Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Malkekvæg. Dyrevelfærd: Malkekvæg
|
|
- Ejnar Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fag: Biologi Klassetrin: klasse 01 Dyrevelfærd: Malkekvæg
2 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive enige, men alle skal kommentere og tage stilling. I må gerne inddrage egne erfaringer. Hvad er god dyrevelfærd? I skal debattere i forhold til begreberne adfærd, sundhed og fysiologi. Hvem har ansvaret for, at dyr i menneskers varetægt har det godt? Ejeren? Dyrehandleren? Forbrugeren? Dyrlægen? Landmandens rådgivere? Politikerne i Danmark eller i EU? Er der forskel på jeres holdninger alt efter hvilke dyrearter, der er tale om? Er der forskel på holdninger i Danmark og holdninger til dyr andre steder i verden? Hvordan reagerer dyr på stress, angst, smerte og god trivsel i forhold til mennesker?
3 03 Fakta eller fordomme / TIP 13 Tip 13. Du skal tage stilling til udsagnene. Mener du, at et udsagn er rigtigt, så sætter du et kryds i faktum. Er det forkert, så sæt et kryds i fordom. TIP 13 Faktum Fordom 1. Man kastrerer de små hangrise, for at de ikke skal være så aggressive, når de vokser op. 2. Koens foder har betydning for smørrets farve. 3. Høns lægger kun æg, hvis der er en hane i hønsegården. 4. Køer i konventionelt landbrug kommer aldrig på græs. 5. Svin mudderbader, fordi de kun i begrænset omfang kan svede. 6. Økologiske æg er altid brune. 7. Soen laver reder, når den skal have smågrise. 8. En ko begynder altid at producere mælk, når den er voksen. 9. Hvis en ko eller et svin er sygt og ikke kan reddes, så er det dyrlægen, som skal aflive dyret. 10. Vildsvin har ikke krølle på halen. 11. Køer får ikke horn, det får kun tyre. 12. Tamsvinet har gennem bevidst avlsarbejde fået et ribben mere end vildsvinet, så der er mere bacon på et tamsvin. 13. Smågrise har en patteorden hos soen. Hver gris har sin patte.
4 04 Fordybelse og debat I det danske samfund har vi de seneste 20 år haft løbende debat om dyrevelfærd. Danmark er et rigt land, og i modsætning til mange af verdens fattige lande har vi overskud til at udvikle produktionen i landbruget til gavn for både mennesker og dyr. Vores viden kan bruges andre steder i verden. Opgave Klassen skal nu gruppevis undersøge tre danske husdyrhold: slagtesvin malkekøer æglæggende høns Hver gruppe undersøger én produktionsform inden for hvert af de tre husdyrhold. For eksempel undersøger en gruppe konventionelt malkekvæg, en anden gruppe økologisk malkekvæg osv. Sørg for at fordele så mange produktionsformer som muligt. Hver gruppe skaffer viden om deres område og finder argumenter for netop denne produktionsform. Tag udgangspunkt i dette: Hvordan lever produktionsdyrenes vilde slægtninge? Har landmanden problemer i staldene? Hvis ja, hvordan forsøges de afhjulpet? Hvordan tilgodeser han dyrenes behov i dagligdagen? Se på forhold omkring adfærd, sundhed og fysiologi. Hvordan kommer problemerne til udtryk hos dyrene? Hvem har ansvaret for at skabe velfærd for dyrene? Hvordan har udviklingen på området været? Hvilke tiltag i form af ændrede regler og love har myndighederne og andre foretaget? Er der prisforskelle på varer, som er produceret på forskellige vilkår, inden for jeres område? Undersøg evt. om man kan sammenligne priser på danske og udenlandske landbrugsprodukter. Hvem aftager danske landbrugsprodukter? Er det danske forbrugere, industrien til videre forarbejdning eller udlandet? Til debatten skal I forberede en kort salgstale og argumentere for, at netop jeres produktionsform gør noget for dyrevelfærd. Find dokumentation for jeres påstande og holdninger i billeder og tal. Herefter skal I være klar til en debat om dyrevelfærd, og I skal være i stand til at besvare spørgsmål fra tilhørerne. TIP Stof til fordybelse Hvis I har adgang til internettet, så kan I finde en linksamling på: -> vælg Dyrevelfærd -> vælg Materialesamlinger -> vælg den produktionsform jeres gruppe arbejder med. Spørg jeres lærer, om hun eller han evt. har lagt linkssamlingen på Elevintra. - Husk at skrive notater undervejs. Tal med en landmand Har I spørgsmål til jeres produktionsform? Kan en landmand svare på dem? Søg efter en landmand via internettet, hvis I ikke selv kender en. Ring til ham og spørg, om han vil svare på jeres spørgsmål. Smag forskellen Er der andre grupper i jeres klasse, som arbejder med samme landbrugsprodukter som jer? Hvis ja, så kan I lave smagsprøver på varer, som er produceret under forskellige vilkår.
5 05 Sådan lever malkekvæg REGLER Konventionel Økologisk Pladskrav i stalden til kalve 1,2 m 2 pr. kalv 1,5 m 2 pr. kalv Pladskrav i stalden til køer Nej Minimum 6 m 2 pr. ko Krav om afgræsning Nej Ja, i perioden fra den 15. april 1. november Kalv og ko sammen efter kælvning Ingen krav Minimum 1 døgn Krav om grovfoder til kalve Ja Ja Krav om grovfoder til køer Nej, men det gives i alle tilfælde Ja Må kalve bindes Nej Nej Må køer bindes Ja Ja, men skal løsnes dagligt Mælkefodring af kalve Ingen krav Skal have mælk i 90 dage Kilde: Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Definition af kalve: Fra fødsel til seks måneder gamle
6 god bøf, køber og tage affære, hvis de ikke gør. Dyr må for eksempel ikke tørste I paragraf 1 står der, at alle dyr skal Dyrevelfærd Hvilket kød handler spiser om godt du selv? landmandskab. Jeg køber Den kun enkelte kød, landmand der er mærket række krav, hed for der det, skal køber være opfyldt, jeg altid kød velfærd fra kræver, at man overholder Hos Dyrenes Jeg spiser Beskyttelse dansk kød. har vi Er en der mulig- Det kan siges meget kort: God dyre- i min lokale Det burde ikke være så svært at eller sulte, og de må ikke sættes i situationer, behandles forsvarligt og beskyttes for kedeligt. finde skal ud med se af, på men Dyrenes sine alligevel dyr, Beskyttelses om de oplever trives anbefaling. på tage gang Det affære, de kan samme hvis man de stort ikke typer gør. set af altid frustrerede. Dyr få må nødvendigvis for eksempel De skal behandles, ikke økologisk. tørste hvis I paragraf angst, varigt 1 står mén der, at og alle væsentlig dyr skal før vi taler fritgående hvor om god dyr, dyrevelfærd. bliver men bange jeg køber eller Dyreværnslovens ikke bedst muligt mod paragraf smerte, 1 og lidelse, 2., importeret vi og gang og misrøgt. Det i burde IRMA, Derfor ikke er så være vi de som har så svært fået politikere mig at som de fast eller bliver sulte, syge, og de og må de ikke skal sættes have mulighetuationer, for at hvor udfolde de bliver deres bange naturlige eller bedst at enhver, muligt mod der smerte, holder lidelse, dyr, skal sørge i si- behandles ulempe. forsvarligt I paragraf og 2 beskyttes står der bl.a., Elevsider nødt finde til kunde. at ud lovgive af, men og alligevel stramme oplever reglerne vi op. gang på gang de samme typer af adfærd. frustrerede. Og så De skal de behandles, have kontakt hvis angst, for, varigt at de behandles mén og væsentlig omsorgsfuldt. misrøgt. Derfor er vi som politikere med de bliver deres syge, artsfæller. og de skal have mulighed ulempe. I paragraf 2 står der bl.a., Hvilket nødt kød til at spiser lovgive du og stramme selv? reglerne for at udfolde deres naturlige at Hvilket enhver, der kød holder spiser dyr, du skal selv? sørge jeg skal op. spise en god bøf, køber Hvilket adfærd. Og kød så spiser skal de du have selv? kontakt for, Jeg at spiser de behandles dansk omsorgsfuldt. kød. Er der mulig- Når erer vi? jeg kalv oksekødet i min lokale Jeg med køber deres kun artsfæller. kød, der er mærket hed for det, køber jeg altid kød fra tet Hvilket stykker kød kvæg spiser i Danmark, du selv? og prons mælk. Når jeg skal spise en god bøf, køber Hvilket kød spiser du selv? Jeg spiser dansk kød. Er der mulig- Hvilket kød spiser du selv? Brugs er simpelthen for kedeligt. med Dyrenes Beskyttelses anbefaling. Det kan man stort set altid få nødvendigvis økologisk. fritgående dyr, men jeg køber ikke Jeg køber både dansk, importeret og jeg kalv oksekødet i min lokale Jeg køber kun kød, der er mærket hed for det, køber jeg altid kød fra rten? økologisk kød. i IRMA, så de har fået mig som fast Brugs er simpelthen for kedeligt. med Dyrenes Beskyttelses anbefaling. Det kan man stort set altid få nødvendigvis økologisk. fritgående dyr, men jeg køber ikke af vores eksport Jeg køber af kvæg både og dansk, oksekødsprodukner. importeret og kunde. Dertil kom økologisk eksporten kød. af mejeriprodukter på i IRMA, så de har fået mig som fast kunde. Fakta om kvæg Kvæg velfærd dækket af loven? der hverken Hvor danske meget eller producerer EU-regler vi? omkring dy- I 2005 Kvæg - og malkekvæg, undtagen blev der slagtet for kalve Her findes stykker kvæg i Danmark, og produceret Hvor 4,6 meget mio. der producerer tons blevet mælk. omformet vi? tion fra Europarådet, implementeret I 2005 i dansk blev lov. der I slagtet øjeblikket er endnu stykker kvæg i Danmark, og produceret stor beskyttelse er 4,6 eksporten? mio. tons af kvæg mælk. til for- fra rådet Hvor omkring I 2005 var værdien af vores eksport af kvæg og oksekødsprodukter Hvor på 1,9 stor mia. er kroner. eksporten? Dertil kom eksporten af mejeriprodukter på I 2005 var værdien af vores eksport af kvæg og oksekødsprodukter på 1,9 mia. kroner. Dertil kom eksporten af mejeriprodukter på kal de have? 11 mia. kroner. dskrav for kvæg. 11 mia. kroner. Hvordan er kvægs velfærd dækket af loven? il? Generelt Hvordan set er findes kvægs der velfærd hverken dækket danske af loven? eller EU-regler omkring dyrevelfærd Generelt for set 2005 slagte- findes er og der niveauet malkekvæg, hverken af danske ind-undtagen eller EU-regler for kalve. omkring Her findes dy- elsens Kontrolrapport t i forhold der til revelfærd en rekommandation Til for gengæld slagte- er og fra antallet malkekvæg, Europarådet, af undtagen der er for blevet kalve. omformet Her findes ere end fordoblet til der EU-direktiv en til rekommandation 28 besætninger. og implementeret fra For Europarådet, inden hyppigste en rekommandation årsag, til et EU-direktiv at kalve og over fra implementeret to rådet uger omkring ikke i dansk beskyttelse lov. I øjeblikket af kvæg er til endnu for- i dansk der lov. er I øjeblikket blevet omformet er endnu dgang til vand, handling. en mens rekommandation politianmeldelserne fra rådet omkring som beskyttelse af kvæg til forhandling. alve i enkeltbokse ikke kunne se og/eller røre blev der Hvor foretaget meget 169 plads politianmeldelser skal have? i forort af kvæg. Der Størsteparten findes ingen pladskrav på grund for af kvæg. trans- Hvor meget plads skal de have? Der findes ingen pladskrav for kvæg. køer. Hvordan Kilde: Fødevarestyrelsen står det til? og Landbrugsraadet Hvordan står det til? Ifølge Ifølge Fødevarestyrelsens Fødevarestyrelsens Kontrolrapport Kontrolrapport er er niveauet niveauet af af indskærpelser uændret uændret i forhold i forhold til til Til gengæld er er antallet af af politianmeldelser mere mere end end fordoblet til til 28 besætninger. For For ind- indskærpelserne var var den den hyppigste årsag, at kalve over to uger ikke havde havde permanent adgang til til vand, mens politianmeldelserne som oftest oftest skyldtes, at at kalve kalve i i enkeltbokse ikke kunne se og/eller røre andre andre kalve. kalve. Endelig Endelig blev blev der der foretaget 169 politianmeldelser i for- i for- indskærpelsebindelsbindelse med med transport transport af af kvæg. kvæg. Størsteparten på grund af af transport transport af højdrægtige af højdrægtige køer. køer. Foto: Landscentrets Billeddatabase Kilde: Fødevarestyrelsen og Landbrugsraadet Kilde: Fødevarestyrelsen og Landbrugsraadet Foto: Landscentrets Billeddatabase Foto: Landscentrets Billeddatabase FoodCulture nr. 30: FoodCulture nr. 30:06 9 FoodCulture nr. 30:06 9
7 07 Avisklip: Danske køers velfærd skal måles på bedriften Landbrugsavisen / 11. maj 2007 For malkekøer samt kalve og ungdyr indgår henholdsvis ni og seks såkaldte velfærds-indikatorer. Af Rene Dandanell Dansk Kvæg er nu klar til at lancere et værktøj, der skal hjælpe danske kvægbrugere med at få sat værdi på velfærden blandt køer og kalve på bedriftsniveau. Gennem tre år har Dansk Kvæg samarbejdet med Svensk Mjølk om udviklingen af værktøjet, hvor en vurdering af kreaturernes forhold skal bane vej til en bedømmelse af velfærden. 40 danske kvægbesætninger har indgået i arbejdet, og rådgivere har vejet og vurderet køernes adfærd og trivsel. Nu skal en række rådgivere på kursus i maj måned for at lære at håndtere skemaet, hvor henholdsvis ni og seks såkaldte velfærdsindikatorer indgår for malkekøer samt kalve og ungdyr. Ingen vurdering Endnu er værktøjet ikke indrettet, så det kan give en score for velfærden i stalden. Ligesom ved et avlsindeks kunne Peter Stamp Enemark dog godt forestille sig en vejning af de enkelte indikatorer. Men der skal vi have lidt mere erfaring, siger Peter Stamp Enemark. Et sådant system findes allerede hos økologerne. I Økologisk Landsforening arbejdes med en manual, Koliv100, hvor besætningen og stalden bedømmes ud fra 57 parametre, blandt andet staldens indretning, foder, flokstørrelse og køernes huld og sundhedstilstand. Og vi er klar til at tilbyde træning til rådgiverne, siger Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg. Mange beskidte køer 40 danske besætninger med over 1000 malkekøer har indgået i forskningen. Endnu er det ikke muligt at sætte sin egen besætnings velfærd i forhold til andre besætninger, men med tiden, når flere resultater opnåes, så vil den del også være mulig. Resultaterne fra de 40 besætninger viser dog et meget svingende billede. I nogle tilfælde er det kun enkelte besætninger, hvor der er konstatereret kraftige eller tynde køer eller køer med mat hårlag. Derimod er der i godt og vel 30 ud af de 40 besætninger konstateret køer med lange og asymmetriske klove, besvær med at rejse sig, sår eller trykninger og ømbenethed. Helt slemt står det åbenbart til med vurderingen af beskidte køer. I de 40 malkekvægsbesætninger blev der i 37 besætninger konstateret beskidte køer. I nogle tilfælde blev alle køerne betegnet som beskidte. Og det kan være et problem for koen. Indtørret møj kan give betændelse og håraffald, og det betyder, at de afgiver varme, siger Peter Stamp Enemark. Dansk Kvæg er klar med et værktøj, der skal hjælpe kvægbrugerne med at få sat værdi på velfærden. Foto: Jens Tønnesen
8 08 Avisklip: Sådan vurderes velfærden Landbrugsavisen / 11. maj 2007 Følgende forhold indgår i vurderingen af velfærden blandt køer, kalve og ungdyr på bedriftsniveau. MALKEKØER Undvigen af menneskers tilnærmelse: Dyr, der reagerer frygtsomt over for mennesker, forventes oftere at blive udsat for hårdere og længerevarende håndteringer. Rejse-sig-adfærd: En hyppig fysisk aktivitet hos køer er at rejse og lægge sig. Er køerne besværet i disse adfærdsformer, kan det derfor være et betydeligt velfærdsproblem. Klovsundhed: For lange klove med forandret fodstilling kan belaste lemmerne og føre til smertefulde tilstande. Ømbenethed og halthed: Ømbenethed og halthed er et symptom som opstår, når der er en smertefuld tilstand i benet/benene. Sår og trykninger: Forekomst af sår og trykninger fortæller noget om kokomfort. Huld: Huldvurderingen beskriver til dels koens energistatus/stofskifte. KALVE & UNGDYR Skader: Forekomst af sår og trykninger er indikationer på smerte og/eller ubehag. Diarre, lungebetændelse: Sygdom vurderes som en vigtig velfærdsindikator, fordi sygdom i mange tilfælde er forbundet med smerte, ubehag og stress for dyrene. Huld: Afmagring kan være forårsaget af sygdom og utilstrækkelig næringsforsyning. Hårlag: Hårtab som følge af skab er et symptom på betændelse eller kløe, hvilket beskriver velfærdsrelevansen. Renhed: Tilsvining kan skyldes mangelfuld hygiejne og diarre. Sløvhed: Sløvhed er et adfærdsmæssigt udtryk der inkluderer inaktivitet, hængende ører m.v. og indikerer påvirket almenbefindende. Hårlag: Hårtab som følge af skab er et symptom på betændelse eller kløe. Renhed: Tilsvining med gødning kan irritere huden og føre til hudbetændelse og klovsygdomme. Tilsvining kan øge risikoen for yverbetændelse hos køer.
9 09 Interview Interview med Chriss Hedeager der er mælkeproducent (økologisk) Chriss har 90 køer og 70 kvier - altså køer, der endnu ikke har fået kalve. Derudover har han to avlstyre. Hver ko leverer omkring liter mælk om året. I 1997 begyndte Chriss at producere økologisk mælk. Der er to ansatte. Rudin er fodermester og står for det meste af arbejdet i stalden. Thomas tager sig primært af markarbejdet og pasning af gårdens maskiner. Chriss er gift med Gitte, som arbejder på halv tid som ekspedient i tøjafdelingen i et supermarked. Hun hjælper også til hjemme på gården. Sammen har de fire børn. Hvorfor har du valgt at have malkekøer? Min familie har haft malkekøer i 12 generationer. Og jeg har altid været interesseret i køer. I 1997 fik vi en gårdbutik, hvorfra jeg gerne ville sælge det bedste af det bedste. For mig er det bl.a. at undgå tilsætningsstoffer. Og så gav det lidt sig selv, at jeg gik over til at producere økologisk mælk. Frem til 1997 var det et evigt forsvar for min produktion. Siden vi omlagde, får jeg kun kys og klem. Forbrugerne holdt pludselig af mig. Hvad gør du for at tilgodese køernes velfærd? Jeg følger de økologiske regler, som bl.a. går ud på, at jeg lader min bedrift blive kontrolleret minimum en gang om året. Det kan ske, når som helst, og jeg får det ikke at vide på forhånd. Dyrevelfærden er en af de ting, der bliver kontrolleret. Køerne hos mig kan gå ude 365 dage om året. Jeg tilsætter urter i markerne og persille, dild og andet i foderet for at sikre, at køerne spiser varieret. Det, tror jeg, er sundt. Som noget nyt sætter vi vand ud på markerne. En del af græsset ensileres. Det vil sige, at vi laver en sur konservering - ligesom når man sylter f.eks. asier og rødbeder. Vi dyrker også ærter til ensilage. Det er godt og holdbart foder til vinteren. Mine køer er ikke blevet afhornet i fem år. Det kræver, at de får mere plads og flere malkeautomater. Ellers begynder de at stikke til og slås med hinanden. Hvad afgør prisen på mælken? Det gør du. Forbrugeren bestemmer. Jeg har mødt mange, der mener at økologi er det rigtige. For mig er det en kamp for idealisme. Men det er også en forretning, hvor vi skal erobre markedsandele og tjene penge. Hvad skal ændres, hvis køerne skal have det endnu bedre? En større stald. Men det er jeg ikke sikker på, at vi får råd til. Den, vi har, er fra Siden da er nye ideer kommet til i forhold til, hvordan man bruger pladsen, hvordan luften cirkulerer, og hvordan man strør med halm. Hvad betyder årige elevers meninger om dyrevelfærd? Det betyder rigtigt meget. Det er sejt, når de tager stilling. Og godt når de besøger landbrug eller læser om det. Forbrugere og landmænd kan flytte meget hos hinanden. tag TIP Spiller du med i Bedriften, kan du: blogge med Chriss læse mere om hans malkekøer og hverdag se en film, hvor han og fodermester Rudin fortæller om køerne, marken og malkningen Hvis du ikke har spillet Bedriften i din klasse, så kan du selv hente spillet på Vælg BedriftenBasis som er en gratis udgave af spillet. Temaet om dyrevelfærd er udgivet af: Åbent Landbrug Skolekontakt, Landbrugsraadet. Det er udarbejdet i samarbejde med lærer Gry Kvolsbjærg.
Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Malkekvæg. Dyrevelfærd: Malkekvæg
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Malkekvæg 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereLærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Tema: Dyrevelfærd 02 Til læreren Hvad er dyrevelfærd? Kan man måle den? Hvem har ansvaret for den? Husdyrvelfærd har igennem mange år været i fokus. Det er også
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Ægproduktion. Dyrevelfærd: Ægproduktion
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Ægproduktion 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereIntroopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereFakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereGår borgerne op i, om søerne er løse?
Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1 Hvad og hvorfor? Baggrund
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs meretil 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN
FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereHvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?
status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereAnmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym *
14. oktober 2009 Til Politiet Lokalstationen Viborg Rødevej 1 8800 Viborg Anne C. Abildgaard På vegne af Hesteinternatet af 1999 Rørbækvej 7-7323 Give www.hesteinternatet.dk Tlf.: 22 17 32 75 Anmeldelse
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet
Læs mereVil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:
Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg
Læs mereBILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15
Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs merePressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland
Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereProgram. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning
Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne
Læs mereOpfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.
- 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereFoderhandel og foderkontrakter
Foderhandel og foderkontrakter Christina Fensholt-Hansen LandboSyd Svinerådgivning og Morten Haahr Jensen Landscentret, Plan & Miljø Landscentret Hvor vigtig er en handel til mange penge? Køb af traktor
Læs mereAT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK
AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereDyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!
Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle
Læs mereLisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården
Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereDigital mobning og chikane
Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.
Læs mereIværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb
Indledning Hvis du har et job i din fritid, er du sikkert lønmodtager. Du kommer på en arbejdsplads et antal gange om ugen og får løn for arbejdet. Hvis du derimod starter din egen virksomhed, er du iværksætter.
Læs meresundhed, hygiejne, ensartethed
sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mere1. Spørgeskemaundersøgelse om Blå Kors Genbrug
1. Spørgeskemaundersøgelse om Blå Kors Genbrug I Blå Kors Genbrug vil vi gøre, hvad vi kan for at give vores kunder den bedste service. Vi vil gerne være på forkant, så vi kan imødekomme nye behov hos
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mere31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereHVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?
HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE? En øvelse i at blive bevidst omkring de områder af dit liv hvor du holder dig selv tilbage Basisbehov Jeg udsætter ofte at spise selvom jeg er sulten eller skipper/glemmer
Læs mereAnvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereVi følger Lille Frø og Merete i gennem forestillingen, hvor små og store spørgsmål stilles til livet på jorden.
Glashus - mellemlanding på en skør kugle Undervisningsmateriale for børn fra 8-12 år Undervisningsmaterialet er tænkt som et afsæt for måder at analysere forestillingen. Gennem arbejdsspørgsmål peges der
Læs mereHvordan man omhyggeligt plejer
Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk
Læs mereVedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)
Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereHESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar
21 1 Fra hvilken side skal man håndtere hesten? A: Den nærmeste B: Venstre 2 Er det farligt at fastgøre sig til hesten?, det kan faktisk være livsfarligt 3 Må du stå bag hesten?, det kan da være lige meget,
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereDiktat 1 Lørdag morgen
Diktat 1 Lørdag morgen Det begyndte som en helt n l e. Til morgenmad fik vi o u med k f. Og som altid drak vi u. T e var at vi skulle se en film måske den der handler om en k r e. Eller også en s. Men
Læs mereUnge kvæglandmænd. ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning
Unge kvæglandmænd ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning Et masterspeciale går i dybden med unge kvæglandmænds syn på og erfaringer med husdyrvelfærd TEKST AKSEL
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereSession 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform
Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg
Læs mereÅbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion
Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion
Læs mereSamlede dokumenter om GRISEN
GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering, marts 2010.
Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010. Udarbejdet af: Christine 9c, Emil 9c, Morten 6.b, Caroline 6.a, Lilian Svart, Elna Jørgensen 1. Kortlægning jf. skema 2. Beskrivelse og vurdering af evt. undervisningsmiljøproblemer
Læs mereDagplejen Syd/Øst. Svendborg Kommune
Dagplejen Syd/Øst Svendborg Kommune 1 Velkommen i dagplejen Syd/Øst vi glæder os til samarbejdet. Når dit barn skal starte i dagpleje, er der sikkert mange spørgsmål, som trænger sig på. For at hverdagen
Læs mereSkolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks
FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.
Læs mereSådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereOplevelsesdesign. Kommunikation/IT. Maia Birch, Isabel Odder & Jeanette Bengtsen
Oplevelsesdesign Kommunikation/IT Maia Birch, Isabel Odder & Jeanette Bengtsen 16/11-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Definition... 3 Problemobservation... 3 Problemformulering... 4 Projektmål...
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mere"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa
Agency Logo Husstands-ID 1 2 0 0 Person-ID Dato for interview: Interviewer nr: Interviewpersons FORnavn "50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa 2006 Spørgeskema som De selv udfylder
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereØkologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette
Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion
Læs mereMine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereDONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser
Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Spørgsmålene er inspireret af Termometeret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, og der er valgt flg. områder ud: Generel
Læs mereKan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?
Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget
Læs mereRådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark
Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereHøreforeningen i Go morgen Danmark 3. marts 2015 Sæt verden på lydløs
Høreforeningen i Go morgen Danmark 3. marts 2015 Sæt verden på lydløs Transskription af indslaget fra TV2 Værtsoplæg: En undersøgelse viser af ca. 500.000 danskere har tinnitus, altså konstant hylen for
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereTekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15
Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,
Læs mereSkema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereMed systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning
Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og
Læs mereBilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene
Læs mere