AnAlyse Af syge fraværet April 2008

Transkript

1 Analyse af syge fraværet April 28

2 Analyse af sygefraværet April 28

3 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING Indledning Hvorfor analysere sygefraværet igen? Sammenfatning af analyserapportens resultater Rapportens struktur 7 2. SYGEFRAVÆRETS OMFANG OG UDVIKLING Sygefraværet fordelt på sektorer i Udviklingen i sygefraværet International sammenligning Sygefraværet fordelt på varighed Vurdering af det samlede sygefraværs omfang PERSONER PÅ SYGEDAGPENGE OG UDGIFTER HERTIL Antal modtagere af sygedagpenge Igangværende sygedagpengeforløb Nye og afsluttede sygedagpengeforløb Sygedagpengemodtagernes status før og efter sygdomsperioden Hvilke forhold påvirker sandsynligheden for at modtage sygedagpenge? Udvikling i udgifterne på sygedagpengeområdet 3 4. SYGEDAGPENGEMODTAGERE FRA BESKÆFTIGELSE Antal og varighed af sygedagpengeperioder for de beskæftigede Sygedagpengeperioder for beskæftigede fordelt på herkomst Sygedagpenge til kronisk syge og ansatte i fleksjob DELVIS RASKMELDING MED SYGEDAGPENGE Omfanget af delvise raskmeldinger Sammenligning af delvist raskmeldte og fuldtidssyge Sammenhæng mellem diagnose og delvis raskmelding Afgangsmønstret fra sygedagpenge SYGEDAGPENGE TIL LEDIGE Sygedagpenge til forsikrede ledige og aktiverede Sygdom blandt personer på kontant- eller starthjælp MULIGE ÅRSAGER TIL STIGENDE SYGEFRAVÆR Konjunkturudviklingen Ny lovgivning Kommunalreformens betydning Kommunale forskelle Varighedsbegrænsning og forlængelsesmuligheder Strukturelle faktorer NYESTE VIDEN OG TENDENSER FOR SYGEFRAVÆRET Ny viden om diagnoser og sygefravær Forebyggelse og arbejdstilpasning Internationale tendenser omkring lavere sygefravær Hvordan kan sygefraværet påvirkes? LITTERATURLIste 5 2

4 1 1. Introduktion og sammenfatning 1.1. Indledning Sygefraværet i Danmark svarer til, at vi hvert år går glip af arbejdskraft svarende til mindst 15. personer i beskæftigelse eller ca. 5 pct. af arbejdsstyrken. Sygefraværet har været stigende og udgjorde til sammenligning omkring 142. i 23. Afhængig af, hvilken sektor man arbejder i, er hver beskæftiget i Danmark i gennemsnit syg mellem 8 og 13 arbejdsdage om året svarende til knap 4-6 pct. af arbejdstiden. Sygefraværet har store omkostninger både for den enkelte og for samfundet. Sygefraværet skønnes årligt at koste samfundet mindst 37 mia. kr. i form af udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom. Og så er der ikke taget højde for udgifter i sundhedsvæsenet til behandling mv., eller det produktionstab, som følger med sygefraværet, dvs. værdien af det arbejde, som ikke bliver udført. Sygefravær kan have store personlige konsekvenser for den enkelte sygemeldte. Det gælder både menneskeligt, arbejdsmæssigt og økonomisk. Jo længere sygefraværet er, jo større er risikoen for, at den sygemeldte ender med at forlade arbejdsmarkedet. Økonomisk set dækker arbejdsgiverne den første del af sygefraværet, dvs. det kortvarige sygefravær af op til et par ugers varighed kaldet arbejdsgiverperioden. Herefter kan arbejdsgiverne få sygedagpengerefusion. For beskæftigede er det altså typisk for længerevarende sygefravær, at der kan opnås sygedagpenge. Lediges sygdom er derimod dækket af sygedagpenge fra 1. sygedag. Denne rapport fokuserer hovedsageligt på den del af sygefraværet, som er dækket af sygedagpenge. Det er ca. 6 pct. af det samlede sygefravær. Sygefraværet med sygedagpenge er vokset markant og var i 27 omtrent på størrelse med ledigheden. Da sygefraværet har været stigende gennem året, mens ledigheden modsat har været faldende gennem 27, var der ved udgangen af 27 faktisk flere, der ikke arbejder pga. sygdom med sygedagpenge end pga. ledighed. Den demografiske udvikling vil fremover trække flere ud af arbejdsmarkedet, end der kommer ind. For at sikre fortsat fremgang i velfærd og velstand er der brug for at øge beskæftigelse og den præsterede arbejdstid. Det gør det også interessant at se på det store potentiale, der ligger i at nedbringe sygefraværet. Denne analyserapport ser nærmere på, hvad der ligger bag det stigende sygefravær Hvorfor analysere sygefraværet igen? Regeringen har hele tiden fokus på sygefraværet, og indsatsen skal løbende tilpasses og videreudvikles. I 23 lancerede regeringen sin første handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet. Handlingsplanen tog dels afsæt i en analyserapport, der som et første vidensgrundlag beskrev sygefraværet, og dels afsæt i et debatoplæg om udfordringerne og mulighederne. Handlingsplanen medførte bl.a. nogle justeringer i sygedagpengeopfølgningen, som er under evaluering i øjeblikket, og initiativer til at inddrage sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet. Samtidig blev brugen af delvise raskmeldinger søgt fremmet. I 23 kunne det konstateres, at den del af sygefraværet, som dækkes af sygedagpenge, var stigende. Det skyldes bl.a., at offentligt ansattes sygefravær blev dækket af sygedagpenge fra 2. Det øgede i sig selv udgifterne til sygedagpenge. Siden er tendensen fortsat, og omfanget af sygefravær med sygedagpenge er tiltaget yderligere de senere år. Det er især det mellemlange og langvarige sygefravær, som 3

5 stiger, hvilket er et klart faresignal, når det gælder om at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Siden 23 er der også udviklet ny statistik på området. Jobindsats.dk dækker sygedagpengeområdet og muliggør sammenligninger på tværs af regioner, jobcentre og kommuner. Senest har Danmarks Statistik i slutningen af 27 udgivet en ny statistik over sygefraværet, der muliggør en sammenligning på tværs af sektorer. Der er i mellemtiden også gennemført og samlet op på forskning, som giver ny viden og forståelse for de komplicerede sammenhænge bag sygefraværet. Det er baggrunden for, at regeringen nu følger op på sin første handlingsplan til nedbringelse af sygefraværet. Regeringen har derfor nedsat et hurtigt arbejdende tværministerielt udvalg, som skal se på, hvordan en lang række faktorer påvirker sygefraværet. Målsætningen er at få sygefraværet nedbragt med 2 pct. inden 215. Regeringen ønsker at nedbringe sygefraværet i videst mulige omfang. Men det skal ske i respekt for, at sygefraværet har en række årsager, og at periodevis sygefravær er en naturlig del af arbejdslivet for alle beskæftigede. At nedbringe sygefraværet er derfor en stor udfordring, som kræver en indsats på alle niveauer og fra alle aktører. Et led i denne indsats er offentliggørelsen af denne analyserapport om udviklingen i sygefraværet med fokus på sygedagpenge. Regeringen vil i juni 28 fremlægge sin handlingsplan med bud på, hvordan sygefraværet kan reduceres Sammenfatning af analyserapportens resultater Der findes ingen statistik over det samlede sygefravær i Danmark og udviklingen over tid. Men indtrykket fra forskellige sektoropgørelser er, at sygefraværet er voksende. Det gælder især den del af sygefraværet, hvor der typisk modtages sygedagpenge, dvs. typisk sygefravær over 2 ugers varighed. Denne rapport fokuserer derfor primært på sygefraværet med sygedagpenge. Sygefraværet svarer til 15. beskæftigede og koster mindst 37 mia. kr. Analysen viser, at der i 26 i gennemsnit var 15. sygemeldte hver dag i året. Dermed går Danmark glip af arbejdskraft svarende til omkring 5 pct. af arbejdsstyrken pga. sygdom. Sygefraværet er størst i den kommunale sektor, hvor der i gennemsnit er 12,5 tabte arbejdsdage pr. kommunalt ansat om året mod 8,1 dage i den private sektor og 8,3 dage i den statslige sektor i 26. Det højere sygefravær i kommunerne afspejler i nogen grad den køns- og aldersmæssige sammensætning i sektoren samt de beskæftigedes jobfunktioner. Sygefraværet skønnes årligt at koste samfundet mindst 37 mia. kr. Skønnet er baseret på udgifterne i 26, hvoraf der gik godt 12 mia. kr. til sygedagpenge, mens arbejdsgivernes udgifter til løn vurderes at beløbe sig til knap 21 mia. kr. i arbejdsgiverperioden (de første 2 ugers sygefravær) og ca. 4 mia. kr. ud over arbejdsgiverperioden. I regnestykket er der ikke taget højde for eksempelvis udgifter i sundhedsvæsenet i forbindelse med sygefraværet eller omkostningerne ved virksomhedernes produktionstab. Flere får sygedagpenge end tidligere og i længere tid end før Siden 24 er det gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere vokset med godt 18 pct. og udgjorde i 27 omkring 92. helårspersoner. Det dækker over godt 8. forløb med sygedagpenge, som vedrører knap ½ mio. personer. Sygefravær med sygedagpenge skønnes at udgøre omkring 6 pct. af det samlede sygefravær. 4

6 1 Udviklingen for sygedagpenge har især taget fart det seneste år, og stigningen dækker over, at flere modtager sygedagpenge end tidligere. Samtidig er fraværsperioderne blevet længere. Det er især det længerevarende sygefravær, som har været stigende. Det er bekymrende, idet der er en stærk sammenhæng mellem længden af en sygedagpengesag og andelen, som ender på førtidspension. Jo længere sygefravær, jo sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. For sygefraværet generelt, men også på sygedagpengeområdet gælder det, at få tegner sig for hovedparten af fraværet. De 3 pct. mest syge kan således forklare knap 75 pct. af sygedagpengeomfanget. For beskæftigede kan stigningen i sygedagpengeomfanget i betydeligt omfang tilskrives kvinder, personer mellem 3-59 år og indvandrere fra ikke-vestlige lande. I forvejen havde især kvinder og indvandrere fra ikke-vestlige lande et relativt højt sygefravær med sygedagpenge. Deres højere sygefravær hænger bl.a. sammen med, at de oftere er ansat i sektorer og i jobfunktioner, der er kendetegnet ved højt sygefravær. Højere sygefravær med sygedagpenge for indvandrere fra ikke-vestlige lande Beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har et højere sygefravær med sygedagpenge end andre. Samtidig har væksten i sygefraværet med sygedagpenge for indvandrere fra ikke-vestlige lande været større end væksten i deres beskæftigelse. Det betyder, at de er overrepræsenteret i sygefraværet med sygedagpenge også når man tager højde for køns- og aldersmæssige forhold. Knap halvdelen af forskellen i sygefraværet mellem indvandrere fra ikke-vestlige lande og øvrige kan forklares ved, at de oftere arbejder i brancher med højt sygefravær. Øget brug af delvise raskmeldinger Siden 22 er der sket et øget brug ja, mere end en fordobling af delvise raskmeldinger, hvor sygemeldte kommer tilbage på arbejdet på bestemte vilkår, typisk på nedsat tid og evt. med varetagelse af tilpassede arbejdsopgaver. I 27 indgik delvise raskmeldinger således i sygdomsforløb svarende til 17. helårspersoner. Det er knap 1/5 af den samlede modtagelse af sygedagpenge. Men brugen varierer fra kommune til kommune. En delvis raskmelding kan være vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Ordningen betyder, at den sygemeldte bevarer kontakten til kolleger, arbejdsliv mv. og holder sig i gang. De første analyser af ordningen tyder på, at sygdomsramte med delvise raskmeldinger efterfølgende har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet end tilsvarende personer, der i stedet var sygemeldte på fuld tid. En delvis raskmelding er kun relevant i forbindelse med sygdomsforløb af en vis varighed, men ikke for korte sygdomsforløb af få dages varighed. Der er samtidig ikke tegn på, at delvise raskmeldinger i sig selv forlænger sygdomsforløbet, når der ses på sammenlignelige personer med sygdom af en vis varighed. Endelig ser det ud til, at omfanget af delvise raskmeldinger ikke systematisk hænger sammen med diagnosen for sygdomsforløbet. Delvise raskmeldinger bruges altså ikke kun til bestemte sygdomsforløb. Forskningsresultater og forsøg i andre lande tyder endvidere på, at tilbage-tilarbejdet (TTA) ordninger med tilpasninger af arbejdet er med til at sikre en hurtigere og mere varig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Flere ledige er sygemeldte end tidligere Ledigheden er faldet markant, og samtidig er sygefraværet for ledige i dagpengesystemet vokset. De ledige er i gennemsnit syge i længere tid end tidligere. 5

7 Udviklingen i de forsikrede lediges sygefravær kan hænge sammen med den intensiverede indsats over for ledige i takt med den faldende ledighed og reformer på arbejdsmarkedet. Erfaringerne viser, at en mere intensiveret indsats for at få ledige i arbejde med afklarings- og jobsøgningsforløb - både har beskæftigelseseffekter, men også medfører flere sygemeldinger. F.eks. ses en større tendens til sygemelding op mod starten af et aktiveringsforløb. Kontanthjælpsmodtagernes sygdom registreres ikke, og de modtager ikke sygedagpenge, men tidligere undersøgelser viser, at op mod 6 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere oplever sygdom i løbet af en måned. Mange årsager til stigende sygefravær Der findes ikke statistiske oplysninger om, hvad de sygemeldte fejler. Der sker ingen overordnet registrering af diagnoserne bag sygefraværet. Udenlandsk forskning viser dog, at hovedparten af sygefraværet må henføres til uspecificerede symptomer, som ikke kan forklares objektivt medicinsk. Men man ved, at sygefraværet påvirkes af en række faktorer. På arbejdspladsen kan det hænge sammen med det fysiske arbejdsmiljø, det psykosociale arbejdsmiljø, forholdet til kolleger og ledelsesmæssige forhold. Forhold hos det enkelte individ spiller også ind såsom helbred og livsstilsfaktorer (især rygning). Endelig har normer i samfundet også betydning, herunder holdninger til sygefravær og opfattelsen af, hvornår man sygemelder sig (sygemeldingsadfærd). Forskningen viser, at alle disse forhold kan have betydning, og at de hver især kan forstærke hinanden. Billedet kompliceres af, at de enkelte faktorer samtidig kan influere på forskellige grupper på forskellig vis. Konjunkturudviklingen med stigende beskæftigelse gør flere berettiget til sygedagpenge. Samtidig er sygedagpengemodtagelsen pr. beskæftiget steget. Det kan hænge sammen med, at svagere grupper med helbredsproblemer i højere grad har fundet beskæftigelse. For fleksjobansatte adskiller sygdomsmønstret for fravær over 2 uger sig ikke fra andre beskæftigedes. Men omfanget af sygedagpenge til kronisk syge er voksende. Ny lovgivning har også åbnet op for en større kreds af sygedagpengemodtagere. F.eks. skal fleksjobansatte ikke længere opfylde et beskæftigelseskrav for at få adgang til sygedagpenge. Samtidig er forlængelsesmulighederne for at få sygedagpenge ud over 1 år blevet udvidet. Erfaringsmæssigt giver udvidelse af forlængelsesmulighederne anledning til en ændret adfærd, der trækker i retning af længere forløb for en større persongruppe. I takt med, at arbejdsskadereformen har gjort det lettere at få anerkendt arbejdsskader, er anmeldelserne vokset. Når en arbejdsskade er anmeldt, har man ret til sygedagpenge, mens sagen behandles. Ændrede regler har også forlænget sygedagpengeforløbene. Skærpede regler i forbindelse med visitation til et fleksjob har betydet, at det i gennemsnit tager lidt længere tid at få tilkendt et fleksjob. Ventetiden sker ofte på sygedagpenge. Kommunalreformen har på kort sigt haft betydning for udgifterne til sygedagpenge. Reformen har betydet en midlertidig nedgang i aktiviteten i de kommuner, der er blevet sammenlagt. Det har f.eks. medført længere sagsbehandlingstider til eksempelvis førtidspension, hvilket øger ventetiden på sygedagpenge. Ses der bort fra København, har sammenlagte kommuner større udgifter til sygedagpenge pr. borger end ikkesammenlagte kommuner. Effekten af kommunalreformen forventes at være midlertidig. Herudover er der andre kommunale forskelle i sygedagpengemodtagelsen. Et regneeksempel viser, at sygefraværet kan nedbringes med 7.5 helårspersoner svarende til 8 pct. af sygedagpengeomfanget, hvis hver kommune nedbragte sygefravær i kommunen til niveauet for den bedste kommune med tilsvarende rammebetingelser. 6

8 1 Det vil samtidig spare samfundet for 1,3 mia. kr. til sygedagpenge. Der er derfor potentiale for at udbrede kommunal best-practice og gennem læring fra hinanden at nedbringe den del af sygefraværet, som uforklaret varierer mellem kommunerne. Strukturelt har beskæftigelsens sammensætning ændret sig. Risikoen for at være på sygedagpenge afhænger af, hvor personen er ansat, i hvilken stilling og med hvilke arbejdsfunktioner. Det ser ud til, at en del af stigningen i sygefraværet hænger sammen med en forskydning i beskæftigelsen over mod brancher, som traditionelt har højt sygefravær. Forhold, der kan medvirke til at reducere sygefraværet Det er en stor udfordring at reducere sygefraværet. Det viser hidtidige erfaringer. Der er ikke nogen enkel løsning, men fra forskningen og erfaringerne med den hidtidige indsats tegner der sig et billede af, hvad der kan påvirke risikoen for langvarigt sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet: Løbende kontakt under sygefraværet Fokus på arbejdsevne frem for begrænsning af arbejdskapacitet Tilknytning til arbejdspladsen, evt. gennem tilpasning af arbejdet Forebyggelse, bedre arbejdsmiljø og tidlig indsats For længerevarende syge er der dobbelt så stor chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis der er sket en tilpasning af arbejdspladsen og af arbejdets indhold. Tilbage-til-arbejdet ordninger synes ofte den mest effektive vej til at genvinde den maksimale arbejdsevne og forebygge tilbagefald. Det gælder især for psykiske lidelser, herunder depression. Tilpasninger af jobbet er samtidig med til at reducere længden af sygefraværet og mindske udstødningen fra arbejdsmarkedet. Internationalt set indretter flere og flere lande de helbredsrelaterede sociale ydelser efter en arbejdsmarkedsorientering, dvs. med fokus på jobsøgning og tilpassede job og med brug af bl.a. aktiveringsprogrammer til at understøtte en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Sygefraværet er således også på dagsordenen i andre lande. Sammenfattende synes en større inddragelse af arbejdspladsen i samarbejde med behandlersystemet at være en del af løsningen Rapportens struktur Denne rapport består af nye analyser, herunder især af sygedagpengemodtagelsen, og af opsamling og sammenfatning af forskningsresultater, der hver især bidrager til forklaring af de seneste års stigning i sygefraværet. Se boks 1 for en definition af, hvordan begrebet sygefravær anvendes i denne rapport. Analyserapporten er opbygget, så der i kapitel 2 gives et overblik over omfanget af og udviklingen i det samlede sygefravær. I kapitel 3 belyses udviklingen i den del af sygefraværet, hvor der modtages sygedagpenge, dvs. typisk sygefravær over 14 dage. Kapitlet ser bl.a. på de forhold, der påvirker sandsynligheden for at modtage sygedagpenge og afrundes med en beskrivelse af udviklingen i sygedagpengeudgifterne. Kapitel 4 fokuserer på den del af sygedagpengene, som går til beskæftigede. Det gælder både udvikling og varighed af sygedagpengeperioderne. Kapitel 5 belyser brugen af delvise raskmeldinger som en mulig vej tilbage til arbejdsmarkedet, mens kapitel 6 beskriver udviklingen i omfanget af ledige, som modtager sygedagpenge. I kapitel 7 analyseres en række mulige årsager til det stigende fravær med sygedagpenge. Det kan være faktorer såsom konjunkturudviklingen, lovgivningen og mere strukturelle faktorer. Afslutningsvist belyses det i kapitel 8, hvor der kan sættes ind for 7

9 at nedbringe sygefraværet, bl.a. ved inddragelse af en række forskningsresultater og internationale tendenser. Boks 1. Brug af begrebet sygefravær i analyserapporten Sygefravær forstås i denne rapport som alt registreret fravær fra arbejdet (eller fra ledighed) pga. egen sygdom. Sygefraværet er især steget for den del, hvortil der udbetales sygedagpenge fra det offentlige, dvs. typisk for det længerevarende sygefravær over 2 uger. Derfor fokuserer rapporten især på sygefraværet med sygedagpenge, som svarer til knap 6 pct. af det samlede sygefravær. Personer i støttet beskæftigelse, eksempelvis fleksjob, samt beskæftigede med kroniske sygdomme får sygedagpenge fra 1. sygedag på jobbet. For øvrige beskæftigede afhænger retten til sygedagpenge af deres tidligere beskæftigelsesomfang. Arbejdsgiverne dækker det kortvarige sygefravær, men opnår refusion for sygedagpengene fra det offentlige efter 2 ugers sy-gefravær (15 dage i 27). For de beskæftigede vil sygefravær med sygedagpenge i denne opgørelse derfor primært vedrøre fravær af en vis varighed. Lediges sygefravær er kun registreret for dagpengemodtagere. De får sygedagpenge fra 1. registrerede sygedag. Kontanthjælpsmodtageres sygefravær registreres ikke og indgår derfor ikke i opgørelserne. 8

10 2 2. Sygefraværets omfang og udvikling Det samlede sygefravær i 26 skønnes at udgøre ca. 15. helårspersoner og koste samfundet mindst 37 mia. kr. Sygefraværet er steget siden 23, hvor det blev vurderet til at udgøre ca helårspersoner. I 26 udgjorde den del af sygefraværet, hvor der udbetales sygedagpenge, omkring 6 pct. af det samlede sygefravær. Sygedagpenge fås typisk i forbindelse med længerevarende sygdom af mindst 2 ugers varighed. Sygefraværet er højest i den kommunale sektor, hvor hver ansat i gennemsnit var syg 12,5 dage i 26, mens ansatte i staten og den private sektor har nogenlunde samme sygefravær med hhv. 8,3 og 8,1 fraværsdage i gennemsnit. Når sygefraværet opdeles på køn, alder, landsdel og arbejdsfunktion, så er sygefraværet højere i den kommunale sektor end for tilsvarende grupper i de to andre sektorer. Sammenlignet med andre OECD-lande lå niveauet for det danske sygefravær i midterfeltet i Sygefraværet fordelt på sektorer i 26 Der findes ingen statistik over det samlede sygefravær i Danmark. For at få et skøn over det samlede sygefravær er man nødt til at benytte forskellige kilder, der dels dækker over det kortere sygefravær på under 2 uger, og dels dækker det længerevarende sygefravær med sygedagpenge. Et sådan samlet skøn fremgår til slut i kapitlet. Danmarks Statistik har for nylig for første gang udgivet en fraværsstatistik, hvor fraværet i forskellige sektorer kan sammenlignes for 26, jf. boks 2. Fra statistikken benyttes fravær pga. egen sygdom for personer i beskæftigelse. Boks 2. Danmarks Statistiks opgørelse af sygefraværet fordelt på sektorer Danmarks Statistik har i slutningen af 27 offentliggjort den første fraværsstatistik for beskæftigede med sammenlignelige data for både den kommunale sektor, den statslige sektor og den private sektor for 26. For den statslige sektor er der data tilbage til 23, mens der for den kommunale sektor er tal tilbage til 25. Danmarks Statistik angiver imidlertid, at sammenligninger mellem årene skal tages med et vist forbehold. Derfor anvendes data kun til at sammenligne på tværs af sektorerne og ikke til at belyse udviklingen over tid. 26 er det første år, hvor der hos Danmarks Statistik er indsamlet fraværsdata for den private sektor, hvilket har resulteret i en række dataproblemer. Det angives i statistikken, at der er formodning om, at der sker en systematisk undervurdering af fraværet for den private sektor. Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening er i dialog omkring dette. Resultater for den sektor private sektor i statistikken skal tages med et vist forbehold. Herudover er der en generel tendens til, at sygefraværsstatistikken undervurderer sygefraværet, da nogle virksomheder ikke registrerer det sygefravær, der ligger efter den periode, som arbejdsgiver skal betale løn i. Det sygefravær, der måtte ligge efter en fyring, registreres heller ikke. Der er desuden i alle tre sektorer en række ansættelsesforhold, som udgår af fraværsstatistikkerne. Dette drejer sig blandt andet om ansættelsesforhold af meget kort varighed, ganske få ugentlige timer, særlige personalekategorier, eller hvor det ikke er muligt at afgøre antallet af mulige arbejdstimer. Derudover kan manglende eller 9

11 fejlbehæftede indberetninger medføre, at ansættelsesforhold for hele virksomheder/ institutioner udgår af statistikken. Det skal derudover bemærkes, at fraværsstatistikken kun omfatter beskæftigedes sygefravær. Sygefravær for ledige fremgår således ikke. Herudover indgår sygdom i fleks- eller skånejob og hos kronisk syge ikke i opgørelsen fra Danmarks Statistik. 1 Fraværet er højest i den kommunale sektor I 26 var de ansatte i den kommunale sektor i gennemsnit fraværende på grund af egen sygdom i 12,5 arbejdsdage om året, jf. figur 1. Dette svarer til en fraværsprocent på 5,6 pct.. Den kommunale sektor omfatter både kommuner og amtskommuner. Til sammenligning havde den statslige sektor et gennemsnitligt fravær på 8,3 arbejds dage og den private sektor på 8,1 arbejdsdage, hvilket svarer til en fraværsprocent på henholdsvis 3,7 pct. og 3,6 pct.. Da statistikken er nyudviklet, er den behæftet med nogen usikkerhed, navnlig for den private sektor, jf. boks 2. Figur 1. Fravær på grund af egen sygdom Figur 2. Fravær på grund af egen sygdom fordelt på sektor, 26 fordelt på køn og sektor, 26 Figur 2. Figur 1. Arbejdsdage Arbejdsdage Arbejdsdage , Arbejdsdage ,5 12 8,3 8, ,3 1 1, , Den statslige sektor Den kommunale sektor Den statslige sektor Private sektor Kilde: Danmarks Statistik. 6,9 6 4 Mænd Den kommunale sektor Kvinder Kvinder har omkring 5 pct. højere sygefravær end mænd Kvinder har generelt højere sygefravær end mænd i gennemsnit ca. 5 pct. mere i alle sektorer, jf. figur 2. Heri indgår ikke fravær som følge af børns sygdom. En del af det højere fravær for kvinder hænger sammen med de sektorer og brancher, som de typisk arbejder i, og de arbejdsfunktioner kvinderne udfører, jf. kapitel 7. Note 1. Jf. Danmarks Statistik: Varedeklaration: Fraværsstatistik , Private sektor

12 2 Unge mest syge i det private og kommunerne i staten mest de ældre Der er store forskelle på sygefraværet i de forskellige aldersgrupper. Der er også forskelle på sygefraværet for samme aldersgruppe i de tre sektorer. Sygefraværet er dog i alle aldersgrupper højere i kommunerne end i de to andre sektorer, jf. figur 3. I den kommunale sektor har aldersgruppen år det højeste sygefravær. Denne aldersgruppe er gennemsnitligt fraværende 14, arbejdsdage om året. Herefter falder sygefraværet stort set med alderen i den kommunale sektor. I den private sektor ses det højeste sygefravær for aldersgruppen 2-24 år. Denne aldersgruppe er gennemsnitligt fraværende 1,1 arbejdsdage om året. Sygefraværet falder for de efterfølgende aldersgrupper for igen at begynde at stige svagt fra 4-års alderen. Figur 3. Fravær på grund af egen sygdom fordelt på alder og sektor, 26 Figur 3. Arbejdsdage Arbejdsdage Kommuner Privat Stat 6 6 Den statslige sektor Den kommunale sektor 6+ år år 5-54 år år 4-44 år år 3-34 år år år 4-19 år 4 Private sektor Kilde: Danmarks Statistik. I den statslige sektor stiger sygefraværet generelt med alderen. Den aldersgruppe, som har det højeste sygefravær, er de årige, som gennemsnitligt er fraværende 1,1 arbejdsdage. 11

13 Lavest sygefravær i Vestjylland Sygefraværet er højest i den kommunale sektor i alle landsdele, jf. figur 4. Kun på Bornholm har ansatte i den statslige sektor næsten lige så højt et sygefravær som i den kommunale sektor. I den kommunale sektor er sygefraværet højest i København, hvor sygefraværet gennemsnitligt var 14,2 arbejdsdage om året. Det laveste sygefravær blandt kommu nalt ansatte findes i Vestjylland, hvor sygefraværet gennemsnitligt er 1,5 arbejds dage. I den statslige sektor findes det højeste gennemsnitlige sygefravær på Bornholm, mens det laveste gennemsnitlige sygefravær er i Vestjylland. Det gennemsnitlige sygefravær er henholdsvis 1,4 og 7, arbejdsdage. Østsjælland er med et gennemsnitligt sygefravær på 9,2 arbejdsdage den landsdel med højest sygefravær i den private sektor. Det laveste sygefravær i den private sektor findes i Vestjylland, hvor det gennemsnitlige sygefravær er 7,6 arbejdsdage. Vestjylland har således det laveste sygefravær i landet uanset sektor. Figur 4. Fravær på grund af egen sygdom fordelt på landsdel og sektor, 26 Figur 4. Arbejdsdage Arbejdsdage Den statslige sektor Den kommunale sektor København by Københavns omegn Østsjælland Nordsjælland Vest- og Sydsjælland 2 Fyn 2 Østjylland 4 Sydjylland 4 Nordjylland 6 Bornholm 6 Uoplyst 8 Vestjylland 8 Private sektor Kilde: Danmarks Statistik. Sygefraværet er lavest for arbejdsfunktionen ledelse på øverste plan For alle tre sektorer er sygefraværet lavest for funktionen Ledelse på øverste plan. Staten har dog det højeste sygefravær, når det gælder Kontorarbejde, jf. figur 5. 12

14 2 Figur 5. Fravær på grund af egen sygdom fordelt på arbejdsfunktion og sektor, 26 Figur 5. Arbejdsdage Arbejdsdage Den statslige sektor Den kommunale sektor Andet arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde Håndværkspræget arbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Detailsalg, serviceog omsorgsarbejde Kontorarbejde Mellemhøjt kvalifikationsniveau Højt kvalifikationsniveau Ledelse på øversteplan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 5 Militært arbejde 5 Private sektor Anm.: Ansatte i den kommunale sektor og den private sektor kan ikke være ansat i militært arbejde. Derfor fremgår der ikke data i figuren for denne arbejdsfunktion i de to sektorer. Kilde: Danmarks Statistik. I den kommunale sektors sygefravær skiller især arbejdsfunktionen Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde sig ud. Denne arbejdsfunktion har dels det højeste sygefravær for de kommunalt ansatte, og dels har de kommunalt ansatte i denne arbejdsfunktion dobbelt så meget sygefravær, som personer, der er ansat inden for samme arbejdsfunktion, men i den private sektor eller i staten Udviklingen i sygefraværet Det er ikke muligt på baggrund af fraværsstatistikken fra Danmarks Statistik at belyse udviklingen i sygefraværet over tid. I det efterfølgende tages der derfor udgangspunkt i data fra Personalestyrelsen for statens vedkommende, mens data fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) benyttes til at vise udviklingen i den private sektor. For den kommunale sektor findes der ikke direkte sammenlignelige tal over tid. Data fra disse kilder kan ikke umiddelbart sammenlignes, da der kan være forskelle på opgørelsesmetoden. Eksempelvis kan sygefraværet være afgrænset forskelligt, eller sygefraværet kan være opgjort i forskellige enheder, eksempelvis kalenderdage eller fraværsdage fra arbejdet. 13

15 Stigende sygefravær i staten siden 2 I 27 havde hver medarbejder i staten gennemsnitligt 9, sygefraværsdage, hvilket er en stigning på,4 sygefraværsdag i forhold til 26. Antallet af sygefraværsdage har generelt været stigende i staten siden 2. Før 2 havde der i en årrække været fald i det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder i staten, jf. figur 6. Gennemsnittet dækker over en vis spredning. Omkring 4 ud af 1 statsansatte har således ikke noget sygefravær i løbet af et år. Figur Figur6. 6.Udviklingen i sygefraværet i staten, Gns. antal fraværsdage pr. ansat Gns. antal fraværsdage pr. ansat Anm.: Sygefraværet dækker over egen sygdom og sygdom som følge af arbejdsskader. Kilde: Økonomistyrelsen (22) og Personalestyrelsen: Diverse udgaver af Nøgletal om sygefravær for ministerområder. Samtidig med, at sygefraværet har været stigende, er andelen af kvinder stigende i staten. Kvinder har generelt et højere sygefravær end mænd. Samtidig er gennemsnitsalderen steget i staten. Den demografiske udvikling på køn og alder kan ifølge Personalestyrelsen imidlertid ikke forklare hele stigningen i statens sygefravær. Sygefraværet begyndte at stige i 21 samtidig med, at antallet af personer, der er ansat i særlige stillinger såsom fleksjob og skånejob, begyndte at stige. Disse grupper har typisk et højere sygefravær end andre medarbejdere i staten. 14

16 2 Stigende sygefravær i den private sektor siden 24 Sygefraværet i den private sektor varierer over tid. I de seneste år har sygefraværet været stigende i den private sektor efter i et par år at være faldet, jf. figur 7. Figur 7.7. Sygefraværsdage på DA-området, Figur Fraværsdage pr. beskæftiget Fraværsdage pr. beskæftiget Arbejdere 1 1 I alt Funktionærer I alt Arbejdere Funktionærer Anm.: DA s opgørelse bygger på frivillige indberetninger og er derfor ikke nødvendigvis repræsentativ for sygefraværet blandt alle DA s medlemmer. Fra 26 er DA s fraværsstatistik baseret på en større stikprøve, og der er gennemført mindre metodiske ændringer, hvilket har medført niveauskifte i enkelte delresultater. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening: Fraværsstatistik, diverse udgaver. 15

17 2.3. International sammenligning Internationalt ligger det danske sygefravær midt i feltet Sammenlignet med andre OECD-lande lå sygefraværet i Danmark i 24 i midterfeltet. Det danske sygefravær havde et højere niveau end i for eksempel Tyskland, mens det danske sygefravær var lavere end i Holland og de øvrige skandinaviske lande, jf. figur 8. Figur 8. Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat, 24 Figur 8. Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat Sverige Norge Frankrig Belgien Finland Canada Holland England Australien Spanien Danmark Island Østrig USA Portugal Tyskland Schweiz Italien Polen Irland Grækenland Anm.: Figuren er baseret på OECD-estimater på baggrund af Arbejdskraftundersøgelsen. Kilde: OECD (25). I Sverige og Norge havde de beskæftigede i 24 i gennemsnit over 2 sygefraværsdage, hvilket er mere end dobbelt så meget som i Danmark. Det skal dog bemærkes, at det danske sygefravær er steget siden OECD s opgørelse i 24. Danmark har internationalt set en lav andel med sygefravær over en uge Ser man på det lidt længere sygefravær af mindst en uges varighed ligger Danmark relativt lavt i en international sammenligning. Det fremgår af figur 9, at der mellem landene er store forskelle på, hvor stor en andel af de beskæftigede der har sygefravær af mindst én uges varighed på et år. Niveauet i Danmark har - i forhold til nogle af de lande, som vi normalt sammenligner os med - været relativt lavt siden starten af 199 erne. Niveauet i Tyskland har dog i de fleste år ligget lidt lavere end i Danmark. I perioden 2 til 25 har andelen af beskæftigede i Danmark, der er fraværende på grund af sygdom i mindst uge om året, ligget omkring 1,2-1,9 pct

18 2 Figur 9. Udviklingen i fraværet af mindst en uges varighed om året blandt beskæftigede i procent af alle beskæftigede, Figur 9. Procent Procent Holland 4 4 Norge 3 3 Sverige Storbritannien 2 2 Danmark Tyskland Holland Norge Sverige Storbritannien Danmark Tyskland Anm.: Sygefraværet er opgjort som den andel af beskæftigelsen, som har været syge hele ugen op til interviewtidspunktet. Kilde: OECD på baggrund af EU s Labour Force Survey Sygefraværet fordelt på varighed 16 pct. af sygefraværet i staten skyldes forløb over 12 dage Hovedparten af sygdomsforløbene i staten er af ganske kort varighed. I figur 1 er sygefraværet i staten i 26 fordelt efter varighed. Forløb, der kun varer en enkelt dag, svarer til 9,3 pct. af det samlede sygefravær i staten. Selv om der er færre langvarige sygdomsforløb, vægter de mere i sygefraværsopgørelser. Forløb, der varer mindst 12 dage, svarer således til 16,2 pct. af det samlede sygefravær i staten i 26. FigurFigur Sygefravær i staten i 26 fordelt på periodernes varighed, procent 9,3% 1 dag 16,2% 19,8% 2-3 dage 4-1 dage 22,% 11-3 dage dage 2,7% Over 12 dage 12,% Anm.: Sygefraværet dækker over egen sygdom og sygdom som følge af arbejdsskade. Kilde: Personalestyrelsen (28). 17

19 Omkring 1/1 af sygefraværet i den private sektor varer kun en dag Også i den private sektor er mange af sygefraværsperioderne af kort varighed. Således havde 9,4 pct. af sygefraværsperioderne en længde på mellem 1 og 5 dage i 26, jf. figur 11. Betragtes sygefraværet blandt arbejdere og funktionærer, udgjorde det korte sygefravær en større andel af det samlede sygefravær blandt funktionærer end blandt arbejdere, jf. figur 11. Blandt arbejderne havde 88,6 pct. af sygefraværsperioderne en længde på mellem 1 og 5 dage i 26, mens 93,2 pct. af funktionærernes sygefraværsperioder var af denne længde. De korte sygefraværsperioder udgør dog ikke så meget af det samlede antal sygefraværsdage. I 26 udgjorde sygefravær af en dags varighed 9,9 pct. af alle sygefraværsdage. Til sammenligning udgjorde sygefravær af 3-5 dages varighed 23,7 pct. af alle sygefraværsdage i 26, jf. figur 12. I forhold til 22 er der en tendens til, at der er færre forløb, der har en helt kort varighed. Figur 11. Fordelingen af sygefraværs- Figur 12. Fordelingen af sygefraværs perioder i procent, 26 dage i procent, 26 Figur 12. Figur 11. Procent Procent Procent Procent dag I alt 2 dage 3-5 dage Arbejdere 5 1 dag 2 dage 2 uger 3 uger 4 uger Over 4 uger Funktionærer I alt 3-5 dage Arbejdere Anm.: Samme anmærkning som i figur 7. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening: Fraværsstatistik, diverse udgaver Vurdering af det samlede sygefraværs omfang På baggrund af fraværsstatistikken fra Danmarks Statistik, herunder en specialkørsel, og oplysninger om modtagelsen af sygedagpenge vurderes det, at det samlede syge fravær i 26 udgjorde ca. 15. helårspersoner. Til sammenligning blev syge fraværet skønnet til 142. helårspersoner i uger 3 uger 4 uger Over 4 uger Funktionærer

20 2 Dette vil sige, at der i 26 var omkring 15. helårspersoner, der enten modtog sygedagpenge eller var fraværende fra arbejdet i den periode, som dækkes af arbejdsgiverne, dvs. arbejdsgiverperioden. 2 Det samlede fravær i arbejdsgiverperioden 3 skønnes at udgøre ca. 65. helårspersoner. Heraf er omkring 5. af helårspersonerne alene syge i arbejdsgiverperioden, og er derved ikke i kontakt med sygedagpengesystemet og kommunen. Den resterende del af det samlede sygefravær, som ligger efter arbejdsgiverperioden, udgjorde ca. 85. helårspersoner i 26. Dette vil sige, at der udbetales sygedagpenge til omkring 6 pct. af sygefraværet. Fra 26 til 27 er antallet af helårspersoner på sygedagpenge steget med 7.. Det kan derfor alt andet lige forventes, at sygefraværet i 27 kommer op over 155. helårspersoner, hvis sygefraværet i arbejdsgiverperioden er uændret. Der er store omkostninger forbundet med sygefraværet. Det skønnes, at lønnen i arbejdsgiverperioden udgjorde knap 21 mia. kr. i 26. Hertil kommer løn til sygefravær ud over arbejdsgiverperioden, der vurderes at udgøre 4 mia. kr. Herudover kommer udgifterne til sygedagpenge, som i 26 udgjorde godt 12 mia. kr. Samlet vurderes sygefraværet i 26 at have kostet samfundet mindst 37 mia. kr. i sygedagpengeudgifter og udgifter til løn. I dette skøn er der ikke medregnet udgifter til sundhedsvæsenet til behandling mv. eller til førtidspension, for de sygdomsforløb, der ender på denne ydelse. Desuden er der ikke taget højde for det produktionstab, som virksomhederne oplever i forbindelse med sygefraværet, hvilket vil sige værdien af det arbejde, der ikke bliver udført. Note 2. Arbejdsgiverperioden er den periode, hvor arbejdsgiveren ikke modtager sygedagpengerefusion. For beskæftigede var arbejdsgiverperioden på 14 dage i 26. Der er dog visse undtagelser, eksempelvis for kronisk syge og ansatte i fleksjob, hvor arbejdsgiveren kan få sygedagpengerefusion fra 1. sygedag. Herudover kan mindre virksomheder forsikre sig mod dele af udgifterne under sygdom. Se mere om arbejdsgiverperioden i afsnit 3.1. Note 3. Fraværet i arbejdsgiverperioden er dannet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik og RAS, mens oplysningerne om sygefravær ud over arbejdsgiverperioden stammer fra KMD s data for sygedagpenge. 19

21 3. Personer på sygedagpenge og udgifter hertil Antallet af sygedagpengemodtagere er steget markant de seneste år, og der er nu flere sygedagpengemodtagere end ledige. Det højere gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere skyldes bl.a., at varigheden af sygedagpengeforløbene er steget, men også at flere berøres af sygdom med sygedagpenge. Stigningen i antallet af sygedagpengemodtagere betyder, at det offentliges udgifter til sygedagpenge er øget voldsomt. Fra 22 til 26 er udgifterne steget med knap 8 mio. kr. Udgifterne skønnes at stige yderligere med 1,8 mia. kr. fra 26 til 27 og udgør hermed 13,8 mia. kr. i 27. Det svarer til en stigning på ca. 22 pct. i forhold til Antal modtagere af sygedagpenge I 26 modtog 473. personer sygedagpenge i gennemsnitligt 9,4 uger, jf. figur 13. Det svarer til ca. 85. helårspersoner på sygedagpenge. De berørte personer havde tilsammen godt 8. sygedagpengeforløb, hvor de eller deres arbejdsgiver modtog sygedagpenge, jf. figur 14. Da der er flere sygdomsforløb end berørte af sygedagpenge, havde nogle altså flere sygdomsforløb på et år. Omkring 6 pct. havde således mere end én sygdomsperiode i løbet af året på sygedagpenge. Figur 13. Udvikling i antal sygedagpengemodtagere og den gennemsnitlige varighed pr. 13. person, 1.kvt.24-2.kvt.27 Figur Antal personer Varighed i året (uger) , , , , 45. 8, , Gns. varighed (højre akse) 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Personer (venstre akse) Anm.: Det gennemsnitlige antal uger med sygedagpenge pr. person opgøres som det samlede antal uger med sygedagpenge inden for den valgte periode divideret med antallet af personer, der har modtaget sygedagpenge i samme periode. Kilde: Jobindsats.dk. 2

22 3 Figur 14. Udvikling i antal sygedagpengeforløb, 1.kvt.24-2.kvt.27 Figur 14. Antal forløb Antal forløb kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Anm.: Det gennemsnitlige antal uger med sygedagpenge pr. person opgøres som det samlede antal uger med sygedagpenge inden for den valgte periode divideret med antallet af personer, der har modtaget sygedagpenge i samme periode. Kilde: Jobindsats.dk. Særligt de seneste år er antallet af sygedagpengemodtagere vokset. I 27 var der således godt 92. helårspersoner med sygedagpenge, jf. tabel 1, hvilket er godt 7. eller knap 9 pct. flere end året før. Målt fra 24 har væksten været på 18 pct. svarende til, at hovedparten af væksten er sket inden for det seneste år. Tabel 1. Udviklingen i antallet af helårspersoner med sygedagpenge, Helårspersoner med sygedagpenge Kilde: Jobindsats.dk. 21

23 Ses der på den seneste udvikling, var der i 4. kvt. 27 i gennemsnit 91. modtagere af sygedagpenge, men niveauet er fortsat klart højere end i de umiddelbart foregående år. Med undtagelse af et par enkelte kvartaler er antallet af helårspersoner, der modtager sygedagpenge, steget markant siden 2, jf. figur 15. Samtidig har den generelle ledighed været kraftigt faldende de senere år. For første gang i nyere tid var der i 3. kvt. 27 flere sygedagpengemodtagere end ledige. Figur 15. Udviklingen i det faktiske og sæsonkorrigerede antal modtagere af syge dagpenge opgjort i helårspersoner, 1. kvt. 2 til 4. kvt. 27 Figur 15. Helårspersoner Helårspersoner Faktisk Sæsonkorrigeret Anm.: Antallet af sygedagpengemodtagere i figuren er ekskl. søfarende. Kilde: KMD s Kortperiodestatistik og egne beregninger. Ikke alle sygemeldte kan få sygedagpenge. Reglerne omkring sygedagpenge er nærmere beskrevet i boks kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 2

24 3 Boks 3. Hvem kan modtage sygedagpenge, og hvordan afholdes udgifterne? Sygedagpenge kan ydes ved fravær på grund af sygdom, herunder tilskadekomst. Sygedagpenge ydes til lønmodtagere (inkl. personer ansat i fleksjob), selvstændige erhvervsdrivende, ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge samt personer, der har pådraget sig en arbejdsskade. Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan kun modtage sygedagpenge, såfremt de opfylder et beskæftigelseskrav. En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i de første 15 kalenderdage, hvis han har været ansat uafbrudt hos denne i de seneste 8 uger, samt i denne periode har haft mindst 74 timers beskæftigelse. For at lønmodtageren derefter kan opnå ret til sygedagpenge fra kommunen, skal han have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger inden sygdommens indtræden, og i den periode have haft mindst 12 timers beskæftigelse. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom, efter de 15 kalenderdage, vil arbejdsgiveren have krav på sygedagpengerefusion fra kommunen. En lønmodtager, der ikke opfylder kravet om 8 ugers uafbrudt ansættelse hos arbejdsgiveren eller kravet om 74 timers beskæftigelse, vil dog kunne få sygedagpenge fra kommunen, såfremt han opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge. Tilsvarende gælder for ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. En selvstændig erhvervsdrivende har således ret til sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygefravær, hvis han inden for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, herunder den seneste måned forud for sygefraværet. Den selvstændige virksomhed skal have været udøvet i mindst 18 ½ timer pr. uge. Udgifterne til sygedagpenge afholdes af arbejdsgiveren og kommunen. For lønmodtagere, som opfylder beskæftigelseskravet, afholder arbejdsgiveren som udgangspunkt udgiften til sygedagpenge i de første 15 kalenderdage af sygdomsperioden 4 5. Herefter afholder kommunen udgiften i den resterende del af sygdomsperioden dog med refusion fra staten til og med den 52. sygefraværsuge. For kroniske syge og ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge afholder kommunen udgiften til sygedagpenge fra den første dag i sygdomsperioden, såfremt beskæftigelseskravet er opfyldt. Det samme er tilfældet for personer ansat i fleksjob, der dog ikke skal opfylde et beskæftigelseskrav. For så vidt angår forsikrede selvstændige erhvervsdrivende afholder kommunen udgiften til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag i sygdomsperioden. Sygedagpengesatsen svarer til den maksimale dagpengesats, og det maksimale ugentlige beløb udgør i kr. Det svarer til et beløb på 73 kr. pr. dag, hvilket er lig den maksimale dagpengesats i 28, jf. Arbejdsdirektoratet (27). Note 4. Med finanslovsaftalen for 28 udvides arbejdsgiverperioden yderligere til 21 dage fra og med 2. juli 28. Note 5. Det er muligt for mindre virksomheder at forsikre sig, således at forsikringen afholder udgifterne fra 2. sygedag i arbejdsgiverperioden. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan tilmelde sig en forsikringsordning, der giver ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden. Den selvstændige forsikrede kan vælge om retten til dagpenge indtræder fra 1. eller 3. fraværsdag. Retten til sygedagpenge fra 1. fraværsdag opnås ved at indbetale en højere præmie. 23

25 3.2. Igangværende sygedagpengeforløb Antallet af igangværende sygedagpengeforløb af mindst 14 ugers varighed er steget relativt meget fra 25 til 27. Stigningen er især stor for de sygedagpengeforløb, der varer 1-2 år, hvor antallet i 27 udgør mere end 1. forløb. Det svarer til en stigning på mere end 3 pct. i forhold til 25. Antallet af igangværende sygedagpengeforløb mellem uger er også steget relativt meget. Fra 25 til 27 er antallet af igangværende sygedag pengeforløb mellem uger steget med 25 pct. Med undtagelse af de helt korte sygedagpengeforløb under 4 uger, hvor antallet er uændret, er der fra 25 til 27 flere igangværende sygedagpengeforløb fordelt på de forskellige varighedsintervaller, jf. figur 16. Figur 16. Antal igangværende sygedagpengeforløb fordelt efter varighed, Figur 16. Antal sygedagpengeforløb Antal sygedagpengeforløb uger 5-8 uger uger uger uger 4-52 uger 1-2 år 2-3 år Over 3 år 27 Anm.: 27 er for januar august. Antal forløb på sygedagpenge er opgjort på den sidste udbetalingsdag i hver måned i året. Herefter beregnes antallet for hele året som et gennemsnit. Varigheden af perioden på ydelsen er opgjort som antallet af uger, som personerne uafbrudt har modtaget sygedagpenge. Kilde: Jobindsats.dk Nye og afsluttede sygedagpengeforløb Flere sygedagpengeforløb startes end der afsluttes I 26 blev der påbegyndt godt nye 72. sygedagpengeforløb. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med 24. Samtidig var der godt 715. sygedagpengeforløb, der blev afsluttet i 26. Antallet af afsluttede sygedagpengeforløb er således steget med 6 pct. fra 24 til 26, jf. figur

26 3 Figur 17. Udviklingen i antallet af nye og afsluttede sygedagpengeforløb, Figur 17. Antal forløb Antal forløb Antal påbegyndte forløb 26 Antal afsluttede forløb Anm.: Et sygedagpengeforløb er defineret som en række sammenhængende dage med syge dagpenge, hvor der ikke undervejs er én dag uden udbetaling af sygedagpenge. Et nyt forløb starter, såfremt der er mindst én dag forinden, hvor personen ikke har modtaget sygedagpenge. Et sygedagpengeforløb er afsluttet, hvis personen ikke modtager sygedagpenge den efterfølgende dag. Personer, der har flere påbegyndte eller afsluttede perioder med sygedagpenge inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige sygedagpengeforløb. Kilde: Jobindsats.dk. 6 pct. har nyt sygdomsforløb inden for et år Omkring 6 pct. af sygedagpengemodtagerne starter på et nyt sygedagpengeforløb inden for et år efter, at deres forrige sygdomsforløb blev afsluttet. Denne andel har været nogenlunde uændret gennem de seneste år. I takt med at antallet af sygedagpengemodtagere er steget, betyder det, at der er et større antalsmæssigt tilbagefald til sygedagpenge end tidligere. Flere personer er inden for de senere år blevet fleksjobansatte eller omfattet af særreglerne for kronisk syge. Særreglerne betyder, at der for disse gruppe udbetales sygedagpenge fra første sygedag. Når helt korte sygeperioder også giver anledning til udbetaling af sygedagpenge, vil det alt andet lige betyde en større risiko for at have flere perioder med sygedagpenge inden for et år. Det trækker i sig selv i retning af en større andel af sygedagpengemodtagere, som starter endnu et sygdomsforløb inden for et år efter, at det forrige forløb startede. Der er især en tendens til, at flere og flere påbegynder et nyt sygedagpengeforløb umiddelbart efter de har afsluttet ét. Omkring halvdelen af dem, der vender tilbage til sygedagpengesystemet, gør det inden for de første 8 uger efter at deres foregående forløb er afsluttet. Knap 1 ud af 5 personer vender endda tilbage til sygedagpenge inden for de første 4 uger efter afslutningen af det foregående forløb. Yderligere 1 pct. vender tilbage inden for de første 8 uger. 25