Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Transkript

1 Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

2 Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk? Case anvendelse af sundhedspædagogik i patientuddannelse

3 Steno Center for Sundhedsfremme Start juni 2010 Forskning og udvikling Fokus på social forandring, sundhedspædagogik Patientuddannelse, forebyggelse og sundhedsfremme Ansatte: 40+: Sundhedsvidenskab, psykologi, antropologi, pædagogik, kommunikation, farmakologi, sociologi, folkesundhedsvidenskab mmm Finansiering:Novo Nordisk, Novo Nordisk Fonden, andre..

4 Sundhedspædagogik i patientuddannelse hvad ved vi? v/ Ingrid Willaing, Steno Center for Sundhedsfremme Slide no 3

5 Billede af SST-rapport Slide no 4 Hvad ved vi om sundhedspædagogik i patientuddannelse? Patientuddannelse er et blandt flere tiltag, der sigter mod, at personer med kronisk sygdom involveres i deres egen sygdomsbehandling. Det kan konkluderes, at der generelt mangler en større indsigt i patientuddannelser, både hvad angår indhold, sundhedspædagogiske metoder, virkningsmekanismer, målgrupper, organisering samt effektmåling og behov for monitorering. Sundhedsstyrelsen 2009

6 Slide no 5

7 Slide no 6 Discrete choice as a method for exploring education preferences in a Danish population of patients with type 2 diabetes Patients preferred to be involved in the planning of their diabetes care and valued individually tailored content higher than prescheduled content Schiøtz M, Bøgelund M, Almdal T, Willaing I. Patient Education and Counseling(September 2011) doi: /j.pec

8 Slide no 7 Educator talk and patient change: some insights from the DESMOND randomized controlled trial. Where educators were talking less and meeting targets for being less didactic, a greater change in reported illness beliefs of participants was seen. The amount of time educators talk in a self-management programme may provide a practical marker for the effectiveness of the education process. T. C. Skinner et al. on behalf of The DESMOND Collaborative.

9 Slide no 8 Derfor er der behov for at fokus rettes mod de potentielle deltagere selv frem for undervisernes formodninger om deltagernes behov og præferencer at uddannelserne målrettes deltagernes behov og dermed sikrer en differentieret indsats, således at brugerorienterede succeskriterier er medbestemmende for uddannelsernes indhold Sundhedsstyrelsen 2009

10 Slide no 9 Patientanalysen viser, at der kan være et dilemma i at skulle undervise deltagere i at tage ansvar for egen sygdomshåndtering, hvis man udelukkende følger en meget traditionel, hierarkisk, behandlingsorienteret undervisningsform. svag evidens for, at effekten af patientuddannelse øges, hvis underviserne både har pædagogiske kompetencer og viden om diabetes og behandlingsmetoder. Sundhedsstyrelsen 2009

11 Resultater - Patienternes præferencer Jeg bliver i stand til at leve et godt liv med diabetes Jeg bliver i stand til at tilpasse mine mad- og motionsvaner Jeg bliver i stand til at forebygge komplikationer Jeg får viden om komplikationer Jeg får viden om mad og motion Får støtte til at stille de spørgsmål og få den viden fra sundhedspersonalet, som jeg har behov for Får vejledning alene fremfor i gruppe på 12 Steno Jeg får viden om et godt liv Jeg selv og sundhedspersonalet udarbejder planer fremfor mig selv Bestemmes udfra mine diabetesproblemer og min hverdag fremfor på forhånd af sundhedspersonalet Får vejledning i gruppe på 4 fremfor i gruppe på 12 Får hjælp til at finde steder og netværk, hvor jeg kan dyrke motion og tale med andre diabetikere Jeg og mine pårørende får hjælp og vejledning om, hvordan de kan støtte mig Jeg bliver i stand til at håndtere psykiske problemer Jeg får viden om psykiske problemer Personlig kontakt fremfor kun pr. telefon og /internet Sundhedspersonalet udarbejder planer fremfor mig selv Telefonisk og personlig kontakt fremfor kun pr. telefon og /internet

12 Vigtige pointer patienters præferencer Patienterne værdsætter i høj grad deltagelse, udvikling af handlekompetence og involvering af social kontekst Udvikling af handlekompetence er meget vigtigere end (kun) at få viden Patienter har fokus på egen situation, ikke på sygdommen generelt De mest syge patienter værdsætter støtten mest

13 Sundhedspædagogiske nøglebegreber 12 Deltagelse og dialog Et bredt sundhedsbegreb Handlekompetence Lighed i sundhed Settings-perspektiv

14 Sundhedspædagogisk tilgang Omdrejningspunkt: Deltagelse og involvering af patienter Forudsætning: Et inkluderende sundhedsbegreb, lighed i sundhed Mål: Handlekompetence, dvs. viden, der fører til handling Omgivelser: Setting inddrages

15 Hvad har vi brug for at vide? 14 Hvordan skaber vi helt konkret - deltagelse i patientuddannelse? Hvad skal den professionelle kunne for at skabe deltagelse i patientuddannelse? Hvordan dokumenterer vi deltagelse? og hvilken effekt kan forventes ved deltagelse i patientuddannelse?

16 Undervisningens form Slide no 15 Deltager Emne Problem Underviser

17 Det Balancerende Menneske - en sundhedspædagogisk model

18 Den Sundpædagogiske Jonglør

19 Date

20 BALANCEKORT - tale om udfordringer og muligheder

21 TIPSKUPON - at formidle viden på en spillende måde

22 Dialogværktøj Billeder, citater og udsagn samt diverse øvelsesmaterialer til at skrive på Stimulerer dialog, interaktion og deltagelse Fremmer refleksion, narrativer, spejling og adfærdsmodellering Faciliterer læring på forskellige måder Tager hensyn til den enkeltes læringsproces Stimulerer personlig udvikling og følelse af kontrol Øger forståelsen for den enkeltes situation og livsbetingelser

23 EMMA værktøj: Min dag

24 EMMA-værktøj: Afklaring af udfordringer

25 Øvelse til at tale om blodsukkerregulering

26 EMMA feasibility test Udvalgte resultater (interview og spørgeskema vedr. brug af værktøjer: sundhedsprofessionelle) De sundhedsprofessionelle følte sig støttet Faciliterede dialog og vejledning, og gav konsultationerne en god struktur Frembragte relevant viden om patienterne, som støttede forløbet og den individuelle vejledning Nemmere at tale om udfordringer Skrive-øvelserne kunne være en udfordring Svært at holde tiden, specielt i startsfasen

27 Mellem idealer og realiteter 26

28 Grundelementer 27

29 Interventionsteorien Hvis en person med diabetes visiteres til diabetesskolen og gennemfører undervisningen, og hvis diabetesskolen anvender tre pædagogiske virkemidler: deltagerinvolvering integration af sundhedsfaglig viden, deltagernes erfaringer og oplevelser samt praktiske øvelser gruppeprocesser og erfaringsudveksling så vil personen opnå forbedret viden og færdigheder til håndtering af diabetes og få styrket autonomi og livskvalitet

30 Deltagerinvolvering Max. 65 % educator talk ved deltagerinvolvering Dette overholdes i 1:3 sessioner Stor variation mellem underviserne: Sygeplejerskerne og diætisterne taler mindst lægerne og fodterapeuterne mest To interaktionsformer: Den løsningsorienterede (mest hyppige) Den deltagerorienterede

31 Hovedresultater 30 Deltagerne er meget tilfredse med undervisningsforløbet Deltagerne oplever øget viden, sikkerhed, tryghed og frihed i relation til at leve med diabetes Evalueringen giver ikke et klart billede af, om deltagelse i diabetesskolen gør deltagerne i stand til at ændre deres madog motionsvaner På en række punkter er undervisningen ikke i overensstemmelse med interventionsteorien. De valgte pædagogiske virkemidler implementeres kun delvist, og det er muligt, at udbyttet kan blive endnu bedre, hvis interventionsteorien i højere grad omsættes i praksis

32 Slide no 31 Sundhedspædagogiske begreber - Litteraturbaseret gennemgang af udvalgte begreber

33