Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den

Transkript

1 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf Mail: Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

2 Møde Friland den 20. nov 2012 Nyt vedr. handyrpræmie Optimal slutfedning af kødkvægstyre. Er der økonomi i naturpleje Aktuelle emner og spørgsmål november 2012

3 Handyrpræmie 2012 Min 5 handyr for at udløse koblet præmie i Min 160 kg slagtet for stude og tyrekalve. Min 8 mdr ved eksport. Koblet præmie forventes at blive kr afhængig af hvor mange der slagtes i DK. Ingen forskud. De der har modtaget præmier i 2011 er automatisk tilmeldt ordning. Nye skal tilmeldes ved indsendelse af fællesskema. Afkoblet præmie på 680 kr(minus 10 % graduering) pr handyrpræmie fra referenceperioden(09-11) afkobles på egne betalingsrettigheder i 2012 og udbetales december 2012 sammen med EB støtte november 2012

4 Økonomi i kødkvæg nu og fremover God pris på oksekød men også høje foderpriser Penge for at lave naturpleje bedre ordninger kr pr Ha + enkeltbetaling. Støtte til hegning er en mulighed for nogen(ansøgning) Billig vinterfoder(græs, biprodukter osv) Fordeling af kælvninger flere efterårs kælvninger hos intensive racer. Sælg et godt produkt! november 2012

5 Økonomi i Kødkvæg for 2012? Vi tilbyder udarbejdelse af DB for 2012 til Benchmarking. Fra RådgivningsTeam Kødkvæg. edproduktion/sider/raadgivningsteam_ Koedkvaeg1.aspx

6 Kalve under 8 mdr. nyt koncept hos Danish Crown fra 2012 Min. formklasse 6 (minimum ved decimalklassificering 5,50) Farve 1-3, både kvier og tyrekalve Ingen krav til race, opstaldning og fodring 1 kr. over Dansk Kalv ved klasse 6 og en stigning på 20 øre pr. formklasse På sigt uafhængig af Dansk Kalv-notering og ungtyre. 6...

7 Hvad kan en kødkvægsproducent gøre? 3 muligheder: 1. Sælge kalv til Feedlot ved fravænning på 6 mdr. og levende vægt på 290 kg. 2. Sælge kalv til slagtning ved 7,5-8 mdr. i ny koncept (370 levende og 215 kg slagtet) 3. Sælge kalv til slagtning ved 11 mdr. og 330 kg slagtet november 2012

8 Økonomi: Kødkvægskalve solgt ved tre forskellige aldre Parameter 6 mdr. kalve (180 dage) 7,5-7,9 mdr. kalve (234 dage) 11,5 mdr. kalve (345 dage) Levende vægt - kg Slagtet vægt - kg Ekstra foder 80 kg x 5,0 FE x 2,1 kr. = -840 Ekstra foder 260 kg x 5,3 FE x 2,0 kr. = Ekstra strøhalm 54 dage x 4 kg x 0,50 kr. = -108 Ekstra strøhalm 165 dage x 5 kg x 0,50 kr. = Klassificering 10,00 11,00 Kg pris incl efterbetaling 17,00 (levende) 30,00 29,00 Pris Ca 5.000, , ,00 Handyr præmie 0,00 400,00 400,00 Ekstra DB ,00 Ekstra DB pr. foderdag 11,28 10,92 Hvis staldplads står tom efter at have leveret kalv inden 8 mdr. vil DB være ca kr. mindre ved at levere kalv under 8 mdr. Løn, husleje og forrentning skal dækkes af DB.

9 Konklusion vedr kødkvægkalve Hvis man ikke har staldforhold til at lave kalve på 330 kg slagtet skal det overvejes at slagte dem lige før 8 mdr. eller sælge til en Feedlot. 9...

10 Optimal slutfedning af kødkvægstyrekalve Afhængig af race (intensiv eller ekstensiv) Intensive racer fodres intensivt og ekstensive fodres ekstensivt? Gode fodermidler til kødkvægkalve er valset korn, majs, god græsensilage og mineraler. I nogle områder er der mulighed for biprodukter såsom HP-pulp, kartoffelpulp, fra sorterede gulerødder, kartofler osv

11 Optimal afgangs vægt på kødkvægs tyrekalve ved stigende foderpriser. De fleste kødkvægsproducenter vil opleve en stigende foderpris har fra efteråret Korn og Soja bestemmer prisen på de fleste andre fodermidler. En kødkvæg tyrekalve skal veje 260 til 340 kg slagtet for at opnå den optimale pris. Hvordan er økonomi i at lave dem større end 260 kg slagtet? Udgangspunkt er en god kødkvægskalv der går i klasse 11. Den koster i dag ca 28,50 kr pr kg slagtet og det svarer til 17 kr pr kg levende vægt. Hvad koster det i dag at ligge et kg levende vægt på en tyrekalv fra 500 til 550 kg levende. Der skal bruges ca 6,5 FE for at ligge et kg tilvækst på her og de koster jo ofte 2,20 kr pr FE i dag + at den skal strøs med 6 kg halm per dag hvilket koster 3 kr. Dvs 6,5 x 2,20 kr/fe + 3 kr til halm = 17,30 kr pr foderdag + forrentning. Konklusionen på dette er at foderet skal koste mindre end 2 kr /FE for at det gå at lave kalven over de 500 kg levende

12 12...

13 november 2012

14 Økonomi i naturpleje med kødkvæg? november 2012

15 Naturpleje som professionel driftsgren Naturen - Kvalitet - Plejestrategi - Næringsstoffer - Oplevelser Dyrene - Fodring - Kødkvalitet - Sundhed - Velfærd - Økonomi Klimaet - Metodeudvikling - Reduceret emission

16 Formål At udvikle naturpleje som en professionel helhedsorienteret økonomisk rentabel driftsgren Støttet af Kvægafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug i 2011 og 2012 Deltagere: VFL Kvæg, Økologisk landsforening, Aarhus universitet (Foulum), Natur & Landbrug, AgroTech

17 AP1. Demo-ejendomme og data-indsamling AP2. Produktivitet, klima og økonomi AP3. Ammetanter med ungtyre fra mælkekvægholdet

18 AP1. Demo-ejendomme og data-indsamling Afgrænsning af nødvendige registreringer, aftaler med besætningsejere samt opbygning af database Vurdering af egnede områder Indsamling og kvalitetstjek af data Veje dyrene Produktionsdata

19 AP2. Produktivitet, klima og økonomi i naturpleje Skabe overblik: Plejekrævende arealer (størrelser, typer, plejebehov) Dyrene (racer, egnethed, antal dyr) Beskrivelse af produktionssystemer og management Kontrol med parasitter Analyse af klimabelastning fra oksekødproduktionen ved anvendelse af data fra demo-ejendomme Benchmarking: forretningspotentiale, omkostninger, tidsforbrug og omsætning

20 AP3. Naturpleje med ungtyre fra malkekvægholdet Anvendelse af tyrekalve med ammetanter til naturpleje hos landmand Jonas Frost, Skarrild Produktion af 40 ammetantekalve på 6-8 måneder Produktion af 40 ungtyre på basis af ammetantekalve ved hjælp af ekstensiv eller semi-ekstensiv slutfodring på Foulum foderudnyttelse, tilvækst, slagtekvalitet og økonomi Udarbejdelse af natur-dokumentationsmetoder for landmænd, der vil lave professionel naturpleje med udgangspunkt i konkrete arealer

21 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Positiv økonomi for dyreholder er nødvendig!! Mange små besætninger i DK. 13 køer i gn.snit. Hegning, fangefold, vand, el, beliggenhed, tilsyn, transport af dyr, længde af aftaleperiode. Svingende udbytte på 500 til 2000 FE/HA Passende belægningsgrad kan være fra 0,3 til 2 dyr/ha - Lav belægning = dårligere naturpleje - Høj belægning = lav tilvækst hos dyr

22 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer kvægvalg ved naturpleje? Stor forskel i kvalitet af arealer - Tungt fordøjelig græs(- malkekvæg, kvier, kalve) Stude af malkeracer som slagtes ved 2 år. Ekstensive; Galloway, Skotsk Højland, Angus, Hereford, Dexter, Skovracen osv. Intensive: Limousine, Simmental, Blonde, Charolais osv. Ekstensive klare sig bedst på ekstensive arealer med kalve uden kalveskjul evt studning af tyrekalve Man kan evt. vælge kun at lukke goldkøer ud på ekstensiv græs (intensive)

23 Høj og lav jord er en fordel

24 Naturpleje med ammetanter med kalve

25 Naturpleje med ammetanter med kalve

26 Naturpleje i Sverige

27 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Undgå parasitter problem med leverikter stiger på fugtige arealer. Brug skiftefolde hvis muligt Kort græs sæson fra normalt 15.maj til 30. september behov for græs på markjord forår og efterår. Goldkøer er de bedste. Kan så kælve fra 1. oktober til 31. december og kalve fravænnes før udbinding. Ved udbinding er køer drægtige igen Skal kalve med på naturpleje? Må der fodres i kalveskjul? Nødvendig til tyrekalve af intensiv race? Husk mineraler!

28 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Fordele ved fodring i kalvefoderboks Tildeling af valset korn med ca 11 % protein + mineraler giver en højere tilvækst hos kalvene, og dermed fjerner de mere kød(protein(n)) fra arealet. Vigtigt at kalvefoderboks er mobil så græsset ikke bliver optrådt omkring den. Det kan give bedre dyrevelfærd at give fodertilskud til kalve da de har en bedre tilvækst og ikke angribes af parasitter.

29 Kalveskjul er svært at undvære

30 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive naturarealer Ofte behov for starthjælp til afpudsning, hegning, vand osv. Store sammenhængende arealer er bedst. Mulighed for offentlig adgang på arealer med foldtyre? Det bør være lidt nemmere at få lov til at have en kødkvægsbesætning der laver naturpleje om sommeren. Miljøgodkendelse? Kan kød fra naturpleje evt. afsættes til bedre pris? Koncept? Evt privat afsætning.

31 Økonomi for kvægbrugeren Undersøgelser en række steder i landet viser at DB pr DE nemt kan svinge fra minus 3000 kr til plus 3000 kr når der er medregnet tid til opsyn og kørsel. Lavere udbytte pr Ha = dyrere at pleje Små arealer = dyrere at pleje end store sammenhængende arealer. Ved forpagtning er der risiko for at areal bliver underkendt til enkeltbetaling og det kan give træk i støtten på omdriftarealer.

32 Indtægter: Gennemsnit alle 2011 Højeste DB 2011 Slagtning Køb/salg levebrug Besætningsforskydning Handyrpræmie Indtægter i alt Udgifter: Foder Dyrlæge og diverse Daka Strøelse Udgifter i alt DB pr. årsammeko Mvj tilskud el. Ø-støtte Naturpleje Jordleje 0 0 DB pr. årsammeko incl. mvj og naturpleje Nøgletal Antal årsammekøer 19,5 13,7 FE/kg tilvækst 9,21 8,20 Alder ved 1. kælvning 29,1 28,2 Antal kælvninger pr årsko 1,1 1,3 Gns. Kælvningsinterval % dødfødte kalve 4,5 0,0 Daglig nettotilvækst tyrekalve EUROP klasse tyrekalve 9,49 10,51 EUROP klasse køer 7,74 8,49

33 Konklusion Betaling til kvægbruger for at afgræsse ekstensive arealer afhænger af udbud og efterspørgsel lokalt på arealer. God kontakt med NST, Kommuner, fonde med jord osv. I bynære områder er der ofte hobby landmænd der vil give penge for at afgræsse arealer. Større besætninger med mere end 30 ammekøer er de der bedst kan udføre pleje af ekstensive arealer. Her kan sættes forskellige dyregrupper ud på passende arealer. Der er gode eksempler i DK på producenter der har naturpleje som professionel driftsgren. Se pjece. Naturpleje som driftsgren

34 Tak for ordet tid til spørgsmål

35 Nyt middel godkendt mod leverikter I efteråret 2011 blev præparatet Closamectin Pour On godkendt, der bl.a. kan anvendes til behandling af leverikter, godkendt til brug i Både leverikter og hageorm må give fortabt over for midlet Closamectin Pour On. Midlet må dog ikke benyttes til køer, der producerer mælk til konsum. Danmark. Closamectin Pour On er effektivt overfor alle leveriktens stadier både de voksne ikter og alle larvestadier november 2012

36 Closamectin Closamectin pour on må ikke anvendes til kvæg, der producerer mælk til humant konsum og heller ikke til drægtige dyr, der skal producere mælk til humant konsum. 10 ml pr 100 kg dyr. En behandling af 400 kg kalv koster ca 35 kr. (850 kr pr liter) november 2012

37 Undgå vådområder i sensommeren Hvis du har kvæg i våde engområder, kan risikoen for leverikter mindskes ved at flytte dyrene fra de våde områder i begyndelsen af august. Årsagen er, at dyrene smittes med leverikter, når de sammen med græsset optager de såkaldte "metacercarier", som pytsneglen udskiller i stigende mængder fra juli/august og frem til oktober. Smitte kan også forekomme fra små våde områder, fx et vådt areal omkring drikketrug, og man bør hegne disse områder fra 28. november 2012