positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

Transkript

1 Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms og afgifter. Vi betaler 25 % i moms af prisen på alle varer vi køber. Dette materiale går ud på at beregne personskatten. I Danmark har man valgt et skattesystem der er hvad man betegner som ''progressivt''. Dette betyder at man betaler en højere procentdel i skat jo mere man tjener. Det danske skattesystem er vanskeligt, og det vil I opleve når I skal beregne skat i opgaverne. Når man som lønmodtager i Danmark skal beregne sin skat, indgår der følgende dele: Indkomst Arbejdsmarkedsbidrag Ligningsmæssige fradrag Kapitalindkomst Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Personskat Rentefradrag og værdien af rentefradrag Indkomst er betegnelsen for lønindkomst, pension, arbejdsløshedsunderstøttelse m.m. Arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidraget) går til statens udgifter på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsbidraget er på 8 %, og denne del af skatten beregnes af indkomsten. Hvad man betaler her, trækkes herefter fra indkomsten, og beløbet der er tilbage, er grundlaget for beregning af den resterende skat. Nogle har betegnet denne skat for ''bruttoskat'' fordi skatten beregnes af hele indkomsten. Der indgår ingen fradrag i beregningen. Hvis man f.eks. tjener kr. i 2010, skal man betale 0,08* = kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Man skal derfor beregne den resterende skat af kr kr. = kr. Man kan også udregne det resterende skattegrundlag ved at udregne 0,92* = kr. Ligningsmæssige fradrag er en samlet betegnelse for en række fradrag. ''Fradrag'' har den virkning, at man kan reducere skattebetalingen: man kan ''fradrage'' i det beløb man beregner skatten af. De mest udbredte ligningsmæssige fradrag er: Beskæftigelsesfradrag: Dette er et fradrag for personer der har arbejde. Man skal betale arbejdsmarkedsbidrag for at være berettiget til fradraget. Fradraget udgør 4,25 % af indkomsten, dog maksimalt kr. Kontingent til fagforening og arbejdsløshedskasse. Befordringsfradrag. Underholdsbidrag (dvs. bidrag til fraskilt ægtefælle og/eller til børn der bor hos fraskilt ægtefælle). Kapitalindkomst er betegnelsen for den del af ens indtægt der stammer fra fx renteindtægter og renteudgifter. Hvis man har renteindtægter der er større end ens renteudgifter, er kapitalindkomsten

2 positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag minus ligningsmæssige fradrag minus personfradrag (se nedenfor) plus kapitalindkomst (med fortegn). Med personlig indkomst forstås indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag minus personfradrag (se nedenfor) plus kapitalindkomsten hvis den er positiv (hvis kapitalindkomsten er negativ indgår den ikke i beregningen af den personlige indkomst). Bemærk at de ligningsmæssige fradrag ikke indgår her. Personskatten er den del af den direkte skat der ikke er arbejdsmarkedsbidrag. Personfradrag: Man betaler ikke personskat af de første kr. man tjener. For børn/unge under 18 år er personfradraget Disse satser er reguleres hvert år. Bemærk at man betaler arbejdsmarkedsbidrag af hele ens indtægt - og af personfradraget. Man betaler kommune og amtsskat af skattepligtig indkomst. Hvis du er medlem af den danske folkekirke, skal du betale kirkeskat. Kirkeskatten betales af samme del af din indkomst som kommune- og amtsskatten. Du kan slå op på internettet (på for at finde procentsatserne for din kommune-, amtsog kirkeskat. For Vesthimmerlands Kommune er kommuneskatten 27,20%, sundhedsbidraget 8% og kirkeskatten 1,18%. Bundskatten er på 3,67%, og den beregnes af den personlige indkomst (se ovenfor). Bemærk at de ligningsmæssige fradrag ikke indgår her. Topskatten er på 15 %. Beregningsgrundlaget for topskatten er den personlige indkomst. De 15 % beregnes af den del af beregningsgrundlaget der ligger over kr. Bemærk at de ligningsmæssige fradrag ikke indgår her. Man må højst betale 51,5 % i samlet skat til stat og kommune (kirkeskat tæller ikke med). Dette kaldes skatteloftet. Hvis den samlede skatteprocent bliver højere, nedsættes topskatten så den samlede skatteprocent er 51,5 %. Bemærk at man altid betaler arbejdsmarkedsbidrag ud over de 51,5 %. Der er indført et bundfradrag for kapitalindkomst på for topskat-betalere. Hvis man får stillet telefon, internet og/eller computer til rådighed af sin arbejdsplads, så beskattes man af 3000 kr ekstra pr. år. Der udbetales en grøn check på 1300 til personer, der er fyldt 18 år. Der gives en supplerende grøn check på 300 til børn/unge under 18 år. Der gives højest supplerende grøn check til to børn. Den grønne check aftrappes for folk med indtægter over I dette materiale indgår ikke skat i forbindelse med ejerskab af fast ejendom (ejerlejlighed eller hus). I forbindelse med ejerskab af fast ejendom findes dels ejendomsværdiskat samt ejendomsskat. Man har ret til at trække udgifter til renter fra i nogle af de beløb man beregner skatten af. Det er det der betegnes rentefradraget. Renteudgifter er en del af kapitalindkomsten, men negativ kapitalindkomst indgår udelukkende i den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige indkomst anvendes kun som beregningsgrundlag for kommunalskat og kirkeskat. I Københavns Kommune var kommunalskat og kirkeskat i 2005 samlet 32,89 %. Dette betyder at hvis man i 2005 havde en udgift til renter på kr., så skulle man ikke betale skat af 32,89 % af kr., dvs. man sparer skat på 3289 kr. Imidlertid skal man huske at man kun får skattebesparelsen når man har udgifter til renter. Rentefradrag har stor betydning hvis man skal købe bolig. Derfor er det i sådanne tilfælde vigtigt at have styr på nuværende rentefradrag, og hvordan rentefradraget udvikler sig.

3 Eksempel 1: Ulla ønsker at beregne sin skat for 2010: Hendes indkomst er kr. Hun bor alene med en søn på 10 år i en lejet lejlighed i Hvidovre Kommune. Kommuneskatten i Hvidovre Kommune er 25,6% og sundhedsbidraget er 8%. Hun er medlem af den danske folkekirke. Kirkeskatten i Hvidovre er 0,72%. Hendes udgifter til fagforening og a-kasse er kr. Hun har renteudgifter på lån på kr. Hun har renteindtægter på 850 kr. Ullas arbejdsmarkedsbidrag er 8 % af kr. Dermed skal vi anvende beløbet 0,92* kr. = kr. som grundlag for de efterfølgende beregninger. Først udregner vi beskæftigelsesfradraget: 4,25 % af indkomsten, dvs. 0,0425* kr. = ,50 kr. Af ligningsmæssige fradrag har Ulla udgiften til fagforening og a-kasse, dvs kr. Ullas samlede ligningsmæssige fradrag bliver derfor , = ,50 kr. Ullas kapitalindkomst består af (idet udgifter skrives som negativt tal): Renteudgifter: og renteindtægter: 850. Så hendes samlede kapitalindkomst er: kr. Vi skal derfor udregne kommunale skatter af følgende beløb: Indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag: Ligningsmæssige fradrag: ,50 Kapitalindkomst: i alt (=skattepligtig indkomst) ,50 Kommunal skat bliver så 25,6 % af ,50 kr. = 0,256* ,50 kr. = 52252,80 kr. Beregning af kirkeskat: 0,72 % af ,50 kr. = 0,0072* ,50 kr. = 1469,61 kr. Sundhedsbidrag: 8% af ,50 kr = 0,08* ,50 kr = kr For at beregne bundskat og evt. topskat skal vi bruge Ullas personlige indkomst (positiv kapitalindkomst ville også tælle med, hvis hun havde det): Indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag: I alt (=personlig indkomst) Bundskat: 3,67% af : 0,0367* kr = 9061,23 kr Da der kun skal betales topskat, hvis man tjener over kr, så skal Ulla ikke betale det. Ulla får en grøn check på = kr (300 for sønnen og 1300 for hende selv). Den skal ikke aftrappes, da hendes indtægt er under ) kr. Dermed er Ullas samlede skat: Kommuneskat: ,80 Kirkeskat: 1.469,61 Sundhedsbidrag:

4 Bundskat: 9.061,23 Topskat: 0 Grøn check: i alt (samlet skattebeløb): ,62 Dermed er hendes samlede skatteprocent: ,62/ *100%=21,7% Eksempel 2: Knud ønsker at beregne sin skat for Hans indkomst er kr. Han bor alene i Aalborg kommune. Kommuneskatten her er 25,40%, og sundhedsbidraget er 8%. Han er medlem af den danske folkekirke. Kirkeskatten er her 0,98%. Han får stillet computer og internet til rådighed af sit arbejde. Dvs. der skal lægges 3000 oveni hans indtægt, som multimedie-beskatning). Hans udgifter til a-kasse og fagforening er Han har et befordringsfradrag på Han har renteindtægter på Knuds arbejdsmarkedsbidrag er 8 % af kr (de 3000 er multimediebeskatning). Dermed skal vi anvende beløbet 0,92* kr. = kr. som grundlag for de efterfølgende beregninger. Først udregner vi beskæftigelsesfradraget: 4,25 % af indkomsten, dvs. 0,0425* kr. = ,50 kr. Da beskæftigelsesfradraget højest kan være , så sættes Knuds beskæftigelsesfradrag til Af ligningsmæssige fradrag har Knud udgiften til fagforening og a-kasse, dvs kr. samt befordringsfradraget på Knuds samlede ligningsmæssige fradrag bliver derfor = kr. Knuds kapitalindkomst består af (idet udgifter skrives som negativt tal): Renteudgifter: 0 og renteindtægter: Så hans samlede kapitalindkomst er: 2500 kr. Vi skal derfor udregne kommunale skatter af følgende beløb: Indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag: Ligningsmæssige fradrag: Kapitalindkomst: i alt (=skattepligtig indkomst) Kommunal skat bliver så 25,4 % af kr. = 0,254* kr. = ,44 kr. Beregning af kirkeskat: 0,98 % af kr. = 0,0098* kr. = 4.001,93 kr. Sundhedsbidrag: 8% af kr = 0,08* kr = ,80 kr For at beregne bundskat og evt. topskat skal vi bruge Knuds personlige indkomst: Indkomst minus arbejdsmarkedsbidrag:

5 I alt (=personlig indkomst) Bundskat: 3,67% af (her skal hans kapitalindkomst på lægges oveni): 0,0367* kr = ,53 kr Da Knuds personlige indkomst er over kr, så skal han betale topskat. For at holde ham under skatteloftet, så er hans topskat på 15% - 0,66% = 14,34% (topskat-nedslaget kan findes på skm.dk, samme sted som oplysninger om kommuneskatter). Han skal betale topskat af sin indkomst over , dvs. af kr = kr (det er kun renteindtægter over , der tæller med ved topskat-beregning). Hans topskat er så 14,34% af kr = 0,1434* kr = 8.383,16 kr. Knud får en grøn check på kr. Da hans indtægt er over , skal den aftrappes. Det gøres ved at trækkes 7,5% fra hans indtægt over Indtægt over er kr = kr. 7,5% af kr = 0,075* kr = 6349,50 kr. Da den grønne check højest kan aftrappes med 1.300, så ender Knuds grønne check med at være på 0 kr. Dermed er Knuds samlede skat: Kommuneskat: ,44 Kirkeskat: 4.001,93 Sundhedsbidrag: ,80 Bundskat: 9.061,23 Topskat: ,53 Grøn check: 0 i alt (samlet skattebeløb): ,93 Dermed er hans samlede skatteprocent: ,93/ *100%=31,3% Dette dokument er stærkt inspireret af og skatteberegning/7945.html