan forlange, at der ved ansøgningen vedlægges en udtalelse fra den teknisk sagkyndige person med en bedømmelse af, om det valgte slukningskoncept er i overensstemmelse med reglerne og dermed tilgodeser sikkerheden.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Dette er normalt ikke nødvendigt, når der er tale om traditionelle sprinkleranlæg i oplag og overrislingsanlæg til tanke, men kan f.eks. være relevant, når der er tale om punktslukningsanlæg til særlige objekter, eller når man ønsker at afvige fra bestemmelserne i den valgte standard eller norm. Ved en teknisk sagkyndig person forstås en person, som har indsigt i standarden eller normen for det valgte anlæg. En akkrediteret inspektionsvirksomhed til den pågældende standard eller norm betragtes som værende teknisk sagkyndig. Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse Projektering og installation af brandslukningsanlæg skal foretages af en kvalificeret virksomhed.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Projektering og installation af brandslukningsanlæg skal foretages af en kvalificeret virksomhed. En virksomhed anses for at være kvalificeret, når den kan dokumentere at have erfaring inden Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 17

18 for den pågældende installationsstandard eller -norm. Er der til virksomheden tilknyttet en person, som er certificeret inden for den pågældende installationsstandard eller -norm, som anlægget er udført i henhold til, anses virksomheden som kvalificeret. Personcertificering kan foretages af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK eller et andet akkrediteringsorgan, der er underskriver af en af European cooperation for Accreditation (EA) eller International Accreditation Forum (IAF) etableret multilateral aftale om gensidig anerkendelse inden for området personcertificering. For skuminstallationer kan det forekomme, at en virksomhed ikke kan dokumentere erfaring med installationsstandarder/-normer. I de tilfælde må kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) vurdere, om den pågældende virksomhed har en anden relevant erhvervsmæssig erfaring, som kan sandsynliggøre at projektering og installation foretages på kvalificeret vis. Hvor der installeres skuminstallationer bør der foretages en funktionsafprøvning, herunder kapacitets- og ydelsesmåling, inden anlæggene tages i brug. Funktionsafprøvningen bør overværes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Den visuelle kontrol ved funktionsafprøvningen sammenholdt med prøveudtagning af skummet og efterfølgende test af skumkvalitet, vil kunne give en indikation af, hvorvidt skuminstallationen fungerer tilfredsstillende, og dermed er dimensioneret korrekt. Begrebet kvalificeret virksomhed er indført for at introducere en udvidet mulighed i forholdtil brugen af akkrediterede virksomheder. Begrebet kvalificeret virksomhed omfatter ikke kun virksomheder, som har tilknyttet certificerede personer. Virksomhedens kvalifikationer kan bero på relevante erfaringer inden for den pågældende standard eller norm, og virksomheden skal kunne dokumentere kvalifikationerne. Beredskabsstyrelsen finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indskrænke forståelsen af kvalificeret virksomhed til at angå certificeringer idet virksomheder, som besidder den nødvendige ekspertise, herved vil være udelukket fra de pågældende opgaver. I det omfangvirksomheden kan dokumentere relevane erfaringer og kompetencer ses der ikke at være grund til at indskrænke virksomhedens muligheder for at udføre installationsarbejdet. Beredskabsstyrelsen finder ikke, at der herved pålægges kommunalbestyrelserne yderligere opgaver, eller at opgavene herved ikke er udgiftsneutrale, jf. herved drøftelser herom og afklaring heraf forud for udstedelse af bekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2010 om brandfarlige væsker. I henhold til de tekniske forskrifter kan de omhandlede opgaver udføres af en kvalificeret virksomhed, og der er ikke herved i forskriterne, i bekendtgørelsen eller i beredskabsloven nogen forudsætning om, at kvalifikationskravene alene kan opfyldes ved certificering, og det ses ikke at være nødvendigt at etablere et sådan mere vidtgående krav. Kommunalbestyrelsen skal således påse, at de saglige krav, der kan stilles til en kvalificeret virksomhed er opfyldt, hvilket er i overensstemmelse med reglerne i forskrifter og bekendtgørelse, og vejledningen ændrer således ikke herved Inden ibrugtagning af et automatisk sprinkleranlæg skal en inspektionsvirksomhed, der er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC til inspektion af anlæg udført efter den pågældende installationsstandard eller norm, påse, at kravene i standarden eller normen er tilgodeset. Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Inden ibrugtagning af andre brandslukningsanlæg end automatisk sprinkleranlæg skal en Side 18 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

19 kvalificeret virksomhed påse, at kravene i den pågældende installationsstandard eller norm er tilgodeset.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! 1.4 Ansøgninger, tilladelser og godkendelser Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), for så vidt angår de i kapitlerne 2-4 nævnte produktionsafsnit, oplag og tankanlæg samt anlæg til afbrænding af brandfarlige dampe fra udsugningsanlæg. Ansøgninger, der vedrører produktionsafsnit, skal indeholde en beskrivelse af produktionsprocesser, produkter, transport m.v. Hvis ansøgningsmaterialet er i papirform, skal det indsendes i 2 eksemplarer. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan forlange, at der indsendes dokumentation for flammepunkter og kemisk sammensætning for de brandfarlige væsker, som anvendes, fremstilles eller oplagres Ansøgning med tilhørende bilag skal indsendes til Beredskabsstyrelsen for så vidt angår typegodkendelse af dampgenvindingsanlæg Ansøgning med tilhørende bilag skal indsendes til Beredskabsstyrelsen for så vidt angår tilladelse til etablering af oplag på mere end 50 oplagsenheder og højst 120 oplagsenheder af klasse III-væsker i indendørs eller overjordiske tanke af plast Al tekst skal være affattet på dansk, medmindre der vedlægges en dansk oversættelse Hvis det er påkrævet af sikkerhedsmæssige årsager, kan en tilladelse eller godkendelse, som er udstedt efter disse tekniske forskrifter, tilbagekaldes af den myndighed, som har udstedt den. Under samme betingelser kan vilkår i tilladelser og godkendelser ændres. Tilsvarende kan Beredskabsstyrelsen tilbagekalde eller ændre vilkår i typegodkendelser af dampgenvindingsanlæg. Tilbagekaldelse og ændring af vilkår kan kun ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis tilbagekaldelse står i rimelig forhold til formålet hermed Hvis det er påkrævet af sikkerhedsmæssige årsager, kan en tilladelse eller godkendelse, som er udstedt i henhold til tekniske forskrifter for brandfarlige væsker af 15. juni 1985, som ændret ved forskrifter af 11. september 2000, 8. november 2002, 27. juni 2003 og 14. august 2006, eller i henhold til tekniske forskrifter for sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker af oktober 1978, som ændret ved rettelser udstedt i januar 1981, forskrifter af 11. september 2000, 8. november 2002, 27. juni 2003 og 14. august 2006, og er omfattet af disse forskrifters anvendelsesområde, jf. punkterne og 1.2.2, tilbagekaldes af den myndighed, som har udstedt den. Under samme betingelser kan vilkår i tilladelser og godkendelser ændres. Tilsvarende kan Beredskabsstyrelsen tilbagekalde eller ændre vilkår i typegodkendelser af emballage, tanke og overdækninger af arealer ved salgs- og forbrugstankanlæg. Tilbagekaldelse og ændring af vilkår kan kun ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis tilbagekaldelse står i rimelig forhold til formålet hermed Tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 19

20 2.1 Anvendelsesområde Bestemmelserne i dette kapitel omfatter produktionsafsnit i bygninger eller i det fri Tankanlæg med tilslutning til produktionsanlæg skal opfylde bestemmelserne i kapitel Følgende produktionsafsnit er undtaget fra bestemmelserne i afsnittene : a) Produktionsafsnit med kategori A-væske, hvori der højst findes 25 liter brandfarlig væske. b) Produktionsafsnit på indtil 600 m 2 i 1-etages bygninger, hvor der højst findes liter brandfarlig væske. Undtagelsen gælder ikke produktionsafsnit med kategori A-væske. c) Sprøjtelakering af stationære konstruktioner m.v. på byggepladser og i forbindelse med bygningsarbejder. d) Sprøjtelakering af små emner ved hjælp af spraydåse e.l. med et indhold på højst 500 ml, der ikke forekommer jævnligt. e) Manuel påføring ved hjælp af pensel, malerulle e.l. Undtagelserne i litra a og b gælder ikke produktionsafsnit med sprøjtelakering og maskinel lakering. Undtagelsen i litra c gælder ikke arbejdssted for sprøjtelakering af emner, som efter behandling flyttes fra arbejdsstedet til anvendelsesstedet To eller flere produktionsafsnit på samme grund betragtes som et produktionsafsnit, medmindre de er adskilt i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser i underafsnit 2.7.2, er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i punkt 2.8.7, 1. pkt., eller er adskilt med flammeskærme i overensstemmelse med punkt Generelle bestemmelser Produktionsafsnit, hvor produktionsanlæg m.v. indeholder højst liter brandfarlig væske, må kun etableres med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse og skal placeres, indrettes og benyttes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel. Væskemængden i produktionsafsnit er af betydning for, hvilke krav bygningen skal opfylde, og om Beredskabsstyrelsen skal involveres i sagsbehandlingen. Opgørelsen af væskemængden skal afspejle det største antal liter samt laveste flammepunkt, der kan forekomme. Ved en opgørelse af antal liter skal følgende medtages: - Råvarer i emballager m.m., der er til stede i lokalet. Bortset fra råvarer, der er i brug, må der som udgangspunkt ikke opbevares råvarer ud over, hvad der svarer til en dags forbrug. Produkter, der tilføres fra emballager eller tankanlæg placeret i anden brandsektion eller i det fri, medtages ikke. - Indhold i selve produktionsanlægget, f.eks. procesbeholdere eller buffertanke. - Mængden af færdigvarer, der kan stå i brandsektionen, før de bliver fjernet. Det bemærkes, at brandfarlige væsker, der er aftappet til emballage og færdigemballeret løbende skal flyttes til oplagsrum, jf. punkt i forskrifterne. Dette anses normalt for tilgodeset, såfremt der ved hver aftapningslinie højst står 1 palle eller beholder ud over den, der arbejdes på. Tanke, der er tilsluttet til et produktionsanlæg, og hvor tanken: 1. Ikke er adskilt fra produktionsafsnittet i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser, eller 2. ikke er fritliggende i forhold til produktionsafsnittet i overensstemmelse med Side 20 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

21 afstandsreglerne, eller 3. ikke er adskilt fra produktionsafsnittet med flammeskærme. Væsken i rørledningerne indgår ikke i opgørelse af mængden. I Figur 1 er angivet et eksempel på et produktionsafsnit. Figur 1: Eksempel på produktionsafsnit I produktionsafsnittet fremstilles et produkt ved blanding af isopropylalkohol og vand. Isopropylalkoholen opbevares i en udendørs tank og pumpes herfra til en blandetank på liter i produktionsafsnittet. Blandingen pumpes til aftapningsanlægget, der har en buffertank på 50 liter. Der kan stå 2 paller med emballager ved tappelinien, hvor den ene palle er i gang med at fyldes. På hver palle står maksimalt 600 liter væske. Pallerne kan ikke påregnes fjernet, inden der fabrikeres en ny blanding i blandetanken. Tanken i det fri med liter medregnes ikke i opgørelsen af antal liter i produktionsafsnittet, idet den i det konkrete eksempel er fritliggende i forhold til bygningen, (der er ikke sket en nedsættelse af det indbyrdes afstandskrav). Såfremt der forefindes mere end liter i et produktionsafsnit, skal dette godkendes af kommunalbestyrelsen, på vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår end de i punkterne nævnte. De af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) godkendte vilkår skal sikre, at de i punkt indeholdte hensyn tilgodeses i mindst samme omfang som ved anvendelse af forskrifterne Produktionsafsnit, hvor produktionsanlæg m.v. indeholder mere end liter brandfarlig væske, må kun etableres med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse og på vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen Åbne beholdere med brandfarlig væske med et rumindhold på over 800 liter eller med en væskeoverflade på over 1 m² skal være forsynet med et ubrændbart låg. Dette kan tillades fastholdt i åben stilling, såfremt lukkemekanismen forsynes med røg- eller termodetektor. Låget skal være monteret på en sådan måde, at det lukker tæt over beholderen i tilfælde af brand. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 21

22 Hvis beholderens konstruktion eller andre forhold umuliggør en påhængsling af låget eller en effektiv lukning, skal beholderen forsynes med et brandslukningsanlæg efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) nærmere godkendelse Rørinstallationer og tanke m.v. i forbindelse med produktionsanlæg skal udføres i overensstemmelse med afsnit 4.3. Hvor der kan forekomme spild, skal der etableres spildbakker I produktionsafsnit, hvor der kan forekomme farlig eksplosiv atmosfære, skal der etableres mulighed for eksplosionsaflastning i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære Emballageafsnit på højst 150 m 2 kan indrettes i samme brandsektion som produktionsafsnit. I forskrifterne er det angivet, at emballageafsnit på højst 150 m 2 kan indrettes i samme brandsektion som produktionsafsnit. Større emballageafsnit skal indrettes i egen brandsektion i henhold til bestemmelserne i afsnit 2.7. Emballageafsnit, der indeholder mere end m³ (totalvolumen) plast-, papemballage og lign., er tillige omfattet af bestemmelserne i de til enhver tid gældende "Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel, visse brandfarlige virksomheder og oplag", udstedt af Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen) Afstandsreglerne i afsnit 2.8 skal overholdes Bestemmelserne i afsnit 2.9 om brandslukningsmateriel skal overholdes Ordensreglerne i afsnit 2.11 skal overholdes. Produktionsafsnit i bygning I produktionsafsnit skal brandfarlige væsker, som er aftappet til emballage og færdigemballeret, løbende flyttes til oplagssted i det fri eller i bygning. Væskemængden i produktionsafsnit er af betydning for, hvilke krav bygningen skal opfylde, og om Beredskabsstyrelsen skal involveres i sagsbehandlingen. Opgørelsen af væskemængden skal afspejle det største antal liter samt laveste flammepunkt, der kan forekomme. Ved en opgørelse af antal liter skal følgende medtages: - Råvarer i emballager m.m., der er til stede i lokalet. Bortset fra råvarer, der er i brug, må der som udgangspunkt ikke opbevares råvarer ud over, hvad der svarer til en dags forbrug. Produkter, der tilføres fra emballager eller tankanlæg placeret i anden brandsektion eller i det fri, medtages ikke. - Indhold i selve produktionsanlægget, f.eks. procesbeholdere eller buffertanke. - Mængden af færdigvarer, der kan stå i brandsektionen, før de bliver fjernet. Det bemærkes, at brandfarlige væsker, der er aftappet til emballage og færdigemballeret løbende skal flyttes til oplagsrum, jf. punkt i forskrifterne. Dette anses normalt for tilgodeset, såfremt der ved hver aftapningslinie højst står 1 palle eller beholder ud over den, der arbejdes på. Tanke, der er tilsluttet til et produktionsanlæg, og hvor tanken: 1. Ikke er adskilt fra produktionsafsnittet i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser, eller 2. ikke er fritliggende i forhold til produktionsafsnittet i overensstemmelse med afstandsreglerne, eller 3. ikke er adskilt fra produktionsafsnittet med flammeskærme. Væsken i rørledningerne indgår ikke i opgørelse af mængden. I Figur 1 er angivet et eksempel på et produktionsafsnit. Side 22 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

23 Figur 1: Eksempel på produktionsafsnit I produktionsafsnittet fremstilles et produkt ved blanding af isopropylalkohol og vand. Isopropylalkoholen opbevares i en udendørs tank og pumpes herfra til en blandetank på liter i produktionsafsnittet. Blandingen pumpes til aftapningsanlægget, der har en buffertank på 50 liter. Der kan stå 2 paller med emballager ved tappelinien, hvor den ene palle er i gang med at fyldes. På hver palle står maksimalt 600 liter væske. Pallerne kan ikke påregnes fjernet, inden der fabrikeres en ny blanding i blandetanken. Tanken i det fri med liter medregnes ikke i opgørelsen af antal liter i produktionsafsnittet, idet den i det konkrete eksempel er fritliggende i forhold til bygningen, (der er ikke sket en nedsættelse af det indbyrdes afstandskrav). Såfremt der forefindes mere end liter i et produktionsafsnit, skal dette godkendes af kommunalbestyrelsen, på vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen Produktionsafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner i overensstemmelse med afsnit 2.7, jf. dog punkterne og underafsnit Produktionsafsnit med kategori A-væske og produktionsafsnit på over 600 m² skal have mindst én dør direkte til det fri i terrænhøjde Under aftapningsindretninger skal der anbringes en spildbakke af ubrændbart materiale med en mindst 10 cm høj, tæt kant. Spildbakken skal have en sådan størrelse, at spild ikke kan forekomme uden for bakken Bestemmelserne i afsnit 2.6 om opvarmning og ventilation skal overholdes Bestemmelserne i afsnit 2.10 om brandtekniske installationer skal overholdes. Produktionsafsnit i det fri I produktionsafsnit skal brandfarlige væsker, som er aftappet til emballage og færdigemballeret, løbende flyttes til oplagssted i det fri eller i bygning Produktionsafsnit skal omgives af et mindst 2 m højt, ubrændbart hegn med døre eller porte, der Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 23

24 kan aflåses, så uvedkommende hindres adgang Der skal efter godkendelse fra kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) træffes foranstaltninger til sikring mod udflydende væske. Produktionsafsnit i bygning hvor der alene sker aftapning Afsnit med aftapning af kategori A-væsker skal være placeret i stueetagen og må højst være på 50 m Afsnit med aftapning skal adskilles fra andre lokaliteter med bygningsdel mindst klasse EI 60 A2- s1,d0 [BS-bygningsdel 60], og åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Overflader på loft og vægge skal mindst være af beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Afsnit med aftapning skal indrettes med flugtveje i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit Afsnit med kategori A-væske og afsnit på over 600 m² skal have mindst én dør direkte til det fri i terrænhøjde Under aftapningsindretninger skal der anbringes en spildbakke af ubrændbart materiale med en mindst 10 cm høj, tæt kant. Spildbakken skal have en sådan størrelse, at spild ikke kan forekomme uden for bakken Bestemmelserne i afsnit 2.6 om opvarmning og ventilation skal overholdes. Produktionsafsnit i det fri hvor der alene sker aftapning Under aftapningsindretninger skal der anbringes en spildbakke af ubrændbart materiale med en mindst 10 cm høj, tæt kant. Spildbakken skal have en sådan størrelse, at spild ikke kan forekomme uden for bakken. 2.3 Sprøjtelakering, dyppelakering og maskinel lakering med brandfarlige væsker Sprøjtelakering, dyppelakering og maskinel lakering med brandfarlige væsker skal foruden at opfylde bestemmelserne i afsnit , 2.4 og 2.5 foregå i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit. Generelle bestemmelser På arbejdssteder for sprøjtelakering og maskinel lakering må der højst oplagres 100 liter brandfarlig væske, dog højst 75 liter i område med åben sprøjtelakering, jf. dog punkterne og På arbejdssteder for dyppelakering må der ikke findes brandfarlige væsker ud over indholdet i dyppekarrene I en bygning skal hver af følgende aktiviteter, med de undtagelser der fremgår af punkterne og 2.3.5, foregå i selvstændige brandsektioner: a) Sprøjtelakering i sprøjte- og kombikabiner eller sprøjtebokse. b) Åben maskinel lakering. c) Åben sprøjtelakering. d) Opstilling af tørreaggregater. e) Afluftning. f) Dyppelakering Brandsektionen må ikke benyttes til andre formål. Side 24 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

25 2.3.4 Uanset kravet i punkt kan flere af følgende aktiviteter foregå i samme brandsektion: a) Sprøjtelakering i sprøjte- og kombikabiner eller sprøjtebokse. b) Åben maskinel lakering. c) Opstilling af tørreaggregater. d) Dyppelakering i kar med et samlet rumindhold på op til 800 liter Uanset kravet i punkt kan arbejdssteder med a) våde sprøjtebokse, b) sprøjte- og kombikabiner eller c) åben maskinel lakering med tilhørende anbringelsessteder indrettes i et særligt område på indtil 100 m 2 i en brandsektion, som samtidigt benyttes til andet formål. I området kan der desuden opstilles tørreaggregater. Det er dog en forudsætning, at brandsektionen som helhed opfylder kravene i det til enhver tid gældende bygningsreglement og eventuelle tekniske forskrifter, hvis brandsektionen som helhed er omfattet heraf, og at forskrifterne i de efterfølgende punkter overholdes. Et område på op til 100 m 2 med våde sprøjtebokse, sprøjte- og kombikabiner eller åben maskinel lakering kan indrettes i en brandsektion, som benyttes til andre formål. I området kan der desuden opstilles tørreaggregater. Det er dog en forudsætning, at der friholdes et areal svarende til 3 m mellem våde sprøjtebokse, åben maskinel lakering eller tørreaggregater og de øvrige aktiviteter i brandsektionen, jf. forskrifternes punkt Dette friareal skal sikre mod brandspredning samt hindre uvedkommende aktivitet ved arbejdsområderne. Friarealets udstrækning er ikke nødvendigvis sammenfaldende med zoneklassifikationen i forbindelse med ATEX-vurderingen. Bestemmelsen i punkt gælder kun for våde sprøjtebokse, åben maskinel lakering eller tørreaggregater, idet der her er tale om åbne udstyr eller lukkede udstyr med varme overflader, som kan bidrage til brandspredning. I området må der ikke anvendes åben ild, medmindre der træffes særlige foranstaltninger. Denne mulighed er primært indført for at sikre mulighed for at foretage reparationer m.m. Eksempler på særlige foranstaltninger er, at arbejdsstederne ikke anvendes i denne periode, eller at der anvendes mobile gasdetektorer i forbindelse med arbejdet. Sidstnævnte bør kun anvendes ved lukkede anlæg, som kabiner og tørreaggregater og kræver en konkret vurdering af, om der kan opnås tilstrækkelig sikkerhed herved, f.eks. kan varmeledning i stål medføre risiko for fjernantændelse. Såfremt det konkret vurderes, at andre trufne foranstaltninger giver et tilsvarende sikkerhedsniveau, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) tillade, at områdets størrelse overskrider 100 m Omkring området med våde sprøjtebokse, åben maskinel lakering eller tørreaggregater skal der udlægges et mindst 3 m bredt friareal. Friarealet må ikke benyttes til andet formål, dog kan transportbånd, kædebaner o.l. krydse friarealet. Friarealet medregnes ikke i det 100 m 2 store område, jf. punkt Området med arbejdssteder og tørreaggregater m.v. med tilhørende friareal skal adskilles fra den øvrige del af brandsektionen med hegn, rækværk, kæder, lette vægge e.l. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 25

26 Selve friarealet skal tydeligt markeres, f.eks. ved at gulvet påmales striber Der skal være mindst 1 flugtvejsdør direkte til det fri i terrænhøjde i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet I området med arbejdssteder og tørreaggregater m.v. med tilhørende friareal må der ikke anvendes åben ild, herunder vinkelslibere, svejseapparater o.l., med mindre der træffes særlige foranstaltninger. I den øvrige del af brandsektionen må der ikke udføres arbejdsprocesser, i hvilke der indgår sådanne mængder brandfarlige væsker, brændbare gasser eller andre stoffer, som vil kunne forårsage antændelse eller være af særlig fare ved brand, at produktionsafsnittet som helhed er omfattet af beredskabslovgivningen Udsugning fra området skal udføres som et selvstændigt ventilationsanlæg Bestemmelserne i punkterne og skal overholdes afhængig af områdets anvendelse. Sprøjtelakering med kategori A-væske i sprøjtebokse eller -kabiner Fra kabiner, der fungerer som arbejdssted, skal der være to af hinanden uafhængige flugtveje. Udgangene skal være placeret i eller umiddelbart ved kabinens modstående ender. Afstanden fra kabinen til en udgang må ikke overstige 25 m. Kabinens døre til den brandsektion, den er placeret i, skal være forsynet med et gennemsigtigt vindue, der gør det muligt for personen i kabinen at orientere sig om forholdene i brandsektionen. Der stilles ingen brandmæssige krav til udførelsen af selve boksen og kabinen ud over, at den primært skal være udført af ubrændbare materialer. Krav til udførelse af sprøjtekabiner og kombikabiner fremgår af de europæiske standarder EN 12215:2004 Coating-anlæg - Sprøjtekabiner til coating med organiske væsker - Sikkerhedskrav og EN 13355:2005 Coating-anlæg - Kombinerede kabiner - Sikkerhedskrav samt Arbejdstilsynets regler. Fra kabiner, der fungerer som arbejdssted, skal der være to af hinanden uafhængige flugtveje. De to flugtveje anses som uafhængige når: Én af kabinens døre fører direkte til terræn i det fri eller til en anden brandsektion med dør til terræn i det fri. Flugtvejene adskilles som mindst bygningsdel klasse EI30 [BD-bygningsdel 30]. Nedenstående figurer angiver eksempler herpå. Side 26 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

27 Figur 2: Eksempler på uafhængige flugtveje fra mindre sprøjtekabiner Ved udsugningsarmatur fra sprøjtelakering skal der være filtre, der kan opfange malingspartikler. Filtrene skal være udformet, så det er let at foretage den påkrævede rengøring og udskiftning. Ved bøjninger i udsugningsanlæggets kanaler skal der være mulighed for adgang for eftersyn og rengøring Transportorganer og anbringelsessteder samt tørreaggregater i form af åbne tunnelovne e.l. skal placeres således i forhold til eventuelle sprøjtebokse i samme brandsektion, at en effektiv udsugning kan etableres uden at modvirke effektiviteten af sprøjteboksenes udsugningsanlæg. Åben sprøjtelakering med kategori A-væske Ved udsugningsarmatur fra sprøjtelakering skal der være filtre, der kan opfange malingspartikler. Filtrene skal være udformet, så det er let at foretage den påkrævede rengøring og udskiftning. Ved bøjninger i udsugningsanlæggets kanaler skal der være mulighed for adgang for eftersyn og rengøring Når der foretages sprøjtelakering, må brandsektionen ikke anvendes til andet formål, idet der dog kan indrettes et anbringelsessted. Dyppelakering med kategori A-væske Afdrypning fra behandlede emner skal ske over dyppekarret, over en afdrypningsslidske eller på en anden måde, der sikrer, at afdryppet væske ledes tilbage til dyppekarret Der skal træffes de under litra a eller b nævnte foranstaltninger mod udflydning af væske fra en brandsektion med dyppelakering: a) Dyppekar, hvis rumindhold overstiger 50 liter, skal anbringes på en spildbakke af ubrændbart materiale med en mindst 10 cm høj, tæt kant. Spildbakken skal have en sådan størrelse, at spild ikke kan forekomme uden for bakken. Døråbninger, herunder til det fri, fra brandsektionen med arbejdssted skal forsynes med så høje, tætte tærskler, at en væskemængde svarende til det maksimale rumindhold af det største dyppekar forhindres i at flyde ud fra brandsektionen. Kravet bortfalder, hvis arbejdsstedet indrettes i en kabine eller som åben dyppelakering i et særligt område med lignende foranstaltninger, der forhindrer, at væske kan flyde ud fra Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 27

28 henholdsvis kabinen og området. b) Dyppekar skal anbringes i et væsketæt bassin af ubrændbart materiale, som kan rumme en væskemængde, der svarer til det maksimale rumindhold af det største dyppekar i bassinet. Elektrostatisk sprøjtelakering med kategori A-væske Elektrostatisk sprøjtelakering skal udføres i overensstemmelse med punkterne samt enten punkterne eller punkterne De emner, der males, skal være jordforbundet. Inden for en afstand af 3 m fra sprøjtepistolen skal metalgenstande være jordforbundet. Personer, der arbejder med eller opholder sig i nærheden af sprøjtepistolen, skal bære antistatisk fodtøj, og gulvbelægningen skal være elektrostatisk ledende. Indretning af afluftningsrum til emner behandlet med kategori A-væske Afluftningsrum må ikke benyttes til andre formål, når der er anbragt emner til afluftning. Arbejdssted i det fri med kategori A-væske Permanente arbejdssteder i det fri skal indrettes og anvendes i overensstemmelse med punkt Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at der etableres et midlertidigt arbejdssted for sprøjtelakering i et telt. Teltdug skal udføres af et brandmæssigt egnet materiale. Dokumentation for teltdugens brandmæssige egenskaber kan bestå af en godkendelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, af en prøvningsattest fra et anerkendt prøvningsinstitut eller af en godkendelse fra en ansvarlig myndighed i EU- og EFTA-lande og i Tyrkiet. Et arbejdssted i et telt sidestilles med et arbejdssted i det fri for så vidt angår afstandsforhold. Forskrifterne for udsugningsanlæg, elektriske installationer, flugtveje m.v. for arbejdssted i bygning skal overholdes. Herudover kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille de krav, som i hvert enkelt tilfælde skønnes fornødne på grundlag af en bedømmelse af de stedlige forhold Små autolakererier Små autolakererier kan tillades indrettet som industrivirksomheder i anvendelseskategori 1 efter bestemmelserne i bygningsreglementet og i overensstemmelse med disse forskrifters punkter Figur 3 viser princippet for en brandmæssig indretning af små autolakererier. Side 28 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

29 Figur 3: Eksempel på indretning af små autolakererier. Filteranlæg for slibestøv skal som udgangspunkt placeres i det fri. Såfremt det placeres indendørs, skal dette ske på et sted, hvor risiko for brand og personskade minimeres mest muligt, f.eks. i et selvstændigt rum. I punkt er der anført, at sprøjte- og kombikabiner skal opstilles i en selvstændig brandsektion efter bygningsreglementets bestemmelser. I brandsektionen kan der indrettes et eller flere forberedelsesområder samt et eller flere klargøringsområder. Ved et forberedelsesområde forstås et område, hvor det aktuelle emne, f.eks. en bil forberedes/gøres klar til sprøjtning. Det kan f.eks. være afslibning af bilen. Ved et klargøringsområde forstås et område, hvor det aktuelle emne, f.eks. en bil gøres klar efter en sprøjtebehandling. Det kan f.eks. være montering af bildele samt fjernelse af afdækning. Der kræves ikke dør til det fri fra blanderum og afrensningsrum. Opstilling af kabiner m.m Sprøjte- og kombikabiner skal opstilles i en selvstændig brandsektion efter bygningsreglementets bestemmelser. I brandsektionen kan der indrettes forberedelsesområde samt klargøringsområde. Endvidere kan der opstilles en pistolrenser i rummet, såfremt anlægget maksimalt indeholder 40 liter rensefortynder e.l., og produktets flammepunkt er mindst 30 C Fra kabiner, der fungerer som arbejdssted, skal der være to af hinanden uafhængige flugtveje. Udgangene skal være placeret i eller umiddelbart ved kabinens modstående ender. Afstanden fra kabinen til en udgang må ikke overstige 25 m. Kabinens døre til den brandsektion, den er placeret i, skal være forsynet med et gennemsigtigt vindue, der gør det muligt for personen i kabinen at orientere sig om forholdene i brandsektionen. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 29

30 Kabiner skal betjenes af et selvstændigt ventilationsanlæg, der dog kan være fælles for flere kabiner Der må i arbejdstiden forefindes op til 5 liter brandfarlige væsker i kabinerne. Indretning af blanderum og afrensningsrum I blanderum og afrensningsrum må der højst være 50 oplagsenheder brandfarlig væske. Der kan i samme rum indrettes et blandeområde og et afrensningsområde, såfremt grænsen på 50 oplagsenheder ikke overskrides Rummet skal adskilles fra andre lokaliteter og aktiviteter med bygningsdel mindst klasse EI 60 [BDbygningsdel 60] og mindst dør klasse EI 2 30-C [BD-dør 30] Overflader på loft og vægge skal mindst være af beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1- beklædning]. Oplagsrum Oplagsrum skal udføres i overensstemmelse med de relevante krav i kapitel 3 og Destillationsanlæg for brandfarlige væsker Destillationsanlæg skal opstilles i en selvstændig brandsektion eller i det fri. Brandsektionen skal udføres i overensstemmelse med afsnit Anlægget skal være forsynet med automatisk overvågning af kølefunktionen. Ved svigtende køling skal varmetilførslen afbrydes. Automatisk genindkobling må ikke anvendes Afblæsning fra sikkerhedsventiler skal ske til det fri. Eventuel udluftning fra destillatbeholdere skal føres til det fri På anlæg, hvor der sker automatisk fyldning, skal der etableres overfyldningssikring og alarm Anlæg må kun betjenes af personale, som er instrueret i risikoforholdene og anlæggets betjening, herunder leverandørens anvisninger. 2.5 Afbrænding af brandfarlige dampe fra udsugningsanlæg Side 30 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

31 2.5.1 Anlæg til afbrænding af brandfarlige dampe i forbindelse med udsugning fra eksplosionsfarlige områder, f.eks. udsugningsluft fra produktionsanlæg eller områder med sprøjtelakering, skal godkendes af Beredskabsstyrelsen. I forbindelse med godkendelse af disse anlæg vil der primært blive fokuseret på, om der i tilstrækkeligt omfang er sikret mod, at brand eller eksplosion fra afbrændingsanlægget kan sprede sig tilbage til det anlæg, hvor dampene tilføres fra. Da der i sagens natur altid vil være en tændkilde i afbrændingsanlægget, vil en brand eller eksplosion kunne indtræffe, såfremt koncentrationen af antændelige dampe overstiger nedre eksplosionsgrænse, hvilket normalt ikke kan udelukkes. Sikringen mod tilbageslag kan f.eks. udføres ved at montere flammefælder eller detonationssikringer på passende steder i anlægget. 2.6 Rumopvarmning og ventilation Rumopvarmning Opvarmning af brandsektioner skal ske: a) med varmt vand eller lavtryksdamp fra fyr, som er anbragt uden for brandsektionen, eller b) med varmluft i overensstemmelse med punkterne Opvarmning med oliefyrede aggregater kan ske efter anvisningerne i Dansk Brand- og sikrings Teknisk Instituts brandteknisk vejledning nr. 13 (DBI-vejledning nr. 13). Gasfyrede aggregater kan opstilles og anvendes i samme omfang som oliefyrede aggregater under forudsætning af, at gasreglementets bestemmelser overholdes. Af DBI-vejledning nr. 13 fremgår det, at olie- og gasfyrede aggregater med en indfyret effekt på højst 60 kw kan opstilles i: - produktionslokaler 200 m 2 og - lagerlokaler m 2. Derudover må olie- og gasfyrede aggregater med en indfyret effekt på højst 60 kw kun opstilles i lokaler med maksimalt oplagsenheder, dog maksimalt liter brandfarlig væske. Ved opstilling af flere aggregater må den samlede indfyret effekt ikke overstige 60 kw. Opmærksomheden henledes på, at der ved opstilling af aggregater skal tages hensyn til eksplosionsfarlige områder (ATEX-klassifikationen). Aggregater med en indfyret effekt > 60 kw skal placeres udenfor brandsektioner med oplag eller produktion af brandfarlige væsker. Ventilation Ventilationsanlæg skal være udført i overensstemmelse med punkt og på en sådan måde, at de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. Ventilationsanlæg skal være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets, Sikkerhedsstyrelsens og bygningsreglementets bestemmelser om ventilationsanlæg. Ventilationsanlæg skal være udført således, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 31

32 forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt, og at der herved sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder, jf. punkt i forskrifterne. Endvidere skal ventilationsanlæg udføres på en sådan måde, at de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid og være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets, Sikkerhedsstyrelsens og Erhvervs- og Byggestyrelsens bestemmelser om ventilationsanlæg. I henhold til bygningsreglementet skal, bl.a. ventilationsanlæg udføres, så de ikke medfører brandfare. Udførelsen skal ske i overensstemmelse med DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. DS 428 indeholder bestemmelser om projektering, udførelse, afprøvning og drift af mekaniske ventilationsanlæg. DS 428 dækker alene brandtekniske forhold. For udførelse i øvrigt af mekaniske ventilationsanlæg henvises til DS 447. Bemærk, at DS 428 gælder for mekaniske og hybride ventilationsanlæg, der monteres fast i bygninger, og som har til hovedformål at holde en eller flere indeklimaparametre inden for nærmere specificerede grænser. DS 428 finder ikke anvendelse i forbindelse med udførelse af brandventilation, røgudluftning og procesudsugning. Skærpelser i forhold til DS 428 En anvendelse af DS 428, 3. udgave af 16. juni 2009 alene vil ikke tilgodese funktionskravet i forskrifternes punkt Det er derfor nødvendigt at iagttage følgende: Kapitel 3.7 i DS Kanalsystem I standardens kapitel 3.7, punkt 8 er der anført, at kanalsystemet i visse tilfælde anses for at være acceptabelt, når kanaler udføres med overflade klasse E-d2. I bygninger omfattet af forskrifterne, må der ikke anvendes kanaler med overflade klasse Ed2. Kapitel 3.9 i DS Fleksible forbindelser Fleksible forbindelser tillades kun i det rum, hvor aggregatet er placeret, samt ved bevægelige punktudsugninger, da fleksible samlinger udgør en risiko for brand og røgspredning til kanalsystemet. Kapitel 3.10 i DS Gennemføringer Generelt gælder der i de tekniske forskrifter, at gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes, jf. punkt i forskrifterne. Brandtætninger skal udføres for alle kanalgennemføringer mellem brand- og røgmæssige enheder. Løsningen, der er beskrevet i standardens kapitel 3.10, punkt 7, anses ikke for at tilgodese forskriftens funktionskrav og kan ikke anvendes i bygninger omfattet af forskriften. Kapitel 3.11 i DS Montage af kanaler I standardens kapitel 3.11, punkt 2 er der anført et afstandskrav på 60 mm for uisolerede kanaler. For bygninger omfattet af forskriften, skal denne afstand være mindst 100 mm til materialer, der er ringere end materiale klasse B-s1,d0, med undtagelse af loftsforskalling, gulvbrædder, fodlister og underlag for tagdækning. Når ventilationskanaler isoleres med 30 mm isolering klasse A2-s1,d0, kan der ses bort fra afstandskravet. Kapitel 4.1 i DS Røgspredning og brandspredning via kanalsystemet I standardens kapitel 4.1, punkt 4 er der anført tre løsninger på hvornår kanalgennemføringer mellem betjente brandsektioner eller tilsvarende brandmæssige enheder anses for at være tilstrækkelig sikret. Løsningen angivet i litra C, med udførelse af et røgventileret system iht. punkt 4.2 i DS 428, kan ikke anvendes i bygninger opført efter de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, da dette vil indebære en risiko for spredning af farlige røggasser. Side 32 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

33 I bygninger opført efter tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, er der således kun mulighed for at udføre gennembrydninger i en brandsektionsadskillelse når der etableres: brand- og røgspjæld (BRS), eller et flamme- og røgspjæld (FRS) kombineret med 2 m brandisoleret kanal uden afgreninger. Brandisoleringen udføres som kanal klasse EI 30/E 60 (ve ho i <-> o) A2-s1, d0 med 1,0 m brandisolering på begge sidder af brandsektionsadskillelsen eller med 2,0 m samlet på den ene side af brandsektionsadskillelsen. Ved gennembrydninger til en installationsskakt klasse EI 60 A2- s1, d0, til et ventilationsrum, til et uudnyttelig tagrum eller til det fri reduceres behovet for brandisolering til 1,0 m. Se nærmere forklaringer på spjældene og isoleringen i DS 428. I standardens kapitel 4.1 i punkterne 5, 7 og 8, er det beskrevet, at gennemføringer altid sikres med et BRS eller FRS-spjæld kombineret med brandisolering ved gennembrydning af brandsektionsadskillelser. Ved gennembrydning af brandmæssige adskillelser, der ikke er klassificeret som en brandsektionsadskillelse, skal der benyttes en spjældtype mindst svarende til adskillelsens brandmodstandsevne. I standardens kapitel 4.1 i punkt 10, vedr. gange, er det beskrevet, at disse kan indgå som luftkanaler i ventilationsanlæg. Denne løsning anses ikke for at være en forsvarlig mulighed i relation til bygninger opført efter de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Andre skærpelser i forhold til DS 428 Derudover henvises til skærpelserne under forskrifternes afsnit om ventilation samt luftindtag og - afkast. Enkelte af skærpelserne er uddybet nedenfor Ventilationsanlæg må alene betjene én brandsektion med produktion med kategori A-væske Ventilationsanlægget kan anbringes i den brandsektion, som anlægget betjener. Ventilationsanlæg, der betjener mere end én brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i det fri eller i et særskilt ventilationsrum adskilt fra andre lokaliteter med bygningsdel mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Ventilationsanlæg i én eller gennem flere sektioner (2.6.3, 2.6.4) Generelt gælder det i de tekniske forskrifter, at gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes, jf. punkt i forskrifterne. Ventilationsanlæg må alene betjene én brandsektion med produktion eller oplag af kategori A- væske. Ventilationsanlægget kan anbringes i den brandsektion, som anlægget betjener. Ventilationsanlæg, der betjener mere end én brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i det fri eller i et særskilt ventilationsrum adskilt fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 60]. Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst dør klasse EI2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. I Figur 16 er illustreret et eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener én brandsektion med oplag af kategori A-væske. I eksemplet er kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion sikret med et brand- og røgspjæld (BRS-spjæld). Det vil også have været tilstrækkeligt at sikre med et FRS-spjæld kombineret med 2 m brandisoleret kanal uden afgreninger mellem sektionerne. Det anses for at være tilstrækkeligt, at kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C, da kanalerne er forsynet med BRS-spjæld ved gennembrydninger af brandsektionsadskillelsen og ind Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 33

34 til ventilationsrummet. Figur 16: Eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener én brandsektion med oplag af kategori A-væsker (må kun betjene én brandsektion). Kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion er sikret med et brand- og røgspjæld (BRS-spjæld). Kanalerne er udført af mindst materialeklasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C. Alternativt kan kanaler udført som klasse E 60 (ve ho i <-> o) A2-s1,d0 anvendes, jf. note 4 i bilag 2 i DS 428:2009. I Figur 17 og Figur 18 er angivet eksempler på udformning af ventilationsanlæg, der betjener flere sektioner med oplag af andre væsker end kategori A-væsker. Figur 17: Eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener mere end én brandsektion. Sektionerne indeholder oplag af andre væsker end kategori A-væsker. Kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion er sikret med et brandog røgspjæld (BRS-spjæld). Kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C. Figur 18: Eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener mere end én brandsektion. Sektionerne indeholder oplag af andre væsker end kategori A-væsker. Kanalgennemføringen mellem brandsektionerne er sikret med et flamme- og røgspjæld (FRS) med 1,0 m brandisolering på begge sidder af brandsektionsadskillelsen. Ved kanalgennemføringen til ventilationsrummet er det tilstrækkeligt med 1 m brandisolering og et flamme- og røgspjæld (FRS) som sikring. Ventilationsrummet må kun anvendes til ventilationsformål eller til formål vedr. andre tekniske installationer, som f.eks. vvs- og elinstallationer, men må ikke anvendes til andre formål, som f.eks. depot eller rengøringsrum. Der henvises i øvrigt også til kap. 3.2, punkt 5 i DS 428. Ved anbringelse af ventilationsanlægget i det fri skal der tages hensyn til risikoen for brandspredning til bygninger på egen grund, og det skal anbringes mindst 2,5 m til skel. Der Side 34 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

35 henvises til kap. 3.2, punkt 7.A i DS 428. Det bemærkes, at en korrekt opsætning af brandspjæld og udførelse af brandtætninger er utrolig afgørende for at opnå den nødvendige sikring mod brand- og røgspredning. Der bør derfor foreligge et underskrevet monteringscertifikat som dokumentation for, at alle spjæld er udført iht. fabrikantens anvisninger, herunder fastgørelse, hullukning, tilstøbning, funktionsprøvning af spjældblad åbne/lukke og funktionsprøvning af elinstallation åbne/lukke. Luftindtag og -afkast Der må ikke ske luftindtag fra fyrrum Friskluftindtag skal placeres i forhold til eventuelle afkastkanaler på en sådan måde, at der ikke trækkes eksplosionsfarlige gasser og dampe ind i ventilationsanlægget Luftindtag skal placeres mindst 3 m fra ildsteder, skorstensudmundinger, renselemme og eksplosionsklapper i skorstene Afkastkanaler skal være så korte som muligt og uden døde kroge og skal forsynes med renselemme i nødvendigt omfang, placeret på en sådan måde, at kanalerne let kan rengøres indvendigt. Den indsugede luft skal passere et filter for at modvirke afsætninger i kanaler. Filtret skal let kunne rengøres og udskiftes Afkastkanaler skal have en udmunding i en højde på mindst 5 m over terræn i en afstand af mindst 1 m fra brændbare materialer og mindst 3 m fra oplukkelige vinduer og andre ydervægsåbninger. Afkastkanalerne skal i øvrigt placeres på en sådan måde, at udblæste dampe, støv m.v. ikke ved normal drift kan antændes eller på anden måde forvolde skade. I forskrifterne er der anført, at afkastkanaler skal have en udmunding i en højde på mindst 5 m over terræn, i en afstand af mindst 1 m fra brændbare materialer og mindst 3 m fra oplukkelige vinduer og andre ydervægsåbninger. Ved andre ydervægsåbninger forstås også åbninger for friskluftindtag. Afkastkanaler skal placeres i forhold til eventuelle friskluftsindtag, så følgende afstandskrav overholdes: 3 m målt vandret i ydervæg. 3 m målt vandret imellem taghætter. 3 m målt lodret i ydervæg. Afstanden skal måles fra kant til kant. Der henvises til figur V3.1.6 i DS 428. Såfremt afstandskravene mellem afkastkanal og friskluftsindtag ikke kan overholdes, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) godkende, at der opsættes et røgspjæld på friskluftsindtaget i stedet for. Af hensyn til risikoen for brandspredning henledes opmærksomheden på, at der ikke må placeres luftindtag og luftafkast i områder, hvor der udføres brandkamserstatning og i områder, hvor der foretages sikring mod brandsmitte (vinkelsmitte, facadesmitte og høj/lav smitte) ved brandsektionsadskillelser. Samtidig bør afstanden til brandkamme være mindst 1 m. Det skal bemærkes, at en løsning med BRS spjæld ikke tilgodeser sikkerheden i tilstrækkelig omfang Afkastkanaler placeret i tagfladen skal føres op til minimum 0,5 m over tagfladen. 2.7 Brandsektioner Generelle bestemmelser Bestemmelserne i punkterne og finder ikke anvendelse i de Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 35

36 tilfælde, hvor brandsektionen er fritliggende Indvendige trapper, der indgår i flugtveje, skal anbringes i trapperum. Vægge i trapperum, der grænser op til brandsektioner udført efter bestemmelserne i dette afsnit, skal udføres i overensstemmelse med punkterne og Desuden skal brandsektionsvæggen føres helt op og i tæt forbindelse med den yderste tagdækning. Bestemmelsen gælder ikke for trapper mellem gulv og partielle, indskudte etageadskillelser i samme brandsektion. Døre til trapperum fra lokaler, der er indrettet efter disse forskrifter, må ikke fastholdes i åben stilling, medmindre de er forsynet med automatiske branddørlukningsanlæg. Såfremt der i lokalerne anvendes kategori A-væske, skal der tillige installeres et automatisk gasalarmanlæg ved mulige udslipskilder Brandsektioner med produktionsafsnit må kun indrettes i stueetage Brandsektioner på over 600 m 2 må kun indrettes i 1-etages bygninger, herunder bygninger med 1 etage og kælder. I brandsektioner på over 600 m 2 skal loftet udgøres af tagundersiden, og størrelsen af hver partiel, indskudt etageadskillelse må maksimalt være 150 m 2. Der må være flere partielle, indskudte etageadskillelser i en brandsektion, såfremt det dokumenteres, at dette ikke forringer brandventilationens effektivitet. For brandsektioner over 600 m2 må størrelsen af hver partielt indskudt etageadskillelse maksimalt være 150 m2. Der må dog være flere partielle indskudte etageadskillelser i en brandsektion, såfremt det sikres, at der kan tilvejebringes tilstrækkelig brandventilation. Ved placering af partielle indskudte etageadskillelser skal der tages hensyn til flugtvejslængderne samt redningsberedskabets indtrængningsveje Størrelsen af brandsektioner med produktionsafsnit med kategori A-væske må ikke overstige m Størrelsen af brandsektioner med andre produktionsafsnit end de i punkt nævnte, må ikke overstige m Beboelsesafsnit samt lokaliteter omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse, herunder døre, til eller placeres på etager over brandsektioner, der er omfattet af disse forskrifter Renselemme og eksplosionsklapper i skorstene samt gasmålere må ikke findes i brandsektioner med produktionsafsnit med kategori A-væske Brandsektionsadskillelse Generelle bestemmelser En brandsektionsvæg skal udføres som bygningsdel mindst klasse (R)EI 60-M A2-s1,d0 [tung BSbygningsdel 60]. Er der tale om særlige risikoforhold, så som risiko for væltende reoler e.l., kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) forlange, at sektionsvæggens stabilitet og integritet dokumenteres specifikt for disse forhold. En brandsektionsvæg skal udføres som bygningsdel mindst klasse (R)EI 60-M A2-s1,d0 [tung BSbygningsdel 60]. Bemærk, at brandsektionsvæggen skal kunne modstå vandrette påvirkninger, f.eks. stød fra nedfaldne dele (M-kravet). Modstandsevnen mod vandret påvirkning (stød) kan eftervises efter EN :1999 "Impact test". Tunge sektionsvægge, som f.eks. vægge udført af beton, betragtes normalt som tilstrækkelige i forhold til opfyldelse af kravene i EN :1999, "Impact test" Etageadskillelser skal udføres som bygningsdel mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel Side 36 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

37 60], idet de dog kan udføres som bygningsdel mindst klasse (R)EI 30 [BD-bygningsdel 30] mod uudnytteligt tagrum Åbninger i brandsektionsvægge og etageadskillelser skal lukkes med døre, porte eller lemme som mindst klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Såfremt døre, porte og lemme i driftstiden ønskes fastholdt i åben stilling kortvarigt eller permanent skal dette udføres i overensstemmelse med én af følgende bestemmelser: a) Døre, porte og lemme skal forsynes med et automatisk system, der sikrer lukning umiddelbart efter passage. b) Døre, porte og lemme skal forsynes med et automatisk branddørlukningsanlæg. Såfremt der i ét af lokalerne oplagres eller håndteres kategori A-væske, skal der tillige installeres et automatisk gasdetekteringsanlæg i lokalet med kategori A-væske. Aktivering af anlægget skal medføre aktivering af det automatiske branddørlukningsanlæg. Åbninger i bygningsdel klasse (R)EI 30 [BD-bygningsdel 30] mod uudnytteligt tagrum, skal lukkes med døre, porte eller lemme som mindst klasse EI 2 30-C [BD-dør 30]. I de tekniske forskrifter er der mulighed for, at døre, porte og lemme kan stå åbne i kortere eller længere tid. De stillede krav i forskrifterne skal sikre, at der hverken sker brandspredning eller spredning af eksplosionsfarlige dampe. Dette anses for opfyldt ved udførelse som eksemplet i Figur 19. I litra a foreskrives døre, porte og lemme, der åbner umiddelbart efter passage. I praksis kan det enten være en selvlukkende dør/port/lem eller en dør/port/lem, der ved aktivering af tryk m.m. holdes åben i et fastlagt tidsrum, der bør ligge i intervallet s. Betjeningstryk, fotoceller og lignende må ikke kunne aktiveres ved brandpåvirkning. Figur 19: Eksemplet ovenfor viser en løsning med en vandret gående brandskydeport (rød) med lodret hurtiggående uklassificeret port (gul), samt en sidehængt dør, der fungerer som en separat flugtmulighed (grøn). Løsningen bygger på, at den gule lodret gående skydeport holdes lukket. Ved træk i udløser åbnes porten, når der skal trafik gennem, hvorefter den hurtigt lukkes igen. I litra b foreskrives et alternativ, hvor døren/ porten og lemmen kan stå åben i en længere periode. Døren/ porten og lemmen skal forsynes med et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) styret af røgdetektorer. Såfremt der i ét af lokalerne oplagres eller håndteres kategori A-væske, skal der tillige installeres et automatisk gasdetekteringsanlæg (AGAanlæg). AGA-anlæg vil normalt kunne udelades i brandsektioner, der ikke er klassificeret som eksplosionsfarligt område, f.eks. visse oplagsrum, jf. Beredskabsstyrelsens vejledning om klassifikation af eksplosionsfarlige områder. I denne situation skal personalet være instrueret om, at døre/ porte og lemme lukkes, såfremt der i forbindelse med arbejdet opstår spild i rummet. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 37

38 Endvidere skal de lukkes ved arbejdstids ophør, jf , og Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med punkt Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Det normalt anvendte symbol er en halvmåne. Det kan være hensigtsmæssigt, at markeringen også indeholder tekst som f.eks. Brandsektionsadskillelse. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Brandsektionsvæg - forbindelse med ydervæg En brandsektionsvæg skal ved en ydervæg af bygningsdel klasse EI A2-s1,d0 [BS-bygningsdel] sammenbygges med denne. Ved en ydervæg af bygningsdel klasse EI [BD-bygningsdel] skal brandsektionsvæggen mindst føres frem til og i tæt forbindelse med den udvendige beklædning Ved en brandsektionsvæg skal der sikres mod brandsmitte på én af følgende måder: a) Ydervæggen skal på en strækning af mindst 5 m være udført som bygningsdel mindst klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60] uden åbning, herunder ventilationsåbning, af nogen art, bortset fra dør klasse EI 2 60-C [BD-dør 60], og med udvendig overflade som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Denne sikring af ydervæggen skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placeringen i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. b) Brandsektionsvæggen videreføres gennem ydervæggen til en afstand på 0,5 m fra bygningens udvendige side. Figur 20: Eksempel på sikring mod brandsmitte (facadesmitte) i ydervæggen Ved mulighed for vinkelsmitte finder punkt anvendelse. Side 38 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

39 Brandsektionsvæg - forbindelse med tag Brandsektionsvægge skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg og med en højde på mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. Hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8 på den ene eller begge sider af væggen, skal brandkammen føres op i en sådan højde, dog på mindst 0,5 m, at der opnås en vandret afstand på mindst 5 m mellem tagfladerne. Murede brandkamme skal have vandrette skifter. Brandsektionsvægge skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg og med en højde på mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. På Figur 22 ses en løsning med brandkam. Det bemærkes, at hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8 på den ene eller begge sider af væggen, skal brandkammen føres op i en sådan højde, dog på mindst 0,5 m, at der opnås en vandret afstand på mindst 5 m mellem tagfladerne, jf. Figur 21. Figur 21: Udførelse af brandkam hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1: Brandkammen kan erstattes med en sikring af tagkonstruktionen langs brandsektionsvæggen (brandkamserstatning). Sikringen skal udføres som bygningsdel mindst klasse REI 60 [bærende, adskillende BD-bygningsdel 60] i et 5 m bredt bælte uden åbning, herunder ventilationsåbninger, af nogen art. Der skal anvendes ubrændbar isolering samt tagdækning af brandmæssigt egnet materiale. Hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8, skal bæltets bredde svare til en vandret afstand på 5 m fra brandsektionsvæggen. Brandkamserstatningen skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placeringen i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. Sikringen kan udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60 [ikke bærende, adskillende BDbygningsdel 60], men det 5 m brede bælte skal da udføres på begge sider af brandsektionsvæggen (dobbelt brandkamserstatning). I begge tilfælde skal brandsektionsvæggen føres helt op og i tæt forbindelse med den yderste tagdækning. Brandkammen kan erstattes med en sikring af tagkonstruktionen langs brandsektionsvæggen (brandkamserstatning). Sikringen skal udføres som bygningsdel mindst klasse REI 60 [bærende, adskillende BD-bygningsdel 60] i et 5 m bredt bælte uden åbning, herunder ventilationsåbninger af nogen art, jf. Figur 22. Der skal anvendes ubrændbar isolering samt tagdækning af brandmæssigt egnet materiale, som er defineret nedenfor. Brandkamserstatningen skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placeringen i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 39

40 Figur 22: Illustration af løsning med brandkam og brandkamserstatning. Hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8, skal bæltets bredde svare til en vandret afstand på 5 m fra brandsektionsvæggen, jf. Figur 23. Sikringen kan udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60 [ikke bærende, adskillende BDbygningsdel 60], men det 5 m brede bælte skal da udføres på begge sider af brandsektionsvæggen (dobbelt brandkamserstatning), jf. Figur 24. Figur 23: Udførelse af brandkamserstatning hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8. Sikringen skal udføres som mindst REI 60 (bærende, adskillende BD-bygningsdel 60). Side 40 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

41 Figur 24: Udførelse af brandkamserstatning hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8. Sikringen skal udføres som mindst EI 60 (ikke bærende, adskillende BD-bygningsdel 60). I begge tilfælde skal brandsektionsvæggen føres helt op og i tæt forbindelse med den yderste tagdækning. Brandmæssigt egnet materiale. Tagdækning på brandkamserstatninger skal udføres med tagdækning i brandmæssigt egnet materiale. Ved en tagdækning forstås i denne sammenhæng en tagkonstruktions øverste lag. Kravet anses som opfyldt, såfremt der enten anvendes tagdækning af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] eller andre tagdækninger, hvis det ved seks prøvninger efter DS/INSTA 413 ( Brandprøvning. Tagdækninger. Brandspredning ) tre prøvninger med lufthastighed 2 m/s og tre prøvninger med lufthastighed 4 m/s påvises, at tagdækningen er svagt brandudbredende. Dokumentation bør foreligge i form af prøvningsrapport eller udtalelse fra et dansk eller udenlandsk akkrediteret brandlaboratorium. Ved svagt brandudbredende forstås - at der i tagdækningen, i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel for 2 m/ssom for 4 m/s-prøvningerne), ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen), som er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum, - at der i underlaget, i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel for 2 m/ssom for 4 m/s-prøvningerne), ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen), som er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum, og - at længden af beskadigelsen, såvel i tagdækningen som i underlaget for hver af de seks prøvninger er mindre end 550 mm regnet fra brandkildens centrum. Ved beskadigelse af et materiale forstås såvel deformering som smeltning og forkulning af materialet. Misfarvning af et materiale betragtes ikke som beskadigelse af materialet. Hvis en tagdækning består af flere lag, (f.eks. af tagpap og/eller tagfolier), er det en forudsætning, at lagene ligger umiddelbart ovenpå hinanden uden hulrum imellem de enkelte lag Ved bygninger med forskellige bygningshøjder finder punkt anvendelse. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 41

42 Særlige foranstaltninger mod brandsmitte Hvis der ved en brandsektionsvæg er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge og tage ved vinklen sikres således, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand på mindst 5 m ved brandsektionsvæggen, jf. punkterne og Hvis der ved en brandsektionsvæg er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge og tage ved vinklen sikres således, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand på mindst 5 m ved brandsektionsvæggen. Mulighed for vinkelsmitte vil normalt være til stede, når vinklen mellem ydervæggene er mindre end 135. Figur 25: Eksempler på sikring mod vinkelsmitte i ydervægge Hvis der ved en brandsektionsvæg er forskellige bygningshøjder, skal der sikres mod brandsmitte i overensstemmelse med én af følgende bestemmelser: a) Den højere brandsektions ydervæg og tag over den lavere brandsektions tag skal sikres i overensstemmelse med punkterne og Punkterne finder dog ikke anvendelse, når den højere bygnings tag er mere end 5 m over den lavere bygnings tag. b) Den lavere brandsektions tag skal udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 [adskillende BS-bygningsdel 60] uden åbning af nogen art inden for en afstand på mindst 5 m fra den højere brandsektion. Der skal anvendes ubrændbar isolering samt tagdækning af brandmæssigt egnet materiale. De bærende konstruktioner, der understøtter dette bælte, skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 60 [BD-bygningsdel 60]. Hvis der ved en brandsektionsvæg er forskellige bygningshøjder, skal der sikres mod brandsmitte ( høj-lav smitte ) i overensstemmelse med forskrifterne. I de følgende figurer er sikring mod højlav smitte illustreret. Side 42 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

43 Figur 26: Sikring mod høj-lav brandsmitte, hvor den højere bygnings tag er mindre end eller lig med 5 m over den lavere bygnings tag. Løsning med brandkam. Figur 27: Sikring mod høj-lav brandsmitte, hvor den højere bygnings tag er mindre end eller lig med 5 m over den lavere bygnings tag. Løsning med brandkamserstatning. Der henvises til vejledningens afsnit om brandkamserstatning for udførelse af tagdækning i brandmæssigt egnet materiale. Figur 28: Sikring mod høj-lav brandsmitte, hvor den højere bygnings tag er større end 5 m over den lavere bygnings tag. Ingen krav om brandkam eller brandkamserstatning. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 43

44 Figur 29: Sikring mod høj-lav brandsmitte, hvor sikringen er udført på den lavere brandsektions tag. Der henvises til vejledningens afsnit om brandkamserstatning for udførelse af tagdækning i brandmæssigt egnet materiale Døråbninger, herunder til det fri, fra brandsektioner med produktionsafsnit skal forsynes med mindst 5 cm høje, tætte tærskler. Tærskelhøjden skal forøges, hvis dette er nødvendigt for at hindre udflydning af en væskemængde svarende til rumindholdet af den største beholder i brandsektionen. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at der ikke etableres tærskler, hvis muligheden for udflydning af væske udelukkes ved anbringelse af beholdere m.v. i væsketætte bassiner af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], eller hvis der træffes andre foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn er tilstrækkelige. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at der ikke etableres tærskler, hvis muligheden for udflydning af væske udelukkes ved anbringelse af beholdere m.v. i væsketætte bassiner af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], eller hvis der træffes andre foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn er tilstrækkelige, f.eks. gulv med fald til dedikeret afløb eller opsamlingstank. Bemærk at der kan være bestemmelser i miljøreglerne, der ikke tillader egentlige gulvafløb med forbindelse til kloaknettet Såfremt der etableres ventilationsåbninger i ydervægge, skal disse anbringes i en højde, der mindst svarer til overkanten af dørtærskelen, jf. punkt Hvis der er udnyttelige etager med ydervægsåbninger over brandsektioner med produktionsafsnit med kategori A-væske, skal brandsektionernes døre til det fri udføres som mindst dør klasse EI C A2-s1,d0 [BS-dør 60] Hvis etageadskillelser mod uudnyttelige tagrum er ringere end bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], skal brandsektionsvæggen føres op gennem tagrummet og afsluttes som angivet i punkterne s Transportåbninger Transportåbninger skal forsynes med døre eller lemme som mindst dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog tillade, at der foretages udskæringer i dørene eller lemmene, hvis følgende krav er opfyldt: a) Transportåbningerne skal være placeret med overkanten lavere end 2/3 af rumhøjden. b) Mellemrummene mellem udskæringerne og transportorganerne må ikke være større, end Side 44 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

45 der kræves for, at dørene eller lemmene lukker pålideligt. c) Der skal etableres slukningsanlæg, som beskytter mod brandspredning gennem mellemrummene mellem udskæringerne og transportorganerne. Transportåbninger skal opfylde punkt Transportåbninger skal som udgangspunkt lukkes med dør mindst klasse EI2 60-C A2-s1,d0 [BSdør 60]. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at der foretages udskæringer i dørene eller lemmene på visse betingelser: a) Transportåbningerne skal være placeret med overkanten lavere end 2/3 af rumhøjden, jf. Figur 30. Hermed vurderes risikoen for røgspredning i større omfang at være begrænset. b) Der må ikke være større mellemrum mellem udskæring og transportorgan, end at dørene eller lemmene lukker pålideligt. Ved pålidelig lukning forstås bl.a., at små deformationer og lign. ikke må medføre, at dørene eller lemmene eksempelvis hænger. c) Der skal etableres et slukningsanlæg, som beskytter mod brandspredning gennem transportåbningen. Dette kan f.eks. være et sprinkleranlæg, der er særligt beregnet til sikring af objekter eller flader (vinduessprinkling) Dørene eller lemmene skal forsynes med automatiske branddørlukningsanlæg. Ved lukning skal transportorganerne standse i en stilling, hvor transporterede emner ikke blokerer lukningen I begge brandsektioner skal der på hensigtsmæssige steder opsættes nødafbrydere, som lukker dørene eller lemmene og standser transportorganerne, som angivet i punkt Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med punkt Flugtveje og udgange Fra enhver brandsektion skal der være mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt til terræn i det fri og med udgange placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender Der må intet sted i en brandsektion, herunder indskudt etage, være over 25 m til nærmeste udgang, når der ikke tages hensyn til indretning. Hvor den faktiske afstand pga. placering af oplag, opstilling af reoler, maskiner e.l. overstiger 30 m målt i ganglinie, skal der etableres yderligere udgange I brandsektioner med produktionsafsnit, hvor der kan forekomme farlig eksplosiv atmosfære, skal udgange og døre i flugtveje åbne i flugtretningen. Fra enhver brandsektion skal der være mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt til terræn i det fri og med udgange placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender. I brandsektioner på indtil 50 m 2 med oplag er der dog kun krav om 1 flugtvej, hvis denne fører direkte til det fri i terrænhøjde, jf. punkterne og Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 45

46 Der må intet sted i en brandsektion, herunder indskudt etage, være over 25 m til nærmeste udgang, når der ikke tages hensyn til indretning. Hvor den faktiske afstand pga. placering af oplag, opstilling af reoler, maskiner el.lign. overstiger 30 m målt i ganglinie, skal der etableres yderligere udgange. Denne bestemmelse skalsikre, at den aktuelle indretning ikke medfører for store afstande til nærmeste udgang. Princippet er illustreret i Figur 32, som viser en indretning, hvor både 25 og 30 m reglen er opfyldt. Bemærk at i brandsektioner, hvor der kan forekomme farlig eksplosiv atmosfære, skal udgange og døre i flugtveje åbne i flugtretningen. Figur 32: Indretning hvor både 25 og 30 m reglen er opfyldt Konstruktive forhold Generelle bestemmelser Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede konstruktion i brandmæssig henseende ikke er ringere, end hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen. Bærende bygningskonstruktioner m.v Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygninger med produktionsafsnit med kategori A- væske, skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygning på indtil 600 m², der er fritliggende, kan dog udføres som angivet i punkt Bærende konstruktioner omfatter, bl.a. vægge, søjler, bjælker, etagedæk mv. En spærkonstruktion er også en bærende konstruktion, hvis den har indflydelse på andre bærende konstruktionselementers stabilitet, eller hvis kollaps af spærkonstruktionen medfører risiko for progressivt kollaps. Der må ikke kunne opstå bæreevnesvigt af bærende konstruktioner inden for det givne tidsrum (30 min eller 60 min). Konstruktionerne skal kunne bevare den krævede bærende funktion, selvom sekundære konstruktioner svigter på et tidligere tidspunkt, ellers må de sekundære konstruktioner brandsikres til et tilsvarende niveau som de bærende konstruktioner Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygning på indtil 600 m 2 med andre produktionsafsnit end nævnt i punkt , 1. pkt., skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 30 [BD-byg- Side 46 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

47 ningsdel 30]. Der stilles dog ingen krav til brandmodstandsevnen for de bærende konstruktioner i bygninger med let tagkonstruktion, såfremt der etableres brandventilationsanlæg i overensstemmelse med punkt Ved en let tagkonstruktion forstås i denne forbindelse en isoleret eller uisoleret tagkonstruktion (med eller uden loftbeklædning mod rummet) og med tagdækning af, f.eks. tagpap på ubrændbart underlag, profileret metalplade, fibercementplade eller aluminiumsplade Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygninger på over 600 m 2 med andre produktionafsnit end nævnt i punkt , 1. pkt., skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 60 [BDbygningsdel 60] En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], når etageadskillelsen er større end 150 m 2. Vægge og overflader Ydervægge skal udføres som mindst: a) Bygningsdel klasse (R)EI 60 [BD-bygningsdel 60] ved brandsektion mellem 600 m 2 og m 2 i 1-etages bygninger. b) Bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] ved brandsektion på over m² i 1- etages bygninger. c) Bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] ved bygning med mere end 1 etage samt ved produktionsafsnit med kategori A-væske Udvendige vægoverflader på bygninger med mere end 1 etage og udvendige vægoverflader ved brandsektioner på over 600 m² i 1-etages bygninger skal udføres som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Indvendige væg- og loftoverflader skal udføres som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. I 1-etages bygning med andre produktionsafsnit end med kategori A-væske, kan overflader på vægge til en højde på 2,5 m over gulv dog udføres som beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] i sådanne tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor. I brandsektioner, hvor der ikke anvendes kategori A-væske, kan det tillades, at der anvendes en beklædning klasse K 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] i stedet for en beklædning klasse K 10 B- s1,d0 [klasse 1 beklædning], såfremt der er et velbegrundet behov herfor. Et sådant behov kan f.eks. opstå, hvor risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold bevirker, at overflader svarende til beklædning klasse K 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] vil være uhensigtsmæssige Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i vægge, hvis isoleringsmaterialet på alle sider er afdækket med bygningsdel mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Punkt skal overholdes. Tage Tagdækning skal være som mindst klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning]. Taget kan dog udføres med ovenlys som angivet i bygningsreglementet Brændbar tagdækning skal anbringes på et mindst 25 mm tykt underlag af materiale mindst klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] med øvre brændværdi på max. 3,0 MJ/kg Brændbare isoleringsmaterialer med såvel brændbar som ubrændbar tagdækning må kun Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 47

48 anvendes på underlag af adskillende bygningsdel mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca m² tagflade, jf. dog punkterne og b. Fremgår det ubrændbare bælte ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med punkt Brændbare isoleringsmaterialer med såvel brændbar som ubrændbar tagdækning, må kun anvendes på underlag af adskillende bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], se Figur 33 nedenfor, og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca m² tagflade. Figur 33: Brændbar isolering i tag på underlag af EI 60 A2-s1,d0. Såfremt det ubrændbare bælte ikke tydeligt fremgår af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen kræve en markering. Det normalt anvendte symbol er en halvmåne. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. 2.8 Afstandsforhold Afstand til naboskel, vej og sti Brandsektioner på indtil 600 m² med produktionsafsnit skal have en afstand til naboskel samt vejog stimidte på mindst a) 2,5 m, hvis de udvendige vægoverflader svarer til mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 Side 48 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

49 [klasse 1 beklædning], eller b) 5 m, hvis de udvendige vægoverflader er ringere end beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Brandsektioner på over 600 m² med andre produktionsafsnit end med kategori A-væske skal have en afstand på mindst 5 m til naboskel samt til vej- og stimidte Brandsektioner på over 600 m² med produktionsafsnit med kategori A-væske skal have en afstand på mindst 10 m til naboskel samt til vej- og stimidte Produktionsafsnit i det fri skal have en afstand på mindst 10 m til naboskel samt til vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel Destillationsanlæg, som opstilles i det fri, skal have en afstand på mindst 5 m til naboskel samt til vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel Afstandskravet til naboskel samt til vej- og stimidte for bygninger kan nedsættes til 2,5 m ved etablering af brandsektionsvæg, der opfylder bestemmelserne i underafsnit Afstandskrav til naboskel samt til vej- og stimidte for bygninger med produktionsafsnit og for bygninger med oplag kan nedsættes til 2,5 m ved etablering af brandsektionsvæg i overensstemmelse med kravene i afsnittene om brandsektionsadskillelse i kapitlerne om brandsektioner. For oplag i det fri kan afstandskravet til naboskel samt til vej- og stimidte halveres, dog ikke til mindre end 2,5 m, ved etablering af en flammeskærm. Flammeskærmen må ikke placeres nærmere end 2,5 m fra naboskel samt vej- og stiskel. For udførelse af flammeskærm se nedenfor. Indbyrdes afstandsforhold Produktionsafsnit og oplag, der er omfattet af disse forskrifter, samt bygninger og oplag m.v., der er omfattet af andre bestemmelser i brandlovgivningen, skal på samme grund placeres således i forhold til hinanden, at den indbyrdes afstand mindst svarer til summen af de afstande, de hver især skal have til naboskel. Det indbyrdes afstandskrav bortfalder dog, såfremt der i forbindelse med en bygning etableres brandsektionsadskillelse inden for den krævede afstand og i overensstemmelse med afsnit Placeres bygninger m.v. således, at den indbyrdes afstand er mindre end 5 m, skal bestemmelserne i punkterne om brandsmitte overholdes. Indbyrdes afstandskrav findes som hovedprincip ved at addere de pågældende objekters (bygning, brandsektion, produktion, oplag i det fri mv.) afstandskrav til naboskel, jf. tabel 3. Denne beregningsform omtales også som sumreglen. Figur 35 illustrerer princippet. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 49

50 Figur 35: Princip for fastlæggelse af indbyrdes afstandskrav (sumregel). Nedenstående eksempler viser fastlæggelsen af det indbyrdes afstandskrav ud fra afstandskravene til naboskel. Eksempel 1: Brandsektion indtil 600 m 2 med udvendig overflade svarende til mindst 2,5 m beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] Brandsektion indtil 600 m 2 med udvendig overflade svarende til mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] Den indbyrdes afstand (sumregel) + 2,5 m 5,0 m Eksempel 2: Den indbyrdes afstand (sumregel) 7,5 m Brandsektion indtil 600 m 2 med udvendig overflade svarende til mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] Brandsektioner over 600 m 2 med andet end kategori A-væske Den indbyrdes afstand (sumregel) 2,5 m + 5,0 m 7,5 m Figur 36: Et eksempel, hvor det indbyrdes afstandskrav er opfyldt. Side 50 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

51 Det indbyrdes afstandskrav mellem objekter på samme grund kan i de fleste tilfælde nedsættes eller bortfalde, såfremt der etableres en brandsektionsvæg, eller der etableres en flammeskærm mellem objekterne, jf. nedenfor. Det indbyrdes afstandskrav mellem objekter kan i de fleste tilfælde bortfalde, såfremt der i forbindelse med en bygning etableres brandsektionsadskillelse inden for den krævede afstand. I Figur 37 og Figur 38 ses eksempler på bortfald eller nedsættelse af den indbyrdes afstand. Figur 37: Eksempel på bortfald af den indbyrdes afstand, ved oplag mod bygning, ved etablering af brandsektionsadskillelse inden for den krævede afstand. Den krævede afstand svarer til den indbyrdes afstand fundet vha. sumreglen. I figuren til venstre skal der ikke etableres sikring mod brandsmitte i gavlen, da afstanden overstiger 5 m. I figuren til højre er der vist sikring mod brandsmitte i gavlen, idet brandsektionsadskillelsen er videreført til en afstand af 0,5 m fra bygningens ydervæg. Der er udført en brandkam, idet afstanden fra oplaget til taget er mindre end 5 m. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 51

52 Figur 38: Nedsættelse af den indbyrdes afstand ved oplag mod bygning ved etablering af brandsektionsadskillelse i facaden inden for den krævede afstand (i dette eksempel 7,5 m). Sikring af tag og særlige foranstaltninger mod brandsmitte på gavl-væggen skal kun ske, når den indbyrdes afstand er mindre end 5 m. Placeres bygninger, oplag m.v. således, at den indbyrdes afstand er mindre end 5 meter, skal bestemmelserne om Brandsektionsvæg - forbindelse med tag og Særlige foranstaltninger mod brandsmitte overholdes. Se Figur 39. Figur 39: Den krævede indbyrdes afstand er ikke opfyldt mellem to bygninger. Der skal derfor etableres brandsektionsadskillelse, og i en afstand af mindst 5 m skal der i dette eksempel endvidere ske sikring af tag og ydervæg Det indbyrdes afstandskrav for produktionsafsnit i det fri og oplag i det fri eller bygning kan nedsættes til 5 m, hvis der opføres en lodret stående flammeskærm udført som bygningsdel mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-væg 60] uden åbninger. Flammeskærmen skal udformes således, at der fremkommer en efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn forsvarlig brandmæssig adskillelse. Det indbyrdes afstandskrav for produktionsafsnit i det fri og oplag i det fri eller bygning kan Side 52 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

53 nedsættes til 5 m, hvis der opføres en lodretstående flammeskærm. Se krav til flammeskærm nedenfor. En flammeskærm skal være lodretstående og udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60-M A2- s1,d0 [tung BS-væg 60] uden åbninger. Flammeskærmen skal udformes således, at der fremkommer en efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn forsvarlig brandmæssig adskillelse. For at sikre stabilitet af konstruktionen bør flammeskærmen udføres iht. gældende lastog konstruktionsnormer. En flammeskærm kan udføres af et betonelement, der opfylder kravene til en konstruktion klasse EI 60-M A2-s1,d0, og såfremt nedenstående iagttages ved udformningen og opsætningen, anses der at være tilvejebragt en forsvarlig brandmæssig adskillelse: Flammeskærmen skal mindst være 0,5 m højere end sigtelinien mellem overkant af produktionsapparat/oplag og overkant af det andet objekt, der kan ske brandspredning fra/til, jf. Figur 42. Flammeskærmen skal have en længde, der i hver side er mindst 0,5 m længere end sigtelinien mellem produktionsafsnittet eller oplaget og det andet objekt, jf. Figur 43. Flammeskærmen skal være ubrudt, og der må ikke være rørgennemføringer og lign. i flammeskærmen. Flammeskærme kan udgøre en del af bassinkanter, under hensyntagen til muligheden for slukningsarbejde og køling af tanke mm. I forbindelse med udførelse og placering af en flammeskærm skal der tages højde for vinkelsmitte. Figur 42: Højde på flammeskærm, 0,5 m højere end sigtelinie. Bygningen har fladt tag. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 53

54 Figur 43: Længde på flammeskærm, 0,5 m længere end sigtelinierne. 2.9 Brandslukningsmateriel Der skal installeres vandfyldte slangevinder på følgende steder og i et omfang, så hele det pågældende sted er dækket: a) I brandsektioner med produktionsafsnit. b) Ved produktionsafsnit i det fri med et omrids større end 50 m Vandfyldte slangevinder skal anbringes i en sådan afstand fra produktionsafsnittet, at de kan betjenes hurtigt og sikkert, dog mindst 10 m Vandfyldte slangevinder kan for produktionsafsnit i det fri erstattes af en anden slukningsmulighed baseret på en ikke-vandfyldt slange med monteret strålerør. Installationen skal være udformet således, at den på samme måde som en vandfyldt slangevinde tilgodeser kravet til tilstrækkelig slukningsevne og umiddelbar funktionsdygtighed. Udformningen og placeringen skal godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Funktionskravet anses normalt for opfyldt, såfremt der anvendes 2 slanger (f.eks. i kurv) med strålerør, tilsluttet vandledninger, der er frostsikret. Vandydelsen skal være mindst 40 l/min og med en effektiv kastelængde på mindst 10 m. Der skal være tilstrækkelig vandforsyning til samtidig brug af mindst 2 strålerør I brandsektioner med produktionsafsnit skal der som minimum anbringes 2 egnede håndildslukkere for hver påbegyndt 600 m² gulvareal Brandtekniske installationer Brandventilationsanlæg Brandsektioner på over 600 m 2 skal forsynes med brandventilationsanlæg, jf. dog punkt Brandsektioner på over 600 m2 skal forsynes med et brandventilationsanlæg, som kan skabe tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand. Dog skal der også etableres brandventilation i sektioner indtil 600 m2 i de tilfælde, hvor de bærende konstruktioner udføres uden krav til brandmodstandsevnen, jf. punkterne , og i forskrifterne. Side 54 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

55 Ved etableringen af et brandventilationsanlæg skal det iagttages, at: a) der inden for et brandforløb på 60 minutter ikke sker brandudbredelse ved strålevarme fra røglaget, b) redningsberedskabets indsats kan gennemføres forsvarligt, c) bygningsdelene bevarer deres brandmodstandsevne, d) ejendom i størst muligt omfang sikres, og e) risikoen for skade på personer og miljøet formindskes mest muligt. Ved bestemmelse af tilstrækkeligt brandventilation kan Beredskabsstyrelsens vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen anvendes Brandventilationsanlægget skal kunne skabe tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand. Det skal iagttages, at: a) der inden for et brandforløb på 60 minutter ikke sker brandudbredelse ved strålevarme fra røglaget, b) redningsberedskabets indsats kan gennemføres forsvarligt, c) bygningsdelene bevarer deres brandmodstandsevne, d) ejendom i størst muligt omfang sikres, og e) risikoen for skade på personer og miljøet formindskes mest muligt. Brandslukningsanlæg Brandsektioner på over m 2 med produktionsafsnit med kategori A-væske skal forsynes med et automatisk brandslukningsanlæg med alarmoverførsel til redningsberedskabet Brandsektioner på over m 2 med andre produktionsafsnit end de i punkt nævnte, skal forsynes med et automatisk brandslukningsanlæg med alarmoverførsel til redningsberedskabet I produktionsafsnit skal der installeres automatiske punktbeskyttelsesanlæg ved objekter, som efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn indebærer særlig brandfare. Punktbeskyttelsesanlæg i produktionsanlæg (2.10.5) Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan kræve, at der installeres automatiske punktbeskyttelsesanlæg ved anlæg, der skønnes at indebære særlig brandfare. Dette kan f.eks. være ved udstyr, som bruges i forbindelse med kemiske processer, hvor der kan være risiko for kemiske reaktioner, som udvikler varme (eksotherm reaktion), og en køling af anlægget derfor kan være nødvendig. Der kan også være tale om produktionsudstyr, som er placeret på et sted, hvor der er begrænset tilgængelighed, eller at sikkerhedsafstanden for forsvarlig slukningsindsats besværliggør muligheden for køling eller udførelse af slukningsarbejdet. Brandalarmanlæg Brandsektioner på over m 2 skal udføres med et automatisk brandalarmanlæg. Såfremt brandsektioner er forsynet med et automatisk brandslukningsanlæg med alarmoverførsel til redningsberedskabet, kan automatisk brandalarmanlæg udelades Ordensregler Generelle bestemmelser Parkering af motorkøretøjer, herunder trucks, uden for driftstiden samt opladning af motorkøretøjer må kun ske på steder, der af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) er Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 55

56 godkendt til dette formål. Garagering må ikke ske i produktionsafsnit. Krav til motorkøretøjer, herunder trucks (2.11.1, og ) Ved anvendelse af motorkøretøjer, herunder trucks, samt garagering og indretning af ladeområder kan der tages udgangspunkt i kravene i Brandteknisk vejledning nr. 21, Anvendelse af motorredskaber, herunder truck i erhvervsvirksomheder, udsendt af Dansk Brand og sikringsteknisk Institut. Et køretøj, der klargøres med henblik på lakering, skal ikke opfattes som værende garageret, men derimod som et emne i produktion Personalet skal instrueres om de brandfarlige væskers egenskaber med hensyn til brand- og eksplosionsfare og om produktionsanlæggets indretning og virkemåde, herunder om indholdet af betjeningsinstrukser Personalet skal instrueres om placering og brug af brandslukningsmateriellet Det skal ved aflåsning eller på anden måde sikres, at uvedkommende hindres adgang til produktionsafsnittet I virksomheden skal der holdes rent og ryddeligt, bl.a. ved dagligt at fjerne affald fra produktionsafsnit m.v. til de dertil indrettede affaldssteder Emballager, hvorimellem der omhældes, skal anbringes på en sådan måde, at de ikke kan vælte. Der skal anbringes spildbakker e.l. under taphaner. Spildbakkerne skal have en sådan størrelse, at spild normalt ikke kan forekomme uden for bakken Spildbakker skal holdes fri for vand, renses og tømmes for spildt væske ved arbejdstids ophør, dog mindst én gang dagligt på arbejdsdage. Skiltning Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild på følgende steder: a) I selve produktionsafsnittet med brandfarlige væsker samt udvendigt på alle døre hertil. b) Ved produktionsafsnit med brandfarlige væsker i det fri. Formålet med bestemmelsen er at forhindre antændelse af brandfarlige væsker og ikke at sikre mod eksplosioner. Branddøre Selvlukkemekanismen må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdes i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler e.l Branddøre skal på begge sider være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: "BRANDDØR - holdes lukket" Branddøre, der fastholdes i åben stilling ved hjælp af automatisk branddørlukningsanlæg, skal hver dag lukkes ved arbejdstids ophør og skal være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: BRANDDØR lukkes ved arbejdstids ophør og ved brand. Flugtveje Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde Maskinopstilling m.v. og oplagring skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtveje, herunder udgange, der ikke benyttes i den daglige drift. Side 56 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

57 Udgange skal i flugtretningen let kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Brandtekniske installationer Brandtekniske installationer skal kontrolleres og vedligeholdes af en kvalificeret virksomhed, så de er pålidelige i hele installationernes levetid, jf. dog punkt Automatisk sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en inspektionsvirksomhed, der er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC til inspektion af anlæg udført efter den pågældende installationsstandard eller norm, for at sikre, at kravene i standarden eller normen til stadighed er tilgodeset. Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Andre brandslukningsanlæg end automatisk sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en kvalificeret virksomhed. Kontrol, vedligeholdelse og inspektion af brandtekniske installationer ( , , , , og ) Drift, kontrol (inspektion) og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer skal foretages, så de er pålidelige i hele installationernes levetid. Dette kan gøres efter principperne i Dansk Brand og Sikringsteknisk Instituts retningslinier , eller andre anerkendte normer eller standarder, der i samme grad tilgodeser de hensyn, der ligger bag retningslinierne Vedligeholdelse og kontrol af brandtekniske installationer skal foretages af en kvalificeret virksomhed. En virksomhed anses for at være kvalificeret, når den kan dokumentere at have erfaring inden for den pågældende installationsstandard eller -norm. Er der til virksomheden tilknyttet en person, som er certificeret inden for den pågældende installationsstandard eller -norm, som anlægget er udført i henhold til, anses virksomheden som kvalificeret. Automatisk sprinkleranlæg skal dog mindst én gang om året inspiceres af en inspektionsvirksomhed. Andre brandsluknings- anlæg end automatisk sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en kvalificeret virksomhed. Personcertificering kan foretages af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK eller et andet akkrediteringsorgan, der er underskriver af en af European co-operation for Accreditation (EA) eller International Accreditation Forum (IAF) etableret multilateral aftale om gensidig anerkendelse inden for området personcertificering Der skal føres logbog, hvori alle væsentlige begivenheder indføres, herunder frakobling, konstaterede fejl, reparation, dato for udført egenkontrol og funktionsafprøvning. Logbogen skal opbevares på virksomheden i minimum 5 år og forevises på forlangende ved brandsyn Særlige ordensregler for sprøjtelakering Generelle bestemmelser Sprøjtelakering må ikke finde sted, medmindre ventilationsanlægget er i gang. Behandlede emner skal snarest muligt efter påføringsarbejdets afslutning føres til afdampningsrum eller anbringes i tørreaggregat. Anbringelsessteder i brandsektioner med arbejdssteder må ikke få karakter af afdampningsrum, hvorfor anbringelser skal være kortvarige, f.eks. under opfyldning af en reolvogn til et tørreaggregat. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 57

58 Kompressorer må ikke anbringes i brandsektioner med arbejdssteder, i afdampningsrum eller rum med tørreaggregater Eventuelle beholdere med brandfarlige eller brandnærende gasser skal være fjernet, inden arbejdet påbegyndes Døre til sprøjtekabiner skal holdes aflukket I blanderum og afrensningsrum må der ud over beholdere med brandfarlige væsker, jf. punkt , og den for opbevaringen nødvendige emballage, f.eks. papkasser og paller, alene oplagres uantændeligt materiale og beholdere med ikke brændbare væsker. Rengøring Brandsektioner med arbejdssteder, afdampningsrum og rum med tørreaggregater skal altid holdes rene og ryddelige. Arbejdssteder og afdampningsrum skal rengøres omhyggeligt ved arbejdstids ophør, dog mindst én gang dagligt på arbejdsdage Ventilatorer og ventilationskanaler skal renses tilstrækkeligt hyppigt og regelmæssigt. Værktøj af jern eller andet gnistgivende materiale må ikke anvendes. Filtre i ventilationskanaler skal jævnligt renses eller om nødvendigt udskiftes for til stadighed at sikre ventilationsanlæggets effektivitet Filtre i udsugningsinstallationer til sprøjtebokse og kabiner samt til områder, hvor der foretages åben sprøjtelakering, skal udskiftes iht. leverandørens anvisninger Inden større reparations- og vedligeholdelsesarbejder samt mindre reparationer på anlægget med brug af slibemaskiner eller lignende gnistgivende værktøjer, skal lokalet være rengjort for malingafsætninger, og evt. oplag af brandfarlige væsker skal fjernes Afrensning af påføringsudstyr med brandfarlig væske må kun foregå i en sprøjteboks eller på et særligt indrettet sted med punktudsugning Afrenset lakaffald m.v. skal anbringes på en brandmæssig forsvarlig måde i det fri, f.eks. i en metalbeholder med tætsluttende og selvlukkende låg. Brugt tvist, afdækningspapir og lign. skal ligeledes opsamles i metalbeholdere med tætsluttende og selvlukkende låg. Brandfarlige væsker Beholdere med maling og lign. skal holdes forsvarligt lukket Der må ikke oplagres brandfarlige væsker i kabiner og sprøjtebokse, jf. dog punkt Ved arbejdstids ophør skal brandfarlige væsker flyttes til oplagsrum eller blanderum Beholdere med brandfarlige væsker, hvorfra der tappes, skal anbringes på en sådan måde, at de ikke kan vælte. Der skal anbringes spildbakker af uantændeligt materiale med en mindst 10 cm høj, tæt kant under taphaner. Spildbakkerne skal have en sådan størrelse, at spild normalt ikke kan forekomme uden for bakken Tilberedning af maling, herunder opvarmning, skal ske enten i det fri eller på arbejdssteder, hvis ventilationsanlæg skal være i gang under tilberedningen. 3 Oplag i emballager på højest 450 liter Side 58 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

59 3.1 Anvendelsesområde Bestemmelserne i dette kapitel omfatter oplag i bygninger og i det fri af brandfarlige væsker i emballager med et rumindhold hver på højst 450 liter Følgende oplag er undtaget fra bestemmelserne i punkterne : a) Oplag på højst 25 oplagsenheder, jf. dog litra b og c. b) Oplag på højst 120 oplagsenheder, som udelukkende omfatter væsker af klasse III, jf. dog litra c. c) Oplag på højst 200 oplagsenheder i butikker. Undtagelsen gælder dog kun, såfremt i) oplaget i butikkens salgslokale ikke overstiger 100 oplagsenheder, og der anvendes emballage med et rumindhold på højst 1 liter til væsker af klasse I og højst 10 liter til væsker af klasse II-1, ii) butikkens samlede oplag i glasemballage, bortset fra oplag af alkoholiske drikkevarer, ikke overstiger 75 liter, eller iii) omhældning og aftapning, bortset fra omhældning i forbindelse med farveog viskositetsjustering af maleprodukter samt påføring af duftprøver af parfumeprodukter og lign., ikke finder sted To eller flere oplag på samme grund betragtes som et oplag, medmindre de er adskilt i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser i underafsnit 3.6.2, er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i punkt 3.7.8, 1. pkt., eller er adskilt med flammeskærme i overensstemmelse med punkt Generelle bestemmelser Beholdere af kunststof, som er større end 150 liter, må ikke stables højere end i 2 lag Oplag på højst 800 oplagsenheder kan etableres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), når oplaget placeres, indrettes og benyttes i overensstemmelse med punkterne og , jf. dog punkterne og Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår, end de i punkterne og nævnte. De af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) godkendte vilkår skal sikre, at de i punkt indeholdte hensyn tilgodeses i mindst samme omfang som ved anvendelse af forskrifterne Etablering af oplag af brandfarlige væsker i butikker i bygninger med flere etager eller i butikker, som ikke udgør selvstændige brandsektioner i henhold til bygningsreglementet, må kun ske efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) Følgende oplag må kun etableres med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse: a) Indendørs oplag på over 800 oplagsenheder og højst oplagsenheder, jf. dog punkt b) Oplag i det fri på over 800 oplagsenheder og højst oplagsenheder, jf. dog punkt Oplag skal placeres, indrettes og benyttes i overensstemmelse med punkterne og Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår, end de i punkterne og nævnte. De af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) godkendte vilkår skal sikre, at de i punkt indeholdte hensyn tilgodeses i mindst samme omfang som ved anvendelse af forskrifterne Indendørs oplag på over oplagsenheder samt oplag i det fri på over oplagsenheder må kun etableres med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse og Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 59

60 på vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan bestemme, at brandfarlige væsker, som har andre farlige egenskaber, skal opbevares på nærmere angivne vilkår. Som eksempel på sådanne væsker kan nævnes stoffer, som ved brandpåvirkning kan dekomponere på farlig måde eller udvikle giftige, ætsende eller oxiderende dampe, og hvor udbredelsen af såvel væske som dampe skal begrænses mest muligt. For så vidt angår oplag af aerosolbeholdere henvises der til vejledningens afsnit Oplag i bygninger Oplag i butikker, som ikke er omfattet af punkt I hver butik må der oplagres højst 800 oplagsenheder i grupper på hver højst 200 oplagsenheder, jf. dog punkterne Den indbyrdes afstand mellem grupperne skal være mindst 10 m. For oplag i butikker i 1-etages bygninger er det fastsat, at oplagsgrupperne indbyrdes skal være mindst 10 m fra hinanden. Mellem oplagsgrupperne bør der ikke placeres produkter, der befordrer en meget hurtig brandspredning, f.eks. en kombination af letantændelige og oxiderende stoffer. Såfremt der træffes særlige foranstaltninger, vil afstandskravet kunne frafaldes. Sådanne foranstaltninger kunne f.eks. være at placere de brandfarlige væsker i brandskabe eller i rum, som brandmæssigt er adskilt fra butikken. Brandskabe, der er klassificeret som mindst type 30 i henhold til EN brandsikre opbevaringsskabe (del 1) eller brandskabe, der er klassificeret som minimum klasse II efter prøvningstesten beskrevet i SP 2369 (SP Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut), anses for at være en tilstrækkelig foranstaltning. Figur 4: Indbyrdes placering af brandfarlige væsker i butikker uden brug af brandskabe. Ved oplag i butikker i flere etager eller butikker, som ikke er placeret i selvstændige brandsektioner, f.eks. butikscentre, skal kommunalbestyrelsen godkende oplagene, jf. punkt i forskrifterne. I den forbindelse skal det sikres, at oplagene af brandfarlige væsker mindst er placeret med en afstand på 10 m fra hinanden. Særlige foranstaltninger, som f.eks. brandskabe, jf. ovenstående, kan i visse tilfælde være et alternativ I hvert salgslokale og lagerlokale, der er indbyrdes adskilt med bygningsdel mindst klasse (R)EI Side 60 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

61 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], må der oplagres højst 800 oplagsenheder, jf. dog punkt Åbninger mellem salgs- og lagerlokaler skal lukkes med dør mindst klasse EI 2 60-C [BDdør 60]. Overflader på lofter og vægge skal mindst være af beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Uanset antallet af salgslokaler og lagerlokaler må butikkens samlede oplag ikke overstige oplagsenheder, medmindre hvert enkelt oplag på højst 800 oplagsenheder indrettes i overensstemmelse med punkt Lokaler med brandfarlige væsker skal have mindst 1 dør direkte til det fri i terrænhøjde Glasemballager må have et rumindhold på højst 1 liter. Det samlede oplag i glasemballage må, når der ses bort fra alkoholiske drikkevarer, ikke overstige 75 liter i hverken salgs- eller lagerområder Omhældning og aftapning må ikke finde sted, bortset fra omhældning i forbindelse med farvejustering af maleprodukter samt påføring af duftprøver af parfumeprodukter og lign. Oplag i laboratorier I laboratorier, som er adskilt fra andre lokaliteter, herunder andre laboratorier, med bygningsdel mindst klasse EI-60 [BD-bygningsdel 60] og dør mindst klasse EI 2 30 [BD-dør 30-M] må der højst oplagres 50 oplagsenheder. Overflader på lofter og vægge skal mindst være af beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Der må i hvert laboratorium maksimalt oplagres 50 oplagsenheder. Denne mængdegrænse er fastsat, fordi der i laboratorier sker omhældning og anden håndtering af brandfarlige væsker, som indebærer en forøget risiko for spild i forhold til et oplagsrum I en brandsektion med flere laboratorier, der hver især opfylder bestemmelserne i punkt 3.3.7, må der tilsammen oplagres højst 800 oplagsenheder. Oplag i bygninger, som i øvrigt ikke indeholder virksomheder og oplag m.v. omfattet af beredskabslovgivningen Oplag på højst 200 oplagsenheder skal etableres i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a) Brandsektioner skal kunne henføres under anvendelseskategori 1 efter bygningsreglementet. b) Oplagsrummet skal adskilles fra andre lokaliteter med bygningsdel mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] og dør mindst klasse EI 2 60-C [BD-dør 60]. c) Overflader på lofter og vægge skal udføres som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,s0 [klasse 1-beklædning]. d) Oplagsrummet skal have mindst en dør direkte til det fri i terrænhøjde eller til rampe med trappe til terræn. e) Plastemballager må højst have et rumindhold på 20 liter og stålemballager må højst have et rumindhold på 200 liter. f) Der må ikke ske omhældning eller aftapning Oplag på højst 800 oplagsenheder skal etableres i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a) Oplagsrummet skal udgøre en selvstændig brandsektion efter Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 61

62 bygningsreglementets bestemmelser. Døre til andre lokaliteter skal dog udføres som dør mindst klasse EI 2 60-C [BD-dør 60]. b) Brandsektioner, der støder op til oplagsrummet, skal kunne henføres under anvendelseskategori 1 efter bygningsreglementet. c) Overflader på lofter og vægge skal udføres som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1-beklædning]. d) Oplagsrummet skal have mindst en dør direkte til det fri i terrænhøjde eller til rampe med trappe til terræn. e) Plastemballager må højst have et rumindhold på 20 liter og stålemballager må højst have et rumindhold på 200 liter. f) Der må ikke ske omhældning eller aftapning. g) Ud over beholdere med brandfarlige væsker og den for opbevaringen nødvendige emballage, som f.eks. papkasser og paller, må der alene oplagres uantændeligt materiale og beholdere med ikke-brændbare væsker. Oplag i andre bygninger Oplag på højst 800 oplagsenheder skal etableres i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a) Oplag skal indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 3.6. b) Brandsektioner med kategori A-væske skal have mindst en dør direkte til det fri i terrænhøjde eller til rampe med trappe til terræn. c) Bestemmelserne i afsnit 3.5 om opvarmning og ventilation skal overholdes. d) Afstandsreglerne i afsnit 3.7 skal overholdes. e) Bestemmelserne i afsnit 3.9 om brandtekniske installationer skal overholdes. f) Der må ikke ske omhældning eller aftapning. g) Ordensreglerne i punkterne om brandtekniske installationer skal overholdes Oplag på over 800 og højst oplagsenheder skal etableres i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a) Oplag skal indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med forskrifterne i afsnit 3.6. b) Brandsektioner med kategori A-væske skal have mindst en dør direkte til det fri i terrænhøjde eller til rampe med trappe til terræn. c) Bestemmelserne i afsnit 3.5 om opvarmning og ventilation skal overholdes. d) Afstandsreglerne i afsnit 3.7 skal overholdes. e) Bestemmelserne i afsnit 3.8 om brandslukningsmateriel skal overholdes. f) Bestemmelserne i afsnit 3.9 om brandtekniske installationer skal overholdes. g) Ordensreglerne i afsnit 3.10 skal overholdes. h) Der må ikke ske omhældning eller aftapning. 3.4 Oplag i det fri Oplag placeret i container eller under anden form for vejrligsbeskyttelse betragtes som oplag i det Side 62 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

63 fri. Vejrligsbeskyttelsen skal udføres af ubrændbare materialer. Oplag på højst 800 oplagsenheder Afstandsreglerne i afsnit 3.7 skal overholdes Der må ikke ske omhældning eller aftapning. Oplag på over 800 og højst oplagsenheder Oplag skal omgives af et mindst 2 m højt, ubrændbart hegn med døre eller porte, der kan aflåses, så uvedkommende hindres adgang Oplag skal sikres mod ukontrolleret udflydning med en tilstrækkelig høj, dog mindst 0,2 m, og tæt omgrænsning af oplagsområdet, eller ved en afledning af den udsivende væske, således at den ikke kan forårsage skade. Oplag i det fri af emballager i plast (3.4.5 og 3.4.6) Der henvises til vejledningens punkter og Oplag i det fri i emballager af plast ( og ) Større plastemballager må som udgangspunkt kun opstilles i ét lag, jf. punkt 4.4.1, og oplagets størrelse må ikke overstige 20 m 3 ( liter brandfarlig væske). Oplag skal sikres mod ukontrolleret udflydning med en tilstrækkelig høj, dog mindst 0,2 m, og tæt omgrænsning af oplagsområdet eller ved en afledning af den udsivende væske, således at den ikke kan forårsage skade. Etablering af sikring mod ukontrolleret udflydning, således at der ikke forårsages skade, anses for at være tilvejebragt, når følgende er opfyldt: For kategori A-væsker skal det totale volumen placeret i oplagsfeltet kunne tilbageholdes. For andre væsker end kategori A-væsker skal den største beholders volumen placeret i oplagsfeltet kunne tilbageholdes. Afledning af den udsivende væske kan f.eks. ske ved etablering af fald mod afløb til, f.eks. en tank eller anden opsamlingsenhed. Se Figur 6. Hvis der etableres afledning til tank eller anden opsamlingsenhed, skal denne også have en kapacitet svarende til det totale volumen placeret i oplagsfeltet for kategori A-væsker og svarende til den største beholders volumen placeret i oplagsfeltet for andre end kategori A-væsker. Tanken eller opsamlingsenheden skal dog mindst kunne tilbageholde væsker svarende til en 0,2 m høj opkant. Figur 6: Sikring mod udflydning eller afledning af udsivende væsker. Større oplag skal yderligere opdeles i felter på maksimalt 20 m3 ( liter væske) med en afstand mellem oplagsfelterne, som anført i Figur 7. Alle felter skal være forsynet med egen sikring mod udflydning eller afledning af udsivende væsker, som beskrevet ovenfor. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 63

64 Figur 7: Afstand mellem max 20 m3 ( liter brandfarlig væske) oplagsfelter. Afstanden regnes fra kanten for sikring mod udflydning. Afstanden mellem oplagsfelter kan nedsættes til 1,5 m, hvis der opsættes flammeskærme, der adskiller felterne, jf. Figur 8. Flammeskærme skal føres mindst en halv meter længere ud end kanten for sikring mod udflydning. Flammeskærmen kan for denne oplagsform være en del af kantafgrænsning. Højden på en flammeskærm skal være mindst 1,8 m, jf. Figur 9, og give en tilstrækkelig beskyttelse, men må samtidig ikke være højere end 3 m, da dette vil besværliggøre en indsats med, f.eks. manuel skumslukning. Figur 8: Afstanden mellem max 20 m3 oplagsfelter kan nedsættes til 1,5 m ved anvendelse af flammeskærme. Side 64 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

65 Figur 9: Flammeskærmene skal have en højde på mindst 1,8 m og højst 3 m Oplag af brandfarlige væsker i emballager af plast skal opdeles i felter med oplag af højst 20 m 3 med mellemliggende friarealer med en bredde på mindst 3 m. Afstanden mellem oplagsfelter kan nedsættes til 1,5 m, såfremt friarealet på begge sider er afgrænset med flammeskærm med en højde på mindst 1,8 m. Alle felter skal være forsynet med egen sikring mod udflydning eller afledning af udsivende væsker, således at der ikke kan forårsages skade på et andet oplagsfelt Afstandsreglerne i afsnit 3.7 skal overholdes Bestemmelserne i afsnit 3.8 om brandslukningsmateriel skal overholdes Ordensreglerne i afsnit 3.10 skal overholdes Der må ikke ske omhældning eller aftapning. 3.5 Rumopvarmning og ventilation Rumopvarmning Opvarmning af brandsektioner skal ske a) med varmt vand eller lavtryksdamp fra fyr, som er anbragt uden for brandsektionen, eller b) med varmluft i overensstemmelse med punkterne Opvarmning med oliefyrede aggregater kan ske efter anvisningerne i Dansk Brand- og sikrings Teknisk Instituts brandteknisk vejledning nr. 13 (DBI-vejledning nr. 13). Gasfyrede aggregater kan opstilles og anvendes i samme omfang som oliefyrede aggregater under forudsætning af, at gasreglementets bestemmelser overholdes. Af DBI-vejledning nr. 13 fremgår det, at olie- og gasfyrede aggregater med en indfyret effekt på højst 60 kw kan opstilles i: - produktionslokaler 200 m 2 og - lagerlokaler m 2. Derudover må olie- og gasfyrede aggregater med en indfyret effekt på højst 60 kw kun opstilles i lokaler med maksimalt oplagsenheder, dog maksimalt liter brandfarlig væske. Ved opstilling af flere aggregater må den samlede indfyret effekt ikke overstige 60 kw. Opmærksomheden henledes på, at der ved opstilling af aggregater skal tages hensyn til eksplosionsfarlige områder (ATEX-klassifikationen). Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 65

66 Aggregater med en indfyret effekt > 60 kw skal placeres udenfor brandsektioner med oplag eller produktion af brandfarlige væsker. Ventilation Ventilationsanlæg skal være udført i overensstemmelse med punkt og på en sådan måde, at de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. Ventilationsanlæg skal være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets, Sikkerhedsstyrelsens og bygningsreglementets bestemmelser om ventilationsanlæg. Ventilationsanlæg skal være udført således, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt, og at der herved sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder, jf. punkt i forskrifterne. Endvidere skal ventilationsanlæg udføres på en sådan måde, at de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid og være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets, Sikkerhedsstyrelsens og Erhvervs- og Byggestyrelsens bestemmelser om ventilationsanlæg. I henhold til bygningsreglementet skal, bl.a. ventilationsanlæg udføres, så de ikke medfører brandfare. Udførelsen skal ske i overensstemmelse med DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. DS 428 indeholder bestemmelser om projektering, udførelse, afprøvning og drift af mekaniske ventilationsanlæg. DS 428 dækker alene brandtekniske forhold. For udførelse i øvrigt af mekaniske ventilationsanlæg henvises til DS 447. Bemærk, at DS 428 gælder for mekaniske og hybride ventilationsanlæg, der monteres fast i bygninger, og som har til hovedformål at holde en eller flere indeklimaparametre inden for nærmere specificerede grænser. DS 428 finder ikke anvendelse i forbindelse med udførelse af brandventilation, røgudluftning og procesudsugning. Skærpelser i forhold til DS 428 En anvendelse af DS 428, 3. udgave af 16. juni 2009 alene vil ikke tilgodese funktionskravet i forskrifternes punkt Det er derfor nødvendigt at iagttage følgende: Kapitel 3.7 i DS Kanalsystem I standardens kapitel 3.7, punkt 8 er der anført, at kanalsystemet i visse tilfælde anses for at være acceptabelt, når kanaler udføres med overflade klasse E-d2. I bygninger omfattet af forskrifterne, må der ikke anvendes kanaler med overflade klasse Ed2. Kapitel 3.9 i DS Fleksible forbindelser Fleksible forbindelser tillades kun i det rum, hvor aggregatet er placeret, samt ved bevægelige punktudsugninger, da fleksible samlinger udgør en risiko for brand og røgspredning til kanalsystemet. Kapitel 3.10 i DS Gennemføringer Generelt gælder der i de tekniske forskrifter, at gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes, jf. punkt i forskrifterne. Brandtætninger skal udføres for alle kanalgennemføringer mellem brand- og røgmæssige enheder. Løsningen, der er beskrevet i standardens kapitel 3.10, punkt 7, anses ikke for at tilgodese forskriftens funktionskrav og kan ikke anvendes i bygninger omfattet af forskriften. Kapitel 3.11 i DS Montage af kanaler I standardens kapitel 3.11, punkt 2 er der anført et afstandskrav på 60 mm for uisolerede kanaler. For bygninger omfattet af forskriften, skal denne afstand være mindst 100 mm til materialer, der er ringere end materiale klasse B-s1,d0, med undtagelse af loftsforskalling, gulvbrædder, fodlister og underlag for tagdækning. Side 66 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

67 Når ventilationskanaler isoleres med 30 mm isolering klasse A2-s1,d0, kan der ses bort fra afstandskravet. Kapitel 4.1 i DS Røgspredning og brandspredning via kanalsystemet I standardens kapitel 4.1, punkt 4 er der anført tre løsninger på hvornår kanalgennemføringer mellem betjente brandsektioner eller tilsvarende brandmæssige enheder anses for at være tilstrækkelig sikret. Løsningen angivet i litra C, med udførelse af et røgventileret system iht. punkt 4.2 i DS 428, kan ikke anvendes i bygninger opført efter de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, da dette vil indebære en risiko for spredning af farlige røggasser. I bygninger opført efter tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, er der således kun mulighed for at udføre gennembrydninger i en brandsektionsadskillelse når der etableres: brand- og røgspjæld (BRS), eller et flamme- og røgspjæld (FRS) kombineret med 2 m brandisoleret kanal uden afgreninger. Brandisoleringen udføres som kanal klasse EI 30/E 60 (ve ho i <-> o) A2-s1, d0 med 1,0 m brandisolering på begge sidder af brandsektionsadskillelsen eller med 2,0 m samlet på den ene side af brandsektionsadskillelsen. Ved gennembrydninger til en installationsskakt klasse EI 60 A2- s1, d0, til et ventilationsrum, til et uudnyttelig tagrum eller til det fri reduceres behovet for brandisolering til 1,0 m. Se nærmere forklaringer på spjældene og isoleringen i DS 428. I standardens kapitel 4.1 i punkterne 5, 7 og 8, er det beskrevet, at gennemføringer altid sikres med et BRS eller FRS-spjæld kombineret med brandisolering ved gennembrydning af brandsektionsadskillelser. Ved gennembrydning af brandmæssige adskillelser, der ikke er klassificeret som en brandsektionsadskillelse, skal der benyttes en spjældtype mindst svarende til adskillelsens brandmodstandsevne. I standardens kapitel 4.1 i punkt 10, vedr. gange, er det beskrevet, at disse kan indgå som luftkanaler i ventilationsanlæg. Denne løsning anses ikke for at være en forsvarlig mulighed i relation til bygninger opført efter de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Andre skærpelser i forhold til DS 428 Derudover henvises til skærpelserne under forskrifternes afsnit om ventilation samt luftindtag og -afkast. Enkelte af skærpelserne er uddybet nedenfor Ventilationsanlæg må alene betjene én brandsektion med oplag af kategori A-væske. Generelt gælder det i de tekniske forskrifter, at gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes, jf. punkt i forskrifterne. Ventilationsanlæg må alene betjene én brandsektion med produktion eller oplag af kategori A- væske. Ventilationsanlægget kan anbringes i den brandsektion, som anlægget betjener. Ventilationsanlæg, der betjener mere end én brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i det fri eller i et særskilt ventilationsrum adskilt fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 60]. Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst dør klasse EI2 60-C A2- s1,d0 [BS-dør 60]. I Figur 16 er illustreret et eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener én brandsektion med Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 67

68 oplag af kategori A-væske. I eksemplet er kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion sikret med et brand- og røgspjæld (BRS-spjæld). Det vil også have været tilstrækkeligt at sikre med et FRS-spjæld kombineret med 2 m brandisoleret kanal uden afgreninger mellem sektionerne. Det anses for at være tilstrækkeligt, at kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C, da kanalerne er forsynet med BRS-spjæld ved gennembrydninger af brandsektionsadskillelsen og ind til ventilationsrummet. Figur 16: Eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener én brandsektion med oplag af kategori A-væsker (må kun betjene én brandsektion). Kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion er sikret med et brand- og røgspjæld (BRS-spjæld). Kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C. Alternativt kan kanaler udført som klasse E 60 (ve ho i <-> o) A2-s1,d0 anvendes, jf. note 4 i bilag 2 i DS 428:2009. I Figur 17 og Figur 18 er angivet eksempler på udformning af ventilationsanlæg, der betjener flere sektioner med oplag af andre væsker end kategori A-væsker. Figur 17: Eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener mere end én brandsektion. Sektionerne indeholder oplag af andre væsker end kategori A-væsker. Kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion er sikret med et brandog røgspjæld (BRS-spjæld). Kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C. Figur 18: Eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener mere end én brandsektion. Sektionerne indeholder oplag af andre væsker end kategori A-væsker. Kanalgennemføringen mellem brandsektionerne er sikret med et flamme- og røgspjæld (FRS) med 1,0 m brandisolering på begge sidder af brandsektionsadskillelsen. Ved kanalgennemføringen til ventilationsrummet er det tilstrækkeligt med 1 m brandisolering og et flamme- og røgspjæld (FRS) som sikring. Ventilationsrummet må kun anvendes til ventilationsformål eller til formål vedr. andre tekniske Side 68 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

69 installationer, som f.eks. vvs- og elinstallationer, men må ikke anvendes til andre formål, som f.eks. depot eller rengøringsrum. Der henvises i øvrigt også til kap. 3.2, punkt 5 i DS 428. Ved anbringelse af ventilationsanlægget i det fri skal der tages hensyn til risikoen for brandspredning til bygninger på egen grund, og det skal anbringes mindst 2,5 m til skel. Der henvises til kap. 3.2, punkt 7.A i DS 428. Det bemærkes, at en korrekt opsætning af brandspjæld og udførelse af brandtætninger er utrolig afgørende for at opnå den nødvendige sikring mod brand- og røgspredning. Der bør derfor foreligge et underskrevet monteringscertifikat som dokumentation for, at alle spjæld er udført iht. fabrikantens anvisninger, herunder fastgørelse, hullukning, tilstøbning, funktionsprøvning af spjældblad åbne/lukke og funktionsprøvning af elinstallation åbne/lukke Ventilationsanlægget kan anbringes i den brandsektion, som anlægget betjener. Ventilationsanlæg, der betjener mere end én brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i det fri eller i et særskilt ventilationsrum adskilt fra andre lokaliteter med bygningsdel mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst dør klasse EI 2 60-C A2- s1,d0 [BS-dør 60]. Luftindtag og -afkast Der må ikke ske luftindtag fra fyrrum Friskluftindtag skal placeres i forhold til eventuelle afkastkanaler på en sådan måde, at der ikke trækkes eksplosionsfarlige gasser og dampe ind i ventilationsanlægget Luftindtag skal placeres mindst 3 m fra ildsteder, skorstensudmundinger, renselemme og eksplosionsklapper i skorstene Afkastkanaler skal være så korte som muligt og uden døde kroge og skal forsynes med renselemme i nødvendigt omfang, placeret på en sådan måde, at kanalerne let kan rengøres indvendigt. Den indsugede luft skal passere et filter for at modvirke afsætninger i kanaler. Filtret skal let kunne rengøres og udskiftes Afkastkanaler skal have en udmunding i en højde på mindst 5 m over terræn i en afstand af mindst 1 m fra brændbare materialer og mindst 3 m fra oplukkelige vinduer og andre ydervægsåbninger. Afkastkanalerne skal i øvrigt placeres på en sådan måde, at udblæste dampe, støv m.v. ikke ved normal drift kan antændes eller på anden måde forvolde skade. I forskrifterne er der anført, at afkastkanaler skal have en udmunding i en højde på mindst 5 m over terræn, i en afstand af mindst 1 m fra brændbare materialer og mindst 3 m fra oplukkelige vinduer og andre ydervægsåbninger. Ved andre ydervægsåbninger forstås også åbninger for friskluftindtag. Afkastkanaler skal placeres i forhold til eventuelle friskluftsindtag, så følgende afstandskrav overholdes: 3 m målt vandret i ydervæg. 3 m målt vandret imellem taghætter. 3 m målt lodret i ydervæg. Afstanden skal måles fra kant til kant. Der henvises til figur V3.1.6 i DS 428. Såfremt afstandskravene mellem afkastkanal og friskluftsindtag ikke kan overholdes, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) godkende, at der opsættes et røgspjæld på friskluftsindtaget i stedet for. Af hensyn til risikoen for brandspredning henledes opmærksomheden på, at der ikke må placeres luftindtag og luftafkast i områder, hvor der udføres brandkamserstatning og i områder, hvor der foretages sikring mod brandsmitte (vinkelsmitte, facadesmitte og høj/lav smitte) ved brandsektionsadskillelser. Samtidig bør afstanden til Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 69

70 brandkamme være mindst 1 m. Det skal bemærkes, at en løsning med BRS spjæld ikke tilgodeser sikkerheden i tilstrækkelig omfang. Afkastkanaler placeret i tagfladen skal føres op til minimum 0,5 m over tagfladen. 3.6 Brandsektioner Generelle bestemmelser Bestemmelserne i punkterne og finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor brandsektionen er fritliggende Indvendige trapper, der indgår i flugtveje, skal anbringes i trapperum. Vægge i trapperum, der grænser op til brandsektioner udført efter bestemmelserne i dette kapitel, skal udføres i overensstemmelse med punkterne og Desuden skal brandsektionsvæggen føres helt op og i tæt forbindelse med den yderste tagdækning. Bestemmelsen gælder ikke for trapper mellem gulv og partielle, indskudte etageadskillelser i samme brandsektion. Døre til trapperum fra lokaler, der er indrettet efter disse forskrifter, må ikke fastholdes i åben stilling, medmindre de er forsynet med automatiske branddørlukningsanlæg. Såfremt der i lokalerne er områder med oplag af kategori A-væske, skal der tillige installeres et automatisk gasalarmanlæg ved mulige udslipskilder Brandsektioner med oplag af brandfarlige væsker må kun indrettes i stueetage Brandsektioner på over 600 m² må kun indrettes i 1-etages bygninger, herunder bygninger med 1 etage og kælder. I brandsektioner på over 600 m² skal loftet udgøres af tagundersiden, og størrelsen af hver partiel, indskudt etageadskillelse må maksimalt være 150 m 2. Der må være flere partielle, indskudte etageadskillelser i en brandsektion, såfremt det dokumenteres, at dette ikke forringer brandventilationens effektivitet. For brandsektioner over 600 m 2 må størrelsen af hver partielt indskudt etageadskillelse maksimalt være 150 m 2. Der må dog være flere partielle indskudte etageadskillelser i en brandsektion, såfremt det sikres, at der kan tilvejebringes tilstrækkelig brandventilation. Ved placering af partielle indskudte etageadskillelser skal der tages hensyn til flugtvejslængderne samt redningsberedskabets indtrængningsveje Størrelsen af en brandsektion må ikke overstige m Beboelsesafsnit samt lokaliteter omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse, herunder døre, til brandsektioner, der er omfattet af disse forskrifter. Etager over brandsektioner må ikke indeholde beboelsesafsnit Renselemme og eksplosionsklapper i skorstene samt gasmålere må ikke findes i brandsektioner med oplag af kategori A-væske Brandsektionsadskillelse Generelle bestemmelser En brandsektionsvæg skal udføres som bygningsdel mindst klasse (R)EI 60-M A2-s1,d0 [tung BS-bygningsdel 60]. Er der tale om særlige risikoforhold, så som risiko for væltende reoler e.l., kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) forlange, at sektionsvæggens stabilitet og in- Side 70 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

71 tegritet dokumenteres specifikt for disse forhold. En brandsektionsvæg skal udføres som bygningsdel mindst klasse (R)EI 60-M A2-s1,d0 [tung BS-bygningsdel 60]. Bemærk, at brandsektionsvæggen skal kunne modstå vandrette påvirkninger, f.eks. stød fra nedfaldne dele (M-kravet). Modstandsevnen mod vandret påvirkning (stød) kan eftervises efter EN :1999 "Impact test". Tunge sektionsvægge, som f.eks. vægge udført af beton, betragtes normalt som tilstrækkelige i forhold til opfyldelse af kravene i EN :1999, "Impact test" Etageadskillelser skal udføres som bygningsdel mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], idet de dog kan udføres som bygningsdel klasse (R)EI 30 [BD-bygningsdel 30] mod uudnytteligt tagrum Åbninger i brandsektionsvægge og etageadskillelser skal lukkes med døre, porte eller lemme som mindst klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Såfremt døre, porte og lemme i driftstiden ønskes fastholdt i åben stilling kortvarigt eller permanent, skal dette udføres i overensstemmelse med én af følgende bestemmelser: a) Døre, porte og lemme skal forsynes med et automatisk system, der sikrer lukning umiddelbart efter passage. b) Døre, porte og lemme skal forsynes med et automatisk branddørlukningsanlæg. Såfremt der i ét af lokalerne oplagres eller håndteres kategori A-væske, skal der tillige installeres et automatisk gasdetekteringsanlæg i lokalet med kategori A- væske. Aktivering af anlægget skal medføre aktivering af det automatiske branddørlukningsanlæg. Åbninger i bygningsdel klasse (R)EI 30 [BD-bygningsdel 30] mod uudnytteligt tagrum, skal lukkes med døre, porte eller lemme som mindst klasse EI 2 30-C [BD-dør 30]. I de tekniske forskrifter er der mulighed for, at døre, porte og lemme kan stå åbne i kortere eller længere tid. De stillede krav i forskrifterne skal sikre, at der hverken sker brandspredning eller spredning af eksplosionsfarlige dampe. Dette anses for opfyldt ved udførelse som eksemplet i Figur 19. I litra a foreskrives døre, porte og lemme, der åbner umiddelbart efter passage. I praksis kan det enten være en selvlukkende dør/port/lem eller en dør/port/lem, der ved aktivering af tryk m.m. holdes åben i et fastlagt tidsrum, der bør ligge i intervallet s. Betjeningstryk, fotoceller og lignende må ikke kunne aktiveres ved brandpåvirkning. Figur 19: Eksemplet ovenfor viser en løsning med en vandret gående brandskydeport (rød) med lodret hurtiggående uklassificeret port (gul), samt en sidehængt dør, der fungerer som en separat flugtmulighed (grøn). Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 71

72 Løsningen bygger på, at den gule lodret gående skydeport holdes lukket. Ved træk i udløser åbnes porten, når der skal trafik gennem, hvorefter den hurtigt lukkes igen. I litra b foreskrives et alternativ, hvor døren/ porten og lemmen kan stå åben i en længere periode. Døren/ porten og lemmen skal forsynes med et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) styret af røgdetektorer. Såfremt der i ét af lokalerne oplagres eller håndteres kategori A-væske, skal der tillige installeres et automatisk gasdetekteringsanlæg (AGAanlæg). AGA-anlæg vil normalt kunne udelades i brandsektioner, der ikke er klassificeret som eksplosionsfarligt område, f.eks. visse oplagsrum, jf. Beredskabsstyrelsens vejledning om klassifikation af eksplosionsfarlige områder. I denne situation skal personalet være instrueret om, at døre/ porte og lemme lukkes, såfremt der i forbindelse med arbejdet opstår spild i rummet. Endvidere skal de lukkes ved arbejdstids ophør, jf , og Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med punkt Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Det normalt anvendte symbol er en halvmåne. Det kan være hensigtsmæssigt, at markeringen også indeholder tekst som f.eks. Brandsektionsadskillelse. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Brandsektionsvæg forbindelse med ydervæg En brandsektionsvæg skal ved en ydervæg af bygningsdel klasse EI A2-s1,d0 [BS-bygningsdel] sammenbygges med denne. Ved en ydervæg af bygningsdel klasse EI [BD-bygningsdel] skal brandsektionsvæggen mindst føres frem til og i tæt forbindelse med den udvendige beklædning Ved en brandsektionsvæg skal der sikres mod brandsmitte på én af følgende måder: a) Ydervæggen skal på en strækning af mindst 5 m være udført som bygningsdel mindst klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60] uden åbning, herunder ventilationsåbning, af nogen art, bortset fra dør mindst klasse EI 2 60-C [BD-dør 60], og med udvendig overflade som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Denne sikring af ydervæggen skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placeringen i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. b) Brandsektionsvæggen videreføres gennem ydervæggen til en afstand på 0,5 m fra bygningens udvendige side. Side 72 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

73 Figur 20: Eksempel på sikring mod brandsmitte (facadesmitte) i ydervæggen Ved mulighed for vinkelsmitte finder punkt anvendelse. Brandsektionsvæg forbindelse med tag Brandsektionsvægge skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg og med en højde på mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. Hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8 på den ene eller begge sider af væggen, skal brandkammen føres op i en sådan højde, dog på mindst 0,5 m, at der opnås en vandret afstand på mindst 5 m mellem tagfladerne. Murede brandkamme skal have vandrette skifter. Brandsektionsvægge skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg og med en højde på mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. På Figur 22 ses en løsning med brandkam. Det bemærkes, at hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8 på den ene eller begge sider af væggen, skal brandkammen føres op i en sådan højde, dog på mindst 0,5 m, at der opnås en vandret afstand på mindst 5 m mellem tagfladerne, jf. Figur 21. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 73

74 Figur 21: Udførelse af brandkam hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1: Brandkammen kan erstattes med en sikring af tagkonstruktionen langs brandsektionsvæggen (brandkamserstatning). Sikringen skal udføres som bygningsdel mindst klasse REI 60 [bærende, adskillende BD-bygningsdel 60] i et 5 m bredt bælte uden åbning, herunder ventilationsåbninger, af nogen art. Der skal anvendes ubrændbar isolering samt tagdækning af brandmæssigt egnet materiale. Hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8, skal bæltets bredde svare til en vandret afstand på 5 m fra brandsektionsvæggen. Brandkamserstatningen skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placeringen i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. Sikringen kan udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60 [ikke bærende, adskillende BDbygningsdel 60], men det 5 m brede bælte skal da udføres på begge sider af brandsektionsvæggen (dobbelt brandkamserstatning). I begge tilfælde skal brandsektionsvæggen føres helt op og i tæt forbindelse med den yderste tagdækning. Brandkammen kan erstattes med en sikring af tagkonstruktionen langs brandsektionsvæggen (brandkamserstatning). Sikringen skal udføres som bygningsdel mindst klasse REI 60 [bærende, adskillende BD-bygningsdel 60] i et 5 m bredt bælte uden åbning, herunder ventilationsåbninger af nogen art, jf. Figur 22. Der skal anvendes ubrændbar isolering samt tagdækning af brandmæssigt egnet materiale, som er defineret nedenfor. Brandkamserstatningen skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placeringen i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. Figur 22: Illustration af løsning med brandkam og brandkamserstatning. Hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8, skal bæltets bredde svare til en vandret afstand på 5 m fra brandsektionsvæggen, jf. Figur 23. Sikringen kan udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60 [ikke bærende, adskillende BDbygningsdel 60], men det 5 m brede bælte skal da udføres på begge sider af brandsektionsvæggen (dobbelt brandkamserstatning), jf. Figur 24. Side 74 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

75 Figur 23: Udførelse af brandkamserstatning hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8. Sikringen skal udføres som mindst REI 60 (bærende, adskillende BD-bygningsdel 60). Figur 24: Udførelse af brandkamserstatning hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8. Sikringen skal udføres som mindst EI 60 (ikke bærende, adskillende BD-bygningsdel 60). I begge tilfælde skal brandsektionsvæggen føres helt op og i tæt forbindelse med den yderste tagdækning. Brandmæssigt egnet materiale. Tagdækning på brandkamserstatninger skal udføres med tagdækning i brandmæssigt egnet materiale. Ved en tagdækning forstås i denne sammenhæng en tagkonstruktions øverste lag. Kravet anses som opfyldt, såfremt der enten anvendes tagdækning af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] eller andre tagdækninger, hvis det ved seks prøvninger efter DS/INSTA Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 75

76 413 ( Brandprøvning. Tagdækninger. Brandspredning ) tre prøvninger med lufthastighed 2 m/s og tre prøvninger med lufthastighed 4 m/s påvises, at tagdækningen er svagt brandudbredende. Dokumentation bør foreligge i form af prøvningsrapport eller udtalelse fra et dansk eller udenlandsk akkrediteret brandlaboratorium. Ved svagt brandudbredende forstås - at der i tagdækningen, i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel for 2 m/s- som for 4 m/s-prøvningerne), ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen), som er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum, - at der i underlaget, i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel for 2 m/s- som for 4 m/s-prøvningerne), ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen), som er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum, og - at længden af beskadigelsen, såvel i tagdækningen som i underlaget for hver af de seks prøvninger er mindre end 550 mm regnet fra brandkildens centrum. Ved beskadigelse af et materiale forstås såvel deformering som smeltning og forkulning af materialet. Misfarvning af et materiale betragtes ikke som beskadigelse af materialet. Hvis en tagdækning består af flere lag, (f.eks. af tagpap og/eller tagfolier), er det en forudsætning, at lagene ligger umiddelbart ovenpå hinanden uden hulrum imellem de enkelte lag Ved bygninger med forskellige bygningshøjder finder punkt anvendelse Særlige foranstaltninger mod brandsmitte Hvis der ved en brandsektionsvæg er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge og tage ved vinklen sikres således, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand på mindst 5 m ved brandsektionsvæggen, jf. punkterne og Hvis der ved en brandsektionsvæg er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge og tage ved vinklen sikres således, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand på mindst 5 m ved brandsektionsvæggen. Mulighed for vinkelsmitte vil normalt være til stede, når vinklen mellem ydervæggene er mindre end 135. Side 76 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

77 Figur 25: Eksempler på sikring mod vinkelsmitte i ydervægge. Hvis der ved en brandsektionsvæg er forskellige bygningshøjder, skal der sikres mod brandsmitte i overensstemmelse med én af følgende bestemmelser: a) Den højere brandsektions ydervæg og tag over den lavere brandsektions tag skal sikres i overensstemmelse med punkterne og Punkterne og finder dog ikke anvendelse, når den højere bygnings tag er mere end 5 m over den lavere bygnings tag. b) Den lavere brandsektions tag skal udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 [adskillende BS-bygningsdel 60] uden åbning af nogen art inden for en afstand på mindst 5 m fra den højere brandsektion. Der skal anvendes ubrændbar isolering samt tagdækning af brandmæssigt egnet materiale. De bærende konstruktioner, der understøtter dette bælte, skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 60 [BD-bygningsdel 60]. Hvis der ved en brandsektionsvæg er forskellige bygningshøjder, skal der sikres mod brandsmitte ( høj-lav smitte ) i overensstemmelse med forskrifterne. I de følgende figurer er sikring mod højlav smitte illustreret. Figur 26: Sikring mod høj-lav brandsmitte, hvor den højere bygnings tag er mindre end eller lig Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 77

78 med 5 m over den lavere bygnings tag. Løsning med brandkam. Figur 27: Sikring mod høj-lav brandsmitte, hvor den højere bygnings tag er mindre end eller lig med 5 m over den lavere bygnings tag. Løsning med brandkamserstatning. Der henvises til vejledningens afsnit om brandkamserstatning for udførelse af tagdækning i brandmæssigt egnet materiale. Figur 28: Sikring mod høj-lav brandsmitte, hvor den højere bygnings tag er større end 5 m over den lavere bygnings tag. Ingen krav om brandkam eller brandkamserstatning. Figur 29: Sikring mod høj-lav brandsmitte, hvor sikringen er udført på den lavere brandsektions Side 78 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

79 tag. Der henvises til vejledningens afsnit om brandkamserstatning for udførelse af tagdækning i brandmæssigt egnet materiale. Døråbninger, herunder til det fri, fra brandsektioner med oplag af brandfarlige væsker skal forsynes med mindst 5 cm høje, tætte tærskler. Tærskelhøjden skal forøges, hvis dette er nødvendigt for at hindre udflydning af en væskemængde svarende til rumindholdet af den største beholder i brandsektionen. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at der ikke etableres tærskler, hvis muligheden for udflydning af væske udelukkes ved anbringelse af beholdere m.v. i væsketætte bassiner af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], eller hvis der træffes andre foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn er tilstrækkelige. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at der ikke etableres tærskler, hvis muligheden for udflydning af væske udelukkes ved anbringelse af beholdere m.v. i væsketætte bassiner af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], eller hvis der træffes andre foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn er tilstrækkelige, f.eks. gulv med fald til dedikeret afløb eller opsamlingstank. Bemærk at der kan være bestemmelser i miljøreglerne, der ikke tillader egentlige gulvafløb med forbindelse til kloaknettet. Såfremt der etableres ventilationsåbninger i ydervægge, skal disse anbringes i en højde, der mindst svarer til overkanten af dørtærskelen, jf. punkt Hvis der er udnyttelige etager med ydervægsåbninger over brandsektioner med oplag af kategori A-væske, skal brandsektionernes døre til det fri udføres som dør mindst klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Hvis etageadskillelser mod uudnyttelige tagrum er ringere end bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], skal brandsektionsvæggen føres op gennem tagrummet og afsluttes, som angivet i punkterne Transportåbninger Transportåbninger skal forsynes med døre eller lemme som mindst klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BSdør 60]. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog tillade, at der foretages udskæringer i dørene eller lemmene, hvis følgende krav er opfyldt: a) Transportåbningerne skal være placeret med overkanten lavere end 2/3 af rumhøjden. b) Mellemrummene mellem udskæringerne og transportorganerne må ikke være større, end der kræves for, at dørene eller lemmene lukker pålideligt. c) Der skal etableres slukningsanlæg, som beskytter mod brandspredning gennem mellemrummene mellem udskæringerne og transportorganerne. Transportåbninger skal opfylde punkt Transportåbninger skal som udgangspunkt lukkes med dør mindst klasse EI2 60-C A2-s1,d0 [BSdør 60]. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at der foretages udskæringer i dørene eller lemmene på visse betingelser: a) Transportåbningerne skal være placeret med overkanten lavere end 2/3 af rumhøjden, jf. Figur 30. Hermed vurderes b) risikoen for røgspredning i større omfang at være begrænset. c) Der må ikke være større mellemrum mellem udskæring og transportorgan, end at dørene eller lemmene lukker pålideligt. d) Ved pålidelig lukning forstås bl.a., at små deformationer og lign. ikke må medføre, at dørene eller lemmene eksempelvis hænger. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 79

80 c) Der skal etableres et slukningsanlæg, som beskytter mod brandspredning gennem transportåbningen. Dette kan f.eks. være et sprinkleranlæg, der er særligt beregnet til sikring af objekter eller flader (vinduessprinkling) Dørene eller lemmene skal forsynes med automatiske branddørlukningsanlæg. Ved lukning skal transportorganerne standse i en stilling, hvor transporterede emner ikke blokerer lukningen. I begge brandsektioner skal der på hensigtsmæssige steder opsættes nødafbrydere, som lukker dørene eller lemmene og standser transportorganerne, som angivet i punkt Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres i overensstemmelse med punkt Flugtveje og udgange Fra enhver brandsektion skal der være mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt til det fri i terrænhøjde og med udgange placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender. For brandsektioner på indtil 50 m² er der dog kun krav om 1 flugtvej, hvis denne fører direkte til det fri i terrænhøjde Der må intet sted i en brandsektion, herunder indskudt etage, være over 25 m til nærmeste udgang, når der ikke tages hensyn til indretning. Hvor den faktiske afstand pga. placering af oplag, opstilling af reoler, maskiner e.l. overstiger 30 m målt i ganglinie, skal der etableres yderligere udgange I brandsektioner med oplag, hvor der kan forekomme farlig eksplosiv atmosfære, skal udgange og døre i flugtveje åbne i flugtretningen. Fra enhver brandsektion skal der være mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt til terræn i det fri og med udgange placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender. I brandsektioner på indtil 50 m 2 med oplag er der dog kun krav om 1 flugtvej, hvis denne fører direkte til det fri i terrænhøjde, jf. punkterne og Der må intet sted i en brandsektion, herunder indskudt etage, være over 25 m til nærmeste udgang, når der ikke tages hensyn til indretning. Hvor den faktiske afstand pga. placering af oplag, opstilling af reoler, maskiner el.lign. overstiger 30 m målt i ganglinie, skal der etableres yderligere udgange. Denne bestemmelse skalsikre, at den aktuelle indretning ikke medfører for store afstande til nærmeste udgang. Princippet er illustreret i Figur 32, som viser en indretning, hvor både 25 og 30 m reglen er opfyldt. Bemærk at i brandsektioner, hvor der kan forekomme farlig eksplosiv atmosfære, skal udgange og døre i flugtveje åbne i flugtretningen. Side 80 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

81 Figur 32: Indretning hvor både 25 og 30 m reglen er opfyldt Konstruktive forhold Generelle bestemmelser Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede konstruktion i brandmæssig henseende ikke er ringere, end hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen. Bærende bygningskonstruktioner m.v Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygninger med oplag af kategori A-væske, skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygninger på indtil 600 m², der er fritliggende, kan dog udføres, som angivet i punkt Bærende konstruktioner omfatter, bl.a. vægge, søjler, bjælker, etagedæk mv. En spærkonstruktion er også en bærende konstruktion, hvis den har indflydelse på andre bærende konstruktionselementers stabilitet, eller hvis kollaps af spærkonstruktionen medfører risiko for progressivt kollaps. Der må ikke kunne opstå bæreevnesvigt af bærende konstruktioner inden for det givne tidsrum (30 min eller 60 min). Konstruktionerne skal kunne bevare den krævede bærende funktion, selvom sekundære konstruktioner svigter på et tidligere tidspunkt, ellers må de sekundære konstruktioner brandsikres til et tilsvarende niveau som de bærende konstruktioner Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygninger på indtil 600 m 2 med andre oplag af brandfarlige væsker, end nævnt i punkt , skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 30 [BD-bygningsdel 30]. Der stilles dog ingen krav til brandmodstandsevnen for de bærende konstruktioner i bygninger med let tagkonstruktion, såfremt der etableres brandventilationsanlæg i overensstemmelse med punkt Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygninger på over 600 m 2 med andre oplag af brandfarlige væsker, end nævnt i punkt , skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 60 [BD-bygningsdel 60]. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 81

82 Ved en let tagkonstruktion forstås i denne forbindelse en isoleret eller uisoleret tagkonstruktion (med eller uden loftbeklædning mod rummet) og med tagdækning af, f.eks. tagpap på ubrændbart underlag, profileret metalplade, fibercementplade eller aluminiumsplade En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], når etageadskillelsen er større end 150 m 2. Vægge og overflader Ydervægge skal udføres som mindst: a) Bygningsdel klasse (R)EI 60 [BD-bygningsdel 60] ved brandsektion mellem 600 m 2 og m² i 1-etages bygninger. b) Bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] ved brandsektion på over m² i 1- etages bygninger. c) Bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] ved bygning med mere end 1 etage samt ved oplag af kategori A-væske Udvendige vægoverflader på bygninger med mere end 1 etage og udvendige vægoverflader ved brandsektioner på over 600 m² i 1-etages bygninger skal udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Indvendige væg- og loftoverflader skal udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. I 1-etages bygning med andre oplag af brandfarlige væsker end af kategori A-væske, kan overflader på vægge til en højde på 2,5 m over gulv dog udføres som beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] i sådanne tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor. I brandsektioner, hvor der ikke anvendes kategori A-væske, kan det tillades, at der anvendes en beklædning klasse K 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] i stedet for en beklædning klasse K 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], såfremt der er et velbegrundet behov herfor. Et sådant behov kan f.eks. opstå, hvor risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold bevirker, at overflader svarende til beklædning klasse K 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] vil være uhensigtsmæssige Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i vægge, hvis isoleringsmaterialet på alle sider er afdækket med bygningsdel mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Punkt skal overholdes. Tage Tagdækning skal være som tagdækning klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning]. Taget kan dog udføres med ovenlys som angivet i bygningsreglementet Brændbar tagdækning skal anbringes på et mindst 25 mm tykt underlag af materiale klasse B- s1,d0 [klasse A materiale] med øvre brændværdi på max. 3,0 MJ/kg. Brændbare isoleringsmaterialer med såvel brændbar som ubrændbar tagdækning må kun anvendes på underlag af adskillende bygningsdel mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca m² tagflade, jf. i øvrigt punkterne og b. Fremgår det ubrændbare bælte ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med punkt Brændbare isoleringsmaterialer med såvel brændbar som ubrændbar tagdækning, må kun anvendes på underlag af adskillende bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], se Side 82 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

83 Figur 33 nedenfor, og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca m² tagflade. Figur 33: Brændbar isolering i tag på underlag af EI 60 A2-s1,d0. Såfremt det ubrændbare bælte ikke tydeligt fremgår af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen kræve en markering. Det normalt anvendte symbol er en halvmåne. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. 3.7 Afstandsforhold Afstand til naboskel, vej og sti Brandsektioner på indtil 600 m² skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte på mindst Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 83

84 a) 2,5 m, hvis de udvendige vægoverflader svarer til mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], eller b) 5 m, hvis de udvendige vægoverflader er ringere end beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Brandsektioner på over 600 m² med andre oplag af brandfarlige væsker end af kategori A- væske skal have en afstand på mindst 5 m til naboskel samt til vej- og stimidte Brandsektioner på over 600 m² med oplag af kategori A-væske skal have en afstand på mindst 10 m til naboskel samt til vej- og stimidte Oplag i det fri på højst oplagsenheder skal have en afstand på mindst 2,5 m til naboskel samt vej- og stiskel Oplag i det fri på mellem og oplagsenheder skal have en afstand på mindst 5 m til naboskel samt til vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel Oplag i det fri på over oplagsenheder skal have en afstand på mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel Afstandskravet til naboskel samt til vej- og stimidte for bygninger kan nedsættes til 2,5 m ved etablering af brandsektionsvæg, der opfylder bestemmelserne i afsnit Afstandskravet til naboskel samt til vej- og stimidte for oplag i det fri kan halveres, dog ikke til mindre end 2,5 m, ved etablering af en flammeskærm efter reglerne i punkt Flammeskærmen må ikke placeres nærmere end 2,5 m fra naboskel samt vej- og stiskel. Afstandskrav til naboskel samt til vej- og stimidte for bygninger med produktionsafsnit og for bygninger med oplag kan nedsættes til 2,5 m ved etablering af brandsektionsvæg i overensstemmelse med kravene i afsnittene om brandsektionsadskillelse i kapitlerne om brandsektioner. For oplag i det fri kan afstandskravet til naboskel samt til vej- og stimidte halveres, dog ikke til mindre end 2,5 m, ved etablering af en flammeskærm. Flammeskærmen må ikke placeres nærmere end 2,5 m fra naboskel samt vej- og stiskel. For udførelse af flammeskærm se nedenfor. En flammeskærm skal være lodretstående og udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60-M A2-s1,d0 [tung BS-væg 60] uden åbninger. Flammeskærmen skal udformes således, at der fremkommer en efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn forsvarlig brandmæssig adskillelse. For at sikre stabilitet af konstruktionen bør flammeskærmen udføres iht. gældende last- og konstruktionsnormer. En flammeskærm kan udføres af et betonelement, der opfylder kravene til en konstruktion klasse EI 60-M A2-s1,d0, og såfremt nedenstående iagttages ved udformningen og opsætningen, anses der at være tilvejebragt en forsvarlig brandmæssig adskillelse: Flammeskærmen skal mindst være 0,5 m højere end sigtelinien mellem overkant af produktionsapparat/oplag og overkant af det andet objekt, der kan ske brandspredning fra/til, jf. Figur 42. Flammeskærmen skal have en længde, der i hver side er mindst 0,5 m længere end sigtelinien mellem produktionsafsnittet eller oplaget og det andet objekt, jf. Figur 43. Flammeskærmen skal være ubrudt, og der må ikke være rørgennemføringer og lign. i flammeskærmen. Flammeskærme kan udgøre en del af bassinkanter, under hensyntagen til muligheden for slukningsarbejde og køling af tanke mm. I forbindelse med udførelse og placering af en flammeskærm skal der tages højde for vinkelsmitte. Side 84 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

85 Figur 42: Højde på flammeskærm, 0,5 m højere end sigtelinie. Bygningen har fladt tag. Figur 43: Længde på flammeskærm, 0,5 m længere end sigtelinierne. Indbyrdes afstandsforhold Produktionsafsnit og oplag, der er omfattet af disse forskrifter, samt bygninger og oplag m.v., der er omfattet af andre bestemmelser i brandlovgivningen, skal på samme grund placeres således i forhold til hinanden, at den indbyrdes afstand mindst svarer til summen af de afstande, de hver især skal have til naboskel. Det indbyrdes afstandskrav bortfalder dog, såfremt der i forbindelse med en bygning etableres brandsektionsadskillelse inden for den krævede afstand og i overensstemmelse med underafsnit Placeres bygninger, oplag m.v. således, at den indbyrdes afstand er mindre end 5 m, skal bestemmelserne i punkterne om brandsmitte overholdes. Indbyrdes afstandskrav findes som hovedprincip ved at addere de pågældende objekters (bygning, brandsektion, produktion, oplag i det fri mv.) afstandskrav til naboskel, jf. tabel 3. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 85

86 Denne beregningsform omtales også som sumreglen. Figur 35 illustrerer princippet. Figur 35: Princip for fastlæggelse af indbyrdes afstandskrav (sumregel). Nedenstående eksempler viser fastlæggelsen af det indbyrdes afstandskrav ud fra afstandskravene til naboskel. Eksempel 1: Brandsektion indtil 600 m 2 med udvendig overflade svarende til mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] 2,5 m Brandsektion indtil 600 m 2 med udvendig overflade svarende til mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] Den indbyrdes afstand (sumregel) + 2,5 m 5,0 m Eksempel 2: Den indbyrdes afstand (sumregel) 7,5 m Brandsektion indtil 600 m 2 med udvendig overflade svarende til mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] Brandsektioner over 600 m 2 med andet end kategori A-væske Den indbyrdes afstand (sumregel) 2,5 m + 5,0 m 7,5 m Figur 36: Et eksempel, hvor det indbyrdes afstandskrav er opfyldt. Side 86 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

87 Det indbyrdes afstandskrav mellem objekter på samme grund kan i de fleste tilfælde nedsættes eller bortfalde, såfremt der etableres en brandsektionsvæg, eller der etableres en flammeskærm mellem objekterne, jf. nedenfor. Det indbyrdes afstandskrav mellem objekter kan i de fleste tilfælde bortfalde, såfremt der i forbindelse med en bygning etableres brandsektionsadskillelse inden for den krævede afstand. I Figur 37 og Figur 38 ses eksempler på bortfald eller nedsættelse af den indbyrdes afstand. Figur 37: Eksempel på bortfald af den indbyrdes afstand, ved oplag mod bygning, ved etablering af brandsektionsadskillelse inden for den krævede afstand. Den krævede afstand svarer til den indbyrdes afstand fundet vha. sumreglen. I figuren til venstre skal der ikke etableres sikring mod brandsmitte i gavlen, da afstanden overstiger 5 m. I figuren til højre er der vist sikring mod brandsmitte i gavlen, idet brandsektionsadskillelsen er videreført til en afstand af 0,5 m fra bygningens ydervæg. Der er udført en brandkam, idet afstanden fra oplaget til taget er mindre end 5 m. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 87

88 Figur 38: Nedsættelse af den indbyrdes afstand ved oplag mod bygning ved etablering af brandsektionsadskillelse i facaden inden for den krævede afstand (i dette eksempel 7,5 m). Sikring af tag og særlige foranstaltninger mod brandsmitte på gavl-væggen skal kun ske, når den indbyrdes afstand er mindre end 5 m. Placeres bygninger, oplag m.v. således, at den indbyrdes afstand er mindre end 5 meter, skal bestemmelserne om Brandsektionsvæg - forbindelse med tag og Særlige foranstaltninger mod brandsmitte overholdes. Se Figur 39. Figur 39: Den krævede indbyrdes afstand er ikke opfyldt mellem to bygninger. Der skal derfor etableres brandsektionsadskillelse, og i en afstand af mindst 5 m skal der i dette eksempel endvidere ske sikring af tag og ydervæg Det indbyrdes afstandskrav for produktionsafsnit i det fri og oplag i det fri eller bygning kan nedsættes til 5 m, hvis der opføres en lodret stående flammeskærm udført som bygningsdel mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-væg 60] uden åbninger. Flammeskærmen skal udformes således, at der fremkommer en efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn forsvarlig brandmæssig adskillelse. Det indbyrdes afstandskrav for produktionsafsnit i det fri og oplag i det fri eller bygning kan nedsættes til 5 m, hvis der opføres en lodretstående flammeskærm. Se krav til flammeskærm Side 88 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

89 nedenfor. En flammeskærm skal være lodretstående og udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60-M A2-s1,d0 [tung BS-væg 60] uden åbninger. Flammeskærmen skal udformes således, at der fremkommer en efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn forsvarlig brandmæssig adskillelse. For at sikre stabilitet af konstruktionen bør flammeskærmen udføres iht. gældende last- og konstruktionsnormer. En flammeskærm kan udføres af et betonelement, der opfylder kravene til en konstruktion klasse EI 60-M A2-s1,d0, og såfremt nedenstående iagttages ved udformningen og opsætningen, anses der at være tilvejebragt en forsvarlig brandmæssig adskillelse: Flammeskærmen skal mindst være 0,5 m højere end sigtelinien mellem overkant af produktionsapparat/oplag og overkant af det andet objekt, der kan ske brandspredning fra/til, jf. Figur 42. Flammeskærmen skal have en længde, der i hver side er mindst 0,5 m længere end sigtelinien mellem produktionsafsnittet eller oplaget og det andet objekt, jf. Figur 43. Flammeskærmen skal være ubrudt, og der må ikke være rørgennemføringer og lign. i flammeskærmen. Flammeskærme kan udgøre en del af bassinkanter, under hensyntagen til muligheden for slukningsarbejde og køling af tanke mm. I forbindelse med udførelse og placering af en flammeskærm skal der tages højde for vinkelsmitte. Figur 42: Højde på flammeskærm, 0,5 m højere end sigtelinie. Bygningen har fladt tag. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 89

90 Figur 43: Længde på flammeskærm, 0,5 m længere end sigtelinierne. 3.8 Brandslukningsmateriel Ved oplagssted på over 50 m 2 for mere end 800 oplagsenheder skal der installeres vandfyldte slangevinder i et omfang, så hele oplagsstedet er dækket Vandfyldte slangevinder skal anbringes i en sådan afstand fra oplagsstedet, at de kan betjenes hurtigt og sikkert, dog mindst 10 m Vandfyldte slangevinder kan for oplag i det fri erstattes af en anden slukningsmulighed baseret på en ikke-vandfyldt slange med monteret strålerør. Installationen skal være udformet således, at den på samme måde som en vandfyldt slangevinde tilgodeser kravet til tilstrækkelig slukningsevne og umiddelbar funktionsdygtighed. Udformningen og placeringen skal godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Funktionskravet anses normalt for opfyldt, såfremt der anvendes 2 slanger (f.eks. i kurv) med strålerør, tilsluttet vandledninger, der er frostsikret. Vandydelsen skal være mindst 40 l/min og med en effektiv kastelængde på mindst 10 m. Der skal være tilstrækkelig vandforsyning til samtidig brug af mindst 2 strålerør. 3.9 Brandtekniske installationer Brandventilationsanlæg Brandsektioner på over 600 m 2 skal forsynes med brandventilationsanlæg, jf. dog punkt Brandsektioner på over 600 m2 skal forsynes med et brandventilationsanlæg, som kan skabe tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand. Dog skal der også etableres brandventilation i sektioner indtil 600 m2 i de tilfælde, hvor de bærende konstruktioner udføres uden krav til brandmodstandsevnen, jf. punkterne , og i forskrifterne. Ved etableringen af et brandventilationsanlæg skal det iagttages, at: a) der inden for et brandforløb på 60 minutter ikke sker brandudbredelse ved strålevarme fra røglaget, b) redningsberedskabets indsats kan gennemføres forsvarligt, c) bygningsdelene bevarer deres brandmodstandsevne, Side 90 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

91 d) ejendom i størst muligt omfang sikres, og e) risikoen for skade på personer og miljøet formindskes mest muligt. Ved bestemmelse af tilstrækkeligt brandventilation kan Beredskabsstyrelsens vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen anvendes Brandventilationsanlægget skal kunne skabe tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand. Det skal iagttages, at a) der inden for et brandforløb på 60 minutter ikke sker brandudbredelse ved strålevarme fra røglaget, b) redningsberedskabets indsats kan gennemføres forsvarligt, c) bygningsdelene bevarer deres brandmodstandsevne, d) ejendom i størst muligt omfang sikres, og e) risikoen for skade på personer og miljøet formindskes mest muligt. Brandslukningsanlæg Brandsektioner på over m 2 skal forsynes med et automatisk brandslukningsanlæg med alarmoverførsel til redningsberedskabet. Brandalarmanlæg Brandsektioner på over m 2 skal udføres med et automatisk brandalarmanlæg. Såfremt brandsektioner er forsynet med et automatisk brandslukningsanlæg med alarmoverførsel til redningsberedskabet, kan automatisk brandalarmanlæg udelades Ordensregler Generelle bestemmelser Parkering af motorkøretøjer, herunder trucks, uden for driftstiden samt opladning af motorkøretøjer må kun ske på steder, der af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) er godkendt til dette formål. Garagering må ikke ske i rum med oplag af brandfarlige væsker. Ved anvendelse af motorkøretøjer, herunder trucks, samt garagering og indretning af ladeområder kan der tages udgangspunkt i kravene i Brandteknisk vejledning nr. 21, Anvendelse af motorredskaber, herunder truck i erhvervsvirksomheder, udsendt af Dansk Brand og sikringsteknisk Institut. Et køretøj, der klargøres med henblik på lakering, skal ikke opfattes som værende garageret, men derimod som et emne i produktion Personalet skal instrueres om de brandfarlige væskers egenskaber med hensyn til brand- og eksplosionsfare Personalet skal instrueres om placering og brug af brandslukningsmateriellet Det skal ved aflåsning eller på anden måde sikres, at uvedkommende hindres adgang til oplaget Oplagsstedet skal holdes rent og ryddeligt På oplagssteder for indtil oplagsenheder må der ud over beholdere med brandfarlige væsker og den for opbevaringen nødvendige emballage, som f.eks. papkasser og paller, alene oplagres uantændeligt materiale og beholdere med ikke brændbare væsker. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 91

92 På oplagssteder for mere end oplagsenheder må der ikke findes andet end beholdere med brandfarlige væsker og den for opbevaringen nødvendige emballage, som f.eks. papkasser og paller Letantændelig vegetation skal fjernes ved oplag i det fri. Skiltning Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild på følgende steder: a) I selve afsnittet med oplag af brandfarlige væsker samt udvendigt på alle døre hertil. b) Ved oplagssteder for brandfarlige væsker i det fri. Formålet med bestemmelsen er at forhindre antændelse af brandfarlige væsker og ikke at sikre mod eksplosioner. Branddøre Selvlukkemekanismen må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdes i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler e.l Branddøre skal på begge sider være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: "BRANDDØR - holdes lukket" Branddøre, der fastholdes i åben stilling ved hjælp af automatisk branddørlukningsanlæg, skal hver dag lukkes ved arbejdstids ophør og skal være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: BRANDDØR lukkes ved arbejdstids ophør og ved brand. Flugtveje Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde Maskinopstilling m.v. og oplagring skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtveje, herunder udgange, der ikke benyttes i den daglige drift Udgange skal i flugtretningen let kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Brandtekniske installationer Brandtekniske installationer skal kontrolleres og vedligeholdes af en kvalificeret virksomhed, så de er pålidelige i hele installationernes levetid, jf. dog punkt Automatisk sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en inspektionsvirksomhed, der er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC til inspektion af anlæg udført efter den pågældende installationsstandard eller norm, for at sikre, at kravene i standarden eller normen til stadighed er tilgodeset. Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Andre brandslukningsanlæg end automatisk sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en kvalificeret virksomhed. Drift, kontrol (inspektion) og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer skal foretages, så de er pålidelige i hele installationernes levetid. Dette kan gøres efter principperne i Dansk Brand og Sikringsteknisk Instituts retningslinier , eller andre anerkendte normer eller Side 92 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

93 standarder, der i samme grad tilgodeser de hensyn, der ligger bag retningslinierne Vedligeholdelse og kontrol af brandtekniske installationer skal foretages af en kvalificeret virksomhed. En virksomhed anses for at være kvalificeret, når den kan dokumentere at have erfaring inden for den pågældende installationsstandard eller -norm. Er der til virksomheden tilknyttet en person, som er certificeret inden for den pågældende installationsstandard eller -norm, som anlægget er udført i henhold til, anses virksomheden som kvalificeret. Automatisk sprinkleranlæg skal dog mindst én gang om året inspiceres af en inspektionsvirksomhed. Andre brandslukningsanlæg end automatisk sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en kvalificeret virksomhed. Personcertificering kan foretages af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK eller et andet akkrediteringsorgan, der er underskriver af en af European co-operation for Accreditation (EA) eller International Accreditation Forum (IAF) etableret multilateral aftale om gensidig anerkendelse inden for området personcertificering Der skal føres logbog, hvori alle væsentlige begivenheder indføres, herunder frakobling, konstaterede fejl, reparation, dato for udført egenkontrol og funktionsafprøvning. Logbogen skal opbevares på virksomheden i minimum 5 år og forevises på forlangende ved brandsyn. 4 Oplag i emballage større end 450 liter og tanke samt salgs-, forbrugs- og depottankanlæg 4.1 Anvendelsesområde Bestemmelserne i dette kapitel omfatter oplag i bygninger og i det fri af brandfarlige væsker i emballager med et rumindhold større end 450 liter og tanke Følgende oplag er undtaget fra bestemmelserne i afsnit 4.2 og afsnittene : a) Oplag på højst 25 oplagsenheder, jf. dog litra b og c. b) Oplag på højst 120 oplagsenheder, som udelukkende omfatter væsker af klasse III, jf. dog litra c. c) Oplag af væsker af klasse III i jorddækkede tanke. Undtagelserne i litra a og b finder dog ikke anvendelse på oplag i emballager eller tanke af plast. To eller flere oplag på samme grund betragtes som et oplag, medmindre de er adskilt i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser i underafsnit , er fritliggende i overensstemmelse med afstandsreglerne i punkt , 1. pkt., og punkt eller er adskilt med flammeskærme i overensstemmelse med punkt Generelle bestemmelser Tankanlæg til brandfarlige væsker skal være udført som angivet i afsnit 4.3 eller godkendes af Beredskabsstyrelsen, jf. dog punkterne Oplag på højst 50 oplagsenheder i indendørs tanke af plast kan etableres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), når oplaget placeres, indrettes og benyttes i overensstemmelse med afsnit Oplag på højst 50 oplagsenheder i overjordiske tanke af plast kan etableres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), når oplaget placeres, indrettes og benyttes i Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 93

94 overensstemmelse med afsnit Følgende oplag må kun etableres med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse: a) Indendørs oplag på højst oplagsenheder i emballager eller tanke, bortset fra tanke omfattet af punkterne , jf. dog punkterne og b) Oplag i det fri af højst oplagsenheder i emballager eller overjordiske tanke samt de til oplaget knyttede forhold vedrørende påfyldning af tanke, jf. afsnit 4.10, salgs- og forbrugstankanlæg, jf. afsnit 4.11, og depottankanlæg, jf. afsnit 4.12, bortset fra tanke omfattet af punkterne , jf. dog punkterne og c) Oplag af væsker af klasse I og II i jorddækkede tanke Oplagene skal placeres, indrettes og benyttes i overensstemmelse med bestemmelserne i disse tekniske forskrifter. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan godkende andre vilkår, end de i punkterne og afsnittene 4.4, 4.6 og nævnte. De af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) godkendte vilkår skal sikre, at de i punkt indeholdte hensyn tilgodeses i mindst samme omfang som ved anvendelse af forskrifterne Indendørs oplag på mere end oplagsenheder i emballager eller tanke, oplag i det fri på mere end oplagsenheder i emballager eller overjordiske tanke samt de til oplaget knyttede forhold vedrørende påfyldning af tanke, jf. afsnit 4.10, salgs- og forbrugstankanlæg, jf. afsnit 4.11, og depottankanlæg, jf. afsnit 4.12, må kun etableres med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse og på vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen Oplag på mere end 50 oplagsenheder af klasse III-væsker i indendørs eller overjordiske tanke af plast må kun etableres med Beredskabsstyrelsens tilladelse Plasttanke må kun anvendes til væsker af klasse III og til højst 120 oplagsenheder Rørgrave samt hulrum under udleveringsstandere, pumpeøer og lignende områder med kategori A-væske, skal fyldes med sand eller andet tilsvarende fyldmateriale for at forhindre tilstedeværelse af eksplosionsfarlige blandinger. Dette krav gælder dog ikke tankbrønde, koblingsbrønde og standergruber, hvor der i henhold til anden lovgivning skal foretages inspektion af rør, udstyr m.v. Rørgrave samt hulrum under udleveringsstandere, pumpeøer og lignende områder med kategori A-væske, skal fyldes med sand eller andet tilsvarende fyldmateriale for at forhindre tilstedeværelse af eksplosionsfarlige blandinger. Dette krav gælder dog ikke tankbrønde, koblingsbrønde og standergruber, hvor der i henhold til anden lovgivning skal foretages inspektion af rør, udstyr mv. Åbne rør eller velventilerede rørgrave, hvor eksplosionsfarlige blandinger ikke er til stede, er ikke omfattet er bestemmelsen. Fyldningen med sand eller lignende skal ske således, at der ikke forekommer større sammenhængende volumener, som ikke er fyldt. Ved større sammenhængende volumener forstås, at der ikke må være mulighed for, at de eksplosionsfarlige blandinger kan vandre i rørgrave eller lignende i forbindelse med et tankanlæg. På en tankstation må der f.eks. ikke være mulighed for, at de eksplosionsfarlige blandinger kan vandre mellem hulrum under udleveringsstanderne og tankene under jorden. Fyldning med sandsække vil således ikke kunne opfylde kravet om sandfyldning, da der kan forekomme luftlommer omkring sandsækkene. Åbne rør eller vel ventilerede rørgrave, hvor eksplosionsfarlige blandinger ikke er til stede, er ikke omfattet er bestemmelsen. Side 94 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

95 Dette er præciseret i vejledningen. Formålet er at forhindre tilstedeværelsen af eksplosionsfarlige blandinger i rørgrave samt hulrum under udleveringsstandere, pumpeøer og lignende områder med kategori A-væske. Efter Beredskabsstyrelsens opfattelse vil sandsække ikke kunne opfylde kravet, da der kan forekomme luftlommer omkring sandsækkene. Ved større sammenhængende volumener skal forstås, at der ikke må være mulighed for, at de eksplosionsfarlige blandinger kan vandre i rørgrave eller lignende i forbindelse med et tankanlæg. På en tankstation må der feks. ikke være mulighed for at de eksplosionsfarlige blandinger kan vandre mellem hulrum under udleveringsstanderne og tankene under jorden Rørgrave og installationskanaler hørende til tankanlæg med kategori A-væske må ikke have forbindelse til bygninger. Rør og kabler skal føres ind i bygninger over terræn eller via gastætte muffer Funktionsdygtigheden af beredskabsinstallationer, herunder vandpumper, manuelle nødstop og tilslutningssteder for redningsberedskabet, må ikke kunne påvirkes i tilfælde af brand. Funktionsdygtigheden af beredskabsinstallationer, herunder vandpumper, manuelle nødstop og tilslutningssteder for redningsberedskabet, må ikke kunne påvirkes i tilfælde af brand. Dette kan opfyldes ved, at de f.eks. anbringes i en sikker afstand fra det pågældende oplag eller anlæg eller beskyttes bag ved en flammeskærm Hvor der skal anvendes specialskum, f.eks. alkoholbestandigt skum, til slukning af brand i brandfarlige væsker, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om oplag af specialskumvæske hos virksomheden Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan bestemme, at brandfarlige væsker, som har andre farlige egenskaber, skal opbevares på nærmere angivne vilkår. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan bestemme, at brandfarlige væsker, som har andre farlige egenskaber, skal opbevares på nærmere angivne vilkår. Som eksempel på sådanne væsker kan nævnes stoffer, som ved brandpåvirkning kan dekomponere på farlig måde eller udvikle giftige, ætsende eller oxiderende dampe, og hvor udbredelsen af såvel væske som dampe skal begrænses mest muligt. 4.3 Udførelse af tankanlæg Generelle bestemmelser Tankanlæg skal være konstrueret således, at oplagring af den væske, som de er beregnet til, sker på betryggende måde Tanke skal være modstandsdygtige over for normale ydre og indre påvirkninger, herunder korrosion. Der skal træffes de nødvendige foranstaltninger således, at korrosion ikke kan forårsage skade på tanken. Alt efter tanktype og hvor tanken opstilles, vil der være forskellige krav til korrosionsbeskyttelse. Opmærksomheden henledes på, at tankanlæg, der anvendes til oplag af olieprodukter, skal udføres i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (olietankbekendtgørelsen). Heraf fremgår krav til korrosionsbeskyttelse. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 95

96 For tankanlæg, der anvendes til oplag af andre brandfarlige væsker end olieprodukter, skal korrosionsbeskyttelsen enten udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i olietankbekendtgørelsen, dog under hensyntagen til den opbevarede væskes egenskaber, eller godkendes af Beredskabsstyrelsen Tanke skal opstilles og understøttes således, at der ikke kan opstå utilsigtede spændinger i rørsystemet og farlige sætninger af tankene Tankanlæg, der anvendes til oplag af olieprodukter, skal udføres i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (olietankbekendtgørelsen). Tankanlæg, der anvendes til oplag af andre brandfarlige væsker end olieprodukter skal: a) udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (olietankbekendtgørelsen), idet dog bekendtgørelsens krav vedrørende isolerende belægning ikke finder anvendelse på indendørs og overjordiske tanke, eller b) godkendes af Beredskabsstyrelsen Armaturer, rørledninger og andet tilbehør skal anbringes på studse, flanger, muffer, halse, eller andre former for forstærkninger Udvendigt isoleringsmateriale på indendørs og overjordiske tanke og rørledninger skal være af materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] Lodretstående tanke skal placeres på understøtninger, som mindst svarer til bygningsdel klasse R 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] Bestemmelserne i punkterne finder ikke anvendelse for indendørs og overjordiske tanke af plast. Udluftning af tanke Tanke skal udluftes til det fri, evt. gennem tryk-vakuum ventil, gennem udluftningsrør med tværsnitsareal af en sådan størrelse, at skadelige over- og undertryk undgås under såvel fyldning som tømning Udluftningsrør skal føres op til en højde af mindst 1 m over terræn, dog kun 0,5 m over terræn for tanke med oplag af klasse III-1 væske. Der skal være god naturlig ventilation omkring udluftningsrøret. Den del af rørene, der er over terræn, skal over alt være synlig og tilgængelig for eftersyn. Som udgangspunkt skal udluftningsrør føres op til en højde af mindst 1 m over terræn, dog kun 0,5 m for tanke med klasse III-væske. Der skal dog ved placering og udførelse af udluftningsrøret tages højde for afstandskrav og en eventuel områdeklassificering som følge af en ATEX-vurdering Udluftningsrør skal have fald mod tanken, idet rørenes frie ender dog kan være nedadvendte Udluftningsrør må ikke kunne afspærres. Tankalarmer må kun anvendes, hvis det i punkt beskrevne nødvendige tværsnitsareal ikke derved formindskes Udluftningen i rørets frie ende skal forsynes med beskyttelsesnet, som ikke må formindske det i punkt nødvendige beskrevne tværsnitsareal Udluftningsrør fra tanke, hvori der kan forekomme antændelige dampe, skal forsynes med en sikring mod flammepassage. Side 96 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

97 Sikringen må ikke formindske det i punkt beskrevne nødvendige tværsnitsareal. Udluftningsrør skal forsynes med sikring mod flammepassage, såfremt der i rørene kan forekomme en blanding af damp og luft, som er antændelig. Kravet skal sikre, at antændelse af dampe ved tankens udluftning, f.eks. som følge af lynnedslag, ikke forårsager en eksplosion i selve tanken. Ved antændelig forstås i denne sammenhæng, at tanken en stor del af tiden vil indeholde en damp-luft blanding med en dampkoncentration mellem nedre og øvre eksplosionsgrænse. Et eksempel, hvor sikring normalt ikke er nødvendig, er benzin, der har så lavt et antændelsesinterval, at dampene vil være i en koncentration over øvre eksplosionsgrænse ved normalt forekommende temperaturer (overkarbureret). For ethanol, der har et væsentligt større antændelsesinterval, vil det derimod som udgangspunkt være nødvendigt med en sikring mod flammepassage. Det er overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere dokumentationen for, at konkrete tryk- /vakuumventiler tillige sikrer mod flammepassage. Det skal dog tilføjes, at bestemmelsen er indføjet for at sikre, at der fremadrettet tages højde for problemstillingen ved anvendelser af brændstoftyper, der kan give anledning til, at der forekommer antændelige dampe i udluftningsrørene, f.eks. brændstoftyper med højt ethanolindhold. Det er Beredskabsstyrelsens opfattelse, at det for blandingsprodukter må bero på en konkret vurdering af de fysiskkemiske egenskaber af de pågældende produkter, herunder eksplosionsgrænserne Udluftningsrør fra tanke med kategori A-væske skal udføres og anbringes på en sådan måde i forhold til bebyggelse m.v., herunder døre, vinduer og andre ydervægsåbninger, at vagabonderende dampe ikke kan antændes eller på anden måde forvolde skade. Niveaukontrol på tanke Tankes fyldningsgrad skal kunne kontrolleres manuelt eller ved automatisk overfyldningssikring med henblik på forebyggelse mod overfyldning, jf. dog punkt Anlæg med overjordiske tanke med et individuelt oplagsvolumen på over 10 m 3 kategori A- væske skal være forsynet med et overfyldningssikringssystem, der er fysisk og elektrisk uafhængigt af det niveaumålingssystem, der rutinemæssigt anvendes til fyldning af tanken til den normale fyldningsgrad. Aktivering af overfyldningssikringssystemet skal resultere i standsning af indpumpning til tanken.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2015!!! Anlæg med overjordiske tanke med et individuelt oplagsvolumen på over 10 m3 kategori A væske skal være forsynet med et overfyldningssikringssystem, der er fysisk og elektrisk uafhængigt af det niveaumålingssystem, der rutinemæssigt anvendes til fyldning af tanken til den normale fyldningsgrad. Aktivering af overfyldningssikringssystemet skal resultere i standsning af indpumpning til tanken. Det anbefales, at der anvendes et automatisk overfyldningssikringssystem, medmindre det ikke vil være muligt pga. risikoen for store trykstød. Det kan f.eks. være i de tilfælde, hvor der er tale om pumpning fra skib til tank. Hvis en aktivering af overfyldningssikringen skal få en ventil til at blokere, vil det medføre nogle meget store trykstød, som kan få store konsekvenser for forbindelsen mellem kaj og skib. I sådanne tilfælde vil et manuelt overfyldningssikringssystem kunne anvendes, hvis pumpningen fra skib til tank stoppes ved alarm/signal fra land til skibet, hvorefter skibet standser pumpningen. Det forudsættes, at overfyldningssikringen er indrettet Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 97

98 således, at den giver alarm, før tanken er helt fyldt, og at der vil være tilstrækkelig tid til at slukke pumperne, inden tanken er fuld. Det anbefales, at overfyldningssikringssystemer designes, benyttes og vedligeholdes, så der opnås et passende sikkerheds- niveau i overensstemmelse med EN Ligeledes anbefales det, at alle elementer i overfyldningssikringssystemer periodisk afprøves i et omfang, så det relevante sikkerhedsniveau i overensstemmelse med EN opretholdes. EN definerer på en overordnet måde et system af 4 sikkerhedsniveauer: SIL1, SIL2, SIL3 og SIL4. Der skal foretages en risikovurdering for at afgøre hvilket niveau, der er relevant for det pågældende sikkerhedssystem. Parametre som anlæggets beliggenhed, driftsintensiteten og måleudstyrets pålidelighed bør indgå i risikovurderingen. Herudover skal Arbejdstilsynets regler overholdes. Der er ikke i bestemmelsen taget stilling til, om standsningen skal foregå manuelt eller automatisk. Beredskabsstyrelsen finder således, at det er muligt at foretage standsningen som beskrevet af OFR. OFR s beskrivelse: Hvis der f.eks. er tale om pumpning fra skib til tank ved en skibsimport til et depot bør det være tilstrækkeligt, at pumpningen stoppes ved alarm/signal fra land til skibet, hvorefter skibet standser pumpningen. Hvis en aktivering af overfyldningssikringen skal få en ventil til at blokere, vil det medføre nogle meget store trykstød, som kan få store konsekvenser for forbindelsen mellem kaj og skib. Overfyldningssikringen er indrettet således, at den giver alarm, før tanken er helt fyldt. Der vil derfor være tilstrækkelig tid til at slukke pumperne, inden tanken er fuld Niveaupejling må ikke ved beskadigelse kunne give anledning til farlig udtrængning af væske. Standglas skal være forsynet med fjederbelastet ventil. Rørledninger Rørledninger, der kan afspærres, skal forsynes med trykaflastningsmulighed Ved underjordiske tanke skal rørledninger være tilsluttet tankens overside over højeste væskestand Lægges rørledninger på noget punkt lavere end højeste væskestand i tanken, skal der anbringes: a) en let tilgængelig afspærringsventil direkte på rørstudsen. I tilfælde, hvor afspærringsventilen ikke kan placeres direkte på rørstudse, skal den placeres så nær denne som muligt, eller b) en fjernbetjent pneumatisk ventil, som er selvlukkende ved manglende tryk. Ved indbyrdes forbundne tanke (tankbatteri) i forbindelse med oliefyringsanlæg skal der dog kun være en ventil på rørledningen til fyret Rørledninger fra tanke skal føres direkte til den brandsektion, hvor væsken skal anvendes eller aftappes. Ved tanken skal rørledningen forsynes med en afspærringsventil. Rørledninger med brandfarlige væsker, der føres gennem brandsektionsafgrænsninger, skal forsynes med afspærringsventiler på begge sider af afgrænsningen umiddelbart ved gennemføringsstedet. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan forlange, at afspærringsventiler, som ikke er let tilgængelige og tydeligt afmærkede, skal lukke automatisk ved brand Processtyringssystemet på virksomheder med anlæg med tanke med et individuelt Side 98 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

99 oplagsvolumen på over 10 m 3 kategori A-væske, hvortil der overføres brandfarlige væsker fra eksterne rørledninger, skal være indrettet, så virksomheden er i stand til at afbryde eller omdirigere en produktstrøm. Ventiler Sikkerhedsmæssigt vigtige ventiler, som f.eks. tankventiler, rørbrudsventiler og trykvakuumventiler, skal være i brandsikker udførelse og i gods af støbestål eller tilsvarende, som tåler chokafkøling med vand uden at sprække.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2015!!! Såfremt sikkerhedsmæssige ventiler er testet i henhold til EN/ISO kan de anses for at opfylde kravet om brandsikker udførelse Sikkerhedsmæssigt vigtige ventiler og tappeudstyr skal være tydeligt mærket og let tilgængeligt i en nødsituation Ventiler, der ofte åbnes, f.eks. til prøveudtagning, skal være selvlukkende. OFR finder, at formuleringen er uklar. Hvad menes der med ofte åbnes. Derudover bør det være tilstrækkeligt med procedure for lukning og en evt. dobbeltlukning i stedet for selvlukning. Beredskabsstyrelsen: Hvad der skal forstås ved ofte vil bero på en konkret vurdering. Beredskabsstyrelsen fastholder kravet om selvlukning, da muligheden for menneskelige fejl herved minimeres Ventiler, der sjældent åbnes, f.eks. til drænering af tank, skal forsegles eller aflåses. Fylde- og aftapningsanordning i tanke til væsker af klasse I og II Påfyldningsrør skal føres ned i nærheden af tankens bund og mindst 15 mm under mundingen på tankens aftapningsrør. Hvor tankens aftapningsrør sidder i bunden af tanken, skal påfyldningsrøret føres så tæt på tankens bund som muligt. Påfyldningsrør skal føres ned i nærheden af tankens bund og mindst 15 mm under mundingen på tankens aftapningsrør. Formålet er at mindske opbygningen af statisk elektricitet som følge af strømmende væske mest muligt. Kravet sikrer, at påfyldningsrørets udløb i tanken er placeret under væskefladen (neddykket). For visse produkter, såsom visse malingsprodukter, er det erfaringsmæssigt ikke hensigtsmæssigt at etablere neddykkede påfyldningsrør, idet der opstår aflejringer og tilstopning af udløbet på påfyldningsrøret. I disse tilfælde kan der som beskrevet i forskriftens punkt søges om tilladelse til en alternativ løsning hos Beredskabsstyrelsen. Et eksempel på en alternativ løsning er en såkaldt svanehals, hvor produktet ledes mod tankvæggen, hvorfra det løber ned ad tankvæggen uden at falde frit mod væskeoverfladen. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 99

100 Figur 5: Sikring mod overophedning med omløb (øverst) og med termokontakt (nederst). Der gøres opmærksom på, at pumper, der som følge af deres konstruktionsprincip og dimensionering ikke er til fare ved tørløb, overhedning, overtryk m.v., ikke kræver yderligere sikring, jf. punkt i forskrifterne. Pumpeaggregater for væsker af klasse I og II Pumper skal være sikret mod et kritisk overtryk Pumper skal udføres på en sådan måde, at gnistdannelser ikke kan forekomme under normale driftsforhold Tørløb og varmeløb af pumper skal forhindres. Pumper, der som følge af deres konstruktionsprincip og dimensionering ikke er til fare ved tørløb, overhedning, overtryk m.v., kræver ikke yderligere sikring. Pumper skal være sikret mod et kritisk overtryk og deraf følgende overophedning, f.eks. ved pumpning mod lukket ventil. En sådan sikring kan f.eks. være en omløbsventil, der bevirker, at væsken føres tilbage til den beholder, hvorfra der pumpes, jf. Figur 5. Såfremt væsken, f.eks. på grund af anlægstekniske årsager, ikke kan føres tilbage til beholderen, kan der i omløbsledningen umiddelbart efter pumpen anbringes en termokontakt, som ved den laveste af følgende temperaturer afbryder pumpen: - 10 C under den pågældende væskes kogepunkt, - 10 C under den pågældende væskes antændelsestemperatur eller C Pumpeaggregatets normale startkontakt skal suppleres med en nødafbryder, der anbringes efter aftale med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) således, at pumpen med sikkerhed kan standses i tilfælde af brand under driften. Nødafbryderen kan beskyttes af en rude af splintfrit glas e.l., som let kan knuses. Nødafbryderen skal placeres et sikkert sted, og anbringelsesstedet skal tydeligt markeres i overensstemmelse med punkt Nødafbrydere til pumper skal placeres et sikkert sted og markeres. Ved sikkert sted forstås normalt ca. 10 m fra udleverings- standere og påfyldningspladser. Afstandskravet skal sikre, at man med rimelighed kan betjene nødafbryderen uden at være udsat for flammer og farlig strålingsvarme i forbindelse med brand. Endvidere skal det sikres, at afstanden til nødafbryderen er så tilpas lille, at det er muligt at orientere sig om nødtrykkets placering og hurtigt få stoppet pumpen Pumper må ikke placeres i rørgrave. Udleveringsstandere Side 100 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

101 Udleveringsstandere for væsker af klasse I og II skal opfylde følgende krav: a) Udleveringsstandere skal opstilles i det fri på pumpeø eller på anden måde sikres mod påkørsel. b) Standerne skal være belyste i brugstiden. c) Nødafbrydere for udleveringsstandere skal anbringes i det fri, jf. punkt d) Selvlukkende pistolventiler, der forsynes med fastholdeanordning, skal udføres i henhold til EN e) Slanger mellem udleveringsstandere og pistolventiler skal være ledende med en modstand på mindre end 10 6 Ω Udleveringsstandere på salgstankanlæg skal være indrettet således, at der ikke kan udleveres mere end 50 liter pr. tankning, dog liter pr. tankning af diesel. Dette gælder dog ikke udleveringsstandere til både og fly. Opvarmningsanordninger i forbindelse med tanke Opvarmningsanordninger, f.eks. varmeslanger, der er udført således, at farlige temperaturer kan opstå, når opvarmningsanordningen ikke er omgivet af væske, skal placeres minimum 15 cm lavere end studsen for aftapningsrørets munding i tanken. 4.4 Oplag i emballager større end 450 liter Emballager i kompositkonstruktion af plast og metal, f.eks. IBC i plast med metalgitter eller tynd metalkappe, skal overholde de samme krav som for emballager i plast. Generelle bestemmelser Emballager skal placeres direkte på gulv eller terræn og må ikke stables. Emballager kan dog oplagres i reoler, hvis oplaget forsynes med et automatisk slukningsanlæg. Indretningen af reolerne og brandslukningsanlægget skal godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) efter udtalelse fra Beredskabsstyrelsen Emballager skal anbringes på en sådan måde, at udflydende væske i tilfælde af lækage ikke kan forårsage skade. Indendørs oplag på højst oplagsenheder i emballager af metal Oplag skal etableres i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 4.6. Oplag i det fri på højst oplagsenheder i emballager af metal Oplag skal etableres i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 4.8. Indendørs oplag på højst oplagsenheder i emballager af plast Oplag skal indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit Brandsektionen skal have mindst en dør direkte til det fri i terrænhøjde eller til rampe med trappe til terræn Ved oplag af kategori A-væsker større end 3 m 3 skal der etableres sikring mod ukontrolleret Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 101

102 udflydning med en opsamlingskapacitet på det samlede oplagsvolumen Bestemmelserne i afsnit 4.15 om rumopvarmning og ventilation skal overholdes Afstandsreglerne i afsnit 4.17 skal overholdes Bestemmelserne i afsnit 4.18 om brandslukningsmateriel skal overholdes Bestemmelserne i afsnit 4.19 om brandtekniske installationer skal overholdes Ordensreglerne i afsnit 4.20 skal overholdes. Oplag i det fri på højst oplagsenheder i emballager af plast Oplag skal omgives af et mindst 2 m højt, ubrændbart hegn med døre eller porte, der kan aflåses, så uvedkommende hindres adgang Oplag skal sikres mod ukontrolleret udflydning med en tilstrækkelig høj, dog mindst 0,2 m, og tæt omgrænsning af oplagsområdet eller ved en afledning af den udsivende væske, således at den ikke kan forårsage skade Oplag skal opdeles i felter med oplag af højst 20 m 3 med mellemliggende friarealer med en bredde på mindst 3 m. Afstanden mellem oplagsfelter kan nedsættes til 1,5 m, såfremt friarealet på begge sider er afgrænset med flammeskærm med en højde på mindst 1,8 m og højst 3 m. Alle felter skal være forsynet med egen sikring mod udflydning eller afledning af udsivende væsker, således at der ikke kan forårsages skade på et andet oplagsfelt. Oplag i det fri i emballager af plast ( og ) Større plastemballager må som udgangspunkt kun opstilles i ét lag, jf. punkt 4.4.1, og oplagets størrelse må ikke overstige 20 m 3 ( liter brandfarlig væske). Oplag skal sikres mod ukontrolleret udflydning med en tilstrækkelig høj, dog mindst 0,2 m, og tæt omgrænsning af oplags- området eller ved en afledning af den udsivende væske, således at den ikke kan forårsage skade. Etablering af sikring mod ukontrolleret udflydning, således at der ikke forårsages skade, anses for at være tilvejebragt, når følgende er opfyldt: For kategori A-væsker skal det totale volumen placeret i oplagsfeltet kunne tilbageholdes. For andre væsker end kategori A-væsker skal den største beholders volumen placeret i oplagsfeltet kunne tilbageholdes. Afledning af den udsivende væske kan f.eks. ske ved etablering af fald mod afløb til, f.eks. en tank eller anden opsamlingsenhed. Se Figur 6. Hvis der etableres afledning til tank eller anden opsamlingsenhed, skal denne også have en kapacitet svarende til det totale volumen placeret i oplagsfeltet for kategori A-væsker og svarende til den største beholders volumen placeret i oplagsfeltet for andre end kategori A-væsker. Tanken eller opsamlingsenheden skal dog mindst kunne tilbageholde væsker svarende til en 0,2 m høj opkant. Side 102 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

103 Figur 6: Sikring mod udflydning eller afledning af udsivende væsker. Større oplag skal yderligere opdeles i felter på maksimalt 20 m3 ( liter væske) med en afstand mellem oplagsfelterne, som anført i Figur 7. Alle felter skal være forsynet med egen sikring mod udflydning eller afledning af udsivende væsker, som beskrevet ovenfor. Figur 7: Afstand mellem max 20 m3 ( liter brandfarlig væske) oplagsfelter. Afstanden regnes fra kanten for sikring mod udflydning. Afstanden mellem oplagsfelter kan nedsættes til 1,5 m, hvis der opsættes flammeskærme, der adskiller felterne, jf. Figur 8. Flammeskærme skal føres mindst en halv meter længere ud end kanten for sikring mod udflydning. Flammeskærmen kan for denne oplagsform være en del af kantafgrænsning. Højden på en flammeskærm skal være mindst 1,8 m, jf. Figur 9, og give en tilstrækkelig beskyttelse, men må samtidig ikke være højere end 3 m, da dette vil besværliggøre en indsats med, f.eks. manuel skumslukning. Figur 8: Afstanden mellem max 20 m3 oplagsfelter kan nedsættes til 1,5 m ved anvendelse af flammeskærme. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 103

104 Figur 9: Flammeskærmene skal have en højde på mindst 1,8 m og højst 3 m Emballager, der placeres, hvor påkørsel kan finde sted, skal beskyttes ved opsætning af: a) Et mindst 0,5 m højt autoværn, der er forsvarligt befæstet og placeret mindst 0,5 m fra emballagerne, eller b) mindst 0,7 m høje påkørselsstolper, der er forsvarligt befæstet og anbragt i en indbyrdes afstand af højst 1,5 m og placeret mindst 0,5 m fra emballagerne. Stolperne skal styrkemæssigt svare til mindst 100 mm betonfyldt stålrør Afstandsreglerne i afsnit 4.17 skal overholdes Bestemmelserne i afsnit 4.18 om brandslukningsmateriel skal overholdes Ordensreglerne i afsnit 4.20 skal overholdes. 4.5 Oplag på højst 50 oplagsenheder i indendørs tanke af plast Oplag på højst 50 oplagsenheder i indendørs og overjordiske tanke af plast (4.5 og 4.7) Se bilag A To eller flere oplag på samme grund betragtes som et oplag, medmindre de er adskilt i overensstemmelse med reglerne om brandsektionsadskillelser i afsnit Tanke, der opstilles indendørs, skal placeres i stueetage eller kælder Tanke må ikke placeres i rum, som anvendes til person- eller dyreophold. Det afgørende er, om personer tager ophold i det pågældende rum. Dette er tilfældet, hvis en person opholder sig i rummet i længere tid, end det tager at hente et stykke værktøj eller andre effekter. Beredskabsstyrelsen er af den opfattelse, at der altid vil ske personophold i et hobbyværksted I bygninger skal rum, hvori plasttanke placeres, adskilles fra øvrige rum med person- eller dyreophold med bygningsdel mindst klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30]. Eventuelle døre i adskillelsen skal udføres som mindst klasse EI 2 30-C [BD-dør 30] Rum i bygninger, hvori plasttanke placeres, skal forsynes med så høje og tætte tærskler, at en væskemængde svarende til indholdet af tanken forhindres i at flyde ud fra oplagsrummet til andre rum. Kravet om tærskler bortfalder, såfremt tanken anbringes i et væsketæt bassin af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] eller på anden måde sikres, således at udflydning forhindres. Det er korrekt, at tærskelkravet alene gælder til tilstødende rum og ikke for døre til det fri. Dette vil blive præciseret i forskrifterne og i Beredskabsstyrelsens vejledning. For så vidt angår tærskelkrav i store rum, anbefales det, at tanken anbringes i et bassin Rum i bygninger, hvori plasttanke placeres, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte på mindst 2,5 m. Afstandskravet bortfalder, såfremt bygningens ydervæg svarer til bygningsdel mindst klasse Side 104 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

105 EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Væggen skal have en sådan udformning, at der fremkommer en forsvarlig brandmæssig adskillelse. 4.6 Oplag på højst oplagsenheder i indendørs tanke af metal Oplag på højst 800 oplagsenheder af væske af klasse III Oplagsstedet skal adskilles fra andre lokaliteter med bygningsdel mindst klasse EI 60 [BDbygningsdel 60], og åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst dør klasse EI 2 60-C [BD-dør 60]. Overflader på lofter og vægge skal mindst være af beklædning klasse K 1 10 B- s1,d0 [klasse 1 beklædning] Døråbninger skal forsynes med høje, tætte tærskler, således at en væskemængde svarende til det maksimale rumindhold af den største tank forhindres i at flyde ud fra oplagsrummet. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at der ikke etableres tærskler, hvis muligheden for udflydning af væske udelukkes ved anbringelse af beholdere m.v. i væsketætte bassiner af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], eller hvis der træffes andre foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn er tilstrækkelige. Anbringelse af tanke i fyrrum må kun ske i bassiner På oplagsstedet må der ikke oplagres andre brandfarlige væsker. Andre oplag på højst 800 oplagsenheder Oplag skal indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit Brandsektioner med oplag af kategori A-væske skal have mindst én dør direkte til det fri i terrænhøjde eller til rampe med trappe til terræn Bestemmelserne i afsnit 4.15 om rumopvarmning og ventilation skal overholdes Afstandsreglerne i afsnit 4.17 skal overholdes Bestemmelserne i afsnit 4.19 om brandtekniske installationer skal overholdes Ordensreglerne i punkterne om brandtekniske installationer skal overholdes. Oplag på mellem 800 og oplagsenheder Oplag skal indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit Brandsektionen skal have mindst en dør direkte til det fri i terrænhøjde eller til rampe med trappe til terræn Ved oplag af mere end 3 m 3 og indtil 10 m 3 kategori A-væske i to eller flere tanke skal de i punkt beskrevne tærskler være af en sådan højde, at der kan hindres udflydning af en væskemængde svarende til rumindholdet af den største tank med et tillæg på 10 % af det samlede øvrige tankvolumen. Ved oplag af mere end 10 m 3 kategori A-væske i to eller flere tanke skal de i punkt beskrevne tærskler være af en sådan højde, at der kan hindres udflydning af en væskemængde svarende til mindst 75 % af det samlede oplagsvolumen, dog mindst svarende til rumindholdet af den største tank med et tillæg på 10 % af det samlede øvrige tankvolumen Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan efter indhentet udtalelse fra Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 105

106 Beredskabsstyrelsen stille krav om skumsluknings- og overrislingsanlæg, såfremt oplaget frembyder særlige risici. Skumslukningsanlæg skal opfylde bestemmelserne i punkterne , og overrislingsanlæg skal opfylde bestemmelserne i punkterne Bestemmelserne i afsnit 4.15 om rumopvarmning og ventilation skal overholdes Afstandsreglerne i afsnit 4.17 skal overholdes Bestemmelserne i afsnit 4.18 om brandslukningsmateriel skal overholdes Bestemmelserne i afsnit 4.19 om brandtekniske installationer skal overholdes Ordensreglerne i afsnit 4.20 skal overholdes. 4.7 Oplag på højst 50 oplagsenheder i overjordiske tanke af plast Oplag på højst 50 oplagsenheder i indendørs og overjordiske tanke af plast (4.5 og 4.7) Se bilag A Flere oplag i tanke, som placeres med en indbyrdes afstand på mindre end 5 m, betragtes som ét oplag Tanke i det fri, der placeres nærmere end 2 m fra bygninger eller 1,5 m fra tagudhæng, skal brandmæssigt adskilles fra bygningerne med bygningsdel mindst klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30] uden åbninger i en afstand af indtil 2 m fra tanken Såfremt tanke placeres i skure eller carporte eller under halvtage eller lignende vejrligsbeskyttende konstruktioner, skal disse konstruktioner placeres mindst 2 m fra bygninger og mindst 1,5 m fra tagudhæng. Alternativt skal konstruktionerne brandmæssigt adskilles fra bygningerne med bygningsdel mindst klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30]. Eventuelle døre skal udføres mindst som klasse EI 2 30-C [BD-dør 30] Der skal være en afstand til naboskel samt vej- og stiskel på mindst 2,5 m fra: a) Tanke i det fri. b) Skure, carporte, halvtage eller lignende vejrligsbeskyttelser, hvori eller hvorunder tanke er placeret. Afstandskravet bortfalder, såfremt der mod naboskel etableres en væg som bygningsdel mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Væggen skal have en sådan udformning, at der fremkommer en forsvarlig brandmæssig adskillelse. Væggen skal være mindst 0,5 m højere end tanken og mindst 0,5 m længere end tanken. 4.8 Oplag på højst oplagsenheder i overjordiske tanke af metal Generelle bestemmelser Oplag skal omgives af et mindst 2 m højt, ubrændbart hegn med døre eller porte, der kan aflåses, så uvedkommende hindres adgang. Indledningsvis bemærkes, at kravet alene skal sikre restriktioner i adgangen til tanken, og ikke sikre mod påkørsel. Beredskabsstyrelsen finder, at kravet skal bibeholdes, da et hegn giver et tydeligt signal om, at uvedkommende ikke skal færdes i nærheden af tanken, og også yder fysisk beskyttelse mod umiddelbar adgang til området Tanke, der placeres på en sådan måde, at der er risiko for, at de påkøres, skal beskyttes ved opsætning af: Side 106 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

107 a) et mindst 0,5 m højt autoværn, der er forsvarligt befæstet og placeret mindst 0,5 m fra tankene, eller b) mindst 0,7 m høje påkørselsstolper, der er forsvarligt befæstet og anbragt i en indbyrdes afstand af højst 1,5 m og placeret mindst 0,5 m fra tankene. Stolperne skal styrkemæssigt svare til mindst 100 mm betonfyldt stålrør Tanke med væsker af klasse I og II må ikke anbringes i samme gruppe som tanke med væsker af klasse III Afstandsreglerne i afsnit 4.17 skal overholdes Bestemmelserne i afsnit 4.19 om brandtekniske installationer skal overholdes Ordensreglerne i afsnit 4.20 skal overholdes. Oplag på højst oplagsenheder Tanke skal anbringes på en spildbakke e.l. af beton, murværk eller jern. Spildbakken skal have et rumindhold svarende til 5 min. overpumpningstid ved højeste pumpekapacitet, jf. dog punkt Tanke til kategori A-væske, hvor oplagsvolumen er større end 3 m 3, skal anbringes i et bassin, der kan rumme hele tankens volumen. Hvis oplaget er fordelt i to eller flere tanke, skal bassinet kunne rumme volumenet af den største tank med et tillæg på 10 % af det samlede øvrige tankvolumen. Oplag på mellem og oplagsenheder Der må højst anbringes 10 tanke i en gruppe. Tanke i en gruppe må ikke opstilles i flere end to rækker ved siden af hinanden Tanke skal jordforbindes og forsynes med udligningsforbindelser, der forhindrer udladning af statisk elektricitet Tanke til væsker af klasse I og II skal anbringes i bassiner, der kan rumme indholdet af den største tank. Bassinerne skal derudover forsynes med en mindst 15 cm høj kant af hensyn til eventuel udlægning af skum m.v. i forbindelse med uheld. Ved oplag i tanke til kategori A-væske, hvor oplagsvolumen er større end 10 m 3, og oplaget er fordelt i to eller flere tanke, skal bassinet kunne rumme volumenet af den største tank med et tillæg på 10 % af det samlede øvrige tankvolumen. Når flere tanke anbringes i samme bassin, skal bassinet opdeles i et antal rum svarende til antallet af tanke ved hjælp af mindst 0,5 m høje vægge Tanke til væsker af klasse III skal anbringes i et bassin med et rumindhold, der svarer til overpumpning ved højeste pumpekapacitet i det tidsrum, der forventes at forløbe, indtil pumpning kan bringes til ophør, dog mindst 5 minutter. Tanke indeholdende væsker af klasse III skal anbringes i et bassin med et rumindhold, der svarer til overpumpning ved højeste pumpekapacitet i det tidsrum, der forventes at forløbe, indtil pumpning kan bringes til ophør, dog mindst 5 minutter. Dette indebærer, at der skal foretages en vurdering af det nødvendige tidsrum, der forventes at forløbe, indtil pumpning kan bringes til ophør Bassinvægge og opdelinger skal forblive stabile ved helt vandfyldt bassin Samlinger i bassinvægge skal kunne modstå varmepåvirkning i tilfælde af brand, så bassinet Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 107

108 forbliver tæt.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2015!!! Samlinger i bassinvægge skal kunne modstå varmepåvirkning i tilfælde af brand, så bassinet forbliver tæt. Dette kan f.eks. ske ved, at væggene forsynes med plader af rustfrit stål og ekspansionssamlinger i kombination med brandmodstandsdygtigt forseglingsmateriale. Se eksemplet i Figur 10 og Figur 11. Det afgørende for samlingen er, at stålpladen har en væskestoppende effekt, og at denne er beskyttet af et brandsikkert fleksibelt materiale. Løsningen, der er beskrevet i vejledningen, er taget fra Buncefields rapporterne. Andre løsninger må bero på kommunalbestyrelsens vurdering i det konkrete projekt, hvor udgangspunktet er, at samlingerne ikke må være dårligere end det foreslåede eksempel. Der er nu I vejledningen uddybet nærmere, hvad funktionen er bag løsningen, således at det er lettere at foretage en vurdering af en anden løsning. Figur 10: Eksempel på samling af bassinvæg. Allle mål er i millimeter (mm). Noter: 1: Polysulfid fugen har til formål at beskytte mod UV-stråling og er væsketæt, men er ikke udført af brandsikker materiale. 2: Brandbeskyttende bånd skal placeres på begge sider af interne bassinvægge og på den indvendige side af bassinvæggen ved ydervægge. 3: Rustfri stål til væskestop skal være, Marine grade 316 rustfrit stål og være mindst 1,0 mm tyk. 4: Væskestop, brandbeskyttende bånd og polysulfid fuge kan udelades ved bassinkantens samling med bassinbunden Side 108 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

109 Figur 11: Snit i samling i bassinvæg Rør må ikke føres gennem bassinvægge, medmindre det er nødvendigt af procestekniske årsager. Rørgennemføringer i beton- og murstensvægge skal i givet fald udføres ved brug af en indstøbt flange, og der skal anbringes en afspærringsventil på røret på ydersiden af bassinet. Rør må ikke føres gennem bassinvægge, medmindre det er nødvendigt af procestekniske årsager. Procestekniske årsager kan f.eks. være, at væsken er for tyktflydende, så det ikke er muligt at pumpe væsken op, og man derfor ikke kan have rør, der føres op over bassinkanten. Der gøres opmærksom på, at f.eks. bundfyldning af tanke ikke kan betragtes som en procesteknisk årsag. Rørgennemføringer i beton- og murstensvægge skal i givet fald udføres ved brug af en indstøbt flange, og der skal anbringes en afspærringsventil på røret på ydersiden af bassinet. Hvis røret går gennem en bassinvæg, der opdeler to bassiner, bør der være afspærringsventil på begge sider af væggen Ved oplag af væsker i klasse I og II skal bassinvægge med overkant mere end 3 m over terræn forsynes med omløbende balkon med en bredde på mindst 0,6 m eller med mindst 3 platforme med direkte adgang fra terræn Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan efter udtalelse fra Beredskabsstyrelsen stille krav om overrislingsanlæg, såfremt oplaget frembyder særlige risici. Overrislingsanlægget skal udføres i overensstemmelse med punkterne , og ordensreglerne i punkt skal overholdes. 4.9 Oplag i jorddækkede tanke Tanke med væsker af klasse I må ikke placeres under bygninger Tanke skal overdækkes og placeres på en sådan måde, at der skabes sikkerhed mod beskadigelse, herunder fra trafiklast Tanke skal have en afstand af mindst 2,5 m til naboskel samt vej- og stiskel. En jorddækket tank er defineret som en tank, der er nedgravet, overdækket eller delvis nedgravet og overdækket med jord eller lignende materiale i et sådant omfang, at tanken er beskyttet mod varmestråling og varmetransport i mindst 60 minutter. Normalt vil en tank, der er jorddækket med mindst 0,5 m jord anses for at opfylde kravet om Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 109

110 beskyttelse mod varmepåvirkning, jf. eksempel i Figur 12. I de tilfælde hvor den jorddækkede tank er forsynet med en belægning eller lignende, som sikrer, at jordlaget ikke synker sammen eller på anden måde erroderer bort, anses et beskyttende jorddække på mindst 0,3 m for at opfylde kravet om beskyttelse mod varmepåvirkning, jf. eksempel i Figur 13. Jorddækkede tanke skal have en afstand på mindst 2,5 m til naboskel samt vej- og stiskel, og fra tanke med oplag af farlig eksplosiv atmosfære skal udluftningsrør have en afstand på mindst 5 m til naboskel samt vej- og stiskel. For tankanlæg med dampreturanlæg skal afstanden dog være mindst 2,5 m. Disse afstandskrav er også illustreret i Figur 12 og Figur 13. Figur 12: Tank, der er jorddækket med mindst 0,5 m jord. Figur 13: Tank, der forsynet med en belægning eller lignende, som sikrer at jordlaget forbliver intakt og dermed bevarer jordlags-tykkelsen. Jorddækkede tanke skal overdækkes og placeres på en sådan måde, at der skabes sikkerhed mod beskadigelse, herunder fra trafiklast. Beskyttelse mod normal trafiklast anses for opfyldt ved overholdelse af de anførte tykkelser ved forskellige belægninger, som vist i Figur 14. Endvidere skal der skabes sikkerhed mod beskadigelse ved anbringelse af tanke i nærheden af Side 110 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

111 bygninger. Der skal tages højde for trykzonen, som kan regnes værende i en vinkel på 45. Dette er illustreret i Figur 15. Figur 14: Illustration af forskellige belægninger, herunder tykkelse til beskyttelse af tanken mod trafiklast. Figur 15: Trykzonen, i forhold til bygninger og naboskel, kan fastlægges ud fra en 45 vinkel Afstandsreglerne i punkt skal overholdes Ordensreglerne i afsnit 4.20 skal overholdes Påfyldning af tanke fra tankkøretøjer Generelle bestemmelser Påfyldningsstudse skal anbringes i det fri og forsynes med tætsluttende dæksler, som på offentligt tilgængelige områder skal Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 111

112 være aflåste Påfyldningsstudse skal anbringes på en sådan måde, at de ikke kan beskadiges ved påkørsel Hvor der er flere påfyldningsstudse, skal disse mærkes tydeligt med produkttype for at forebygge påfyldning af forkerte produkter. Hvis der er flere påfyldningsstudse, skal disse markeres med produkttype for at forebygge påfyldning af forkerte produkter. Fejlfyldning kan medføre, at tanke og tilhørende rørforbindelser ødelægges som følge af uforenelighed mellem det påfyldte produkt og anlæggets materialer. I værste fald kan en fejlfyldning resultere i en uhensigtsmæssig kemisk reaktion, f.eks. eksplosion. Påfyldningspladser ved tankanlæg med kategori A-væsker Ved et tankanlæg med kategori A-væske skal der være en tilkørsel til en påfyldningsplads, der er placeret på et areal i det fri i umiddelbar tilknytning til tankanlægget. Påfyldningspladsen må ikke placeres på offentlig vej. Påfyldningspladsen skal placeres på en sådan måde, at frakørsel med tankkøretøjer umiddelbart kan finde sted Påfyldningspladsen skal udføres af jævn, tæt og ubrændbar belægning og have en størrelse på mindst 4 m x 4 m. Pladsen skal tydeligt afmærkes. Påfyldningspladsen skal anlægges således, at det sikres, at spild ledes til afløb. Afløbet skal placeres inden for påfyldningspladsens kontur. Påfyldningsstudse skal anbringes inden for pladsens kontur og i det fri eller under dæksel. Det skal sikres, at spild ledes til afløb. Dette vil, f.eks. være opfyldt såfremt påfyldningspladsen anlægges med vandret kontur og med fald fra alle sider (mindst 1:50) mod afløb, Såfremt påfyldningspladsen ikke anlægges med vandret kontur, kan det være nødvendigt at etablere en bagkant mod de laveste sider således, at der sikres en tilsvarende opsamlingskapacitet. Afstandskrav for en påfyldningsplads kan bl.a. ses i Figur 40. Påfyldningspladsen skal i øvrigt udføres i overensstemmelse med de gældende miljøregler mht. olieudskillere mv Påfyldningspladsen og hele det areal, som tankkøretøjet optager under påfyldning af anlæggets tanke, må ikke overdækkes Afstandsreglerne i afsnit 4.17 skal overholdes Ordensreglerne i punkterne skal overholdes Supplerende bestemmelser for salgs- og forbrugstankanlæg for væsker af klasse I og II Mobile salgs- og forbrugstankanlæg I stigende grad ønskes der mobile salgs- og forbrugstankanlæg opstillet. Ved mobile salgs- og forbrugstankanlæg forstås en flytbar container, som indeholder tanke med oplag af benzin og diesel, teknikrum og udleveringsstandere. Placeringen vil ofte være på steder, hvor det ikke umiddelbart er muligt at nedgrave tank (f.eks. pga. et højt grundvandsspejl eller på havnekajer) eller på steder, hvor der i en kortere periode ønskes opstillet et salgs- og forbrugstankanlæg. Ønskes der opstillet et mobilt salgs- og forbrugstankanlæg, skal der indhentes en tilladelse fra kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) i den pågældende kommune. Overstiger Side 112 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

113 anlæggets oplag af brandfarlige væsker oplagsenheder, må det kun opstilles på vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille. Nærmere oplysninger om kommunernes sagsbehandling af sådanne anlæg findes i bilag B Overdækning af arealer ved salgs- og forbrugstankanlæg skal opfylde bestemmelserne i punkterne Tage skal bæres af søjler e.l. af materiale mindst klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] Tage, som anvendes til overdækning af arealer på over 50 m², skal udføres af materiale mindst klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] Tage, der ikke er udført af materiale mindst klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], skal have en afstand på mindst 5 m til enhver bygning med mere end 1 etage og skal anbringes i en indbyrdes afstand på mindst 10 m Tage må ikke medføre en forringelse af den naturlige ventilation ved udleveringsstandere og arealer i nærheden af disse. Tage må ikke medføre en forringelse af den naturlige ventilation ved udleveringsstandere og arealer i nærheden af disse. Eksempelvis anses den naturlige ventilation at være forringet, såfremt en overdækning på over 100 m², med en tilnærmelsesvis kvadratisk udformning, støder op til bygninger til mere end 2 sider Bestemmelserne i punkt om brandslukningsmateriel skal overholdes Ordensreglerne i punkterne skal overholdes. Sikkerhedsbestemmelser Anlæggets ejer, bruger eller en af disse udpeget driftsansvarlig person skal sørge for, at personalet er instrueret om: a) De brandfarlige væskers egenskaber i henseende til brand- og eksplosionsfare. b) Anlæggets virkemåde og indretning. c) Brugen og placeringen af de til anlægget hørende håndildslukkere. d) Indholdet af den til anlægget hørende betjeningsinstruks for personalet Ved udleveringsstandere for væsker af klasse I og II skal der opsættes skilte med teksten RYG- NING OG ÅBEN ILD FORBUDT. STANDS MOTOREN FØR PÅFYLDNINGEN med en skrifthøjde på mindst 1,5 cm. Skilte skal udføres i overensstemmelse med punkt Ved selvbetjeningsstandere skal der anbringes en instruks for benyttelse af standeren med tydelig angivelse af, hvor nødafbryderen er anbragt. Betjeningsinstruks for chaufføren i forbindelse med påfyldning af tanke fra tankkøretøj Ved salgs- og forbrugstankanlæg med kategori A-væske skal der forefindes en betjeningsinstruks, som mindst omfatter en beskrivelse af det i punkterne anførte.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. april 2010!!! Betjeningsinstruksen skal være placeret ved salgs- og forbrugsanlægget. Det anses ikke for tilstrækkeligt, at betjenings- instruksen kun forefindes i tankvognen, da det kan være leverandørafhængigt, hvorvidt instruksen ligger i tankvognen. Reglerne for vejtransport af farligt gods kræver ikke, at instruksen skal ligge i tankvognen. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 113

114 Ved påfyldning af anlægget fra tankkøretøj skal tankkøretøjets udløbsstudse placeres inden for den godkendte påfyldningsplads Tankes fyldningsgrad skal kontrolleres manuelt eller ved automatisk overfyldningssikring med henblik på forebyggelse mod overfyldning Efter pejling af en tank skal pejlestudse lukkes forsvarligt. Pejlestudse må aldrig være åbne under påfyldning af en tank Anlægget skal holdes rent og ryddeligt Chaufføren skal blive ved tankkøretøjet under hele påfyldningen og påse, at uvedkommende ikke færdes på påfyldningspladsen ved tankning, samt tilse, at der ikke foregår aktiviteter i det zoneklassificerede område omkring udluftningsrørene, som kan frembyde farlige tændkilder Hvis uvedkommende kørsel på påfyldningspladsen er mulig, skal chaufføren sikre, at slangerne til studse er tydeligt markeret med henblik på at forebygge påkørsel Supplerende bestemmelser for depottankanlæg for væsker af klasse I og II Læsseplads for tankkøretøjer Læsning af tankkøretøjer skal ske på en læsseplads af beton, der er beliggende i det fri på et areal omgivet af et mindst 2 m højt, ubrændbart hegn med døre eller porte, som kan aflåses, så uvedkommende hindres adgang. Pladsen skal placeres på en sådan måde, at frakørsel med tankkøretøjer umiddelbart kan finde sted Læssepladsen skal have en sådan størrelse, at hele tankkøretøjet kan holde på pladsen under lastningen. Læssepladsen skal tydeligt afmærkes og anlægges med vandret kontur samt med fald fra alle sider (1:50) til afløb Ved læsning skal der ved læssepladsen være en sikker udligningsforbindelse med fast monterede kabler med tilslutningsanordning svarende til tankkøretøjets metalbeslag for jordforbindelse. Det skal sikres, at lastning ikke kan foretages, medmindre denne udligningsforbindelse er etableret Afstandsreglerne i afsnit 4.17 skal overholdes Bestemmelserne i punkt om brandslukningsmateriel skal overholdes. Udleveringsstandere Udleveringsstandere til lastning af tankkøretøjer skal anbringes inden for læssepladsens kontur. Sikkerhedsbestemmelser Anlæggets ejer, bruger eller en af disse udpeget driftsansvarlig person skal sørge for, at personalet er instrueret om: a) De brandfarlige væskers egenskaber i henseende til brand- og eksplosionsfare. b) Anlæggets virkemåde og indretning. c) Brugen og placeringen af de til anlægget hørende håndildslukkere. d) Indholdet af den til anlægget hørende betjeningsinstruks På læssepladsen skal der opsættes skilte med teksten RYGNING OG ÅBEN ILD FORBUDT med Side 114 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

115 en skrifthøjde på mindst 1,5 cm. Skilte skal udføres i overensstemmelse med punkt Betjeningsinstruks Ved depottankanlæg med væsker af klasse I og II skal der ophænges en betjeningsinstruks i holdbar udførelse, som mindst omfatter en beskrivelse af det i punkterne anførte Ved påfyldning fra tankkøretøj skal tankkøretøjets udløbsstudse placeres inden for påfyldningspladsen Tankes fyldningsgrad skal kontrolleres manuelt eller ved automatisk overfyldningssikring med henblik på forebyggelse mod overfyldning Efter pejling af en tank skal pejlestudse lukkes forsvarligt. Pejlestudse må ikke være åbne under påfyldning af en tank Ved lastning af tankkøretøj skal dennes motor være standset, inden arbejdet påbegyndes. Motoren må ikke startes igen, før tanken og de beholdere, hvortil eller hvorfra der tappes, er forsvarligt lukket. Tankkøretøjets egen pumpe må ikke anvendes ved lastning Lastning af tankkøretøj må ikke påbegyndes, før vognens tank er jordforbundet Tankkøretøj til kørsel med blandet last samt anlæggets udleveringsstandere, fyldepistoler m.v. skal være forsynet med en ensartet mærkning, der angiver væsketypen og -kvaliteten. Tankkøretøjets ventilindstilling ved kørsel med blandet last og ved enhver senere omstilling må kun foretages af chaufføren Anlægget skal holdes rent og ryddeligt Der skal foreligge en nødplan til brug ved brand eller andet uheld. Nødplanen skal være godkendt af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Nødplanen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af hvordan redningsberedskabet alarmeres Chaufføren skal blive ved tankkøretøjet under hele påfyldningen. Depottankanlæg uden betjeningsmandskab Bestemmelserne i punkterne skal overholdes Ved produkttanke og ved læsseramper skal der installeres automatisk virkende ventiler, som kun åbner, når pumpen aktiveres, og som lukker i tilfælde af driftsforstyrrelser samt ved betjening af nødstop. Kravet gælder ikke for anlæg med tanke, der er lavere beliggende end udleveringsstanderne Til sikring mod produktspild, som følge af brud på rørledninger e.l., skal anlægget forsynes med en kontrolanordning, der standser pumpen og lukker de i punkt nævnte ventiler, såfremt der i et tidsrum af højst 3 minutter ikke er indikeret flow på måleren ved fylderøret, eller der efter start af pumpen ikke er målt impulser fra tælleværkets impulsgiver på måleren ved fylderøret Anlægget skal forsynes med et tidsrelæ, som uafhængigt af den i punkt nævnte kontrolanordning standser pumpen og lukker de i punkt omtalte ventiler senest 20 minutter efter start af pumpen Ved anlægget skal der etableres manuelt alarmtryk med direkte alarmafgivelse til redningsberedskabet. Ved store anlæg kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kræve flere manuelle alarmtryk. Redningsberedskabet skal på ethvert tidspunkt sikres adgang til depottankanlægget. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 115

116 Den i punkt omtalte instruktion skal gives til de chauffører, der laster tankkøretøjer ved anlægget Dampreturanlæg Installationer i forbindelse med tankanlæg, hvor der etableres dampreturanlæg, skal være udført i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin og Miljø- og Energiministeriets (nu Miljøministeriets) bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer Dampgenvindingsanlæg Dampgenvindingsanlæg skal typegodkendes af Beredskabsstyrelsen. Installationer i forbindelse med anlæg, hvor der etableres dampgenvinding, skal være udført i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin Rumopvarmning og ventilation Rumopvarmning Opvarmning af brandsektion skal ske: a) med varmt vand eller lavtryksdamp fra fyr, som er anbragt uden for brandsektionen, eller b) med varmluft i overensstemmelse med punkterne Opvarmning med oliefyrede aggregater kan ske efter anvisningerne i Dansk Brand- og sikrings Teknisk Instituts brandteknisk vejledning nr. 13 (DBI-vejledning nr. 13). Gasfyrede aggregater kan opstilles og anvendes i samme omfang som oliefyrede aggregater under forudsætning af, at gasreglementets bestemmelser overholdes. Af DBI-vejledning nr. 13 fremgår det, at olie- og gasfyrede aggregater med en indfyret effekt på højst 60 kw kan opstilles i: - produktionslokaler 200 m 2 og - lagerlokaler m 2. Derudover må olie- og gasfyrede aggregater med en indfyret effekt på højst 60 kw kun opstilles i lokaler med maksimalt oplagsenheder, dog maksimalt liter brandfarlig væske. Ved opstilling af flere aggregater må den samlede indfyret effekt ikke overstige 60 kw. Opmærksomheden henledes på, at der ved opstilling af aggregater skal tages hensyn til eksplosionsfarlige områder (ATEX-klassifikationen). Aggregater med en indfyret effekt > 60 kw skal placeres udenfor brandsektioner med oplag eller produktion af brandfarlige væsker. Ventilation Ventilationsanlæg skal være udført i overensstemmelse med punkt og på en sådan måde, at de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. Side 116 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

117 Ventilationsanlæg skal være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets, Sikkerhedsstyrelsens og bygningsreglementets bestemmelser om ventilationsanlæg. Ventilationsanlæg skal være udført således, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt, og at der herved sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder, jf. punkt i forskrifterne. Endvidere skal ventilationsanlæg udføres på en sådan måde, at de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid og være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets, Sikkerhedsstyrelsens og Erhvervs- og Byggestyrelsens bestemmelser om ventilationsanlæg. I henhold til bygningsreglementet skal, bl.a. ventilationsanlæg udføres, så de ikke medfører brandfare. Udførelsen skal ske i overensstemmelse med DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. DS 428 indeholder bestemmelser om projektering, udførelse, afprøvning og drift af mekaniske ventilationsanlæg. DS 428 dækker alene brandtekniske forhold. For udførelse i øvrigt af mekaniske ventilationsanlæg henvises til DS 447. Bemærk, at DS 428 gælder for mekaniske og hybride ventilationsanlæg, der monteres fast i bygninger, og som har til hovedformål at holde en eller flere indeklimaparametre inden for nærmere specificerede grænser. DS 428 finder ikke anvendelse i forbindelse med udførelse af brandventilation, røgudluftning og procesudsugning. Skærpelser i forhold til DS 428 En anvendelse af DS 428, 3. udgave af 16. juni 2009 alene vil ikke tilgodese funktionskravet i forskrifternes punkt Det er derfor nødvendigt at iagttage følgende: Kapitel 3.7 i DS Kanalsystem I standardens kapitel 3.7, punkt 8 er der anført, at kanalsystemet i visse tilfælde anses for at være acceptabelt, når kanaler udføres med overflade klasse E-d2. I bygninger omfattet af forskrifterne, må der ikke anvendes kanaler med overflade klasse Ed2. Kapitel 3.9 i DS Fleksible forbindelser Fleksible forbindelser tillades kun i det rum, hvor aggregatet er placeret, samt ved bevægelige punktudsugninger, da fleksible samlinger udgør en risiko for brand og røgspredning til kanalsystemet. Kapitel 3.10 i DS Gennemføringer Generelt gælder der i de tekniske forskrifter, at gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes, jf. punkt i forskrifterne. Brandtætninger skal udføres for alle kanalgennemføringer mellem brand- og røgmæssige enheder. Løsningen, der er beskrevet i standardens kapitel 3.10, punkt 7, anses ikke for at tilgodese forskriftens funktionskrav og kan ikke anvendes i bygninger omfattet af forskriften. Kapitel 3.11 i DS Montage af kanaler I standardens kapitel 3.11, punkt 2 er der anført et afstandskrav på 60 mm for uisolerede kanaler. For bygninger omfattet af forskriften, skal denne afstand være mindst 100 mm til materialer, der er ringere end materiale klasse B-s1,d0, med undtagelse af loftsforskalling, gulvbrædder, fodlister og underlag for tagdækning. Når ventilationskanaler isoleres med 30 mm isolering klasse A2-s1,d0, kan der ses bort fra afstandskravet. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 117

118 Kapitel 4.1 i DS Røgspredning og brandspredning via kanalsystemet I standardens kapitel 4.1, punkt 4 er der anført tre løsninger på hvornår kanalgennemføringer mellem betjente brandsektioner eller tilsvarende brandmæssige enheder anses for at være tilstrækkelig sikret. Løsningen angivet i litra C, med udførelse af et røgventileret system iht. punkt 4.2 i DS 428, kan ikke anvendes i bygninger opført efter de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, da dette vil indebære en risiko for spredning af farlige røggasser. I bygninger opført efter tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, er der således kun mulighed for at udføre gennembrydninger i en brandsektionsadskillelse når der etableres: brand- og røgspjæld (BRS), eller et flamme- og røgspjæld (FRS) kombineret med 2 m brandisoleret kanal uden afgreninger. Brandisoleringen udføres som kanal klasse EI 30/E 60 (ve ho i <-> o) A2-s1, d0 med 1,0 m brandisolering på begge sidder af brandsektionsadskillelsen eller med 2,0 m samlet på den ene side af brandsektionsadskillelsen. Ved gennembrydninger til en installationsskakt klasse EI 60 A2-s1, d0, til et ventilationsrum, til et uudnyttelig tagrum eller til det fri reduceres behovet for brandisolering til 1,0 m. Se nærmere forklaringer på spjældene og isoleringen i DS 428. I standardens kapitel 4.1 i punkterne 5, 7 og 8, er det beskrevet, at gennemføringer altid sikres med et BRS eller FRS-spjæld kombineret med brandisolering ved gennembrydning af brandsektionsadskillelser. Ved gennembrydning af brandmæssige adskillelser, der ikke er klassificeret som en brandsektionsadskillelse, skal der benyttes en spjældtype mindst svarende til adskillelsens brandmodstandsevne. I standardens kapitel 4.1 i punkt 10, vedr. gange, er det beskrevet, at disse kan indgå som luftkanaler i ventilationsanlæg. Denne løsning anses ikke for at være en forsvarlig mulighed i relation til bygninger opført efter de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Andre skærpelser i forhold til DS 428 Derudover henvises til skærpelserne under forskrifternes afsnit om ventilation samt luftindtag og -afkast. Enkelte af skærpelserne er uddybet nedenfor Ventilationsanlæg må alene betjene én brandsektion med oplag af kategori A-væske Ventilationsanlægget kan anbringes i den brandsektion, som anlægget betjener. Ventilationsanlæg, der betjener mere end én brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i det fri eller i særskilt ventilationsrum adskilt fra andre lokaliteter med bygningsdel mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med dør mindst klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Ventilationsanlæg i én eller gennem flere sektioner ( og ) Generelt gælder det i de tekniske forskrifter, at gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes, jf. punkt i forskrifterne. Ventilationsanlæg må alene betjene én brandsektion med produktion eller oplag af kategori A- væske. Ventilationsanlægget kan anbringes i den brandsektion, som anlægget betjener. Side 118 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

119 Ventilationsanlæg, der betjener mere end én brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i det fri eller i et særskilt ventilationsrum adskilt fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 60]. Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst dør klasse EI2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. I Figur 16 er illustreret et eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener én brandsektion med oplag af kategori A-væske. I eksemplet er kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion sikret med et brand- og røgspjæld (BRS-spjæld). Det vil også have været tilstrækkeligt at sikre med et FRS-spjæld kombineret med 2 m brandisoleret kanal uden afgreninger mellem sektionerne. Det anses for at være tilstrækkeligt, at kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C, da kanalerne er forsynet med BRS-spjæld ved gennembrydninger af brandsektionsadskillelsen og ind til ventilationsrummet. Figur 16: Eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener én brandsektion med oplag af kategori A-væsker (må kun betjene én brandsektion). Kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion er sikret med et brand- og røgspjæld (BRS-spjæld). Kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C. Alternativt kan kanaler udført som klasse E 60 (ve ho i <-> o) A2-s1,d0 anvendes, jf. note 4 i bilag 2 i DS 428:2009. I Figur 17 og Figur 18 er angivet eksempler på udformning af ventilationsanlæg, der betjener flere sektioner med oplag af andre væsker end kategori A-væsker. Figur 17: Eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener mere end én brandsektion. Sektionerne indeholder oplag af andre væsker end kategori A-væsker. Kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion er sikret med et brand- og røgspjæld (BRS-spjæld). Kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 119

120 Figur 18: Eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener mere end én brandsektion. Sektionerne indeholder oplag af andre væsker end kategori A-væsker. Kanalgennemføringen mellem brandsektionerne er sikret med et flamme- og røgspjæld (FRS) med 1,0 m brandisolering på begge sidder af brandsektionsadskillelsen. Ved kanalgennemføringen til ventilationsrummet er det tilstrækkeligt med 1 m brandisolering og et flamme- og røgspjæld (FRS) som sikring. Ventilationsrummet må kun anvendes til ventilationsformål eller til formål vedr. andre tekniske installationer, som f.eks. vvs- og elinstallationer, men må ikke anvendes til andre formål, som f.eks. depot eller rengøringsrum. Der henvises i øvrigt også til kap. 3.2, punkt 5 i DS 428. Ved anbringelse af ventilationsanlægget i det fri skal der tages hensyn til risikoen for brandspredning til bygninger på egen grund, og det skal anbringes mindst 2,5 m til skel. Der henvises til kap. 3.2, punkt 7.A i DS 428. Det bemærkes, at en korrekt opsætning af brandspjæld og udførelse af brandtætninger er utrolig afgørende for at opnå den nødvendige sikring mod brand- og røgspredning. Der bør derfor foreligge et underskrevet monteringscertifikat som dokumentation for, at alle spjæld er udført iht. fabrikantens anvisninger, herunder fastgørelse, hullukning, tilstøbning, funktionsprøvning af spjældblad åbne/lukke og funktionsprøvning af elinstallation åbne/lukke. Luftindtag og afkast Der må ikke ske luftindtag fra fyrrum Friskluftindtag skal placeres i forhold til eventuelle afkastkanaler på en sådan måde, at der ikke trækkes eksplosionsfarlige gasser og dampe ind i ventilationsanlægget Luftindtag skal placeres mindst 3 m fra ildsteder, skorstensudmundinger, renselemme og eksplosionsklapper i skorstene Afkastkanaler skal være så korte som muligt og uden døde kroge og skal forsynes med renselemme i nødvendigt omfang, placeret på en sådan måde, at kanalerne let kan rengøres indvendigt. Den indsugede luft skal passere et filter for at modvirke afsætninger i kanaler. Filtret skal let kunne rengøres og udskiftes Afkastkanaler skal have udmunding i en højde på mindst 5 m over terræn i en afstand af mindst 1 m fra brændbare materialer og mindst 3 m fra oplukkelige vinduer og andre ydervægsåbninger. Afkastkanalerne skal i øvrigt placeres på en sådan måde, at udblæste dampe, støv m.v. ikke ved normal drift kan antændes eller på anden måde forvolde skade. I forskrifterne er der anført, at afkastkanaler skal have en udmunding i en højde på mindst 5 m over terræn, i en afstand af mindst 1 m fra brændbare materialer og mindst 3 m fra oplukkelige vinduer og andre ydervægsåbninger. Ved andre ydervægsåbninger forstås også åbninger for friskluftindtag. Afkastkanaler skal placeres i forhold til eventuelle friskluftsindtag, så følgende afstandskrav overholdes: Side 120 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

121 3 m målt vandret i ydervæg. 3 m målt vandret imellem taghætter. 3 m målt lodret i ydervæg. Afstanden skal måles fra kant til kant. Der henvises til figur V3.1.6 i DS 428. Såfremt afstandskravene mellem afkastkanal og friskluftsindtag ikke kan overholdes, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) godkende, at der opsættes et røgspjæld på friskluftsindtaget i stedet for. Af hensyn til risikoen for brandspredning henledes opmærksomheden på, at der ikke må placeres luftindtag og luftafkast i områder, hvor der udføres brandkamserstatning og i områder, hvor der foretages sikring mod brandsmitte (vinkelsmitte, facadesmitte og høj/lav smitte) ved brandsektionsadskillelser. Samtidig bør afstanden til brandkamme være mindst 1 m. Det skal bemærkes, at en løsning med BRS spjæld ikke tilgodeser sikkerheden i tilstrækkelig omfang Afkastkanaler placeret i tagfladen skal føres op til minimum 0,5 m over tagfladen Brandsektioner Generelle bestemmelser Bestemmelserne i punkterne og finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor brandsektionen er fritliggende Indvendige trapper, der indgår i en flugtvej, skal anbringes i trapperum. Vægge i trapperum, der grænser op til brandsektioner udført efter bestemmelserne i dette kapitel, skal udføres i overensstemmelse med punkterne og Desuden skal brandsektionsvæggen føres helt op og i tæt forbindelse med den yderste tagdækning. Bestemmelsen gælder ikke for trapper mellem gulv og partielle, indskudte etageadskillelser i samme brandsektion. Døre til trapperum fra lokaler, der er indrettet efter disse forskrifter, må ikke fastholdes i åben stilling, medmindre de er forsynet med automatiske branddørlukningsanlæg. Såfremt der i lokalerne er områder med oplag af kategori A-væske, skal der tillige installeres et automatisk gasalarmanlæg ved mulige udslipskilder Brandsektioner med oplag af brandfarlige væsker må kun indrettes i stueetage Brandsektioner på over 600 m² må kun indrettes i 1-etages bygninger, herunder bygninger med 1 etage og kælder. I brandsektioner på over 600 m² skal loftet udgøres af tagundersiden, og størrelsen af hver partiel indskudt etageadskillelse må maksimalt være 150 m 2. Der må være flere partielle indskudte etageadskillelser i en brandsektion, såfremt det dokumenteres, at dette ikke forringer brandventilationens effektivitet Størrelsen af en brandsektion må ikke overstige m Beboelsesafsnit samt lokaliteter omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse, herunder døre, til brandsektioner, der er omfattet af disse forskrifter. Etager over brandsektioner må ikke indeholde beboelsesafsnit Renselemme og eksplosionsklapper i skorstene samt gasmålere må ikke findes i brandsektioner med oplag af kategori A-væske Brandsektionsadskillelse Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 121

122 Generelle bestemmelser En brandsektionsvæg skal udføres som bygningsdel mindst klasse (R)EI 60-M A2-s1,d0 [tung BSbygningsdel 60]. Er der tale om særlige risikoforhold, så som risiko for væltende reoler e.l., kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) forlange, at sektionsvæggens stabilitet og integritet dokumenteres specifikt for disse forhold. En brandsektionsvæg skal udføres som bygningsdel mindst klasse (R)EI 60-M A2-s1,d0 [tung BS-bygningsdel 60]. Bemærk, at brandsektionsvæggen skal kunne modstå vandrette påvirkninger, f.eks. stød fra nedfaldne dele (M-kravet). Modstandsevnen mod vandret påvirkning (stød) kan eftervises efter EN :1999 "Impact test". Tunge sektionsvægge, som f.eks. vægge udført af beton, betragtes normalt som tilstrækkelige i forhold til opfyldelse af kravene i EN :1999, "Impact test" Etageadskillelser skal udføres som bygningsdel mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], idet de dog kan udføres som bygningsdel mindst klasse (R)EI 30 [BD-bygningsdel 30] mod uudnytteligt tagrum Åbninger i brandsektionsvægge og etageadskillelser skal lukkes med døre, porte eller lemme som mindst dør klasse EI2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Såfremt døre, porte og lemme i driftstiden ønskes fastholdt i åben stilling kortvarigt eller permanent skal dette udføres i overensstemmelse med én af følgende bestemmelser: a) Døre, porte og lemme skal forsynes med et automatisk system, der sikrer lukning umiddelbart efter passage. b) Døre, porte og lemme skal forsynes med et automatisk branddørlukningsanlæg. Såfremt der i ét af lokalerne oplagres eller håndteres kategori A-væske, skal der tillige installeres et automatisk gasdetekteringsanlæg i lokalet med kategori A- væske. Aktivering af anlægget skal medføre aktivering af det automatiske branddørlukningsanlæg. Åbninger i bygningsdel klasse (R)EI 30 [BD-bygningsdel 30] mod uudnytteligt tagrum, skal lukkes med døre, porte eller lemme som mindst klasse EI 2 30-C [BD-dør 30]. I de tekniske forskrifter er der mulighed for, at døre, porte og lemme kan stå åbne i kortere eller længere tid. De stillede krav i forskrifterne skal sikre, at der hverken sker brandspredning eller spredning af eksplosionsfarlige dampe. Dette anses for opfyldt ved udførelse som eksemplet i Figur 19. I litra a foreskrives døre, porte og lemme, der åbner umiddelbart efter passage. I praksis kan det enten være en selvlukkende dør/port/lem eller en dør/port/lem, der ved aktivering af tryk m.m. holdes åben i et fastlagt tidsrum, der bør ligge i intervallet s. Betjeningstryk, fotoceller og lignende må ikke kunne aktiveres ved brandpåvirkning. Side 122 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

123 Figur 19: Eksemplet ovenfor viser en løsning med en vandret gående brandskydeport (rød) med lodret hurtiggående uklassificeret port (gul), samt en sidehængt dør, der fungerer som en separat flugtmulighed (grøn). Løsningen bygger på, at den gule lodret gående skydeport holdes lukket. Ved træk i udløser åbnes porten, når der skal trafik gennem, hvorefter den hurtigt lukkes igen. I litra b foreskrives et alternativ, hvor døren/ porten og lemmen kan stå åben i en længere periode. Døren/ porten og lemmen skal forsynes med et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) styret af røgdetektorer. Såfremt der i ét af lokalerne oplagres eller håndteres kategori A-væske, skal der tillige installeres et automatisk gasdetekteringsanlæg (AGAanlæg). AGA-anlæg vil normalt kunne udelades i brandsektioner, der ikke er klassificeret som eksplosionsfarligt område, f.eks. visse oplagsrum, jf. Beredskabsstyrelsens vejledning om klassifikation af eksplosionsfarlige områder. I denne situation skal personalet være instrueret om, at døre/ porte og lemme lukkes, såfremt der i forbindelse med arbejdet opstår spild i rummet. Endvidere skal de lukkes ved arbejdstids ophør, jf , og Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med punkt Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Det normalt anvendte symbol er en halvmåne. Det kan være hensigtsmæssigt, at markeringen også indeholder tekst som f.eks. Brandsektionsadskillelse. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Brandsektionsvæg forbindelse med ydervæg En brandsektionsvæg skal ved en ydervæg af bygningsdel klasse EI A2-s1,d0 [BS-bygningsdel] sammenbygges med denne. Ved en ydervæg af bygningsdel klasse EI [BD-bygningsdel] skal brandsektionsvæggen mindst føres frem til og i tæt forbindelse med den udvendige beklædning Ved en brandsektionsvæg skal der sikres mod brandsmitte på én af følgende måder: a) Ydervæggen skal på en strækning af mindst 5 m være udført som bygningsdel mindst klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60] uden åbning, herunder ventilationsåbning, af nogen art, bortset fra dør mindst klasse EI 2 60-C [BDdør 60], og med udvendig overflade som mindst beklædning klasse K 1 10 B- s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Denne sikring af ydervæggen skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placeringen i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. b) Brandsektionsvæggen videreføres gennem ydervæggen til en afstand på 0,5 m fra bygningens udvendige side. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 123

124 Figur 20: Eksempel på sikring mod brandsmitte (facadesmitte) i ydervæggen Ved mulighed for vinkelsmitte finder punkt anvendelse. Brandsektionsvæg forbindelse med tag Brandsektionsvægge skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg med en højde på mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. Hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8 på den ene eller begge sider af væggen, skal brandkammen føres op i en sådan højde, dog på mindst 0,5 m, at der opnås en vandret afstand på mindst 5 m mellem tagfladerne. Murede brandkamme skal have vandrette skifter. Brandsektionsvægge skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg og med en højde på mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. På Figur 22 ses en løsning med brandkam. Det bemærkes, at hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8 på den ene eller begge sider af væggen, skal brandkammen føres op i en sådan højde, dog på mindst 0,5 m, at der opnås en vandret afstand på mindst 5 m mellem tagfladerne, jf. Figur 21. Side 124 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

125 Figur 21: Udførelse af brandkam hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1: Brandkammen kan erstattes med en sikring af tagkonstruktionen langs brandsektionsvæggen (brandkamserstatning). Sikringen skal udføres som bygningsdel mindst klasse REI 60 [bærende, adskillende BDbygningsdel 60] i et 5 m bredt bælte uden åbning, herunder ventilationsåbninger, af nogen art. Der skal anvendes ubrændbar isolering samt tagdækning af brandmæssigt egnet materiale. Hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8 skal bæltets bredde svare til en vandret afstand på 5 m fra brandsektionsvæggen. Brandkamserstatningen skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placeringen i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. Sikringen kan udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60 [ikke bærende, adskillende BDbygningsdel 60], men det 5 m brede bælte skal da udføres på begge sider af brandsektionsvæggen (dobbelt brandkamserstatning). I begge tilfælde skal brandsektionsvæggen føres helt op og i tæt forbindelse med den yderste tagdækning. Brandkammen kan erstattes med en sikring af tagkonstruktionen langs brandsektionsvæggen (brandkamserstatning). Sikringen skal udføres som bygningsdel mindst klasse REI 60 [bærende, adskillende BDbygningsdel 60] i et 5 m bredt bælte uden åbning, herunder ventilationsåbninger af nogen art, jf. Figur 22. Der skal anvendes ubrændbar isolering samt tagdækning af brandmæssigt egnet materiale, som er defineret nedenfor. Brandkamserstatningen skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placeringen i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. Figur 22: Illustration af løsning med brandkam og brandkamserstatning. Hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8, skal bæltets bredde svare til en vandret afstand på 5 m fra brandsektionsvæggen, jf. Figur 23. Sikringen kan udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60 [ikke bærende, adskillende BDbygningsdel 60], men det 5 m brede bælte skal da udføres på begge sider af brandsektionsvæggen (dobbelt brandkamserstatning), jf. Figur 24. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 125

126 Figur 23: Udførelse af brandkamserstatning hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8. Sikringen skal udføres som mindst REI 60 (bærende, adskillende BD-bygningsdel 60). Figur 24: Udførelse af brandkamserstatning hvor taghældningen mod brandsektionsvæggen er større end 1:8. Sikringen skal udføres som mindst EI 60 (ikke bærende, adskillende BD-bygningsdel 60). I begge tilfælde skal brandsektionsvæggen føres helt op og i tæt forbindelse med den yderste tagdækning. Brandmæssigt egnet materiale. Tagdækning på brandkamserstatninger skal udføres med tagdækning i brandmæssigt egnet materiale. Ved en tagdækning forstås i denne sammenhæng en tagkonstruktions øverste lag. Kravet anses som opfyldt, såfremt der enten anvendes tagdækning af materiale klasse A2- s1,d0 [ubrændbart materiale] eller andre tagdækninger, hvis det ved seks prøvninger efter Side 126 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

127 DS/INSTA 413 ( Brandprøvning. Tagdækninger. Brandspredning ) tre prøvninger med lufthastighed 2 m/s og tre prøvninger med lufthastighed 4 m/s påvises, at tagdækningen er svagt brandudbredende. Dokumentation bør foreligge i form af prøvningsrapport eller udtalelse fra et dansk eller udenlandsk akkrediteret brandlaboratorium. Ved svagt brandudbredende forstås - at der i tagdækningen, i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel for 2 m/s- som for 4 m/s-prøvningerne), ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen), som er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum, - at der i underlaget, i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel for 2 m/s- som for 4 m/s-prøvningerne), ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen), som er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum, og - at længden af beskadigelsen, såvel i tagdækningen som i underlaget for hver af de seks prøvninger er mindre end 550 mm regnet fra brandkildens centrum. Ved beskadigelse af et materiale forstås såvel deformering som smeltning og forkulning af materialet. Misfarvning af et materiale betragtes ikke som beskadigelse af materialet. Hvis en tagdækning består af flere lag, (f.eks. af tagpap og/eller tagfolier), er det en forudsætning, at lagene ligger umiddelbart ovenpå hinanden uden hulrum imellem de enkelte lag Ved bygninger med forskellige bygningshøjder finder punkt anvendelse. Særlige foranstaltninger mod brandsmitte Hvis der ved en brandsektionsvæg er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge og tage ved vinklen sikres således, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand på mindst 5 m ved brandsektionsvæggen, jf. punkterne og Hvis der ved en brandsektionsvæg er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge og tage ved vinklen sikres således, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand på mindst 5 m ved brandsektionsvæggen. Mulighed for vinkelsmitte vil normalt være til stede, når vinklen mellem ydervæggene er mindre end 135. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 127

128 Figur 25: Eksempler på sikring mod vinkelsmitte i ydervægge Hvis der ved en brandsektionsvæg er forskellige bygningshøjder, skal der sikres mod brandsmitte i overensstemmelse med én af følgende bestemmelser: a) Den højere brandsektions ydervæg og tag over den lavere brandsektions tag skal sikres i overensstemmelse med punkterne og Punkterne og finder dog ikke anvendelse, når den højere bygnings tag er mere end 5 m over den lavere bygnings tag. b) Den lavere brandsektions tag skal udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 [adskillende BS-bygningsdel 60] uden åbning af nogen art inden for en afstand på mindst 5 m fra den højere brandsektion. Der skal anvendes ubrændbar isolering samt tagdækning af brandmæssigt egnet materiale. De bærende konstruktioner, der understøtter dette bælte, skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 60 [BD-bygningsdel 60]. Hvis der ved en brandsektionsvæg er forskellige bygningshøjder, skal der sikres mod brandsmitte ( høj-lav smitte ) i overensstemmelse med forskrifterne. I de følgende figurer er sikring mod høj-lav smitte illustreret. Figur 26: Sikring mod høj-lav brandsmitte, hvor den højere bygnings tag er mindre end eller lig med 5 m over den lavere bygnings tag. Løsning med brandkam. Side 128 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

129 Figur 27: Sikring mod høj-lav brandsmitte, hvor den højere bygnings tag er mindre end eller lig med 5 m over den lavere bygnings tag. Løsning med brandkamserstatning. Der henvises til vejledningens afsnit om brandkamserstatning for udførelse af tagdækning i brandmæssigt egnet materiale. Figur 28: Sikring mod høj-lav brandsmitte, hvor den højere bygnings tag er større end 5 m over den lavere bygnings tag. Ingen krav om brandkam eller brandkamserstatning. Figur 29: Sikring mod høj-lav brandsmitte, hvor sikringen er udført på den lavere brandsektions tag. Der henvises til vejledningens afsnit om brandkamserstatning for udførelse af tagdækning i brandmæssigt egnet materiale. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 129

130 Døråbninger, herunder til det fri, fra brandsektioner med oplag af brandfarlige væsker skal forsynes med mindst 5 cm høje, tætte tærskler. Tærskelhøjden skal forøges, hvis dette er nødvendigt for at hindre udflydning af en væskemængde svarende til rumindholdet af den største beholder i brandsektionen, jf. dog punkt med hensyn til oplag af kategori A- væske i plastemballager og punkt med hensyn til oplag af kategori A-væske i tanke. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at der ikke etableres tærskler, hvis muligheden for udflydning af væske udelukkes ved anbringelse af beholdere m.v. i væsketætte bassiner af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], eller hvis der træffes andre foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn er tilstrækkelige. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at der ikke etableres tærskler, hvis muligheden for udflydning af væske udelukkes ved anbringelse af beholdere m.v. i væsketætte bassiner af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], eller hvis der træffes andre foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn er tilstrækkelige, f.eks. gulv med fald til dedikeret afløb eller opsamlingstank. Bemærk at der kan være bestemmelser i miljøreglerne, der ikke tillader egentlige gulvafløb med forbindelse til kloaknettet Såfremt der etableres ventilationsåbninger i ydervægge, skal disse anbringes i en højde, der mindst svarer til overkanten af dørtærskelen, jf. punkt Hvis der er udnyttelige etager med ydervægsåbninger over brandsektioner med oplag af kategori A-væske, skal brandsektionernes døre til det fri udføres som dør mindst klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60] Hvis etageadskillelse mod uudnytteligt tagrum er ringere end bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], skal brandsektionsvæggen føres op gennem tagrummet og afsluttes som angivet i punkterne Flugtveje og udgange Fra enhver brandsektion skal der være mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt til det fri i terrænhøjde og med udgange placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender. For brandsektioner på indtil 50 m² er der dog kun krav om 1 flugtvej, hvis denne fører direkte til det fri i terrænhøjde Der må intet sted i en brandsektion, herunder indskudt etage, være over 25 m til nærmeste udgang, når der ikke tages hensyn til indretning. Hvor den faktiske afstand pga. placering af oplag, opstilling af reoler, maskiner e.l. overstiger 30 m målt i ganglinie, skal der etableres yderligere udgange I brandsektioner med oplag, hvor der kan forekomme farlig eksplosiv atmosfære, skal udgange og døre i flugtveje åbne i flugtretningen. Fra enhver brandsektion skal der være mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt til terræn i det fri og med udgange placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender. I brandsektioner på indtil 50 m 2 med oplag er der dog kun krav om 1 flugtvej, hvis denne fører direkte til det fri i terrænhøjde, jf. punkterne og Der må intet sted i en brandsektion, herunder indskudt etage, være over 25 m til nærmeste udgang, når der ikke tages hensyn til indretning. Hvor den faktiske afstand pga. placering af oplag, opstilling af reoler, maskiner el.lign. overstiger 30 m målt i ganglinie, skal der etableres yderligere udgange. Denne bestemmelse skalsikre, at den aktuelle indretning ikke medfører for store afstande til nærmeste udgang. Princippet er illustreret i Figur 32, som viser en indretning, hvor både 25 og 30 m reglen er opfyldt. Bemærk at i brandsektioner, hvor der kan forekomme farlig eksplosiv atmosfære, skal Side 130 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

131 udgange og døre i flugtveje åbne i flugtretningen. Figur 32: Indretning hvor både 25 og 30 m reglen er opfyldt Konstruktive forhold Generelle bestemmelser Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede konstruktion i brandmæssig henseende ikke er ringere, end hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen. Bærende bygningskonstruktioner m.v Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygninger med oplag af kategori A-væske, skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygninger på indtil 600 m 2, der er fritliggende, kan dog udføres som angivet i punkt Bærende konstruktioner omfatter, bl.a. vægge, søjler, bjælker, etagedæk mv. En spærkonstruktion er også en bærende konstruktion, hvis den har indflydelse på andre bærende konstruktionselementers stabilitet, eller hvis kollaps af spærkonstruktionen medfører risiko for progressivt kollaps Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygninger på indtil 600 m 2 med andre oplag af brandfarlige væsker, end nævnt i punkt , skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 30 [BD-bygningsdel 30]. Der stilles dog ingen krav til brandmodstandsevnen for de bærende konstruktioner i bygninger med let tagkonstruktion, såfremt der etableres brandventilationsanlæg i overensstemmelse med punkt Bærende bygningskonstruktioner i 1-etages bygninger på over 600 m 2 med andre oplag af brandfarlige væsker end nævnt i punkt , skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 60 [BD-bygningsdel 60]. Ved en let tagkonstruktion forstås i denne forbindelse en isoleret eller uisoleret tagkonstruktion (med eller uden loftbeklædning mod rummet) og med tagdækning af, f.eks. tagpap på ubrændbart underlag, profileret metalplade, fibercementplade eller Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 131

132 aluminiumsplade En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som bygningsdel mindst klasse R 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], når etageadskillelsen er større end 150 m². Vægge og overflader Ydervægge skal udføres som mindst: a) Bygningsdel klasse (R)EI 60 [BD-bygningsdel 60] ved brandsektion mellem 600 m 2 og m 2 i 1-etages bygninger. b) Bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] ved brandsektion på over m 2 i 1-etages bygninger. c) Bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] ved bygning med mere end 1 etage samt ved oplag af kategori A-væske Udvendige vægoverflader på bygninger med mere end 1 etage og udvendige vægoverflader ved brandsektioner på over 600 m 2 i 1-etages bygninger skal udføres som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Indvendige væg- og loftoverflader skal udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. I 1-etages bygning med andre oplag af brandfarlige væsker end af kategori A-væske, kan overflader på vægge til en højde på 2,5 m over gulv dog udføres som beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] i sådanne tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor. I brandsektioner, hvor der ikke anvendes kategori A-væske, kan det tillades, at der anvendes en beklædning klasse K 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] i stedet for en beklædning klasse K 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], såfremt der er et velbegrundet behov herfor. Et sådant behov kan f.eks. opstå, hvor risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold bevirker, at overflader svarende til beklædning klasse K 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] vil være uhensigtsmæssige Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i vægge, hvis isoleringsmaterialet på alle sider er afdækket med bygningsdel mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Punkt skal overholdes. Brændbare isoleringsmaterialer med såvel brændbar som ubrændbar tagdækning, må kun anvendes på underlag af adskillende bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], se Figur 33 nedenfor, og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca m² tagflade. Figur 33: Brændbar isolering i tag på underlag af EI 60 A2-s1,d0. Side 132 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

133 Såfremt det ubrændbare bælte ikke tydeligt fremgår af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen kræve en markering. Det normalt anvendte symbol er en halvmåne. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Tage Tagdækning skal være udført som tagdækning mindst klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning]. Taget kan dog udføres med ovenlys som angivet i bygningsreglementet Brændbar tagdækning skal anbringes på et mindst 25 mm tykt underlag af materiale klasse B- s1,d0 [klasse A materiale] med øvre brændværdi på max. 3,0 MJ/kg Brændbare isoleringsmaterialer med såvel brændbar som ubrændbar tagdækning må kun anvendes på underlag af adskillende bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca m² tagflade, jf. i øvrigt punkterne og b. Fremgår det ubrændbare bælte ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) stille krav om en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med punkt Afstandsforhold Afstand til naboskel, vej og sti Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 133

134 Der er en særlig årsag til at klasse II-væsker skal have en sørre afstand, idet der for det samme antal oplagsenheder kan være et 5 gange større indhold af klasse II-væske end ved klasse I-væske. Dette medfører en større tankdiameter for klasse II-væsker, hvilket kan give en større overfladebrand. Tankdiameteren er afgørende for brandens størrelse. Denne betragtning er kun foretaget for klasse I og II-væsker, idet der er tale om letantændelige væsker Brandsektioner på indtil 600 m 2 skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte på mindst: a) 2,5 m, hvis udvendige vægoverflader svarer til mindst beklædning klasse K 1 10 B- s1,d0 [klasse 1 beklædning], eller b) 5 m, hvis udvendige vægoverflader er ringere end beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Brandsektioner på over 600 m 2 med andre oplag af brandfarlige væsker end af kategori A- væske, skal have en afstand på mindst 5 m til naboskel samt til vej- og stimidte Brandsektioner på over 600 m² med oplag af kategori A-væske skal have en afstand på mindst 10 m til naboskel samt til vej- og stimidte Oplag i det fri på højst oplagsenheder skal have en afstand på mindst 2,5 m til naboskel samt vej- og stiskel Oplag i det fri på over og højst oplagsenheder skal have en afstand på mindst 5 m til naboskel samt til vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel Oplag i det fri på over oplagsenheder skal have en afstand på mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte og mindst 2,5 m til vej- og stiskel, dog skal overjordiske tanke med et indhold af mere end oplagsenheder af klasse II-væske have en afstand på mindst 4 gange diameteren af tanken til naboskel samt vej- og stimidte Kanter af bassiner og spildbakker skal have en afstand på mindst 2,5 m til naboskel samt vej- og stiskel Konturen af påfyldningspladser for tankkøretøjer skal have en afstand på mindst 2,5 m til naboskel, vej- og stiskel samt parkeringsarealer. Læssepladser for tankkøretøjer skal have en afstand på mindst 5 m til naboskel samt vej- og stiskel. Side 134 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

135 Udleveringsstandere for væske af klasse I og II skal have en afstand på mindst 5 m til naboskel samt vej- og stiskel. Desuden skal standerne placeres i det fri i en afstand på mindst 4 m fra døre, oplukkelige vinduer og andre ydervægsåbninger Fra tanke med oplag med farlig eksplosiv atmosfære skal udluftningsrør have en afstand på mindst 5 m til naboskel samt vej- og stiskel. For tankanlæg med dampreturanlæg skal afstanden dog være mindst 2,5 m. Afstandsforhold for salgs- og forbrugstankanlæg for væsker af klasse I og II (4.17.8, og ) I nedenstående figur er illustreret et eksempel på afstandsforhold for salgs- og forbrugstankanlæg for væsker af klasse I og II. Det bemærkes, at sumreglen, jf. vejledningens afsnit 7.2, ikke finder anvendelse for udleveringsstandere og udluftningsrør. Udleveringsstanderne for væske af klasse I og II skal placeres i det fri i en afstand på mindst 4 meter fra døre, oplukkelige vinduer og andre ydervægsåbninger. Dette krav gælder også for udleveringsstandere og udluftningsrør, som ikke anbringes i forbindelse med et salgs- og forbrugstankanlæg. På figuren er der endvidere illustreret afstandskrav for placering af brændbart oplag i nærhed af udleveringsstanderne og påfyldningsplads. Der henvises også til vejledningens afsnit om Særlige ordensregler for salgs- og forbrugstankanlæg. Figur 34: Illustration af afstandskrav, der som minimum skal være opfyldt for salgs- og Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 135

136 forbrugtanksanlæg, for væske af klasse I og II Afstandskravet til naboskel samt til vej- og stimidte for bygninger kan nedsættes til 2,5 m ved etablering af brandsektionsvæg efter reglerne i afsnit Afstandskravet til naboskel samt til vej- og stimidte for oplag i det fri kan halveres, dog ikke til mindre end 2,5 m, ved etablering af flammeskærm efter reglerne i punkt Flammeskærmen må ikke placeres nærmere end 2,5 m fra naboskel samt vej- og stiskel. Afstandskrav til naboskel samt til vej- og stimidte for bygninger med produktionsafsnit og for bygninger med oplag kan nedsættes til 2,5 m ved etablering af brandsektionsvæg i overensstemmelse med kravene i afsnittene om brandsektionsadskillelse i kapitlerne om brandsektioner. For oplag i det fri kan afstandskravet til naboskel samt til vej- og stimidte halveres, dog ikke til mindre end 2,5 m, ved etablering af en flammeskærm. Flammeskærmen må ikke placeres nærmere end 2,5 m fra naboskel samt vej- og stiskel. For udførelse af flammeskærm se nedenfor. Indbyrdes afstandsforhold Produktionsafsnit og oplag, der er omfattet af disse forskrifter, samt bygninger og oplag m.v., der er omfattet af andre bestemmelser i brandlovgivningen, skal på samme grund placeres således i forhold til hinanden, at den indbyrdes afstand mindst svarer til summen af de afstande, de hver især skal have til naboskel, jf. dog punkt Dette gælder dog ikke for de i punkt nævnte udleveringsstandere og de i punkt nævnte udluftningsrør. For oplag i overjordiske tanke henvises endvidere til punkt Det indbyrdes afstandskrav bortfalder dog, såfremt der i forbindelse med en bygning etableres brandsektionsadskillelse inden for den krævede afstand og i overensstemmelse med afsnit Placeres bygninger, oplag m.v. således, at den indbyrdes afstand er mindre end 5 m, skal bestemmelserne i punkterne om brandsmitte overholdes. Konturen af påfyldningspladser og læssepladser skal dog have en afstand på mindst 5 m til bygninger og flammeskærme, og på tre af påfyldningspladsens sider skal der være mindst 10 m til vinduer, døre og andre ydervægsåbninger i bygninger med mere end to etager. Indbyrdes afstandskrav findes som hovedprincip ved at addere de pågældende objekters (bygning, brandsektion, produktion, oplag i det fri mv.) afstandskrav til naboskel, jf. tabel 3. Denne beregningsform omtales også som sumreglen. Figur 35 illustrerer princippet. Figur 35: Princip for fastlæggelse af indbyrdes afstandskrav (sumregel). Side 136 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

137 Nedenstående eksempler viser fastlæggelsen af det indbyrdes afstandskrav ud fra afstandskravene til naboskel. Eksempel 1: Brandsektion indtil 600 m 2 med udvendig overflade svarende til mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] Brandsektion indtil 600 m 2 med udvendig overflade svarende til mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] Den indbyrdes afstand (sumregel) 2,5 m + 2,5 m 5,0 m Eksempel 2: Den indbyrdes afstand (sumregel) 7,5 m Brandsektion indtil 600 m 2 med udvendig overflade svarende til mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning] Brandsektioner over 600 m 2 med andet end kategori A-væske Den indbyrdes afstand (sumregel) 2,5 m + 5,0 m 7,5 m Figur 36: Et eksempel, hvor det indbyrdes afstandskrav er opfyldt. Det indbyrdes afstandskrav mellem objekter på samme grund kan i de fleste tilfælde nedsættes eller bortfalde, såfremt der etableres en brandsektionsvæg, eller der etableres en flammeskærm mellem objekterne, jf. nedenfor. Bortfald af det indbyrdes afstandskrav (2.8.7, og ) Det indbyrdes afstandskrav mellem objekter kan i de fleste tilfælde bortfalde, såfremt der i forbindelse med en bygning etableres brandsektionsadskillelse inden for den krævede afstand. I Figur 37 og Figur 38 ses eksempler på bortfald eller nedsættelse af den indbyrdes afstand. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 137

138 Figur 37: Eksempel på bortfald af den indbyrdes afstand, ved oplag mod bygning, ved etablering af brandsektionsadskillelse inden for den krævede afstand. Den krævede afstand svarer til den indbyrdes afstand fundet vha. sumreglen. I figuren til venstre skal der ikke etableres sikring mod brandsmitte i gavlen, da afstanden overstiger 5 m. I figuren til højre er der vist sikring mod brandsmitte i gavlen, idet brandsektionsadskillelsen er videreført til en afstand af 0,5 m fra bygningens ydervæg. Der er udført en brandkam, idet afstanden fra oplaget til taget er mindre end 5 m. Figur 38: Nedsættelse af den indbyrdes afstand ved oplag mod bygning ved etablering af brandsektionsadskillelse i facaden inden for den krævede afstand (i dette eksempel 7,5 m). Sikring af tag og særlige foranstaltninger mod brandsmitte på gavl-væggen skal kun ske, når den indbyrdes afstand er mindre end 5 m. Side 138 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

139 Placeres bygninger, oplag m.v. således, at den indbyrdes afstand er mindre end 5 meter, skal bestemmelserne om Brandsektionsvæg - forbindelse med tag og Særlige foranstaltninger mod brandsmitte overholdes. Se Figur 39. Figur 39: Den krævede indbyrdes afstand er ikke opfyldt mellem to bygninger. Der skal derfor etableres brandsektionsadskillelse, og i en afstand af mindst 5 m skal der i dette eksempel endvidere ske sikring af tag og ydervæg. Påfyldningspladser og læssepladser ( ) Det indbyrdes afstandskrav for påfyldningspladser og læssepladser kan dog ikke nedsættes til 0, idet konturen af påfyldningspladser og læssepladser altid skal have en afstand på mindst 5 m til bygninger og flammeskærme, og på tre af påfyldningspladsens sider skal der være mindst 10 m til vinduer, døre og andre ydervægsåbninger i bygninger med mere end to etager. Dette er for at sikre acceptable slukningsmuligheder ved en eventuel brand i og ved tankvognen. Figur 40 illustrer et eksempel på afstandskrav for en påfyldningsplads. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 139

140 Figur 40: Et eksempel på afstandskrav i forbindelse med en påfyldningsplads. Der må højst være én bygning med mere end 2 etager indenfor en afstand af 10 m fra påfyldningspladsen Tanke med oplagsvolumen større end 200 m 3 og med oplag af kategori A-væsker skal have en afstand af mindst 15 m til nærmeste bygning og mindst 50 m til bygninger og andre oplag omfattet af beredskabslovgivningen. Tanke med oplagsvolumen større end 200 m3 og med oplag af kategori A-væsker skal altid have en afstand på mindst 15 m til nærmeste bygning samt mindst 50 m til bygninger (brandsektion) og andre oplag, som er omfattet af beredskabslovgivningen, jf. Figur 41. Figur 41: Afstandskrav for tanke større end 200 m3 med oplag af kategori A-væske Det indbyrdes afstandskrav for produktionsafsnit i det fri og oplag i det fri eller bygning kan nedsættes til 5 m, hvis der opføres en lodret stående flammeskærm udført som bygningsdel mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-væg 60] uden åbninger. Flammeskærmen skal udformes således, at der fremkommer en efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn forsvarlig brandmæssig adskillelse. Det indbyrdes afstandskrav for produktionsafsnit i det fri og oplag i det fri eller bygning kan nedsættes til 5 m, hvis der opføres en lodretstående flammeskærm. Se krav til flammeskærm nedenfor. En flammeskærm skal være lodretstående og udføres som bygningsdel mindst klasse EI 60- Side 140 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

141 M A2-s1,d0 [tung BS-væg 60] uden åbninger. Flammeskærmen skal udformes således, at der fremkommer en efter kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) skøn forsvarlig brandmæssig adskillelse. For at sikre stabilitet af konstruktionen bør flammeskærmen udføres iht. gældende last og konstruktionsnormer. En flammeskærm kan udføres af et betonelement, der opfylder kravene til en konstruktion klasse EI 60-M A2-s1,d0, og såfremt nedenstående iagttages ved udformningen og opsætningen, anses der at være tilvejebragt en forsvarlig brandmæssig adskillelse: Flammeskærmen skal mindst være 0,5 m højere end sigtelinien mellem overkant af produktionsapparat/oplag og overkant af det andet objekt, der kan ske brandspredning fra/til, jf. Figur 42. Flammeskærmen skal have en længde, der i hver side er mindst 0,5 m længere end sigtelinien mellem produktionsafsnittet eller oplaget og det andet objekt, jf. Figur 43. Flammeskærmen skal være ubrudt, og der må ikke være rørgennemføringer og lign. i flammeskærmen. Flammeskærme kan udgøre en del af bassinkanter, under hensyntagen til muligheden for slukningsarbejde og køling af tanke mm. I forbindelse med udførelse og placering af en flammeskærm skal der tages højde for vinkelsmitte. Figur 42: Højde på flammeskærm, 0,5 m højere end sigtelinie. Bygningen har fladt tag. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 141

142 Figur 43: Længde på flammeskærm, 0,5 m længere end sigtelinierne Tanke i grupper med et oplag på højst oplagsenheder af væsker i klasse I skal placeres således i forhold til nabotanke i gruppen og bassinkanter, at følgende afstandskrav er overholdt: Afstand i meter fra tank til Nabotank i samme gruppe V 5 m 3 5 < V 100 m 3 1 m 0,5 D, dog mindst 1 m Bassinkant - * ) 1 m * ) Bassinkanter skal dog være placeret sådan i forhold til tanke, at kontrol og vedligeholdelse er mulig. I skemaet betegner V tankvolumenet og D tankdiameteren. Afstandsforhold for tanke i grupper ( , og ) I Figur 44 ses et eksempel på afstandskravene til naboskel og veje for oplag i tanke. Endvidere viser eksemplet det indbyrdes afstandskrav mellem en tankgruppe med klasse III- 1 væsker (i alt oplagsenheder) og en tankgruppe med klasse I og II væske (i alt oplagsenheder). Det bemærkes, at der i eksemplet er tale om to tankgrupper, da de to tankgrupper er indbyrdes fritliggende (indbyrdes afstandskrav på 20 m er opfyldt). Såfremt afstandskravet på 20 m ikke var opfyldt, og der heller ikke var opsat flammeskærme mellem tankene, vil de to tankgrupper udgøre et samlet oplag, som dermed vil overstige oplagsenheder, jf. punkt i forskrifterne. Husk af hensyn til forsvarlig sluknings- og kølingsindsats: Må tanke med væsker af klasse I og II ikke anbringes i samme gruppe som tanke med væsker af klasse III, jf. punkt i forskrifterne. Årsagen hertil er, at der ved en bassinbrand, såfremt tanken med klasse III er placeret i sammen bassin som tanke med klasse I og II, vil kunne forekomme en farlig opvarmning af klasse III væsken i tanken, således at der kan ske en tryksprængning af tanken. Sikring mod farlig opvarmning af klasse III væsken kan ske ved køling af tanksvøbet. Påføring af kølingsvand vil dog kunne fylde bassinet, og en overfyldning af bassinet vil kunne forekomme med udstrømning af klasse I og II væsker til følge. Må der for oplag mellem og oplagsenheder højst anbringes 10 tanke i en Side 142 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

143 gruppe, og tanke i en gruppe må ikke opstilles i flere end to rækker ved siden af hinanden, jf. punkt i forskrifterne. Figur 44: Eksempel på afstande for tanke i grupper til nabo- og vejskel samt indbyrdes afstand. I dette eksempel har tankene med klasse II-væske en diameter på 2,5 m, som dermed giver 10 m til naboskel og vejmidte, jf. punkt i forskrifterne. Tankgruppe med klasse I og II væsker Tanke i grupper med et oplag på højst oplagsenheder af væsker i klasse I og II skal placeres i forhold til nabotanke i gruppen og bassinkanter i overensstemmelse med skemaerne i forskrifternes punkter og I Figur 45 ses et eksempel på de indbyrdes afstandsforhold i en tankgård med klasse I og II-væsker. Det bemærkes, at tanke med klasse I og II væsker skal anbringes i bassiner, der kan rumme indholdet af den største tank. Bassinerne skal derudover forsynes med en mindst 15 cm høj kant af hensyn til eventuel udlægning af skum m.v. i forbindelse med uheld. Ved oplag i tanke til kategori A-væske, hvor oplagsvolumen er større end 10 m 3, og oplaget er fordelt i to eller flere tanke, skal bassinet kunne rumme volumenet af den største tank med et tillæg på 10 % af det samlede øvrige tankvolumen. Når flere tanke anbringes i samme bassin, skal bassinet opdeles i et antal rum svarende til antallet af tanke ved hjælp af mindst 0,5 m høje vægge, jf. Figur 45. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 143

144 Figur 45: Eksempel på afstandskrav mellem tankene og afstand til bassin. Tankgruppe med klasse III-1 væsker Tanke i grupper med et oplag på højst oplagsenheder af væsker i klasse III-1 skal placeres i forhold til nabotanke i gruppen og bassinkanter i overensstemmelse med skemaet i forskrifternes punkt I Figur 46 ses et eksempel på de indbyrdes afstandsforhold i en tankgård med klasse III-1 væsker. Det bemærkes, at tanke indeholdende væsker af klasse III skal anbringes i et bassin med et rumindhold, der svarer til overpumpning ved højeste pumpekapacitet i det tidsrum, der forventes at forløbe, indtil pumpning kan bringes til ophør, dog mindst 5 minutter. Figur 46: Eksempel på afstandskrav mellem tanke med klasse III-1 væsker samt afstand til bassin. Side 144 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

145 Tanke i grupper med et oplag på højst oplagsenheder af væsker i klasse II skal placeres således i forhold til nabotanke i gruppen og bassinkanter, at følgende afstandskrav er overholdt: Afstand i meter fra tank til Nabotank i gruppe V 25 m 3 25 < V 500 m 3 1 0,5 D, dog mindst 1 Bassinkant - * ) 1 * ) Bassinkanter skal dog være placeret såda i forhold til tanke, at kontrol og vedligeholdelse er mulig. I skemaet betegner V tankvolumenen og D tankdiameteren Tanke i grupper med et oplag på højst oplagsenheder af væsker i klasse III-1 skal placeres således i forhold til nabotanke i gruppen og bassinkanter, at følgende afstandskrav er overholdt: Afstand i meter fra tank til Nabotank i gruppe V 500 m³ 500 m³ < V m³ 1/6 D, dog mindst 1 1/6 D, dog mindst 1 Bassinkant - * ) 3 * ) Bassinkanter skal dog være placeret sådan i forhold til tanke, at kontrol og vedligeholdelse er mulig. I skemaet betegner V tankvolumenet og D tankdiameteren Brandslukningsmateriel Ved oplagssted på over 50 m 2 for mere end 800 oplagsenheder skal der installeres vandfyldte slangevinder i et omfang, så hele oplagsstedet er dækket Vandfyldte slangevinder skal anbringes i en sådan afstand fra oplagsstedet, at de kan betjenes hurtigt og sikkert, dog mindst 10 m Vandfyldte slangevinder kan for oplag i det fri erstattes af en anden slukningsmulighed baseret på en ikke-vandfyldt slange med monteret strålerør. Installationen skal være udformet således, at den på samme måde som en vandfyldt slangevinde tilgodeser kravet til tilstrækkelig slukningsevne og umiddelbar funktionsdygtighed. Udformningen og placeringen skal godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Funktionskravet anses normalt for opfyldt, såfremt der anvendes 2 slanger (f.eks. i kurv) med strålerør, tilsluttet vandledninger, der er frostsikret. Vandydelsen skal være mindst 40 l/min og med en effektiv kastelængde på mindst 10 m. Der skal være tilstrækkelig vandforsyning til samtidig brug af mindst 2 strålerør Ved salgs-, forbrugs- og depottankanlæg skal der anbringes mindst 1 egnet håndildslukker i sikker afstand fra udleveringsstanderen, f.eks. ved nødafbryderen. Håndildslukkeren skal være let tilgængelig. Ved salgs-, forbrugs- og depottankanlæg skal der anbringes mindst 1 egnet håndildslukker i sikker afstand fra udleveringsstanderen, f.eks. ved nødafbryderen. Håndildslukkeren skal være let tilgængelig. Ved let tilgængelig forstås, at der f.eks. ikke er anbragt oplag eller lign. foran eller omkring slukkeren, der hindrer en umiddelbar adgang til denne. En placering i butikken på en Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 145

146 benzinstation anses ikke for at være en hensigtsmæssig placering, da den ikke altid vil være synlig fra forbrugstankanlægget eller være let tilgængelig dels pga. kunder, der er på vej ind og ud af butikken, dels pga. oplag i butikken. En hensigtsmæssig placering er f.eks. ved nødafbryderen, da der allerede er krav om, at nødafbrydere skal være synlige og let tilgængelige og ikke må skjules af vareudstilling m.v., jf. punkt i forskrifterne. Der henvises også til vejledningsteksten til punkt Ved bestemmelse af hvilken brandslukker, som er mest hensigtsmæssig, kan der tages udgangspunkt i hvilke objekter, som kan bryde i brand. En brand kan f.eks. opstå i spild af brandfarlig væske eller i køretøjet, der er under påfyldning mm. Normalt vil en pulverslukker af en type, der er egnet til både faste stoffer og brandfarlige væsker (AB-slukker), give den mest effektive slukning. Kulsyreslukkere er ligeledes anvendelige, men sammenligner man en 6 kg kulsyreslukker med en 5-6 kg pulverslukker, vil pulverslukkeren som oftest kunne opnå en højere effekt. Trykvandslukkere er kun i begrænset omfang egnede til væskebrande, og kræver at brugeren er meget øvet Brandtekniske installationer Brandventilationsanlæg Brandsektioner på over 600 m 2 skal forsynes med brandventilationsanlæg, jf. dog punkt Brandsektioner på over 600 m2 skal forsynes med et brandventilationsanlæg, som kan skabe tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand. Dog skal der også etableres brandventilation i sektioner indtil 600 m2 i de tilfælde, hvor de bærende konstruktioner udføres uden krav til brandmodstandsevnen, jf. punkterne , og i forskrifterne. Ved etableringen af et brandventilationsanlæg skal det iagttages, at: a) der inden for et brandforløb på 60 minutter ikke sker brandudbredelse ved strålevarme fra røglaget, b) redningsberedskabets indsats kan gennemføres forsvarligt, c) bygningsdelene bevarer deres brandmodstandsevne, d) ejendom i størst muligt omfang sikres, og e) risikoen for skade på personer og miljøet formindskes mest muligt. Ved bestemmelse af tilstrækkeligt brandventilation kan Beredskabsstyrelsens vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen anvendes Brandventilationsanlægget skal kunne skabe tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand. Det skal iagttages, at: a) der inden for et brandforløb på 60 minutter ikke sker brandudbredelse ved strålevarme fra røglaget, b) redningsberedskabets indsats kan gennemføres forsvarligt, c) bygningsdelene bevarer deres brandmodstandsevne, d) ejendom i størst muligt omfang sikres, og e) risikoen for skade på personer og miljøet formindskes mest muligt. Brandslukningsanlæg i bygninger Brandsektioner på over m 2 skal forsynes med et automatisk brandslukningsanlæg med Side 146 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

147 alarmoverførsel til redningsberedskabet. Brandalarmanlæg Brandsektioner på over m 2 skal udføres med et automatisk brandalarmanlæg. Såfremt brandsektioner er forsynet med et automatisk brandslukningsanlæg med alarmoverførsel til redningsberedskabet, kan automatisk brandalarmanlæg udelades. Skumslukningsanlæg Tanke med oplag større end oplagsenheder af væsker af klasse I og II samt tilhørende bassiner skal forsynes med skumslukningsanlæg. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at bassinerne ikke forsynes med skumslukningsanlæg, hvis slukningsmulighederne vurderes at være forsvarlige uden fast skumslukningsanlæg. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at skumslukningen delvis baseres på mobile anlæg eller mobilt udstyr, og at den for så vidt angår henstillede transporttanke helt kan baseres på mobile anlæg eller mobilt udstyr. I givet fald skal der være udarbejdet en risikovurdering for den samlede løsning.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Tanke med oplag større end oplagsenheder af væsker af klasse I og II samt tilhørende bassiner skal forsynes med skumslukningsanlæg. Der gøres opmærksom på, at der ikke stilles krav om, at det skal være et automatisk skumslukningsanlæg. Det er tilstrækkeligt, at aktivering af skumslukningsanlægget sker manuelt af redningsberedskabet. Design af skumslukningsanlæg skal ske efter anerkendte standarder, f.eks. fra American Petroleum Institute (API) og National Fire Protection Association (NFPA), herunder NFPA 11, Standard for low, medium and high expansion foam. Der henvises til bilag D for eksempler på udregning af nødvendig kapacitet på skumslukningsanlæg. Se endvidere bilag C for nærmere beskrivelse af tanktyper. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at bassinerne ikke forsynes med skumslukningsanlæg, hvis slukningsmulighederne vurderes at være forsvarlige uden fast skumslukningsanlæg. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at skumslukningen i tanke såvel i bassin delvis baseres på mobile anlæg eller mobilt udstyr, og at den for så vidt angår henstillede transporttanke helt kan baseres på mobile anlæg eller mobilt udstyr. I givet fald skal der være udarbejdet en risikovurdering for den samlede løsning. Skumslukning i forbindelse med brand i tanke og bassiner skal således foretages ved hjælp af: Udelukkende fastmonterede skumslukningsanlæg eller fastmonterede skumslukningsanlæg kombineret med mobile skumsystemer og håndbetjente løsninger (dvs. baseret delvis på mobile anlæg eller mobilt udstyr). Ved udelukkende fastmonterede skumslukningsanlæg forstås et fuldt system med sammenkoblet fast rørinstallation og -/forbindelse, nødvendige pumper, skumtilblander og skumvæske mv. samt fast vandforsyning. Denne type kaldes i international sammenhæng et Fixed System. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 147

148 Ved fastmonterede skumslukningsanlæg kombineret med mobile skumsystemer og håndbetjente løsninger forstås et system, hvor systemet alene består af en fast rørinstallation, og hvor der skal tilkobles mobile pumper, skumtilblander og skumvæske mv. samt etableres vandforsyning. Denne type kaldes i international sammenhæng et Semi Fixed System. For så vidt angår skumslukning af bassiner kan dette dog ske udelukkende vha. af mobilt udstyr, såfremt kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) vurderer, at slukningsmulighederne vil være forsvarlige uden et fast skumslukningsanlæg. Nødvendig påføringstid kan ikke sættes som en eksakt værdi. For skumanlæg skal den bestemmes med udgangspunkt i den opbevarede væskes kemiske og fysiske karakteristik, herunder om der er tale om en polær (vandblandbar) eller ikke polær væske, samt påføringsmetode. Skumvæsken skal være egnet til slukning af den aktuelle væske. Kommunalbestyrelsen kan som dokumentation for egnet skumvæske kræve at skumproducenten dokumenterer slukningsevnen f.eks. efter den europæiske standard EN Den nødvendige skumkoncentratmængde bestemmes ud fra oplysninger fra skumvæskeproducenten. Beredskabsstyrelsen finder imidlertid ikke, at en løsning med inertiering af tanke med inaktiv gas kan erstatte et skumslukningsanlæg. Da brande i tanke forekommer i åbne tanke, kan inertering ikke anvendes som brandslukning, men som sikring mod at brand i tanken skal opstå under proces. Beredskabsstyrelsen kan oplyse, at hensigten med bestemmelsen i forskriften ikke er, at det fastmonterede udstyr i tanken kan erstattes helt af mobilt anlæg og udstyr, men kun delvist. En præcisering heraf er indført i vejledningen Skumslukningsanlæg skal designes således, at der opnås en hensigtsmæssig og ensartet slukningseffekt.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Skumslukningsanlægget skal være indrettet således, at der ved overfyldning af en tank ikke kan forekomme indtrængning af brændbar væske eller antændelige dampe i det.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Skumrør og forsyningsrør skal placeres således, at de ikke umiddelbart kan skades ved forskydning i konstruktioner som følge af brand eller eksplosion.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Antallet af skumrør og deres placering skal afpasses til tankstørrelsen.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Skumvæsken skal være egnet til slukning af den aktuelle væske.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Fastsættelse af den nødvendige vand- og skumvæskemængde pr. m 2 væskeoverflade pr. minut samt den nødvendige påføringstid skal ske med udgangspunkt i den brandfarlige væskes egenskaber, de tekniske specifikationer for den anvendte skumvæske samt den anvendte påføringsmetode.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Side 148 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

149 Beredskabsstyrelsen kan oplyse, at i forbindelse med punkt i forskrifterne skal der ske en konkret vurdering. Fastlæggelse af påføringstid skal ske efter anerkendte standarder, som f.eks. NFPA 11. Det kan nævnes, at i forhold til påføringstiden sondrer NFPA 11 ikke om et anlæg er udført med detektering,eller om anlægget er døgnbemandet. Derudover er det styrelsens opfattelse at om anlægget er døgnbemandet og om tankanlæg er udført med detektering ikke har en afgørende betydning i forhold til fastsættelse af påføringstiden Ved bestemmelse af den nødvendige vandmængde og tilblanding af skum skal der tages højde for eventuelt tab af effekt som følge af bassinstørrelse, kastelængde samt vindpåvirkning.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Der skal i den nødvendige påføringstid, jf. punkt , tilvejebringes kontinuerlig forsyning af vand og skumvæske for at opnå en tilstrækkelig slukningsindsats.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Betjenings- og tilkoblingssteder for skumanlæg skal være placeret let tilgængelige og i sikker afstand fra tankområdet, så redningsberedskabets adgang og betjening kan ske på betryggende vis.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Den sikre afstand fra tankområdet kan bestemmes med udgangspunkt i, at redningsmandskab, der skal trænge frem til betjenings- og tilkoblingssteder, under forventelige forhold ikke må kunne påvirkes af en varmestråling der overstiger 6 kw/m 2. De 6 kw/m 2 tager udgangspunkt i de tilfælde, hvor man ikke er beskyttet bag en vandtåge, skumniche eller lignende. Såfremt redningsberedskabets arbejde ved betjenings- og tilkoblingssted ikke er af kortvarig karakter (få minutter), må varmestrålingen ikke overstige 4 kw/m 2. Varmestråling på betjeningssted kan reduceres ved at opsætte en flammeskærm. Betjeningssteder for pumper, hvor manuel betjening skal foretages af redningsberedskabet, henhører også under denne bestemmelse. Hvor brandsluknings- samt overrislingssystemer er baseret på opstilling af flytbare pumper (afprods, automobilsprøjter og højkapacitets pumper), skal placering af disse ligeledes kunne ske på betryggende vis. Beredskabsstyrelsen er af den opfattelse, at der kan være behov for beregninger eller vurderinger i en konkret sag som dokumentation fo at betjenings- og tilkoblingssteder for skumanlæg er placeret i en sikker afstand fra tankområdet, således at redningsberedskabets fremrykning til og arbejde på betjeningsstedet kan foregå på betryggende vis. I forbindelse med udformning af dokumentationen kan der tages udgangspunkt i vejledningsteksten. I vejledningen er det præciseret, hvornår de 6 kw/m 2 finder anvendelse. Beregningsforudsætningerne må bestemmes med udgangspunkt iden konkrete sag evt. i samarbejde med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) Der skal udfærdiges en instruks til redningsberedskabet om betjening af skumslukningsanlæggene. Instruksen skal godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet).!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! For tanke med oplag af andet end brandfarlige væsker af klasse I og II, men hvor oplaget frembyder særlige risici, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) efter udtalelse fra Beredskabsstyrelsen kræve skumslukningsanlæg.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 149

150 Overrislingsanlæg Tanke med oplag større end oplagsenheder af klasse III-1-væske, som er beliggende inden for en afstand på 50 m fra: a) overjordiske tanke med væsker af klasse I eller II-1, b) påfyldnings- eller læssepladser m.v. for væsker af klasse I eller II-1, eller c) oplag af væsker af klasse I eller II i emballage, skal forsynes med overrislingsanlæg eller på anden måde beskyttes mod farlig varmepåvirkning i et omfang, som kan sidestilles med det niveau, der ville være opnået med et overrislingsanlæg. Kravet kan dog fraviges, såfremt det kan dokumenteres, at afstanden er tilstrækkelig til at hindre farlig varmepåvirkning af tanken. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at overrisling delvis baseres på mobile anlæg eller mobilt udstyr. I givet fald skal der være udarbejdet en risikovurdering for den samlede løsning. Tanke med oplag større end oplagsenheder af klasse III-1-væske, som er beliggende inden for en afstand på 50 m fra bl.a. overjordiske tanke med væsker af klasse I eller II-1, skal forsynes med overrislingsanlæg eller på anden måde beskyttes mod farlig varmepåvirkning i et omfang, som kan sidestilles med det niveau, der ville være opnået med et overrislingsanlæg. Der gøres opmærksom på, at der i forskrifterne ikke stilles krav om, at det skal være et automatisk overrislingsanlæg. Det er tilstrækkeligt, at aktivering af overrislingsanlægget sker manuelt af redningsberedskabet. Design af overrislingsanlæg skal ske efter anerkendte standarder, f.eks. fra American Petroleum Institute (API) og National Fire Protection Association (NFPA), herunder NFPA 15, Standard for Water Spray Fixed Systems for Fire Protection. Der henvises til bilag E for eksempler på udregning af den nødvendige kapacitet af overrislingsanlægget. Farlig varmepåvirkning kan være en påvirkning, der ødelægger tankens bæreevne og integritet, eller en påvirkning der medfører afgivelse af antændelige dampe og antændelse af disse. Som kriterium kan f.eks. anvendes acceptkriterierne for brandspredning i API Publication 2218 Fire proofing Practices in Petroleum and Petrochemical Processing Plants. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at overrisling delvis baseres på mobile anlæg eller mobilt udstyr. I givet fald skal der være udarbejdet en risikovurdering for den samlede løsning. Overrisling af tanke skal således foretages ved hjælp af: Udelukkende fastmonterede overrislingsanlægsanlæg eller fastmonterede overrislingssanlæg kombineret med mobile anlæg eller mobilt udstyr (dvs. baseret delvis på mobile anlæg eller mobilt udstyr). Ved udelukkende fastmonterede overrislingsanlæg forstås et komplet system med sammenkoblede faste rørinstallationer og -/forbindelser, nødvendige pumper mv. samt fast vandforsyning. Denne type kaldes i international sammenhæng et Fixed System. Ved fastmonterede overrislingssanlæg kombineret med mobile anlæg eller mobilt udstyr forstås et system bestående af alene faste rørinstallationer, hvor der skal tilkobles mobile Side 150 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

151 pumper og etableres vandforsyning. Denne type kaldes i international sammenhæng for et Semi Fixed System. Kravet om overrislingsanlæg på tanke kan fraviges, såfremt det kan dokumenteres, at afstanden mellem tanke og objekter, som kan være årsag til varmestråling, er tilstrækkelig til at hindre farlig varmepåvirkning af tankene. Endvidere kan krav om overrisling af tanke fraviges, såfremt der i forbindelse med skyggevirkning ikke kan forekomme farlig varmepåvirkning på tanken, jf. endvidere bilag E Overrislingsanlæg skal indrettes således, at den nødvendige kølende effekt opnås over det nødvendige overrislingsareal Overrislingsanlægget skal være indrettet således, at der ved overfyldning af en tank ikke kan forekomme indtrængning af brændbar væske eller antændelige dampe i overrislingsanlægget Overrislingsrør og forsyningsrør skal placeres således, at de ikke umiddelbart kan skades ved forskydning i konstruktioner som følge af brand eller eksplosion Antallet af dyser og deres placering skal afpasses til tankstørrelsen Fastsættelse af: a) det nødvendige overrislingsareal på tanke, b) den nødvendige vandmængde pr. m 2 overrislingsareal pr. minut samt c) den nødvendige samlede indsatstid skal ske med udgangspunkt i den forventede varmestrålings- og flammepåvirkning Ved bestemmelse af den nødvendige vandmængde skal der tages højde for eventuelt tab af effekt som følge af tankens udformning samt vindpåvirkning Der skal i den nødvendige indsatstid, jf. punkt , tilvejebringes kontinuerlig forsyning af vand for at opnå en tilstrækkelig kølingsindsats Betjenings- og tilkoblingssteder for overrislingsanlæg skal være placeret let tilgængelige og i sikker afstand fra tankområdet, så redningsberedskabets adgang og betjening kan ske på betryggende vis. Den sikre afstand fra tankområdet kan bestemmes med udgangspunkt i, at redningsmandskab, der skal trænge frem til betjenings- og tilkoblingssteder, under forventelige forhold ikke må kunne påvirkes af en varmestråling der overstiger 6 kw/m 2. De 6 kw/m 2 tager udgangspunkt i de tilfælde, hvor man ikke er beskyttet bag en vandtåge, skumniche eller lignende. Såfremt redningsberedskabets arbejde ved betjenings- og tilkoblingssted ikke er af kortvarig karakter (få minutter), må varmestrålingen ikke overstige 4 kw/m 2. Varmestråling på betjeningssted kan reduceres ved at opsætte en flammeskærm. Betjeningssteder for pumper, hvor manuel betjening skal foretages af redningsberedskabet, henhører også under denne bestemmelse. Hvor brandsluknings- samt overrislingssystemer er baseret på opstilling af flytbare pumper (afprods, automobilsprøjter og højkapacitets pumper), skal placering af disse ligeledes kunne ske på betryggende vis. Beredskabsstyrelsen er af den opfattelse, at der kan være behov for beregninger eller vurderinger i en konkret sag som dokumentation fo at betjenings- og tilkoblingssteder for skumanlæg er placeret i en sikker afstand fra tankområdet, således at redningsberedskabets fremrykning til og arbejde på betjeningsstedet kan foregå på betryggende vis. I forbindelse med udformning af dokumentationen kan der tages udgangspunkt i vejledningsteksten. I vejledningen er det præciseret, hvornår de 6 kw/m 2 finder anvendelse. Beregningsforudsætningerne må bestemmes med udgangspunkt iden konkrete sag evt. i Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 151

152 samarbejde med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) Der skal udfærdiges en instruks til redningsberedskabet om betjening af overrislingsanlæggene. Instruksen skal godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) Ordensregler Generelle bestemmelser Parkering af motorkøretøjer, herunder trucks, uden for driftstiden samt opladning af motorkøretøjer må kun ske på steder, der af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) er godkendt til dette formål. Garagering må ikke ske i rum med oplag af brandfarlige væsker. Ved anvendelse af motorkøretøjer, herunder trucks, samt garagering og indretning af ladeområder kan der tages udgangspunkt i kravene i Brandteknisk vejledning nr. 21, Anvendelse af motorredskaber, herunder truck i erhvervsvirksomheder, udsendt af Dansk Brand og sikringsteknisk Institut. Et køretøj, der klargøres med henblik på lakering, skal ikke opfattes som værende garageret, men derimod som et emne i produktion Personalet skal instrueres om de brandfarlige væskers egenskaber med hensyn til brand- og eksplosionsfare Personalet skal instrueres om placering og brug af brandslukningsmateriellet. Skiltning Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild på følgende steder: a) I selve afsnittet med oplag af brandfarlige væsker samt udvendigt på alle døre hertil. b) Ved oplagssteder for brandfarlige væsker i det fri. Formålet med bestemmelsen er at forhindre antændelse af brandfarlige væsker og ikke at sikre mod eksplosioner. Branddøre Selvlukkemekanismen må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fastholdes i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler e.l Branddøre skal på begge sider være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: "BRANDDØR - holdes lukket" Branddøre, der fastholdes i åben stilling ved hjælp af automatisk branddørlukningsanlæg, skal hver dag lukkes ved arbejdstids ophør og skal være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: BRANDDØR lukkes ved arbejdstids ophør og ved brand. Flugtveje Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde Maskinopstilling m.v. og oplagring skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtveje, herunder udgange, der ikke benyttes i den daglige drift. Side 152 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

153 Udgange skal i flugtretningen let kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Brandtekniske installationer Brandtekniske installationer skal kontrolleres og vedligeholdes af en kvalificeret virksomhed, så de er pålidelige i hele installationernes levetid, jf. dog punkt Automatisk sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en inspektionsvirksomhed, der er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC til inspektion af anlæg udført efter den pågældende installationsstandard eller norm, for at sikre, at kravene i standarden eller normen til stadighed er tilgodeset. Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Andre brandslukningsanlæg end automatisk sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en kvalificeret virksomhed.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Drift, kontrol (inspektion) og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer skal foretages, så de er pålidelige i hele installationernes levetid. Dette kan gøres efter principperne i Dansk Brand og Sikringsteknisk Instituts retningslinier , eller andre anerkendte normer eller standarder, der i samme grad tilgodeser de hensyn, der ligger bag retningslinierne Vedligeholdelse og kontrol af brandtekniske installationer skal foretages af en kvalificeret virksomhed. En virksomhed anses for at være kvalificeret, når den kan dokumentere at have erfaring inden for den pågældende installationsstandard eller -norm. Er der til virksomheden tilknyttet en person, som er certificeret inden for den pågældende installationsstandard eller -norm, som anlægget er udført i henhold til, anses virksomheden som kvalificeret. Automatisk sprinkleranlæg skal dog mindst én gang om året inspiceres af en inspektionsvirksomhed. Andre brandslukningsanlæg end automatisk sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en kvalificeret virksomhed. Personcertificering kan foretages af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK eller et andet akkrediteringsorgan, der er underskriver af en af European co-operation for Accreditation (EA) eller International Accreditation Forum (IAF) etableret multilateral aftale om gensidig anerkendelse inden for området personcertificering Der skal føres logbog, hvori alle væsentlige begivenheder indføres, herunder frakobling, konstaterede fejl, reparation, dato for udført egenkontrol og funktionsafprøvning. Logbogen skal opbevares på virksomheden i minimum 5 år og forevises på forlangende ved brandsyn.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Særlige ordensregler for oplag over 800 oplagsenheder Det skal ved aflåsning eller på anden måde sikres, at uvedkommende hindres adgang til oplaget Oplagsstedet skal holdes rent og ryddeligt På oplagssteder for indtil oplagsenheder må der ud over beholdere med brandfarlige Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 153

154 væsker og den for opbevaringen nødvendige emballage, som f.eks. papkasser og paller, alene oplagres uantændeligt materiale og beholdere med ikke brændbare væsker På oplagssteder for mere end oplagsenheder må der ikke findes andet end beholdere med brandfarlige væsker og den for opbevaringen nødvendige emballage, som f.eks. papkasser og paller Letantændelig vegetation skal fjernes ved oplag i det fri Spildbakker og bassiner skal holdes fri for vand. Spildbakker skal endvidere renses og tømmes for spildt væske ved arbejdstids ophør, dog mindst én gang dagligt. Særlige ordensregler for tankanlæg Personalet skal instrueres om anlæggenes sikkerhedsfunktioner. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at personalet kan betjene anlægget og har en overordnet forståelse for de dele, der har afgørende betydning for sikkerheden. Det er især vigtig at sikre, at nøglepersoner, der har med sikkerhedskritiske funktioner at gøre, har den fornødne uddannelse og erfaring Anlægget skal holdes rent og ryddeligt Eventuelle benzin- og olieudskillere skal jævnligt efterses, tømmes og om fornødent renses. Der skal udvises forsigtighed ved rensningen. Rensning må kun foretages ved dagslys og på tidspunkter, hvor der er ringe trafik ved anlægget Når anlægget ikke er under konstant opsyn, skal overjordiske påfyldnings- og pejlerør være aflåst Spildbakker og bassiner skal holdes fri for vand, renses og tømmes for spildt væske ved arbejdstids ophør, dog mindst én gang dagligt på arbejdsdage. Særlige ordensregler for tankanlæg med skumslukningsanlæg eller overrislingsanlæg Tankanlæggets ejer, bruger eller en af disse udpeget driftsansvarlig skal sørge for, at skuminstallationer, herunder koblinger, ventiler, rørinstallationer og skumrør m.m., efterses, kontrolleres og afprøves mindst 1 gang om året. Det lokale redningsberedskab skal orienteres om afprøvningen, således at det har mulighed for at deltage i denne. Eventuelle mangler skal omgående afhjælpes. Der skal føres journal over de udførte eftersyn og afprøvninger. Tankanlæggets ejer, bruger eller en af disse udpeget driftsansvarlig skal sørge for, at skuminstallationer, herunder koblinger, ventiler, rørinstallationer og skumrør m.m., efterses, kontrolleres og afprøves mindst 1 gang om året. Afprøvning af skumanlæg behøves ikke at ske direkte i tanken, men kan f.eks. ske via et udtag placeret mellem skumtrykrøret og tankens bundindføring. Ved topindføring kan skumanlægget f.eks. testes ved, at skumkammeret afskæres mod tanken og skumvæsken ledes ud i tankgården frem for ind i tanken. Derudover skal producentens krav om inspektions/testintervaller iagttages. Det lokale redningsberedskab skal orienteres om afprøvningen, således at de har mulighed for at deltage i denne. Orienteringen af det lokale redningsberedskab bør ske mindst 14 dage før afprøvningen Tankanlæggets ejer, bruger eller en af disse udpeget driftansvarlig skal sørge for, at overrislingsanlæg efterses, kontrolleres og afprøves mindst 1 gang om året. Afprøvning skal ske efter aftale med det lokale redningsberedskab. Side 154 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

155 Eventuelle mangler skal omgående afhjælpes. Der skal føres journal over de udførte eftersyn og afprøvninger.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2013!!! Tankanlæggets ejer, bruger eller en af disse udpeget driftsansvarlig skal sørge for, at overrislingsanlæg efterses, kontrolleres og afprøves mindst 1 gang om året. Afprøvning skal ske efter aftale med det stedlige redningsberedskab, således at redningsberedskabet har mulighed for at være til stede under afprøvningen og eventuelt deltage ved denne. Det er Beredskabsstyrelsens opfattelse, at afprøvning af skumanlæg ikke behøver at medføre skumindføring direkte i tanken. Ved bundindførte skumsysemer kan skummet f.eks ledes til tankbassinet via et udtag placeret mellem skumtrykrøret og tankens bundindføring. Ved topindføring kan skumanlægget f.eks. testes ved at skumkammeret afskæres mod tanken og skummet ledes ud i tankgården frem for ind i tanken. Derudover skal producentens krav om inspektions/testintervaller iagttages. Særlige ordensregler for påfyldning af tanke fra tankkøretøjer Tankkøretøjets udløbsstudse skal under påfyldning være placeret inden for påfyldningspladsens kontur Før påfyldning af en tank skal der foretages en pejling af tanken for at sikre mod overfyldning Efter pejling af en tank skal pejlestudse lukkes forsvarligt. Pejlestudse må aldrig være åbne under påfyldning af en tank. Særlige ordensregler for salgs- og forbrugstankanlæg Når anlægget ikke er under konstant opsyn, skal udleveringsstandere være aflåst, dog undtaget udleveringsstandere for selvbetjening i forbindelse med betalingsautomat m.v Inden for en afstand af 3 m fra udleveringsstandere, herunder udleveringsstander for sprinklervæske, og 5 m fra påfyldningspladsen må der ikke placeres anlæg eller brændbare materialer og væsker, som er tankanlægget uvedkommende, f.eks. oplag af sprinklervæske, F-gas, pejsebrænde o.l. Dog kan der placeres udstyr for oppumpning af dæk samt mindre lukkede affalds-beholdere, der er udført således, at en brand vil være begrænset til beholdernes indre, i tilfælde af antændelse af affaldet. Affaldsbeholderne skal løbende tømmes, således at affald ikke forhindrer, at beholderen er lukket.!!! Gælder også for eksisterende virksomheder pr. 15. januar 2012!!! Inden for en afstand af 3 meter fra udleveringsstandere, herunder udleveringsstander for sprinklervæske, og 5 m fra påfyldningspladsen må der ikke placeres anlæg eller brændbare materialer og væsker, som er tankanlægget uvedkommende, f.eks. oplag af sprinklervæske, F-gas, pejsebrænde og lign, jf. Figur 47 og Figur 49. Dog kan der placeres udstyr for oppumpning af dæk samt mindre lukkede affaldsbeholdere, der er udført således, at en brand vil være begrænset til beholdernes indre i tilfælde af antændelse af affaldet, jf. Figur 48. Affaldsbeholderne skal løbende tømmes, således at affald ikke forhindrer, at beholderen er lukket. Det bemærkes, at såfremt placeringen af eksisterende påfyldningspladser er mindre end 5 m til skel, skal området på egen grund mellem påfyldningspladsen og skel friholdes for anlæg eller brændbare materialer og væsker, som er tankanlægget uvedkommende. For fremtidige Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 155

156 placeringer af påfyldningspladser skal disse placeres, således at afstandskravet til enhver tid vil være opfyldt. Dette kan sikres ved at anbringe påfyldningspladserne mindst 5 m fra skel. For så vidt angår beholdernes størrelse må det i det konkrete tilfælde afgøres, hvad der kan betragtes som mindre beholdere under hensyntagen til forholdene på stedet. En affaldsbeholder udført af trækabinet og lignende, anses ikke at være en egnet affaldsbeholder, medmindre man kan forhindre spildt væske i at kunne opsuges i trækabinettet. Beholder med plastikhandsker vil være at betragte som en del af det nødvendige udstyr. Figur 47: Eksempel på brændbart oplag mellem udleveringsstandere, der er tankanlægget uvedkommende. Sådanne oplag er ikke tilladt. Figur 48: Eksempel på accepteret antal af affaldsbeholdere mellem udleveringsstandere. Figur 49: Eksempel på oplag placeret ved facade, hvor afstanden er mindst 3 m mellem oplaget og udleveringsstanderne. Oplaget ved facaden kan derfor accepteres. Side 156 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

157 Nødafbrydere skal være synlige og let tilgængelige og må ikke skjules af vareudstilling m.v. Bilag A Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos private, er kravene i meget stor udstrækning søgt illustreret med skitser. Tanke i kompositkonstruktion af plast og metal (f.eks. en plasttank med en tynd metalkappe) skal overholde de samme krav som for tanke i plast. Formålene med kravene er at sikre afstandskrav til naboskel samt at minimere risikoen for brandspredning mellem eksempelvis det rum i en bygning, hvori en plasttank er placeret, og tilstødende beboelsesrum, samt mellem f.eks. et beboelseshus og en carport, skur og lign. hvori en plasttank er placeret. For så vidt angår afstandskravet til naboskel er formålet at forhindre brande i at sprede sig til nabogrunden og omvendt. Erfaringer i Danmark har gennem årene vist, at når mindre oplag af brandfarlige væsker placeres i en afstand af mindst 2,5 m til naboskel, er der et acceptabelt risikoniveau med hensyn til brandspredning fra/til bygninger og oplag på anden grund. Derfor er afstandskravet for plasttanke også sat til 2,5 m til naboskel. Bemærk, at emballager og tanke med brandfarlige væsker må ikke anbringes i farlig nærhed af: a. Større mængder brændbare stoffer. b. Syrer eller andre stoffer, der kan angribe beholderne. c. Stoffer, som vil kunne forårsage antændelse eller være af særlig fare ved brand. En bestemmelse herom findes i 6, stk. 2 i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2010 om brandfarlige væsker. I det følgende er nogle af kravene i afsnit 4.5 og 4.7 uddybet og illustreret med henvisning til de aktuelle punkter i forskriften. I illustrationerne er den brandmæssige adskillelse svarende til mindst bygningsdel klasse EI 30 [BD- 30] markeret med følgende farve. Punkt 4.5.3{ XE "4.5.3" } og 4.5.4{ XE "4.5.4" } For så vidt angår punkt vedrørende krav om adskillelse fra øvrige rum med mindst bygningsdel EI 30 [BD- 30] kan der ses bort fra krav om adskillelsen, såfremt rummet, hvori plasttanken er placeret, udelukkende støder op til rum, som ikke anvendes til person- eller dyreophold. Rummet, hvori plasttanken placeres, må ikke anvendes til person- eller dyreophold. Rum med personophold kan f.eks. være rum med beboelse, arbejdssteder, hobbyrum og lignende. Punkt 4.5.5{ XE "4.5.5" } Formålet med kravet i punkt om anbringelse af høje tætte tærskler er at forhindre brandspredning mellem rum ved udflydning af væske fra rummet ved lækage af tanken. Åbninger ved gulv skal derfor forsynes med så høje og tætte tærskler, at en væskemængde svarende til indholdet af tanken forhindres i at flyde ud fra rummet. Dette krav gælder alene for døre mellem rum i en bygning og ikke for døre til det fri. Der kan ses bort fra kravet om tærskler, såfremt tanken anbringes i et væsketæt bassin af materiale klasse A2- s1,d0 [ubrændbart materiale] eller på anden måde sikres, således at udflydning forhindres. Ubrændbare Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 157

158 materialer kan f.eks. være beton eller stål. I store rum som f.eks. en lade og i rum, der indeholder oplag af brændbart materiale, anbefales det, at tanken anbringes i et bassin for at begrænse muligheden for brandspredningen i rummet. Tanke i kompositkonstruktion af plast og metal (f.eks. en plasttank med en tynd metalkappe) skal overholde de samme krav som for tanke i plast. Der kan dog ses bort fra etablering af høje, tætte tærskler eller bassin, såfremt tanke i kompositkonstruktion af plast og metal er testet og godkendt i overensstemmelse med Underwriters Laboratories test SU 2258, idet den udvendige metalkappe kan opsamle et evt. udslip. Punkt 4.7.2{ XE "4.7.2" } Af punkt fremgår det, at tanke i det fri, der placeres nærmere end 2 m fra bygninger eller nærmere end 1,5 m fra tagudhæng, skal brandmæssigt adskilles fra bygningerne med bygningsdel mindst klasse EI 30 [BD-30] uden åbninger i en afstand af indtil 2 m fra tanken. Alternativt kan der mellem tanken og eventuelle åbninger etableres en flammeskærm med en brandmodstandsevne på mindst 30 minutter. Dog kan der f.eks. anbringes døre indenfor en afstand af 2 m fra tanken, såfremt disse lukkes med mindst selvlukkende dør klasse EI 2 30-C [Selvlukkende BDdør 30]. Hvis afstanden fra tankens overkant til tagudhænget er mindre end 2 m, skal væggen enten føres op i tæt forbindelse med yderste tagdækning, eller tagudhænget skal udføres som mindst bygningsdel klasse EI 30 [BD- 30]. Se Figur 1. Figur 1: Plasttank i det fri placeret ved hus. Hvor plasttanken i det fri placeres indenfor en afstand af 2 m fra skur og lign., og hvor skuret er placeret tættere end 2 m fra bygningen, skal bygningens væg være udført som bygningsdel mindst klasse EI 30 [BD-30] og være ført op i tæt forbindelse med den yderste tagdækning, medmindre tagudhænget er udført som mindst EI 30 [BD- 30] (se Figur 1). Alternativt skal skurets væg være udført som bygningsdel klasse EI 30 [BD-30], som angivet på Figur 2. Side 158 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012

159 Figur 2: Plasttank placeret i det fri inden for en afstand af 2 m fra skur. For at undgå kravet om brandmæssig adskillelse, skal tanken i det fri være placeret mindst 1,5 m fra tagudhæng og mindst 2 m fra bygning, herunder skur og lign. i de tilfælde, hvor skur og lign. er placeret nærmere end 2 m fra bygning. Begge afstandskrav skal være opfyldt. Der henvises i øvrigt til Figur 3 og Figur 4. Figur 3: Plasttank placeret i det fri i en afstand af 2 m fra skur. Punkt og 4.7.4{ XE "4.7.4" }{ XE "4.7.3" } For at undgå krav om brandmæssig adskillelse anses punkt som opfyldt, når afstanden mellem bygningens væg og skur er mindst 2 m, og afstanden mellem bygningens tagudhæng og skur er mindst 1,5 m. Begge afstandskrav skal være opfyldt. Der er på den måde taget højde for et accepteret 0,5 m tagudhæng svarende til et traditionelt tagudhæng. Der stilles ingen krav til brandmæssig adskillelse mod skel, såfremt skuret er placeret mindst 2,5 m fra skel, jf. Figur 4. Afstandskravet bortfalder, såfremt der mod naboskel etableres en væg som bygningsdel mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-60]. Væggen skal have en sådan udformning, at der fremkommer en forsvarlig brandmæssig adskillelse. Væggen skal være mindst 0,5 m højere end tanken og mindst 0,5 m længere end tanken. I de tilfælde, hvor plasttanken er placeret i skure, carporte og lignende, er det den pågældende vejrligsbeskyttelses væg, som skal være mindst 0,5 m højere og mindst 0,5 m længere. Såfremt taget på skuret og lignende har en hældning større end 1:8 mod skel, skal der endvidere tages højde for det. Principperne for sikring kan ske i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens eksempelsamling for en brandvæg. Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012 Side 159

160 Figur 4: Afstandskrav for plasttank placeret i skur. Såfremt ovenstående afstandskrav ikke overholdes, skal den krævede brandmæssige adskillelse af bygningsdel EI 30 [BD-30] føres op i tæt forbindelse med den yderste tagdækning, jf. Figur 5. Alternativt skal taget på skuret være udført som mindst bygningsdel EI 30 [BD-30], jf. Figur 6. Figur 5: Brandmæssig adskillelse ført til tag. Side 160 Københavns Brandvæsen version 3. Januar 2012