At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

Transkript

1 At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr af september 1987

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 Ultralyd defineres som lyd, hvis frekvens ligger over Hz, hvilket ligger over det hørbare område. Ultralyd kan transmitteres i faste stoffer, væsker og luftarter. infralyd hørbare område ultralyd 20 Hz Hz frekvens Ultralyd bruges bl.a. til: Rensning af emner i et væskebad Svejsning af plast og metal Medicinsk brug Alarmapparater Måleapparater i industrien. Almindelig, hørbar støj forekommer ofte sammen med ultralyd. 1. Følger af ultralydpåvirkning Vedvarende udsættelse for meget høje ultralydniveauer i luft kan give høreskader. Risiko opstår især ved udsættelse for lyd med frekvenser i grænseområdet mellem den hørbare lyd/støj og ultralyden, dvs. frekvensområdet Hz. Kraftig ultralyd i luft og hørbar lyd/støj, som skyldes ultralyden, kan give gener som trykken eller susen for ørerne, træthed, hovedpine, kvalme m.m., men skader normalt ikke det menneskelige væv. Ved legemlig kontakt med en fast genstand, der svinger med ultralydfrekvensen, eller med væske med ultralyd, vil ultralyden uhindret passere over i det menneskelige væv. Høje ultralydniveauer i vævet kan give skader på cellerne selv når en genstand eller væske kun kortvarigt berøres.

4 4 2. Foranstaltninger Ultralyd i luft Ultralyd og støj fra apparater skal imødegås så effektivt som muligt, fx ved opstilling på dæmpende underlag, afskærmning eller indbygning i støjkabinetter. Ultralyd er let at dæmpe. Selv små og tynde plader (fx af acrylplast) vil ofte kunne skærme mod direkte ultralydpåvirkning. Reflektioner fra vægge, gulve eller maskindele kan dæmpes, ved at der opsættes et tyndt lag absorberende materiale (fx mineraluld) på de reflekterende flader. Hvor det ikke er muligt at nedbringe ultralyd og støj til et acceptabelt niveau (se afsnit 4), skal der benyttes høreværn. Tyverialarmer mv., hvor ultralyd anvendes, bør kun være i funktion uden for arbejdstiden. Ultralyd i faste stoffer De ultralydbærende dele i et ultralydapparatur skal være afskærmede, så utilsigtet berøring undgås. Dele i ultralydapparatur, som operatøren berører under drift, skal være isoleret fra de ultralydbærende dele. Isolering opnås bedst ved at adskille de ultralydbærende dele i apparat og emne fra dele, som personer berører. Ultralyd i væsker Væskebade med ultralyd skal sikres, så utilsigtet berøring under drift undgås. Ultralydbade bør forsynes med et låg, som forhindrer legemlig kontakt med badet, mens det er i funktion. Låget giver samtidig en væsentlig dæmpning af ultralyd i luft og hørbar støj.

5 5 3. Måling af ultralyd Ultralyd i luft måles normalt på samme måde som støj. Måleudstyret skal mindst kunne måle frekvenser indtil Hz. Ultralydstyrken måles uden vægtningskurve og angives i db og frekvens i antal svingninger pr. sekund (Hz). 4. Vejledende ultralydgrænser Ved en 8 timers daglig eksponering for ultralyd i luft bør følgende lydtrykniveauer ikke overskrides: Center-frekvens 1/3 oktavbånd, Hz Lydtrykniveau, db og højere centerfrekvenser 110

6 6

7 7

8 Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon Telefax e-post at@at.dk Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Scanprint A/S