Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte

Transkript

1 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte S T R A N D G A D E K Ø BENHAVN K T E L E F O N D I R E K T E M E N N E S K E R E T. D K H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E O M U D D A N N E L S E T I L P R O F E S S I O N S B A C H E L O R S O M L Æ R E R I F O L K E S K O L E N V O R E S J O U R N A L N R / / L E T I / C D E 3 0. J A N U A R Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har ved af 20. december 2012 anmodet at modtage eventuelle bemærkninger fra Institut for Menneskerettigheder. Som led i at regeringen den 1. juni 2012 indgik aftale med Venstre, Dansk folkeparti og det Konservative Folkeparti om en ny læreruddannelse, er lov om uddannelse til professionsbachelor som lærer ved folkeskolen ophævet ved lov nr af 18. december Fremover skal professionsbacheloruddannelsen til lærer i folkeskolen reguleres ved hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. et til bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen indeholder ud over selve bekendtgørelsesteksten tillige seks bilag, hvoraf bilag 1-5 udgøres af kompetencemål for uddannelsens elementer, og bilag 6 er adgangskrav til fagene. Instituttets bemærkninger til nærværende udkast til bekendtgørelse falder i fem dele: 1. Opsummering 2. Den menneskeretlige regulering 3. Formålet med læreruddannelsen 4. Kompetenceområder for lærernes grundfaglighed 5. Læreruddannelsens undervisningsfag

2 1. OPSUMMERING Bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder knytter sig til FN s verdenserklæring om menneskerettigheder, FN s konvention om barnets rettigheder og FN s erklæring om menneskerettighedsuddannelse og træning samt de foreløbige resultater af en udredning om undervisning i folkeskolen og læreruddannelsen igangsat af Institut for Menneskerettigheder. fremme den enkeltes menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger - at kendskab til menneskerettigheder og menneskerettighedsundervisning indskrives i lærerenes grundfaglighed og i relevante undervisningsfag. Særligt idet dannelsesmålet i nærværende udkast til bekendtgørelse er fraværende i formålet for læreruddannelsen. fremme den enkeltes menneskerettigheder - at vidensmål om interkulturel kompetence og interkulturel undervisning som i udkastet indgår i faget Undervisning af tosprogede elever flyttes til kompetenceområdet Undervisningskendskab, der vedrører alle elever, da lærernes kompetence til at udvikle et inkluderende læringsmiljø gælder den samlede elevgruppe i folkeskolen. fremme den enkeltes menneskerettigheder - at det fremhæves i kompetenceområdet: undervisning af tosprogede elever, at sproglige minoritetselevers modersmål inddrages. fremme den enkeltes menneskerettigheder at der foretages en evaluering af konsekvenserne af afskaffelsen af dansk som andetsprog som linjefag. fremme den enkeltes menneskerettigheder at vidensmål i faget Sundheds-seksualundervisning og familiekundskab omformuleres, så forståelsen af kønsidentitet også indeholder undervisning om identitetsdannelse; herunder seksuel orientering, kønsudtryk og kønsidentitet. 2. DEN MENNESKERETLIGE REGULERING De fremgår af FN s verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948, at medlemsstater bør fremme respekten for menneskerettigheder gennem undervisning og uddannelse. En række af 2/12

3 de efterfølgende konventioner understreger, at dette medfører en forpligtelse for stater til at uddanne befolkningen i menneskerettigheder i almindelighed og i indholdet i den enkelte konvention i særdelshed. Dette gælder for eksempel artikel 13 i FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, artikel 29 i FN s konvention om barnets rettigheder og artikel 24 i FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. På Verdenskonferencen om menneskerettigheder i Wien i 1993 blev alle stater og institutioner opfordret til at indarbejde menneskerettigheder, humanitær folkeret, demokrati og viden om retsstaten i curriculum i alle uddannelser. Siden Verdenskonferencen i 1993 har FN og Europarådet introduceret en række programmer og anbefalinger, der sætter fokus på at støtte staternes indsats for at indarbejde menneskerettighedsuddannelse på nationalt niveau blandt andet et verdensprogram for uddannelse i menneskerettigheder. 1 Verdensprogrammets lægger op til, at alle medlemslande gør status over undervisning i menneskerettigheder både i uddannelsessystemet og i resten af samfundet og på den baggrund udvikler og implementerer en national strategi for menneskerettighedsuddannelse, som løbende evalueres. Udviklingen repræsenterer en bevægelse fra udelukkende fokus på behovet for undervisning om menneskerettighederne til undervisning, der både i indhold, metodevalg og organisering overholder de deltagendes menneskerettigheder og undervisning, der har som mål at udvikle deltagernes kompetence til skal at handle i overensstemmelse med menneskerettighederne. Denne udvikling fremgår for eksempel af Børnekonventionen, hvor det i FN s Børnekomités general comment nr. 1 (2001) om målene med uddannelse fremhæves, at barnets rettigheder i forbindelse med uddannelse ikke kun er et spørgsmål om adgang til uddannelse men også om indhold, de værdier, der er indlejret i uddannelsesprocesserne, de pædagogiske metoder og det samlede undervisningsmiljø. Samtidig fremhæves det, at konventionens artikler er internt forbundne og gensidigt afhængige, hvilket betyder, at retten til uddannelse for eksempel også skal fortolkes i lyset af princippet om ligebehandling (artikel 2), hensynet til barnet bedste interesse (artikel 3), rettigheder 1 www2.ohchr.org/english/issues/education/training/programme.htm. 3/12

4 for børn med handicap (artikel 23) og minoritetsbørns sproglige og kulturelle rettigheder (artikel 30). FN s Generalforsamling vedtog i 2011 FN s erklæring om menneskerettighedsuddannelse og træning, som uddyber forståelsen af menneskerettigheders rolle i undervisning. 2 For eksempel definerer erklæringens artikel 2 (2) uddannelse i menneskerettigheder som værende: 1. Uddannelse om menneskerettigheder, hvilket indebærer viden om og forståelse for menneskeretlige normer og principper, for de værdier de bygger på og de mekanismer, der beskytter dem. 2. Uddannelse gennem menneskerettigheder, hvilket indebærer undervisning og læring på måder, der respekterer både undervisers og elevers rettigheder. 3. Uddannelse til menneskerettigheder, hvilket indebærer at personer bliver i stand til at nyde og udøve egne rettigheder og til at respektere og overholde andres rettigheder. Endvidere fremgår det af erklæringens artikel 7 (4), at stater bør sikre fyldestgørende uddannelse af lærere og andre undervisere, der agerer på vegne af staten. Fyldestgørende indebærer blandt andet, at uddannelserne inddrager mangfoldigheden af civilisationer, religioner, kulturer og traditioner, som det er reflekteret i universaliteten af menneskerettighederne, jf. artikel 5 (3). Europarådets Charter on Education for Democratic Citizenship and Human Rights Education fra 2010 opfordrer på samme vis medlemsstaterne til at indarbejde menneskerettighedsuddannelse og medborgerskabsuddannelse i denne bredere forståelse i grundskolens curriculum. For eksempel anbefales det, at skolens ledelsesform afspejler og fremmer menneskerettighedsværdier og aktiv deltagelse af elever, lærere og forældre. Følgende bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen knytter sig til ovennævnte konventioner og erklæringer samt de foreløbige resultater af en udredning om undervisning i folkeskolen og læreruddannelsen igangsat af Institut for Menneskerettigheder, som forventes at kunne offentliggøres i maj måned. 2 Resolution 66/137 Adopted by General Assembly 19 December /12

5 3. FORMÅLET MED LÆRERUDDANNELSEN Det fremgår af aftalen om reform af læreruddannelsen, at formålet med reformen er at opnå en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov og er gennemsyret af almen dannelse. Uddannelsen skal for eksempel gøre lærerstuderende i stand til at forberede elever på deres deltagelse i og medansvar for et samfund med frihed og folkestyre jf. folkeskolens formål. Den hidtidige vægtning af dannelsesfokus fremgår af Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen af Denne indeholdt et dannelsesmål om at uddannelsen skal fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Der synes med det nuværende udkast til bekendtgørelse af læreruddannelsen at være sket et skift i forhold til den tidligere bekendtgørelse for læreruddannelsen, idet der nu er fokus på tilegnelse af viden og kompetencer. Når dannelsesformålet ikke fremgår af uddannelsens formål, og hvis folkeskolelærere gennem deres uddannelse fortsat skal uddannes til at løfte folkeskolens formål og forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre i en skole præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, finder Institut for Menneskerettigheder, at det i lyset af samfundsudviklingen er rettidigt, at det sikres, at kommende lærere, som en del af dannelsen i deres grundfaglighed og i fagene opnår viden og færdigheder, så de bliver kompetente til at undervise om og gennem menneskerettigheder, så eleverne udvikler kompetence til at forholde sig aktivt til menneskerettighederne, som det fremgår af FN s Erklæring om Menneskerettighedsuddannelse og træning. Menneskerettighederne har gennem de seneste 20 år fået stadig større betydning i det danske samfund. I 1992 blev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention inkorporeret i dansk ret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsiger årligt et betydeligt antal domme, som udvikler den menneskeretlige beskyttelse i medlemslandene og påvirker den nationale menneskerettighedssituation. Samtidig bidrager en række internationale overvågningsmekanismer til at evaluere og fortolke menneskeretlige konventioners betydning for Danmark. Institut for Menneskerettigheder finder, at menneskerettigheder i dag udgør en væsentlig del af den danske samfundsforståelse, og at undervisning i menneskerettigheder derfor bør indgå i grundskoleundervisningen. Danske skoleelever bør for eksempel have kendskab til relevante 5/12

6 menneskeretlige dokumenter samt internationale beskyttelsesmekanismer, som gør det muligt at håndhæve menneskerettighederne. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger - at kendskab til menneskerettigheder og menneskerettighedsundervisning indskrives i lærerenes grundfaglighed og i relevante undervisningsfag. Særligt idet dannelsesmålet nu er fraværende i formålet for læreruddannelsen. Denne anbefaling udfoldes i forhold til grundfaglighed i afsnit 4 og i forhold til undervisningsfagene i afsnit KOMPETENCEOMRÅDER FO R LÆRERNES GRUNDFAGLIGHED UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER Data fra Institut for Menneskerettigheders igangværende udredning om undervisning i menneskerettigheder viser, at lærerstuderende i dag ikke konsekvent modtager undervisning om menneskerettigheder. En spørgeskemaundersøgelse blandt lærere viser desuden, at lærernes motivation til at undervise i menneskerettigheder sjældent stammer fra deres læreruddannelse. Instituttet finder, at alle lærernes kompetence til at undervise i menneskerettigheder kan sikres gennem en specifik tilføjelse af menneskerettigheder i lærernes grundfaglighed. fremme den enkeltes menneskerettigheder - at menneskerettigheder indskrives i kompetenceområderne almen dannelse, undervisningskundskab og specialpædagogik (se forslag nedenfor). Kompetencemål for kompetenceområde: Almen dannelse (KLM) den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske, og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i globaliserede samfund den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske, menneskeretlige og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i globaliserede samfund 6/12

7 Vidensmål i kompetenceområde: Undervisningskendskab den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, den studerende har viden om skolens juridiske, sociale, kulturelle og menneskeretlige grundlag og rammer, Vidensmål i kompetenceområde: Specialpædagogik Den studerende har viden om internationale hensigtserklæringer Den studerende har viden om internationale erklæringer og konventioner; herunder FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og FN s konvention om barnets rettigheder UNDERVISNING GENNEM MENNESKERETTIGHEDER Læreres kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der giver eleverne bevidsthed om og forståelse for egne og andres kulturelle og sproglige ressourcer, og som inddrager alle elevers kulturelle og sproglige forudsætninger indgår i udkastet i kompetenceområde 3: Undervisning af tosprogede elever. Det fremgår af artikel 29 i FN s Børnekonvention, at uddannelse af børn blandt andet bør have til hensigt at udvikle respekt for barnets forældre, barnets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, for værdierne i det land barnet bor, det land barnet måtte oprinde fra og for kulturer, som adskiller sig fra barnets egen kultur. Instituttet bemærker, at artikel 29 vedrører alle børn og ikke kun elever, der tilhører en minoritetsgruppe. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder, at vidensmål om interkulturel kompetence og interkulturel undervisning som i udkastet indgår i faget Undervisning af tosprogede elever flyttes til kompetenceområdet Undervisningskendskab, der vedrører alle elever, da lærernes kompetence til at udvikle et inkluderende læringsmiljø gælder den samlede elevgruppe i folkeskolen. 7/12

8 Vidensmål i faget: Undervisningskendskab (Ingen tekst i udkastet) Interkulturel kompetence og interkulturel undervisning (svarende til den formulering der i udkastet står i faget: undervisning af tosprogede elever) Synliggørelse af sproglige minoritetselevers modersmål I kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever står der i udkastet, at målet er, at den studerende opnår færdigheder til at inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger. Minoritetsmodersmål har siden 2002 har været ude af fokus i det nationale curriculum. Derfor er der stor risiko for, at den implicitte henvisning til elevernes minoritetsmodersmål, der er foreslået i udkastet, kan medføre en fortolkning af sproglig forudsætninger, der udelukkende medfører inddragelse af den del af elevernes sproglige kompetence, der vedrører dansk, jf. for eksempel Evaluering af undervisningen af tosprogede elever fra Danmarks Evalueringsinstitut, Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder - at det fremhæves, at sproglige minoritetselevers modersmål tillige børinddrages. (se forslag nedenfor). Færdighedsmål i kompetenceområdet: Undervisning af tosprogede elever Den studerende kan inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen Den studerende kan inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen; herunder også elevernes modersmål Monitorering af ændret status af dansk som andetsprog I udkastet til bekendtgørelsen er undervisning i dansk som andetsprog ændret fra at være et linjefag til at være en del af lærernes 8/12

9 grundfaglighed. Desuden fremgår undervisning af tosprogede elever i en række færdighedsmål i danskfaget, og som en vidensdimension i for eksempel biologi og kristendom. Dansk som andetsprog er i folkeskolen et fag uden fast timetal, hvilket hidtil har medført, at det i praksis kræver bevidste prioriteringer, hvis tosprogede elever skal have tilgodeset deres behov for undervisning i dansk som andetsprog. Undersøgelser viser, at lokale prioriteringer ofte er sket på bekostning af tildeling og gennemførsel af timer i dansk som andetsprog. Undersøgelser viser desuden, at elevgruppen gennemsnitligt opnår ringere resultater end sproglige majoritetselever i folkeskolen. Samtidig er tosprogede elever ofte overrepræsenteret i gruppen af elever, der henvises til specialklasser, fordi mange lærere ikke er uddannet til at skelne mellem sprogundervisningsbehov og specialundervisningsbehov. fremme den enkeltes menneskerettigheder at der foretages en evaluering af konsekvenserne af afskaffelsen af dansk som andetsprog som linjefag. 5. LÆRERUDDANNELSENS UNDERVISNINGSFAG I bekendtgørelsesudkastet indgår menneskerettigheder ikke eksplicit i de enkelte undervisningsfags kompetencemål. Lærerne er alene i historiefaget jf. kanonpunkterne i bilag 1 i Fælles Mål for faget forpligtet til at undervise i FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), og bliver derudover vejledt til undervisning i menneskerettigheder i en række af de øvrige fag. På baggrund af de internationale anbefalinger om at styrke undervisningen i menneskerettigheder, finder instituttet, at viden om menneskerettigheder med fordel kan indskrives i kompetencemålene for de relevante undervisningsfag. Dette gælder også faget historie, hvor det allerede af fremgår af kanon i faget, at det forventes, at lærerne har kompetence til at undervise i menneskerettigheder. Det samme gælder dansk, engelsk og samfundsfag, hvor menneskerettigheder indgår i de aktuelle undervisningsvejledninger til fagene. fremme den enkeltes menneskerettigheder at menneskerettigheder indskrives i kompetencemålene for fagene historie, dansk, engelsk og samfundsfag. 9/12

10 Neden for findes Institut for Menneskerettigheders ændringsforslag til bekendtgørelsens bilag 2 i forhold til at få indskrevet menneskerettigheder i disse fag samt i kursusfaget Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. HISTORIE Historie: Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdenshistorie med relevans for historieundervisning i folkeskole DANSK Kort bestemmelse af fagene Dansk, klassetrin samt Dansk klassetrin Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. ENGELSK Kort bestemmelse af faget Engelsk Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt historiefaglige begivenheder, aktører perioder og emner fra europæisk og verdenshistorie med relevans for historieundervisning i folkeskolen; herunder alle punkter i undervisningsfagets kanon. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt, internationalt og menneskeretligt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt, internationalt og 10/12

11 perspektiv. menneskeretligt perspektiv. SAMFUNDSFAG I undervisningsfaget samfundsfag fremgår det, at den studerende i forbindelse med spørgsmål om identitetsdannelse og gruppedannelse har viden om ligestilling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk niveau. Ligestilling vedrører køn, mens ligebehandling refererer bredere til forskellige kategorier herunder etnicitet, seksuel orientering, religion eller tro, handicap, alder, men også køn og kønsidentitet m.v. Institut for menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder - at terminologien ændres så formuleringen afspejler et horisontalt ligebehandlingsperspektiv og at regionale og internationale menneskerettighedssystemer og perspektiver indskrives i vidensmål og færdighedsmål under globalisering (se eksempler nedenfor). Samfundsfag: Kompetenceområde 2: Globalisering til vidensmål identitetsdannelse, fællesskaber, gruppedannelsers og ligestilling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau til vidensmål identitetsdannelse, fællesskaber, gruppedannelsers og ligebehandling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau Samfundsfag: Kompetenceområde 2: Globalisering til vidensmål Ingen tekst i udkastet til vidensmål de vigtigste menneskerettighedssystemer i FN, Europarådet og EU og deres betydning for det danske politiske system Samfundsfag: Kompetenceområde 2: Globalisering til færdighedsmål motivere elever til at diskutere globalisering i et fordelingsmæssigt og demokratisk perspektiv til færdighedsmål motivere elever til at diskutere globalisering i et fordelingsmæssigt, menneskeretligt og demokratisk 11/12

12 perspektiv SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNI NG OG FAMILIEKUNDSKAB Bekendtgørelsesteksten afspejler et ensidigt fokus på begrebsdannelse omkring kønsidentitet. Institut for Menneskerettigheder finder, at kompetencemålet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab også bør indeholde undervisning om identitetsdannelse; herunder seksuel orientering, kønsudtryk og kønsidentitet. fremme den enkeltes menneskerettigheder at vidensmål i faget Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab omformuleres, så forståelsen af kønsidentitet også indeholder undervisning om identitetsdannelse; herunder seksuel orientering, kønsudtryk og kønsidentitet (se konkret forslag nedenfor). Vidensmål i kurset: Sundheds- og seksualundervisning og familiekendskab Den studerende har viden om identitetsdannelse, udvikling fra barn til voksen, drenge- og pigeroller samt fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Den studerende har viden om udvikling fra barn til voksen, fysiske og psykiske forandringer i puberteten, identitetsdannelse; herunder seksuel orientering, kønsudtryk og kønsidentitet. Institut for Menneskerettigheder står gerne til rådighed for uddybning af bemærkningerne. Venlig hilsen Louise Holck V I C E D I REKTØR 12/12