INDLEDNING. Beskæftigelsesplanen er toårig. Dermed kan mål og indsatser med en længere tidshorisont rummes.

Transkript

1 Beskæftigelsesplan

2 2 INDLEDNING Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og resultatkrav på beskæftigelsesområdet og kommunens overordnede strategiske prioriteringer. Beskæftigelsesplanen beskriver således, hvordan Jobcenter Furesø tilrettelægger indsatsen, så flest mulige borgere er i job eller uddannelse. Ligeledes er beskæftigelsesplanen tænkt som borgernes og politikkernes overblik over hovedudfordringer og retning i beskæftigelsesindsatsen og et arbejdsredskab for Jobcenter Furesøs medarbejdere. Beskæftigelsesområdet har meget stor betydning for Furesø Kommune. Vækst og udvikling i de lokale virksomheder er en forudsætning for beskæftigelsen. Dertil kan en stærk beskæftigelsesindsats, herunder rekruttering og opkvalificering af den rette arbejdskraft, bidrage til udvikling i virksomhederne. Beskæftigelsesreformen har medført, at en lang række proceskrav i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanerne er afskaffet og der er indført høj grad af metodefrihed. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Beskæftigelsesministerens vejledende mål for området. De er brugt som inspiration og er indarbejdet i de indsatser og målepunkter, der fremgår af beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen er toårig. Dermed kan mål og indsatser med en længere tidshorisont rummes. 2

3 RAMMER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATS Beskæftigelsesplanens målsætninger er fastsat på baggrund af flere forskellige overordnede mål for beskæftigelsesområdet. Delelementer af følgende dokumenter indgår i Beskæftigelsesplan og kan betragtes som de grundsten, som beskæftigelsesplanen bygger på: Beskæftigelsesministerens mål for 2016 Furesø Kommunens vision Kommunens Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik Resultatindikatorer i Furesø Kommune Kommunens balancekatalog vedrørene budget Handleplan for bedre effekt på beskæftigelsesindsatsen, der blev vedtaget af Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den 9. juni Resultaterne af den optimeringsproces som jobcentret har gennemført i 2015 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget har vedtaget følgende overordnede målsætning for Furesø Kommune beskæftigelsesindsats, der fremgår af kommunens Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik : Det er Furesø Kommunes målsætning, at flest mulige borgere er selvforsørgende, og at beskæftigelsesfrekvensen hæves hvert år. Jobcenter Furesø skal sikre det rette match mellem de ledige og virksomhederne. Kommunen vil arbejde for, at flest mulige borgere skal være selvforsørgende og have en plads på arbejdsmarkedet eller være i gang med et uddannelsesforløb, der fører til beskæftigelse. Kommunen understøtter, at borgerne får konkrete kompetencer og redskaber gennem uddannelse, jobtræning eller beskæftigelse, så de kan komme i et varigt job med øget selvforsørgelse og livskvalitet til følge. I 2015 er der foretaget en kortlægning og optimering af jobcentrets arbejdsgange med henblik på at sikre de mest effektive resultater. De indsatser, der er blevet udmøntet på baggrund af denne optimering, indgår i jobcentrets daglige drift og afspejles også i de målsætninger og indsatser, der er fastsat for beskæftigelsesområdet. Jobcentrets teams har indgået teamkontrakter, der sikrer, at de enkelte afdelinger i jobcentret løbende kan følge op på om de indsatser og effekter, der er vedtaget for deres område, bliver realiseret. 3

4 4 Furesø Kommune, Furesø Erhvervsforening og Furesø Industriforening har i september 2015 indgået en hensigtserklæring om en reduktion af dækningsafgiften med et promille-point modsvaret af indsatser i lokale virksomheder, der understøtte grupper, som har vanskeligt ved selv at finde varigt fodfæste på arbejdsmarkedet herunder flygtninge og borgere af ikke-vestlig oprindelse. Ligeledes anvender Furesø Kommune sociale klausuler i forbindelse med indgåelse af kontrakter om større bygge- og anlægsopgaver samt større tjenesteydelseskontrakter. Sociale klausuler bruges til at sikre, at leverandøren løfter nogle sociale hensyn, som eksempelvis at sikre elev- og/eller praktikpladser eller gøre en indsats for ydelsesmodtagere, der har svært ved at finde eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. 4

5 RAMMEVILKÅR OG UDVIKLINGSTENDENSER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I 2015 Overordnet set er Furesø Kommune præget af gode rammebetingelser med en veluddannet arbejdskraft, en relativt lav ledighed og et lavt antal af borgere på offentlig forsørgelse. Med en beskæftigelsesfrekvens på 74,1 i 2013 har Furesø Kommune den 12. højeste andel af befolkningen i beskæftigelse i forhold til resten af landet. En stor del af borgerne i kommunen har lang videregående uddannelse, hvilket giver særlige udfordringer i forhold til at matche lokale virksomheders efterspørgsel, fordi der er mange produktionsvirksomheder i Furesø Kommune. Dette understreges af, at ¾ af kommunens erhvervsaktive borgere pendler ud af kommunen. Samtidig er 2 / 3 1 af arbejdspladserne i kommunen beskæftiget af borgere fra andre kommuner. I Furesø Kommune er 14 pct. af befolkningen på offentlig forsørgelse 2. Det er færre end i såvel hele landet, hovedstadsregionen som i klyngen af sammenlignelige kommuner. Ledigheden i Furesø er faldende. I august 2015 var bruttoledigheden faldet til 3,2 %. 3 En stor del af de unge i Furesø Kommune gennemfører en uddannelse. En del af dem rejser dog fra kommunen. I 2. kvartal 2015 var 92,5 % af de årige selvforsørgende. Det svarer til niveauet i hovedstadsområdet. Samlet set er andelen af selvforsørgende unge faldet i forhold til samme periode sidste år primært på grund af unge flygtninge. Antallet af unge på uddannelseshjælp er faldet med 7,4 %. Blandt borgere af ikke-vestlig oprindelse er 28,9 pct. af befolkningen på offentlig forsørgelse inkl. flygtninge 4. Blandt befolkningen som helhed er 14 pct. på offentlig forsørgelse. Borgere af ikke-vestlig oprindelse udgør 23 pct. af alle borgere på offentlig forsørgelse. Der er en forventning om, at ledigheden vil fortsætte med at falde i de kommende år. Men ifølge en prognose fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra juni 2015 vil ledigheden i Furesø Kommune kun falde med 40 helårspersoner fra 2014 til I budgettet for 2016 er forudsat et fald i antallet af helårspersoner på 147 blandt forsikrede ledige inkl. arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse. Hertil kommer bl.a. et fald på 140 kontanthjælpsmodtagere fra 2014 til I budgettet er endvidere forudsat yderligere fald i antallet af sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb. 1 PEND101 nov Data trukket Alle ydelser, gennemsnit 2. kvartal Data trukket Fakta ark pr. august Alle ydelser gennemsnit 2. kvartal 2015 samt FOLK1 Data trukket

6 6 UDFORDRINGER FRA 2015 TIL 2017 Beskæftigelsesplanen beskriver, hvordan Furesø Kommunens mål for beskæftigelsesindsatsen opnås. Ved årsskiftet 2016 træder reformen af kommunernes refusion på forsørgelsesydelser i kraft. Refusionsreformen er medvirkende til, at langvarige forløb på forsørgelsesydelser bliver dyre for kommunen. Budget 2016 bygger blandt andet på en række ambitiøse mål: Beskæftigelsen skal øges blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk og deres tilknytning til arbejdsmarkedet skal i højere grad ligne den tilknytning som etniske danskere har. Målet er en forskel på maksimalt 15 procentpoint. Det svarer til et fald på 280 helårspersoner fra 2013 til 2017 (Fordelt på a-dagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse). Andelen af unge, som er i uddannelse eller beskæftigelse skal øges til mindst 93 pct. Det svarer til et fald i antal unge på uddannelseshjælp (kommunal offentlig ydelse) på 17 helårspersoner. Flygtninge skal i beskæftigelse eller uddannelse tidligt i integrationsfasen. Efter 3 år skal flygtninge være i beskæftigelse eller uddannelse, som er samme frekvens som øvrige ikke-vestlige borgere svarende til 62 %. I gennemsnit over hele året 2016 skal der være 222 helårspersoner færre på offentlig forsørgelse end i december I gennemsnit over hele året 2017 skal der være 304 helårspersoner færre på offentlig forsørgelse end i december Budgettet for er baseret på, at ovenstående mål opfyldes. For at opnå disse mål skal kommunen indgå i et stærkt partnerskab med det lokale erhvervsliv. Tabel 1 viser antal helårspersoner fra 2015 til 2017 på beskæftigelsesområdet. 6

7 Tabel 1: Antal helårspersoner fra på beskæftigelsesområdet 5 Antal helårspersoner Regnskab 2013 Regnskab 2014 Korr. budget 2015 Skøn dec Budget 2016 Budget 2017 Ændring fra dec til 2016 Ændring fra dec til 2017 Sygedagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp x Forsikrede ledige Særlig udd. ydelse/ Arbejdsmarkedsydelse /Kontantydelse Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Jobafklaringsforløb x Flygtninge Førtidspension I alt Indeks Regnskab 2013 = ,0 105,3 103,2 103,5 93,0 89,7 Efterløn I alt Alle Ydelser Indeks Regnskab 2013 = ,0 103,6 101,0 101,2 92,3 89,5 Note: Førtidspension tilkendt før 1999 og efterløn er videreført uændret fra august 2015 På baggrund af ovenstående tabel er der størst behov for en indsats for borgere i nedenstående målgrupper: Forsikrede ledige Kontanthjælpsmodtagere Unge Sygedagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Virksomhedsservice og samarbejde med virksomheder Flygtninge De enkelte målgrupper vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Der er ikke tale om en udtømmende liste over initiativer i jobcentret, men om udvalgte og væsentligste aktiviteter der skal arbejdes i FORSIKREDE LEDIGE Vi vil forkorte ledighedslængden og sikre høj fastholdelse på arbejdsmarkedet for forsikrede ledige Ledigheden er lav i Furesø Kommune. I august 2015 udgør de ledige 3,1 pct. af de arbejdsløshedsforsikrede. På landsplan er ledighedsprocenten 4,1 pct. og 4,6 pct. i hovedstadsregionen. I perioden fra januar til august 2015 var 439 helårspersoner på a-dagpenge. Heraf var 118 langtidsledige. Ledigheden er faldet i løbet af efteråret. I december 2015 forventes 386 helårspersoner på a-dagpenge. 5 En helårsperson kan være en person på ydelsen i 52 uger, eller flere personer der tilsammen har været på ydelsen i 52 uger. 7

8 8 Ifølge budget 2016 skal der i gennemsnit for hele året 2016 være 58 helårspersoner færre end i december I 2017 skal der som gennemsnit for hele året være 83 helårspersoner færre end i december Vi prioriterer indsatsen således: Jobcentret tilbyder ikke vestlige borgere et særligt tilrettelagt tilbud, der skal forebygge, at borgerne ikke bliver langtidsledige og føre til en højere beskæftigelsesfrekvens. Indsatsen sker i samarbejde med en anden aktør og med virksomheder i Furesø Kommune og i nærområdet. Målet er at ud af de 280 skal 96 forsikrede ledige være i job ved udgangen af Indsatsen for forsikrede ledige i øvrigt er prioriteret i forhold til risikoen for langtidsledighed. o Ledige der hurtigt selv forventer at finde job får støtte til at fastlægge en jobsøgningsstrategi o Ledige med usikkerhed om job, men med relevante kvalifikationer deltager i jobklub om jobsøgning, cv-skrivning og jobsamtaler. o Ledige med risiko for langtidsledighed får realkompetencevurdering, Læse-skriveregnetest, virksomhedspraktik og efter en konkret vurdering faglig opkvalificering. o Langtidsledige får en indsats, der skal fastholde selvværd og tro på job via en personlig jobformidler, virksomhedspraktikker og løntilskud. KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Vi vil forkorte ledighedslængden og skabe tæt tilknytning til arbejdsmarkedet for kontanthjælpsmodtagere I perioden fra januar til august 2015 var der i gennemsnit 420 helårspersoner på kontanthjælp. Det svarer til 1,8 pct. af befolkningen i Furesø. I Hovedstadsregionen var andelen. 3,1 pct. og på landsplan var andelen ca. 2,5 pct. Blandt de 420 helårspersoner blev 168 betragtet som jobparate uden andre problemer end ledighed. I december 2015 forventes 418 helårspersoner på kontanthjælp. Ifølge budget 2016 skal der i gennemsnit for hele året 2016 være 117 færre end i december I 2017 skal der som gennemsnit for hele året være 205 færre end i december Indsatsen for kontanthjælpsmodtagerne uden andre problemer end ledighed svarer stort set til indsatsen for forsikrede ledige. Vi prioriterer indsatsen således: Kontanthjælpsmodtagerne med ikke vestlig baggrund og uden andre problemer end ledighed er også omfattet af den førnævnte indsats for ikke vestlige borgere, der varetages af en anden aktør. Målet er at 96 kontanthjælpsmodtagere er kommet i job ved udgangen af Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed er prioriteret således. o Aktivitetsparate voksne som er tæt på at være jobparate: Vi benytter en dialogmetode, som screener borgeren og hurtigt giver et virksomhedsrettet fokus. Jobcentret ønsker at 8

9 adoptere de gode ting fra ISU bl.a. dialogmetoden. Målet er at 29 kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed går i ordinært job og 26 går i uddannelse medio o Aktivitetsparate voksne med høje barrierer deltager i forløb af forskellige typer virksomhedspraktikker. Jobcentret koordinerer støtten fra andre dele af kommunen og tilbyder mestringskurser i samarbejdet med genoptræningscentret. Borgere med massive problemer tilbydes behandling og kan indgå i projektet Families Fremtid. o Projektet Grib Chancen rummer personer over 30-år med anden etnisk baggrund end dansk, der har overstået integrationsperioden, men som fortsat er langt fra arbejdsmarkedet. Projektet har en tværkulturel tilgang med tværkulturelle mentorer. Projektet skal have en effekt på mindst 8 helårspersoner fra og med Jobcentret arbejder på at fremme samarbejdet med social-økonomiske virksomheder i nærområdet for at skabe endnu bedre plads til borgere på arbejdsmarkedet med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Der samarbejdes med Handicaprådet. For eksempel om at afholde en vidensdag om, hvordan man lever med funktionsnedsættelser på arbejdsmarkedet. UNGE Vi vil øge andelen af unge i ordinær uddannelse eller job Indsatsen for unge skal sikre, at alle der kan kommer i uddannelse og job. Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Blandt de årige er 3,6 pct. på uddannelseshjælp. Det vil sige, at de er ledige, men de har ikke optjent ret til a-dagpenge og de har ikke afsluttet en uddannelse som giver erhvervskompetence. I perioden januar til august 2015 var 192 helårspersoner på uddannelseshjælp. Heraf var 98 uddannelsesparate. I december 2015 forventes 194 helårspersoner på uddannelseshjælp. Ifølge budget 2016 skal der i gennemsnit for hele året 2016 være 17 færre end i december Samtidig skal der en omfattende indsats til for at afværge at unge overgår til andre ydelser. I perioden fra oktober 2014 til oktober 2015 er 102 kontaktforløb afsluttet til ordinær uddannelse. Det svarer til 31,4 pct. af de afsluttede forløb. Kræfterne bruges på at støtte de årige, som har brug for en ekstra indsats for at komme i arbejde eller gennemføre en uddannelse. Vi prioriterer indsatsen således: Indsatsen for unge prioriteres således: o Alle unge får Læse skrive-regnetest og uddannelsesvejledning o Åbenlyst uddannelsesparate skal i job frem til uddannelsesstart og derfor sættes de i nyttejob fra 1. til 13. uge. o Øvrige uddannelsesparate kommer primært i virksomhedspraktik og eventuelt brobygning eller produktionsskole. 9

10 10 o Unge aktivitetsparate kommer i helhedsorienteret forløb hos en anden aktør og i virksomhedspraktik. Unge aktivitetsparate med massive problemer kommer også i diverse behandlingstilbud og eventuelt i Fontæne Huset. Kommunen har indført en praktikpladsgaranti, der styrker indsatsen i forhold til at finde praktikpladser, således at unge, der kan og vil, er garanteret en praktikplads. Praktikpladsgarantien er udmøntet i samarbejde med jobcentret, uddannelsesinstitutioner, praktikpladscentret, UU-Sjælsø og kommunens virksomheder. Unge skal have et fritidsjob. Der er ansat en fritidsjobvejleder, der skal støtte de unge i, at skrive ansøgninger, tage kontakt til virksomhederne mm. Anonym Ungerådgivning til unge i alderen 13 til 25 år, til forældre, pårørende og fagfolk, der arbejder med unge. I rådgivningen er der mulighed for at komme med alle slags spørgsmål og problemer. SYGEDAGPENGE Vi vil styrke sygemeldte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet Indsatsen for sygemeldte borgere skal sikre, at borgerne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og nedbringe kommunens udgifter til offentlig forsørgelse i forbindelse med sygdom. I december 2015 forventes 309 helårspersoner at være på sygedagpenge.. Ifølge budget 2016 skal der i gennemsnit for hele året 2016 og 2017 være 36 færre på sygedagpenge end i december Desuden skal der i 2016 maksimalt være 10 % af de sygemeldte borgere, som har et forløb over 52 uger, og 20 pct. af sygedagpengemodtagerne være delvist raskmeldte. Vi prioriterer indsatsen således: Forebyggende indsats. Alle virksomheder kan rette kontakt til jobcentret og få besøg af en fastholdelseskonsulent eller ergoterapeut, som kan sikre den rette indsats Fastholdelseskonsulenter med henholdsvis psykiske og ergoterapeutiske kompetencer yder opsøgende indsats på arbejdspladserne for at forebygge sygemeldinger. Sygemeldte: Alle ny-sygemeldte udfylder et skema, der giver jobcentret et større kendskab til deres sygdoms problematik og samtidig giver det et bedre engagement i forhold til egen sygdom og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Fastholdelseskonsulenter med henholdsvis psykiske og ergoterapeutiske kompetencer fokuserer på de store diagnosegrupper, som stress, angst, depression samt lidelser i bevægeapparatet. Mestringskurser 10

11 Samarbejde med de alment praktiserende læger: Kvartalsvise møder med de praktiserende læger FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Vi vil sikre at borgere på ledighedsydelse hurtigst muligt kommer i fleksjob I december 2015 forventes 257 helårspersoner i fleksjob og 48 helsårspersoner på ledighedsydelse. Ifølge budget 2016 skal der i gennemsnit for hele året 2016 være 4 flere i fleksjob end i december I 2017 skal der som gennemsnit for hele året være 11 flere end i december Ifølge budget 2016 skal der i gennemsnit for hele året 2016 være 20 færre på ledighedsydelse end i december I 2017 skal der som gennemsnit for hele året være 21 færre på ledighedsydelse end i december Vi prioriterer indsatsen således: Vi bruger virksomhedspraktik, som et væsentligt redskab til at få borgere på ledighedsydelse i fleksjob. Såfremt det ikke er muligt ved hjælp af virksomhedspraktik at placere borgere i fleksjob, anvender jobcentret puljefleksjob. Et puljefleksjob betyder, at en borger igennem ét år placeres i en arbejdsfunktion, hvor der er fokus på, at de bliver optrænet til at kunne varetage et ordinært fleksjob. Jobcentret har desuden taget et nyt redskab i brug, der hedder EEG-træning. Forløbet er målrettet borgere med kognitive begrænsninger, depressioner og stress, og som har fokus på at udvide koncentrationsevne og nedsætte psykisk skrøbelighed og stress. VIRKSOMHEDSSERVICE OG SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER Vi vil styrke virksomhedsservicen Kommunen skal være en attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne. Via jobcentret kan virksomhederne rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft for derigennem at understøtte og fastholde et fleksibelt og smidigt arbejdsmarked. Målet er, at virksomhederne oplever kommunen som en professionel, kompetent og hjælpsom samarbejdspartner, der leverer en god service, og som har fokus på hurtigt og effektivt at skaffe den arbejdskraft, de efterspørger. Hovedindsatsen for jobcentrets målgrupper er det virksomhedsrettede forløb. Derfor er et godt og frugtbart samarbejde med det de lokale virksomheder nødvendigt for at opnå målene for beskæftigelse. Dialog med virksomheder: Erhvervskontaktudvalg er et forum for kontakt og dialog om emner af relevans for erhvervsudviklingen og erhvervslivets vilkår. Udvalget består af repræsentanter fra erhvervsforeninger, lokale virksomheder samt kommunale repræsentanter. 11

12 12 Advisory Board er et forum, hvor lokale virksomhedsrepræsentanter rådgiver jobcentret om, hvilken service og tilbud som virksomhederne ønsker fra jobcentret. Rådgivning via kommunens Iværksætterhus. Der tilbydes rådgivning i forhold til; etablering og registrering, økonomistyring, finansiering, udvikling af forretningsplan og markedsføring og salg. Iværksætterhuset giver iværksætterne mulighed for at være en del af et fællesskab, hvor der kan udveksles erfaringer og sparringer og give hinanden inspiration. Feedbackundersøgelse fra virksomhederne efter hver virksomhedskontakt Jobformidling: Afdækning af behov for arbejdskraft i lokale virksomheder. Afdækning af behov for opkvalificering i lokale virksomheder. Samarbejde med Furesø Erhvervsforening og Furesø Industriforeningen om, at foreningernes nyhedsbrev indeholder kandidatoversigter for udvalgte målgrupper. Tværkommunale samarbejder med henblik på at formidle job og ledige på tværs af kommunerne. Samarbejde med virksomhederne om forløb med flere virksomhedspraktikker og løntilskud (Se figur 1). Som førnævnt har Furesø Kommune, Furesø Erhvervsforening og Furesø Industriforening indgået en hensigtserklæring om at skabe flere arbejdspladser og hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet. I budget 2016 er dækningsafgiften for virksomheder sænket fra 7,5 til 6,5 promille. FLYGTNINGE Vi vil bringe flygtninge i beskæftigelse eller uddannelse Flygtninge skal i beskæftigelse eller uddannelse tidligt i integrationsforløbet. Efter endt integrationsperiode (3 år) skal flygtningene være i beskæftigelse eller uddannelse med samme frekvens som øvrige ikke vestlige borgere i Furesø Kommune. Furesø Kommune har modtaget 60 flygtninge i Den foreløbige kommunekvote for 2016 er på 102 flygtninge. Sammen med flygtninge ankommet i de foregående år og familiesammenførte til flygtninge var der i gennemsnit 97 helårspersoner i perioden januar til august I 2015 forventes 106 helårspersoner. I budgettet for 2016 forventes i gennemsnit 193 helårspersoner i Budgettet for 2016 er baseret på en kommunekvote på 75 flygtninge. Det er målet, at 10 pct. af flygtningene skal være i job et år efter ankomsten, og at flygtninge skal være i beskæftigelse eller uddannelse med samme frekvens som øvrige ikke vestlige borgere efter den 3 årige integrationsperiode. 12

13 Der skal være en forventningsafstemme med de nye borgere, så det gøres klart, hvad de enkelte har ansvar for, og hvad kommunen kan hjælpe med. Vi prioriterer indsatsen således: Indsatsen skal gøre flygtningene klar til at indgå i arbejdsstyrken på samme vilkår som andre ledige. Interviews med flygtninge på asylcentrene inden de ankommer til kommunen for at vurdere deres faglige og personlige kompetencer, så de kan komme hurtigt i virksomheds- eller sprogpraktik. 14 dage efter ankomst til kommunen skal flygtningene være i virksomheds- eller sprogpraktik. En mindre andel er ikke i stand til det lige efter ankomsten. De får tilbudt andre aktiviteter, så de på sigt kan medvirke deltage i virksomheds- eller sprogpraktikker. Kommunens interne integrationsnetværk sikrer tværgående koordinering af indsatsen for den enkelte flygtning/flygtningefamilie. Partnerskabsaftaler med virksomheder om samarbejde for at indgå praktikker og beskæftigelse. Etablerer branchepakkeforløb med flere praktikforløb i forlængelse af hinanden, så flygtninge får afdækket kompetencer og afprøvet brancher og derved kommer tættere på det ordinære arbejdsmarked (Se figur 1). Sideløbende deltager flygtningene i sprogundervisning. For flygtninge, der ikke kan følge branchepakkeforløb etableres en tredje vej i form af nyttejob/sprogpraktik m.v. Tilgængelighed på sprogcentret Figur 1:Branchepakkeforløb Illustration fra LG Insight Branchepakker veje til job Furesø Kommune, Furesø Erhvervsforening og Furesø Industriforening har indgået en hensigtserklæring om at skabe flere arbejdspladser. Specielt lægges der vægt på at hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet gennem virksomhedspraktik, løntilskudsjob og ordinære job. I budget 2016 er dækningsafgiften for virksomheder sænket fra 7,5 til 6,5 promille. I aftalen indgår blandt andet, at virksomheder i Furesø skal skabe 120 ordinære jobs, hvoraf de 20 skal gå til flygtninge. Herudover skal der skabes 225 virksomhedspraktikker, hvoraf de 40 skal gå til flygtninge. 13

14 14 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESPLAN For at sikre den fornødne effekt af beskæftigelsesplanen bliver der fulgt op på den i forbindelse med: Kvartalsvise opfølgninger på møderne i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Budgetopfølgning I, II og III. Resultatindikatorer i Furesø Handleplan for bedre effekt på beskæftigelsesindsatsen, der blev vedtaget af Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den 9. juni Hensigtserklæring om nedsættelse af dækningsafgiften mod etablering af nye arbejdspladser/praktikpladser mv. Teamkontrakter om indsatser og effekter i jobcentret. 14

15 Beskæftigelsesplan Furesø Kommune Stiager Værløse Udgivet: 20. november 2015