Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)

Transkript

1 Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber (Furesø Kommunes skolepolitik) Alle elever på Stavnsholtskolen bruger deres faglighed til at tænke kreativt, innovativt og på tværs af faggrænser. Eleverne håndterer og respekterer forskellighed og ser den som en ressource.undervisningen bygger på differentierede arbejdsformer som tager afsæt i - og udvikler elevernes kompetencer (Stavnsholtskolens vision for undervisningen) Som principper gælder det, at alle skolens parter skal føle sig værdsat. Vi har som udgangspunkt, at alle gerne vil gøre deres bedste. Dette har vi for øje, når vi skal løse problemer. Ligeledes prøver vi at vælge en positiv og konstruktiv indfaldsvinkel: Hvad går godt, og hvad kan med afsæt heri gøres bedre. at skole og forældre samarbejder om udviklingen af det enkelte barns selvtillid og selvværd, og dermed muligheden for at udvikle og indgå i sociale relationer. at der samarbejdes om det sociale liv i klasserne, således at man gennem hele skoleforløbet har fokus på trivsel i klassen og på at forældregruppen omkring den enkelte klasse har tillid til og er fortrolige med de øvrige forældre og lærerne. Med det udgangspunkt bliver så også lettere at løse de konflikter, der fra tid til anden uundgåeligt opstår mellem børnene. at skolens elever trives og har det godt med sig selv, blandt og med andre. Alle voksne og børn føler sig respekteret ved selv at respektere hinandens forskelligheder som en del af fællesskabet så vil alle føle tryghed ved at være her. at vi sætter fokus på at videregive klassers og elevers historie ved de overgange elever oplever i forbindelse med afdelings- og lærer-skift, at vi holder fast i og styrker traditioner på klasse-, årgangs-, afdelingsog skoleniveau at vi omgås hinanden på ordentlig vis og undgår hårdt og stødende sprogbrug, når vi taler med hinanden. at skolens indre fysiske rammer fremstår i videst muligt omfang velholdt samtidig med, at det giver mulighed for at understøtte et differentieret læringsmiljø for skolens elever Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 1

2 På denne baggrund arbejder vi konkret på Stavnsholtskolen forebyggende på følgende områder: Trivselsundersøgelse Stavnsholtskolen gennemfører en trivselsundersøgelse hvert tredje år, der følges op af en handleplan og årlige statusmøder. Forventningsafstemning Allerede i forbindelse med skolens modtagelse af nye børn og deres forældre sættes fokus på trivslen, herunder en gensidig forventningsafklaring. Det er skolens ledelse og børnehaveklassepersonalet, der i mødet med forældrene formidler skolens forventninger, som grundlag for at starte et godt og tillidsfuldt samarbejde op omkring trivsel. Fokus på overgange I forbindelse med overgangen fra én afdeling til en anden har modtagende lærer timer i klassen, således at der kan skabes en tidlig kontakt til elev- og eventuelt kontaktforældre eller forældrgreuppen. Dette understøttes af, at der på 4. og 7. klassetrin er indført en ekstra skole-hjemsamtale. Som udgangspunkt anvendes Kuffertmodellen ( bilag 1) i overgangen fra afdeling til afdeling, og ved hvert afdelingsskift finder der en klassekonference sted. Trivsel - elevpauser Legevagtordning, der giver mulighed for tryghed i frikvartererne, som for nogle børn kan forekomme uoverskuelige. Den gode klasse På alle klassetrin udarbejdes klasseregler/klasseaftaler i et samarbejde mellem børn og voksne i alle klasser. Herunder drøftes, hvad der forstås ved en god klasse eller hvad det vil sige at være en god kammerat. I de mindre klasser koordinerer klasselærer med klassens øvrige lærere, hvem der tager sig af anvendelse af Materialet AKT hvordan? 0-1.årgang. Det er tilrettelagt som et ugekursus, der lægges ind to gange om året. Forløbet gentages på tredje årgang, hvor ugekursus AKT- hvordan? målrettet denne årgang forefindes. Materialet Selvportræt (klassesæt) er velegnet til mellemtrinnet og udskolingen til at sætte fokus på arbejdet med sociale kompetencer og selvfremstilling. På 7. klassetrin er der særlig fokus på elevers forhold til alkohol og rusmidler i relation til deres generelle trivsel og mulighed for at udvikle sundt og udviklende læringsliv. Forældrene inddrages i dette arbejde ved årgangmøde i samarbejde med SSP Evalueringsdage Fokus på klassens trivsel ved evalueringsdagene (elevsamtaler). Her drøftes det, hvorledes det enkelte barn trives i klassen, der arbejdes med hele klassen på baggrund af de tilbagemeldinger de enkelte børn i klassen fremkommer med, i det omfang der er behov for det. Social årsplan Lærerteamet omkring elevgruppen opstiller i samarbejde med eleverne sociale mål for skoleåret, herunder særlige indsatsområder. De sociale mål for elevgruppen drøftes løbende og justeres evt. i løbet af skoleåret. Det gælder både for klasser og Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 2

3 årgange. Arbejdet beskrives kort i klassens årsplan og skal afspejle årgangsteamets fokus på trivsel. Forældremøder På forældremøder skal Det sociale liv i klassen være fast punkt i en eller anden form. Emnet kan tages op på forskellig vis på forældremøderne, men det er vigtigt, at forældrene inddrages i emnet og får mulighed for at diskutere det i fællesskab. Hjælp en fælles forpligtelse Alle voksne er forpligtet til at reagere, hvis de på deres vej i skolen møder elever, der har behov for hjælp Ordensregler Skolens ordensregler har såvel en forbyggende, men også adfærdsregulerende funktion i de tilfælde, hvor den almindelige gode tone i det daglige samvær ikke respekteres Hvis det forebyggende ikke er tilstrækkeligt I de tilfælde, hvor det det forbyggende arbejde ikke slår til i forhold til den enkeltes trivselanvender nedenstående handlingsplan: Forældre skal kontakte klasselæreren, hvis deres barn ikke trives i klassen. Lærerne tager en grundig samtale med de implicerede parter med henblik på at få klarhed over situationen. Lærerne får indgået aftaler på klasseplan om, hvordan man kan arbejde på at komme problemerne til livs. Hvis en klasse/elev ikke trives drøftes dette på førstkommende møde i lærerteamet/årgangsteamet. På baggrund af denne drøftelse inddrages afdelingsleder og det drøftes hvorledes problemet kan løses. Konsultativt Forum eller AKT kan inddrages. Inddrag forældrene til de implicerede børn med det formål at sætte fokus på, hvor forældrene kan understøtte de planlagte tiltag. I enkelte tilfælde kan det drøftes med barnets forældre/kontaktforældre, hvorledes de øvrige forældre skal informeres. Materialet Trin for trin forefindes på skolen. Materialet henvender sig til indskolingen og kan i samarbejde med AKT benyttes i træning af emotionelle og sociale kompetencer i et forløb, der spredes ud over et skoleår. Hvis ikke de planlagte tiltag virker, kan AKT-lærere bidrage med trivselssamtaler/ træning i sociale kompetencer i klassen i en kortere eller længere periode. Der kan arbejdes med klassetrivselssamtaler i klassen herunder konfliktløsning eller med en mindre gruppe i klassen. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 3

4 Bilag 1: Kuffertmodellen I forbindelse med at klasserne skifter afdeling får modtagende lærer stillet ti lektioner til rådighed. Ud over besøg i klassen afholdes klassekonference, som modtagende afdelingsleder indkalder til og deltager i sammen med afgivende klasselærer og modtagende klasselærer. Klassen arbejder i forbindelse med overgange med Kuffertmodellen (eller evt. efter aftale med ledelsen, anden tilsvarende model), der indebærer, at modtagende klasselærer sammen med afgivende klasselærer og elevgruppen sætter fokus på klassens trivsel, klassekultur og ikke mindst de positive historier, som klassen bærer med sig. Overgange Deltagende Mødeindkalder Vigtige datoer lærere 3./4. kl. 3./4. klasselærere Modtagende Afd. Primo april Leder 6./7. kl. 6./7. klasselærere Modtagende Afd. Primo april Leder 9.kl./ungdomsudd. 9. kl. lærerteam UU-Sjælsø Ultimo jan Kufferter som pædagogisk redskab anvendes til konkret at sætte fokus på overgange mellem to afdelinger og består i al sin enkelthed af to kufferter i forskellig størrelse, som bliver udleveret til modtagende klasselærer af AKT primo april. Arbejdet omkring indholdet i kufferten foregår i et samarbejde mellem afgivende og modtagende lærer og ikke mindst klassens elever. Baggrunden for at arbejde med kufferten som pædagogisk redskab er ønsket om at: opsamle minder/historier/traditioner om klassen overføre betydninger, viden og erfaringer mellem afdelinger/lærere Der er fokus på se på hvilken type bagage klassen bringer med sig, så det ikke går tabt i overgangen fra afdeling til afdeling. Indholdet i kufferten er et produkt af en dialog og et samarbejde mellem klassen og den afgivende/modtagende lærer, der har ti lektioner til at lære klassen og dens historie at kende. Kuffertmodellen som pædagogisk redskab skal bruges til at holde fokus på den gode historie, give modtagende lærer et indblik i den klassekultur og de traditioner, klassen bringer med sig og endelig give eleverne en mulighed for at præsentere sig selv og klassen for deres nye lærere på klassetrinnet. Den store kuffert skal illustrere Den gode historie, som kan være oplevelser i forbindelse med projekter, hytteture, fællesfødselsdage, favoritlege, ture med klassens lærere, ja, alt det, der binder en klasse sammen på kryds og tværs, og som er værd at huske tilbage på. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 4

5 De historier vi ikke vil have med i næste klasse bliver der plads til i den lille kuffert. Ligeledes kan der blive plads til det, som jeg gerne vil have, der skal være mere af. På denne måde bliver der taget afsked med noget, og noget nyt bliver budt velkomment. AKT kan være inddraget i tilrettelæggelsen af arbejde med indholdet i kufferten, men det er tanken at det er i samarbejdet mellem afgivende og modtagende lærer og klassen at indholdet i kufferten skal skabes. Overgangen mellem udskoling og ungdomsuddannelserne udmønter sig i en udskolingskonference med deltagelse af UU-vejleder, afdelingsleder og klasselærer med henblik på at give de bedste anbefalinger vedr. det videre forløb. Uddannelsespraktikken i ottende og erhvervspraktikken i niende bibeholdes. For at sikre trivsel for de store elever, er kontakten til erhvervsskolerne, gymnasier etc. essentiel for afgangsklasserne, bl.a. for i direkte kontakt at formidle de krav, der stilles i disse uddannelser. Kontakten kan være i form af lærere fra uddannelsesinstitutionerne eller elever, der kan fortælle om, hvilke krav, der stilles på de pågældende ungdomsuddannelser. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 5

6 Bilag 2: Samtaleskema til klassekonference/overleveringsmøde fra afdeling til afdeling Klassens sociale liv og særlige forhold omkring enkelte elever! Hvilke arbejdsformer har været anvendt? Har der været AKT på klassen/enkelte elever? Er der elever der har modtaget specialundervisning? Er der elever der har modtaget undervisning i Dansk som andetsprog? Ekskursioner og lejrskoler, hvor og hvornår? Særlige problemstillinger omkring enkelte elever? Elevplan kopieres og lægges til modtagende lærer før mødet Undervisningen Hvilke materialer har der været anvendt i fagene? (Årsplan kopieres og lægges til modtagende lærer før mødet). Færdselslære Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Hvordan har IT været anvendt i undervisningen og er der blevet undervist i webetik? Forældresamarbejdet Forældresamarbejdet, hvordan har det været håndteret? Er der særlige forhold der skal tages hensyn til? Hvordan er kommunikationen med hjemmene foregået, via ForældreIntra, telefon, mail eller sms? Særlige problemstillinger omkring enkelte familier? Særlige forhold omkring elevplanerne. Beskrivelse i stikord! Beskrivelse i stikord! Beskrivelse i stikord! (Evt. til mundtlig overlevering) Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 6

7 Bilag 3: Legevagter For nogle børn er overgangen fra undervisningens klare rammer og forventninger til den frie leg i frikvartererne ikke altid er en god oplevelse. For de mindste elever er det en udfordring at skulle gøre sig klar til, organisere og gennemføre en leg på de minutter et frikvarter varer. Nogle få elever kommer derfor let til at bruge frikvartererne til drillelege, der kan ende i konflikter, som også kan komme til at fylde i undervisningstiden. Andre elever vælger at holde sig for sig selv eller har opgivet at komme med i legene. De kommer derfor let til at få en passiv og isoleret position i klassen. I skolen er eleverne inddelt i årgange, der har meget lidt med hinanden at gøre. Skolen vil derfor også gerne give eleverne mulighed for at opleve: At de små ikke kun er irriterende eller de store er farlige Men at det er ok at være venner på trods af aldersforskelle At de store elever får mulighed for at påtage sig et ansvar, føler sig værdsat og vokser med det. Hvad er en legevagt? En legevagt er en elev fra klassetrin, der frivilligt har påtages sig at bruge et eller flere frikvarterer til at lege med eller sætte lege i gang for elever fra indskolingen. Legevagterne får inden de starter et kursus, der skal give dem redskaber til at finde på lege, sætte lege i gang, organisere lege og løse småkonflikter, der måtte opstå i forbindelse med legene. Legevagterne er synlige, idet de bærer en neonfarvet vest. Legevagterne har i indskolingsmiljøet 2 bokse med legeredskaber. De har deres egen opslagstavle, hvor der er billeder af alle legevagterne og hvor de også har deres ugeplan hængende. Legevagterne indgår i skolens AKT-arbejde og en lærer følger deres arbejde og står til rådighed med råd og vejledning. Sidegevinster Legevagterne har nu eksisteret i godt 3 år. Der er mange af eleverne fra indskolingen, der benytter sig af tilbuddet og mange elever, der melder sig som legevagter. På den baggrund må man sige, at ordningen er en succes. Legevagtsordningen har herudover givet en række sidegevinster: Legevagterne bliver rollemodeller for de mindre elever. De små elever glæder sig til de bliver så store, at de kan blive legevagter. Legevagterne bliver normsættere ved ikke kun at blande sig i de konflikter, der opstår i forbindelse med de lege de indgår i, men også konflikter, der opstår rundt om dem. At være legevagt give elever, der i faglige sammenhænge ikke formår at hævde sig, mulighed for at vise og opnå respekt på baggrund af deres menneskelige værdier. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 7

8 At være legevagt medfører at nogle elever, der måske ellers ikke får rørt sig så meget får lidt mere motion. Personalepleje Selvom det er skolens oplevelse, at det at være legevagt for mange af eleverne er en belønning i sig selv, vil vi gerne vise vores anerkendelse af deres store arbejde og den betydning vi tillægger indsatsen for miljøet på skolen. De elever, der har passet deres vagter gennem hele året, inviteres derfor i juni måned på en fælles tur i Tivoli. Skolen betaler indgang og turpas. Derudover kan der, som del af personaleplejen, indlægges flere fællesarrangementer for legevagterne undervejs i skoleåret. Disse tilbud kan være med til at styrke sammenholdet mellem legevagterne, fastholde lysten til at indgå i legevagtsordningen gennem et helt skoleår og måske skabe et rum for udveksling af erfaringer med arbejdet. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 8

9 Bilag 4: Trivselssamtaler i klassen Vi afholder trivselssamtaler i klasser på Stavnsholtskolen efter behov. Det er klasselæreren, som via afdelingslederen ansøger AKT om trivselssamtaler. Møderne bliver afholdt efter behov. En trivselssamtale er et møde med deltagelse af AKT-lærer (Adfærd, Kontakt og Trivsel), to af klassens faste lærere, forældrerepræsentanter, repræsentanter for fritidshjem/klub og ikke mindst klassens børn. Sammen med børnene vil AKT-læreren afdække, hvad det er for en kultur, der er i den konkrete børnegruppe, og ikke mindst få fokus på, hvilke ressourcer den konkrete børnegruppe er i besiddelse af. Trivselssamtalen set i børnehøjde har til formål at skabe en fælles historie om klassens potentialer og skabe sammenhold, sikre at hvert barn føler sig set og hørt af de andre børn og af de voksne, børnene er omgivet af i deres hverdag. Det er målet, at hvert barn oplever, at det barnet har sagt er blevet hørt og forstået og gjort til fælles viden med henblik på at styrke børnegruppen i det sociale fællesskab. Forud for trivselssamtalen mødes klassens lærere med AKT-læreren, således at rammerne omkring mødet kan planlægges. Lærernes fortælling om klassen danner udgangspunkt for de interviewspørgsmål, der vælges ud. Herefter opfordrer klassens lærere forældre til at deltage i mødet. AKT-læreren tager kontakt til fritidshjem/klub med samme forespørgsel. Metodisk foregår trivselssamtalen på følgende måde: Af praktiske hensyn deles klassen i to grupper, der interviewes på skrift af AKTlæreren. Der vil optimalt set være én lærer, én pædagog og to forældre til stede under interviewet. De forældre, der deltager vil have deres egne børn i den anden interviewgruppe. Børnene er på forhånd informeret om, at der skal tales om, hvilke resurser klassen er i besiddelse af. Ligeledes at det er det enkelte barns version af, hvordan det oplever verden, der er i fokus. Børnene sidder i en rundkreds sammen med AKT-læreren, der interviewer hvert barn på skift ud fra forskellige typer af spørgsmål, der går på de positive historier, hvert barn har at fortælle om sit liv i klassen. Det kan være ting barnet er særlig glad for, har succes med, som det føler fungerer godt, oplevelser sammen med klassen, der rækker ud over klasseværelset. Pædagog, forældre og lærer sidder uden for rundkredsen og har til opgave at tage et så ordret referat af det, hvert barn siger. Det er vigtigt at referenterne, det vi også kalder bevidnerne, deler børnegruppen mellem sig, så de har hovedansvar for at bevidne 3-4 børn hver. I anden runde, som med fordel kan lægges 14 dage efter det første interview med børnene, er det de voksne, der skal sidde i rundkredsen. Børnene vil være placeret udenom. Her er det AKT-læreren, der interviewer de voksne om, hvad det var, børnene sagde. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 9

10 Børnene lytter til de voksnes samtale. AKT-læreren kan eventuelt spørge børnene om det nu også var det, der blev sagt. De resurser den konkrete børnegruppe har skal danne udgangspunkt for det videre arbejde i retning af øget trivsel i klassen. På et forældremøde fremlægger de forældre, der har deltaget i trivselsmødet sammen med klassens lærere deres oplevelser for resten af forældregruppen. AKT kan deltage i forældremødet efter behov. Trivselspolitik - Stavnsholtskolen 10