Indsatsområder 2011/2012. Skoleområdet

Transkript

1 Indsatsområder 2011/2012 Skoleområdet 1

2 Indhold Indhold...2 Indledning...3 Udviklingsområde 1 - Det professionelle miljø...5 Udviklingsområde 2 Undervisningsdifferentiering...13 Udviklingsområde 3 Inklusion...20 Selvstændige indsatsområder...21 Centrale læremidler...21 Dansk som andetsprog...21 Læsning i alle fag og genrepædagogik...22 Tilpasset indsats i den tidlige matematikundervisning

3 Indledning Med formuleringen af indsatsområder for det kommende skoleår tager skoleområdet samtidig fat på det første år i Skoleområdets udviklingsplan Selvom der er tale om en ny udviklingsplan er der i vidt omfang tale om videreudvikling, implementering og forankring af en række af temaer fra den foregående udviklingsplan og de tilhørende indsatsområder. I tråd med de principper der fastlagt for udviklingsplan er en stor del af indsatsområderne kendetegnet ved at foregå ude på de enkelte skoler. Det betyder, at det er en vigtig funktion for de fælleskommunale indsatsområder, at de udgør en tilpas ramme for, at den enkelte skole kan prioritere og tilrettelægge sin skoleudvikling inden for de mål og kriterier, der gældende for hele skoleområdet. Af samme grund er indsatsområderne formuleret i to forskellige modeller: For indsatsområder, der overvejende foregår som del af den enkelte skoles implementering og forankring på et givet område er indsatsområdet formuleret relativt kortfattet. I skolens egne indsatsområder bedes ledelsen om at redegøre for skolens status på området og hvilke tiltag ledelsen forventer at arbejde med i den kommende periode. For indsatsområder, der har et større fælleskommunalt fokus er indsatsområdet mere indgående beskrevet. I denne sammenhæng vil flere tiltag udspringe fra Skoleområdet og skoleledelserne bedes ledelsen redegøre for, hvordan skolen vil knytte an til den fælles kommunale indsats. De forskellige indsatsområder refererer til udviklingsplanens tre overordnede udviklingsområder: det professionelle miljø, undervisningsdifferentiering og inklusion. Men der vil også i de kommende års indsatsområder være tiltag, der i et vist omfang må ligge uden for denne ramme, selvom de også i sidste ende har betydning for udviklingen af kvaliteten i undervisningen. Det har været et mål for formuleringen af den flerårige udviklingsplan og de etårige indsatsområder, at de skal lægge op til en innovativ og søgende tilgang til skoleudvikling. Derfor har Skoleområdet anvendt en lidt anden grundmodel end tidligere. En grundmodel, der gerne skulle leve op til følgende kriterier: Kriterier for de etårige indsatsområder: 1. Skal skabe tydelige billeder af det skolerne og Skoleområdet er optaget af og det de ønsker at opnå, 2. Skal forklare hvorfor skoler og Skoleområdet tror på en positiv sammenhæng med en indsats og en ønsket effekt på et område, 3. Skal formuleres hypotetisk eller som en slags undersøgelsesspørgsmål vi antager at, måske hvis, hvad hvis? 4. Skal tydeliggøre en eksperimenterende, men samtidig systematisk tilgang til indsatsen,

4 5. Som del af systematikken indgår løbende evaluering af forløbet, der ser på indikatorer (opmærksomhedsområder) frem for succeskriterier? 6. Resultatindikatorer skal formuleres som mulige udfaldsrum, men uventede effekter er også interessante. (Det forberedende arbejde vil udgøre et selvstændigt indsatsområde for Skoleområdet i ). Den enkelte skole skal på baggrund af Skoleområdets udviklingsplan, skolens egen udviklingsplan samt de fælles etårige indsatsområder udarbejde indsatsområder for egen skole, som skal forelægges skolebestyrelsen og godkendes af skolechefen. Indsatsområderne offentliggøres på skolens hjemmeside og fremsendes til Skoleområdet inden skoleårets begyndelse. Skolerne arbejder med indsatsområderne i skoleåret 2011/12. Evalueringen af indsatsområderne for 2011/12 vil blive indarbejdet i Kvalitetsrapporten i

5 Udviklingsområde 1 - Det professionelle miljø Al pædagogisk forskning peger på, at den afgørende faktor for børnenes læring er læreren og pædagogen. Derfor er lærerens og pædagogens tilgang til deres kerne opgave og til deres samarbejde om opgaven central for kvaliteten i skolen. (Den gode skole, s. 16) Rudersdal ser det professionelle miljø som et læringsfællesskab, der skaber, opfanger, anvender og formidler viden om pædagogisk praksis. Læringsfællesskabet er en central del af den løbende kompetenceudvikling, der skal fastholde og udvikle lærernes og pædagogernes faglige kompetencer i samspil med den mere formelle efteruddannelse. Det sker i et løbende samspil med andre på skolen, i kommunen og med skolens omverden, fx professionshøjskolerne. Til at understøtte opbygningen af og arbejdet i forskellige typer af læringsfællesskaber for medarbejderne har Skoleområdet i samarbejde med skolerne taget en række initiativer: Der er opbygget faglige miljøer på en række fagområder. Der er uddannet undervisningsvejledere i en række fag og flere er under uddannelse. Der er udarbejdet faglige handleplaner til støtte for arbejdet i de faglige miljøer inden for en række fag. Skoleområdets udviklingskonsulenter har opbygget netværk for undervisningsvejlederne og andre faglige fora som grundlag for en fælleskommunal erfaringsudveksling. Aktionslæring og Cooperative Learning er introduceret til lærere og pædagoger gennem forskellige typer af efteruddannelse. Hvert andet år afholdes en uddannelsesdag bestående af eksterne oplægsholdere og workshops afholdt af lærere og pædagoger fra Rudersdal. Der er etableret et digitalt fællesnet, hvor lærerne i Rudersdal kan kommunikere og udveksle erfaringer. Disse initiativer vil også være i fokus i den kommende indsatsperiode, med særlig vægt på implementering og forankring af de organisationsformer og fremgangsmåder, der har givet det bedste erfaringer ind til nu. Rækken af fag med undervisningsvejledere, faglige netværk og faglige handleplaner forventes udvidet i løbet af den fireårige udviklingsperiode. Indsatsområder i forhold til Det professionelle miljø Med udgangspunkt i den fireårige udviklingsplan vil Skoleområdet og skolerne sætte fokus på følgende indsatsområder, der hver på sin måde antages at være af betydning for udviklingen af skolens professionelle miljø. 1. Medarbejdernes professionsforståelse 2. Teamarbejde 3. Aktionslæring 4. Pædagogisk evaluering 5

6 5. Digitale muligheder 6. Kompetenceudvikling Indsatsområde 1: Medarbejdernes professionsforståelse Afsæt For at lærere og pædagoger kan indgå i et professionelt, lærende fællesskab med deres kolleger og skolens ledelse er forståelsen af, hvad dette fællesskab rummer, hvilken betydning det har for dem som professionelle og hvilke krav det stiller til den enkelte afgørende. Det er Skoleområdets antagelse af disse grundlæggende forståelser er styrende for medarbejdernes tilgang til samarbejde, dialog og i sidste ende undervisning. Vi er derfor optaget af at støtte skoleledelserne i at kunne afdække: Hvad kendetegner professionsforståelserne på deres skole? Hvordan påvirker disse forståelser medarbejdernes tilgang til at arbejde i et professionelt miljø? Hvordan kan en ledelse påvirke medarbejdernes professionsforståelser på skolerne? Aktivitet Indsatsområdet vil i vidt omfang indgå som del af det flerårige partnerskab med University College Copenhagen (UCC), der omfatter konsulentbistand til skolerne og Skoleområdets udviklingsafdeling samt et forskningsbaseret projekt, der i særdeleshed skal sætte fokus på strategisk kulturledelse. Projektet har på den måde også til formål at kvalificere skoleområdets egne antagelser om hvad et professionelt miljø er og hvilken betydning det har for undervisningen og børnenes læring. Projektet er mere indgående beskrevet i partnerskabsaftalerne med UCC. Indsatsområde 2: Teamarbejde Afsæt Den gode skole er præget af et professionelt miljø, hvor medarbejderne indgår i et forpligtende og udfordrende samarbejde om børnenes læring. Medarbejderne påtager sig et fælles ansvar i forhold til alle skolens opgaver. (Den gode skole, s. 17) Teamsamarbejdet er den grundlæggende samarbejdsform for lærere og pædagoger i et professionelt miljø. Selvom lærere og pædagoger efterhånden har en del års erfaring med at arbejde i forskellige teamformer vurderer Skoleområdet, at der fortsat er behov for at være opmærksom på selve teamarbejdsformen og på hvordan skolerne rammesætter sine forventninger og muligheder for at et velfungerende teamsamarbejde. Aktivet Skolerne skal derfor i samarbejde med Skoleområdet undersøge: Hvordan det kan tydeliggøres for medarbejderne, hvad de er sammen om i skolens forskellige teamformer? Hvad er det der gør, at nogle teams tilsyneladende fungerer rigtig godt? 6

7 I den sammenhæng kan skolerne blandt andet se på: o Mødeformer og mødekvalitet o Brugen af professionel dialog fx coaching eller kollegasupervision o Fælles ansvarsfølelse i forhold til opgaverne og hinanden o Samarbejde og dialog med skolens ressourcepersoner, andre afdelinger (fx ved overgange), forældrene o.l. Hvordan er ledelsen involveret i samarbejdet med de forskellige teamformer på skolen? Hvordan kan vi støtte medarbejdernes muligheder for at mødes fx gennem eksperimenter med skoledagens/årets opbygning? Indsatsområde 3: Aktionslæring Afsæt Det professionelle miljø opfanger og oversætter både ny viden og nye politiske tiltag til lokal praksis samtidig med, at det gennem fortløbende praksislæring, forholder sig reflekterende til forholdet mellem sine pædagogiske mål og børnenes læring. (Den gode skole s. 16) Aktionslæring er en særlig tilgang til praksislæring. I Rudersdals skolevæsen indgår metoden som et vigtigt element i udviklingen af en reflekterende og innovativ læringskultur. Antagelsen er, at den viden og de erfaringer lærere og pædagoger opbygger gennem den daglige praksis kan styrkes og gøres til et fælles gode ved at sprogliggøre, systematisere erfaringsopsamlingen og kvalificere den gennem systematisk dialog og erfaringsudveksling med kollegerne. Aktionslæringsmetoden blev introduceret til alle medarbejdere i sommeren Derudover har 160 SFO-pædagoger gennemført et særligt kompetenceudviklingsforløb baseret på aktionslæring. Aktivitet Sigtet for indsatsområdet er derfor implementering og forankring af aktionslæring som en integreret del af skolernes praksis. Skolerne vil i samarbejde med Skoleområdet undersøge: Hvordan kan forberedelse og formulering af aktioner og deres fokus styrke det samlede forløb? Hvordan kan brug af Iagttagelse i praksis (Fx observation, videooptagelse, vurdering af elevprodukter) hjælpe os med at drage læring af forløbet? Kan en større og mere systematisk skriftlighed understøtte aktionslæringens forskellige faser og samarbejdsformer? Kan teamets rolle i aktionslæringsforløbet styrkes gennem brug af principperne for en fokuseret didaktisk samtale? Hvordan kan vi fastholde fokus på at gøre erfaringer fra aktionslæring til ny praksis? Hvordan kan lærerne og pædagogerne fastholde og formidle deres erfaringer fra aktionslæringsforløb til deres kolleger og skolens omverden? 7

8 Indsatsområde 4: Pædagogisk evaluering Afsæt Med pædagogisk evaluering tænkes først og fremmest på den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Men begrebet rummer også en vifte af redskaber og metoder samt overvejelser om anvendelsen af resultaterne af den løbende evaluering. Det er Skoleområdets antagelse, at en systematisk anvendelse af en bred vifte af kilder til viden om børnenes udbytte af undervisningen er et uhyre vigtigt element i tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning, som grundlag for medarbejdernes refleksion over deres praksis og i den løbende udvikling af skolen. Aktivitet I den kommende periode vil der være fokus på fem temaer: Hvordan har skoleledelsen rammesat den pædagogiske evaluering på skolen? Hvordan fastholder og anvender lærerne de kompetencer, de har opnået gennem det efteruddannelsesforløb de deltog i den forrige udviklingsperiode? Hvordan kan skolerne og Skoleområdet gøre brug af tilgange og erfaringer fra fagområder med en velfungerende evalueringspraksis til andre fag? Kan vi styrke evaluering som en del af den daglige praksis frem for som en afsluttende resultatvurdering? Hvordan får vi et mere dynamisk og læringsorienteret samspil mellem de forskellige redskaber som fx pædagogiske årsplaner, elevplaner, nationale/lokale test i arbejdet omkring den enkelte elev, klassen, afdelinger eller fag? Indsatsområde 5: Digitale muligheder Afsæt Udviklingen af stadigt flere digitale redskaber har øget mulighederne for kommunikation og samarbejde kraftigt. Muligheder, der i højere grad bør afprøves som redskab for lærernes og pædagogernes samarbejde og erfaringsudveksling. Der er Skoleområdets antagelse, at der her ligger muligheder, der både styrker og kvalificerer den konkrete indsats og opsamlingen og formidlingen af de erfaringer, der er gjort undervejs. Derudover rummer de digitale medier mulighed for formidling til langt flere modtagere, langt hurtigere og mere fleksibelt end tidligere. Fx vil konferencer og efteruddannelsesforløb kunne videooptages og formidles via Internettet sammen med relevante artikler eller præsentationer. Materiale, der vil kunne anvendes i fællesskab med andre eller når det passer den enkelte lærer eller pædagog at anvende det. I den kommende periode vil Skoleområdet have særligt fokus på: Hvordan kan brugen af forskellige digitale hjælpemidler understøtte gennemførsel og formidling af indhentet viden og erfaringer fra fx aktionslæring 1 og efteruddannelse? 1 I denne sammenhæng kan aktionslæring også forstås bredere som forskellige tilgange til praksislæring eller mere omfattende udviklingsprojekter på de enkelte skoler. 8

9 Aktivitet Skoleområdet vil i samarbejde med udvalgte skoler undersøge, hvordan aktionslæringsforløb, kan gøres relevante og tilgængelige for andre lærere og pædagoger: Arbejdsspørgsmål: Kan opbygningen af forskellige digitale skabeloner og vejledninger støtte aktionslæringsforløbet og den efterfølgende formidling? Hvordan kan fx brug af videooptagelser kvalificere både forløb og formidling? Hvordan kan brug af forskellige sociale medier som blogs og netfora indgå i både forløb og formidling? Evaluering Evaluering skal indgå som aktiv del af udviklingsforløbene og inddrage relevante dele af nedenstående opmærksomhedsområder. Skoleområdet deltager aktivt i den løbende evaluering af de redskaber, området er med til at udvikle og yder støtte til den løbende evaluering af redskaber udviklet på de enkelte skoler. Skoleområdet gennemfører tillige en kvalitativ og kvantitativ slutevaluering med udgangspunkt i nedenstående opmærksomhedsområder. Opmærksomhedsområder vi særligt vil følge som udtryk for udviklingen: Hvilken betydning har digitale skabeloner og videooptagelser haft for lærernes aktionslæringsforløb? o I hvilket omfang og hvordan bliver redskaberne brugt? o I hvilket omfang opleves de som et kvalitativt løft for lærernes arbejde? Hvilken betydning har digitale skabeloner, videooptagelser og brug af sociale medier for formidlingen af lærernes aktionslæringsforløb? o Hvor mange aktionslæringsforløb er formidlet til andre? Hvordan? o I hvilket omfang har andre opsøgt de fremlagte forløb? o Hvordan vurderes de fremlagte forløbs form og det medie de er fremlagt i? o Hvordan vurderes relevansen og anvendeligheden af de fremlagte forløb? Aktivitet Skoleområdet vil i samarbejde med skolerne undersøge hvordan digitale hjælpemidler og sociale medier kan indgå som en del af efteruddannelsesstrategien i Rudersdal: Arbejdsspørgsmål: Hvordan kan en aktiv brug af it, video og sociale medier indgå som en integreret del af efteruddannelsesforløb i Rudersdal? Hvordan kan videooptagelser indgå som del af fastholdelse og formidling af efteruddannelsesforløb til en bredere kreds end fx kursus- eller seminardeltagerne? Hvordan kan brugen af blogs eller andre medier indgå som en del af den efterfølgende forankringsproces af kompetencer og færdigheder opnået gennem efteruddannelse? 9

10 Evaluering Skoleområdet vil inddrage nedenstående opmærksomhedsområder i den løbende evaluering af digitale muligheder i efteruddannelsesstrategien., Resultaterne af disse evalueringer skal indgå som del af den løbende udvikling af indsatsområdet. Opmærksomhedsområder vi særligt vil følge, som udtryk for udviklingen: I hvilket omfang inddrages it og mediers muligheder i kommunens efteruddannelsesforløb? I hvilket omfang vurderer deltagerne, at det styrker deres mulighed for tilegnelse og anvendelse af nye kompetencer og færdigheder? I hvilket omfang anvender Skoleområdet videooptagelser af efteruddannelsesforløb som del af formidlingen? I hvilket omfang opsøges og anvendes den formidling? I hvilket omfang styrker brugen af sociale medier den efterfølgende forankringsproces af nye kompetencer og færdigheder? Skoleområdet udarbejder en midtvejsevaluering som del af kvalitetsrapporten 2011/12. Skoleområdet udarbejder en kvalitativ og kvantitativ slutevaluering som del af kvalitetsrapporten 2012/13. Indsatsområde 6: Kompetenceudvikling Afsæt I den gode skole udvikles og anvendes medarbejdernes kompetencer målrettet ud fra skolens umiddelbare og langsigtede behov. (Frit efter Den gode skole, s. 33) Kompetenceudviklingen i Rudersdals skolevæsen blev som del af den foregående udviklingsplan knyttet tæt sammen med de fælleskommunale indsatsområder. Den flerårige kompetenceudviklingsplan omfattede både ledelser, lærere og pædagoger og byggede på tre grundlæggende principper: Kompetenceudvikling er mere end efteruddannelse. Den er tæt forbundet med den daglige praksis. Kompetenceudvikling er en fælles ressource for skolen og kommunen som praksisfællesskab Kompetenceudvikling foregår også som del af systematiske udviklingsarbejder fx aktionslæring. Til disse principper kan også tilføjes en antagelse om, at en attraktiv arbejdsplads i den offentlige sektor er præget af gode personlige og faglige udviklingsmuligheder. En kompetenceudviklingsplan bør altså synliggøre, at Rudersdal lægger vægt på at give medarbejderne disse muligheder. Derudover byggede kompetenceudviklingsplanen på en analyse af, hvilke grundlæggende kompetencebehov lærere, pædagoger og ledelser havde ved udviklingsperiodens start. 10

11 Det er Skoleområdets vurdering, at udarbejdelsen af en flerårig kompetenceudviklingsplan har været en god ramme for de årlige kursuskataloger og kompetenceudviklingstiltag i øvrigt. Skoleområdet vil derfor i samarbejde med skolerne tage initiativ til udarbejdelsen af plan for den kommende periode. Som del af den proces vil der i lighed med forberedelsen af den første plan være behov for at analysere de mere grundlæggende kompetenceudviklingsbehov hos medarbejderne. Dels som grundlag for den fælleskommunale plan og dels som grundlag for den enkelte skoles overblik over sin kompetenceprofil. Det helt særlige omdrejningspunkt for kompetenceudviklingsplanen og skolernes arbejde i forlængelse af den vil være undersøgelse af hvordan skolerne kan støtte medarbejderne i at gøre nye kundskaber og færdigheder til ny praksis (kompetenceforankring). Aktivitet Skoleområdet vil i samarbejde med skolerne udarbejde og afprøve en kompetenceudviklingsplan, der har særligt fokus på sammenhængen mellem kompetenceudvikling og udviklingen af en ny praksis. Arbejdsspørgsmål: Hvordan kan ledelser og Skoleområdet forberede og understøtte lærere og pædagoger før, under og efter kompetenceudviklingsforløb? Hvordan kan ledelser, ressourcepersoner og teamene være med til at støtte hinanden i at gøre nye kompetencer til ny praksis? Evaluering: Skoleområdet vil som del af den flerårige kompetenceudviklingsplan udvikle og afprøve evalueringsmodeller, der i større omfang har fokus på kompetenceudvikling bredt forstået og på dens langsigtede betydning for medarbejderne og deres praksis. Evalueringsmodellerne skal støtte Skoleområdet i at se på følgende opmærksomhedsområder: Hvordan har Skoleområdets og skolernes tilrettelæggelse og støtte hjulpet lærere og pædagoger i at relatere kompetenceudviklingsforløb til deres egen praksis? Hvordan bruger lærere og pædagoger den viden og erfaring de opnår gennem intern og ekstern kompetenceudvikling? Hvordan støtter skolen medarbejderne i at anvende og formidle nye kompetencer? Hvordan ledelserne understøtter skolens indsamling, forankring og formidling af viden og kompetencer gennem skolens organisering og arbejdsmåder. Aktivitet Skoleområdet vil sammen med skolerne udvikle og afprøve, hvordan udarbejdelsen af en kompetenceprofil for skolen og den enkelte medarbejder kan understøtte den langsigtede kompetenceudvikling på skolen og i det samlede skolevæsen. 11

12 Arbejdsspørgsmål: Kan en individuel kompetenceprofil bygge på de tre centrale kompetencer: relationskompetence, kompetence til ledelse af pædagogiske processer og fagligtdidaktiske kompetencer? Hvilke erfaringer har skolerne med at arbejde med en kompetenceprofil (eller noget lignende)? I hvilken proces formuleres den enkelte medarbejders kompetenceprofil? Hvordan kan it understøtte ledelsens overblik over anvendelse af den samlede kompetenceprofil på skolen? Hvordan kan profilen blive grundlag for en kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder og den samlede skole? Hvordan kan kompetenceprofilen indgå som grundlag for fordelingen af skolens pædagogiske opgaver? Evaluering På kort sigt vil evalueringen skulle tage stilling til hvordan udarbejdelsen af kompetenceprofilen fungerer. På lang sigt skal evalueringen afdække, hvilken betydning kompetenceprofilen har for den enkelte medarbejders kompetenceudvikling og for ledelsens strategiske udvikling og brug af medarbejdernes kompetencer. Evalueringerne skal se på følgende opmærksomhedsområder: Fungerer den udarbejdede model for en kompetenceprofil efter hensigten? Hvordan fungerer de fremgangsmåder skolerne bruger til udarbejdelse af profilen (MUS-samtaler, spørgeskemaer e.l.)? Hvordan understøtter de (evt.) it-baserede hjælpemidler ledelsen i at skabe overblik over skolens kompetenceprofil? Hvordan indgår kompetenceprofilen i udarbejdelsen af en langsigtet udviklingsplan for den enkelte medarbejder? Hvordan indgår den samlede kompetenceprofil i ledelsens fordeling af skolens pædagogiske opgaver? Hvilken betydning har kompetenceprofilen, den personlige udviklingsplan og kommunens samlede kompetenceudviklingsplan for medarbejdernes vurdering af Rudersdals skoleområde som en attraktiv arbejdsplads? 12

13 Udviklingsområde 2 Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering tilgodeser alle børns behov for faglig, personlig og social udvikling ved en bevidst tilrettelæggelse af undervisningen, der bygger på børnenes forudsætninger og muligheder. (Fra Den gode skole) Indsatsområdet med undervisningsdifferentiering er en videreførelse af det arbejde, der blev igangsat med den foregående udviklingsplan. Der er i de forløbne år blandt andet arbejdet hen mod en fælles forståelse af princippet for undervisningsdifferentiering, og der har på mange skoler været fokus på at dele erfaringer om differentierede undervisningsforløb. Skoleområdets første fase for indsatsområdet med undervisningsdifferentiering, en overordnet begrebsafklaring, er ved at være på plads, og der tegner sig et behov for i den næste fase at udbrede de redskaber og muligheder, lærerne kan arbejde med. (s. 29, Kvalitetsrapport 2010) Rudersdal Kommune har i perioden gennemført pilotprojekter på fire skoler, med udgangspunkt i modellen: Den lærende skole. Skolerne har med udgangspunkt i modellen fået forskellige erfaringer med systematisk afdækning af og refleksion over elevernes forudsætninger som grundlag for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Forløbet har bl.a. vist, at modellen kan anvendes til opbygning af den forståelse, der i et professionelt miljø, kendetegner en differentieret undervisning. Den lærende skole Læringsmiljøet Læringskulturen Ledelse Aktivitet, indhold, organisering, ressourcer, Organisatoriske kompetencer Ledelse af Den lærende skole læremidler, det fysiske miljø Metode Pædagogiske Det professionelle miljø Undervisningsformer Elevernes forudsætninger / Elevernes læring / Mål for læring Refleksion, evaluering didaktiske kompetencer Professionsforståelse, værdier, personlige forudsætninger Refleksion, evaluering Rammesætning af redskaber og fremgangsmåder Modellen ovenfor er udarbejdet som ramme for hele den tænkning, der omkranser samarbejdet om undervisning. De tre søjler antyder sammenhængen mellem ledelsens opgave, skolens læringskultur og det læringsmiljø, der udgør selve undervisningen i sin helhed. Indsatsområdet vil primært fokusere på elementer fra modellens venstre kolonne om læringsmiljøet. Her foretager lærerne de konkrete didaktiske valg på baggrund af deres viden om elevernes forudsætninger og undervisningens mål. Det er modellens intention at synliggøre og systematisere lærernes didaktiske valg både individuelt og i samarbejde med kolleger. 13

14 Modellen for Den lærende skole kan fungere som hjælperedskab på flere niveauer: 1. Praksislæring refleksion i teamet om elevernes mål for læring 2. Strategisk analyse for ledelsen rammesættende for udvikling; Hvor skal der sættes ind? 3. Pædagogisk planlægning - Hvordan kan refleksionerne understøtte undervisningsdifferentiering? 4. Udvikling af metoder og konkrete redskaber Derfor vil indsatsområdet om undervisningsdifferentiering i 2011 omhandle 1) Præsentation af modellen Den lærende skole - læringsmiljøet herunder 2) Organisering af undervisningen 3) It og digitale medier som redskab til differentiering De øvrige punkter fra modellen har for fleres vedkommende været fokusområde tidligere. Kendskab til metoder og undervisningsformer vil være den praktiske udmøntning af didaktisk kompetence. De områder fra modellen, der handler om læringskulturen, herunder den didaktiske og den organisatoriske kompetence er beskrevet under kompetenceudvikling i indsatsområdet om det professionelle miljø. Her vil der også være en uddybet beskrivelse af pædagogisk evaluering. Til arbejdet med indsatsområderne vil Skoleområdets konsulenter indgå i drøftelser på skolen og evt. med enkelte team. 14

15 Indsatsområde 1: Præsentation af modellen Den lærende skole Afsæt Den erfaring, Skoleområdet har gjort sig gennem arbejdet med modellen for den lærende skole, fortæller, at princippet om undervisningsdifferentiering bliver synligt og medtænkt fra begyndelsen af planlægningen, når planlægning af undervisning støttes af modellen for Den lærende skole. Se ovenfor. Aktivitet Alle skoler skal forholde sig hvilken systematik, der skal anvendes i forbindelse med en den nødvendige refleksion som grundlag for tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning. Skoleområdet vil i samarbejde med de skoler, der ønsker det, introducere modellen, afprøve og vurdere om modellen kan understøtte refleksion over undervisningsdifferentiering. Arbejdsspørgsmål o Hvordan kan systematiske refleksioner over elevernes forudsætninger og læringsmål medvirke til en mere differentieret undervisning? o Hvordan hjælper modellen klasse-/fagteamet med at støtte hinanden i planlægning og gennemførsel af en differentieret undervisning? o Hvordan kan undervisningsdifferentiering indgå som et centralt element i teamenes samarbejde om de enkelte klasser? o På hvilken måde vil den didaktiske samtale ændres, når modellen er i brug? Evaluering - opmærksomhedsområder Det kan være en udfordring at introducere en model for planlægning af undervisningen. Hvad gør denne model bedre end de andre modeller, skolerne har arbejdet med? Det er en erfaring, at ikke alle lærere anvender en planlægnings- og evalueringsmodel for deres undervisning, og det er Skoleområdets antagelse, at flere elever kan udfordres mere hensigtsmæssigt, når modellens nederste trin er udgangspunktet for de overvejelser, der gøres ved planlægningens begyndelse. Evalueringen vil derfor i første omgang have fokus på: Hvilket udbytte har klassens lærere/faglærerne haft ved at arbejde med modellen? På hvilke(n) måde(r) kan refleksionsmodellen være en hjælp til udformning af fx årsplaner, undervisningsplaner og elevplaner? Og til den daglige planlægning? Indsatsområde 2: Organisering af undervisningen For at medarbejderne kan udvikle en undervisning, der fremmer undervisningsdifferentiering, og dermed alle elevers udbytte af undervisningen, så skal skolen understøtte dette ved f.eks. lokalerne og deres indretning, modulers længde, bevægelse i undervisningen, opgaver udformet til forskellige forståelsesniveauer, læremidlers differentierede anvendelse og organisering af eleverne i den givne undervisningssituation. 15

16 Det vil derfor for de kommende år være vigtigt at fokusere på udviklingen af de organisatoriske rammer og sætte særligt fokus på: Anvendelse af lærerressourcer i forhold til undervisningens indhold og organisering Udvikling og anvendelse af forskellige undervisningsformer Skoledagens og årets opbygning Målrettet evaluering i tilrettelæggelse og undervisning af den enkelte elev og gruppen (Se afsnit om pædagogisk evaluering under det professionelle miljø) Medinddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse Teamsamarbejde, professionelle samtaler, den didaktiske samtale, aktionslæring Brugen af skolens fysiske rammer Samarbejdet om læremidler i de faglige miljøer. Tidligere tiltag I efteråret 2008 udarbejdede skolerne en strategi for det fysiske læringsmiljø, som satte fokus på det visuelle og funktionelle læringsmiljø og processen for arbejdet med medarbejderne. Det har haft tydelig afsmitning på det visuelle læringsmiljø på skolerne. De forandringer der er gjort, har også betydet en ændret holdning og forståelse for læringsmiljøets betydning for elevernes læring. Skoleområdets oplæg Udvikling og understøttelse af undervisning Skoleledelsen og det faglige miljø (2009) satte fokus på udviklingen af professionelle miljø. Temaet fortsættes som hovedområde i skoleområdets udviklingsplan Kommunens kursustilbud har gennem hele udviklingsperioden taget udgangspunkt i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen. Også uddannelsen af de første undervisningsvejledere har medvirket til, at fagteam og fagforståelse bliver drøftet på skolen. Med afsæt i ovenstående vil der i det kommende år være fokus på, hvordan undervisningen kan organiseres således, at elever arbejder på forskellige måder med varierede læremidler. Organisering er i modellen for Den lærende skole en del af den praktiske gennemførsel, som bygger på refleksioner over hvad der begrunder lærerens didaktiske valg. Aktivitet Som del af de allerede igangværende aktionslæringsforløb på skolerne skal medarbejderne sætte fokus på betydningen af deres didaktiske valg i forhold til tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning. Arbejdsspørgsmål o Hvordan afklarer læreren sine valg i forhold til form og organisering? o Hvad betyder teamsamarbejdet for medarbejdernes didaktiske valg? o Hvordan kan forskellige planlægningsredskaber som fx pædagogiske årsplaner støtte lærernes didaktiske overvejelser og valg? o Hvordan har ledelsen rammesat medarbejdernes individuelle eller fælles tilrettelæggelse af undervisningen? 16

17 o Hvilke tilgange har lærerne til at iagttage og drøfte sammenhængen mellem deres læringsgrundlag og deres konkrete undervisningspraksis? o Hvilke overvejelser ligger til grund for anvendelsen af medarbejderressourcen i den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen? o Hvordan inddrages medarbejderens personlige kompetencer som grundlag for opgavefordelingen i forhold til undervisningen? Evaluering Undervisningsdifferentiering er som bekendt et princip, der ikke i sig selv peger på brugen eller mængden af bestemte metoder i undervisningen. Kriterier for hvornår en undervisning er differentieret må derfor bygge på i hvilket omfang undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og behov samt målene for undervisningen. Rent evalueringsmæssigt betyder det, at undervisningsdifferentiering ikke kan vurderes på grundlag af den konkrete praksis alene, men må ses i lyset af den viden og de valg lærerne har lagt til grund for deres praksis. Aktionslæring som metode danner i den sammenhæng et udmærket grundlag for en sådan systematisk refleksion over forholdet mellem tilrettelæggelse og praksis set ud fra et differentieringsperspektiv. I dette indsatsområde vil aktiviteterne være lokalt styret og skoleområdet vil derfor ikke lægge en fælles ramme for evaluering på dette felt. Det vil derfor være op til skolens ledelse at tilrettelægge, hvordan man lokalt kan foretage en fælles opsamling og formidling af de erfaringer medarbejderne opnår i deres aktionslæringsforløb. Opmærksomhedsområder skolerne kan være opmærksomme på Hvordan lærernes valg af undervisnings- og organisationsformer har relateret til undervisningens formål og elevernes forudsætninger? Hvordan lærernes tilgang til undervisningens tilrettelæggelse har understøttet differentiering? Signalerer det fysiske miljø, at medarbejderne anvender det som del af læringsmiljøet? Hvordan der er skabt sammenhæng mellem skoledagens/-årets organisering og en differentieret undervisning Hvilken betydning har anvendelsen af lærernes formelle og upersonlige kompetencer haft for undervisningen? Indsatsområde 3. It og digitale medier og differentiering Den globale udvikling på it-området betyder, at skolen må forholde sig til de grundlæggende kundskaber og færdigheder på en ny måde. De er nemlig under næsten konstant forandring. Derfor er den afgørende grundlæggende kompetence vores evne til livslang og fortløbende læring. Et læringsliv, hvor vi både vil være brugere og skabere af viden og kommunikation sammen med samarbejdspartnere i langt flere, løsere og fjernere relationer end i dag. Men selvom it på den ene side udfordrer vores dannelsessyn i forhold til faglighed og grundlæggende kompetencer stiller it sig også til rådighed som et centralt redskab for at få 17

18 adgang til og mulighed for bearbejdning af den enorme mængde informationer vi har adgang til som borgere allerede i dag. It kan være et væsentligt motiverende element for børnenes læring, dels som arbejdsredskab, som kommunikationsmiddel og dels i form af konkrete læremidler i form af undervisningsprogrammer e.l.. Børn og unges kendskab til og brug af elektroniske og digitale medier er stort, og netop med henblik på undervisningsdifferentiering er det derfor en ressource, skolen skal inddrage. It kan støtte læreren i den praktiske gennemførelse af undervisningen, den løbende evaluering af elevernes udbytte, til beskrivelser og erfaringsopsamling i praksislæringsforløb, og i at opbygge en god og løbende dialog med hjemmet og eleven om det faglige arbejde. It i relation til undervisningsdifferentiering vil have særligt fokus på: Den konkrete brug af forskellige digitale hjælpemidler Eksperimenteren med Internettets muligheder (fx Web 2.0), multimodale medier (sammensat af flere forskellige udtryksformer: tekst, billede, lyd, grafik, video) og fokus på digital dannelse. Undersøgelse af markedet for elektroniske / digitale læremidler Anvendelse af elektroniske / digitale læremidler i den daglige undervisning i de enkelte fag Kommunikationen med eleven over skoleintra om faglige opgaver: feedback, korrektur, formidling, evaluering, mål It-kommunikation skole hjem (forældreintra), lærer - elev (elevintra), og elev - elev (elevintra) It som anvendt arbejdsredskab for lærere og elever i undervisningen Tidligere tiltag Kommunen har løbende udbudt kurser, eksterne og interne på skolen, der sikrer at medarbejdere bliver fortrolige med de elektroniske fora, der anvendes i skolehverdagen. Her tænkes især på Skoleintra og Fællesnettet. På faglige kurser og i netværk har der løbende været henvisninger til læremidler og deres anvendelighed. Der er investeret i mange interactive white boards og medfølgende inspirationskurser på alle skoler. Aktivitet Skoleområdet vil iværksætte et pilotprojekt med fokus på hvordan it kan indgå som en integreret del af en differentieret undervisning i alle fag. Skolerne vil blive inviteret til at udpege deltagere med de nødvendige forudsætninger. Projektet vil inddrage eksterne samarbejdspartnere med erfaring i udviklingen af pædagogisk it. Arbejdsspørgsmål o Hvad kendetegner den nuværende it-praksis i fagene? o Hvordan kan de digitale muligheder synliggøres for medarbejderne? o Hvordan de digitale muligheder kan indgå som et synligt element i medarbejdernes individuelle eller fælles forberedelse? o Hvordan it kan medvirke som et motiverende element både for børn og voksne? o Hvordan kan skolen rumme elevernes uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse? 18

19 o Hvilken proces skal der til for at udvikle forståelsen af digitale færdigheder fra det at kunne betjene it til at opfatte informationsteknologien og it-relaterede færdigheder som et dannelsesbegreb? o Hvordan kan skolens hverdag blive præget af didaktiske designs, der er rettet mod læreprocesser, læringsresultater og dannelse i et globalt medborgerperspektiv? Evaluering og opmærksomhedsområder Evalueringen vil følge pilotprojekt og fokusere på løbende at drage erfaringer fra projektet i forhold til opmærksomhedsområderme: Hvad er de digitale muligheder i fagene på nuværende tidspunkt? Hvordan kan de understøtte en differentieret undervisning? Hvilke it-kompetencer er nødvendige for at kunne udnytte mulighederne optimalt? Hvordan kan det faglige miljø og aktionslæring støtte videndeling og erfaringsudveksling som del af projektet? Hvilken betydning har pilotprojektets erfaringer for Skoleområdets langsigtede itstrategi? 19

20 Udviklingsområde 3 Inklusion Skoleområdets indsats i forhold til inklusion indgår som del af det samlede udviklingsprojekt om inklusion af børn og unge i Rudersdal. Det samlede udviklingsprojekt fremlægges i forsommeren 2011 og vil danne grundlag for de enkelte områders indsats i de næste tre år. Skoleområdet vurderer, at skolernes indsats i det første skoleår vil sætte fokus på 2 temaer som del af det fælles kommunale projekt: Skolens grundlæggende inklusionsforståelse. Med udgangspunkt i materialet Den gode inklusion skal skolerne diskutere og analysere, hvad der kendetegner skolens inklusionsforståelse og hvilken betydning det har for den pædagogiske praksis og de mange samarbejdsrelationer en skole består af. Skolens inklusionskapacitet Skolerne skal diskutere og analysere, hvordan den fagligt, organisatorisk og kommunikativt kan reducere hindringer for alle børns læring, udvikling og deltagelse. Har vi de nødvendige faglige kompetencer, er de organiseret hensigtsmæssigt, har vi effektive arbejds- og kommunikationsgange osv.? 20

21 Selvstændige indsatsområder Centrale læremidler Afsæt Skoleområdet har en større samling af centrale læremidler, der administreres af Rudersdal biblioteker og er placeret på Hovedbiblioteket i Birkerød. Derudover har biblioteket administreret en studiesamling med de fleste læremidler i bogform, der udgives i Danmark. Denne samling blev kun benyttet i ganske begrænset form og bliver derfor nedlagt med udgangen af indeværende skoleår. En del læremidler bliver i større og større omfang digitaliserede. Omkostningerne til administration og distribution af læremidlerne udgør mere end 1 mio. kr. årligt. Aktivitet Der nedsættes derfor i Skoleåret 2011/12 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra biblioteket, skolerne og Skoleområdet, der skal lave en analyse af de nuværende udlån og udarbejde konkrete forslag til en evt. ændret administration af de centrale læremidler. Arbejdet skal være afsluttet inden 1. december 2012, således at en evt. ændret praksis kan realiseres senest pr. 1. august Dansk som andetsprog Afsæt Undervisningen I Dansk som andetsprog indgår rent pædagogisk som del af udviklingsplanens to udviklingsområder undervisningsdifferentiering og inklusion. På det organisatoriske plan er Skoleområdet optaget af overvejelser om, hvordan fagligheden i og omkring to-sprogs undervisningen kan understøttes af den måde lærere, pædagoger, funktionslærere og to-sprogskonsulent er organiseret på og hvordan de forskellige samarbejdsrelationer og procedurer kan fremme forståelsen af dansk som andetsprog som et fælles ansvar og en opgave for alle fag. Antagelsen er blandt andet, at en skole og en undervisning, der imødekommer elever præget af to-sprogethed også vil nå flere dansksprogede elever. Aktivitet Det overordnede spørgsmål for to-sprogs indsatsen i Rudersdal i den kommende periode er derfor: Kan en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til undervisningen af børn med to sprog styrke alle elevernes udbytte af undervisningen? Det rent organisatoriske element er meget afhængigt af den endelige beslutning om skolestruktur i Rudersdal og må der afvente til det er på plads. På den pædagogiske side forventes skolerne, at indtænke dansk som andetsprog som en vigtig dimension i arbejdet med undervisningsdifferentiering og inklusion. For at rammesætte og støtte dette arbejde har konsulenten for dansk som andetsprog udarbejdet en række materialer i form af: Handleplan for dansk som andetsprog Førstehjælpspakken i to-sprogethed 21

22 Sådan bliver de to-sprogede elever gode læsere Skabelon for elevjournal for to-sprogede elever For yderligere at styrke anvendelsen af disse redskaber er seks skoler tilmeldt projektet To sprog én udfordring, der er iværksat af Skolestyrelsens to-sprogs taskforce. Projektet har fokus på fire dimensioner: 1. Dansk som andetsprog som dimension i alle fag 2. Afdækning af elevens sprogstøttebehov ved sprogscreening og sprogvurdering 3. Skoleledelse og organisering 4. Forældreinddragelse som støtte for den tosprogede elevs læring. Skoleområdet følger skolernes arbejde med projektet for at kunne formidle og gøre brug af de positive erfaringer fra forløbet. Læsning i alle fag og genrepædagogik Afsæt Siden skoleåret 2009/10 har læsning i alle fag været indsatsområde i Rudersdal, hvor alle lærere deltog i et kick-off kursus ved Gerd Fredheim. Lærerne har desuden i skoleåret 2009/10 og 2010/11 kunnet deltage i kommunale kurser omkring læsning i de enkelte fag. Læsevejlederne har spillet en central rolle i at vejlede kollegaer i at arbejde med læsning i alle fag. Omdrejningspunktet for indsatsen har været, at alle lærere har forståelse for og tager medansvar for elevernes læsning. De forskellige fags tekster kræver kendskab til fagets særlige ordforråd, begreber og analyse- og undersøgelsesmetoder. Det er vigtigt, at eleverne har den nødvendige viden, evner eller kompetencer til at læse og forstå de materialer, de skal arbejde med. Skoleområdet vurderer ud fra skoleredegørelserne, spørgeskemaer til udskolingslærerne samt samtaler med ledelser og læsevejleder at langt de fleste lærere har forståelse for deres medansvar for elevernes læsning, men at de fortsat er usikre på, hvordan de konkret kan arbejde med læsning i egen praksis, i egne fag. Skoleområdet er optaget af, hvordan vi fortsat kan kvalificere arbejdet med læsning i alle fag. I den forbindelse er Skoleområdet optaget af, hvordan arbejdet med sprog og genrepædagogik også kan inddrages i indsatsen. Skoleområdet ønsker med hjælp fra nedenstående spørgsmål en dialog med skolerne om, hvordan den kommende indsats skal rammesættes både organisatorisk og kompetencemæssigt. Temaet vil blive taget op på et skoleledermøde i foråret Arbejdsspørgsmål til refleksion og dialog Hvordan arbejdes der med sprog og læsning i fagteamene på jeres skole? Hvilken rolle har skolens undervisningsvejledere i forhold til læsning i fagene? Hvordan er samarbejdet mellem læsevejleder og undervisningsvejleder beskrevet og organiseret i forhold til læsning i fagene? 22

23 Hvilke erfaringer har I med at læsevejlederne eller undervisningsvejlederne deltager i planlægning, gennemførelse og evaluering af lærernes arbejde med læsning i fagene? Hvilke erfaringer har I med, at lærerne deltager i aktionslæringsforløb hos hinanden omkring læsning i fagene? Hvordan sikrer I som ledelse, at lærerne arbejder med læsning i fagene? Skal jeres krav og forventninger til lærerne italesættes og tydeliggøres mere? Er der behov for at igangsætte mini-aktionslæringsforløb på nogle skoler, med fokus på at inddrage genrepædagogik og læsning i fagene? Hvad er det første skridt Skoleområdet og skolerne kan iværksætte for at understøtte brugen af genrepædagogik som metode i samspil med læsning i fagene? Hvordan kan vi om et år se, at der er sket en udvikling? Hvilken kompetenceudviklingsstrategi vil på længere sigt være hensigtsmæssig i forhold til en samtænkning mellem genrepædagogik og læsning i fagene? Tilpasset indsats i den tidlige matematikundervisning Afsæt Skoleområdet ønsker, at alle børn senere i deres liv er i stand til at anvende matematik som et naturligt og nyttigt redskab i deres hverdagsliv, og at flere unge har lyst til at tage en uddannelse, hvor matematik indgår som et væsentligt element. Pædagogisk forskning påpeger, at jo tidligere eleverne tilbydes en matematikundervisning, der udfordrer tilpas ud fra elevernes egne forudsætninger, styrkesider og interesser, jo større chance er der for, at de kommer til at mestre matematikken og for, at de udfolder deres fulde læringspotentiale. Skoleområdet er derfor i den kommende periode i et samarbejde med skolerne optaget af særligt at fokusere på den tidlige matematikundervisning. Formålet med indsatsen er, at alle elever i den tidlige matematikundervisning gennem en tidlig og inkluderende indsats bliver udfordret tilpas - både de elever der skønnes at komme i matematikvanskeligheder, som de elever der har brug for større faglige udfordringer. Aktivitet Der vil i indsatsperioden være fokus på følgende forskningsspørgsmål: Hvordan kan anvendelse af test og differentierede læremidler bidrage til at udfordre alle elever tilpas i den tidlige matematikundervisning? Det er antagelsen, at anvendelse af test og differentierede læremidler sammen og hver for sig kan være af betydning for skolernes arbejde med at tilbyde en begynderundervisning, der er tilpasset den enkelte elev. Temaerne vil være en blanding af fælles indsatser og pilotorienterede indsatser. Skoleområdet vil udarbejde en særlig projektbeskrivelse. 1. Anvendelse af test i matematikundervisningen: Nationale test: Vi er opmærksomme på, at testresultaterne for de nationale test for matematik (3. og 6. klassetrin) ligger tættere på landsgennemsnittet end gældende for de andre fag, hvor testresultaterne ligger markant over landsgennemsnittet. Det er Skoleområdets antagelse, at en mere bevidst anvendelse af testenes resultater kan bidrage til at udvikle den eksisterende matematikundervisning. Vi ønsker at skabe viden om, hvordan resultaterne af de nationale matematiktest kan bidrage til at synliggøre og udvikle en undervisning, 23

24 der udfordrer både de elever, der skønnes at komme i matematikvanskeligheder som de elever, der har bruge for større faglige udfordringer? Kommunale diagnostiske test: Det er Skoleområdets opfattelse, at der pt. ikke eksisterer et testredskab på markedet, der i tilstrækkelig grad kan give matematiklæreren hjælp til at karakterisere forskellige niveauer af matematikbeherskelse for dermed at kunne beskrive udvikling og progression i den enkelte elevs videre tilegnelse af matematik. I samarbejde med UCC, København har der derfor været igangsat et pilotprojekt i tre faser ( ), der skal arbejde med at udarbejde kommunale diagnostiske test til henholdsvis bh. klassen, 4. klassetrin og 7. klassetrin. I projektets tredje fase (skoleåret ) forventes testene for 4. og 7. klassetrin at blive implementeret på skolerne og materialet til bh. klassen at blive udarbejdet og afprøvet på udvalgte klasser. I den kommende periode fortsætter projektet med særligt fokus på at udvikle et observations- og aktivitetsmateriale til bh. klassen, der giver viden om det enkelte barns forudsætninger for skolematematik og på at evaluere testene på 4. og 7. klassetrin i forhold til implementering samt testenes kvalitet og indflydelse på undervisningen. 2. Differentierede læremidler A. Forebyggelse af matematikvanskeligheder I skoleåret har Skoleområdet igangsat et udviklingsarbejde med henblik på at nå frem til en anbefaling til skolerne om, hvordan de kan arbejde med en tidlig matematikindsats, der kan forbedre situationen for elever med forventede vanskeligheder i matematik. Udviklingsarbejde har taget udgangspunkt i et konkret materiale TIM, Tidlig Indsats i Matematik, der er et komplet og struktureret materiale til testning og undervisning af elever i det tidlige skoleforløb, der skønnes af komme i matematikvanskeligheder. Materialet har været afprøvet på to af kommunens skoler med henblik på at vurdere dets muligheder og begrænsninger. Udviklingsarbejdet peger på, at det er en særlig gruppe elever, der profiterer af TIM-materialet, og der derfor er brug for at skabe viden hos lærerne om, hvordan disse elever udvælges. Dette betyder også, at der er brug for at kunne imødekomme et bredere spektrum af matematikvanskeligheder, end det vi kan se, at TIM-materialet kan tilbyde. Det er derfor Skoleområdets antagelse, at der er behov for at sætte særligt fokus på at få synliggjort, hvilke elever, der særligt profiterer af at anvende materialet, og på hvordan matematiklæreren kan få hjælp til at udvælge netop disse elever. Projektet forsætter derfor i den kommende periode med dette fokus. Projektet skal ses i sammenhæng med arbejdet i projektet "kommunale diagnostiske matematiktest" og det er hensigten, at de to projekter drager nytte af hinandens arbejde Udviklingsarbejdets resultater forventes at blive brugt som afsæt for et pilotprojekt iværksat i et samarbejde mellem Skoleområdet og UCC, København. Arbejdet skal føre frem til en generel større bevidsthed om, hvad der kendetegner elever i matematikvanskeligheder i den tidlige undervisning og på den baggrund komme med anbefalinger til en begrundet og tidlig indsats. Målet er, at der tilbydes en inkluderende matematikundervisning. B. Valg af læremidler I kalenderåret 2011 anvendes Børne- og Skoleudvalget årlige pulje til understøttelse af særlige læremidler til indkøb af læremidler der understøtter undervisningsdifferentiering i matematik og i fremmedsprog. Der er i alt kr. til fordeling i forhold til de enkelte skolers elevtal. Det er Skoleområdets antagelse, at en styrkelse af forankringen af læremiddelanskaffelse i fagteamet i matematik, hvor der sker et bevidst og italesat valg af differentierede læremidler, hvor der løbende eksperimenteres med anvendelsen af de anskaffede materialer, kan bidrage til at nå alle elever i den tidligere matematikundervisning. I den kommende periode ønsker Skoleområdet at følge skolernes arbejde med denne indsats. Deltagerne i det kommunale netværk for undervisningsvejledere får her en vigtig rolle i at bringe de 24