OMRÅDEFORNYELSESANSØGNING Ansøgning om reservation af midler til områdefornyelse i Ringsted bymidte, Ringsted Kommune, januar 2010

Transkript

1 OMRÅDEFORNYELSESANSØGNING Ansøgning om reservation af midler til områdefornyelse i Ringsted bymidte, Ringsted Kommune, januar

2 INDHOLD 2 INDHOLD 2 MOTIVATION 3 ANSØGNING KOMMUNENS MÅLSÆTNING CENTERFORSKYDNING RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE 4 EN BY MED HISTORIE INFRASTRUKTUR UDVIKLING BYENS RUM 5 OMRÅDEAFGRÆNSNING 6 AFGRÆNSNING AF INDSATSOMRÅDET OMRÅDEBESKRIVELSE INITIATIVER 7 KULTURHUSET I SØGADE PARKERINGSAREALER VS AKTIVITETSAREALER TORVET BYRUM VED SCT. BENDTS KIRKE FORNYELSE AF GADERUM INFILL-PROJEKTER OG FORTÆTNING BYGNINGSFORNYELSE BORGERINDDRAGELSE ORGANISERING AF INDSATSEN 10 ORGANISATION TIDS- OG HANDLINGSPLAN FONDE STATISTIK BUDGET

3 MOTIVATION 3 ANSØGNING Ringsted Kommune søger hermed Indenrigs- og Socialministeriet om del i udgiftsramme for 2010 med henblik på at igangsætte en helhedsorienteret, kulturel og social områdefornyelse i Ringsted bymidte. Samtidig med områdefornyelsen ønsker Ringsted Kommune at igangsætte bygningsfornyelse i bymidten både ved brug af kommunens ordinære byfornyelsesramme og ved at søge Indenrigs- og Socialministeriet om andel i den særlige pulje for byfornyelse. KOMMUNENS MÅLSÆTNING Det er Byrådets mål med områdefornyelsen at tilføre Ringsted bymidte fornyet energi til glæde og gavn for alle byens borgere, handlende, erhvervsdrivende og besøgende. Initiativerne i forbindelse med områdefornyelsen skal være med til at fremme en positiv social og økonomisk udvikling og give bedre rammer for bosætning, private investeringer og erhvervsudvikling. Kommunen har valgt en pragmatisk tilgang til områdefornyelsen, hvor en lang række af mindre projekter skal være en saltvandsindsprøjtning for midtbyen. Det er ambitionen, at bymidtens rum, kvaliteter og tilbud skal forstærkes og udvikles i takt med nye ønsker og krav til livet i en moderne by. Med områdefornyelsen ønsker Ringsted Kommune at opstille et katalog af muligheder og initiativer, der skal favne så bredt som muligt og dermed skabe bedst mulige vilkår for fremtidige initiativer. CENTERFORSKYDNING Med åbningen af RingStedet (Føtex samt storsalgsbutikker) for 4 år siden og Premier Outlet for 2 år siden, der begge er placeret i periferien af Ringsted, har bymidten oplevet en tilbagegang i besøgende og salg. Det er kommunens målsætning, at styrke Ringsted bymidte som et særligt tilbud i forhold til tilbuddene i periferien af byen. Bymidten skal være et selvstændigt alternativ til RingStedet og Premier Outlet, og tilbuddene i de to bycentre skal balanceres i forhold til hinanden for at opnå bedst mulig synergi. Bymidten skal som kontrast til RingStedet og Premier Outlet tilbyde - ikke kun attraktive butikker og indkøbsmuligheder, men også spændende kultur- og fritidstilbud, hvor fokus i høj grad skal ligge på et levende byliv og mange oplevelser for alle aldre. Fakta om Ringsted Der er indbyggere i Ringsted Kommune fordelt på husstande (2008). Arealet er på ha. og Ringsted Kommune har 432 km. vej og ca. 158 ha. fredede områder. 62 % af borgerne bor i Ringsted by (inkl. Benløse) og 38 % af borgerne bor i landområderne.

4 RINGSTED - SJÆLLANDS HJERTE 4 EN BY MED HISTORIE Ringsted er en midtsjællandsk købstad med godt indbyggere. Byens vartegn, Sankt Bendts Kirke, vidner om byens alder. Kirken, der er Danmarks første murstenskirke, stod færdig i Ringsted er en af Sjællands ældste byer og kan dateres tilbage til Vikingetiden. Der blev slået mønt på stedet allerede o. år 1000 og Ringsted fungerede i Vikingetiden og det meste af Middelalderen som landstingsted for Sjælland. På Torvet foran Sankt Bendts kirken finder man Tingstenene, som er de sidste rester af det historiske tingsted. På grund af adskillelige og omfattende brande, er der desværre ikke mange oprindelige bygninger tilbage i Ringsted i dag. Ringsted fremstår derfor ikke som en historisk tidslomme, men derimod som en moderne handels- og kulturby med bl.a. kongrescenter, musikhus, biograf og teater. INFRASTRUKTUR I 1856 kom jernbanen til Ringsted (Vestbanen, København-Korsør) og i 1900-tallet blev der etableret jernbaneforbindelser til andre sjællandske byer. Fra 1917 til 1963 var der forbindelse til Køge (Køge-Ringsted Banen), mens Næstved-Ringsted Banen åbnede i 1924 og nedlagt igen i Fra Ringsted er der i dag flere busforbindelser mod andre sjællandske byer bl.a. til Holbæk og Haslev. Ringsted er gennemskåret af motorvej E20, som adskiller det centrale og sydlige Ringsted fra Benløse mod nord. Med sin geografiske beliggenhed har Ringsted centrale jernbane- og motorvejsforbindelser til København, Storebæltsbroen og adskillige andre steder på Sjælland. Der er ca. 60 km. til København, 24 km. til Næstved og 32 km. til Roskilde. UDVIKLING Før Kommunalreformen var Ringsted Kommune arealmæssigt Sjællands største, men da kommunen ikke blev sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med reformen, fremstår Ringsted Kommune i dag som én af de mindre kommuner i Region Sjælland. Ringsteds centrale beliggenhed i forhold til motorvejen og jernbanen giver oplagte muligheder for transportorienterede erhverv. Et øget fokus fra kommunens side på bolig- og erhvervsudvikling har medført, at Ringsted Kommune i begyndelsen af 2000-tallet haft en stigende økonomisk og befolkningsmæssig vækst. Kommunen har gennem de seneste år iværksat en række projekter for at imødekomme tilflytningspotentialet for både nye borgere og potentielle erhvervsdrivende bl.a. med byudvikling på de tidligere kasernearealer, omdannelsen af Odinsvejkvarteret, der er et ældre industriområde beliggende sydøst for Ringsted Station, til nyt bykvarter med alternative former for boliger blandet med erhverv samt udvikling af nyt byområde vest for Ringsted by ved Torpet. For at fastholde tilflytningen og imødekomme nuværende og nye borgeres behov, er det vigtigt at tilføre bymidten fornyet energi, vende den negative udvikling (centerforskydningen) og genskabe en attraktiv og moderne bymidte, der indgår som en stærk medspiller i forholdet mellem det perifere bycenter, Ringsted by og oplandet.

5 BYENS RUM 5 Premier Outlet Parkeringspladsen foran Kulturhuset Baggårdsareal Baggård m. parkering og erhverv Parkeringsareal Torvet

6 OMRÅDEAFGRÆNSNING 6 Kirkelunden Sct. Bendts Kirke Torvet AFGRÆNSNING AF INDSATSOMRÅDET Indsatsområdet for områdefornyelsen afgrænses mod nord af Dronning Margrethesvej og Skolegade, mod øst af Dagmarsgade, mod syd af Jyllandsgade, Møllegade og Køgevej og mod vest af Zahlesvej, Klostervænget og Hækkerupsvej. OMRÅDEBESKRIVELSE Ringsted bymidte er kendetegnet ved Sankt Bendts Kirke, hvis tårn er et pejlepunkt for hele byen. Den gamle middelalderbys struktur ses stadig i bymidten, hvor byens korte og let krogede gader forbinder større og mindre pladser i byen. Bebyggelsen er varieret og tæt i 3-4 etager med butikker i bunden og boliger og liberalt erhverv i de øvrige etager. Butikkerne er koncentreret omkring gå- og sivegaderne og Torvet. Det er karakteristisk, at der bag de gamle byhuse er større og mindre gårdrum, der ofte anvendes som vareindlevering og parkeringasarealer til butikkerne. Kulturhuset Klosterlunden

7 INITIATIVER 7 KULTURHUSET I SØGADE Det gamle kulturhus i Søgade er beliggende i centralt bymidten. Kulturhuset danner ramme om mange forskellige aktiviteter og huser en række klubber og foreninger. Kulturhuset arrangerer desuden ofte aktiviteter med kreativt/kunstnerisk indhold for byens unge. For at opretholde det eksisterende aktivitetsniveau - og imødekomme nye krav og ønsker til aktiviteter i Kulturhuset er det nødvendigt med en gennemgribende renovering af de gamle bygninger både indvendigt som udvendigt samt ud- og ombygning for at få en optimal funktionalitet i forhold til de nye aktiviteter. Desuden bærer ankomst- og parkeringsarealet foran bygningen præg af manglende skiltning og vedligeholdelse, hvilket ikke ligefrem indbyder til et besøg i Kulturhuset. Kulturhuset blev for 2 år siden tænkt ind i en ny organisation, hvor det var målet at revitaliseret husets funktion for byen. Med de forhåndenværende midler er indholdet af husets aktiviteter og funktionaliteten af bygningen forbedret i løbet af de sidste 2 år - men bygningen mangler som nævnt en gennemgående modernisering og renovering. Huset er placeret i en af byens ældre karrebebyggelser og ligger i dag klemt inde i et rodet byrum, der ikke yder husets drift den fornødne støtte. I dag bliver udendørsområderne kun brugt af rygere. Det vil give huset bedre udfoldelsesmuligheder, hvis der blev etableret et udendørsrum, som både knytter sig til huset i form af en aktivitetsplads, men også i forhold til byen som et uformelt og afslappet pusterum. Det vil endvidere skabe større synlighed for borgere, der ikke kender de muligheder, huset tilbyder byens borgere i dag. Det er kommunens intention at istandsætte Kulturhuset i Søgade således, det kan favne nye spændende aktiviteter for børn, unge og ældre. Bygningens ydre må gerne signalere, at her sker der noget spændende! PARKERINGSAREALER VS AKTIVITETSAREALER Det er karakteristisk for Ringsted bymidte, at de fleste parkeringsarealer er lokaliseret i bagvedliggende arealer og gårdrum. Parkeringsarealerne er generelt i dårlig stand med nedslidte belægninger og utilstrækkelig belysning. Mange af parkeringsarealerne har karakter af slidte, utrygge bagsider til de ellers pæne og forholdsvis nyistandsatte handels- og gågader. Arealerne ligger delvist ubenyttet hen efter kl og i weekenden, når bymidtens forretninger er lukkede. Det er intentionen gennem områdefornyelsen at istandsætte disse bagsidearealer, således de kan fremstå som pæne repræsentative ankomst- og parkeringsarealer for bymidtens beboere, besøgende og handlende f.eks. med mere grønt og bedre belysning. Derudover ønsker kommunen at indtænke nye rekreative funktioner efter lukketid med fokus på sundhed og aktivitet især for byens unge. I denne sammenhæng er forskellige street activities som skater hockey og street basket oplagte muligheder, da disse aktiviteter kræver minimale faste installationer, der ikke generer parkeringsmuligheden om dagen. En simpel opstribning med forskellige sportsbaner og lege f.eks. hinkeruder, skak ol. på asfalten i kombination med parkeringspladserne kan indbyde til forskellige aktiviteter og mere liv i byens rum!

8 8 TORVET Torvet ændrede karakter i 1934 ved nedrivningen af flere store og markante bygninger, herunder det gamle rådhus, der lå mellem Torvet og Sankt Bendts Kirke. Herefter opførtes byens nye rådhus ved arkitekt Steen Eiler Rasmussen. Der er i dag frit udsyn til kirken, som helt dominerer pladsen. Mod øst defineres Torvets afgrænsning klart med en markant bygningsrække, mod syd afgrænses Torvet af Sct. Hansgades sydlige bebyggelse og indkørslen til Søgade ved Børsen. Mod vest er der rumlig uklarhed mellem Torvet og pladsen foran rådhuset fra 1937 og kirken. Den rumlige uklarhed og Torvets overdimensionering har medført at Torvet ikke indbyder til ophold. Det er kommunens intention at genoverveje Torvets møblering, indretning og disposition. Torvet skal indbyde til ophold og rekreative aktiviteter. Dette tænkes realiseret ved hjælp af større og mindre rumdannelser gerne i kombination med kunst og f.eks. i form af beplantning, rumskabende elementer og siddeelementer. Torvet skal ændre karakter fra forblæst gennemgangsrum til attraktiv opholdsplads. Kommunen har allerede iværksat et første initiativ i form tilladelse til opførslen af en ny cirkulær pavillon med bl.a. pølsevogn, plads til udeservering og offentlige toiletter. BYRUM VED SCT. BENDTS KIRKE Sankt Bendts Kirke ligger omgivet af Kirkelunden, som er en næsten skovlignende bevoksning med et net af slyngede grusstier mellem de store gamle træer. Området foran kirken mellem Torvet og rådhuset udgøres af en stor græsplæne med stiforbindelser. Om vinteren bruges arealet bl.a. til skøjtebane. Det er kommunens ønske at skabe et nyt grønt byrum på den store funktionstomme græsplæne mellem rådhuset og Torvet. Det nye byrum foran kirken skal være et mere grønt havelignende alternativ til de bymæssige opholdsmuligheder på Torvet. Det er intentionen at den store græsplæne skal omdannes til at rumme opholdsmuligheder med bænke for de voksne og ældre - og legemuligheder for de yngste. Inspirationen til den nye plads kunne findes i klosterhaven med formklippede hække, små rumdannelser og forskellige planter og blomster en minimalistisk og moderne by-have. FORNYELSE AF GADERUM De fleste af midtbyens handels- og gågader er befæstet og beplantet efter en overordnet plan med de samme gennemgående materialer og elementer. Gadeforløbende fremstår pæne og sammenhængende. Der er et ønske fra kommunens side om at få de sidste gader, der ikke er blevet fornyet, renoveret i stil med de andre gader i bymidten. Da en udvidelse eller ændring af vejprofilerne ikke er ønsket, tænkes en renovering af disse gader gennemført med mindre men effektfulde virkemidler f.eks. i form af træbeplantning tilsvarende de øvrige gader, plantestativer el.lign. Det drejer sig bl.a. om Sct. Hansgade (øst) og Pileborggade.

9 9 INFILL-PROJEKTER OG FORTÆTNING Kommunen ønsker med områdefornyelsen at afsøge mulighederne for at fortætte bymidten ved hjælp af infill-byggeri. Bymidten skal derfor analyseres for bygge- og fortætningsmuligheder. Ud fra analysen udarbejdes en investeringsanalyse, der viser, hvilke byggemuligheder og udviklingsmuligheder bymidten rummer som alternativ til boligudvikling udenfor bymidten. BYGNINGSFORNYELSE Ringsted har arbejdet med byfornyelse igennem en årrække. Kommunen ønsker i forbindelse med områdefornyelsen at sikre, at bygningsfornyelsen i bymidten færdiggøres for så vidt angår installationsmangler, omfattende vedligeholdelsesproblemer og friarealer. Området er ikke registreret specifikt, men indeholder en række bygninger i dårlig vedligeholdelsestand og friarealer, der ikke egner sig til ophold. Kommunen vil gennem en informationskampagne oplyse om mulighederne for at opnå støtte til forbedring af boliger og bygninger og friarealer. Ikke alle bygningsfornyelsesproblemer vil kunne klares gennem bygningsfornyelsesstøtte - blandt andet er der i området rene erhvervsbygninger med stort vedligeholdelsesbehov, som vil blive søgt istandsat ved at gøre disse attraktive for indretning af nyt erhverv. Der vil blive søgt andel i den særlige bygningsfornyelsespulje til både bygningsfornyelse og friarealforbedringer indenfor området. BORGERINDDRAGELSE Det er ambitionen at skabe en bred og dynamisk fornyelsesproces med borgernes medvirken for at fortsætte og berige en positiv udvikling i Ringsted. Ringsted Kommune er kendetegnet ved en meget stor åbenhed. Kommunen har i mange år haft åbne postlister på hjemmesiden, så borgere og andre interesserede kan følge med i kommunens arbejde. Samtidig arbejder Ringsted Kommune med et højt informationsniveau både via dagsordenerne for de politiske udvalg, men også ved en egentlig nyhedstjeneste på kommunens hjemmeside. I forbindelse med udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet for områdefornyelsen ønsker kommunen at mobilisere og motivere lokale kræfter i Ringsted. Der vil i udviklingsfasen blive indkaldt til en række borgermøder eller workshops, hvor lokale borgere, foreninger, erhvervsdrivende og andre interessenter kan komme med ønsker og forslag til områdefornyelsen. Ringsted Kommune har før haft stor succes med afholdelse af workshops for kommunens borgere i forbindelse med nye store planer i Ringsted. I forbindelse med byudviklingsprojektet ved Torpet landsby startede processen med en åben idé-workshop, hvor borgerne blev inviteret til at komme med deres bud på, hvilke værdier, der skulle præge det nye byområde, og hvilke funktioner og udfoldelsesmuligheder der skulle være til stede. Workshoppen blev efterfulgt af en idé-fase, hvor borgerne kunne komme med forslag og kommentarer på kommunens hjemmeside. Borgernes idéer og input blev efterfølgende samlet i et idékatalog.

10 ORGANISERING AF INDSATSEN 10 Ringsted byråd Styregruppe Plan- og Boligudvalg Sekretariat Teknisk Forvaltning og sbs rådgivning a/s Ringsteds borgere Workshops, borgermøder og internetdebat ORGANISATION Organisationen bag områdefornyelsen i Ringsted bymidte tænkes at foregå i et forpligtende samarbejde mellem en styregruppe og et sekretariat, der står for den daglige ledelse af projektet - med Ringsted Byråd som den øverste og bevilgende myndighed. Ringsteds borgere og andre interessenter vil blive løbende inddraget via workshops, borgermøder og internetdebat på kommunens hjemmeside. TIDS- OG HANDLINGSPLAN Områdefornyelsen i Ringsted bymidte forventes afviklet over en programfase på 3-6 måneder og derefter en gennemførelsesperiode på 3-5 år. En konkret prioritering af indsatserne og fastlæggelse af den endelige gennemførelsesperiode vil ske i dialog med borgere og interessenter. FONDE Relevante fonde vil blive søgt i forbindelse med områdefornyelsen. Her tænkes bl.a. på Lokale- og Anlægsfonden, i forbindelse med etablering af aktivitetsarealer, men også lokale fonde vil blive søgt. STATISTIK Se bilag. BUDGET Der ansøges om 3 mio. kr. fra Indenrigs- og Socialministeriet til områdefornyelsen. Aktiviteter I alt i kr. Kommune i kr. Stat i kr. Program, proces, inddragelse mv Kulturhus Omdannelse af torve/pladser/byrum Udendørs aktiviteter for byens borgere

11 11