67,7 ha. Animalsk produktion. Bedriftsstrukturen kg kg. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er
|
|
- Christoffer Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RÅVAREGRUNDLAGET FAKTA OM ERHVERVET 2014 LANDBRUG & FØDEVARER
2 Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er 67,7 ha. vokset med 40 pct. de seneste 13 år og er i dag på Antallet af mælke producenter er faldet med næsten 50 pct. gennem de seneste 10 år. Bedriftsstrukturen Bedriftsstrukturen i det danske landbrug har ændret sig markant de seneste årtier. Der bliver færre og færre bedrifter, der til gengæld bliver større og større. Animalsk produktion Den animalske produktion udgør den ene del af primærproduktionen. Det animalske råvaregrundlag består af mange forskellige dyrearter, men som oftest har landmanden kun én type dyr på sin bedrift. På 20 år, er antallet af danske bedrifter halveret. I var det blot 2 pct. af de danske bedrifter, som havde både kvæg og svin. Figur 2.1 Udviklingen i antal bedrifter, stk. Tabel 2.1 Bedriftssammensætning. Tabel 2.2 Arealets og bedrifternes fordeling på bedriftsstørrelser. Antallet af landbrugsbedrifter var i på , hvilket var et fald i forhold til 2012, hvor der var Antallet af både heltidsog deltidsbedrifter faldt i. I var der lidt færre bedrifter med svin og kvæg, mens der var en stigning i antallet af bedrifter med mink, fjerkræ og får. Den overordnede tendens er, at der bliver færre landbrugsbedrifter i Danmark. Dette skyldes den strukturudvikling, der har været i Danmark de seneste mere end 100 år. Ser man bare 20 år tilbage, var der mere end dobbelt så mange bedrifter, som der er i dag. Strukturomlægningen betyder, at der kommer Udviklingen i antal bedrifter Deltid Heltid færre, men større bedrifter og samtidig er bedrifterne blevet mere specialiserede, således at der i dag er meget få landbrug, der har flere forskellige husdyrtyper. I var det blot 2 pct. af de danske bedrifter, som havde både kvæg og svin. Udviklingen har bevirket, at de danske landmænd har kunnet udnytte de stordriftsfordele, der følger med det at have et stort landbrug. Det har været med til forsat at gøre de danske landmænd konkurrencedygtige i et samfund, hvor globalisering og konkurrenceevne bliver stadig vigtigere parametre Det animalske råvaregrundlag spænder bredt. I den animalske del af produktionen holder landmanden kød- og malkekvæg, svin, fjerkræ eller mink. Det er meget sjældent, at landmanden har flere forskellige typer dyr på sin bedrift. Kød- og malkekvæg Kvægbestanden steg i med stk. i forhold til Kvoteloftet i dansk mælkeproduktion betyder, at malkekvægbestanden generelt er faldende som følge af stigende mælkeydelse pr. ko. Den danske kvægbestand er stort set halveret siden 1984, hvor mælkekvoten blev indført. Halveringen af kvægbestanden er sket som følge af en markant ydelsesfremgang. I 1984 producerede en malkeko i gennemsnit kg. mælk årligt, mens den i dag producerer mere end kg. mælk i gennemsnit. Nogle malkekøer ligger dog betydeligt højere. En løbende udvidelse af mælkekvoten har dog betydet, at antallet af malkekøer er steget lidt de seneste 5 år. I var der malkekøer. Der har over en årrække været en koncentrationstendens i kvægsektoren. Antallet af mælkeproducenter er faldet med næsten 50 pct. gennem de seneste 10 år, hvilket bl.a. skyldes den forstærkede konkurrence, som stiller krav til maksimal udnyttelse af stordriftsfordele. Det betyder samtidig, at antallet af køer pr. bedrift er næsten fordoblet i den tilsvarende periode. I kvoteåret 2014/15 er der bedrifter med mælkeleverancer. Heraf har godt 61 pct. en kvote på mere end en mio. kg. om året. I 2015 vil mælkekvoterne blive ophævet, og herefter forventes en stigning i antallet af malkekøer i Danmark. Den totale mælkeproduktion er reguleret af mælkekvoten frem til I var produktionen af mælk på i alt mio. kg. Produktionen af okse- og kalvekød var på 139 mio. kg. i og dermed 1 mio. kg. større end i Over en årrække har antallet af slagtedyr ellers været faldende, hvilket kan forklares med fremgangen i mælkeydelsen og dermed en mindre samlet kvægbestand. Bestanden af ammekøer bliver stadig mindre. Faldet skyldtes de store omkostninger ved ammekoproduktion hos de mindre producenter, samt at reglerne for handyrspræmier blev ændret fra starten af I var der ca ammekøer. Det er fald på knap stk. siden Svin Den samlede svinebestand blev i opgjort til stk. Det er et fald på 2,1 pct. i forhold til året før. Det skyldes primært et lidt lavere antal slagtesvin, men også at antallet af søer er faldet godt 3 pct. I alt producerede landmændene 18,7 mio. slagtesvin i. Svinesektoren er præget af specialisering med voksende produktionsenheder. Mere end Mælkeproduktionen for en malkeko er i gennemsnit steget med 54% i forhold til kg kg. SIDE 26 SIDE 27
3 FAKTA OM ERHVERVET 2014 LANDBRUG & FØDEVARER RÅVAREGRUNDLAGET I svineproduktionen er der over de seneste 35 år sket mere end en fordobling i produktiviteten. Minkproduktionen lå i på 17,2 mio. skind, hvilket er 2,4 mio. mere end i I alt producerede svineproducenterne 18,7 mio. slagte svin i. Samlet lå foderforbruget på 16,2 mia. foder enheder i. 56 pct. af svinebestanden gik i besætninger med mere end svin. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse for svinebedrifterne er steget fra 901 svin pr. bedrift i 2000 til svin pr. bedrift i. Fremgangen i produktiviteten i svineproduktionen kommer bl.a. til udtryk ved udviklingen i antallet af producerede grise pr. årsso. Det gennemsnitlige antal producerede grise pr. årsso steg fra 29,7 i 2012 til 30,0 i. Over de seneste 35 år er der sket mere end en fordobling i produktiviteten. Produktionen af svinekød faldt til i alt mio. kg. i, hvilket er et marginalt fald sammenlignet med produktionen i Eksporten af levende slagtesvin er faldet over de seneste år. I blev ca svin sendt til slagtning i udlandet. Eksporten af levende smågrise steg til 9,9 mio. stk. i, hvilket svarer til en stigning på 1,9 pct. i forhold til Den største aftager af smågrise Husdyrbestand i maj/juni, stk. Får 151 Kalkuner, ænder og gæs 359 Kvæg Mink Svin er Tyskland, som i 2012 aftog 64 pct. af eksporten, svarende til ca. 6,4 mio. stk. Fjerkræ og æg Slagtekyllingebestanden i Danmark var i på 13,2 mio. stk. Det er en stigning på stk. i forhold til Slagtekyllingeproduktionen er meget koncentreret, og størstedelen af alle bedrifter har mere end slagtekyllingepladser. Bestanden af høner steg med stk. fra 2012 til, og bestanden udgjorde dermed næsten 4,7 mio. stk. i. Det er en stigning på 17,4 pct. Stigningen skyldes primært naturlige periodeforskydninger i forbindelse med optælling af hønerne. Ægproduktionen var i på 69 mio. kg, hvilket er en fremgang på 2 mio. kg. sammenlignet med Der er 2-3 rugerier, som især bidrager med kyllinger til ægproducenter. I var der 160 producenter med Høns og kyllinger produktion af konsumæg. Derudover er der også en række producenter med stalddørssalg eller egentlig hobbyproduktion. Bestanden af ænder, gæs og kalkuner har været faldende de seneste 10 år. Årsagen skal bl.a. findes i de skærpede krav til fjerkræproduktion omkring veterinære forhold samt slagterilukninger brød med tidligere års tendenser. I fortsatte faldet dog, hvilket især afspejledes i et fald på stk. kalkuner. Mink Den danske bestand af mink steg med stk. fra 2012 til, således at bestanden udgjorde mere end 3,1 mio. stk. Mink pro duktionen lå i på 17,2 mio. skind, hvilket er 2,4 mio. mere end i Desuden bliver der produceret et mindre antal ræveskind, chinchillaskind og kaninskind i Danmark. Der er i de seneste år investeret betydeligt indenfor pelsdyrerhvervet for til stadighed at forbedre miljøforholdene på pelsdyrfarmene og for at avle de sundeste dyr på den mest hensigtsmæssige måde. Derudover anvender avlerne det nyeste indenfor IT, når det gælder driftsstyring, avl og analyse. Disse redskaber sikrer pelsdyravlerne størst muligt overblik, effektivitet, optimering og genetisk forædling blandt dyrene (Kopenhagen Fur). Foderforbrug Omkring 75 pct. af den danske korn- og planteproduktion anvendes til foder i husdyrproduktionen, hvor svin og kvæg er de største aftagere. Foderforbruget har ligget forholdsvis stabilt, lige over 15 mia. foderenheder, de seneste år. Forbruget er steget lidt i med i alt 875 mio. foderenheder, svarende til en stigning på 5,7 pct. Samlet lå foderforbruget på 16,2 mia. foderenheder i. Den indenlandske produktion stod for 76 pct. af den samlede stigning fra 2012 til, og udgør således en mindre andel af det samlede foderforbrug end tidligere. Andelen er faldet fra 79 pct. i 2012 til 76 pct. i. Medicinforbrug I forbindelse med indførelsen af gult kortordningen for antibiotikaforbruget i svineproduktionen i 2010 faldt forbruget markant. Det samlede antibiotikaforbrug steg dog med 3,7 pct. fra 2012 til. Det var forventeligt, at forbruget ville stige lidt igen, da der er sket en korrektion hos f.eks. de producenter, som fik sænket antibiotikaforbruget så meget, at det gik ud over dyrevelfærden. Forbruget var i da også under den politiske målsætning om et fald på 10 pct. ved udgangen af i forhold til niveauet i Den gennemsnitlige besætnings størrelse for svine bedrifterne steg fra 901 svin pr. bedrift i 2000 til svin pr. bedrift i Tabel 2.3 Husdyrbestand i maj/juni, stk. Tabel 2.4 Ændringer i svinebesætningsstrukturen. Figur 2.2 Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko kg. Figur 2.3 Gennemsnitligt antal producerede grise pr. årsso. Tabel 2.5 Landbrugets foderforbrug, mio. foderenheder. Tabel 2.6 Samlet forbrug af antibiotika til husdyr, kg. SIDE 28 SIDE 29
4 4 ud af 5 besætninger gik i gennem dyrevelfærdskontrollen uden anmærkninger. Landbruget arbejder hele tiden selv med dyrevelfærd i produktionen gennem egne kvalitets- og kontrolstandarder. Andelen af besætninger uden anmærkninger vedrørende dyrevelfærd er steget til 79 pct Erhvervet sætter selv høje standarder med kvalitetsprogrammer som f.eks. DANISH, Arlagården, Dansk Kalv og KIK. Dyrevelfærd Dyrevelfærd er centralt for godt landmandskab, og det er et emne, der ligger både landmænd, forbrugere og samfundet på sinde. Dyrenes velfærd er landmandens ansvar, og der bliver hele tiden arbejdet målrettet på at forbedre dyrevelfærden i landbruget. Via forskning og rådgivning skabes og formidles ny viden, der kan bidrage til udvikling af nye staldsystemer og ændret management. Myndighedernes kontrol I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der kontrollerer dyrevelfærden i besætninger, under transport og på slagteri. 4 ud af 5 besætninger gik i gennem dyrevelfærdskontrollen uden anmærkninger. En anmærkning kan være en indskærpelse, et påbud eller en politianmeldelse. Der er generelt et dalende antal anmærkninger. Andelen af besætninger uden anmærkninger vedrørende dyrevelfærd er steget til 79 pct., for branchen generelt, fra 68 pct. i Resultaterne af dyrevelfærdskontrollen af svine-, pelsdyrs-, slagtekyllinge- og kvægbesætningerne er stort set på uændret niveau i forhold til Alle fire brancher har dog en væsentlig nedgang i besætninger med anmærkninger fra 2011 til. Dansk lovgivning om dyrevelfærd går videre end EU Et dansk fokus på dyrevelfærd giver sig også udslag ved, at den danske lovgivning på flere punkter går videre end EU-lovgivningen. På svineområdet er der f.eks. krav om overbrusningsanlæg for drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer samt smågrise og slagtesvin, om strøelse til løsgående drægtige søer og gylte, om rodemateriale til alle svin, om sygestier til syge eller skadede svin, om egenkontrol med dyrevelfærd i større besætninger, samt om smertebehandling ved kastration af pattegrise. Danmark har, som et af få lande i EU, en meget præcis detaillovgivning om hold og management af malkekvæg. Den indebærer bl.a. krav om bedøvelse af kalve før afhorning samt en række fysiske krav til staldanlæggene og pasning af køer, kalve og ungdyr. Kravene er gradueret efter størrelse og race af dyrene og indebærer bl.a. forskellige arealkrav, at kreaturer ikke må stå bundne, krav om adgang til roterende kobørste, at køer og kvier skal kælve i enkeltkælvebokse, samt krav om sygeplads og om tørt og blødt underlag i sygebokse. I slagtekyllingeproduktionen er der bl.a. overvågning af forekomsten af trædepudesvidninger hos alle hold kyllinger, der indleveres til slagtning i Danmark. Denne systematiske overvågning af trædepuder sker kun i ganske få andre lande, ligesom der i Danmark også er et fradrag i afregningen fra slagterierne, såfremt der er trædepudesvidninger. I Danmark produceres der æg i fire forskellige produktionssystemer. Det er i berigede bure, økologiske systemer, skrabeægssystemer og frilandsproduktion. Der er særlige danske bestemmelser, der gælder generelt for alle systemerne. Hønerne skal have fri adgang til nyttearealet. Desuden er der krav om et alarmsystem ved svigt i de tekniske installationer, såfremt et svigt i installationerne vil medføre risiko for dyrenes sundhed og velfærd. For hønerne i de berigede bure er der derudover bl.a. særlige danske regler om, at der højst må være 10 høner pr. bur, hvorimod der ikke er nogen maksimal gruppestørrelse i EU. For økologiske systemer må der maksimum være 6 høns pr. m 2 og en maksimal flokstørrelse på høns. Brancheinitiativer og kvalitetsprogrammer om dyrevelfærd Landbruget arbejder hele tiden selv med dyrevelfærd i produktionen gennem egne kvalitetsog kontrolstandarder. Ud over myndighedskontrollen, er de danske svineproducenter, som leverer grise til eksport - slagterierne og/eller eksporterer smågrise til eksempelvis Tyskland, underlagt DANISH Produktstandard. Her gennemgås besætningen med henblik på kontrol af dyrevelfærd, sporbarhed og fødevaresikkerhed. Lever landmanden ikke op til reglerne, kan han i sidste ende miste sit DANISH-certifikat, så han ikke længere kan levere grise til slagterierne eller til eksport. Alle mælkeproducenter er omfattet af et kvalitetsprogram, Arlagården eller tilsvarende, der også stiller yderligere krav til dyrevelfærd med henblik på, at produktionen foregår så dyrenes sundhed og velfærd fremmes. Der skal være en løbende vurdering af besætningernes sundhed og velfærd, og ved sygdomsproblemer i besætningen er der krav om iværksættelse af forbedrende tiltag. Der foretages jævnlig kontrol af besætningerne via akkrediterede Arlagårds-inspektører. Slagtekalvsproducenter kan frivilligt tilmelde sig Dansk Kalv, hvor der bl.a. bliver lagt vægt på høj dyrevelfærd gennem hele kalvens liv. Der er fx skærpede arealkrav i opvækstperioden, maksimumgrænser for forekomst af leverbylder og klovbemærkninger, samt for dødelighed. Transporttiden til slagteri må ikke overstige 8 timer. Den danske slagtekyllingebranche har udviklet et kvalitetssikrings- og dokumentationssystemkaldet KIK (Kvalitetssikring i kyllingeproduktionen), og kan dermed dokumentere alle relevante dyrevelfærdsparametre og dyresundhed i produktionen. En central database registrerer oplysninger om alle stadier af opdræt af slagtekyllinger, herunder avl, udrugning, leverandører af foder og andet, opdræt på bedrifter, indfangning, transport og slagtning. Medlemmerne er underlagt en årlig inspektion, der udføres af KIK, og en inspektion, der foretages af et eksternt auditorgan hvert tredje år. Endelig er der en frivillig branchekode for den danske ægbranche, der både har et dyresundhedsmæssigt og et dyrevelfærdsmæssigt sigte. Den 1. juli indførte Danske Æg, som pakker 95 procent af æg produceret i Danmark, et frivilligt stop for næbtrimning af daggamle kyllinger til burægsproduktionen, og den 1. juli 2014 blev dette stop udvidet til også at omfatte daggamle kyllinger til skrabe- og frilandsproduktionen. Da høner i de økologiske produktioner ikke må næbtrimmes, betyder det, at der ikke sker næbtrimning af kyllinger i den danske konsumægsproduktion. Branchekoden anviser også belægningsgrader i opdrætsbesætningerne i både alternative systemer og i besætninger med opdræt af hønniker i bure. Når det gælder opdræt stilles der en række krav til indretning og vedligehold, herunder tilstrækkeligt lys samt en 24-timers døgnrytme, krav til ventilation, isolering, opvarmning mv. og lavt støjniveau. Ved gulvopdræt skal der være strøelse på gulvet og siddepinde. Ingen næbtrimning af daggamle kyllinger til den danske konsumægsproduktion. Tabel 2.7 Udvikling i andelen af kontrollede besætninger med anmærkninger. SIDE 30 SIDE 31
5 I 2014 skønnes det samlede ha. kornareal at være på ca. Danske planteavlere er i international sammenhæng førende i produktivitet og innovation. Planteproduktionen havde i en værdi af ca. 30 mia. kr. Vegetabilsk produktion Den vegetabilske produktion udgør den anden del af råvaregrundlaget. Den består af både det der bliver produceret på marken og af gartneriproduktion. Størstedelen af den vegetabilske produktion går til foder i den animalske produktion. Danmarks areal udgør i alt ha. I blev der dyrket ha., hvilket svarer til 60,8 pct. af det samlede areal. Det dyrkede areal toppede i slutningen af 1930 erne med ha., svarende til 76 pct. af Danmarks totalareal. En stor del af den landbrugsjord, der i dag afgives til andre formål, anvendes til naturetablering og rekreative formål, samt til veje og byer. Plante produktionen havde i en værdi af ca. 30 mia. kr. Planteproduktion Planteproduktionen er kendetegnet ved at forsyne Danmarks animalske produktion. Således anvendes næsten 3/4 af arealet til produktion af foder. 1/3 til grovfoder og 2/3 til kornafgrøder, som anvendes til svin og fjerkræ. Planteproduktionen er samtidig aftager af den animalske gødning. Plante- og animalsk produktion er derfor ofte forbundet på bedrifts niveau, selvom der også findes mange rene planteavlsbedrifter. Planteproduktionen består af flere forskellige typer korn, herunder hvede, rug, byg, havre og triticale. Derudover består den også af bl.a. majs, kartofler, rodfrugter, frø, sukkerroer, raps og græs. Meget af produktionen går til foder direkte hos den enkelte landmand, mens andre dele af produktionen bliver forarbejdet til f.eks. mel eller sukker. I 2014 skønnes det samlede kornareal at være på ca ha. Det samlede dyrkede areal i 2014 vil være lidt mindre end i, og med ændringer mellem afgrøderne bl.a. som følge af vejret, som påvirker afgrødevalget. De mest almindelige afgrøder fordelte sig i 2014 arealmæssigt på ha. hvede, ha. byg, ha. raps, ha. græsfrø, ha. sukkerroer og ha. græs- og grøntfoder. Det samlede grovfoderareal er steget de seneste år. Det skyldes især, at arealet med majs til ensilage er stigende. Arealet med korn til helsæd forventes at gå lidt frem, på trods af at majsen giver et højere udbytte målt ved foderenheder pr. ha. Dansk planteproduktion har, ligesom store dele af den øvrige landbrugssektor, været i rivende udvikling i mere end et halvt århundrede, og øget produktion er ikke længere lig med øget miljøbelastning. Danske planteavlere har i samarbejde med forskningsinstitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationer formået at udvikle planteavlen, så den i international sammenhæng er førende i produktivitet og innovation. Kvaliteten af det danske korn Kvaliteten af danske afgrøder er faldende. Proteinindholdet i korn skal optimalt set ligge på 10,5-11,5 pct., men i det danske tilfælde er proteinindholdet nede på ca. 8,5 pct. afhængig af hvilken sort, der er tale om. Råproteinkoncentrationen i vårbyg, vinterbyg, hvede og rug er sammenlignet med sidste år faldet med op til 10 pct. og ligeledes er fosforkoncentrationen faldet. Nedgangen skyldes, at danske landmænd begrænses i at tilføre den mængde gødning, som ville sikre et højere protein- og fosforindhold. Gartneriproduktion Den vegetabilske produktion består foruden landbrugets produktion af korn, frø, roer og majs mm. også af produkter fra gartneri. Gartnerisektoren dækker over planteskoler, champignon, prydplanter i væksthus, væksthusgrøntsager, frilandsgrøntsager, frugt og bær. Det samlede areal med væksthus- og frilandsproduktion er stagnerende, mens antallet af producenter falder som følge af strukturudviklingen. Produktionen går således mod færre større producenter. Især er arealet med prydplanter i væksthus, planteskoler og snitblomster og snitgrønt faldet betragteligt, mens der er sket en stigning i arealet med frilandsgrøntsager, æbler og jordbær. De seneste år er der sket et markant fald i antallet af virksomheder med væksthusproduktion. I 2011 var der 395 virksomheder med væksthusproduktion, mens der i 1999 var 707. Det er et fald på 44 pct. Der er især sket et stort fald i antallet af potteplanteproducenter. Plantebeskyttelse Plantebeskyttelsesmidler anvendes i landbruget til at beskytte afgrøder og bekæmpe skadevoldere. De fleste plantebeskyttelsesmidler er organiske forbindelser, hvis virkning er knyttet til deres kemiske struktur. Plante beskyttelses midlerne, som er godkendt i Danmark, har været underkastet en meget kritisk vurde ring, således at de ved brug ikke vil have uønskede negative konsekvenser for dyr, planter og mennesker. Danmarks dyrkede areal, pct. Dyrket areal 60,8% Korn i alt ha. Bælgsæd til modenhed ha. Rodfrugter ha. Gartneriprodukter ha. Øvrige formål 39,2% Det dyrkede areals benyttelse, pct. Industrifrø ha. Frø til udsæd ha. Græs og grøntfoder ha. Andet ha. Proteinindholdet i korn skal optimalt set ligge på 10,5-11,5 pct., men i Danmark er proteinindholdet nede på ca. 8,5 pct. afhængig af sort. Tabel 2.8 Det dyrkede areals benyttelse, ha. Tabel 2.9 Høstudbytte i Danmark, ton. Figur 2.4 Udviklingen i råproteinkoncentrationen, pct. Tabel 2.10 Antal virksomheder med væksthusproduktion. SIDE 32 SIDE 33
6 I 2012 blev der produceret 172 PJ bioenergi. Det er næsten en tredobling siden /3 af den samlede gulerodsproduktion i Danmark er økologisk. Størstedelen af bioenergien kommer fra brænde, træpiller og biobrændsler, mens en mindre del kommer fra halm, biogas og bionedbrydeligt affald. Figur 2.5 Udvikling i pesticidbelastningsindikatoren, PBI. Tabel 2.11 Engrossalg af bekæmpelsesmidler, ton aktivstof. Figur 2.6 Pesticidfund i dansk og udenlandsk frugt, pct. Figur 2.7 Pesticidfund i danske og udenlandske grøntsager, pct. Tabel 2.12 Udvundet bioenergi fordelt på biomasse, PJ. Som indikator for belastningen anvendes Pesticidbelastningsindikatoren (PBI), som tager højde for plantebeskyttelsesmidlernes mulige sundheds- og miljømæssige belastning. Pesticidbelastningsindikatoren er på baggrund af opdaterede oplysninger om arealanvendelsen, aktivstoffernes og midlernes egenskaber samt salgsdata for plantebeskyttelsesmidler i 2011 beregnet til 3,02 og i 2012 til 5,00. Det er en stigning på 66 pct. Det er i høj grad et resultat af, hvilke midler det bedst har kunnet betale sig at købe til lager, inden en ny pesticidafgift trådte i kraft 1. juli. I 2011 og 2012 er der således indkøbt ekstra plantebeskyttelsesmidler, svarende til 60 pct. af det gennemsnitlige årlige salg i (Miljøministeriet, ). Dansk frugt og grønt indeholder færrest spor af plantebeskyttelsesmidler Sammenlignet med andre lande indeholder dansk frugt og grøntsager meget få spor af plantebeskyttelsesmidler. Der er således væsentlig højere risiko for spor af plantebeskyttelsesmidler i udenlandsk frugt og grønt. I danske grøntsager blev der fundet spor af plantebeskyttelsesmidler i 13 pct. af de prøver, der blevet taget i 2012, mens det tilsvarende tal for udenlandsk producerede grøntsager var 50 pct. I dansk frugt blev der fundet spor af plantebeskyttelsesmidler i 58 pct. af prøverne, mens der i udenlandsk frugt blev fundet spor i 69 pct. Generelt findes der flere forskellige typer spor fra plantebeskyttelsesmidler i udenlandsk frugt og grønt. I udenlandsk frugt og grønt genfindes i flere tilfælde spor fra plantebeskyttelsesmidler, som ikke er godkendt i Danmark. Danske producenter er meget fokuserede på at sprøjte så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Bioenergi Foruden at skabe basis for den animalske produktion er dansk planteproduktion en vigtig medspiller i den grønne energiomstilling. Landbruget spiller en afgørende rolle for udvikling og optimering af værdi- og logistikkæder i både bioenergi og biomasseproduktion. Det er den løbende teknologiske og produktive udvikling i landbruget, som har frigjort og udviklet biomasse til brug for andre formål end foder og gødning dvs. bioenergi. Det sker f.eks. gennem afbrænding af halm og udnyttelse af planterester i biogasanlæg. I 2012 blev der produceret 172 PJ bioenergi. Det er næsten en tredobling siden Størstedelen kommer fra brænde, træpiller og biobrændsler, mens en mindre del kommer fra halm, biogas og bionedbrydeligt affald. Økologi Danmark er et af de førende lande inden for produktion af animalske økologiske fødevarer. Den økologiske produktion er i vækst og det økologisk dyrkede areal er vokset de seneste 8 år. I udgjorde det samlede økologiske areal ca ha. Antallet af økologiske bedrifter ligger på stk. Set over de seneste 8 år er det økologiske areal vokset, mens antallet af økologiske bedrifter er stagneret. Af de ca ha. som i blev dyrket efter den økologiske driftsform var ha. færdigomlagt til økologi. Omkring ha. blev anvendt til græs- og grøntfoder, mens der blev dyrket korn på ha. Til produktion af frugt og grøntsager var der i alt omlagt ha., svarende til omkring 20 pct. af al jord til gartneriproduktion. Økologiske spisekartofler med ha. og gulerødder med 682 ha. var arealmæssigt de to største afgrøder. En tredjedel af den samlede gulerodsproduktion var samtidig økologisk. Den almindelige strukturudvikling i landbruget påvirker også antallet af økologiske bedrifter. I kraft af det næsten uændrede antal økologiske bedrifter, har andelen af økologiske bedrifter i forhold til det samlede antal bedrifter konstant ligget på mellem 6 og 7 pct. De økologiske bedrifter adskiller sig især fra landsgennemsnittet ved en langt højere andel af bedrifter under 5 ha., ligesom der er en gennemgående lavere andel af mellemstore bedrifter. Årsagen skal findes i, at mange økologiske bedrifter producerer nicheprodukter, hvor afsætningsmulighederne er begrænsede set i forhold til konventionelt landbrug. Den gennemsnitlige økologiske bedrift er på 71,7 ha. hvilket er større end den gennemsnitlige konventionelle bedrift. Det skyldes, at der er en relativt stor andel af bedrifter med mælkeproduktion, der kræver store jordarealer. Danmark er et af de førende lande inden for produktion af animalske økologiske fødevarer, især mælk og svinekød. I indvejede de danske mejerier 482 mio. kg. økomælk, svarende til knap 10 pct. af mejeriernes samlede indvejning. Det er den hidtil største økologiske mælkeindvejning. I EU er det kun Tyskland og Frankrig, som har større økologisk mælkeproduktion, men i begge lande udgør andelen kun omkring 2 pct. af den samlede mælkeproduktion. På området for svinekød blev der i slagtet i alt økologiske svin, hvilket er en stigning på omkring slagtesvin i forhold til året før. Langt hovedparten af alle økologiske svin slagtes af Friland. Produktionen af økologiske æg har udviklet sig meget positivt i de seneste 5 år, hvor indvejningen på ægpakkerierne er steget fra 7,7 mio. kg. i 2009 til 10,9 mio. kg. økoæg i. Denne produktionsudvikling er sket i takt med, at efterspørgslen fra de danske forbrugere er steget markant i samme periode. Der er ikke sket samme markante udvikling indenfor økologiske slagtekyllinger, men til trods for dette blev der ifølge NaturErhvervstyrelsen slagtet i det seneste år. Økologisk produktion som andel af den samlede produktion, Mælkeproduktion 10% Ægproduktion 18% Svineproduktion 0,5% Kyllingeproduktion 0,5% Grønsagsproduktion (baseret på areal) 20% Figur 2.8 Økologisk produktion i andel af den samlede produktion,. Figur 2.9 Udviklingen i antal økologiske bedrifter og det økologiske areal. SIDE 34 SIDE 35
7 ØKONOMI OG INDTJENING FAKTA OM ERHVERVET 2014 LANDBRUG & FØDEVARER
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.
Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215
Læs mereBilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter
Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget
Læs mere2. Råvare- grundlaget
2. Råvaregrundlaget RÅVAREGRUNDLAGET LANDBRUG & FØDEVARER Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er vokset med 48 pct. de seneste 15 år og er i dag på 71,9 ha. I 2015 var det blot 2,3 pct. af de danske bedrifter,
Læs mereDRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG
Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereSlagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.
Læs mereÅbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion
Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion
Læs mereDYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011
VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereLandbrugsgazellerne 2004
Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.
Læs mereFAKTA OM ERHVERVET 2014. Fremtidens fødevareklynge er dansk
FAKTA OM ERHVERVET 2014 Fremtidens fødevareklynge er dansk INDLEDNING Det er et yndigt land på 4,3 mio. hektar. Det er ikke meget, men nok til at rumme lidt flere af de store spørgsmål. Citat fra Landbrug
Læs mereGældende pr. 1. august 2013
Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereDanske Mejeriers Mælkeudvalg
Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danish Milk Board Beretning for kvoteåret 2007-08 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Strukturudvikling i Danmark... 4 Regional strukturudvikling... 7 Bedriftsstruktur...
Læs mereGældende pr. 1. august 2012
Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof
Læs mereTabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so
Læs mereTABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI.
TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI. 2007 2008 2009 2010 2011 2012* Indvejet på pakkerierne, mio. kg 50,7 52,1 53,2 55,1 58,1 57,8 - heraf ikke-buræg, mio. kg 21,2 21,1 21,2 21,1 23,0 22,9
Læs mere9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug
9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1 Antal Fjerkræbesætninger, 2006-2012 *) 2006 2008 2011 2012 Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 0 Burhøns, velfærdsberigede bure 7 15 36
Læs mere- og kan rådgivningssystemet levere
Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger
Læs mereFødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720
Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien Årtier præget af mængdemæssig vækst i svineproduktionen
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereØkonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:
Økonomisk analyse 25. juli 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sektoropgørelse - vegetabilier Highlights: Den samlede vegetabilske produktion
Læs mereVæsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken
Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit
Læs mereDanmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark
Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereDokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg
1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereVækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013
Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel
Læs mereKontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007
Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereBornholm øen med et stort landbrugspotentiale.
Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. april 2012 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Indledning: For alle landsdele af Danmark er der i disse år stort fokus på jobskabelse. I mange landsdele
Læs merePÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes
Læs mereØkonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Læs merePlantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk
Læs mere31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Læs mereOpfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.
- 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at
Læs mereIntroopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
Læs mereRapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereLars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE
VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereOm svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Læs mereGrundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:
Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereDansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.
Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet
Læs mere*2011
Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03
Læs mereHvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?
status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereBelgien og Luxembourg
Den kgl. Danske ambassade Bruxelles Maj 2003 1 ØKOLOGIDEPECHE Belgien og Luxembourg Rapport 2002 Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Oversigt 2 Økologi både som fødevarer, andre produkter og som diskussionsemne
Læs mereKVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs
KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har
Læs mereFremgang i væksthus tilbagegang på friland
Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne
Læs mereINVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013
INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af
Læs mereSTATUSOPLYSNINGER pr. 31 / 12-2015
Kundenr.: Navn: STATUSOPLYSNINGER pr. 31 / 12-2015 MARK Afgrøde Areal. Årets høst Beholdninger af årets høst 31. december 2015 Til salg Til opfodring Byg hkg hkg hkg Havre hkg hkg hkg Hvede hkg hkg hkg
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereMidtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering
Fødevareøkonomisk Institut Afdelingen for jordbrugspolitik Jens Hansen 10.06.03 Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering (baseret på Kommissionens forslag af 22. januar 2003)
Læs mereBusiness Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
Læs mereVurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017
Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Kontakt: Fuldmægtig Sisse V. Schlægelberger sis@dst.dk, Tlf: 39173324 www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2018/SIS Vurderingspriser og opgørelsesmetoder
Læs mereFremtidens Avl. DanBred
Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning
Læs mereRapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3
Læs mereDokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereDRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien
I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit
Læs mereSEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1
Notat SEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1 Oprydning/forenkling af tabeller i FTO Optimering af FarmtalOnlines
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereBekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger
BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder
Læs mereFlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013
FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs meretil 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN
FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden
Læs mereUdvikling i landbrugets produktion og struktur
Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*
Læs mereFjerkræsfgiftsfonden - Ændringsbudget 2005
Fjerkræsfgiftsfonden - Ændringsbudget 2005 Note BO* 11.000*. S T? 9 * e budget 2005 A æ " M.,. Relati Ændring ***"*«foring A =>! afbi% 10Q*(B-A)/A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 524 1 Produktionsafgifter
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mere8. Nøgletal for produktionsplanlægning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereProgram. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning
Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereØkonomisk analyse. Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen. 1. oktober 2013
Økonomisk analyse 1. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen En ny måling blandt Landbrug
Læs mere