Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Randers HF & VUC

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Randers HF & VUC

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Randers HF & VUC 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 12 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 16

5 1 Indledning Randers HF & VUC har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Randers HF & VUC konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Generelt er dokumentationen fra Randers HF & VUC af god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver kursets praksis inden for evalueringens to temaer. Den indeholder både fakta, beskrivelser og vurderinger af egen praksis. Besøget gav overordentlig megen nyttig viden som dels bekræftede selvevalueringsrapportens beskrivelser, dels gav supplerende oplysninger. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Randers HF & VUC skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Randers HF & VUC udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Randers HF & VUC imødekommer i høj grad kriterierne for planlægningsprocessen. Lærerne i faggruppen havde en omfattende fælles planlægning. De drøftede hvordan de faglige mål skulle nås gennem undervisningens indhold og arbejdsformer, herunder den faglige progression, og de havde i god tid inden skoleårets begyndelse besluttet hvordan det samlede undervisningsforløb skulle se ud. Overordnet planlægning og brug af læreplan og hf-bekendtgørelsen Dokumentationen viser at den overordnede planlægning af undervisningen var omfattende. Ti lærere fra faggruppen tog del i et udviklingsprojekt i perioden juni 2004 til april 2005 som kurset gennemførte i samarbejde med Århus Amts Metode- og Dokumentationscenter. Forud for reformen drøftede lærerne læreplanen og vejledningen til den, og i forlængelse heraf afprøvede de forskellige fællesfaglige forløb og udarbejdede et emnehæfte der gjorde rede for mål og kompetencer som kursisterne skulle opnå i de respektive forløb. På baggrund af dette forarbejde udarbejdede hele faggruppen i fællesskab i juni 2005 en fælles årsplan der sikrede progression i overensstemmelse med læreplanen og kompetencekataloget. Lærerne fra de tre fag konkretiserede årsplanen i egentlige undervisningsbeskrivelser for de tre fag. Den enkelte lærer skulle derefter kun tilrettelægge gennemførelsen af de enkelte undervisningstimer ud fra den opstillede plan. Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at ledelsen bidrog til planlægningsprocessen idet ledelsen sørgede for planlægningen af introforløbet og koordineringen af større skriftlige opgaver. Det er tydeligt at kurset har prioriteret at lærerne skulle have gode betingelser for at forstå intentionen med læreplanen, planlægge undervisningen og samles som faggruppe. Ved at deltage i et udviklingsprojekt med mulighed for at afprøve den fællesfaglige dimension, eksperimentere med formuleringen af eksamensspørgsmål mv. gjorde lærerne sig allerede de første erfaringer med muligheder og svagheder ved forskellige måder at planlægge årets undervisning på. Desuden styrkede den fælles forberedelse, herunder diskussionerne om læreplanen, givetvis lærernes fælles bevidsthed og fælles sprog om centrale fagdidaktiske, pædagogiske og faglige spørgsmål. Rent praktisk har det tilsyneladende også været nyttigt at faggruppen i god tid udarbejdede en fælles plan for skoleåret. Det har sparet den enkelte lærer for meget arbejde og mange frustrationer i løbet af året. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 Det er godt at kurset har forstået at afviklingen af den naturvidenskabelige faggruppe er et fælles ærinde. Det er et hensigtsmæssigt udgangspunkt i udmøntningen af den komplekse læreplan der stiller høje krav til koordinering og fagligt samspil. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen og lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Randers HF & VUC formidler deres erfaringer med planlægningsprocessen og overvejelser om styrker og svagheder ved de gennemførte forløb til andre hf-kurser. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Randers HF & VUC imødekommer i rimelig grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen indeholdt fællesfaglige emner i en på forhånd fastlagt periode der mundede ud i fællesfaglige produkter, og derudover indgik der eksperimenter og feltarbejde. Lærerne kan fremover med fordel drøfte hvad de forstår ved hhv. en emne- og en problemorienteret undervisning. Fællesfaglige problemstillinger Ifølge selvevalueringsrapporten var undervisningen bygget op omkring tre fællesfaglige emner. Emneforløbene var struktureret på samme måde: Først arbejdede de tre fag parallelt, og dernæst fulgte en fællesfaglig projektperiode. Lærerne erfarede at fællesfagligheden lykkedes bedst i de projekter hvor lærerne havde udarbejdet problemformuleringen. I de projekter hvor kursisterne helt eller delvist selv udarbejdede den, var koordineringen mellem fagene ikke optimal. Lærerne vurderer desuden at nogle af kursisterne beskæftigede sig meget lidt med den fællesfaglige dimension idet de fordelte arbejdsopgaverne mellem sig så kursisterne hver især tog sig af ét fag. Det vil lærerne fremover undgå ved en bedre koordinering. Lærerne vurderer i selvevalueringsrapporten at de havde for lidt fokus på samarbejdet mellem fagene. De fokuserede hovedsagelig på de særfaglige problemstillinger og var mest optaget af at opfylde de særfaglige mål. Ifølge lærerne skyldtes det blandt andet at de hver især har brug for at tilegne sig større viden i de andre fag. Lærerne mener at viden om samtlige tre fag er en forudsætning for at kunne integrere dem i et fællesfagligt samarbejde. Kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektarbejder Af selvevalueringsrapporten fremgår det at undervisningen vekslede mellem kursusperioder med særfaglig viden og fællesfaglige emne- og projektarbejder. Lærerne peger på at nogle af kursusperioderne med særfaglig viden ikke kunne kobles til de fællesfaglige projekter, og at de derfor fremstod løsrevne. Disse forløb var desuden vanskelige at inddrage i eksamensspørgsmålene. Lærerne lægger stor vægt på det eksperimentelle arbejde og feltarbejdet. Men lærerne vurderer i selvevalueringsrapporterne at det forholdsvis lille udbytte ikke stod mål med lærernes store planlægningsarbejde, timeforbruget og betalingerne af busser og entré. Ifølge lærerne er kursisterne på 1. år simpelthen ikke dygtige nok. Lærerne mener dog stadig at det eksperimentelle arbejde og feltarbejdet er vigtigt i hf-regi fordi det fremmer forståelsen af den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Under besøget kom det frem at kursisterne var meget tilfredse med det anvendelsesorienterede tilsnit i undervisningen, eksperimenterne og feltturene. Det anskueliggjorde det teoretiske stof og var et afvekslende element i undervisningen. Det er tydeligt at lærerne i faggruppen arbejder på at orientere sig mod den fællesfaglige dimension der kendetegner den naturvidenskabelige faggruppe. Dermed har lærerne taget et vigtigt skridt i forhold til at udmønte intentionen med læreplanen. De tre fag må i perioder gerne arbejde parallelt, men kursisterne skal dog altid kunne se den faglige sammenhæng, og den særfaglige grundviden skal fokusere skarpt på de fællesfaglige emner eller problemstillinger. Ideelt set skal kursusperioderne struktureres så den særfaglige grundviden Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 kobles til de fællesfaglige emner eller problemstillinger, og så det forestående projektarbejde hele tiden er i fokus. Hvis den naturvidenskabelige faggruppe skal fremstå som en faggruppe der arbejder med tværgående problemstillinger, er det helt centralt at lærerne fremover gennemfører forløb der i praksis tydeliggør styrken ved at kombinere de tre fag i en samlet faggruppe. Lærerne bør derfor fortsætte det gode fælles arbejde med at udvikle en fælles årsplan, herunder arbejde videre med udvælgelsen af egnede emner eller problemstillinger og fortsat være omhyggelig med den fælles planlægning af detaljer. Lærerne kan derudover med fordel eksplicitere hvornår og på hvilke måder fagene spiller sammen, dvs. helt konkret og på metaniveau skitsere fagenes grænseflader mv. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Randers HF & VUC som led i deres gode arbejde med at udvikle en fælles årsplan i endnu højere grad fokuserer på at etablere et frugtbart fagligt samspil mellem de tre fag. 2.3 Løbende evaluering Randers HF & VUC imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering i forbindelse med den naturvidenskabelige faggruppe. Mens kurset gennemførte løbende evaluering af kursisternes standpunkt, var løbende undervisningsevaluering så godt som fraværende på kurset. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau Ifølge selvevalueringsrapporten får kursisterne i løbet af året mundtlige tilbagemeldinger på afleveringer, oplæg og deltagelse i timerne i den naturvidenskabelige faggruppe. Kursisterne modtog karakterer for deres rapporter. Lærerne vurderede kursisterne på baggrund af fastlagte faglige mål som kursisterne skulle opfylde i de givne projekter. Lærerne tog udgangspunkt i blandt andet projektrapporterne og test. Der blev holdt to tutorsamtaler i løbet af skoleåret der tog udgangspunkt i et formaliseret spørgeark som kursisten skulle udfylde forud for samtalen. I forlængelse af samtalerne skrev kursisterne i studiebogen. På mødet gav de fleste kursister udtryk for at tutorsamtalerne og studiebogen er gode redskaber i forhold til at kunne se egen faglig udvikling. Enkelte kursister vurderede dog at studiebogen ikke blev brugt i særlig høj grad, og at nogle lærere ikke tager arbejdet med bogen særligt seriøst. Evaluering af undervisningen Det ene fællesfaglige projekt blev evalueret ved hjælp af et anonymt spørgeskema som alle kursisterne skulle udfylde. Det fremgår af selvevalueringsrapporten. Spørgeskemaet fokuserede dels på styrker og svagheder ved forløbet, dels på kursisternes arbejdsbyrde, arbejdsindsats og udbytte. De to andre fællesfaglige projekter blev evalueret mundtligt i klassen. Her fokuserede samtalerne på hvilke problemer der var opstået i forbindelse med projekterne. Af dokumentationsmaterialet fremgår det dog ikke i hvilken udstrækning de særfaglige kursusperioder blev evalueret. Under besøget gav kursisterne udtryk for at undervisningen fx i et mindre forløb eller hele skoleåret kun sjældent bliver evalueret. I de tilfælde hvor undervisningen bliver evalueret, oplever kursisterne meget forskellige praksisser hos lærerne. Nogle kursister havde oplevet at de undervisningstimer der var afsat til evaluering af kulturen i klasseværelset, i stedet blev brugt til almindelig undervisning. Disse kursister manglede formaliserede muligheder for at tale med lærerne om den daglige undervisning. Det er godt at faggruppen har evalueret de fællesfaglige forløb sammen, og at lærerne drøfter resultaterne i fællesskab. Det er værdifuldt fordi lærerne også er fælles om den overordnede Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 planlægning af undervisningen. Det er igen et udtryk for at lærerne og ledelsen på Randers HF & VUC betragter den naturvidenskabelige faggruppe som et fælles ærinde. Spørgeskemaet der blev brugt til det første projekt, dækker evalueringen af undervisningen bredt, men kan med fordel også beskæftige sig mere eksplicit med fx lærerens evne til at formidle vanskeligt stof, strukturere timerne og relatere sin særfaglige undervisning til de to andre fag. Det kræver dog at ledelsen og lærerne er særligt opmærksomme på at skabe et trygt og konstruktivt kollegialt klima hvor lærerne indbyrdes og sammen med kursisterne kan diskutere, evaluere og inspirere hinanden til at udvikle kvaliteten af undervisningen. Et af de næste væsentlige skridt som lærere og ledelse må tage, er at udvikle procedurer for hvordan de resterende dele af faggruppens undervisning og eventuelt også det samlede skoleår bliver evalueret. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen og lærerne på Randers HF & VUC udvikler en procedure der sørger for at alle dele af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe bliver evalueret. 2.4 Den afsluttende prøve Randers HF & VUC imødekommer i rimelig grad kriterierne for den afsluttende prøve. Samtlige lærere i faggruppen var med til at udforme eksamensspørgsmålene som alle relaterede til et af de fællesfaglige emner eller projekter i det omfang det var muligt. Der var stillet apparatur til rådighed som eksaminanden kunne inddrage. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at de som led i udviklingsprojektet forud for reformen havde eksperimenteret med at udforme eksamensspørgsmål, og at de havde drøftet dem med to af fagkonsulenterne. Eksamensspørgsmålene til den første eksamen udarbejdede lærerne i samarbejde. Lærerne delte sig ind i arbejdsgrupper bestående af tre lærere, en lærer fra hvert fag. Hver arbejdsgruppe skulle lave fem forslag til eksamensspørgsmål som blev drøftet på et fællesmøde. Der indgik spørgsmål inden for hvert fag i de fleste eksamensopgaver, men der var dog også enkelte tofaglige spørgsmål. I løbet af foråret blev der holdt en prøveeksamen i klasserne. Ifølge lærerne tog selve eksamenen udgangspunkt i et oplæg som kursisten holdt, og som lærerne spurgte ind til. Under besøget gav nogle kursister dog udtryk for at de oplevede at eksamenen var struktureret særfagligt. De mente der var afsat ca. syv minutter til hvert fag. Der var stillet apparatur til rådighed så kursisterne havde mulighed for at inddrage det i eksaminationerne. Dokumentationsmaterialet giver ikke mulighed for i detaljer at vurdere i hvilken udstrækning eksamensspørgsmålene var udformet så de gav lærerne mulighed for at afdække om kursisterne havde opfyldt de faglige mål. Den stramme tidsplan for eksaminationerne bevirkede desuden at kursisterne havde svært ved at hæve sig op over det redegørende taksonomiske niveau og nå at beskæftige sig med det eksperimentelle arbejde. Samtlige aktører på Randers HF & VUC kritiserer eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 2.5 Lokale rammer Randers HF & VUC imødekommer i rimelig grad kriterierne for lokale rammer. Ledelsen og lærerne har i fællesskab sikret et konstruktivt faggruppesamarbejde. Faggruppens lærere har tydeliggjort ønsker og behov over for ledelsen der omvendt har prioriteret faggruppen og dens arbejde. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering Af både selvevalueringsrapporten og besøget fremgik det at lærerne var meget tilfredse med det reformforberedende arbejde i form af udviklingsprojektet hvor de fik et godt kendskab til faggruppens arbejde inden de selv skulle realisere det. Det fremgår desuden at lærerne var tilfredse med det fleksible skema som det lykkedes kurset at udarbejde. Lærerne ytrer imidlertid ønske om at kurset fremover også skemalægger et faggruppemøde fordi det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at finde et tidspunkt hvor alle lærere kan mødes. Som tidligere nævnt spillede ledelsen på Randers HF & VUC en væsentlig rolle i forbindelse med iværksættelsen af den naturvidenskabelige fagpakke. Ledelsen tog initiativ til udviklingsarbejdet og til at lærerne skulle samarbejde om en fælles årsplan. Undervejs i skoleåret deltog afdelingslederen for hf i forskellige faggruppemøder og har på den måde haft en tæt kontakt med faggruppens lærere. Ledelsen var opmærksom på hvordan vilkårene for lærerne bedst muligt kunne tilrettelægges så lærerne kunne udmønte den komplekse læreplan i praksis. Ledelsen afsatte tid til udvikling forud for reformen så lærerne kunne sætte sig ind i lovgrundlaget og samles som faggruppe. Ud over det interne udviklingsprojekt deltog lærerne også i en ekstern kursusrække i amtsligt regi. Forholdet mellem ledelsen og lærerne i faggruppen er præget af gensidig respekt og konstruktiv faglig og pædagogisk dialog. Lærerne er gode til at formidle deres ønsker og behov, og ledelsen er lydhør, men samtidig på forkant med mulige udfordringer. Forhåbentlig vil ledelsen og lærerne fortsat bidrage til det nyttige samarbejde. Kurset bør bestræbe sig på at imødekomme lærernes ønske om et skemalagt faggruppemøde. Evalueringsgruppen anbefaler - at Randers HF & VUC prioriterer at det rent strukturmæssigt kan lade sig gøre at skemalægge et faggruppemøde. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Randers HF & VUC udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurset er midt i en implementeringsproces. Det betyder at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end som endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Randers HF & VUC imødekommer i rimelig grad kriterierne for det skriftlige grundlag. Kurset har udarbejdet et udkast til et skriftligt grundlag med grundige beskrivelser af blandt andet selvevaluering af nøgleområder, herunder ansvarsfordeling, tidscyklus, metoder mv. Skriftligt grundlag Randers HF & VUC har ifølge selvevalueringsrapporten udarbejdet udkast til et skriftligt grundlag som består af to dokumenter. Det ene dokument indeholder en indledning med overordnede betragtninger om hvad kvalitetssystemet skal bruges til, og hvilke karakteristika miljøet omkring kvalitetsarbejdet skal have. Endvidere skitserer det procedurer for kvalitetsarbejdet på et overordnet plan. Det andet dokument er et skema der konkretiserer de overordnede procedurer i forhold til ansvar, tidsforbrug, deltagere, metoder, deadlines mv. Skemaet henviser konsekvent til kvalitetsbekendtgørelsen. Udkastet beskæftiger sig både med procedurer for valg af nøgleområder og gennemførelse af selvevalueringer af nøgleområderne og med de obligatoriske områder i form af formativ og summativ undervisningsevaluering. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at ledelsen har til hensigt at ajourføre det skriftlige grundlag løbende, men nærmere procedurer herfor fremgår dog ikke af de to dokumenter i grundlaget. Værdigrundlag og kvalitetsarbejde I udkastet til det skriftlige grundlag kobles kursets kvalitetsarbejde eksplicit til kursets værdigrundlag idet udgangspunktet for kvalitetssikringen og resultatvurderingen er værdigrundlaget. Kvalitetsarbejdet skal bidrage til at synliggøre og videreudvikle kursets centrale mål i værdigrundlaget. Ledelsen på Randers HF & VUC har taget det første væsentlige skridt i retning af at etablere et skriftligt fælles udgangspunkt for kvalitetsarbejdet. Udkastet til det skriftlige grundlag fokuserer på processer frem for konkrete evalueringsaktiviteter, er omfattende og giver et godt overblik over blandt andet kursets intentioner. I princippet sikrer det mangestrengede system en høj grad af systematik hvis det til fulde udmøntes i praksis. I bestræbelserne på at videreudvikle kvalitetssystemet kan ledelsen fx overveje at udarbejde en begrebsafklaring af fagudtryk som kan være nye og fremmede for lærere, kursister og andre inte- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 ressenter. Begrebsafklaringen kunne indeholde kursets definitioner af kvalitet, selvevaluering over for belysning af et felt mv. Det kan muligvis give lærere og andre interessenter en bedre forståelse af kvalitetsarbejdets elementer. Evalueringsgruppen anbefaler - at Randers HF & VUC fortsat med ledelsen i spidsen fortsætter det gode arbejde med at udarbejde et skriftligt grundlag der beskriver procedurer for kvalitetsarbejdet. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Randers HF & VUC imødekommer i høj grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Ledelsen har været den primære drivkraft i udviklingen af det skriftlige grundlag, men har gjort en stor indsats for at inddrage samtlige medarbejdere og kursister. Det skriftlige grundlag er udarbejdet på baggrund af kursets erfaringer med konkret kvalitetsarbejde og systematik. Processerne På mødet med ledelsen kom det frem at rektor gjorde rede for kvalitetsbekendtgørelsen på et møde i pædagogisk råd umiddelbart efter at reformen trådte i kraft. Til lejligheden var der udarbejdet en oversigt med to spalter. I den venstre spalte fremgik teksten i kvalitetsbekendtgørelsen, og i den højre ledelsens udlægning af teksten og overvejelser om hvilken praksis Randers HF & VUC hidtil havde haft på det givne område, og hvordan kurset kunne gribe den an fremover. Ledelsen har ifølge selvevalueringsrapporten været i gang med en større strategiudviklingsproces hvor lærerne og bestyrelsen var inddraget. Blandt andet blev der holdt pædagogiske dage om strategien. Strategiarbejdet skulle lede direkte over i kvalitetsarbejdet, herunder udformningen af kvalitetsmål. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at ledelsen tager det fulde ansvar for implementeringen af et kvalitetssystem, og at den har udarbejdet det skriftlige grundlag. Grundlaget blev præsenteret for og drøftet med medlemmerne af medarbejderudvalget og på kursets afdelingsmøder. På møderne gennemgik deltagerne hvordan konkrete evalueringer er blevet udført hidtil, kvalitetscirklen mv. Under besøget gav ledelsen udtryk for at forudsætningen for at kvalitetssystemet bliver realiseret, er at lærerne tager det til sig, og at den eneste måde de kan gøre det på, er ved løbende at blive inddraget i udviklingen af blandt andet procedurer. Derfor har ledelsen mange overvejelser om hvordan systemet forankres bedst muligt blandt aktørerne på kurset, og har intentioner om at opretholde en høj grad af involvering af dem. 3.3 Kvalitetsmål Randers HF & VUC imødekommer i mindre grad kriterierne for kvalitetsmål. Kurset er i gang med at operationalisere de overordnede strategiske mål, men har hverken udarbejdet kvalitetsmål for de konkrete selvevalueringer af nøgleområder eller for belysninger af obligatoriske områder endnu. Kvalitetsmål Randers HF & VUC havde på tidspunktet for evalueringen hverken formuleret kvalitetsmål for nøgleområder eller for obligatoriske områder endnu. Ledelsen skriver i selvevalueringsrapporten at ledelsen og relevante fora har arbejdet på at operationalisere strategien gennem det seneste skoleår. På lang sigt skal dette arbejde føre frem til udarbejdelsen af egentlige kvalitetsmål for de enkelte nøgleområder og obligatoriske områder. Ledelsen har generelt en fornuftig tilgang til etableringen af en konstruktiv evalueringskultur og kvalitetsarbejdet. Et af de næste og meget vigtige led i udviklingsprocessen er derfor arbejdet med at formulere helt konkrete kvalitetsmål for hvad kurset ønsker at opnå med de givne aktivi- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 teter der skal evalueres eller belyses. Kvalitetsmålene skal være så klare at lærere og ledelse efterfølgende kan vurdere i hvilken udstrækning den givne aktivitet har den ønskede kvalitet dvs. om kurset handler i overensstemmelse med værdigrundlaget og de overordnede strategiske mål. Formuleringen af kvalitetsmål giver en klar bevidsthed omkring målene for både det konkrete evalueringsarbejde og kursets videre arbejde med at udvikle undervisningen. Evalueringsgruppen anbefaler - at Randers HF & VUC konsekvent udarbejder konkrete kvalitetsmål forud for selvevaluering af et nøgleområde eller dokumentationsindsamling i relation til de obligatoriske områder. 3.4 Evalueringsområder Randers HF & VUC imødekommer i rimelig grad kriterierne for evalueringsområder. Kurset gennemfører selvevaluering af udvalgte nøgleområder og belyser forskellige dele af de obligatoriske områder. Nøgleområder Kurset har udpeget to nøgleområder som den skal i gang med at selvevaluere: en arbejdsklimaundersøgelse (AKU) og en arbejdspladsvurdering (APV). Derudover betragtes denne rapports evaluering af den naturfaglige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf også som et nøgleområde. Det fremgår af selvevalueringsrapporten. Det fremgår også at kurset har en fastlagt procedure for at udpege nøgleområder som også kan ses i udkastet til det skriftlige grundlag. Proceduren sikrer at en bred vifte af aktører har mulighed for at indstille emner der kan være genstand for en selvevaluering. Af selvevalueringsrapporten fremgår det også at der hele tiden i evalueringsprocesserne skal være en kvalitetsmæssig og økonomisk cost-benefit-betragtning så kurset opnår størst muligt udbytte i forhold til indsatsen. Udkastet til et skriftligt grundlag berører dette i langt mindre grad og omtaler kun kort ressourcebevidsthed i forbindelse med evalueringsarbejdet. Randers HF & VUC har siden 2005 været i gang med at selvevaluere tre nøgleområder, og det har allerede ført til en revision af forskellige regler, aktiviteter mv. Obligatoriske områder Ledelsen vurderer i selvevalueringsrapporten at det der i denne evaluering betegnes som belysningen af obligatoriske områder, svarer til de opgaver som klasse- og faggruppeteam allerede udfører i form af løbende dialog med klasserne om undervisningen, løbende evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau mv. Resultaterne af klasse- og faggruppeteamenes arbejde formidles videre til afdelingslederen for hf som to gange årligt deltager i teammøderne. Af selvevalueringsrapporten fremgår det desuden at der foretages fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelser blandt kursisterne, men hvem der konkret udfører dem, og hvad de omhandler, fremgår dog ikke. Med henblik på lærernes faglige og pædagogiske ajourføring holdes der en gang om året medarbejderudviklingssamtaler med lærerne hvor en afpasning mellem lærernes og kursets ønsker og behov finder sted, og hvor det også er muligt for parterne at tage udgangspunkt i undervisningsevalueringerne. Randers HF & VUC arbejder med både nøgleområder og obligatoriske områder. Begge områder indgår i kvalitetsarbejdet og bidrager til at udvikle kurset. Kurset mangler dog at formulere de forskellige procedurer for arbejdet i det skriftlige grundlag, men har overordnet set et solidt udgangspunkt for det videre arbejde. 3.5 Andre evalueringer Randers HF & VUC imødekommer i mindre grad kriterierne for andre evalueringer. Der gennemføres om end usystematisk undervisningsevaluering. Kurset har udarbejdet procedurer for systematisk at inddrage resultater af løbende evaluering af undervisningen i kvalitetsarbejdet, men følger dem endnu ikke. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

16 Undervisningsevaluering I selvevalueringsrapporten skriver ledelsen at kurset gennemfører undervisningsevaluering, men under besøget gav kursisterne udtryk for at de kun meget sjældent oplever at undervisningen bliver evalueret. Også lærerne gav under besøget udtryk for at de kun gennemfører undervisningsevaluering sporadisk, og at lærerne i kraft af metodefriheden har forskellige praksisser på det felt. Lærerne gav endvidere udtryk for meget forskellige opfattelser af om undervisningsevaluering reelt forbedrer undervisningen. Som det fremgår ovenfor, kan resultater af undervisningsevalueringerne indgå i de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Kurset bør sikre at det har procedurer for gennemførelse af undervisningsevalueringer. Procedurerne skal fx også omfatte en beskrivelse af hvad afdelingslederen for hf specifikt skal samle op på på de teammøder som afdelingslederen deltager i og hvordan resultaterne indgår i det samlede kvalitetsarbejde og dermed bliver genstand for kursets fælles diskussion om udvikling af den undervisningsmæssige praksis. Det betyder at resultaterne blandt andet kan indgå som led i pædagogisk udvikling, afklaring af behov for efteruddannelse, skemaplanlægning mv. Evalueringsgruppen anbefaler - at Randers HF & VUC etablerer procedurer for systematisk undervisningsevaluering og inddrager resultaterne af undervisningsevaluering i kursets samlede kvalitetssystem. 3.6 Opfølgning Randers HF & VUC imødekommer i mindre grad kriterierne for opfølgning. Der findes procedurer for opfølgning på selvevaluering af nøgleområder og de obligatoriske områder. Opfølgning og kvalitetsmål Der er fastlagt procedurer for opfølgning på nøgleområder og de obligatoriske områder. Hvis opfølgning skal styres af mere end sund fornuft og forskellige aktørers præferencer, skal den tage udgangspunkt i kvalitetsmålene hvilket kurset også allerede er bevidst om. Det giver nemlig kurset mulighed for at vurdere i hvilken udstrækning praksis lever op til kvalitetsmålene og kursets værdigrundlag og strategiske mål. Hvis kurset erfarer at kvalitetsmålene enten ikke er tilstrækkelig konkrete at arbejde med eller ikke beskriver det ønskede mål præcist nok, skal der også følges op på kvalitetsmålene. Opfølgningsevaluering Ideelt set bør en evaluering efter et passende tidsrum følges op af en vurdering af om de forskellige tiltag og ændringer der blev iværksat i forlængelse af opfølgningsplanen har haft den ønskede effekt. Denne vurdering bør ideelt set tage afsæt i de kvalitetsmål der blev udarbejdet forud for evalueringen. At vurdere effekten af de ændringer som et kursus har lavet i praksis, er imidlertid en aktivitet der ligger et stykke ude i fremtiden, og som Randers HF & VUC ikke behøver at koncentrere sig om på nuværende tidspunkt. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16