Beskæftigelsesplan 2011 Hvidovre Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2011 Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING OM BESKÆFTIGELSESPLANEN FOR KRAV TIL INDHOLDET I BESKÆFTIGELSESPLAN BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL FOR DE VIGTIGSTE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER HVEM ER SÆRLIGT HÅRDT RAMT AF LEDIGHED? ARBEJDSKRAFTRESERVEN ARBEJDSSTYRKEN BLIVER MINDRE UNGE DE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE SYGEDAGPENGE PERMANENTE FORSØRGELSESORDNINGER OPSAMLING PÅ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER MÅL OG STRATEGI FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS 25 MÅL 1. BEGRÆNSE STIGNING I ARBEJDSKRAFTRESERVEN 25 MÅL 2. BEGRÆNSE ANTAL PERSONER PÅ PERMANENTE FORSØRGELSESORDNINGER 26 MÅL 3. BEGRÆNSE STIGNING I ANTAL UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE 27 MÅL 4. BEGRÆNSE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE 28 MÅL 5. SIKRE AT UNGE PÅBEGYNDER EN UDDANNELSE 28 MÅL 6. SIKRE EN HØJ AKTIVERINGSGRAD 29 MÅL 7. BEGRÆNSE LANGVARIGE SYGEDAGPENGEFORLØB 30 MÅL 8. SIKRE ANVENDELSE AF VIRKSOMHEDSNÆRE REDSKABER MÅL OG STRATEGI FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS 32 MÅL 10. ETABLERING AF VIRKSOMHEDSCENTRE 32 MÅL 11. GENNEMFØRE TO KAMPAGNER RETTET MOD LOKALE VIRKSOMHEDER MÅL FOR INDDRAGELSE AF ANDRE AKTØRER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 33 MÅL 9. LEDIGHEDSBERØRTE UDLÆGGES TIL ANDEN AKTØR MÅL FOR ORGANISATIONEN JOBCENTER HVIDOVRE BUDGET FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I JOBCENTRET 35 TILLÆG 1. SAMLET OVERSIGT OVER MÅLENE I BESKÆFTIGELSESPLANEN TILLÆG 2. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅDS PLAN FOR SÆRLIGE VIRKSOMHEDSRETTEDE INITIATIVER 37 TILLÆG 3. BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 38 TILLÆG 4. BEMÆRKNINGER FRA BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND 41 TILLÆG 5. HØRINGSSVAR FRA ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGENS SU TIDSFRISTER I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF BESKÆFTIGELSESPLAN KILDER 47 SLUTNOTER 47 1/47

2 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2011 Alle landets jobcentre skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Jobcenter Hvidovre skal derfor i 2010 udarbejde en beskæftigelsesplan for Beskæftigelsesplanen er jobcentrets plan for, hvordan man vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Jobcenter Hvidovre har i 2010 valgt en mere inkluderende procesmodel for udarbejdelsen og operationaliseringen af beskæftigelsesplanen end ved udarbejdelse af tidligere beskæftigelsesplaner. Jobcentret har i starten af 2010 afholdt en workshop for jobcentrets medarbejdere med oplæg om de beskæftigelsesmæssige udfordringer samt input fra afdelingsområderne omkring, hvilke udfordringer der er særligt centrale, og hvordan de forskellige afdelinger kan medvirke til at imødegå udfordringerne. Jobcentrets ledere har efterfølgende indsnævret fokusområderne og medvirket til at formulere jobcentrets mål for Det lokale beskæftigelsesråd og Arbejdsmarkedsudvalget har på et fællesmøde drøftet de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2011 med udgangspunkt i Hvidovre Kommune. Drøftelserne fra mødet er indarbejdet i planen. Ud over de lovbundne krav om bemærkninger og godkendelse, sendes den færdige plan til høring i Arbejdsmarkedsforvaltningens Samarbejdsudvalg (SU). Jobcentrets medarbejdere og ledere inddrages igen i efteråret 2010, hvor målene i Beskæftigelsesplan 2011 skal nedbrydes i indsatsplaner for de enkelte afdelinger. Formålet med denne mere inkluderende proces er at sikre, at medarbejdernes, ledernes og politikernes viden om udfordringer og indsatser aktiveres i forhold til beskæftigelsesplanen. Desuden bliver beskæftigelsesplanen i højere grad end tidligere et fælles pejlemærke for hele jobcentret, og processen har til formål at skabe ejerskab i forhold til målsætningerne i planen for alle involverede. 2/47

3 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2011 Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde: 1) Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2) En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3) Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4) Strategi og mål for at inddrage andre aktører 5) Budget for beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Hvidovre har udarbejdet Beskæftigelsesplan 2011 i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen samt Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplan /47

4 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2011 Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2011 (se tillæg 3): 1. mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Jobcenter Hvidovres niveau for mål 1: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven 1 ) skal begrænses til 856 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,1 pct. fra december 2009 til december mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt Jobcenter Hvidovres niveau for mål 2: Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 2427 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. en stigning på 1 pct. fra december 2009 til december mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 2 Jobcenter Hvidovres niveau for mål 3: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 620 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,5 pct. fra december 2009 til december Arbejdskraftreserven omfatter dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Gruppen udvides i forhold til tidligere til også at omfatte deltidsledige og ledige fra arbejdskraftreserven, der hurtigt (inden for en måned) vender tilbage til ydelsen. 2 Unge under 30 år omfatter alle forsørgelsesydelser, dvs. dagpenge-, kontanthjælps-, og starthjælps, introduktionsydelses, ledighedsydelses- og sygedagpengemodtagere samt førtidspensionister, personer i revalidering/forrevalidering og personer i fleksjob. 4/47

5 4. mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 3 Jobcenter Hvidovres niveau for mål 4: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 984 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,7 pct. fra december 2009 til december Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere omfatter alle på forsørgelsesydelser, dvs. dagpenge-, kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses-, ledighedsydelses- og sygedagpengemodtagere samt førtidspensionister, personer i revalidering/forrevalidering og personer i fleksjob. 5/47

6 2.2 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedet har haft en drastisk udvikling med store stigninger i ledighedstallene fra sommeren 2008 frem til foråret 2010, og stigningen i ledighed forventes først at aftage i løbet af Herefter forventes ledighedsniveauet at stagnere. Ledigheden er i perioden steget fra 1,2 % til 3,6 % i Hvidovre, til sammenligning er ledigheden på landsplan steget fra 1,4 % til et ledighedsniveau på 4,6 %, se figur 1. Figur 1. Ledighedsudvikling i Hvidovre Kommune og på landsplan Ledighedsstigningen i Hvidovre Kommune har haft uens styrke blandt de forskellige typer ledige. Jobcenter Hvidovre har i perioden juli 2008 til marts 2010 oplevet stigning i ledigheden på 192 % for forsikrede ledige, 157 % for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og på 26 % for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 2. 6/47

7 Figur 2. Fuldtidsledige i Hvidovre Kommune fordelt på ydelse og arbejdsmarkedsparathed Fuldtidsledige i Hvidovre Kommune jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 A-dagpenge Kont.- og starthj. Arbejdsmarkedspa rate Kont.- og starthj. Ikkearbejdsmarkedspa rate Jobindsats.dk Hvem er særligt hårdt ramt af ledighed? Den økonomiske krise, der ramte Danmark i sensommeren 2008 var særlig voldsom for nogle brancher. Tabel 1. Beskæftigelsen i Østdanmark , fordelt på sektorer i - Tabellen viser, at ud over landbrug, fiskeri og råstoffer så har særligt bygge- og anlæg været hårdt ramt af ledighedsstigning, da den økonomiske krise satte ind. Som følge af nedgangen i byggeriet, rammes relaterede brancher, der producerer, transporterer og opbevarer materialer til byggebranchen også hårdt med store procentvise fald i beskæftigelsen. Disse brancher er kendetegnet ved, at de særligt beskæftiger mænd, og dette understøttes af ledighedstallene, hvoraf det fremgår, at ledigheden blandt mænd er steget mere end blandt kvinder. 4 Østdanmark anvendes som betegnelse for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 7/47

8 (Ledigheden (eksl. aktiverede) i Hvidovre Kommune er blandt mænd steget fra 1,1 % i juli 2008 til 4,5 % i marts 2010 og blandt kvinder fra 1,3 % til 2,8 % i samme periode). ii Generelt har disse brancher desuden beskæftiget en del ufaglærte, og mange unge har fået beskæftigelse her. Ledighedstallene viser da også, at ikke-faglærte og unge under 30 år er særlig hårdt ramt af ledighed netop nu. Ledigheden for unge under 30 år i Hvidovre Kommune er steget med 139 % i fra juli 2008 til marts 2010, hvilket er lidt over landsniveauet, hvor stigningen har været 106 %, se figur 3. Figur 3. Antal fuldtidsledige under 30 år Antal fuldtidsledige under 30 år (Arbejdsmarkedsparate) Hele landet Hvidovre jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 Jobindsats.dk Den økonomiske afmatning forventes at få stor indvirkning på beskæftigelsen og privat service er den branche, der forventes at få det største nominelle fald med næsten flere ledige fra 2009 til 2011 i Østdanmark. Der forventes derfor en stigning i antallet af ledige HK-medlemmer. iii Af tabel 2 nedenfor fremgår det, at forretningsservice er en af de brancher, hvor flest hvidovreborgere er beskæftiget. Industri, bygge/anlæg, engroshandel og transport er også brancher, hvor mange er beskæftiget. På den baggrund forventer Jobcenter Hvidovre yderligere stigninger i ledigheden, da disse områder traditionelt set først rammes i anden bølge, og dermed vil bidrage til de kommende måneders ledighed. Hvidovre Kommune har allerede oplevet en stor stigning i ledighedsniveauet. At Hvidovre Kommune har oplevet en større stigning i ledigheden end landsgennemsnittet kan forklares med, at mange af borgerne her er beskæftiget inden for brancher, der i særlig grad har været ramt af den økonomiske krise. Hvidovre Kommune kan ifølge prognoserne forvente en yderligere stigning i ledigheden særligt inden for privat service. 8/47

9 Figur 4. Branchefordelt beskæftigelse blandt hvidovreborgere Beskæftigelsen i Hvidovre i 2008 Beskæ ftigede Sociale institutioner Forretningsservice Industri Detailhandel Bygge/anlæg Offentlig adm. Engroshandel Kultur/renovation mv. Sundhedsvæsen Transport Undervisning Finans/forsikring Hotel/restau. Post/Tele Ejendomsformidling mv. Autohandel mv. Øvrige Brancher Beskæ ftigede Faldende Stigende/uændret Kilde MPloy Selvom ledigheden ser ud til at sprede sig til flere områder, så er der også brancher, hvor udviklingen går i den modsatte retning. Som det fremgår af tabel 2 ovenfor, så forventes beskæftigelsen at stige inden for sociale institutioner, detailhandel, kultur/renovation, sundhedsvæsen, undervisning mv. I øjeblikket er der mangel på arbejdskraft inden for områderne: pædagoger, sygeplejersker, butiksområdet, kokke/tjenere og visse it-områder. iv Arbejdskraftreserven 5 En stigende ledighed vil næsten uundgåeligt øge arbejdskraftreserven. Arbejdskraftreserven i Hvidovre Kommune er steget fra 396 ultimo 2008 til 838 ultimo 2009, hvilket svarere til en stigning på 111,6 %. 6 5 Arbejdskraftreserven omfatter dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (Skabelon). 6 Opgjort efter ny metode, dvs. dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere på mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Tidligere omfattede arbejdskraftreserven kun arbejdsmarkedsparate fuldtidsledige, som har været ubrudt ledige i 13 uger. Det betyder, at deltids-ledige og personer med bare en sygedag inden for de seneste 13 uger ikke indgik i arbejdskraftreserven ( 9/47

10 Som det fremgår af figur 5, så har Jobcenter Hvidovre oplevet en væsentlig større stigning i arbejdskraftreserven end de fleste jobcentre i Østdanmark. Figur 5. Udviklingen i arbejdskraftreserven i de enkelte kommuner i Østdanmark, sep sep v Ledigheden er steget mere end arbejdskraftreserven, hvilket vidner om, at der stadig er en væsentlig jobomsætning på arbejdsmarkedet. 36 % af alle nyledige i Østdanmark i 2009 er tilbage i arbejde inden for tre måneder, hvilket kun ligger lidt under niveauet i 2007 (41 %), hvor der var højkonjunktur. vi Arbejdsstyrken bliver mindre Når arbejdsmarkedet rammes af nedgang, er der en tendens til at arbejdsstyrken mindskes. Dette sker, fordi den ældre del af arbejdsstyrken, som rammes af ledighed, har en øget tendens til at vælge efterløn under lavkonjunktur, end de har under højkonjunktur. Ligeledes har unge en tendens til at være længere undervejs i uddannelsessystemet, både fordi flere vælger at uddanne sig, og fordi de unge, der er i gang med en uddannelse, udskyder afslutningen af uddannelsen for at undgå dimittendledighed, og at deres uddannelse bliver forældet, før de får mulighed for at få job inden for deres fag. 10/47

11 Arbejdsstyrken bliver også mindre, når man kigger lidt længere frem i tiden. En demografisk fremskrivning viser, at der snart bliver behov for arbejdskraft, når store årgange går på pension og skal erstattes af mindre årgange. Det er en velkvalificeret arbejdskraft, der træder ud af arbejdsstyrken, som skal erstattes af unge, hvoraf en del ingen kompetencegivende uddannelse har, og som i nogle tilfælde har begrænset erfaring med arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesregionen 7 forventer, at arbejdsstyrken falder med 2 % i Østdanmark fra 2008 til 2011 ( personer). I samme periode forventes beskæftigelsen at falde med 5,2 % ( personer). vii Hvis arbejdsstyrken forblev på et uændret niveau ville ledigheden således stige endnu mere, end den forventes at gøre. Beskæftigelsesregionen anslår, at Østdanmark i løbet af de næste ti år kommer til at mangle knap faglærte, ligesom der vil være mangel på personer med en mellemlang uddannelse, eks. sygeplejersker og folkeskolelærere. Samtidig vil der i stigende grad blive overskud af ikke-faglært arbejdskraft. viii Den demografiske udfordring på landsplan gør sig også gældende i Hvidovre Kommune, hvilket fremgår af figur 6. Figur 6. Udvikling i borgernes alder Forventet udviklingen i borgernes aldersfordeling i Hvidovre fra 2009 til P ers o n e r P e rs o n e r å r å r O v e r 6 6 å r Kilde MPloy 7 Beskæftigelsesregionen dækker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 11/47

12 Antallet af borgere over 66 år i Hvidovre Kommune forventes at stige med godt personer i perioden 2009 til 2019, og tilsvarende falder antallet af borgere under 66 år med ca personer. Den demografiske udfordring betyder, at jobcentrene stadig har en væsentlig udfordring i at fastholde, udvide og opkvalificere arbejdsstyrken. Dette skal ske ved at minimere afgange fra arbejdsstyrken til varige ydelser - bl.a. ved at motivere ledige seniorer til at søge jobs frem for at vælge efterløn -, afklare og opkvalificere ikke-arbejdsmarkedsparate ledige og understøtte, at unge får en kompetencegivende uddannelse Unge Stigningen i ungdomsledigheden ligner stigningen i den generelle ledighed, det er således særligt forsikrede, arbejdsmarkedsparate samt ikke-faglærte, der er blevet ledige. Dog er ledigheden blandt unge under 30 år steget mere end ledigheden generelt. Jf. afsnit Hvem er særligt hårdt ramt af ledighed?, så er ledigheden for unge under 30 år i Hvidovre Kommune er steget med 139 % i fra juli 2008 til marts 2010). Ledigheden blandt unge under 30 år i Hvidovre Kommune er steget mere end gennemsnittet i Østdanmark, se figur 7. 12/47

13 Figur 7. Udviklingen i antal unge ydelsesmodtagere i de enkelte kommuner i Østdanmark, sep sep. 2009ix Som nævnt i afsnit Arbejdsstyrken bliver mindre, så forventes der i fremtiden at blive overskud af ikke-faglært arbejdskraft. Det er derfor særligt vigtigt, at unge får en kompetencegivende uddannelse og særligt inden for brancher, hvor der er behov for arbejdskraft. Som nævnt forventes der øget efterspørgsel på faglært arbejdskraft i sær inden for sociale institutioner og sundhedsvæsen samt handel. Den økonomiske krise har medført, at der i Hvidovre Kommune er en større gruppe ledige unge mænd, hvoraf en del er uden uddannelse, se figur 8. 13/47

14 Figur 8. Fuldtidsledige under 30 år Antal fuldtidsledige under 30 år (bruttoledighed) jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 Køn i alt Kvinder Mænd Jobcentret har en stor udfordring i at motivere de ledige under 30 år til at blive opkvalificeret gennem en kompetencegivende uddannelse. Der er en særlig udfordring i at få de relativt mange ufaglærte unge mænd motiveret til også at søge over i mere kvindedominerede fag som eks. social og sundhed, hvor der forventes at blive stor efterspørgsel på arbejdskraft. Hvidovre Kommune er kendetegnet ved et relativ lav uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet i Hvidovre Kommune ligger under landsgennemsnittet for andelen med mellemlang videregående uddannelse, bachelor og lang videregående uddannelse. Til gengæld har Hvidovre en større procentdel med grundskole og erhvervsuddannelse som højeste gennemførte uddannelse. x Jobindsats.dk Det fremgår af figur 9, at kun 81 % af unge i Hvidovre Kommune, der afsluttede folkeskolen i 2007, forventes at få en gymnasial, erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Der er således 19 % af en årgang i Hvidovre Kommune, der ikke får en uddannelse ud over folkeskolen. Jobcenter Hvidovre har således en meget stor opgave i at motivere de ledige unge uden uddannelse til at få en kompetencegivende uddannelse. Det ses dog også af figuren, at uddannelsesgraden i Hvidovre Kommune ikke adskiller sig væsentligt fra sammenlignelige kommuner. 14/47

15 Figur 9. Andel af ungdomsårgang (afsluttet 9. kl.) i 2007, der forudses at opnå mindst en ungdomsuddannelse xi De ikke-arbejdsmarkedsparate Ledigheden er også steget blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate, men ikke i samme omfang som blandt de arbejdsmarkedsparate (jf. figur 2). Højkonjunktur har betydet, at over 20 % af de ikke-arbejdsmarkedsparate i Hvidovre Kommune kom i arbejde, og dette viser, at arbejdet med ikke-arbejdsmarkedsparate ledige har en effekt. Succesen understreger behovet for at arbejde med de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, da gruppen rummer et arbejdskraft-potentiale. Hvorvidt dette potentiale kan udnyttes på arbejdsmarkedet afhænger i høj grad af virksomhedernes evne til at tilpasse arbejdet til ikke fuldt arbejdsmarkedsparate borgere. Jobcentret er som følge af lavkonjunkturen presset på mange indsatsområder, men det er vigtigt at fastholde fokus på denne gruppe, så de ikke risikerer at komme så langt fra arbejdsmarkedet, at de ender uden for arbejdsstyrken på førtidspension. Dette både af hensyn til den enkelte borger, men også af hensyn til samfundet, der om få år har brug for en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke. 15/47

16 2.2.6 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Ledigheden blandt nydanskere fra ikke-vestlige lande er i Østdanmark steget mindre (26,8 %) fra september 2008 til september 2009 end ledigheden blandt etniske danskere i samme periode (79,6 %). Dog er ledighedsniveauet for nydanskere fra ikke-vestlige lande fortsat højere end for etniske danskere, hhv. 14,2 % og 4,1 %. xii I et integrationsperspektiv er den relative begrænsede stigning i ledigheden meget positiv. Den begrænsede ledighed kan dog i et vist omfang forklares med, at denne gruppe kun i begrænset omfang er beskæftiget inden for de brancher, som har været hårdest ramt af ledighed. Når ledigheden som forventet i stigende grad rammer privat service, så forventes ledigheden blandt nydanskere også at stige. Jobcenter Hvidovre er opmærksom på, at ledigheden forventes at stige inden for privat service og dermed blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Jobcentret kan med fordel forsøge at motivere de ledige inden for denne gruppe til at orientere sig mod jobåbninger inden for brancher som social og sundhed, hvor der forventes at blive mangel på arbejdskraft i fremtiden. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 11,6 % i Hvidovre Kommune og 8,7 % af befolkningen i Østdanmark i xiii I Hvidovre Kommune er beskæftigelsesfrekvensen 8 i 2008 blandt etniske danske mænd 81 % og 77,2 % for kvinder. Det fremgår af tabel 2, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ligger væsentligt under dette niveau både i Hvidovre Kommune og Østdanmark. Tabel 2. Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Mænd Kvinder Hvidovre 72,2 % 59,2 % Østdanmark 63,2 % 51, 3 % Kilde Jobindsats.dk Jobcenter Hvidovre har en udfordring i at øge beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Dog har Hvidovre Kommune en større andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end gennemsnittet i Østdanmark, og samtidig er beskæftigelsesfrekvensen for gruppen højere i Hvidovre, så kommunen ligger fornuftigt sammenlignet med regionen. 8 Beskæftigelsesfrekvensen viser den andel af befolkningen, der er i beskæftigelse (Jobindsats.dk). 16/47

17 Figur 10 nedenfor viser, at 25 % af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (16-66 år) i Hvidovre Kommune modtager offentlig forsørgelse. Til sammenligning er niveauet i klyngen 9 32 % og Østdanmark 30 %. Figuren viser også, at Jobcenter Hvidovre har en lavere andel på kontanthjælp og førtidspension end klyngen og gennemsnittet i regionen. Figur 10. Andel af ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse Andelen af ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse i januar 2010 Procent 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Hvidovre Rødovre Herlev Esbjerg Helsingør Horsens Klyngen i alt Hovedst-Sj. Kontanthjælp Dagpenge Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser Procent 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Kilde MPloy En del af den demografiske udfordring vil kunne imødegås, hvis beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kom på niveau med etniske danskere. Jobcentret har således en opgave i at afklare, opkvalificere og motivere ledige i denne gruppe i forhold til at komme i beskæftigelse. 9 Landets jobcentre er inddelt i klynger efter sammenlignelige rammevilkår. Jobcenter Hvidovre er i klynge med: Esbjerg/Fanø, Helsingør, Herlev, Horsens og Rødovre ( 17/47

18 2.2.7 Sygedagpenge Jobcenter Hvidovre har i en længere periode oplevet en stigning i antallet af sygedagpengesager. Der har både været en stigning i nyhenvendelser og i de langvarige sager med varighed over 52 uger, se figur 11. Figur 11. Antal sygedagpengeforløb med varighed over og under 52 uger samt i alt En del af forklaringen på stigningen er, at en række borgere, der måske ikke var fuld arbejdsmarkedsparate fik beskæftigelse under højkonjunkturen. Disse personer har måske vanskeligt ved at klare sig på arbejdsmarkedet i lavkonjunkturen, hvor tempoet og kravene på mange arbejdspladser er øget, og de bliver derfor sygemeldte nu. Denne gruppe sygemeldte stiller også andre krav til sygedagpengeopfølgningen, da deres sygdom ofte har en mere sammensat karakter. Pr. juli 2009 trådte nye regler om mulighed for forlængelse af sygedagpengesager ud over 52 uger i kraft. Disse nye regler har øget antallet af sygedagpengesager med varighed over 52 uger med cirka sager. Den 1/ er en eksisterende mulighed blevet udvidet, hvilket også vil medføre flere og længere forlængelser. Sygefraværet er også branchebetinget. En analyse xiv viser, at sygefraværet er størst inden for følgende 12 brancher: Sociale institutioner, bygge og anlæg, fødevareindustrien, transport, post og tele, sundhed, sten-, ler og glasindustrien, fiskeri, rengøring, renovation, gummi- og plastindustrien samt folkeskoler. xv 18/47

19 Som nævnt i afsnit Hvem er særligt hårdt ramt af ledighed?, så er sociale institutioner den branche, hvor der er flest hvidovreborgere beskæftiget, ligesom bygge og anlæg, industri, transport og sundhed er blandt de 10 brancher med flest beskæftiget. At relativt mange hvidovreborgere er beskæftiget inden for brancher, der generelt har et højt sygefravær kan ligeledes være medvirkende til at antallet sygedagpengesager er stigende. Jobcenter Hvidovre et af få jobcentre, hvor antallet af sygedagpengesager ikke falder. Typisk falder antallet af sygemeldte i takt med, antallet i beskæftigelse. Når beskæftigelsen falder, så reduceres antallet af personer, der potentielt kan blive syge. I Østdanmark er der en tendens til, at antallet af sygedagpengesager falder. Faldet sker særligt blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande samt etniske danskere. Blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande er der derimod sket en stigning fra september 2008 til september 2009 på 28,2 %. Der er ligeledes en tendens til, at der er en større stigning i sygefraværsforløb blandt mænd end kvinder, men at kvinder stadig udgør den største andel af sygedagpengemodtagerne (58 % på landsplan). xvi Jobcenter Hvidovre har en væsentlig udfordring i at få nedbragt antallet af sygedagpengeforløb og særligt antallet med varighed over 52 uger. Selvom Jobcenter Hvidovre har haft en stigning, så ligger andelen af arbejdsstyrken på sygedagpenge ikke over niveauet i klyngen, se figur 12. Figur 12. Antal sygedagpengemodtagere sammenlignet med klynge jobindsats.dk 19/47

20 2.2.8 Permanente forsørgelsesordninger Som beskrevet i afsnit Arbejdsstyrken bliver mindre, så har Jobcenter Hvidovre ligesom landets øvrige jobcentre en stor udfordring i at sikre en så stor og velkvalificeret arbejdsstyrke som mulig. Ud over opgaverne med at motivere de unge til at opkvalificere sig til jobs inden for mangelområder og motivere seniorer til at forblive i arbejdsstyrken frem for at vælge efterløn, så har jobcentret en væsentlig opgave i forhold til at minimere andelen af borgere, hvor permanente offentlige forsørgelsesordninger er eneste mulighed. Jobcentret skal have fokus på at begrænse antallet af førtidspensioner, hvis der er andre alternativer. Ligeledes skal fleksjob og ledighedsydelse kun bruges, når der ikke er andre muligheder. Dog betragter jobcentret fleksjob som en god mulighed for, at personer med begrænsninger i arbejdsevnen kan bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet med visse skånehensyn. Gennem fleksjob udnyttes ressourcerne i arbejdsstyrken, og personer med nedsat arbejdsevne bidrager til samfundet frem for at blive passiveret på førtidspension. Førtidspension Af figur 13 nedenfor fremgår det, at der fra 2000 til nu har været et nogenlunde stabilt antal nytilkendelser til førtidspension i Hvidovre Kommune. Figur 13. Nytilkendelser af førtidspensioner Nytilkendelser til førtidspension i Hvidovre P e r s o n e r K4-2009K3 P e r s o n e r Kilde: MPloy 20/47

21 Af figur 14 ses det, at der er en tendens til, at andelen af unge under 30 år udgør en stigende andel af førtidspensionerne i Hvidovre Kommune. Figur 14. Udviklingen i unge på førtidspension Udviklingen i antallet af unge under 30 år, der modtager førtidspension i Hvidovre P e r s o n e r P e r s o n e r B e s ta n d N y tilk e n d e ls e r Kilde MPloy Figur 15 viser, at andelen af førtidspensionister i arbejdsstyrken i Hvidovre Kommune fra januar 2004 til april 2010 er faldet med 0,8 procentpoint. Siden starten af 2006 har antallet af førtidspensionister i kommunen ligget på et stabilt niveau på cirka Der er således en afgang fra førtidspension, der er tilsvarende nytilkendelserne. Som figur 15 viser, så har Hvidovre Kommune klyngens næstlaveste niveau på andel af arbejdsstyrken på førtidspension. 21/47

22 Figur 15. Pct. af arbejdsstyrken på førtidspension Jobcenter Hvidovre har en udfordring i at fastholde niveauet i forhold til nytilkendelser af førtidspension og en særlig udfordring i forhold til at minimere tilkendelsen af førtidspension til særligt unge og nyuddannede, således at de unge så vidt muligt ikke placeres på en permanent offentlig forsørgelsesydelse, hvis der er andre muligheder. Som det fremgår af figur 16 nedenfor, så er andelen af unge førtidspensionister i Hvidovre Kommune dog forholdsvis lav. Af figuren ses også, at der er relativt mange førtidspensionister over 60 år, som overgår til alderspension inden for få år. Figur 16. Antal fuldtidspersoner på førtidspension efter alder 22/47

23 Fleksjob og ledighedsydelse Jobcenter Hvidovre har længe haft som strategi, at så vidt muligt tilkende borgere med begrænset arbejdsevne fleksjob frem for førtidspension. Dette understøttes af, at Hvidovre ligger relativt lavt på andelen af førtidspensioner. Udviklingen i andelen af personer i fleksjob og på ledighedsydelse følger udviklingen på landsplan med en svag stigning. Dog ligger Jobcenter Hvidovre lidt under niveauet på både andelen i fleksjob og andelen på ledighedsydelse, se figur 17. Figur 17. Andel i fleksjob og på ledighedsydelse Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Fleksjob-Hvidovre Fleksjob-Hele landet Ledighedsydelse- Hvidovre Ledighedsydelse- Hele landet jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 Jobindsats.dk Jobcenter Hvidovre er opmærksom på vigtigheden af at begrænse antallet af personer på permanente offentlige forsørgelsesydelser, men vil fortsætte strategien med så vidt muligt at bevare borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet via et fleksjob frem for førtidspension. 23/47

24 2.2.9 Opsamling på beskæftigelsespolitiske udfordringer Stor stigning i antallet af forsikrede ledig Stor stigning i arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Stor stigning i antallet af unge under 30 år (Unge) mænd særligt ramt af ledighed (behov for brancheskifte) Stor stigning i arbejdskraftreserven, men stadig stor omsætning på arbejdsmarkedet Svag stigning i antal ledighedsydelsesmodtagere, men under landsniveau Svag stigning i antallet af fleksjob, men stadig under landsniveau Næstlaveste niveau på andel på førtidspension i klynge Fokus på at begrænse nytilkendelser af førtidspension, særligt til unge hvis der er alternativer Mindre stigning i ledighed blandt ikke-arbejdsmarkedsparate Større ledighed blandt nydanskere fra ikke-vestlige lande end etniske danskere og relativ lav beskæftigelsesfrekvens særligt blandt kvinderne Stor stigning i antallet af sygedagpengesager i alt og med varighed over 52 uger 24/47

25 2.3 Mål og strategi for den borgerrettede indsats I dette og de to følgende afsnit beskrives Jobcenter Hvidovres indsatser for at nå jobcentrets mål i Beskæftigelsesplan 2011 (se samlet oversigt over Jobcenter Hvidovres mål i tillæg 1). Målene listes op et af gangen, hvorefter indsatsen for at nå målet beskrives. Indsatsen for at nå det enkelte mål vil i nogen grad understøttes af indsatsen for at nå andre mål. Derfor vil der eksempelvis under jobcentrets mål om unge i uddannelse blive refereret til indsatsen for at nå ministerens ungemål. Indsatserne for at nå de enkelte mål vil ligeledes supplere hinanden på tværs af områder. Eksempelvis vil indsatsen for at begrænse ledigheden blandt unge have en effekt på antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlige ydelser, arbejdskraftreserven mv. Jobcentret vil løbende følge udviklingen på alle 11 mål og løbende justere indsatserne, hvis udviklingen viser, at der er behov for dette. Mål 1. Begrænse stigning i arbejdskraftreserven Mål 1. Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses til 856 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,1 pct. fra december 2009 til december Jobcenter Hvidovre vil begrænse stigningen i arbejdskraftreserven ved at opretholde en tidlig og aktiv indsats over for nyledige og over for personer i arbejdskraftreserven. Jobsamtalerne vil have fokus på job og jobsøgning og på mobilitet i forhold til geografi og branche. Der er ud over aktiviteterne i jobcentret mulighed for at benytte jobcentrets selvbetjeningsmaskiner til jobsøgning. Forsikrede ledige bliver mødt med en tidlig indsats inspireret af Hurtig i gang. Jobcentret arbejder med en høj og tidlig samtalefrekvens, der giver gode resultater for de ledige, da de kommer hurtigere tilbage i arbejde. 10 Den tidlige indsats sker hovedsagelig gennem forløb hos anden aktør. Jobcentret arbejder på at iværksætte særlige indsatser over for de faggrupper, som er særligt ramt af ledighed i Hvidovre Kommune, det er i sær 3F og HK. For arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere betyder en tidlig indsats, at de straksaktiveres og starter i jobcentrets Jobværksted første arbejdsdag efter at de er fundet kontanthjælpsberetti- 10 Over 60 % af de nyledige i Jobcenter Hvidovre får en samtale inden for den første måned, det er det femte højeste niveau i Østdanmark, hvor gennemsnittet ligger på 50 % (Analyserapport s. 23). 25/47

26 get. I Jobværkstedet får de ledige hjælp til jobsøgning, udarbejdelse af ansøgninger og CV. Jobcentret vil øge andelen af forløb for kontanthjælpsmodtagere hos eksterne leverandører. Forløbene vil blive anvendt efter behov og til at sikre, at der ikke opstår flaskehalse i den tidlige målrettede indsats. Den stigende ledighed har betydet, at der er en større gruppe arbejdsmarkedsparate langtidsledige. Jobcentret vil have fokus på denne gruppe igennem en offensiv og progressiv strategi, der fokuserer på målgruppens barrierer. Det betyder konkret, at jobcentret vil udvikle og anvende aktiveringsforløb, der tilgodeser målgruppens udfordringer for at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der vil i stort omfang blive anvendt virksomhedsnære redskaber til denne målgruppe. Jobcentret har fokus på løbende at justere indsatsen, således at den bedst muligt rammer de lediges forudsætninger og behov for opkvalificering samt arbejdsmarkedets behov. Jobcentrets Virksomhedsservice synliggør jobåbninger for jobcenterets ledige via jobopslag på jobog uddannelses-shop. På denne måde får de ledige besked om ledige stillinger så snart virksomhedskonsulenterne bliver opmærksom på en ledig stilling og samtidig med/før den lægges på jobnet.dk. Mål 2. Begrænse antal personer på permanente forsørgelsesordninger Mål 2. Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses til 2427 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. en stigning på 1 pct. fra december 2009 til december Jobcenter Hvidovre har fokus på tilgangen til førtidspension samt ledighedsydelse og fleksjob. Dette sker blandt andet gennem en tidlig og aktiv indsats for de nyledige. Jobcentret har en ambition om at afklare, opkvalificere og motivere de ledige til at vedblive med at være en del af arbejdsstyrken og kun anvende permanente forsørgelsesordninger, hvor der ikke er alternativer. Jobcentret prioriterer, at nytilkendelserne sker på baggrund af en grundig sagsbehandling, hvor alle muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår er udtømte. Jobcentret vil desuden have øget fokus på, i hvilke tilfælde revalidering eller kompenserende ordninger og arbejdspladsindretning kan være en løsning frem for fleksjob, dette gælder særligt i sager vedrørende unge. Jobcentret har siden 2007 behandlet alle fleksjobsager i et internt fleksnævn, hvor relevante afdelinger i jobcentret er repræsenteret. Nævnet afgør hvilke personer, der tilkendes fleks- 26/47

27 job/ledighedsydelse, hvilket sikrer, at alle parter er blevet hørt forud for afgørelsen. Jobcentret har således allerede en grundig proces ift. i hvilke sager, der tilkendes fleksjob/ledighedsydelse. På samme måde afgør Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Social- og Sundhedsforvaltningen alle sager om førtidspension i det interne pensionsnævn. Formålet med pensionsnævnet er at sikre, at alle relevante aktører inddrages, og at nytilkendelser af førtidspension sker på baggrund af en grundig proces. Jobcenter Hvidovre forventer at igangsætte en særlig indsats rettet mod afklaring i langvarige kontanthjælpssager (ikke-arbejdsmarkedsparate). Indsatsen forventes igangsat i andet halvår 2010 og vil formodentlig løbe ind i I 2010 har jobcentret igangsat en indsats rettet mod sygedagpengesager med varighed over 52 uger. Denne indsats kan ligeledes afføde en stigning i nytilkendelser af førtidspension. Samtidig har jobcenteret en strategi om, at forkorte varigheden på både langvarige sygedagpengesager og kontanthjælpsforløb, da der er påvist en sammenhæng mellem varighed og sandsynlighed for at ende på en varig ydelse. Mål 3. Begrænse stigning i antal unge på offentlig forsørgelse Mål 3. Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år begrænses til 620 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,5 pct. fra december 2009 til december Ungeområdet har stor politisk bevågenhed på nationalt niveau, hvilket har resulteret i to ungepakker og krav om en intensiveret indsats. Indsatsen over for unge har ligeledes høj prioritet i Hvidovre Kommune. Jobcentret har fokus på alle grupper af unge på offentlig forsørgelse. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere mødes med en tidlig indsats (jf. mål 1 om arbejdskraftreserven). Arbejdsmarkedsparate unge udlægges til andre aktører og leverandører i relevante tilbud. Både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate unge kontanthjælpsmodtagere aktiveres i jobcentrets egne tilbud. Som nævnt under mål 2 permanente ydelser, så har jobcentret særligt fokus på unge i forbindelse med nytilkendelser af fleksjob. Jobcentret har i 2010 etableret en ungeindsats, der pt. har 120 løbende sager. Målgruppen er unge under 25 år fra mellemgruppen, der ikke er helt arbejdsmarkedsparate, og hvor der stadig er 27/47

28 et arbejds-/uddannelsesperspektiv. Indsatsen er håndholdt, så medarbejderne i indsatsen har en tæt kontant med de unge. Målsætningen er så vidt muligt at få de unge i gang med en kompetencegivende uddannelse. I 2010 planlægger jobcentret i samarbejde med UU-vejledningen, Social- og Sundhedsforvaltningen samt Skole- og Kulturforvaltningen, hvordan indsatsen for de årige koordineres. Det lokale beskæftigelsesråd støtter dette arbejde med en afdækning af indsatsbehovet for de årige. En intensiveret indsats for denne målgruppe forventes at have en positiv effekt på tilgangen af 18- årige i jobcentret. Mål 4. Begrænse indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Mål 4. Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses til 984 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,7 pct. fra december 2009 til december Jobcenter Hvidovre har ikke en indsats særligt rettet mod ikke-vestlig indvandrere og efterkommer, da det er en meget sammensat gruppe. Gruppen indgår i jobcentrets mange målgrupper og er dermed omfattet af indsatserne her. Jobcentret har fokus på, at ledige, der kommer fra jobområder, der forventes at forsvinde eller begrænses i fremtiden, så vidt muligt skal motiveres og kvalificeres til brancheskift. Mange indvandre og efterkommere fra ikke-vestlige lande er eller har været beskæftiget inden for sådanne brancher og skal derfor rådgives i forhold til fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Jobcentret igangsat et projekt målrettet etniske kvinder med fokus på social- og sundhedsområdet. Mål 5. Sikre at unge påbegynder en uddannelse Mål 5. Jobcenter Hvidovre vil sikre, at minimum 40 % af de unge ledige under 25 år uden uddannelse påbegynder en uddannelse. Jf. indsatsen beskrevet under mål 3. Jobcentret er opmærksom på den relative store andel af en ungdomsårgang i kommunen, som ikke får en kompetencegivende uddannelse. En kompetencegivende uddannelse har stor betyd- 28/47

29 ning for de unges fremtidige selvforsørgelsesmuligheder henholdsvis risiko for at blive langtidsledig. xvii Derfor har jobcentret stor opmærksomhed rettet mod, at få de ledige unge opkvalificeret og motiveret til at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Ved første samtale med unge under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn udsteder jobcentret uddannelsespålæg. Såfremt den unge under 30 år ikke har mere end klasses afgangseksamen, foregår der endvidere ved første samtale en vurdering af, om den unge skal pålægges at deltage i en læse/skrive/regnetest. Vurderes det, at den unge har brug for at opkvalificere sine kundskaber, kan dette efterfølgende indgå i den beskæftigelsesrettede indsats. Jobcentret har fokus på at motivere de unge til, at deres uddannelsesvalg så vidt muligt er inden for brancher, hvor der i fremtiden forventes efterspørgsel på arbejdskraft. Mål 6. Sikre en høj aktiveringsgrad Mål 6. Jobcenter Hvidovre vil sikre en høj aktiveringsgrad. 6A: Kontanthjælp: 40 %, 6B: A-dagpenge: 30 %, 6C: Sygedagpenge: 25 % Jobcenter Hvidovre arbejder ud fra en antagelse om, at de lediges og sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet optimeres bedst muligt gennem deltagelse i aktiviteter af opkvalificerende og/eller afklarende karakter. Indsatsen er derfor proaktiv og offensiv med en målsætning om en høj aktiveringsgrad. Jobcentret arbejder løbende på at tilpasse de interne aktiveringsforløb, så de bedst muligt imødekommer de ledigheds behov for opkvalificering og afklaring samt kravene fra arbejdsmarkedet. De lediges aktivering i interne forløb kombineres med en række eksterne forløb, således at der skabes bedst mulig effekt af aktiveringsindsatsen. Samtidig opnås en øget fleksibilitet, da der hurtigere kan købes pladser eksternt, end der kan oprettes nye projekter internt. Jobcentret vurderer løbende effekten af de anvendte redskaber og tilbud. Jobcenter Hvidovre tilretter kontinuerligt aktivitetsmulighederne for sygedagpengemodtagere til de aktuelle behov hos de sygemeldte. Der har i løbet af 2009 og 2010 være arbejdet struktureret med at finde og afprøve forskellige typer af forløb ved forskellige eksterne leverandører. 29/47

30 Formålet med aktiviteterne er at understøtte mål 7A og 7B, da aktiviteterne er et vigtigt redskab til at sikre hurtigst mulig afklaring for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og dermed understøtte at andelen af langvarige sager falder. Jobcentret har desuden et mål om at oprette aktiviteter, der retter sig mod bestemte målgrupper med bestemte behov, frem for at rette aktiviteten på mod bestemte ydelsestyper. Målet er således, at tilbuddene kan anvendes på tværs af ydelsesgrupperne. Mål 7. Begrænse langvarige sygedagpengeforløb Mål 7. Jobcenter Hvidovre vil begrænse antallet af langvarige sygedagpengeforløb. 7A Andelen af forløb over 26 uger må max udgøre 35 % af det samlede antal forløb 7B Andelen af sager over 52 uger må max udgøre 15 % af det samlede antal sager Jobcenter Hvidovre prioriterer indsatsen på sygedagpengeområdet. Med baggrund i den tidligere beskrevne udvikling på sygedagpengeområdet samt øgede lovgivningsmæssige krav er der i 2010 gennemført en opnormering på sygedagpengeområdet. I 2010 er der desuden gennemført en mindre omstrukturering med det formål at sikre mulighed for fokus og prioritering af indsatsen i de langvarige sager, hvilket skal være medvirkende til, at Jobcenter Hvidovre kan præstere forbedrede resultater i forhold til de langvarige sager. Formålet er overordnet set at sikre, at der ydes den bedst mulige opfølgningsindsats over for borgeren med det sigte, at denne hurtigst muligt afklares i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I løbet af 2010 vil der via jobcentrets Afklaringsteam for sygedagpengemodtagere blive sat yderligere fokus på den virksomhedsnære indsats. Denne indsats vil fortsætte ind i 2011 og være med til at danne grundlag for et succesfuldt resultat. I Afklaringsteamet er der samlet kompetencer inden for kontakten til virksomhederne, og disse vil blive inddraget i arbejdet med fastholdelse af sygemeldte lønmodtagere, oprettelse af virksomhedspraktikker til sygemeldte ledige m.v. Samtidig afsættes yderligere ressourcer til Afklaringsteamet med det formål at sikre, at alle sygemeldte borgere med behov for afklaring af arbejdsevnen modtager et tilbud herom uden ventetid. Der er, og vil i 2011 fortsat være, ledelsesmæssigt fokus på udviklingen i antallet af sygedagpengesager, herunder udviklingen af andelen af langvarige sager. Der arbejdes løbende med optimering af processer, organisering og metoder m.v. med det formål at skabe de optimale rammer for 30/47

31 arbejdet med den enkelte sygemeldte borger, herunder at holde både fokus på de sager der allerede er blevet langvarige og de sager, der befinder sig i risikogruppen for at blive langvarige. Jobcenter Hvidovre deltager desuden i Det Store TTA forsøg. Her arbejdes målrettet med en metode for tværfaglig tidlig fastholdelsesindsats over for sygemeldte borgere i risikogruppen. I løbet af 2011 vil mindst 260 borgere inden for risikogruppen blive inddraget i projektet, og dette vurderes at ville medføre et fald i tilgangen af langvarige sager. Mål 8. Sikre anvendelse af virksomhedsnære redskaber Mål 8. Jobcenter Hvidovre vil sikre, at de virksomhedsnære redskaber (virksomhedspraktik, løntilskud og voksenlærlinge fra ledighed) anvendes i minimum 35 % af aktiveringsforløbene. Erfaringer og undersøgelser viser, at lediges chancer for at komme i beskæftigelse forøges, hvis de deltager i virksomhedsnær aktivering. Derfor vil Jobcenter Hvidovre intensivere brugen af de virksomhedsnære redskaber. Jobcenterets virksomhedskonsulenter arbejder løbende på at indhente virksomhedspraktik- og løntilskudspladser, så der mulighed for at anvende de virksomhedsnære redskaber. Hvidovre Kommune har desuden fokus på at øge antallet af virksomhedspraktik- og løntilskudspladser internt i kommunen. 31/47

32 2.4 Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Mål 10. Etablering af virksomhedscentre 11 Mål 10. Jobcenter Hvidovre vil etablere minimum ti virksomhedscentre. Det lokale beskæftigelsesråd og Jobcenter Hvidovre har i 2009/2010 gennemført en analyse af lokale virksomheders holdning til og interesse for virksomhedscenter-konceptet. På baggrund af analysen har jobcentret lagt strategi for indsatsen og lavet arbejdsgangsbeskrivelser og vil i 2010 påbegynde arbejdet med at etablere virksomhedscentre, som vil fortsætte ind i Jobcentret ønsker at etablere centre både i offentlige og private virksomheder og i visse tilfælde for særlige målgrupper eksempelvis ikke-arbejdsmarkedsparate unge. Virksomhedscentrene skal skabe virksomhedsnær aktivering for ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentret indgår også andre typer aftaler med virksomhederne eks. samarbejds- og partnerskabsaftaler, hvis dette bedre kan indfri virksomhedernes ønsker end virksomhedscentrene. Mål 11. Gennemføre to kampagner rettet mod lokale virksomheder Mål 11. Jobcenter Hvidovre vil gennemføre mindst to kampagner rettet mod lokale virksomheder. Jobcenter Hvidovre er opmærksom på sin rolle i forhold til at informere lokale virksomheder om jobcentrets serviceydelser samt vigtige indsatser, ændringer mv. Jobcentret rådgiver bl.a. virksomhederne om de (handicap) kompenserende ordninger samt om mulighederne for arbejdspladsfastholdelse og -indretning. I 2010 har jobcentret eksempelvis udsendt pjece til cirka lokale virksomheder omkring virksomhedernes ændrede opgaver i sygedagpengesager som følge af lovændring. Jobcentret vil i 2011 gennemføre to kampagner rettet mod lokale virksomheder. Jobcentret tænker i nye kontaktformer, for at nå ud til virksomhederne. Eksempelvis informerer jobcentret lokale virksomheder om jobcentrets serviceydelser og relevante ændringer igennem virksomhedsnetværket Under Uret. Jobcentret faciliterer netværksmøderne, som afholdes cirka tre gange årligt. På møderne er der indlæg fra relevante oplægsholdere og mulighed for at netværke. 11 Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem jobcentret og en virksomhed, hvor minimum fire ledige gives mulighed for at være i aktivering på virksomheden. Virksomhedscentre er målrettet de svagere ledige, som er indsatsklare. Et forløb varer typisk 13 uger. Aktiveringen kan suppleres med anden aktivering eks. fysioterapi, psykolog mv. Virksomheden forpligter sig til en række modydelser (opfølgning el. lign.) og kompenseres herfor. ( 32/47

33 2.5 Mål for inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Mål 9. Ledighedsberørte udlægges til anden aktør Mål 9. Jobcenter Hvidovre vil sikre, at minimum 8 % af de ledighedsberørte 12 udlægges til anden aktør. Jobcenter Hvidovre udlægger de lovbundne grupper til andre aktører. Jobcentret udlægger alle forsikrede og ikke-forsikrede ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse af minimum fem års varighed til andre aktører (LVU). Jobcentret lægger desuden forsikrede ledige med mellemlange kompetencegivende uddannelser, forsikrede ledige over 55 år samt nyledige forsikrede i Hurtigt i gang -målgruppen ud til andre aktører. Andelen af ledige, der udlægges til andre aktører, afhænger således af tilgangen af ledige inden for de nævnte målgrupper. Jobcentret har dog målsætning om også at udlægge andre målgrupper til andre aktører, hvis der vurderes at være et behov og en gevinst derved. 12 Jobcenter Hvidovre udlægger arbejdsmarkedsparate ledige til anden aktør. 33/47

34 2.6 Mål for organisationen Jobcenter Hvidovre For at Jobcenter Hvidovre kan løse udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen i 2011, leve op til lovgivningens krav herunder at give rette tilbud og indsats til rette tid (rettidighed) og nå de 11 mål, der er beskrevet i Beskæftigelsesplan 2011, så er det helt afgørende, at organisationen Jobcenter Hvidovre er velfungerende og besidder de rette kompetencer og ressourcer. For at jobcentret kan være velfungerende, er det vigtigt, at der er balance mellem jobcentrets opgavemængde og ressourcer. Jobcenter Hvidovre vil levere en professionel service i beskæftigelsesindsatsens udførelse over for borgere og virksomheder. God kvalitet i jobcentrets indsats kræver, at de overordnede krav og rammer for indsatsen implementeres i organisationen ud fra et grundlæggende hensyn til åbenhed, ansvarlighed, saglighed, ordentlighed samt medinddragelse i processerne. Personalet og organisationen skal bidrage til at fremme jobcentret som en attraktiv arbejdsplads og til at understøtte en effektiv opgavevaretagelse. Det er derfor vigtigt, at de rette kompetencer konstant er til stede i jobcentret. Det skal sikres igennem en målrettet løbende kompetenceudvikling af medarbejdere samt ved en målrettet rekruttering. Det forpligter samtidig alle til at stille deres kompetence til rådighed for alle fx igennem videndeling på tværs i Jobcentret De mål, der opstilles på personaleområdet, skal primært tage udgangspunkt i Hvidovre Kommunes personalepolitik. De fire bærende hjørnesten vil være engagement, udvikling, trivsel og mangfoldighed, som skal ses i et helhedsperspektiv. 34/47

35 2.7 Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Tilføjes, når endeligt budget er godkendt af Kommunalbestyrelsen 35/47

36 Tillæg 1. Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplanen Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses til 856 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,1 pct. fra december 2009 til december Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses til 2427 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. en stigning på 1 pct. fra december 2009 til december Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år begrænses til 620 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,5 pct. fra december 2009 til december Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses til 984 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. en stigning på 2,7 pct. fra december 2009 til december Jobcenter Hvidovre vil sikre, at minimum 40 % af de unge ledige under 25 år uden uddannelse påbegynder en uddannelse. 6. Jobcenter Hvidovre vil sikre en høj aktiveringsgrad. 6A Kontanthjælp: 40 %, 6B A-dagpenge: 30 %, 6C: Sygedagpenge: 25 % 7. Jobcenter Hvidovre vil begrænse antallet af langvarige sygedagpengeforløb. 7A Andelen af forløb over 26 uger må max udgøre 35 % af det samlede antal forløb 7B Andelen af sager over 52 uger må max udgøre 15 % af det samlede antal sager 8. Jobcenter Hvidovre vil sikre, at de virksomhedsnære redskaber (virksomhedspraktik, løntilskud og voksenlærlinge fra ledighed) anvendes i minimum 35 % af aktiveringsforløbene. 9. Jobcenter Hvidovre vil sikre, at minimum 8 % af de ledighedsberørte udlægges til anden aktør. 10. Jobcenter Hvidovre vil etablere minimum ti virksomhedscentre. 11. Jobcenter Hvidovre vil gennemføre mindst to kampagner rettet mod lokale virksomheder. 36/47

37 Tillæg 2. Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Tilføjes når denne er godkendt af rådet 37/47

38 Tillæg 3. Beskæftigelsesministerens mål 38/47

39 39/47