Formålsbeskrivelse Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn:

Transkript

1 Formålsbeskrivelse Knæhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk

2 Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med knæpatienter på tværs af diagnoser. Denne formålsbeskrivelse og tilhørende logbog er for holdtræning af vores knæpatienter og har til hensigt at systematisere og kvalitetssikre behandlingsforløbet/rehabiliteringen af denne gruppe af patienter. Formålsbeskrivelsen er udarbejdet på baggrund af: Eksternt møde med adjunkt Mette Kreutzfeldt Zebis. Eksternt møde med Idrætsfysioterapeut Mikkel Ammentorp Pedersen, Fysiocenter Tårnby. Eksternt møde blandt fysioterapeuter fra Ballerup Fysioterapi & Træningscenter samt fysioterapeuter fra Ryg- og Genoptræningscenter. Internt møde blandt fysioterapeuterne i arbejdsgruppen hos Ballerup Fysioterapi & Træningscenter, bestående af Kristian Gaard, Nicklas Frid, Martin Suhrke og Mads Hyldgaard. Audit med deltagelse af: Henrik Hansen DF måleredskaber, Jonas Samsøe Larsen RGK, Mette Søndergaard Rasmusssen Fysioterapeut i Gladsaxe Kommune, Nicklas Frid, Kristian Gaard, Martin Suhrke, Mads Hyldgaard og Lone Villefrance. Introduktion: Trænings- og øvelsesvalg for knæhold tilstræbes planlagt ud fra den foreliggende evidens samt erfaringer fra klinisk praksis - både internt og eksternt. Det har været nødvendigt at foretage flere prioriteringer på baggrund af tid, udstyr etc. Prioriteringerne skal sikre, at vi får størst mulig effekt af den enkelte træningsform og at sammensætningen af træningsindholdet muliggør den ønskede intensitet. Det overordnede formål med træningen på hold er at: Opretholde eller øge deltagernes aktivitets- og deltagelsesniveau. Nedbringe deltagernes smerteniveau. Forebygge recidiv For at opnå disse træningsmål vil vi fokusere på neuromuskulærtræning, styrketræning, bevægelighedstræning, og konditionstræning. Holdtræningen er niveauopdelt baseret på graden af load/impact i de valgte øvelser. Som udgangspunkt er holdene således ikke diagnosespecifikke. Forløb, frekvens og holdinddeling: FORLØB Træningen skal struktureres som forløb á 12 ugers varighed og en logbog anvendes som styringsværktøj. Midtvejs og til slut i forløbet konstateres graden af målopfyldelse og målene revurderes på baggrund af testresultater og patientens ønsker og behov. Der startes på en ny logbog, såfremt det vurderes relevant at fortsætte træningen i holdregi eventuelt på et højere niveau. Slutdata fra den forrige logbog overføres til den ny logbog. Der er løbende optag på holdene både udefra og fra hold på et lavere niveau og undtagelsesvis fra et højere. 2 Knæhold i Ølstykke Fysioterapi

3 I det omfang det er relevant, kan holdtræningen suppleres med individuelle behandlinger og/eller træning på egen hånd. FREKVENS/OVERORDNET STRUKTUR Holdtræningen skal foregå 2 gange om ugen á 1 times varighed. Hver 2. uge tilbydes ½ times supplerende superviseret knæspecifik styrketræning i træningscenteret. Her skal terapeuten sikre god kvalitet, relevant intensitet og evt. facilitere til power træning. I forbindelse med holdtræningen, men uden for den planlagte time, udføres ca. ½ til 1 times supplerende konditons- og styrketræning i træningscenteret. Såfremt der trænes på egen hånd og andet sted, bør dette foregå på baggrund af vejledning fra holdfysioterapeuten. HOLDINDDELING Niveau 1: Er især egnet til ortopædkirurigske patienter i den subakutte fase, atrosepatienter og low load alignment problematikker. Niveauet er endvidere for alle knæproblematikker, hvor bevæglighedstræning, low load NMT og styrketræning i fase 1 eller 2 er relevant (jvf. DIF, Styrketræning). Funktionstræning er primært rettet mod problematikker ifm. ADL-aktiviteter såsom rejse/sætte sig, alm. gang, trappegang etc. Man SKAL kunne komme op og ned fra gulv for at kunne deltage på dette niveau. Niveau 2: Er især egnet til ortopædkirurigske patienter, der er udover den subakutte fase og med high load alignment problematikker. Niveauet er endvidere for alle knæproblematikker, hvor moderat til high load NMT og styrketræning i fase 2 og 3 er relevant (jvf. DIF, Styrketræning). Her indgår endvidere hop- og powertræning. Man skal være klar til at hoppe på dette niveau. Niveau 3: Her fokuseres på at vende tilbage til idræt/funktion- primært på et højt niveau. Træningen tilpasses den enkelte deltager, så der indgår relevante idrætsspecifikke øvelser. Dette gælder både med hensyn til øvelsesvalg og intensiteten. Patienter med komplicerede knæ- og smerteproblematikker, eller hvor træningsindholdet på holdene af anden årsag ikke er relevant, skal som udgangspunkt behandles/trænes individuelt. Det er den visiterende fysioterapeut, som vurderer patientens generelle egnethed til deltagelse i holdtræning. Prioriteret indhold: Neuromuskulær træning og styrketræning skal prioriteres højest på holdene. Neuromuskulær træning og styrketræning er de mest veldokumenterede træningsformer for de fleste knæproblemer. Vi har på baggrund heraf sammenholdt med de strukturelle og procesorienterede forhold vurderet, at disse træningsformer skal udgøre det primære indhold på knæholdene. Neuromuskulær træning har primært fokus på kvaliteten i udførelsen af øvelserne og skal derfor foregå superviseret. Knæspecifik styrketræning prioriteres højt, men selve træningen foregår som udgangspunkt uden for holdregi. Hver 2. uge tilbydes, som ovenfor nævnt, monitorering af relevant intensitet og kvalitet i forlængelse af holdtræningen. Knæhold i Ølstykke Fysioterapi 3

4 Der opfordres til supplerende og/eller mere generel styrketræning uden for holdregi. POWER(RFD): De fleste knæskader sker på et brøkdel af et sekund, og det er derfor vigtigt at fokusere på evnen til at kunne rekruttere de rigtige muskelfibre med størst mulig kraft på kortest mulig tid. RFD skal udføres i forbindelse med både NMT og styrketræning. Træningen kan indgå i alle 3 holdniveauer. På niveau 1 kan det eksempelvis være OA-patienten, der har brug for at forbedre den reaktive balance se under Pertubation. På niveau 2 kan det være korsbåndspatienten, der er midtvejs i sit genoptræningsforløb, som f.eks. supplerer styrketræningen med 2 sæt, der har fokus på powertræning og med lavere belastning. (se under Træningsindhold ) På niveau 3 kan det være korsbåndspatienten, der fokuserer på power i de idrætsspecifikke øvelser. BEVÆGELIGHEDSTRÆNING: Prioriteres på niveau 1, men som en mindre del af selve holdtræningen. Ellers indgår bevægelighedstræningen som en integreret del af opvarmning, nedvarmning og/eller som hjemmeøvelser. Træningsformen struktureres af logbogen. KONDITIONSTRÆNING: Mange personer der får en knæskade bliver inaktive og får ikke fokuseret tilstrækkeligt på konditionstræning under genoptræningsforløbet. Dette kan resultere i, at de vender tilbage til deres aktivitet/ idrætsgren uden det fornødne konditionsniveau. Det er derfor vigtigt at tilbyde de patienter, der skal vende tilbage til aktiviteter med kredsløbsmæssige krav, en sideløbende konditionsintervention. Dette skal ligge uden for den egentlige holdtræning og struktureres af logbogen. Konditionstræningen justeres løbende og egentlig konditionstest kan anvendes som pædagogisk værktøj, hvis relevant. MUSKELUDHOLDENHED: Muskeludholdenhed skal ikke prioriteres som en selvstændig træningsform, men så vidt muligt kombineres med neuromuskulær træning eller inddrages som aktive pauser. SÆRLIGE OVERVEJELSE VED ACL-RUPTURER: Der foreligger gode resultater på øvelsesprogrammet fra Ewa Roos studie af konservativ behandling til ACLrupturer (reference). Samme tilgang kan også bruges til de patienter som har fået rekonstrueret ACL-rupturer. Programmet vil derfor blive brugt som inspiration til fremgangsmåde og øvelsesvalg for holdtræningen, idet begge patientkategorier forekommer på holdene. Øvelsesprogrammet fra Ewa Roos studie skal være tilgængelig på klinikken og som bilag til logbogen. SÆRLIGE OVERVEJELSER VEDR. TIMING MELLEM M. SEMITENDINOSUS OG M. BICEPS FEMORIS: Der har i de seneste års forskning været stort fokus på vigtigheden af aktivering af de rette muskler, med den relevante hastighed og kraft, i forbindelse med at undgå skader. En af de typiske knæskadesmekanismer er overdreven dynamisk valgus og udadrotation af knæleddet under sport, hvilket bl.a. kan medføre skade på det forreste korsbånd, ACL. Under kraftfulde dynamiske bevægelser ifm. Sport er god dynamisk knæledsstabilitet derfor vigtigt. For at skabe denne stabilitet er det vigtigt med coaktivering i haserne, da de jo som bekendt betragtes som ACL-agonister, og dermed kan forhindre overdrevne forskydningskræfter på ACL. 4 Knæhold i Ølstykke Fysioterapi

5 ST er især blevet nævnt som en muskel, som ved utilstrækkelig aktivering øger risikoen for ACL-skader. Ifølge Zebis et. al (reference) kan aktivering af den mediale hasemuskulatur, specielt m. semitendinosus, forebygge valgus og udadrotation af knæleddet. Generelle styrkeøvelser for benene, som squats, benpres og knæekstensioner, viser stor muskelaktivitet i quadriceps, samtidig med langt større coaktivering i den laterale hasemuskulatur fremfor den mediale. Trænes kun de generelle styrkeøvelser, kan risikoen for ACL-skade derfor øges. Derfor må specifik træning af den mediale hasemuskulatur, nærmere ST være vigtig for at undgå knæskader. Se forslag til øvelser, som ifølge Zebis et al. er relevante i forhold til denne problematik. Rammer og vejledende vægtning af træningsindhold: RAMMER: Holdtræningen varer 55 min. De enkelte træningsformer kan eksempelvis fordeles således: Niveau 1: 15 min Bevægelighedstræning/opvarmning 25 min NMT 15 min ADL-træning (Både fokus på NMT, styrke, pertubation og power) Niveau 2: 10 min Bevægelighedstræning/opvarmning 25 min NMT 20 min funktionel træning med højere intensitet end niveau 1 (Både fokus NMT, styrke, pertubation, plyometri/hop og power) Niveau 3: 15 min Opvarmning (Især vigtigt her for at undgå skader) 40 min Idrætsspecifik/funktionel træning med højere intensitet end niveau 2 (Både fokus NMT, styrke, pertubation, plyometri/hop og power) NB. Monitorering af styrketræningen sker, som ovenfor nævnt, hver 2. uge i forlængelse af holdtræningen. Træningsindhold: Neuromuskulærtræning (NMT) Den neuromuskuslære træning skal indeholde komponenter fra flere af følgende begreber som er defineret af Grethe Myklebust: Statisk balance: Er evnen til opretholde balancen inden for understøttelsefladen under statiske forhold. Et eksempel på dette kunne være ét-bens stand og vil ofte blive brugt som startøvelse på niveau 1. I de fleste tilfælde vil det være relevant at prioritere den dynamiske ledstabilitet hurtigst muligt herefter, da det oftest har mere funktionel relevans. Knæhold i Ølstykke Fysioterapi 5

6 Dynamisk ledstabilitet: er evnen til at kunne opretholde god alignment omkring et led under dynamiske forhold. Et eksempel på sådan en øvelse kunne være en squat eller ét-bens knæbøjning. Under træning af den dynamiske ledstabilitet skal man justere på intensiteten med følgende komponenter: muskeludholdenhed, belastning og proprioception. Det er vigtigt, at der bliver vekslet mellem disse komponenter i holdtræningsforløbet. En grundøvelse, som f.eks. en ét-bens-knæbøjning, kan øges i intensitet på alle komponenter. Eksempel: brug af vægtvest for at øge belastningen; forøg antallet af gentagelser til udtrætning for at øge udholdenheden; brug ustabilt underlag for at øge kravene til proprioceptionen. Den dynamiske ledstabilitet skal prioriteres højest på niveau 1 og 2 og tilstræbes at gøres så funktionel rettet som muligt. Pertubation: er evnen til at kunne opretholde understøttelsesfladen under udefrakommende påvirkninger f.eks. skub og/eller træk. Dvs. at deltageren skal udfordres med øvelser, hvor der sker uforudsigelige påvirkninger, for så vidt angår retning og kraft. Pertubationstræningen skal foregå på alle 3 niveauer. Eksempler: På niveau 1 kan det være OA-patienten, der skal opretholde balancen, mens der laves små skub bagfra (reaktiv balance). På niveau 2 kan det være korsbåndspatienten, der bliver hevet bagfra med en elastik om livet, mens der laves knæbøjninger. På niveau 3 kan det være den knæskadede idrætsudøver, der får et skub i ryggen, mens han hopper op på en trampolin. PLYOMETRI / HOPTRÆNING: Hoptræning og plyometrisk træning foregår især på niveau 2 og 3. Der startes på niveau 2 med lette hop og plyometriske øvelser og intensiteten øges (hvordan?) i slutningen af niveau 2. På niveau 3 tilpasses hop til funktion eller idræt. Grundøvelser og eksempler på NMT øvelser på de forskellige niveauer/stadier fremgår af logbogen. Øvelserne i logbogen bruges både som hjemmeøvelser og som test af deltagerne. STYRKETRÆNING: Her følges de grundlæggende retningslinjer for styrketræning (DIF, styrketræning). Fase 1: Grundtræning Fase 2: Opbyggende træning Fase 3: Max styrketræning På niveau 1 arbejdes der især med fase 1, som er tilvænning til styrketræning. Patienter, der ikke fortsætter på hold med højere niveau, introduceres til styrketræning fase 2 med henblik på træning på egen hånd. På niveau 2 arbejdes mere i fase 2 og 3. På niveau 3 arbejdes stadig i fase 2 og 3 men med fokus på de idrætsspecifikke mål, f.eks. via powertræning og frivægtsøvelser. Øvelser som skal indgå på alle niveauer: Leg press, Leg curl, Abduktion, Abdominal og Lower back. Leg ekstension-maskine kan indgå, men overvejelser om open kinetic chain skal indgå. 6 Knæhold i Ølstykke Fysioterapi

7 POWERTRÆNING(RFD) Under styrketrænings fase 2 og 3 skal der være fokus på hastigheden i øvelserne. Her skal der suppleres med 2 ekstra sæt, med kun 80 % af den aktuelle belastning og med fokus på at udføre bevægelsen så hurtigt som muligt. BEVÆGELIGHEDSTRÆNING Denne del af holdtræningen er mere fri i sin opbygning, idet holdfysioterapeuten selv bestemmer indholdet af øvelser og varigheden af den enkelte øvelse. Træningen bruges især til vaskularisering af knæet hos de postoperative patienter. Bruges endvidere til alle andre knæpatienter, der har problemer med hævelse og nedsat bevægelighed. Øvelserne kan bestå af low load bevægeøvelser samt mere konditionskrævende øvelser. Øvelserne kan eksempelvis være simple bevægeøvelser med tæppeflis i ekstension og fleksion, cykling, crosstrainer eller roning. KONDITIONSTRÆNING Her skal tilstræbes en pulsbelastning på minimum 60 % af den relative pulsreserve for at få en bedring af Vo2 max. (reference) I starten af genoptræningsforløbet vælges ikke- eller mindre vægtbærende øvelser som f.eks. cykling (evt. siddende spinning), roning, crosstrainer. Senere i forløbet progredieres til mere vægtbærende træning som f.eks. sjipning og løb. Der er vedhæftet et løbeprogram med langsom progression i logbogen. Omfanget af konditionstræning skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og mål for forløbet. Hvor det skønnes relevant og mulig, sigtes der mod 3 gange om ugen med en varighed på mindst 30 min. Det kliniske billede skal afgøre karakteren og omfanget af kredsløbstræningen. Der kan anvendes pulsbælte for at sikre den effektgivende intensitet. PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER Det er vigtigt at patienterne selv føler et medansvar for træningsudbyttet. Logbogen er det vigtigste redskab til at sikre kontinuitet og til at visualisere trænings- og testresultater. Der er vigtigt, at den ansvarlige terapeut sikrer, at træningsholdet giver mening i relation til de fastsatte mål for forløbet. Fysioterapeuten skal motivere deltagerne til at presse sig selv og derved opnå størst muligt udbytte af selve holdtræningen. Derudover skal fysioterapeuten opfordre til supplerende træning på egen hånd og generelt give vejledning om sund og aktiv livsstil. Knæhold i Ølstykke Fysioterapi 7