Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget"

Anne Ludvigsen
8 år siden
Visninger:

2 Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet Hvid Broget Orangebrystet Sortkindet Agat Isabel Gråkindet Eumo Phino Gul næbbet Intermediær: Sortbrystet

Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet Hvid Broget

3 Udavl / krydsningsavl Dette er nok den mest almindelige for for avl, idet man sammenparrer to ubeslægtede fugle. Som definition: fugle, der ikke har fælles familie indenfor de sidste 4-5 generationer. Ulempen ved denne avlsform, er at meget er overladt til tilfældighederne, fordi det ikke er muligt at etablere en stabil genotype (ensartethed i generne). Man kan dog gøre det, at man sammenparrer fugle fra to renavlede stammer, derved får man et lidt større overblik over genpuljen. Fordelene er, at der er en mindre risiko for degeration, fordi de dårlige gener ikke har så stor chance for at komme til udtryk, da det er mit indtryk, at de for det meste nedarves recessivt. (Det vil sige, at de skal være til stede i begge forældrefugle for at komme til udtryk). Når man krydser to ubeslægtede dyr, får man det, der kaldes krydsningsfrodighed eller heterosis, dette sker fordi man får en større grad af homozygoti, og de dårlige recessivt nedarvede egenskaber bliver skjult. Grå zebrafinker 1,1 Her et par huskeregler: Hvis der kommer unger af en recessiv mutation, og ingen af forældrene viser mutationen, er begge forældrene split for mutationen Hvis man en dominant mutation med en recessiv, vil man forvente, at der kun kommer unger af den dominante mutation. Hvis der også kommer unger af den recessive mutation, er fuglen med den dominante mutation split for den recessive. Hvis der kommer unger af en kønsbunden mutation fra et par, der ikke viser mutationen, er det hannen, der er splitfugl. Sammensætning Zebrafinker kan gå i flok og også holdes sammen med andre tropefugle, men vær dog opmærksom på, at enkelte par kan finde på at jagte andre fugle når de yngler. Når det gælder udstillingsopdræt, er det optimale at parret holdes alene i et kassebur. Udenfor yngletiden er det en fordel at dele udstillingsfuglene således at hanner holdes for sig og hunner for sig. Grå zebrafinker 0,1 32 1

Man kan dog gøre det, at man sammenparrer fugle fra to renavlede stammer, derved får man et lidt større overblik over genpuljen.

4 har et lige kønskromosompar betegnes XX og en hunfugl har et ulige kønskromosompar betegnes XY. Man kan udtrykke det på den måde, at hunner har et tomt kønskromosom (Y). Derfor vil en kønsbundet mutation være synlig, så snart den er til stede i fuglen. Derimod har førend den kønsbundne mutation bliver synlig. Har hannen kun en recessiv mutation på det ene X-kromosom, vil det normale X-kromosom være dominerende, hvilket bevirker, at den recessive mutation ikke bliver synlig, men forbliver skjult. Denne mutation kan dog naturligvis arves videre til efterfølgende afkom. Altså kan hanner i modsætning til hunner, være split for en kønsbunden mutation. Kønsbunden nedarvning Kønsbunden nedarvning er nedarvning af de gener, der sidder på kønskromosomerne. Langt de fleste kønsbundne mutationer er placeret på X kromosomet. Brun zebrafinker 1,1 utationerne nedarves recessivt kønsbunden, hvilket vil sige, at faktoren skal være til stede på begge X kromosomer hos hannen for at komme til udtyk. Hos hunnen skal fatoren være til stede på det enlige X kromosom for at komme til udtryk. Når man skriver arveformlen for de kønsbundne mutationer, skriver man et X for et kromosom uden faktoren og X 0 eller X I for kromosomet med faktoren. Fx vil man skrive en brun han X 0 X 0 og en brun hun X 0 Y. En han split for brun skrives XX 0. Hunner kan ikke være split for kønsbundne egenskaber. Hvis man arbejder med fugle, der er split for to kønsbundne egenskaber skriver man X 0 X I, en sådan fugl vil ikke vise nogen af mutationerne, men være split for dem begge. Eksempler på kønsbundne mutationer hos zebrafinker: brun, hvid med tegning, lysrygget. Avlsmetoder Ved alle former for avlsmetoder, gælder det, at man aldrig må parre to fugle med samme fejl sammen, og at man hele tiden skal vælge de bedste afkom til videre avl og kassere de dårlige og de mindre gode. Brun zebrafinker 1,0 2 31

Har hannen kun en recessiv mutation på det ene X-kromosom, vil det normale X-kromosom være dominerende, hvilket bevirker, at den recessive mutation ikke bliver synlig, men forbliver skjult.

5 Arvelighed: Mutationer nedarves på forskellig vis og opdeles i recessiv, dominant eller kønsbunden arvelighed. Arveligheden fastsættes ud fra hvordan mutationen slår igennem over for naturfuglen (naturfarvet. ). Recessiv: Den mest almindelige arvelighed er recessiv (vigende). Det betyder, at en fugl skal arve den samme recessive mutation fra både faderen og moderen for at mutationen slår igennem og bliver synlig. Hvis en fugl kun arver den recessive mutation fra en af forældrene, vil mutationen ikke være synlig men skjult men kan naturligvis arves videre til efterfølgende afkom. I fuglesprog kaldes disse fugle for splitfugle. Dominant (ufuldstændig og fuldstændig): Der er nogle mutationer, der dominerer overfor det normale. Disse mutationer kan opdeles i ufuldstændigt dominante (mest almindelig) og fuldstændigt dominante. Fælles for dominant arvelighed er, at mutationen altid er synlig, uanset om mutationen er nedarvet fra begge forældre (dobbelt faktor) eller kun fra en af forældrene (enkelt faktor). Forskellen på ufuldstændig dominant og fuldstændig dominant er, at man hos ufuldstændig dominant kan se forskel på om mutationen er nedarvet som enkelt faktor eller som dobbelt faktor. Eksempel: En grøn fugl med en mørk faktor (enkelt faktor) er mørkegrøn, en grøn fugl med to mørke faktorer (dobbelt faktor) er olivengrøn. Hos fuldstændigt dominant er der ingen synlig forskel på, om mutationen er til stede som enkelt faktor eller dobbelt faktor. Da en dominant mutation altid er synlig, kan den altid spores igennem generationerne. Dog kan det snyde lidt, hvis en fugl har flere mutationer på en gang, herved kan typiske kendetegn forsvinde. Lysrygget brun zebrafinker 1,0 Hvid med tegn zebrafinker 1,0 Kønsbunden: Den sidste arvelighed er kønsbundet arvelighed, som nedarves recessiv. Men i modsætning til de to føromtalte arveligheder, recessiv arvelighed og dominant arvelighed, hvor det er lige meget, om det er hannen eller hunnen, der har mutationen, er denne arvelighed hæftet til kønnet, nærmere bestemt til X-kromosomet. Vi ved (se afsnittet: Arv), at en hanfugl 30 3

Det betyder, at en fugl skal arve den samme recessive mutation fra både faderen og moderen for at mutationen slår igennem og bliver synlig.

6 Lysrygget grå zebrafinker 1,0 Orangebrystet masket brun zebrafinke 1,1 Orangebrystet sortbrystet sortmasket brun zebrafinke Lysrygget grå zebrafinker 1,1 4 29

7 Broget grå zebrafinker 1,1 Orangebrystet hvid med tegn, brun. zebrafinke 1,1 Orangebrystet sortbrystet sortmasket brun zebrafin- sadel grå zebrafinker 1,

8 Orangebrystet sortbrystet Isabel brun zebrafinke 1,0 Maske brun zebrafinker 1,0 Hvid zebrafinker Orangebrystet lysrygget brun zebrafinke 1,0 6 27

9 Orangebrystet sortmasket brun zebrafinke Hvidbrystet brun zebrafinker 1,0 Orangebrystet isabel brun zebrafinke 1,1 Hvidbrystet grå zebrafinker 1,1 26 7

10 Orangebrystet sortbrystet sortmasket Isabel zebrafinke Sortkindet grå zebrafinker 1,0 Hvidbrystet grå zebrafinker 1,1 Orangebrystet sortbrystet sortmasket grå zebrafinke 8 25

11 Sortkindet sortmasket grå zebrafinke 1,0 Sortmasket grå zebrafinker 1,0 Pastel sortbrystet sortmasket brun zebrafinke 1,0 sortmasket grå zebrafinker 1,1 24 9

12 1,0 Hvid med tegn 1,0 sortmasket hvid med Sortkindet lysrygget grå zebrafinke 1,0 Saddelbroget grå zebrafinke Hvidbrystet grå zebrafinker 1,

13 Toppet grå zebrafinke 0,1 Sortmasket brun 1,0 Blegkindet grå zebrafinke 1,0 Sortmasket grå zebrafinke 0,

14 Sortmasket lysryget grå 1,0 De agaat brun zebrafinke 1,0 Sortbrystet, sortmasket, hvid med tegn grå. Orange brystet zebrafinke 1,

15 Agaat Lysrygget grå zebrafinke 1,0 Sortbrystet brun 1,1 Isabel grå zebrafinke 1,0 Topaas grå zebrafinke 1,0 Agat grå x Agat lysrygget = 20 13

16 Pastelgrå lysrygget grå zebrafinke 1,0 Isabel brun zebrafinke 1,0 Sortkinder zebrafinke grå 1,0 Pastel lysrygget brun zebrafinke 1,

17 Pastelgrå zebrafinke 1,0 Sortkindet lysrygget zebrafinke 1,1 Pastel brun zebrafinke 1,1 Pastel brun zebrafinke 1,1 Sortkindet, hvid med tegn grå 1,

18 Sortkindet brun 0,1 Gulnæbet sortkindet lysrygget grå zebrafinke 1,0 Sortkindet lysrygget grå zebrafinke1,0 Pastelgrå zebrafinke 1,

Relaterede dokumenter

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.