IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer

Transkript

1 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar på Den Danske Kvalitetsmodel Standarder og Indikatorer for det kommunale område Generelle bemærkninger Dato: Sagsnummer: 07/ Ref.: KAS/ulro FOA finder det positivt, at der fokuseres på at styrke kvaliteten og patientsikkerheden i det primære sundhedsvæsen. I anvendelsen af kvalitetsstandarder er det i medarbejdernes arbejdsdag der først og fremmest skal skabes plads til implementering af kvalitetsstandarder og dokumentationskrav. Det kan udgøre tidsrøvende processer for medarbejderne i arbejdsdagen. Derfor er det vigtigt at medtænke disse processer i arbejdets organisering, således, at der afsættes ressourcer til eksempelvis undervisningsopgaver. Ligeledes vil det være fordelagtigt at udfolde krav til både handleplaner og journalaudit, således at det bliver synligt hvilken faglig betydning og hvilken arbejdsorganisatorisk betydning disse har for medarbejderens arbejdsdag. Store dele af primærområdet er ikke vant til at skulle dokumentere i udtalt grad, hvorfor det er vigtigt at implementeringen af kvalitetsstandarder og indikatorer har processtyring som udgangspunkt frem for system styring, da det er læringen der er det centrale aspekt. Det er patientsikkerheden, kvalitetssikring båret af medarbejdernes faglige udvikling der er essentiel, og ikke udfoldelsen af et kontrolapparat. FOA peger på, at det vigtigt at bevare et fokus på, at fejl og utilsigtede hændelser skal indberettes til Sundhedsstyrelsen, således at udarbejdelse af handleplaner ikke opleves som substitution for denne vigtige indrapportering, som udbredes til primærområdet i løbet af FOA Staunings Plads København V Telefon Telefax Giro foa@foa.dk oaa@foa.dk

2 - 2 - FOA mener, at en implementering af kvalitetsstandarder og indikatorer med ovennævnte læringsaspekt som fokus, er et vigtigt grundlag for det videre arbejde i primærsektoren med eksempelvis lov om patientsikkerhed og yderligere udfoldelse af elementer i Kvalitetsreformen. Endelig vil FOA gøre opmærksom på, at det er vigtigt at IKAS Kvalitetsstandarder og indikatorer harmonerer med øvrige kvalitetssikringsværktøjer på området for at forebygge tvetydig eller dobbelttydig dokumentation. FOA har ikke umiddelbart kommentarer til divergenser mellem IKAS kvalitetsstandarder og indikatorer og standardisering af plejehjemstilsyn eller i forhold til Kvalitetsreformen. Specifikke bemærkninger IKAS brug af definitioner s. 8-9 i høringsmaterialet divergerer i enkelte tilfælde fra definitionerne i Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler og Sundhedsloven. I høringsmaterialet fra IKAS er enstrenget medicinhåndtering beskrevet ved at lægen/sygeplejersken indfører borgerens medicinordinationer. Af Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (VEJ nr af 30/06/2006) beskrives enstrenget medicinhåndtering som; Anvendelse af et fælles ordinationsskema på sygehus. Lægen indfører sine medicinordinationer i skemaet, og plejepersonalet benytter samme skema ved dispensering og medicinadministration. Sundhedsstyrelsen definerer plejepersonale som: sundhedspersoner, der ikke er læger, og som deltager i behandling og pleje af patienter. Endvidere fremgår det af vejledningens afsnit 5; Forhold der er særligt relevante for hjemmeplejen og plejeboliger mv., at der almindeligvis ikke er en læge fast ansat i plejeboliger. Dermed er det ikke nødvendigvis en læge der indfører borgerens medicinordinationer i skemaet. Det fremgår ikke, at det i så fald nødvendigvis er en sygeplejerske der varetager indskrivningen, men lige så vel andet plejepersonale. Eksempelvis ved telefonordination er det lægens ansvar at sikre sig, at ordinationen er forstået af plejepersonalet. Ledelsen har ansvar for, at der er instrukser for personalets håndtering af medicin og for, at det personale, der udfører medicinhåndtering, er oplært heri. FOA vil opfordre til en reformulering af IKAS definition, da der ved brug af IKAS definition på enstrenget medicinhåndtering, er mulighed for at

3 - 3 - plejepersonale udelukkende fortolkes som sygeplejersker, hvilket ikke er dækkende for de grupper der udgør plejepersonale med medicingivningskompetence, der er organiseret i primærsektoren. IKAS definition på enstrenget medicinhåndtering giver mulighed for at fejltolke således, at sygeplejersken tildeles medicinordinationskompetence eller som eneste faggruppe med medicingivningskompetence i gruppen af plejepersonale. Ingen af disse tolkninger stemmer overens med den gældende lovgivning. I høringsmaterialet fra IKAS beskrives sundhedspersonale som personer, der er autoriseret i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige ydelser samt personer der handler efter delegering. Af sundhedslovens 6 beskrives sundhedspersoner som personer, der er autoriseret i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige ydelser samt personer der handler på disses ansvar. Det indbefatter ikke, at en opgave eller et ansvarsområde som medicinhåndtering er delegeret, men at den ikke autoriserede sundhedsperson deltager i behandlingen af pågældende patient og dermed er sundhedsperson, hvorfor det er den enkelte ikke autoriserede sundhedsperson der qua sin uddannelse og de skriftlige retningslinjer, hvilke for eksempel foreligger på plejehjemmet, der har kompetence til medicingivning. Af vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistenters kvalifikationer (Sundhedsstyrelsen 1994) fremgår det, at der ikke er tale om delegation fra sygeplejerskens virksomhedsområde i tilfælde, hvor social- og sundhedsassistenten, på basis af sin generelle parathed fra uddannelsen får konkret oplæring for at kunne varetage grundlæggende sygeplejeopgaver, herunder tilhørende medicingivningsopgaver. FOA vil opfordre til at anvende betegnelsen disses ansvar, som det fremgår af Sundhedsloven, frem for at anvende betegnelsen delegering, da der ikke er tale om delegering af opgaver : Trin 3: Kvalitetsovervågning. Indikator 4. FOA vil opfordre til, at data til monitorering indsamles så bredt, at evalueringen af data både udtrykker brugerens oplevede gode kvalitet og den oplevede dårlige kvalitet. Det er vigtigt, at det ikke kun er klager

4 - 4 - der udgør grundlaget i monitoreringen, men også brugertilfredshedsundersøgelser for på baggrund af denne opsamling af videns og erfaringer at skabe læring, og dermed sammenhæng og øget kvalitet i sundhedsvæsnet. FOA vil også pege på ideen der til dels er præsenteret gennem Kvalitetsreformens udspil om patientombudsmand, som en mulighed for at opsamle data til evaluering : trin 3: Kvalitetsovervågning. Indikator 4 FOA mener, at kvaliteten og sikkerheden vil kunne optimeres ved at inddrage allerede eksisterende elektroniske systemer. Anvendelse af PEM (medicinprofilen) ville sandsynligvis nedsætte mulighederne for fejl i forbindelse med medicinering, og understøtte den enstrengede medicinhåndtering både på tværs af sektorerne, men også mellem primærsektorens aktører. Det er en kontinuerlig proces frem for en årlig journal audit omkring medicinen mellem den kommunale journal og den praktiserende læges journal. En fælles medicinprofil vil ligeledes understøtte et sammenhængende forløb for kronisk syge patienter, hvor den praktiserende læge som tovholder mellem sektorerne sikres en nem adgang til patientens medicinoplysninger, og hvor hjemmeplejen/plejehjemmet også altid kan søge borgerens medicinoplysninger. En sådan brug af PEM kan øge kvaliteten og patientsikkerheden. Denne brug er foreslået i udkast til lov om ændring af sundhedsloven, hvor det foreslås, at oplysningerne elektronisk kan videregives fra Medicinprofilen til de kommunale elektroniske omsorgsjournaler (EOJ) Trin 2. Tidlig opsporing af borgere, der er i risiko for at udvikle type 2-diabetes Indikator 2, 3 FOA mener, at det er en vigtig forudsætning at personale der skal identificere risikofaktorer og rådgive borgere med henblik på at øge borgerens egenomsorg er uddannet til dette. Derfor er der også i Kvalitetsreformen afsat midler til at ikke faglærte skal have mulighed for at tager en uddannelse, aftale om voksenelevløn, ligesom dimensioneringen på landets social- og sundhedsskoler er øget. FOA mener, at det er vigtigt for både patientsikkerheden og for at sikre kvaliteten af den kronisk

5 - 5 - syge patients forløb, at det er fagligt uddannet plejepersonale i primærsektoren, der varetager identifikation af risikofaktorer og rådgivning. Venlig hilsen Karen Stæhr Sektorformand