Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge

Transkript

1 Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge

2 program Indledning - ADHD og forekomst INCA-Studiet nyt stort Hollandsk studie af sammenhæng mellem kost og ADHD Andre videnskabelige undersøgelser af sammenhæng mellem kost og ADHD

3 Effects of a restricted elimination diet on the behaviour of children with attention-deficit hyperactivity disorder (INCA study): a randomised controlled trial Pelsser LM, Frankena K, Toorman J et.al Lancet 2011; 377:

4 formål At undersøge evt. effekt af/eller forbindelse mellem Diæt og adfærd i en gruppe IKKE selekterede børn med ADHD

5 metode INCA studiet er gennemført i perioden nov til sept i Holland og Belgien Man annoncerede efter deltagere i sundhedscentre og i Man annoncerede efter deltagere i sundhedscentre og i medierne.

6 metode Gennem 1 år undersøgtes 189 børn 4 8 år Inklusion: DSM IV kriterier Alle subtyper inkluderedes Komorbiditet var tilladt Assesment for ADHD og komorbide diagnoser Ved Børnelæge Struktureret psykiatrisk interview

7 metode Eksklusion: Børn i medicinsk behandling for ADHD Pædagogisk tilbud (behavioural therapy) for ADHD Allerede i diætbehandling Familier hvis forhold kunne tale mod gennemførelse af studiet.

8 100 børn opfyldte inklusionskriterierne INCA studiet opbygget i to faser 1: open-label studie Pædiater blindet Randomiseres til Diæt gruppe (n = 50) Kontrol gruppe (n = 50) råd om sund kost

9 procedure Uge 1-3 basisregistrering Uge 4-9 Eliminationfase (diæt) Uge provokationsfase (kostemner)

10 procedurer Uge 1-3 :Baseline periode Ingen fødevare eksklusion Indsamlet data vedr. ADHD symptomer og adfærd blodprøver

11 registreringer ADHD symptomer ADHD RS (18 items DSM IV) Humør, temperament, ADHD Conners scale (10 items forkortede udgave) Emotionelle symp., adfærd, ADHD og relation til jævnald. SDQ (strengths and difficulties questionnaire Andre vanskeligheder f.eks adfærdsforstyrrelser SPI (Structured Psychiatric Interview) Forældre, lærere og pædiater

12 procedurer IgE og IgG (målt i uge 1) analyseredes Total IgE Spec IgE (æg, peanut, soya, mælk, fisk og hvede) Spec IgG (270 forskellige fødeemner) Baseret herpå inddeltes fødevarerne i Høj niveau IgG føde Lav niveau IgG føde

13 metode 2 fase Diæt gruppen Dobbelt blindet crossover diæt afprøvning 41 gennemførte fase 1 i diætgruppen (9 drop out) 9 non respondere 32 tilbageværende randomiseret til Diæt med lavt IgG niveau Diæt med højt IgG niveau

14 procedurer Uge 4 9 : Fase 1 Restricted elimination diæt (RED) Individuelt tilpasset Overordnet set bestod kosten af Fewfoods Diet (Ris, kød, grøntsager, pære, vand) Suppl. med specifikke fødevareemner som. kartofler, frugt og hvede Ved mgl. Respons gradvis reduktion til Fewfood diet.

15 procedurer Uge :Fase 2 Inklusion Min. 40 % forbedring på ADHD-RS (incl. pædiater) (non respondere udgik af studiet) 32 respondere (2 trak sig ud af studiet) 30 børn videre i fase 2 2 X 2 uger dobbelt blindet provokation

16 I fase 2 Provokationsfase 2 diætgrupper 1 højt IgG niveau 1 lavt IgG niveau 2 uger med hver gruppe (crossover) Individuelt tilpasset diæt på baggrund af blodprøverne 3 fødeemner (af 270) valgt efter IgG og om barnet kunne lide fødeemnet. Tilføjet fortløbende

17 resultater 50 børn randomiseret til diætgruppen 9 drop out 41 gennemfører fase 1 Heraf 17 elimineret til ren RED 9 er non respondere 32 respondere (64 %) (mindst 40 % fald i ADHD RS score) 2 trækker sig 1 har ikke tilstrækkelig med høj IgG fødeemner

18 resultater 29 fortsætter til fase 2 11 starter med lav IgG føde 18 med høj IgG føde i 2 uger Herefter cross over

19 resultater 18 af de 29 (62 %) (36 % af hele diæt gruppen)fik tilbagefald af ADHD symptomer efter provokation med enten lav og/eller høj IgG respons fødeemner. (Tilbagefald ADHD RS score øget min 40 % fra ende score fase 0g mindst op til 60% af baseline score) 11 havde ingen tilbagefald

20 procedurer Kontrolgruppen fortsatte samlet i 13 uger på sund kost Kontrolgruppen responderede ikke på kosten

21 Konklusion/diskussion Eliminationsdiæt synes at have effekt på ADHDsymptomer (32 af %) (36 % havde ingen effekt) Ligeledes synes der samme effekt på oppositionelle adfærdssymptomer. Anvendelse af IgG-blodniveauer synes ikke at kunne anvendes til at udelukke bestemte fødeemner

22 Konklusion/diskussion IgE niveau kun øget hos få og der var ingen forskel hos respondere og nonrespondere Således synes evt. effekt af fødevare på ADHD symptomer at være en IKKE allergisk reaktion

23 Begrænsninger i studiet Første del af studiet var ikke-blindet Forældres, læreres forventninger kan have spillet ind 2. registrering af symptomer foregik efter 9 uger (i kontrolgrupper efter 13 uger) Kan teoretisk have afblindet pædiateren Resultaterne kan være påvirkede af forældres øgede opmærksomhed på symptomer og øget struktur ifb. diæten

24 Begrænsninger i studiet Der er relativt få oplysninger om sociale forhold Rekruttering via dagspresse kan have vredet Rekruttering via dagspresse kan have vredet gruppen i retning af mere ressource stærke familier og mere motiverede for at deltage

25 Andre videnskabelige undersøgelser Tilsætningsstoffer: Farvestoffer; Farvestoffer og konserveringsmidler Diæter: Eliminatiosndiæt, Oligoantigendiæt, Sukker/kunstige sødestoffer Kosttilskud: Vitaminer, Mineraler (Jern, Zink, Magnesium), Polyumættede fedtsyrer (n-3/n6 fiskeolie)

26 Tilsætningsstoffer Undergruppe af børn responderer negativt på indtag af enkelte eller flere kunstige farvestoffer. Det er ikke muligt at sige præcis hvilkefarvestoffer eller hvilke mængder. Ikke fundet en sammenhæng mellem børn der responderer negativt, og diagnosen ADHD, og dermed heller ikke belæg for at anbefale alle børn med ADHD at udelukke farvestoffer fra kosten.

27 Sukker og kunstige sødestoffer Sukker og de undersøgte kunstige sødestoffer (aspartam og sakkarin) har overordnet ingen indflydelse på børns adfærd, kognition eller hyperaktivitetsniveau. Men individuelle forhold variere. Sukker er altså IKKE et Giftstof. Men for stor mængde tilsat sukker, der kun tilfører kalorier og ikke fx. kostfibre, vitaminer og mineraler, kan stå i vejen for at man får tilstrækkeligt af de øvrige næringsstoffer. Bl.a Gross (1984), Wolraich et al. (1985), Ferguson et al. (1986), Milich and Pelham (1986), Wender and Solanto (1991), Wolraich et al. (1994), Shaywitz et al. (1994).

28 Jern Begyndende interesse vedr. jern og mulig betydning for ADHD Jern indgår i dopamin omsætningen Regulationen af dopamin har indflydelse på opmærksomhed Ingen dokumentation for, at børn med ADHD alene pga. diagnosen ADHD har lavt niveau af jern. Sever et al. (1997), Konofal et al. (2008)

29 Zink Studier har vist at nogle børn med ADHD har en zinkniveau under gennemsnittet sammenlignet med børn uden ADHD, Ikke fundet nogen sikker årsag-virkning sammenhæng mellem zink og ADHD Zink-tilskud er ikke en effektiv behandling mod ADHD. Bilici et al. (2004), Akhondzadeh et al. (2004)

30 Samlet konklusion Positive tendenser i retning af kost og symptomer på ADHD Nogle enkeltstudier har vist potentiel og positiv effekt MEN det samlede videnskabelige grundlag ENDNU ikke tilstede ift. at dokumentere en sikker sammenhæng mellem kost og ADHD! Og vigtigt Forkert kost kan IKKE give ADHD

31 perspektiver Diætintervention kan være effektiv Flere studier bør gennemføres INCA studiet stort og velgennemført men kortvarigt Langtidseffekten bør undersøges Holder effekten? Nogle børn vokser måske fra intolerancen efter længere tids undgåelse?

32 TAK