Sund mad gi r glade Guldænder

Transkript

1 Sund mad gi r glade Guldænder

2 Indledning. Nærværende pjece er opdelt i to dele. Èn del hvor vi redegør for institutionens kostpolitik. Her er der overvejende taget udgangspunkt i det, der allerede er beskrevet om kost og måltidet i vores ídegrundlag. Dertil er føjet én ny del, hvor vi beskriver sukkerpolitikken, som tager afsæt i en forældrespørgeskemaundersøgelse fra efteråret 2009, som afspejler den helt overvejende forældregruppes ønsker og holdninger. Sidstnævnte har været i udvalgsarbejde i forældrebestyrelsesregi og indholdet er efterfølgende besluttet af den samlede bestyrelse. Fremlagt på et forældremøde maj 10 og siden drøftet og sanktioneret 1. gang årligt på forældrerådsmøder. Gullandsgårdens kostpolitik. Vi har i institutionen udformet en kostpolitik, fordi vi ønsker at dokumentere, at vi har taget stilling til og tager børnenes kost alvorligt. Da børnene får 2/3 af deres daglige kost, her i institutionen, er det af stor betydning, at vi har formuleret en kostpolitik. Mad til børn har betydning for deres ernæringsstatus, helbred, trivsel og udvikling. Derfor er det vigtigt, at børnene i en tidlig alder får grundlagt sunde kostvaner og en naturlig indstilling til mad. Mål: At give børnene en sund og varieret kost, så de får de næringsstoffer, de har behov for, for at kunne udvikle sig til sunde og raske børn. At lære børnene sunde og ernærings rigtige kostvaner.

3 Udgangspunktet for køkkenassistentens madlavning er: At måltiderne er ernæringsrigtige. At måltiderne laves af friske og økologiske råvarer. At måltiderne indeholder årstidens grøntsager og frugt. At måltiderne giver børnene kendskab til mange forskellige levnedsmidler. Krav til råvarerne: Vi vil købe økologiske produkter i et omfang, der er praktisk og økonomisk muligt. Pt. er over 90 % af vore indkøb økologiske, men vi er underlagt leverandøraftaler, der kan betyde, at enkelte økologiske varer ikke forefindes i sortimentet. Hvis råvarerne ikke er økologiske, bestræber vi os på at købe dansk og efter sæsonens udbud. Kvaliteten er et afgørende kriterium, når der handles ind. Vi vil forsøge at købe produkter med et minimum af tilsætningsstoffer. Krav til maden: Vi vil servere velsmagende, indbydende og farverig mad. Vi vil så vidt muligt lave maden fra bunden af. Derved undgås tilsætningsstoffer. Da velsmagende mad er betinget af, at der også anvendes smagsforstærkere vil disse indgå i mindre mængder i tilberedningen. Smagsforstærkere er eksempelvis salt, sukker, kanel, hvidløg m.m. Vi vil introducere nye retter fx fra andre kulturer for at udvide børnenes kendskab til nye og måske anderledes produkter - og derved måske forebygge kræsenhed. Selv om nye retter ikke modtages med begejstring første gang, vil vi gøre forsøget igen.

4 Hensyn til børn med andre kostvaner: Vi laver special- og diætkost til de børn, der har en lægedokumenteret lidelse/allegi. - Med mindre dette er så tidskrævende/omfattende, at vi ikke kan påtage os opgaven. Kommunen kræver ved allergi, at dette dokumenteres ved attest fra en børnelæge, som så forelægges Embedslægen, som herefter tager stilling til om der er grundlag for at tilbyde barnet special- eller diætkost eller fritage forældrene for at deltage i madordningen. Vi respekterer religiøst motiverede fravalg af fødeemner. Kosten, vi laver i stedet, skal minde mest muligt om de andre børns kost. I køkkenet hænger der opslag om hvilke børn, der har særlige kostvaner. Drikkevarer: Alle børn får tilbudt drikkevarer (mælk/vand) til alle måltider i institutionen, og får derudover jævnligt tilbudt noget at drikke. Måltidet: Vi mener, at måltiderne er vigtige stunder, da vi alle har brug for at få et godt forhold til det at spise. Det er desuden de tidspunkter på dagen, hvor børn og voksne på stuen er samlet. Der skal her være mulighed for at tale sammen og indtage maden i et roligt og afslappet miljø. I familiegrupperne spiser vi ofte i 2-3 grupper. Ind imellem spiser en gruppe af børn efter aftale uden voksendeltagelse i alrummet. Børnene har som hovedregel ikke faste pladser. I 0-2-års gruppen spiser børnene også i 2-3 grupper, og her er der oftest faste pladser under frokosten.

5 Det er vores oplevelse, at børn tidligt i deres liv har lyst til at øve sig i at spise selv. Vi sætter derfor den fornødne tid af til at prøve dette. Vi prioriterer, at børnene selv, så snart de er parate til det, får lov til at øse/hælde op i kop og tallerken eller smøre maden selv. Under måltidet er det vores opgave at støtte og vejlede barnet. Fx med at øse en mindre portion op, barnet kan altid tage flere gange. Da vi ønsker, at børnene opnår en høj grad af selvhjulpenhed, hjælper de med at hente madvogn, dække bord og rydde af igen. Vi lægger vægt på, at personalet sælger maden godt, så børnene får lyst til at spise den. Personalet spiser derfor med af pædagogiske årsager. Vi opfordrer børnene til at smage på al maden, men vi respekterer fravalg, hvis der bliver serveret mad, de ikke kan lide. KOSTPLANEN Madplanerne laves i samarbejde mellem køkkenassistenten og det pædagogiske personale, - med hjælp fra diverse eksperter, således at kosten er alsidig, varieret og sund. Madplanerne hænger udenfor køkkenet på opslagstavlen. Alle børn, som møder før kl. 7.30, får tilbudt morgenmad. Morgenmaden består af: Havregryn, cornflakes, grød, yoghurt naturel, frisk frugt, brød, ost, smør og mælk. Som alternativ til sukker tilbydes der nødder, rosiner og frisk frugt til at forsøde grød, yoghurt og havregryn med.

6 Vi spiser frokost ved 11-tiden og frugt ved 14-tiden. Børnene får til måltiderne tilbudt mælk/vand. Alle børn får hver dag brød om formiddagen. De får desuden frokost og eftermiddagsfrugt. Eftermiddagsmaden består ofte af hjemmebagt brød og årstidens frugter. (Aftensmad tilbydes børn der bruger åbningstiden efter kl ) I løbet af ugen har vi en: Smørrebrødsdag, en køddag, en vegetardag, en fiske- eller indmadsdag og en grøddag. Vi bestræber os desuden på, at børnene får tilbudt forskelligartet hjemmebagt brød dagligt. MAD-FERIE-SYGDOM-KURSER. I sommerferieperioden står menuen dog ikke så ofte på varm mad, da vi gerne vil benytte lejligheden til at komme på længere ture og derfor tager madpakker med i stedet. Siden den nye madordning trådte i kraft (1 januar 10) har det været gældende, at det pædagogiske personale ofte skal stå for maden ved køkkenassistentens fravær. Det betyder, at det får konsekvenser for det pædagogiske arbejde med børnene, hvor der så er én medarbejder mindre, hvilket især skaber udfordringer i perioder, hvor det pædagogiske personale er belastet af sygdom, kursusdeltagelse eller ferieafholdelse. Det medfører også, at menuen bliver mindre

7 varieret, da personalet ikke vil have tid til bestilling af varer, planlægning af mere komplicerede menuer, tilberedning af tids- og oprydningskrævende retter eller bagning. PÆDAGOGISKE AKTIVITETER: Vi har forskellige aktiviteter med relation til mad. Vi mener, det er vigtigt, at børnene får indblik i, hvor maden kommer fra, og hvordan den tilberedes. Vi sår, høster og anvender hjemmedyrkede krydderurter i altankasser. Vi har små drivhuse på legepladsen med kartofler, tomater mv. Vi bager, snitter grøntsager, skærer frugt og står ind imellem selv for madlavningen. Skovbusbørnene deltager i forskelligt omfang i frokosttilberedningen dagligt. (Afhængigt af alder/menu/ sikkerhed m.m.). Dog ikke på dage hvor de pga. andre aktiviteter har turmadpakker med. Desuden leges der en masse madlege i vores små dukkekøkkener, der spilles vendespil med forskellige frugter/ grøntsager, der synges sange om mad, der læses bøger om kornets, mælkens og kødets vej til bordet osv. osv. SUKKERPOLITIK: I 2010 gennemførte bestyrelsen (endnu) en sukkerpolitisk

8 undersøgelse i forældregruppen. Resultatet af undersøgelsen blev, at 1% af forældrene havde ønske om en sukkerfri politik i institutionen, mens de øvrige ønskede en moderat sukkerpolitik. Bestyrelsen/forældreråd har i bestræbelserne på mest muligt at afspejle den samlede forældregruppes ønsker udarbejdet nærværende kostpolitik. I hverdagen betragtes institutionen som slikfrit område, hvilket betyder, at børnene ikke medbringer slik, sodavand eller lign. (Det gælder også slikposer fra fødselsdage!) Vi er som personale desuden opmærksomme på, at begrænse sukkermængden i maden, servere groft brød og frugt i stedet for fredagskage m.m. Men det betyder ikke, at børnene ikke får sukkerholdige produkter. Eksempelvis kan der strøs lidt kanelsukker på risengrøden og kommes hjemmelavet frugtmos på andre former for grød. Derudover vil der fortsat indimellem blive lavet varm kakao over bål på legepladsen eller i skoven, som man kan varme sig på en kold dag eller bagt pandekager/kager til de indsamlede bær/frugter. TRADITIONER. I institutionen festligholder vi en række højtider og til dette knytter sig altså også servering af forskellige sukkerting. Vi respekterer selvfølgelig hvis I som forældre

9 ønsker særlige hensyn ift. jeres barn. Eksempelvis undladelse af servering af ting der indeholder gelatine, farvestoffer osv. I den udstrækning I har ønsker om særlige hensyn, må I selv medbringe alternativer, som vi så kan servere for jeres barn. Fastelavn: Æblejuice, saft eller kakao, små fastelavnsboller og klementiner. I tønden er der små rosinpakker. Påske:Vi skal finde bitte små chokoladeæg, som påskeharen har gemt forskellige steder på legepladsen. Æggene samles i en kurv og uddeles til frugt. (2-3 stks. pr. barn). Sommerfest: Isbod, flødebollemaskine, lagkage, saft og sodavand. Som forældre bestemmer I selv hvad jeres barn må få. Julemåneden: I december måned bages der julesmåkager og nissen gemmer ind imellem lidt pebernødder, som børnene også får lov til at smage. Julefest: Æbleskiver, syltetøj, saft & pebernødder. Som forældre bestemmer I selv hvad og hvor meget jeres barn må få. FØDSELSDAGE. Som forældre kan det være svært ikke at imødekomme børnenes forventninger til slik og søde sager til fødselsdage.

10 Men vi håber, at vi ved fælles hjælp kan skabe en fødselsdagskultur, som ikke er betinget af indtagelse af en masse sukker, men hvor fokus i stedet er på fødselsdagsbarnet. Da vores erfaring er, at især børnene på Rollingestuen er glade for frugt, opfordrer vi jer til at tage frugt med til barnets fødselsdag. Når de lidt større børn har fødselsdag og I vælger, at tage slik med til uddeling, SKAL det være i et meget begrænset omfang og slikposer er forbudte... Fødselsdage hjemme. Vi vil meget gerne inviteres hjem til fødselsdag hvis invitationen dækker hele børnegruppen. Har jeres barn eller I forældre særlige ønsker om bestemte børns deltagelse, må I holde fødselsdagen udenfor institutionens regi. Vi opfordrer jer til, at understøtte en social fødselsdagspolitik, der inkluderer alle børnene, alle pigerne eller alle drengene i barnets (skovbus)gruppe. Vi deler ikke fødselsdagskort ud. Det må I selv sørge for, og gør I det i institutionen, skal kortene diskret lægges højt på garderobepladsen. Vi opfordrer til, at kortene bliver sendt hjem til de inviterede. Vi vil ikke bestemme hvad I forældre serverer, når vi inviteres hjem til fødselsdag, men vi anbefaler dog, at sukkermængden begrænses maximalt. Vi oplever da også, at der helt overvejende serveres sunde ting. Eksempelvis hjemmelavet pizza, kylling eller frikadeller på spyd, pitabrød med fyld, forskellige grøntsagssnacks, frugtfad m.m.

11 Der bliver selvfølgelig også i en række tilfælde serveret en kagekone eller -mand, lag- eller chokoladekage, muffins eller is, popcorn med enten varm kakao eller saftevand til, men her oplever vi også, at forældrene har tænkt på at begrænse sukkermængden mest muligt. Fødselsdage i institutionen. Når vi holder barnets fødselsdag i institutionen, er det fødselsdagsbarnet der dækker bord, deler ud osv. Der synges fødselsdagssang og fødselsdagsbarnet vælger en fælles aktivitet efter den fælles spisning. (F.eks: Tampen brænder, Den flaskehalsen peger på, Tag den ring og lad den vandre, Bro, bro brille, Tornerose var et vakkert barn, Bjørnen sover, Stopdans, Skorstensfejeren gik en tur, Jeg gik mig over sø og land, Billedlotteri, Eventyrsfortælling osv.) Forældrene er meget velkomne til at deltage. Det som barnet har med til at dele ud, er op til forældrene/børnene at vælge. Men vi opfordrer, selvfølgelig også her til, at I tænker på at begrænse sukkeret. Vi har lavet en bog med forskellige forslag til fødselsdagsbespisning, som både indeholder ideer til hvordan man kan servere sunde alternativer til slik og ideer til forskellige fødselsdagskager/-boller. Bogen bor på biblioteket.

12