% bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4
|
|
- Troels Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004
2 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! Informationskampagne om fysisk aktivitet 4 3 Anbefalinger Voksne Børn og unge Ældre 5 4 Motion er godt for både hjerne og krop Hjerte og kredsløb Insulinfølsomhed Blodtryk Fedtstofskifte Kropsvægt Muskel-skelet-systemet Psyken 7 5 Den voksne befolknings fysiske aktivitetsniveau Kvinder og mænd Alder Social ulighed 8 6 For yderligere oplysninger kan du kontakte 9 7 Kilder 9 Hvad er fysisk aktivitet 9 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2
3 1 Indledning 60% af danskerne vil gerne være mere fysisk aktive 9 ud af 10, som er i dårlig form, vil gerne være mere aktive Ca. 1/3 af befolkningen siger, at de har konkrete planer om at blive mere aktive Flere kvinder end mænd vil gerne være mere aktive. Især dem under 45 vil gerne være mere aktive 8 ud af 10, som er aktive under 30 minutter om dagen, vil gerne være mere aktive. Det viser den præ- og posttest, Sundhedsstyrelsen fik udarbejdet i forbindelse med 30 minutter om dagenkampagnen i foråret Så der er bred interesse for kampagnens budskaber! Præ- og posttesten blev gennemført som kvantitative interviews. 800 personer blev interviewet i uge 17, og der blev gennemført 1600 interviews i uge 23/24. I undersøgelsen blev der også spurgt til, hvad man forstår ved fysisk aktivitet. Her nævner ca. 26% kun sport og motionsaktiviteter, 28% nævner kun andre fysiske aktiviteter (gang, cykling, havearbejde osv.) og ca. 44% nævner både sport, motion og fysiske aktiviteter. Flere mænd end kvinder nævner ikke overraskende kun sport og motionsaktiviteter (32% mod 25%). 2 Baggrunden for kampagnen Det er lige så farligt at være inaktiv, som det er at ryge. Kampagnen 30 minutter om dagen blev afholdt for første gang i 2003, fordi et stort antal undersøgelser har vist en voldsom stigning i forhold til sygdomme relateret til inaktivitet, fx hjerte-karsygdomme, fedme og gammelmandssukkersyge. Fysisk inaktivitet er derfor blevet et af de største problemer for folkesundheden i den vestlige verden. Den teknologiske udvikling på arbejds- og fritidsområdet har gjort fysisk aktivitet næsten overflødig i den moderne vestlige verden: Vi lader elektroniske apparater klare det meste af rengørings- og husholdningsarbejdet. Vi kører mere i bil. Fra 1992 til 2002 er antallet af personbiler steget fra til Ifølge Danmark i tal 2003 kører hver dansker i gennemsnit km. om året. 76 % af transporten foregår i bil - og kun 3 % på cykel/knallert. På arbejdet sidder vi i kontorstolen foran computerskærmen. Mere end 1/3 af alle danskere har stillesiddende arbejde. Samtidig arbejder vi mere: Fra 1987 til 2001 er kvinders tidsforbrug i forbindelse med arbejde i gennemsnit steget med 1 time og 19 minutter, mens det er steget med 1 time og 8 minutter for mænd. Og vi slapper af med stillesiddende aktiviteter, når vi kommer hjem: Voksne bruger i gennemsnit mellem 2 og 2 ½ time om dagen på at se tv, eller høre radio. Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 3
4 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed Omkring 20-30% af den danske befolkning bevæger sig i dag så lidt, at det går ud over deres sundhed. Generelt er fysisk aktivitet en undervurderet risikofaktor, når det drejer sig om sygdomme og dødelighed. Virkningen af fysisk aktivitet er bedst undersøgt for hjerte-karsygdomme og dødelighed. Der er dokumentation for, at dødeligheden og forekomsten af hjerte-karsygdomme er ca. dobbelt så stor hos inaktive som hos aktive. I undersøgelser, hvor konditionstallet er målt, er dødeligheden ca. 5 gange så høj hos gruppen med den dårligste kondition. Ud fra et sundhedsperspektiv er det vigtigt at bemærke, at den største effekt på risikofaktorer opnås ved at øge mængden af fysisk aktivitet blot en lille smule hos helt inaktive personer. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! Fokus skal ikke kun være på, at det er sundt at røre sig, og farligt at lade være, men også på, at man oplever noget og har det sjovt, enten alene eller sammen med andre. Et vigtigt budskab er, at fysisk aktivitet er andet og mere end træning og konkurrencer. Derfor er der mange måder at få motion på: i hverdagen; cykle eller gå til arbejde, leg med børnene, havearbejde, gå tur med hunden, gøre rent, gå en omvej eller hop af bussen lidt før på arbejdet; tage trappen frem for elevatoren, adgang til motionsfaciliteter (herunder cykler til mødebrug), brug benene frem for en ved festlige lejligheder; danse, lege gennem fritidsaktiviteter, organiseret og uorganiseret ved aktiv ferie; vandre-, kano-, cykelferie. Fysisk aktivitet behøver ikke være en tidsrøver. Det tæller alt sammen, og kan indgå som en naturlig del i hverdagen. 2.3 Informationskampagne om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen, landets amter samt Københavns og Frederiksbergs kommuner afvikler en informationskampagne om fysisk aktivitet fra søndag den 6. juni til fredag den 11. juni Der vil bl.a. blive peget på de mange ting i hverdagen, der er fysisk aktivitet uden at man lige tænker sådan på det. Kampagnen skal understrege, at motion er en livslang proces, altså ikke kun noget, man bør gøre i de unge år, eller når man er sund og rask. Også ældre, handicappede og kronisk syge har behov for at bevæge sig, og det er aldrig for sent at gå i gang. På hjemmesiden kan man finde mere baggrundsinformation om fysisk aktivitet. Og man kan desuden hente information om aktiviteterne i uge 24. Kampagnen indeholder 4 centrale budskaber: Voksne skal være fysisk aktive af moderat intensitet i mindst 30 minutter om dagen. Der skal altså ikke så meget til. Fysisk aktivitet kan indgå som en del af hverdagens aktiviteter, og kan stykkes sammen af flere mindre perioder i løbet af en dag. Det behøver altså ikke at være besværligt. Fysisk aktivitet har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt i sig selv. Du får det altså godt også nu og her. Det er farligt at være inaktiv. Risikoen for at dø af fysisk inaktivitet er lige så stor som risikoen for at dø af rygning. Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 4
5 3 Anbefalinger 3.1 Voksne Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive af moderat intensitet dvs. at pulsen skal op, og det skal kunne mærkes på åndedrættet - mindst 30 minutter om dagen. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere på dagen. Det er den samlede mængde fysisk aktivitet, der har positiv indvirkning på kroppen. De 30 minutters fysisk aktivitet kan foregå som en naturlig del af tilværelsen. Man kan fx cykle eller gå til arbejde, tage trappen, udføre havearbejde, lege med børnene, gøre rent mv. 3.2 Børn og unge Fysisk aktivitet har stor betydning for børns kropslige og personlige udvikling, og meget tyder på, at indlæringsevnen forbedres hos fysisk aktive børn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge i skolealderen er aktive mindst en time om dagen. Motionen kan ligesom hos voksne stykkes sammen af flere korte perioder. Hvis børn er fysisk aktive i en sammenhængende periode på 30 minutter, er det tilstrækkeligt. Men erfaringer viser, at børns lege og aktiviteter foregår mere ujævnt. Derfor regner man hele den tid med, som barnet har leget fx i skolegården, dvs. at pauserne regnes med. Børn og unge, som er fysisk inaktive, bør starte aktivitet af mindst moderat intensitet i 30 minutter om dagen. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. 3.3 Ældre I det livslange perspektiv vil en af de væsentligste virkninger af motion være, at der med alderen sker et langsommere fald i præstationsevnen. De fysiske forandringer, der har med alder at gøre som fx fald i muskelstyrke og iltoptagelse, kan med andre ord udsættes ved hjælp af motion. Det betyder, at evnen til at overkomme aktiviteter i hverdagen bevares. Ældre mennesker kan dermed selv foretage dagligdags aktiviteter, såsom at komme op af en stol, klæde sig på, gøre rent og købe ind. Motion hjælper med andre ord ældre til at blive mere selvhjulpne. Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 5
6 4 Motion er godt for både hjerne og krop Dette afsnit sammenfatter resultaterne fra de senere års forskning i fysisk aktivitet og sundhed. De vigtigste resultater er: Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende for at opnå sundhedsmæssige fordele. Men pulsen skal op, og det skal kunne mærkes på åndedrættet Mennesker, som normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt Fysisk aktivitet har mange positive fysiske virkninger. Virkningerne på hjerte-kredsløbssystemet og bevægeapparatet har været kendte længe, men det er også værd at bemærke den positive indflydelse på stofskiftet og immunforsvaret Mange af de positive virkninger opnået ved fysisk aktivitet - både ved udholdenhedstræning og ved styrketræning - aftager i løbet af få uger, og forsvinder inden for 2 til 8 måneder, hvis aktiviteten ophører Regelmæssig motion kan være med til at bevare kroppen sund og rask. Fysisk aktivitet forbedrer helbredet på følgende måder: Formindsker risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme Formindsker risikoen for at udvikle sukkersyge Formindsker risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk Hjælper til at mindske blodtrykket hos personer, der allerede har forhøjet blodtryk Formindsker risikoen for at udvikle visse former for kræft Hjælper med at kontrollere vægten Hjælper med at opbygge og vedligeholde knogler, muskler og sener Hjælper ældre med at blive fysisk stærke og mere selvhjulpne Formindsker tilstande med depression og angst Styrker immunforsvaret Hvis man lider af en af disse sygdomme eller tilstande, kan fysisk aktivitet hjælpe til at mindske risikoen for, at sygdommen udvikles eller tilstanden forværres. Man kan forebygge forekomsten af de nævnte sygdomme og tilstande ved at motionere regelmæssigt. I de næste afsnit vil de specifikke virkninger af regelmæssig motion kort blive beskrevet. 4.1 Hjerte og kredsløb Motion træner hjertet. Den mængde blod, der presses ud af hjertet pr. slag øges, så der pumpes mere blod ud i systemet pr. slag. Dette betyder, at pulsen falder. Et veltrænet hjerte skal derfor arbejde mindre (ved lavere puls) for at pumpe blodet rundt i kroppen, og man vil kunne se et fald i både hvilepuls og blodtryk. Derudover vil muskulaturen i hjertevæggen blive styrket. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken form for fysisk aktivitet, der udøves. De store muskelgrupper, fx i benene, skal involveres for at træne hjertets pumpekapacitet tilstrækkeligt. Risikoen for hjerte-karsygdomme kan nedsættes ved at være fysisk aktiv. Fysisk aktivitet beskytter mod åreforkalkning, fordi blodets indhold af fedtstoffer ændres i gavnlig retning. På den måde gøres risikoen for at få en blodprop i hjertet mindre. Risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme har vist sig at være mindst hos aktive mennesker. Inaktive mennesker har dobbelt så stor risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme som de, der er fysisk aktive. Fysisk inaktivitet er en lige så vigtig risikofaktor, når det gælder udvikling af hjertekarsygdomme, som et for højt blodtryk, et for højt kolesteroltal og rygning. Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 6
7 4.2 Insulinfølsomhed Regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden. Dvs. at motion forbedrer musklernes optagelse af sukker. Regelmæssig fysisk aktivitet mindsker risikoen for at udvikle sukkersyge som voksen og kan bruges som led i behandlingen af denne sygdom, hvis den allerede er opstået. 4.3 Blodtryk Forhøjet blodtryk er et stort sundhedsproblem i befolkningen. Det kan føre til hjerte-kredsløbsproblemer, nyresvigt og blodpropper i hjernen. Risikoen for at udvikle disse sygdomme fordobles, når blodtrykket er højere end 140/90 mm Hg, og det tredobles, når blodtrykket er højere end 160/95 mm Hg. Fysisk aktivitet kan være en afgørende faktor i forebyggelsen af forhøjet blodtryk. 4.4 Fedtstofskifte Fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på fedtstofskiftet. Det øger mængden af gavnlige kolesteroltransporterende stoffer (HDL) i blodet, mens mængden af skadelige stoffer (LDL) sænkes. Det beskytter mod åreforkalkning og følgerne af åreforkalkning som blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk, blodprop i hjernen og hjerneblødning. Motion kan ligeledes føre til lavere indhold af fedt i blodet, idet musklerne bliver bedre til at udnytte fedt som energikilde. 4.5 Kropsvægt Regelmæssig fysisk aktivitet gør det lettere at holde en normal kropsvægt, og modvirker på den måde overvægt. Fysisk aktivitet forbedrer energiomsætningen og regulerer appetitten. Man skal huske på, at jo større intensitet bag den fysiske aktivitet, jo større bliver energiomsætningen (både under og efter fysisk aktivitet). Spørgsmålet i forhold til vægtregulering er ikke, hvor meget fedt kroppen forbrænder, men derimod hvor stor den samlede energiomsætning er. 4.6 Muskel-skelet-systemet Regelmæssig motion styrker muskler, sener, knogler og led. Motion modvirker tab af muskelmasse, mens musklerne kommer til at arbejde mere hensigtsmæssigt, og muskelstyrken øges. Motion kan også være forebyggende i forhold til stivhed og gigt. Hos kvinder kan tabet af mineraler efter overgangsalderen mindskes ved fysisk aktivitet. Det kan have betydning i forhold til forekomsten af knogleskørhed. Risiko for knoglebrud i forbindelse med fald kan også forebygges. Undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet kan halvere risikoen for hoftebrud. Jo mere fysisk aktivitet, jo mere indstiller kroppen sig på denne belastning: Kroppen bliver stærkere både i forhold til skelet og muskler. Og omvendt, hvis man ikke er fysisk aktiv, indstiller kroppen sig på en lille belastning og bliver hurtigere svag. Øget muskelstyrke beskytter mod overbelastningsskader fra arbejde og fritidsaktiviteter. Træning af udsatte muskelgrupper kan sammen med ergonomiske foranstaltninger forebygge muskel- og rygsmerter. Øget fysisk aktivitet hos ældre øger muskelmassen, forbedrer balanceevne og reaktionstid og forebygger på den måde tilbøjeligheden til at falde. Denne effekt kan formentlig opnås ved en daglig spadseretur på ca. 30 minutter. 4.7 Psyken Fysisk aktivitet har vist sig at forbedre det almindelige velbefindende. Mennesker, der motionerer regelmæssigt, vil opleve, at de bliver bedre til at slappe af og dermed bedre til at tackle stressende oplevelser i hverdagen. De fleste mennesker udtrykker glæde ved at være fysisk aktive sammen med andre, fordi de får plejet deres sociale relationer samtidig med, at de får en personlig positiv kropsoplevelse. Forskning har vist, at fysisk træning, navnlig løbetræning, har en positiv effekt på angst og depressioner. Fysisk aktivitet kan forebygge stress, depression og angst. Neurotiske psykiatriske patienter og skizofrene patienter får det mærkbart bedre efter systematisk løbetræning over længere tid. Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 7
8 5 Den voksne befolknings fysiske aktivitetsniveau De seneste undersøgelser vedr. danskernes deltagelse i fysisk aktivitet og idræt viser, at ca. 60% af befolkningen dyrker idræt i eller uden for en forening. 40% dyrker ikke idræt, og ud af disse er ca. 12% fysisk inaktive både i fritiden og på arbejdet. 5.1 Kvinder og mænd Der er stort set lige mange danske mænd og kvinder, der regelmæssigt dyrker motion. Det er først op gennem 1990 erne, at kvinder er kommet op på samme aktivitetsniveau som mænd. Mænd deltager i højere grad i foreningsidræt end kvinder. En forklaring kunne være, at kvinder tilbringer mere tid i hjemmet, hvor de udfører mere husligt arbejde end mændene gennemsnitligt 3 ½ time mod 2 timer og 20 minutter. 5.2 Alder Der er en tydelig sammenhæng mellem alder og idrætsdeltagelse. Den højeste andel, som dyrker idræt, findes blandt de yngste i aldersgruppen 16 til 19 år og 20 til 29 år, mens den laveste andel ikke overraskende findes i aldersgruppen år. Det skal dog bemærkes, at andelen af unge, som er aktive, er faldende, hvorimod den ældre del af befolkningen, som er aktive, er stadigt stigende. 5.3 Social ulighed Der er en tendens til social ulighed i sundhed inden for fysisk aktivitet. Der er således en stærk sammenhæng mellem uddannelse og deltagelse i fysisk aktivitet. Der er ligeledes en sammenhæng mellem indkomst og deltagelse i motion: jo højere indkomst, jo højere deltagelse i motionsaktiviteter. Denne sammenhæng er endnu mere udtalt for de aktive i foreningerne. Deltagelsesniveauet varierer som nævnt ganske meget mellem de forskellige socio-økonomiske grupper i befolkningen. Deltagelsen er størst blandt uddannelsessøgende, herunder lærlinge. Ellers er det først og fremmest funktionærer - specielt højere funktionærer, der dominerer billedet. Ufaglærte arbejdere, landmænd, selvstændige samt faglærte arbejdere er væsentlig mindre aktive. Ifølge en undersøgelse er idrætsudøvelse næsten dobbelt så udbredt blandt højere funktionærer som blandt ufaglærte arbejdere. Der er en tendens til, at arbejdsløse er mindre aktive end resten af befolkningen. Personer, der er i arbejde, og som overvejende har et stillesiddende arbejde, dyrker motion i fritiden i samme omfang som hele landets befolkning. Man kompenserer med andre ord ikke for et stillesiddende arbejde ved at dyrke mere motion. Sammenfattende kan følgende motionssvage befolkningsgrupper identificeres: Personer med korte udannelser samt økonomisk dårligt stillede personer: pga. mangel på viden og information, manglende interesse og utilstrækkelige muligheder Kvinder: Det traditionelle kønsrollemønster er en barriere for kvinders deltagelse i fysisk aktivitet, selvom de er interesseret i det. Fx bliver børnepasning eller pasning af ældre meget oftere angivet som barrierer af kvinder end af mænd Overvægtige personer: Fysiske og psykologiske faktorer forhindrer denne gruppe i at benytte de tilgængelige tilbud om fysisk aktivitet. (angiver, at de ikke er sporty typer) Arbejdsløse: har nok tid, men ikke nok selvværd, initiativ/energi eller penge til at komme til eller bruge faciliteter og tilbud Etniske minoriteter: de samme problemer som hos arbejdsløse. Oven i oplever de tit social isolation og fjendtlighed, når de deltager i sport og motion Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 8
9 6 For yderligere oplysninger kan du kontakte Mette Lindstrøm, Center for Forebyggelse, tlf Sune Krarup-Pedersen, Center for Forebyggelse, tlf Kilder Danmarks Statistik. Danmark i tal Lokale- og Anlægsfonden. Idrætsdeltagelse i Danmark Sundhedsstyrelsen. Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet og sundhed. En litteraturgennemgang, Kjøller M. og Rasmussen N.K. (red.): Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, Socialforskningsinstituttet. Hvad kvinder og mænd bruger tiden til om tidsmæssig ligestilling i danske familier. Mette Lausten og Karen Sjørup, Socialforskningsinstituttet. Tid og Velfærd. Jens Bonke, Hvad er fysisk aktivitet Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger omsætningen af energi. Motion bruges både i forbindelse med ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet, regelmæssig træning. I baggrundsnotatet bruges begreberne fysisk aktivitet og motion synonymt. Sundhedsstyrelsen vil med sine kommende indsatser udbrede begrebet fysisk aktivitet fra at rumme organiseret idræt til al bevægelse med en vis intensitet. Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 9
Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen
Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereNye anbefalinger fra SST
Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereDetræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form
Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst
Læs mereCykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereFysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Højt blodsukker (hyperglykæmi) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler dig godt tilpas,
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereBørn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed
Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereThomas Feld Samfundsfag 05-12-2007
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereJerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk
www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter www.jerk.dk
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereMotionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014
Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen
Læs mereRanders Sundhedscenter Tjek dit helbred
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereTræningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT
Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mereInspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad
Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mere7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143
7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt
Læs mereGuide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova.
Foto: Scanpix Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Få gang i forbrændingen Krop i balance med Anna Bogdanova Krop i balance med Anna Bogdanova INDHOLD: Få gang i forbrændingen...4-6
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereBilag. Evalueringsrapport for Unge og PlaySpots. Lea Allingham Nielsen Charlotte Klinker Maj 2008. Evalueringsrapport Danish Cancer Society
Evalueringsrapport Danish Cancer Society Bilag Evalueringsrapport for Unge og PlaySpots Lea Allingham Nielsen Charlotte Klinker Maj 2008 Forebyggelses- og dokumentationsafdeling Bilagsoversigt Bilag 1:
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring
Læs mere1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019
1 Indledning 0 National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 1 Indhold 1 Indledning... 2 2 Formål... 3 3 Fakta... 4 3.1 Definition af fysisk aktivitet... 4 3.2 Anbefalinger for fysisk
Læs mereVelkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling
Velkommen til kræftrehabilitering Information om fysisk aktivitet under og efter behandling Velkommen til kræftrehabilitering i Guldborgsund Rehabilitering Guldborgsund Kommune tilbyder kræftrehabilitering
Læs mere- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord
Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk
Læs mereFysisk træning. Energiforbrug 252
Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642
2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje
Læs mereGodthåb Trim. Pulstræning
Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune
Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns
Læs mereTræningspavilloner Vejledning til øvelser
Kultur og Idræt Træningspavilloner Vejledning til øvelser Du finder træningspavillonerne ved Farum Svømmehal, Idrætsvænget 2, 3520 Farum TRÆNING I NATUREN Det er aldrig for sent at begynde at træne! Træning
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereMADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi
3 N SE S A KL in mad D Dig og d A M P R K N I T M G KRP G MTIN KRP G MTIN MADKLASSEN 3 At røre sig og få motion er utrolig vigtigt. Både fordi kroppen skal bruges for at fungere godt, og fordi du risikerer
Læs mereIDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004
IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereOvervægt og Fysisk aktivitet
Overvægt og Fysisk aktivitet Af Finn Berggren Hvad er den bedste fysiske aktivitet for den overvægtige? - den aktivitetsform, der får den enkelte til at føle sig så tilpas ved aktiviteten, at vedkommende
Læs mereAt undersøge virkningen af idræt
Idrætspsykologisk forskningsprojekt Retspsykiatrisk Afdeling Nyk. Sj. Mål: At undersøge virkningen af idræt v. Jim Toft, Ph.D. studerende i Idræt t og psykologi Projekt design 2 års forberedelse til design
Læs mereBørn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mererediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende
rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Hvor meget søger du præcist (angiv kr. inkl. moms)? 89.000 Forskning Søger du støtte til et videnskabeligt forskningsprojekt? Ja Nej Regionalt
Læs mereOpgavekort,l Stjerneløb
Opgavekort,l Stjerneløb Her finder du fem opgavekort, som kan bruges,l et stjerneløb. Del klassen op i 5 grupper. Afsæt 5 minuaer,l hver post. På næste side (mindmap,l Stjerneløb) finder du et eksempel
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereSund og cykelvenlig skolevej
Sund og cykelvenlig skolevej Baggrund for manualen Sundhedsstyrelsens Get moving kampagne 2012 Lokal kampagne i 4 kommuner (Aalborg, Fredericia, Kalundborg, Furesø) Partnerskab ml. Naturstyrelsen, Cyklistforbundet,
Læs meregrunde til at din træning ikke slanker
11 grunde til at din træning ikke slanker Du okser rundt i fitnesscentret i håbet om, at kiloene vil rasle af. Men når du så er klar til at høste frugten af din indsats og stiger op på vægten, er der absolut
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs merePersonal Profile. For. john Hansen --------------------------------------
Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne
Læs mereMotion - fysisk aktivitet
Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mere