Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Transkript

1 Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008

2 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil Hvad karakteriserer unge, som vælger et efterskoleophold? Hvilke typer går på efterskole? Fordeling af de forskellige typer Efterskolernes effekt Effektanalyserne hovedkonklusion Effektanalysens fremgangsmåde Den rene efterskoleeffekt Effektanalysernes metode Ungdomsuddannelse Påbegyndelse af ungdomsuddannelse Tilbøjelighed til afbrydelse af ungdomsuddannelse Unges valg af type ungdomsuddannelse Tilbøjelighed til afbrydelse af ungdomsuddannelse - opdelt efter uddannelsesretning Uddannelsesskift på ungdomsuddannelse Karakterniveau på ungdomsuddannelse Videregående uddannelser Påbegyndelse af videregående uddannelse År uden for uddannelsessystemet Beskæftigelse Unges senere beskæftigelse Kort om Capacent Epinion 49 1

3 1. Indledning Undersøgelsens formål Denne rapport tilvejebringer et dokumentationsgrundlag over for de danske efterskoler samt efterskolernes interessenter om efterskolernes effekt på danske unges uddannelse og beskæftigelse. Således er formålet med undersøgelsen at give Efterskoleforeningen og dens interessenter et solidt evidensbaseret grundlag for at vurdere efterskoleinstitutionens rolle i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Med rapporten fremkommer altså konkret viden om de unge, der afslutter grundskoleforløbet med folkeskolens afgangseksamen på en efterskole, samt hvordan de klarer sig efterfølgende i forhold til unge, der afslutter grundskolen med folkeskolens afgangseksamen på en folkeskole. Datagrundlag Datagrundlaget for analyserne er registerdata fra Danmarks Statistik. Data indeholder populationen af alle unge, der har afsluttet grundskolen med 9., 10. eller 11. klasse i perioden , hvilket svarer til over en halv million individer 1. Data indeholder oplysninger om: Hvorvidt de unge har afsluttet grundskolen i folkeskolen eller på efterskole, samt klassetrin Elevernes uddannelsesforløb efter grundskolen (eksempelvis optag på og frafald fra ungdomsuddannelser) Baggrundsoplysninger om de unge, såsom køn, alder, etnicitet, karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangseksamen og bopæl Oplysninger om de unges sociale baggrund, eksempelvis forældrenes uddannelse, beskæftigelse og civilstatus 1 N =

4 Rapporten er bygget op som følger: Nedenstående kapitel 2 henvender sig til den utålmodige læser og indeholder et kort resumé af undersøgelsens væsentligste konklusioner. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af den typiske efterskoleelev set i forhold til en folkeskoleelev og tegner en profil af de 3 typiske efterskoleelever. Kapitel 4 afdækker efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Her undersøges det således, hvilken indflydelse et efterskoleophold har på de unges efterfølgende ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og beskæftigelse alt sammen kontrolleret for betydningen af en lang række baggrundsforhold. Da der er tale om brug af forholdsvis avancerede analyseteknikker på et omfattende datagrundlag, har vi endeligt valgt at gengive den bagvedliggende metode og samtlige analyseresultater i et separat appendiks. Dette appendiks henvender sig alene til den teknisk interesserede læser, og er ikke nødvendigt for at forstå rapportens hovedkonklusioner. Rigtig god læselyst! 3

5 2. Resume På baggrund af registerdata har vi i kapitel 3 beskrevet den typiske efterskoleelev mht. sociale baggrundsforhold, lige som vi har sammenholdt karakteristikken af den typiske efterskoleelev med de tilsvarende karakteristika ved folkeskoleelever. Overordnet set viser analysen, at det er mest sandsynligt, at en efterskoleelev er pige, fra Vestdanmark og af vestlig etnisk oprindelse. Den typiske efterskoleelevs sociale baggrund afviger ikke væsentlig fra den generelle unge danskers. Dog bør det nævnes, at andelen af unge, der har været i kontakt med de sociale myndigheder, er større på efterskoler end i folkeskolen. Hvad vil vi forvente? Hovedresultater Med et sådant billede af den typiske efterskoleelev er det forventeligt, at unge fra efterskoler opfører sig tilnærmelsesvis ligesom folkeskoleelever og således træffer stort set de samme valg mht. ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, at de har tilnærmelsesvis samme sandsynlighed for at gennemføre deres uddannelse, at de må forventes at have samme beskæftigelsesfrekvens, osv. I forlængelse heraf har vi i kapitel 4 afdækket efterskolernes faktiske effekt. Hovedkonklusionerne fra denne effektanalyse er følgende: For unge, som afslutter grundskolen fra 10. klassetrin gælder, at efterskoledimittender har Større sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse herunder også en gymnasial ungdomsuddannelse end folkeskoledimittender Mindre sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse end folkeskoledimittender 4

6 På langt sigt større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse end folkeskoledimittender men samtidig at det tager længere tid for den unge at træffe sit uddannelsesvalg Større sandsynlighed for at være i beskæftigelse hhv. 3 og 5 år efter afsluttet grundskole end folkeskoledimittender For unge, som afslutter grundskolen fra 9. klassetrin, gælder omvendt at folkeskoledimittender har Større sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse herunder også en gymnasial ungdomsuddannelse Mindre sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse På kort sigt større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse Hvis man således af lyst eller behov vælger at tage 10. klasse, så kan man altså med fordel gøre det på en efterskole. Slutter man i stedet sin grundskole af lyst eller behov med 9. klasse, så tyder analysen på, at man med fordel kan tage 9. klasse i folkeskolen. Desuden viser analyserne følgende: Negativ social arv modarbejdes Unge, som har gået på efterskole, er generelt bedre rustet til at modarbejde negativ social arv. Således mindsker et efterskoleophold betydningen af forældrenes uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og indkomst samt hvorvidt den unge har været i kontakt med sociale myndigheder/modtaget en foranstaltning efter Lov om Social Service. Med andre ord betyder negativ social arv mindre i forhold til, om man påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse for efterskoleelever end for folkeskoleelever. Det samme gælder for de unges beskæftigelse. For den andel af efterskoleeleverne, der som udgangspunkt er udfordret af en negativ social arv, gør efterskoleopholdet således en positiv forskel. For en uddybning af ovenstående resultater og konklusioner, se nedenstående kapitel 3 og 4. Desuden beskrives de anvendte statistiske metoder i appendiks, kapitel 1, mens samtlige resultater er samlet i appendiks, kapitel 2. 5

7 3. Målgruppeprofil Baggrundsviden forbedrer fortolkningsrammen Dette afsnit tegner et billede af, hvilke unge der vælger et ophold i den danske efterskole. I den videre analyse undersøger vi, om det har en betydning for en ung person, om vedkommende har gået på en folkeskole eller en efterskole på 9.- og/eller 10. klassetrin, når vi ser på efterfølgende studievalg og beskæftigelse. I en sådan analyse er det centralt, at have god baggrundsviden om typiske efterskoleelever ikke kun for at tilrettelægge analysen på bedste vis, men også for at kunne drage konklusioner om, hvem de fundne effekter berører. Fortolkningsrammen forbedres således ved at have kendskab til målgruppens baggrund. 3.1 Hvad karakteriserer unge, som vælger et efterskoleophold? Hvilke typer af unge vælger typisk at tage på efterskole? Er det f.eks. typisk piger eller drenge, unge fra Vestdanmark eller Østdanmark, osv.? Og kan vi sige noget om, hvilken social baggrund en efterskoleelev typisk har? Nedenstående liste viser, hvilke baggrundsforhold der er inddraget i karakteristikken af de unge: Køn Geografi Etnicitet Forældres uddannelse Forældres indkomst Forældres civilstatus Forældres beskæftigelse 6

8 Kontakt med sociale myndigheder Argumenterne for at medtage netop disse forhold i karakteristikken af de unge er klassiske. Eksempelvis forventes piger typisk at klare sig bedre end drenge, lige som unge, hvis forældre er samboende, højtuddannede, i beskæftigelse og har en høj indkomst, typisk forventes at være bedre rustet end unge med en tungere social baggrund. Omvendt forventes unge med ikke-vestlig etnisk oprindelse og unge der har været i kontakt med de sociale myndigheder at klare sig forholdsvis ringere end unge med vestlig baggrund og unge, som ikke har været i kontakt med de sociale myndigheder. Køn Ved hjælp af data fra 2005 fokuserer vi i dette afsnit på fordelingen af unge på efterskoler og folkeskoler mht. ovenstående forhold. Der skelnes ikke mellem folkeskoleelever og elever på private friskoler. Elever fra specialskoler indgår ikke i efterskolepopulationen. Som det ses i nedenstående figur, var der i 2005 en lille overvægt af piger på efterskoler, mens der var en overvægt af drenge på folkeskoler. Fig 3.1. Kønsfordeling blandt elever i % Køn % 48,4% 48,1% 53,1% 52,3% 60% 40% Pige Dreng 20% 51,6% 51,9% 46,9% 47,7% 0% 9. kl. fol. 10. kl. fol. 9. kl. eft. 10. kl. eft. Note: Antallet af elever er følgende: N(9. kl. fol.): 26330, N(10. kl. fol.): 20278, N(9. kl. eft.): 2865, N(10. kl. eft.): Geografi Vender vi blikket mod den geografiske fordeling, bemærker vi, at andelen af unge fra Vestdanmark var større på efterskoler end på folkeskoler. Desuden ser vi, at det er mest brugt blandt unge fra Østdanmark at afslutte grundskolen på en folkeskole i 9. klasse. 7

9 Geografi Fig 3.2. Geografisk fordeling blandt elever i % 80% 60% 40% 49,9% 58,9% 69,8% 69,2% Vest Øst 20% 50,1% 41,1% 30,2% 30,8% 0% 9. kl. fol. 10. kl. fol. 9. kl. eft. 10. kl. eft. Note: Antallet af elever er følgende: N(9. kl. fol.): 26330, N(10. kl. fol.): 20278, N(9. kl. eft.): 2865, N(10. kl. eft.): Etnicitet Det er atypisk for unge af ikke-vestlig etnisk oprindelse at vælge at tage på efterskole, hvilket nedenstående figur illustrerer. Andelen af unge med ikkevestlig etnisk oprindelse er størst blandt unge, der afslutter grundskolen på 10. klassetrin på en folkeskole. Etnicitet Fig 3.3. Etnisk fordeling blandt elever i % 80% 60% 40% 10,1% 89,9% 12,5 % 87,5% 1,5% 0,8% 98,5% 99,2% Ikke-vestlig etnisk oprindelse Vestlig etninsk oprindelse 20% 0% 9. kl. fol. 10. kl. fol 9. kl. eft. 10. kl. eft. Note: Antallet af elever er følgende: N(9. kl. fol.): 26330, N(10. kl. fol.): 20278, N(9. kl. eft.): 2865, N(10. kl. eft.): Forældres indkomst Når vi skal karakterisere elevgrupperne efter forældreindkomst, skelner vi mellem unge fra velstillede hjem, hvor forældrene tjener over ½ mio. kr. tilsammen, og unge fra mindre velstillede hjem, hvor forældrene tjener under ½ mio. kr. Som det ses i nedenstående figur er andelen af unge fra velstillede hjem større på efterskoler end på folkeskoler dette gælder især, når vi ser på 10. klasses-elever. 8

10 Forældres indkomst Fig 3.4. Forældres indkomstfordeling blandt elever i % 80% 60% 40% 66,1% 57,2% 68,7% 73,8% Over ½ mio Under ½ mio 20% 33,9% 42,8% 31,3% 26,2% 0% 9. kl. fol. 10. kl. fol. 9. kl. eft. 10. kl. eft. Note: Antallet af elever er følgende: N(9. kl. fol.): 26330, N(10. kl. fol.): 20278, N(9. kl. eft.): 2865, N(10. kl. eft.): Forældres civilstatus Når vi ser på, om forældrene til en ung person bor sammen, er billedet stort set det samme for efterskoleelever som for folkeskoleelever, hvilket nedenstående figur viser. Andelen, der kommer fra hjem hvor forældrene bor sammen, er størst blandt 10. klasses-efterskoleelever og mindst blandt 9. klasses-efterskoleelever. Forældres civilstatus Fig 3.5. Forældres civilstatus blandt elever i % 80% 60% 64,7% 61,3% 55,8% 66,2% 40% Forældre sammen 20% 35,3% 38,7% 44,2% 33,8% Forældre ikke sammen 0% 9. kl.fol. 10. kl.fol. 9. kl.eft. 10. kl.eft. Note: Antallet af elever er følgende: N(9. kl. fol.): 26330, N(10. kl. fol.): 20278, N(9. kl. eft.): 2865, N(10. kl. eft.): Kontakt med sociale myndigheder De sociale myndigheder iværksætter hvert år foranstaltninger efter Lov om Social Service over for et antal unge. Disse unge betegnes i det følgende, som unge der har været i kontakt med de sociale myndigheder. Disse unge udgjorde i 2005 en væsentlig større andel af eleverne på efterskoler end på folkeskoler især blandt 9. klasses-efterskoleelever. 9

11 Fig 3.6. Fordeling af elever mht. kontakt til de sociale myndigheder i % Kontakt med de sociale myndigheder ,5 % 2,9% 13,1% 7,5% 80% 60% 40% 98,5% 97,1% 86,9% 92,5% Kontakt med de sociale myndigheder Ej kontakt 20% 0% 9. kl.fol. 10. kl.fol. 9. kl.eft. 10. kl.eft. Note: Antallet af elever er følgende: N(9. kl. fol.): 26330, N(10. kl. fol.): 20278, N(9. kl. eft.): 2865, N(10. kl. eft.): Forskellen imellem efterskole- og folkeskoleelever viste sig at være lille, når fokus var på varigheden af forældrenes uddannelse samt hvorvidt forældrene var i beskæftigelse eller ej. For at lette overskueligheden er figurer for disse analyser derfor ikke præsenteret her. Alle resultater er imidlertid præsenteret i appendiks, kapitel 2. Hvad adskiller eleverne? Samme forventninger Overordnet set er det altså mest sandsynligt, at en efterskoleelev er pige, fra Vestdanmark og af vestlig etnisk oprindelse. Den sociale baggrund for en typisk efterskoleelev afviger ikke væsentligt fra den generelle unge danskers. Dog gælder på den ene side, at andelen af elever hvis forældres indkomst er over ½ mio. kr. er større blandt efterskoleelever end blandt folkeskoleelever. På den anden side bør det også nævnes, at andelen af unge, der har været i kontakt med de sociale myndigheder, er større på efterskoler end i folkeskolen. Med et sådant billede af den typiske efterskoleelev er det forventeligt, at unge fra efterskoler opfører sig tilnærmelsesvis ligesom folkeskoleelever og således træffer stort set de samme valg mht. ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, at de har tilnærmelsesvis samme sandsynlighed for at gennemføre deres uddannelse, at de må forventes at have samme beskæftigelsesfrekvens, osv. 10

12 3.2 Hvilke typer går på efterskole? Efterskolernes effekt Hovedresultat Der er tre forskellige typer af danske unge, som vælger et efterskoleophold efter afsluttet grundskole. De tre forskellige typer adskiller sig ved at have forskellige sociale og demografiske baggrunde. Især de sociale baggrundsvariable, der vedrører forældrene, adskiller de forskellige typer fra hinanden. I dette afsnit fokuserer vi på efterskoleeleverne og analyserer, hvilke forskellige typer af unge, der vælger at afslutte grundskolen med et efterskoleophold i enten 9. eller 10. klasse. Ved hjælp af bestemte analyseteknikker har vi således kortlagt, hvilke forskellige typer, der går på efterskole alt efter, hvad der karakteriserer de enkelte unge 2. Populationen for nærværende undersøgelse er alle unge, der har gået på efterskole i 2004, 2005 eller Analysen tilvejebringer altså konkret viden om de forskellige segmenter af danske unge, der tilvælger efterskolen. Tre segmenter Unge fra mindre 'stærke' hjem Unge fra elitehjem Unge fra 'stabile' hjem Der er grundlæggende tre forskellige typer af efterskoleelever, som adskiller sig indbyrdes fra hinanden på forskellige baggrundsvariable. Det viser sig, at det især er de sociale baggrundsvariable vedrørende f.eks. forældrenes indkomst og uddannelsesniveau, som adskiller de forskellige typer. Den første type kan karakteriseres som unge fra mindre stærke hjem og udgør ca. 33 procent af efterskoleeleverne. For denne gruppe gælder det typisk at forældrene har en grundskoleuddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Forældrenes indkomst ligger typisk under gennemsnittet, og der er en overrepræsentation af skilte forældre. Bopælen er som oftest vest for Storebælt. Den anden type kan betegnes som unge fra elitehjem og udgør ca. 28 procent af efterskoleeleverne. Forældrene til denne type har begge en videregående uddannelse, den samlede indkomst ligger over gennemsnittet og bopælen er som oftest i en større by. Begge forældre er i arbejde, og der er en overrepræsentation af forældre med lederstillinger på høje niveauer. Den tredje type er den gyldne middelvej og kan betegnes som unge fra stabile hjem. Denne gruppe udgør ca. 40 procent af efterskoleeleverne. Forældrene til disse unge har typisk en erhvervsfaglig 2 Analysen er gennemført som en såkaldt klyngeanalyse. Metoden udtrækker et antal klynger af cases på baggrund af strukturer i datamaterialet dvs. på baggrund af hvilke ens mønstre der karakteriserer de forskellige klynger. Vores tilgang til metoden beskrives i metodeappendikset. Vi har valgt at gennemføre klyngeanalysen på grundlag af følgende variable: forældres uddannelse, forældres beskæftigelse, forældres indkomst og bopæl. Antallet af klynger blev på forhånd sat til seks. Vi har slået klyngerne sammen i tre overordnede klynger for overskuelighedens årsag. Den samlede klyngeanalyse præsenteres i appendiks

13 uddannelse som højeste uddannelse, men nogle har også en mellemlang videregående uddannelse. Begge forældre er typisk i arbejde, og de har en middelindkomst Fordeling af de forskellige typer Fig 3.7 Fordeling af efterskoletyper Type 3 40% (16.677) Type 1 33% (14.250) Type 2 28% (11.807) Tendensen er altså, at hovedparten af eleverne på efterskoler kommer fra stabile - eller elite -hjem, hvilket må siges at stemme godt overens med beskrivelserne fra afsnit 3.1, hvor figurerne gav et indtryk af en forholdsvis social stærk baggrund blandt de unge. Klyngeanalysen afslører imidlertidig også, at en forholdsvis stor andel af efterskoleeleverne kommer fra mindre stærke hjem, hvor ressourcerne er mere knappe. Denne gruppe er naturligvis central at følge, og det er således yderst interessant, hvad det betyder for disse unge at komme væk fra hjemmet og indgå fagligt og socialt med andre unge, der kommer fra helt andre baggrunde. 12

14 4. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Dette hovedafsnit belyser, hvilken betydning efterskoleophold har for unges uddannelses- og beskæftigelseskarrierer. Fortolkningen af analyseresultaterne kvalificerer dermed den generelle diskussion om, hvorvidt efterskolerne bidrager positivt til samfundets uddannelsesniveau og arbejdsmarkedets tilgang af kvalificeret arbejdskraft. Herunder kvalificerer analyserne også diskussionen om, hvorvidt og hvor meget et tiende skoleår reelt forsinker eller forbedrer de unges senere uddannelses- og erhvervsforløb. Datagrundlag Som for analyserne af efterskolernes målgruppeprofil (Kapitel 3), er datagrundlaget for analyserne i dette hovedafsnit også registerdata fra Danmarks Statistik fra perioden 1997 til Hovedresultater 4.1 Effektanalyserne hovedkonklusion Helt overordnet viser de gennemførte analyser følgende: For unge, som afslutter grundskolen fra 10. klassetrin gælder, at efterskoledimittender har Større sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse herunder også en gymnasial ungdomsuddannelse end folkeskoledimittender Mindre sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse end folkeskoledimittender På langt sigt større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse end folkeskoledimittender men samtidig at det tager længere tid for den unge at træffe sit uddannelsesvalg 13

15 Større sandsynlighed for at være i beskæftigelse hhv. 3 og 5 år efter afsluttet grundskole end folkeskoledimittender For unge, som afslutter grundskolen fra 9. klassetrin, gælder omvendt at folkeskoledimittender har Større sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse herunder også en gymnasial ungdomsuddannelse Mindre sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse På kort sigt større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse Hvis man således af lyst eller behov vælger at tage 10. klasse, så kan man altså med fordel gøre det på en efterskole. Slutter man i stedet sin grundskole af lyst eller behov med 9. klasse, så tyder analysen på, at man med fordel kan tage 9. klasse i folkeskolen 3. Desuden viser analyserne følgende: Negativ social arv modarbejdes Unge, som har gået på efterskole, er generelt bedre rustet til at modarbejde negativ social arv. Således mindsker et efterskoleophold betydningen af forældrenes uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og indkomst samt hvorvidt den unge har været i kontakt med sociale myndigheder/modtaget en foranstaltning efter Lov om Social Service. Med andre ord betyder negativ social arv mindre i forhold til, om man påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse for efterskoleelever end for folkeskoleelever. Det samme gælder for de unges beskæftigelse. For den andel af efterskoleeleverne, der som udgangspunkt er udfordret af en negativ social arv, hjælper efterskoleopholdet til en positiv samfundsmæssig integration de unge får en mulighed for at komme væk fra det måske besværede bagland og kommer i stedet i selskab med unge med andre baggrunde. 3 Det bør nævnes, at det på lignende vis er blevet undersøgt, om det har en effekt på unges senere uddannelsesvalg at have gået på højskole. Dette blev undersøgt i en rapport fra maj Højskolernes Hus, Målgruppe- og effektundersøgelse Her konkluderes det, at de sociale baggrundsvariable i langt højere grad har betydning for uddannelsesvalg senere i livet end dét at have gået på højskole en konklusion der ikke gør sig gældende i nærværende rapport, hvor efterskoleopholdet i sig selv har betydelig forklaringskraft. 14

16 4.2 Effektanalysens fremgangsmåde Enhver identifikation af samfundsmæssige problemer på uddannelses- og beskæftigelsesområdet bør bygge på tilstrækkeligt tilbundsgående analyser af tilstrækkeligt valide og reliable data. Formålet med beskrivende statistik De danske ungdomsårganges uddannelsesadfærd og erhvervsfrekvens debatteres ofte på et videnbaseret grundlag. Men ofte anvendes blot beskrivende statistiske opgørelser. Beskrivende statistik er en oplagt kilde til at identificere, hvilke dynamikker der gør sig gældende for unges uddannelsesadfærd. Således har vi også anvendt en beskrivende tilgang i den ovenstående afdækning af efterskoleelevers typiske profiler. Men den beskrivende statistik giver ikke svar på, hvilke faktorer der påvirker unges uddannelses- og erhvervsadfærd. Hvis man eksempelvis blot anvender beskrivende statistik og sammenligner niveauet af uddannelse og beskæftigelse for efterskoleelever og folkeskoleelever, kan dette give et fejlagtigt billede af effekten af at tage på efterskole. Hvis det således viser sig, at der generelt er mindre uddannelsesfrafald blandt efterskoleelever end blandt elever, der ikke har gået på efterskole, kunne dette eksempelvis skyldes, at efterskoleeleverne er mere ressourcestærke. Således kan man forestille sig, at den egentlige årsag til det mindre frafald blandt efterskoleelever ikke er, at eleverne har gået på efterskole, men derimod at de er mere ressourcestærke. Vi har altså behov for en mere tilbundsgående analyse. Som beskrevet i det følgende, gennemfører vi derfor kausale effektanalyser. Kausalanalyse Den rene efterskoleeffekt Ved at gennemføre analyser af efterskolernes effekter som kausalanalyser, renser vi så at sige for betydningen af sociale baggrundsfaktorer som eksempelvis forældrenes uddannelse, indkomst, beskæftigelse, ledighedsgrad og etnicitet. Ved at rense for social baggrund kommer vi tættere på at undersøge den rene efterskoleeffekt på uddannelse og beskæftigelse. Med analyserne er vi derfor i stand til at besvare hovedspørgsmålet: Hvad er effekten af at have været på efterskole i forhold til unges senere uddannelse og beskæftigelse, udover hvad der kan forklares med elevernes sociale baggrund? Variable Kausalanalyserne afdækker de selvstændige efterskoleeffekter på uddannelse og beskæftigelse. Derfor skelnes mellem følgende variable: 1) Forklarende variable er vi særligt interesserede i at undersøge effekten af. Har det betydning, om man har gået på efterskole, og om man afslutter grundskolen på 9., 10. eller 11. klassetrin? 2) Kontrolvariable medtages for at sikre valide ( rene ) resultater. Variablene afspejler typisk sociale baggrundsforhold. 15

17 3) Effektvariable er de effektmål, vi er interesserede i, dvs. uddannelse og beskæftigelse Figuren nedenfor viser, hvilke variable der indgår i kausalanalyserne: Figur 4.1 Analyseoversigt 16

18 Fortolkning af effektfigurer Effektfigurernes opbygning Effektanalysernes metode Som tidligere nævnt er det afgørende at rense effektanalyserne for elevernes sociale baggrund. Dette betyder, at de sammenhænge, der er illustreret i figurerne, er dem, som forekommer, hvis man forestiller sig, at alle unge havde samme sociale og demografiske baggrund. På denne måde får vi det, man kan kalde den rene effekt af f.eks. at have gået på efterskole eller i 10. klasse. Her skal man være opmærksom på, at vi har valgt, hvilke værdier de enkelte variable skal holdes konstante på i de figurer, der rapporteres. Derfor skal man i læsningen af figurerne være varsom med at tolke på niveauet, idet dette afhænger af hvilke værdier, de forklarende variable er holdt konstante på. I stedet skal man i læsningen af figurerne snarere fokusere på mønsteret, da dette er det samme, uanset niveauet af de forklarende variable. Dette uddybes nedenfor. Alle effektfigurerne er bygget op på samme måde. Af den lodrette akse i figurerne fremgår sandsynligheden for, at en bestemt ung får en bestemt kategori på en given effektvariabel. I den første effektanalyse af unges påbegyndelse af ungdomsuddannelse angiver figurernes lodrette akse sandsynligheden for, at den enkelte unge påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter afsluttet grundskole. Den vandrette akse illustrerer en given kontrolvariabel f.eks. om forældrene har en indkomst på over ½ mio. kr. eller under. Linjerne i figurerne illustrerer dermed forskellene mellem sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse for 9. klasses-elever/10. klasses-elever eller efterskoleelever/folkeskoleelever i forhold til forældrenes indkomst. For god ordens skyld angiver vi et eksempel på, hvorledes en figur skal forståes. 17

19 Fig Sandsynlighed for påbegynde en ungdomsuddannelse, 2005 Sandsynlighed for at en ung person, som har afsluttet grundskolen på en folkeskole i 9. klasse, påbegynder en ungdomsuddannelse. Sandsynlighed for at en ung person, som har afsluttet grundskolen på en efterskole i 10. klasse, påbegynder en ungdomsuddannelse. Folkeskole Efterskole 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 9.k l 10.kl Sandsynlighed for at en ung person, som har afsluttet grundskolen på en efterskole i 9. klasse, påbegynder en ungdomsuddannelse. Sandsynlighed for at en ung person, som har afsluttet grundskolen på en folkeskole i 10. klasse, påbegynder en ungdomsuddannelse. Den lodrette akse i figuren angiver sandsynligheden altså at der f.eks. er 75 % sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, og den vandrette akse angiver i denne figur klassetrin (9. eller 10. klasse). I de følgende afsnit undersøger vi, hvilke betydninger alle de forklarende variable i den venstre kolonne i figuren i afsnit ovenfor samt kontrolvariable vedrørende eleven selv og elevens forældre har for hver af effektvariablene i højre kolonne. Rækkefølgen af analyserne vil følge figuren ovenfor, således at det første afsnit nedenfor belyser, hvilke faktorer der har betydning for de unges påbegyndelse af ungdomsuddannelse og afbrud af ungdomsuddannelse. Det næste afsnit belyser, hvad der har betydning for, hvilken ungdomsuddannelse (almengymansial eller erhvervsfaglig) de unge vælger, osv. 18

20 Baggrund 4.3 Ungdomsuddannelse Omkring en femtedel af en dansk ungdomsårgang stopper sit uddannelsesforløb efter folkeskolen 4. Imidlertid anses omfanget af unge, som ikke tager yderligere uddannelse end grundskole generelt som en væsentlig udfordring for det danske samfund. Ifølge Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) er frekvensen af unge uden ungdomsuddannelse på tværs af årgange et stort problem, som der fra manges side er et ønske om at gøre noget ved. Derfor har Regeringen og KL i fællesskab iværksat Projekt Ungdomsuddannelse til alle 5, som løber frem til Målsætningen er, at 85 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 2010 og at den tilsvarende andel skal være 95 procent i I det følgende belyses det, hvilken indflydelse et efterskoleophold har for unges tendens til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 4 Peker, Nuri (2006): Videre fra grundskolen de unges uddannelse, TemaPubl 2006:3. København: Danmarks Statistik, pp Kommunernes Landsforening: Projekt Ungdomsuddannelse til alle. Hentet den 16. juli 2008 på: 6 Undervisningsministeriet (2006): Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Hentet den 16. juli 2008 på 19

21 4.3.1 Påbegyndelse af ungdomsuddannelse 7 Hovedresultat For elever, der afslutter grundskolen på 10. klassetrin, er sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse større, hvis grundskolen afsluttes på en efterskole frem for på en folkeskole. For unge, hvor en eller begge forældre ikke er i beskæftigelse, fører et efterskoleophold i 10. klasse til at sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse stiger markant. For unge, der har været i kontakt med de sociale myndigheder, er det mere sandsynligt, at de påbegynder en ungdomsuddannelse, hvis de har afsluttet grundskolen i 10. klasse på en efterskole frem for på en folkeskole. For unge fra hjem, hvor forældrene ikke bor sammen, er sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse større, hvis den unge har gået på efterskole fremfor på folkeskole I dette afsnit undersøges det, hvilke faktorer der har betydning for, om en ung person påbegynder en ungdomsuddannelse efter endt grundskole. Populationerne Populationen for analysen er alle unge, der har afsluttet grundskolen i perioden For at give overblik over omfanget af unge der påbegynder eller ikke påbegynder en ungdomsuddannelse efter grundskolen samt at identificere dette omfang i forhold til afgangsklassetrin og afgangsskoletype (folkeskole/efterskole), bringes nedenstående figur. Den viser, hvor stor en andel af eleverne der har påbegyndt en ungdomsuddannelse umiddelbart efter afsluttet grundskole. Denne beskrivende statistik er en god fortolkningsramme for de følgende mere avancerede analyser. 7 Analysen gennemføres med en effektvariabel, der er kodet i flg. to kategorier: Påbegyndt en ungdomsuddannelse og Ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. De overordnede resultater (sandsynligheder) bygger på en regression, hvor kontrolvariablene er holdt konstante, således at de konkrete sandsynligheder gælder for en ung person, der har højtuddannede forældre, hvor begge forældre er i beskæftigelse, forældrenes indkomst er over kr og forældrene bor sammen. Den unge bor i Vestdanmark, er af vestlig etnisk oprindelse, er pige og har ikke været i kontakt med de sociale myndigheder. Når der fokuseres enkeltvis på forskellige kontrolvariable, fremgår dette af teksterne og figurerne. Det skal dog understreges, at dét, at variablene er holdt konstante på et niveau, ikke betyder, at analysens konklusioner f.eks. ikke omfatter drenge med lavtuddannede forældre fra Østdanmark. For en forklaring af principperne i den anvendte metode (logistisk regression), herunder nødvendigheden af at holde kontrolvariable konstante på et givent niveau, se appendix, kapitel 1. 20

22 Fig 4.3. Andel unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter afsluttet grundskole 90,0% 80,0% 80,9% 79,2% 79,1% 81,5% 80,3% 81,1% 81,6% 81,2% 79,1% 79,2% 70,0% 60,0% Som det fremgår af ovenstående figur 8, påbegynder omkring otte ud af ti unge en ungdomsuddannelse umiddelbart efter afsluttet grundskole 9. Afgangsskoletype Afgangsklassetrin Kontrolvariable Påbegyndelse af ungdomsuddannelse Konkret undersøger nedenstående analyser betydningen af afgangsskoletype (folkeskole/friskole eller efterskole), afgangsklassetrin (9. eller 10. klassetrin) samt sociale baggrundsvariable i forhold til sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskole. Analyserne er opdelt, så 9. og 10. klasses-elever først undersøges samlet, hvorefter der fokuseres separat på 10. klasses-elever 10. Analysen gennemføres samlet for unge, der afslutter grundskolen på 9. eller 10. klassetrin, baseret på data for Overordnet efterskoleeffekt uden kontrolvariable I første omgang ser vi overordnet på, hvilken effekt efterskoleophold har på unges sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, idet vi analyserer sammenhængen mellem afgangsklassetrin, afgangsskoletype samt påbegyndelse af uddannelse. Resultatet af denne simple analyse er følgende: For elever, der afslutter grundskolen på 10. klassetrin, er 8 N 1997 = , N 1998 = , N 1999 = , N 2000 = , N 2001 = , N 2002 = , N 2003 = , N 2004 = , N 2005 = , N 2006 = Andelen af unge, der påbegyndte en ungdomsuddannelse umiddelbart efter afsluttet grundskole, var fra år 2000 frem til 2004 lidt højere (ca. 1-2 procentpoint højere). 10 Dette undersøges rent teknisk ved hjælp af en logistisk regressionsanalyse. Fremgangsmåden er beskrevet i appendiks, kapitel Analysen gennemføres både for påbegyndelse af ungdomsuddannelse i 2005 og Således arbejder vi med to forskellige afhængige variable, påbegyndelse af ungdomsuddannelse i 2005 hhv. i 2004 jf. metodeappendikset. Årsagen er, at vi ønsker at validere, at de resultater, vi finder, ikke er påvirket af et enkelt års udsving. Samtidig har vi valgt at anvende data, som er meget presente og dermed også kan indgå i en aktuel evidensbaseret debat. Resultaterne for 2005 og 2004 er substantielt ens (jf. resultatappendikset). Derfor er det 2005-resultaterne, der rapporteres fra i det følgende. 21

23 Forskel mellem unge der afslutter grundskolen på 9. og 10. klassetrin Overordnet efterskoleeffekt med kontrolvariable sandsynligheden større for påbegyndelse af en ungdomsuddannelse, hvis grundskolen afsluttes på en efterskole end, hvis den afsluttes på en folkeskole. Omvendt forholder det sig for elever, der afslutter grundskolen på 9. klassetrin. Her er sandsynligheden for at påbegynde ungdomsuddannelse størst for folkeskoleelever i forhold til efterskoleelever. I ovenstående analyse er der ikke kontrolleret for de tidligere nævnte forklarende variable (se figur i afsnit 4.1.1). En sådan inddragelse af signifikante kontrolvariable 12 komplicerer metoden en del 13, men er nødvendig i en kausalanalyse. I det følgende inddrager analyserne således kontrolvariable og interaktionsled 14. Som det ses i figuren nedenfor, ændrer kontrolvariablene i denne sammenhæng ikke den overordnede tendens: 10. klasses efterskoleelever har større sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse end 10. klasses folkeskoleelever, mens 9. klasses folkeskoleelever har større sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse end 9. klasses efterskoleelever. Folkeskole Efterskole Fig. 4.4 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, % 85% 80% 75% 70% 65% 60% 9.k l 10.kl Note: Sandsynlighederne gælder for ung person, der har højt-uddannede forældre, begge forældre er i beskæftigelse, forældrenes indkomst er over kr. og forældrene bor sammen. Den unge bor i Vestdanmark, er af vestlig etnisk oprindelse, er pige og har ikke været i kontakt med de sociale myndigheder. Det skal understreges, at dét, at variablene er holdt konstante på et niveau, ikke betyder, at analysen f.eks. ikke gælder for drenge med lavt-uddannede forældre fra Østdanmark. 12 Statistisk har følgende kontrolvariable en sådan signifikant effekt: Forældres civile status, den unges geografiske bopæl samt den unges køn. 13 Måden, disse signifikante kontrol-variable påvirker efterskoleeffekten, varierer alt efter, hvordan de selv varierer, samt på hvilket niveau man lader de andre variable være konstante. Det har f.eks. betydning for resultaterne, om man ser på gruppen af unge, som har forældre, der scorer højt eller lavt på sociale baggrundsvariable. Derfor renser vi nu analysen for signifikante kontrolvariable, således at vi bliver bedre i stand til at forklare efterskolernes effekt på unges sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse udover, hvad kontrolvariablene kan forklare. Signifikansniveauet er sat til 5%. 14 I analyserne består interaktionsleddene som oftest af en sammenkobling af to variable: grundskoletype og klassetrin hvor grundskolen er afsluttet og belyser således, hvad er den samlede effekt er af disse to. 22

24 Kontrolvariablene bevirker, som nævnt ovenfor, at der kontrolleres for baggrundsforhold. Hvis det f.eks. er tilfældet at 10. klasses-folkeskoleelever oftere end alle andre tre typer af elever (9. klasse-folkeskole, 9. klasseefterskole og 10. klasse-efterskole) kommer fra mindre ressourcestærke hjem, kunne man forestille sig, at dette har betydning for deres sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Et sådan forhold kontrolleres der for, når man inddrager kontrolvariable, således at sandsynlighederne, afbildet i ovenstående figur, svarer til sandsynligheder korrigeret for sociale forhold, køn, osv. 15 I det følgende undersøges det enkeltvist, om forskellige sociale forhold har betydning for sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse og om der er forskel blandt efterskole-, folkeskole-, 9. klasses- og 10. klasses-elever mht. betydningen af de sociale forhold. Forældres beskæftigelse Fig 4.5 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, afhængigt af om forældre er i beskæftigelse, 2005 Generelt har forældres beskæftigelse betydning for, hvor sandsynligt det er, at en ung påbegynder en ungdomsuddannelse, hvilket fremgår af nedenstående figur. 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 85% 80% 75% 70% 65% En eller begge forældre uden for beskæftigelse Begge forældre i beskæftigelse Note: Sandsynlighederne gælder for ung person, der har højt-uddannede forældre, forældrenes indkomst er over kr. og forældrene bor sammen. Den unge bor i Vestdanmark, er af vestlig etnisk oprindelse, er pige og har ikke været i kontakt med de sociale myndigheder. Først sammenligner vi unge, hvis forældre begge er i beskæftigelse (som lønmodtagere, selvstændige eller under uddannelse) med unge, hvor én eller begge forældre er udenfor beskæftigelse (dvs. ledige, på efterløn, førtidspensionister eller pensionister). Det er forventeligt, at unge, fra hjem hvor en eller begge forældre er uden for beskæftigelse, er mindre tilbøjelige til at påbegynde en ungdomsuddannelse, hvilket også netop er gældende for folkeskoleelever. I den sammenhæng bemærkes det, at sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse ikke påvirkes af, om forældrene er i beskæftigelse, hvis den unge har gået på efterskole. Efterskoler ser således ud til at være bedre til at ruste de unge, hvis 15 Her bemærkes det, at en inddragelse af kontrolvariable i analysen (i.e. at holde forskellige kontrolvariable konstante) betyder, at sandsynlighedsniveauerne kan divergere i forhold til den gængse opfattelse nemlig at ca. 80 pct. af en årgang påbegynder en ungdomsuddannelse. 23

25 forældrene ikke er i beskæftigelse, til selv at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Hvis vi fokuserer på unge, hvis forældre er i beskæftigelse, er der ikke stor forskel på sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse, uanset om man afslutter grundskolen med 9. klasse folkeskole, 9. klasse efterskole eller 10. klasse folkeskole. Derimod er der væsentlig større sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, hvis man afslutter grundskolen med 10. klasse efterskole. Sammenligner vi derimod unge, hvor mindst én af forældrene er udenfor beskæftigelse, bemærker vi igen, at 10. klasses efterskoleelever har markant større sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, hvorimod 9. klasses-elever fra efterskoler er mindre tilbøjelige til at påbegynde en ungdomsuddannelse end både 9. klasses- og 10. klasses-folkeskoleelever. Sociale foranstaltninger Figur 4.6 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse afhængig af om en ung person har haft foranstaltninger, 2005 Hvis den unge har været i kontakt med de sociale myndigheder, er sandsynligheden for, at vedkommende påbegynder en ungdomsuddannelse generelt lavere, end den er for unge, der ikke har været i kontakt med de sociale myndigheder. 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% Ingen foranstaltninger Foranstaltninger Note: Sandsynlighederne gælder for ung person, der har højt-uddannede forældre, begge forældre er i beskæftigelse, forældrenes indkomst er over kr. og forældrene bor sammen. Den unge bor i Vestdanmark, er af vestlig etnisk oprindelse og er pige. Som det fremgår af ovenstående figur, har efterskolen imidlertid en betydelig positiv effekt på sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse blandt unge der har været i kontakt med de sociale myndigheder. Som eksempel øges sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse for unge, der har været været i kontakt med de sociale myndigheder markant, hvis de afslutter grundskolen med 10. klasse på en efterskole frem for på en folkeskole. Fokus på 10. klasseselever En vigtig indikator for, om en ung påbegynder en ungdomsuddannelse, er den unges karaktergennemsnit. Derfor bør denne inddrages i analysen som kontrolvariabel for at sikre analyseresultaternes validitet. Afgangsprøvekarakteren fra det sidste grundskoleår kan imidlertid ikke anvendes, da det gør det umuligt at skelne effekterne af karakter og efterskole fra hinanden. I stedet er elevernes karaktergennemsnit fra året før 24

26 Fig. 4.7 Inklusion af afgangsprøve-karakterer anvendt. Der findes imidlertid kun data for afgangsprøvekaraktererne for 9. og 10. klasse, så karaktergennemsnit kan kun inddrages i en analyse af unge, der har afsluttet grundskolen med 10. klasse (se nedenstående figur). Nedenstående resultater bygger altså på en analyse, der er fuldstændig magen til de tidligere analyser, blot er afgangsprøvegennemsnittet fra 9. klasse inddraget, og analysen kun gennemført for 10. klasses-elever. Ved denne øvelse med inddragelse af afgangsprøvegennemsnittet for 9. klasse får vi grundlæggende det samme mønster i resultaterne, som uden inddragelse af denne ekstra kontrolvariabel. Betragter vi eksempelvis betydningen af forældrenes civilstatus for hhv. 10. klasses efterskole- og folkeskoleelever, så finder vi følgende: Forældres civilstatus Det er en klassisk forventning, at forældres civilstatus kan have betydning for, om den unge påbegynder en ungdomsuddannelse eller ej. For unge, der afslutter 10. klassetrin på en folkeskole, er der som forventet større sandsynlighed for, at den enkelte unge påbegynder en ungdomsuddannelse, når forældrene bor sammen, end det er tilfældet, hvis forældrene ikke bor sammen. For de unge, der går i 10. klasse på en efterskole, gør det imidlertid ingen substantiel forskel på sandsynligheden for påbegyndelse af ungdomsuddannelse, hvorvidt forældrene bor sammen eller ej: Figur 4.8 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse afhængig af om forældre bor sammen, grundskole afsluttet i 10. klasse, % 85% Folkeskole Efterskole 80% Forældre ikke sammen Forældre sammen Note: Sandsynlighederne gælder for ung person, der har højt-uddannede forældre, begge forældre er i beskæftigelse og forældrenes indkomst er over kr. Den unge bor i Vestdanmark, er af vestlig etnisk oprindelse, er pige og har ikke været i kontakt med de sociale myndigheder. 25

27 4.3.2 Tilbøjelighed til afbrydelse af ungdomsuddannelse 16 Hovedresultat Efterskolens 10. klasses-elever har lavere risiko (sandsynlighed) for at afbryde en ungdomsuddannelse end folkeskolens 10. klasses-elever. Folkeskolens 9. klasses-elever har lavere risiko (sandsynlighed) for at afbryde en ungdomsuddannelse end efterskolens 9. klasses-elever For unge der kommer fra mindre velstillede hjem, har efterskolens 10. klasses-elever mindre risiko for at afbryde en ungdomsuddannelse end folkeskolens 10. klasses-elever. For folkeskolen gælder det at 10. klasses-elever fra velstillede hjem er mindre tilbøjelige til at afbryde en ungdomsuddannelse end unge fra mindre velstillede hjem. Denne negative sociale arv er udvisket for efterskolens 10. klasses-elever unge fra mindre velstillede hjem er ikke mere tilbøjelige til at afbryde en ungdomsuddannelse. Efterskolerne bidrager positivt til, at de unge, der har været i kontakt med de sociale myndigheder, ikke afbryder deres ungdomsuddannelse Denne analyse kortlægger, hvilken effekt et efterskoleophold har på unges tilbøjelighed til at afbryde en ungdomsuddannelse. Nedenstående figur viser, hvor stor en andel unge i de fire grupper, der afbryder en ungdomsuddannelse: 16 Populationen er alle unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 2004 og Analysernes effektvariabel Afbrudt ungdomsuddannelse er kodet i Afbrudt og Ikke afbrudt. Unges uddannelsesskift fra ungdomsuddannelse til ungdomsuddannelse er ikke kodet som Afbrudt men derimod som Ikke afbrudt. Årsagen er, at vi fokuserer på, om den enkelte unge fravælger ungdomsuddannelse i det hele taget. De overordnede resultater (sandsynligheder) bygger på en regression, hvor kontrolvariablene er holdt konstante, således at sandsynlighederne gælder for en ung person, der har højtuddannede forældre, hvor begge forældre er i beskæftigelse, forældrenes indkomst er over kr. og forældrene bor sammen. Den unge bor i Vestdanmark, er af vestlig etnisk oprindelse, er pige og har ikke været i kontakt med de sociale myndigheder. Når der fokuseres enkeltvis på forskellige kontrolvariable, fremgår dette af teksterne og figurerne. 26

28 Fig 4.9 Andel unge der afbryder en ungdomsuddannelse, % 90% 80% 70% 14,1% 20,5% 21,2% 14,9% 60% 50% 40% 85,9% 79,5% 78,8% 85,1% Afbrudt Ikke afbrudt 30% 20% 10% 0% 9.kl. folkeskole 10.kl. folkeskole 9.kl. efterskole 10.kl. efterskole Definition, afgrænsning og fokus Afbrud er afgrænset til de unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse direkte efter endt grundskole og som inden for et år har afbrudt den respektive ungdomsuddannelse samt valgt ikke at påbegynde en ny. Denne afgrænsning skyldes, at vi ønsker at fokusere på, om den enkelte unge tager en ungdomsuddannelse i det hele taget. Vore analyser viser overordnet, at 10. klasses-elever har mindre risiko for at afbryde en ungdomsuddannelse, hvis de har gået på efterskole, end hvis de har gået i folkeskole. For 9. klasses-elever forholder det sig omvendt her er det mere sandsynligt at efterskoleelever afbryder en ungdomsuddannelse. Resultaterne er afbildet i nedenstående figur: Figur 4.10 Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse, % Folkeskole Efterskole 20% 15% 10% 5% 9.kl 10.kl Note: Sandsynlighederne gælder for ung person, der har højt-uddannede forældre, begge forældre er i beskæftigelse, forældrenes indkomst er over kr. og forældrene bor sammen. Den unge bor i Vestdanmark, er af vestlig etnisk oprindelse, er pige og har ikke været i kontakt med de sociale myndigheder. Forældres indkomst For elever fra 9. klasse viser analyserne, at betydningen af forældrenes indkomst er ens for efterskole- og folkeskoleelever, således at unge fra 27

29 velstillede hjem er mindre tilbøjelige til at afbryde en ungdomsuddannelse end unge fra mindre velstillede hjem. Når analysen fokuseres på 10. klasseselever, er denne negative last stadig gældende for folkeskoleelever fra mindre velstillede hjem sammenlignet med elever fra mere velstillede hjem, som det fremgår af nedenstående figur. Dette negative billede gør sig dog ikke gældende for efterskoleelever i 10. klasse for disse unge har forældrenes indkomst ikke betydning for tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse 17. Figur 4.11 Sandsynligheden for at afbryde en ungdomsuddannelse for 10. klasses-elever, % 15% Folkeskole Efterskole 10% 5% Under ½ mio Over ½ mio Note: Sandsynlighederne gælder for ung person, der har højt-uddannede forældre, begge forældre er i beskæftigelse og forældrene bor sammen. Den unge bor i Vestdanmark, er af vestlig etnisk oprindelse, er pige og har ikke været i kontakt med de sociale myndigheder. I figuren ovenfor bemærkes det desuden, at 10. klasses-elever fra efterskolen, som kommer fra mindre velstillede hjem, har lavere risiko (sandsynlighed) for at afbryde ungdomsuddannelsen end 10. klassesfolkeskoledimittender fra mindre velstillede hjem 18. De ovenstående resultater indikerer, at efterskolen er bedre til at håndtere unge, der kommer fra hjem med lave indkomster end folkeskolen er. Med andre ord indikerer resultaterne, at et efterskoleophold kan være med til at imødegå de aspekter af negativ social arv, der skyldes lave forældreindkomster. Forældres uddannelse Ser vi på betydningen af forældres uddannelse, finder vi følgende: Efterskolens 10. klasses-elever med lavtuddannede forældre har mindre risiko (sandsynlighed) for at afbryde en ungdomsuddannelse end folkeskolens 10. klasses-elever med lavtuddannede forældre. For efterskolens og folkeskolens 10. klasses-elever med højtuddannede forældre finder vi samme tendens den er dog markant mindre udtalt. Med andre ord 17 Fordi nærværende analyseresultater kun angår 10. klasses-elever, har vi som tidligere også her inddraget afgangsprøvegennemsnittet fra 9. klassetrin, hvilket gør resultaterne mere valide. I forbindelse med inddragelsen af afgangsprøve-eksamensgennemsnittet fra 9. klasse, bemærkede vi, at sandsynligheden for at afbryde en ungdomsuddannelse falder, når afgangsprøvegennemsnittet fra 9. klasse stiger. 18 Forskellen er dog mindre i 2005 end den er i 2004 men der er en klar tendens. 28