Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
|
|
- Sofia Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt er sammensat, så det passer til både det gamle ( ) og det nye (2010) pensum i faget 2 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle, at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte (f.eks. under særlige omstændigheder). Der ønskes dog altid det typiske og mest almengyldige, korrekte svar. Ved åbne spørgsmål (også kaldet essayspørgsmål), hvor man til et stillet spørgsmål selv skal skrive en besvarelse, skal besvarelsen skrives inden for den med streger angivne ramme. Rammens størrelse angiver den ønskede maksimale længde på besvarelsen. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Den enkelte opgaves vægt i point er angivet forneden. Rammen opnåede point er kun til brug ved censureringen. Brug evt. bagsiden af papiret til mellemregninger og tegninger. Disse vil ikke indgå i bedømmelsen, men kan hjælpe til at huske bedre.
2 2 1 Alle blodcellerne udvikler sig oprindeligt fra stamceller i: A. Binyremarven B. Rygmarven C. Knoglemarven C D. Den forlængede marv (medulla oblongata) E. Thymus 2 En normal erytrocyt har form som en dobbeltkonkav skive med en diameter på ca. A. 80 µm B. 8 µm B C. 0,8 µm D. 8 nm E. 0,8 nm 3 AB0-systemet. Hvilke antistoffer mod AB0 antigener findes hos en person med blodtype 0? A. Antistoffer mod blodtype 0 B. Antistoffer mod blodtype A C. Antistoffer mod blodtype B D. Antistoffer mod blodtype A og B D E. Ingen antistoffer
3 3 4 Produktionen af erytrocytter er afhængig af cytokinet/hormonet erytropoietin, som produceres i: A. Nyrerne A B. Leveren C. Knoglemarven D. Hypothalamus E. Hypofysen 5 Sygdommen seglcelleanæmi skyldes A. Produktion af fejlbehæftede α-kæder i hæmoglobin B. Produktion af fejlbehæftede β-kæder i hæmoglobin B C. Produktion af fejlbehæftede hæmgrupper D. For lille produktion af korrekte α- eller β-kæder i hæmoglobin E. For stor produktion af korrekte α- eller β-kæder i hæmoglobin 6 Hvis det i laboratoriesvaret om erytrocytterne hedder, at der forekommer anisocytose, betyder det, at A. alle erytrocytterne har samme form B. erytrocytterne kan farves med anti-anis antistoffer C. erytrocytterne indeholder for lidt hæmoglobin D. erytrocytterne indeholder for meget hæmoglobin E. erytrocytterne har forskellige størrelser E
4 4 7 Tilstedeværelse af folinsyre er afgørende for syntesen af : A. Hæmgruppen B. Hæmoglobins β-kæder C. Hæmoglobins α-kæder D. Det samlede hæmoglobin-molekyle E. DNA E 8 Ved makrocytær anæmi er der i patientens blod A. Forstørrede erytrocytter A B. For mange makrofager C. Alt for aktive makrofager D. For få makrofager E. For meget makroglobulin 9 Hvilken celletype er den talrigeste i blodet hos et raskt voksent individ? A. B-celle B. T-celle C. Neutrofil granulocyt C D. Monocyt E. Eosinofil granulocyt
5 5 10 Makrofagerne i kroppens væv suppleres fra en pulje af cirkulerende forstadieceller, der også benævnes: A. Basofile granulocytter B. Eosinofile granulocytter C. Neutrofile granulocytter D. NK-celler E. Monocytter E 11 Den neutrofile granulocyts gennemsnitlige levetid i cirkulationen er: A. 2-3 dage B dage B C. Ca. 24 dage D. Ca. 72 dage E. Ca. 120 dage 12 Komplementsystemet kan aktiveres ad : A. 1 aktiveringsvej B. 2 aktiveringsveje C. 3 aktiveringsveje C D. 4 aktiveringsveje E. 9 aktiveringsveje
6 6 13 Hvilken af nedenstående celletyper er IKKE en del af det medfødte (innate) immunforsvar? A. Neutrofil granulocyt B. Makrofag C. Cytotoksisk T-celle C D. NK-celle E. Monocyt 14 Hvilket sæt af overflademolekyler er karakteristiske for hjælper T- celler: A. TCR & CD14 B. TCR & CD4 B C. TCR & CD40 D. TCR & CD80 E. TCR & CD8 15 En T-celle, som bærer overflademolekylet CD4, vil reagere med A. Intakte antigene proteinmolekyler opløst i den ekstracellulære væske B. Antigene peptider opløst i den ekstracellulære væske C. Antigene peptider bundet til overfladen af en antigenpræsenterende celle D. Antigene peptider bundet til MHC I E. Antigene peptider bundet til MHC II E
7 7 16 Hvilket sæt af overflademolekyler er karakteristiske for cytotoksiske T-celler: A. TCR & CD14 B. TCR & CD4 C. TCR & CD40 D. TCR & CD80 E. TCR & CD8 E 17 Når en T-celle aktiveres, begynder den at producere et cytokin, som er meget vigtigt for T-cellers proliferation. Cellen udtrykker også en receptor for dette cytokin, så den bliver følsom for sin egen produktion. Hvilket cytokin drejer det sig om? A. IL-1 B. IL-2 B C. IL-3 D. IL-4 E. IL-5 18 Hvilket af nedenstående cytokiner er et centralt cytokin produceret af Th1-celler? A. IL-4 B. IL-1 C. INF-β D. INF-γ D E. INF-α
8 8 19 Nævn de vigtigste elementer (humorale såvel som cellulære) i forsvaret mod virusinfektioner, og beskriv for hver humoral faktor eller celletype dens funktion i én sætning Vigtigste: Interferon: Inducerer forskellige intracellulære forsvarsmekanismer (1 point) NK-celler: Dræber virus-inficerede celler (1 point) Tc: Dræber virus-inficerede celler (1 point) Antistoffer: Inaktiverer virus, evt dækker virusinficerede celler og inducerer komplement induceret lyse og ADCC (1 point) Fagocytter: fagocyterer virus (1 point) (+ 1 ekstra point for særlig dækkende besvarelse) Max point: 6 20 Lymfeknudernes B-celler befinder sig primært i: A. medulla B. den røde pulpa C. cortex C D. den hvide pulpa E. paracortex
9 9 21 Når lymfocytter forlader lymfeknuden, sker det igennem A. Postkapillære venoler B. Den efferente lymfe B C. Den afferente lymfe D. Venesystemet E. Den subkapsulære sinus 22 Et IgG-molekyle består af: A. En tung og en let kæde B. To tunge og en let kæde C. En tung og to lette kæder D. To tunge og to lette kæder D E. Fire tunge og to lette kæder 23 Immunglobuliner Man har injiceret et antigen i et forsøgsdyr. Hvert molekyle af dette antigen indeholder kun én B-celleepitop. Forsøgsdyret har lavet specifikke antistoffer mod antigenet. Man oprenser disse antistoffer og undersøger deres binding til antigenet. Spørgsmål: Hvor mange antigenmolekyler kan maksimalt bindes af et antistofmolekyle af nedenstående typer? Skriv det rigtige tal i feltet til højre. 1.1 IgM oprenset fra serum IgG oprenset fra serum IgE oprenset fra serum IgA oprenset fra spyt 4 Max point: 8
10 10 24 Når en B-celle undergår immunglobulinklasse-skift, sker der følgende: A. Den variable del af de lette kæder skiftes ud, mens den konstante del bevares B. Den variable del af de lette kæder bevares, mens den konstante del skiftes ud C. Den variable del af de tunge kæder bevares, mens den konstante del skiftes ud D. Den variable del af de tunge kæder skiftes ud, mens den konstante del bevares E. Både den variable og den konstante del af de tunge kæder skiftes ud Max point :2 C 25 Den immunglobulinklasse, som mest effektivt aktiverer komplement er: A. IgA B. IgD C. IgE D. IgG E. IgM E 26 Man taler om passiv immunisering når: A. et individ har opnået immunitet ved at overstå en infektionssygdom B. man indgiver vaccine for at undgå sygdom C. man vaccinerer med en dræbt vaccine D. man beder patienten forholde sig i ro efter immunisering E. man overfører specifikke antistoffer i stedet for vaccine E
11 11 27 I hvilke aspekter adskiller et sekundært antistofsvar sig fra et primært? Der ønskes en meget kort angivelse af forskellene punkt for punkt 1. Hurtigere antistofproduktion (1 point) 2. Meget højere koncentartioner af antistof (1 point) 3. Ændret Ig-sammensætning (1 point) 4. Højere affinitet af antistoffer (1 point) 5. Længere varighed (1 point) (+ 1 ekstra point for en særlig dækkende besvarelse) Max point: 6 28 Hvilken type af overfølsomhedsreaktion er der tale om ved pollenallergi? A. Type I reaktion A B. Type II reaktion C. Type III reaktion D. Type IV reaktion E. Type VI reaktion
12 12 29 Anafylaktisk chok. Anafylaktisk chok indledes med en degranuleringsproces, hvori der medvirker en bestemt klasse af immunoglobuliner. Hvilken? A. IgA B. IgD C. IgE C D. IgG E. IgM 30 Anafylaktisk chok. Den indledende, immunologiske degranuleringsproces medfører en systemisk, fysiologisk reaktion, som udløser det egentlige anafylaktiske chok. Hvilken fysiologisk reaktion er det? A. Acidose B. Højt blodtryk C. Høj feber D. Lavt blodtryk D E. Basidose 31 I den klassiske ELISA-metode, - hvad er det, man måler, for at bestemme resultatet? A. Radioaktivitet B. Ændring i ph C. Produktion af lys D. Udvikling af et farvet reaktionsprodukt D E. Elektrisk Ledning I Saltmættet Antigenopløsning
Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereSommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereRe- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar
1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for
Læs mereSyge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/10 Syge- og reeksamen august 2011 Med svar Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar
1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereSommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar
1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereReeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs mereRe- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereForårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar
1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereRe- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereForårseksamen Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereModulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019
Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, histologi, kliniske øvelser og kliniske ophold, som
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereImmunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?
Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.
Læs meremig og mit immunsystem
mig og mit immunsystem Middelfart 16/11 2017 Ib Søndergaard Knowledge sharing in biochemistry and immunology Immunsystemet et overblik Lymfesystemet - immunsystemets datingbarer Hukommelse i immunsystemet
Læs mereAN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08
AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 6. april 2017 Tid:
Læs mereIM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008
IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.
Læs mereMOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI
AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereOpgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:
1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereStudieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.
Læs mereaktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.
Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne
Læs mereAnalyser/metoder til undersøgelse af immundefekter
Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige
Læs mereA-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:
1. Subakut skleroserende panencefalit er en alvorlig komplikation som optræder? a) Ca. 10 år efter overstået mæslingeinfektion Korrekt b) 2 til 4 uger efter overstået mæslingeinfektion c) 2 til 4 uger
Læs mereIMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT
IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter
Læs mereForårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar
1 Forårseksamen 2015 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man
Læs mereIM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08
Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller
Læs mereTeoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.
Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet
Læs mereTema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08
Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereImmunologi- det store overblik
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereEksamen i Blok 6: Klinisk psykologi
1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereBehandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&
13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog
Læs mereTema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08
Forelæsningen tager udgangspunkt i læge Peter Ludvig Panum s observationer fra mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums arbejde blev en hjørnesten i vor forståelse af epidemiske sygdomme, hvor han
Læs mereAntistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse
IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet
Læs mereKAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen
KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereIm-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08
Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereColostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum
Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer
Læs mereMig og mit immunsystem
Materialet stammer fra min forelæsning Mig og mit immunsystem holdt 2. april 2016 på Folkeuniversitetet i Århus. Alt materiale er Ib Søndergaard,, 2016. Materialet er til privat brug og må ikke videresendes
Læs mereSTØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs merePlastik træner immunforsvaret
KAPITEL 12 Biologi Kemi Plastik træner immunforsvaret mod kræft Anne ansen, NanoDTU Niels B. Larsen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi Kræft er en alvorlig sygdom, som hvert år slår mange tusinde danskere
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.
Læs meremig og mit immunsystem
Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus november 2016. Mig og mit immunsystem Alt materiale i denne fil er Ib Søndergaard,. mig og mit immunsystem Ib Søndergaard Materialet er til privat brug og må ikke
Læs mereCellers grundstruktur
Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele
Læs mereImmunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.
KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle
Læs mereJACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM
JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM Kompendiet er skrevet i panik mellem jul og nytår 2000 lige før mikro eksamen, derfor er der en del fejl, som vi ikke har haft tid til at rette i, men vi håber at
Læs mereIm-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08
Der indledes med kort skitsering af primære/sekundære immundefekter: På grund af immunsystemets kompleksitet er der talrige muligheder for, at defekter kan opstå. De egentlige immundefekter, hvor en eller
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereTema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08
Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereImmunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.
KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle
Læs mereTema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008
Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt
Læs mereElevguide Forsøg I: Tjekliste Materialer pr. gruppe.
Elevguide Forsøg I: Opsporing af sygdomsudbrud en sygdoms smitteveje. I dette forsøg skal I prøve at kortlægge smittevejene for koppe-virus. For at stoppe sygdommens fremmarch mest muligt, ønsker man at
Læs mereELISA metoden, til bestemmelse af den genetiske profil i høns.
ELISA metoden, til bestemmelse af den genetiske profil i høns. 1 Formål: Formålet med denne øvelse er at demonstrere brugen af antistoffer i diagnostisk eller forskningsøjemed. Dvs. til at undersøge om
Læs mereDen rette vaccine til den rette infektion. Gregers Jungersen, dyrlæge, ph.d, Professor i Veterinær immunologi og vaccinologi
Den rette vaccine til den rette infektion Gregers Jungersen, dyrlæge, ph.d, Professor i Veterinær immunologi og vaccinologi Dagens tekst Immunologi ved forskellige infektioner Immunologiske korrelater
Læs mereCancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler
Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler P4-projekt udarbejdet af gruppe 407, 4. semester 2009 Medicin med Industriel Specialisering Aalborg Universitet, Danmark Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE
CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job
Læs mereFeline colostrale antistoffer. Af Dr.Med.Vet. Ph.D. Urs Giger og Dr.Med.Vet. Margaret Casal, University of Pennsylvania. Oversat af Susanne Wehnert
Colostrum ven Af Dr.Med.Vet. Ph.D. Urs Giger og Dr.Med.Vet. Margaret Casal, University of Pennsylvania Oversat af Susanne Wehnert Colostrum er en lys, mælkeagtig væske, som produceres af mælkekirtlerne
Læs mereHuman Papillomavirus. - Vaccination af drenge? Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus 14.1. Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M.
Human Papillomavirus - Vaccination af drenge? Emil K. Ottosen Estrid Böttiger Rasmus Ibsen Sara F. Pedersen Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M. Larsen Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus
Læs mereEn 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter.
CASE 4 Side 1 af 8 En 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter. SYGEHISTORIE Patienten var rask indtil for ca. tre måneder siden, hvor han bemærkede en begyndende mathed
Læs mereSammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme
Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereTitel: Donorudvælgelse
Instruksbog 2.1.1 Område: Emne: Donor Titel: Donorudvælgelse Forfatter: Niels Jacobsen Gitte Olesen Godkendt af: Faste læger i allogen transplantationsgruppe Type/målgruppe: Standardnr.: Udarbejdet: April
Læs mereSommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået
Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:
Læs mere10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft
10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år
Læs mereImmunisering af høns med antigen i sprayform?
Immunisering af høns med antigen i sprayform? undersøgelse af en smertefri metode til produktion af antistoffer i æg. Af Aiko Sho Nielsen Forskere fra Afdeling for Eksperimentel Medicin på Københavns Universitet
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mere