Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Anæstesiologisk Intensiv Afdeling I, Afsnit 20, 30 og 40

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Anæstesiologisk- Intensiv Afdeling I består af 4 intensive afsnit (10, 20, 30 og 40), hjerteopvågningsafsnit 50, 2 observationsafsnit (I og Y), dagkirurgisk afsnit og 3 anæstesiafsnit (T, K og Y). Studerende på modtages i afsnit 20, 30, 40, 50, I og Y observationsafsnit og dagkirurgisk afsnit. Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I s ledelse består af oversygeplejerske Susanne Boll og ledende overlæge Michael Schmidt. Sygeplejen på de enkelte afsnit ledes af: Afsnit 20 afdelingssygeplejerske Connie Elmstrøm Afsnit 30 afdelingssygeplejerske Lone Jensen Afsnit 40 afdelingssygeplejerske Karen Mølhave I de tre afsnit er der både et- og tosengsstuer, og hver patient har tildelt en sygeplejerske i hver vagt, som har ansvaret for at observere og udføre alle sygeplejeopgaverne. Vi har lands- og landsdelsfunktion for hjertetransplantationer og tilbyder specielle respirations- og cirkulationsstrategier. Samarbejdsrelationer Afsnittene har et tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger, specielt afdelingerne T, B, Q og C. Desuden er der et tæt samarbejde med bl.a. røntgenafdeling, biokemisk afdeling, fysio- og ergoterapien og portører. Patient/borger kategorier I de 3 intensive afsnit er patientkategorierne ens. Her modtages hovedsageligt patienter opereret i thorax (hjerte, lunger, oesophagus), men patientklientellet omfatter også nefrologiske patienter, patienter med respiratoriske eller cirkulatoriske problemer, patienter med multiorgansvigt og infektionsmedicinske patienter. Det er udelukkende voksne patienter som indlægges i afsnittene (fra 15 år). Intensiv afdeling består af højteknologiske afsnit, hvor patienternes ofte ustabile tilstand og kompleksiteten i pleje og behandling kræver, at der konstant er mindst én sygeplejerske om at varetage plejen hos den enkelte patient. Centrale kliniske problemstillinger På vores afdeling er patienterne så kritisk syge, at alle patientens fysiologiske behovsområder ofte kræver sygeplejemæssig bistand. Det medfører, at den grundlæggende sygepleje vægtes højt, idet vi oftest varetager omsorgen for patienternes helt fundamentale behov. Kompleksiteten i patienternes Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8

2 sygdomsforløb gør, at det ofte er nødvendigt med respiratorbehandling, dialysebehandling og behandling med flere forskellige farmakologiske medikamenter, som tilsammen kan understøtte funktionen af patientens organsystemer. Sygeplejerskens opgave er i den forbindelse at observere patienten tæt og udføre uddelegerede behandlinger. Patienternes indlæggelsestid varierer fra få timer til uger, men det er de længere forløb, der præger afsnittene. Hos disse patienter er det meget vigtigt at tilrettelægge en målrettet pleje, der tager højde for den enkelte patients plejebehov. Hertil kræves udarbejdelse af plejeplaner samt kontinuitet i plejeforløbene. Flere patienter dør, mens de er indlagt på afdelingen. Det stiller store krav til sygeplejerskerne om at kunne medvirke til en respektfuld afslutning på livet i et højteknologisk miljø og til at yde den omsorg, patienten og de pårørende har brug for. Organiseringen og prioriteringen i intensiv afdeling er præget af, at der pludselig skal gøres plads til uafviselige patienter eller der opstår uforudsete situationer. Dette gør, at sygeplejersken pludselig må prioritere anderledes. Plejeformen på intensiv er tilrettelagt, så én sygeplejerske har det overordnede ansvar for plejen til en patient, men plejeformen kræver samtidig at sygeplejersken har et overblik, så hun stiller sin hjælp til rådighed fx ved at hjælpe til hos nabopatient. I en højteknologiske afdeling kan opstå etiske spørgsmål, fx om patienten skal fortsætte behandling, eller om behandlingen skal afbrydes. Det er spørgsmål, som sygeplejersken må forholde sig konstruktivt til. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Som studerende vil du hyppigst samarbejde med følgende personalegrupper: Læger Sekretærer Bioanalytikere Fysioterapeuter Ergoterapeuter Portører Social- og sundhedsassistenter Sygehjælpere Præst Serviceassistenter Andre studerende og kursister Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8

3 Ressourcepersoner og personer med nøglefunktioner: Forskningssygeplejerske PDM-ansvarlig sygeplejerske Dokumentationsnøgleperson Hygiejnenøgleperson Sikkerhedsrepræsentant Procedureansvarlig sygeplejerske Specialeansvarlig i dialyse Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Den typiske årsag, til at en patient overflyttes til intensiv afdeling, er respiratoriske og/eller kredsløbsmæssige problemer. Indlæggelsestiden varierer fra få timer til uger, hvilket på hver sin måde stiller store krav til sygeplejerskens evne til hurtigt at kunne omstille sig både i tempo og intensitet. Ligeledes skal sygeplejersken kunne omstille sig i kontakten til patienter og pårørende og deres vekslende problemer og behov. Plejen af den langtidsindlagte patient er ofte kendetegnet ved kompleksitet og efterlader mange sygeplejefaglige, lægefaglige og etiske overvejelser. Patienterne overflyttes til andre afdelinger på sygehuset eller andre sygehuse, når de er respiratorisk- og cirkulatorisk stabile. Sygeplejefaglige opgaver Den intensive sygepleje består af tæt observation af patienten og mange instrumentelle sygeplejeopgaver. Det kan være selvstændige opgaver indenfor sygeplejeplejen som eksempelvis personlig hygiejne, men der er også mange opgaver, som er uddelegerede af lægen eksempelvis respiratorbehandling. Sygeplejen har hele tiden fokus på sundhedsbevarende tiltag, så komplikationer til sengelejet kan undgås. Der vil i den intensive sygepleje være fokus på at: Observere eksempelvis personlig hygiejne, respirationsproblemer, inkontinens, postoperative forløb og sengelejets komplikationer Planlægge, strukturere, prioritere og vurdere behovet for sygepleje i et højteknologisk miljø Udføre handlinger herunder instrumentelle sygeplejehandlinger som mundpleje, trachealsugning, medicinadministration m.v. Varetage patientens behov under hensyn til patientens tilstand i forhold til blandt andet krise og mestring samt patientens motivation til at medvirke i rehabiliteringsprocessen Evaluere og begrunde den udførte pleje Vejlede og informere patienter og pårørende Assistere som kontaktsygeplejerske og deltage i lægesamtaler med pårørende Samarbejde med andre faggrupper og deltage i tværfaglige teammøder Deltage som koordinator og opnå forståelse for fordeling af personaleressourcer Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8

4 Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I afdelingen er der fokus på: Dokumentation Projekt LIP (langtidsindlagt patient) Dagbogsprojekt E-learning Hygiejne (Klinisk retningslinje) Tryksskadeforebyggelse (Klinisk retningslinje) Patientsikkerhed (UTH) EPJ Akkreditering Afdelingen medvirker i et projekt vedrørende brug af dagbøger til intensive patienter. Afdelingens har en ressourceperson er desuden en phd studerende, som forsker i pårørende til intensive patienter. Projekt LIP sætter fokus på plejen af den langtidsindlagte patient, og det overordnede mål er at øge kvaliteten af plejen og behandlingen. Et sekundært mål er eventuelt at mindske indlæggelsestiden for langtidsindlagte intensivpatienter. Den studerende har mulighed for i forbindelse med fx udviklingsbaseret temaforløb at deltage i igangværende arbejdsgrupper om fx hygiejne, dokumentation og LIP. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder Sygeplejeprocessen herunder udarbejdelse af plejeplaner samt brug af fortrykte plejeplaner Afdelingsinstrukser og tjeklister samt E-dok. Screeninger eksempelvis knyttet til ernæring, smerte, trykskade, abstinens og sedering CAM ICU score delirium og Ramsey score sedation Kliniske retningslinier i forhold til eksempelvis temperaturmåling, håndhygiejne og trykskade Dokumentation eksempelvis i sygeplejejournal, EPJ, PDM (Personal Data Management) Informationssøgning Refleksionsmetoder Sygeplejekonferencer Tværfaglige konferencer Følgeskab Refleksionsdage Seminar Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8

5 Udviklings- og forskningsmetoder Kvalitetsudvikling Audit Projektarbejdsformen Journal Club Diverse nøglepersoner, uddannelsesansvarlige og afdelingssygeplejersker kan redegøre for implementeringsstrategier og implementeringsforløb som aktuelt foregår i afdelingen. Afdelingssygeplejersken kan ligeledes orientere om personaleudviklingstiltag. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Undervisningens organisering Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organiseringen og tilrettelæggelse af uddannelsen i afdelingen i samarbejde med afdelingssygeplejerske og klinisk vejleder Den kliniske vejleder i hvert afsnit har det direkte ansvar for den enkelte studerendes uddannelse samt ansvar for uddelegering til daglige vejledere Sygeplejelærer deltager i intern klinisk prøve Sygeplejelærer godkender den individuelle kliniske studieplan Undervisningens tilrettelæggelse Perioden opdeles i tre perioder: Introduktion med fokus på instruktion Opøvelse af kliniske færdigheder med fokus på eksemplariske patientsituationer, samt før-, under- og eftervejledning og brug af Model for kliniske færdigheder Selvstændighed med fokus på før- og eftervejledning Klinisk undervisning Evaluering og vejledning ud fra den studerendes læreproces, læringsstil og niveau i relation til læringsudbyttet for modulet Planlagte læringssituationer Læringssituationer der fremkommer undervejs Kan finde sted i dag-, aften- og nattevagter, hvor vejledning bedst forekommer Opgaver Patientfortællinger Udviklingsbaseret temaforløb Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8

6 Læringsmiljø /Studiemiljø Det er planlagt således, at den studerende altid vil følge den kliniske vejleder eller en daglig vejleder i plejen og behandlingen af den intensive patient. Vore forventninger er, at den studerende: demonstrerer nysgerrighed, interesse og engagement er kritisk, analyserende og reflekterende er opsøgende i forhold til nye udfordringer opsøger kilder til viden herunder håndbøger, proceduremapper, bøger, internet mv. udviser bevidsthed om egen læring gennem handling, dialog og problemløsning reflekterer over egen læring med henblik på forbedring af egne metoder anvender Studiebogen til at beskrive egen læring og er ansvarlig for at synliggøre egne læringsmål for den kliniske uddannelse i Studiebogen deltager i implementerings- og eller udviklingsarbejde som er relevant for afdelingen vejleder studerende på Modul 1 eller 4 deltager som koordinator Der vil være adgang til: PC (i begrænset omfang) Internet Litteratur Bibliotekar Uforstyrret rum til refleksion (i begrænset omfang) Samarbejde med andre studerende At lave aftaler med ressourcepersoner Vejlednings- og evalueringstilbud Der gives mulighed for at deltage i sygehusets centrale introduktion og dernæst introduktion til det afsnit, hvor den kliniske undervisning skal foregå. Der gives vejledning til udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan. Evalueringer sker efter Model for kliniske færdigheder samt gennem før-, under- og eftervejledning. Der planlægges følgende samtaler: Planlægningssamtale Ugentlig refleksion med vejlederen Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtale Afsluttende evalueringssamtale Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8

7 Til planlægningssamtalen tages udgangspunkt, i at hensigten er at kombinere den studerendes behov og afdelingens uddannelsestilbud, således at en individuel klinisk studieplan for den studerende kan formuleres. Til planlægningssamtalen deltager den studerende, klinisk vejleder og eventuelt den daglige vejleder. Form og mål med planlægningssamtalen: Den studerende har inden samtalen skriftligt formuleret, hvilke individuelle læringsudbytte hun/han vil nå. Afsnittets og den studerendes gensidige forventninger diskuteres og afklares. Den studerende redegør for, hvilke læringserfaringer hun/han har, og studiemetoder aftales. Der laves aftaler om, hvordan uddannelsesforløbet planlægges eksempelvis temaer for de enkelte uger. Der aftaler tid for næste samtale Den studerende færdiggør derefter den individuelle kliniske studieplan for perioden samt beskriver aftalte studiemetode Til opgaverne patientforløb og udviklingsbaseret temaforløb gives der introduktion og tilbagemelding samt støtte til opfølgning. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kvalifikationer. Indgående kendskab til eget afsnits generelle og specifikke sygepleje. Pædagogiske kvalifikationer. Indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. Har minimum 1/6 diplomuddannelse og ofte en hel diplomuddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten svarende til sider sendes sammen med velkomstbrev til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Desuden medsendes en detaljeret oversigt over muligheder for læringsudbytte i den intensive sygepleje i velkomstbrevet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8

8 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve, har vi følgende forventninger til studie aktivitet under den kliniske uddannelse Individuel klinisk studieplan At den studerende: Udarbejder en skriftlig individuel klinisk studieplan jævnfør. beskrivelsen i Studiebogen Beskriver studieplanen så den indeholder konkrete overvejelser i forhold til den nærmeste undervisningsperiode I løbet af den kliniske undervisningsperiode konkretiserer studieplanen for de næstkommende uger Beskriver hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der skal tages i anvendelse og hvilke læringsmetoder, der fungerer bedst Præciserer hvilke kompetencer der er opnået og hvilke, der mangler Tager stilling til hvilke patientforløb, der bedst kan medvirke til at indfri studieaktiviteten I studieplanen indskriver aftaler for vejlednings- og evalueringssamtaler Udviklingsbaseret temaforløb: Udarbejder et udviklingsbaseret temaforløb ud fra de beskrevne kriterier med tilhørende sygeplejekonference Patientforløb: Udarbejder et patientforløb ud fra de beskrevne kriterier i Studiebogen Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver: Deltager i og i stigende omfang tilrettelægger og udfører sygeplejen hos udvalgte patienter, således at de praktiske færdigheder øves gentagne gange Arbejder bevidst med indlevelse og forståelse for patienter Studiebogen: Medbringer Studiebogen hver dag i klinisk undervisning med opdaterede dokumenter Anvender Studiebogen til skriftlig forberedelse til planlægnings-, refleksions- og evalueringssamtaler Medbringer Studiebogen til alle vejlednings- og evalueringssamtaler Dokumenterer selvvalgt pensum Dokumenterer studieaktiviteter knyttet til deltagelse i sygeplejeopgaver Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8