Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Transkript

1 Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse i et år eller længere. Specielt tegner situationen i Euroområdet vanskelig, hvor mere end halvdelen af de arbejdsløse er langtidsledige. Konsekvensen kan blive, at Euroområdet fremadrettet må leve med en højere underliggende strukturel ledighed til stor skade for vækst og velstand i Europa. Herhjemme er langtidsledigheden siden den toppede i 212 faldet med ca. 1. personer. Dermed er der knap 4. langtidsledige personer i Danmark. Danmark har på trods af det store jobtab under krisen en af de laveste andele af langtidsledige i EU. Af chefanalytiker Erik Bjørsted 9. maj 21 Analysens hovedkonklusioner Arbejdsløsheden i EU har været faldende set over det seneste år, men langtidsledigheden er kun faldet svagt. Specielt i Euroområdet tegner situationen vanskelig, hvor 9½ mio. borgere er langtidsledige, hvilket svarer til mere end halvdelen af de arbejdsløse. Fremadrettet kan den høje langtidsledighed betyde, at den strukturelle ledighed i Euroområdet bliver højere. Det betyder, at når tiderne igen bliver mere normale, vil Euroområdet komme til at leve med en højere underliggende ledighed i økonomien end før krisen. I Danmark er langtidsledigheden siden den toppede i slutningen af 212 faldet med ca. 1. personer. På trods af at jobtabet under denne krise herhjemme kun har været overgået af de gældsplagede lande og nogle østeuropæiske lande, har Danmark den 3. laveste andel af langtidsledige i EU. Det vidner om, at Danmark har et meget velfungerende arbejdsmarked. Kontakt Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Mere end hver anden arbejdsløs i Euroområdet er langtidsledig Arbejdsløsheden i Europa har set over det seneste år været faldende, og beskæftigelsen har samtidig været voksende. Det gælder også i flere af de gældsplagede lande i Sydeuropa, som f.eks. i Spanien og Portugal. Selvom det er begyndt at gå den rigtige vej, giver arbejdsløsheden i specielt Euroområdet fortsat anledning til stor bekymring. Det skyldes ikke mindst, at mere end halvdelen af de arbejdsløse i Euroområdet er fanget i langtidsledighed. Det svarer til, at ca. 9½ mio. borgere i Euroområdet har været arbejdsløse i et år eller længere. Det fremgår af figur 1, som viser antallet af langtidsledige i EU-28 og Euroområdet. Figur 1. Langtidsledigheden i Europa 1. pers. 1. pers EU-28 Euro-19 Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Seneste observation er 4. kvartal 214. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Langtidsledigheden er ikke bare et socialt problem, men også et økonomisk problem. Langtidsledige er ikke så eftertragtede af arbejdsmarkedet, og langtidsledige har derfor også vanskeligere ved at komme i arbejde. I yderste konsekvens risikerer man, at den strukturelle ledighed i Euroområdet vokser. Det betyder, at arbejdsløsheden, man oplever i en konjunkturneutral situation, bliver højere, end man ellers har været vant til. Fremadrettet risikerer Euroområdet altså at måtte leve med en højere arbejdsløshed, selvom tiderne igen bliver mere normale. Hvis den strukturelle ledighed i EU vokser, bliver vækstpotentialet mindre, ligesom det bliver vanskeligere at skabe sunde offentlige budgetter, hvis man fremadrettet skal bruge flere penge på arbejdsløshedsunderstøttelse og får færre skatteindtægter fra lønindkomst. 2

3 Samtidig risikerer man, at udbyttet af de arbejdsmarkedsreformer, man vil gennemføre, bliver mindre end ventet. Faktisk vurderer OECD, at den strukturelle ledighed er vokset i en lang række lande i Euroområdet. I Spanien voksede ledigheden f.eks. fra 28 til 213 med knap 1 pct.-enheder. OECD skønner, at af de 1 pct.-enheder var de knap 11 pct. enheder en direkte konsekvens af krisen (den lyseblå del af søjlen i figur 2), mens den strukturelle ledighed i løbet af krisen skønnes at være vokset med 4 pct.-enheder (den mørkeblå del af søjlen i figur 2). Det fremgår af figur 2. Det betyder, at arbejdsløsheden i Spanien fremadrettet i en konjunkturneutral situation vil være ca. 4 pct.-enheder højere end før krisen. Før krisen var den strukturelle ledighed i Spanien på 14½ pct., hvilket vil sige, at i en normal situation i økonomien ville Spanien have en arbejdsløshed på 14½ pct. Efter krisen vil arbejdsløsheden i en konjunkturneutral situation dog fremadrettet snarere være omkring pct. Figur 2. Ændringen i strukturel ledighed i europæiske lande, point point DEU AUT BEL SWE FIN UK HUN CZE LUX FRA EST POL DEN NLD EURO SVK ITA SVN IRE POR ESP GRC Strukturel ledighed Cyklisk ledighed Anm.: Der ses på ændringen i den samlede ledighed fordelt på strukturel ledighed og cyklisk ledighed. Kilde: AE på baggrund af OECD, Economic Outlook, no. 96. I Danmark er langtidsledigheden faldende Herhjemme er langtidsledigheden målt som antallet af personer, der har været ledige i 12 måneder eller mere siden toppunktet i 4. kvartal 212, faldet fra godt 6. personer (2,2 pct. af arbejdsstyrken) til knap 4. personer (ca. 1,6 pct. af arbejdsstyrken). Det fremgår af figur 3, der viser udviklingen i langtidsledigheden i Danmark Det er en meget glædelig udvikling, vi ser i langtidsledigheden herhjemme, og hvis udviklingen holder, er vi for alvor ved at lægge krisen bag os. 3

4 Figur 3. Langtidsledighed i Danmark 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,, , Langtidsledighedsprocent Trend Anm.: Der ses på antallet af personer, som har været ledige i 12 måneder eller længere. Data er sæsonkorrigeret. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Eurostat. Danmark har i løbet af krisen lidt det største tab af job siden krisen i 193 erne, og sammenligner man med de andre EU-lande, er jobtabet i Danmark kun overgået af de gældsplagede lande og nogle enkelte østeuropæiske lande. Alligevel har vi i Danmark været gode til at holde langtidsledigheden på et relativt lavt niveau, når vi sammenligner os med andre lande. Ser man på andelen af langtidsledige i pct. af de arbejdsløse, har Danmark således den 3. laveste andel af langtidsledige. Selv Tyskland har en langt højere andel af langtidsledige, end Danmark har. I Tyskland er således ca. 4 pct. af de arbejdsløse langtidsledige, mens det i Danmark er omkring hver fjerde. Det fremgår af figur 4, der viser andelen af langtidsledige i Europa. Figur 4. Langtidsledige i pct. af de arbejdsløse SWE FIN DEN AUT LUX UK NLD ROM FRA POL LAT CZE DEU LIT EST MAL HUN CYP EU-28 BEL Euro-19 ESP SVN CRO IRE POR BUL ITA SVK GRC Andel langtidsledige Anm.: Langtidsledige er defineret som personer, som har været ledige i et år eller længere. Der ses på 213-tal. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Eurostat. 4

5 Når det kan lade sig gøre at sikre, at langtidsledigheden i Danmark er relativt lav, så vidner det om, at det danske arbejdsmarked er velfungerende. Det danske arbejdsmarked er, sammenlignet med andre lande, meget fleksibelt og præget af lav beskyttelse mod fyringer. Det sikrer mange jobåbninger, fordi virksomhederne bliver mere risikovillige i forhold til at oprette nye stillinger, som kan komme de arbejdsløse til gode. Samtidig har vi i Danmark også meget skrappe rådighedskrav, som de arbejdsløse skal leve op til. Forudsætningen for at have så lav en grad af jobbeskyttelse, som vi har herhjemme, er imidlertid, at der ér et ordentligt sikkerhedsnet, som så bør være ledsaget af skrappe rådighedskrav.