Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen

Transkript

1 Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset 2000 Frederiksberg København d.21. februar 2011 Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen Statistik, geometri og anatomisk tegning er nogle af de undervisningsforløb, projektet Visuel NAT/TEK/MAT i skoleåret 2010/2011 inddrager i undervisningen på Søndermarkskolen. Projektet Visuel NAT/TEK/MAT vil indeholde de faglig kerneområder inden for fagene matematik og natur/teknik. Projektet vil tage sit udgangspunkt i en aktiverende undervisning, hvor eleverne kommer til at arbejde med at udtænke og omforme matematik og natur/teknik opgaver og relatere dem til visuelle præsentationer. De visuelle præsentationer vil være produkter, der udstilles på skolen eller i lokalmiljøet. Projektet nytænker derfor matematik og natur/teknik fagenes indhold og fagområde. Vores første forløb Kuk, kuk nogen hjemme? (bilag 1) Arbejder med visualisering af ideer herunder statistik. Her skal eleverne arbejde med begrebet 1

2 dataindsamling på et konkret niveau og derfra føres eleverne til en forståelse af diagrammer og kortoversigter en viden som ikke ligger indenfor deres hverdagsliv, men som gennem små doseringer lader dem stifte bekendtskab med naturvidenskabelige begreber og arbejdsmetoder. Målet for projekterne er at styrke elevernes kreative og innovative kompetence. Ved at arbejde med fx statistik opnår eleverne en indsigt i, hvordan viden er blevet til. De kommer til at arbejde med at udtænke og omforme tekst til symboler og relatere det til visuelle præsentationer. Ved at præsentere eleverne for statistisk tankegang kan de opøve deres evne til at sætte tingene i perspektiv eller i relation til noget andet. Statistik for og om børn er interessant at inddrage, da det giver mulighed for at belyse børns forhold og levevilkår. Den beskriver børnenes forhold ud fra deres eget perspektiv. Statistik sætter børn i centrum, og gør dem mere synlige. Visuelle præsentationer Hvert matematik og natur/teknik forløb vil udmunde i en visuel præsentation/produkt. Disse produkter vil blive udstillet på skolen eller i nærmiljøet. Målet med udstillingerne er; at udstillingen synliggør og er med til at udvikle elevernes æstetiske kompetencer, at udstillingen bliver et forum for meningsudvekslinger, at eleverne oplever glæde og stolthed ved at udstille deres egne og andres værker i en fælles udveksling af idéer, at udstillingen formidler faglig inspiration til skolens lærere og andre interesserede, at Søndermarkskolen fremstår som progressiv og nytænkende indenfor det æstetiske fagområde. Videndeling Eleverne får mulighed for at dele viden og erfaringer fra projektet gennem udstillingen af deres visuelle præsentation/produkt. 2

3 Derudover vil jeg viderebringe mine erfaringer til mine kolleger og andre lærere på Frederiksberg. Jeg vil ligeledes invitere interesserede lærere og elever fra andre skoler til vores udstillinger af vores visuelle præsentationer. Jeg vil samtidig skabe kontakt med diverse medier, herunder Frederiksberg Bladet og tidsskrift for således at synliggøre projektet Visuel NAT/TEK/MAT via vores udstillinger og vores erfaringer med vores projekter, via skrift og via billeder. Evaluering Jeg evaluerer elevens udbytte i forhold til Fællesmål 2009 for faget matematik og natur/teknik. Evalueringen handler derfor kort sagt om en evaluering af elevernes viden om kerneområderne i fagene matematik og natur/teknik samt de visuelle præsentationer/produkter, der skabes i forbindelse med forløbene og deres evne til at reflektere over denne praksis. Hvert undervisningsforløb indledes med opstillede mål for evalueringen, og disse sættes i forhold til trinmål og slutmål for fagene matematik og natur/teknik. Evalueringen bruges som redskab til at vise, hvordan eleven udvikler sig i forhold til målene, og samtidig bruges den til at udvikle undervisningen, så den fremmer elevernes læring. I hvert undervisningsforløb arbejdes der eksperimenterende og med opsamlende evalueringer. Forløbene opfylder formålsparagrafferne for faget og medvirker derfor til elevernes alsidige og personlige udvikling. En udvikling, der også vil medvirke til at gøre eleverne til kompetente navigatører i en kompleks verden. Forløbene i projektet bidrager til at udvikle kompetencer hos eleverne, som gør dem til aktive deltagere i den visuelle kultur. Forslag til etablering af projektet Hvem kan tilmelde sig Projektet Visuel NAT/TEK/MAT? Projektet er for elever på mellemtrinnet. Undervisningen foregår en dag om ugen fra kl til kl Eleverne vil få mulighed for at fordybe sig i forskellige matematik og natur/teknik forløb og udmønte dem i visuelle præsentationer/produkter, der har et omfang, som 3

4 kan være svært at nå inden for den normale matematik og natur/teknik undervisning i folkeskolen. De visuelle præsentationer/produkter kan være individuelle eller i grupper afhængig af elevernes ønsker og forløbenes karakter. Projektets økonomiske rammer Jeg foreslår, at projektet Visuel NAT/TEK/MAT dækkes af en lærer undertegnede som vil varetage undervisningen af max. 16 elever pr undervisningsgang. Jeg anslår, at jeg skal bruge 5 timer til afvikling af: Layout, invitationer, plakat, trykning, kopiering, uddeling PR herunder lokalaviser og formidlere Information til lærere på andre skoler Opsætning og nedtagelse af elevudstillingerne Indkøb af div. ting til undervisning og udstillinger Derudover bør der afsættes 5 timer pr. til evalueringsdelen. Til sidst foreslår jeg et grundbeløb på kr til indkøb af materialer i forbindelse med selve undervisningen. Jeg håber, at forslaget vækker interesse. Jeg håber på et positivt svar for at realisere et år med projektet Visuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen i skoleåret 2011/2012. Med venlig hilsen Billedkunstlærer cand.pæd Marlene Muhlig Søndermarkskolen Hoffmeyersvej Frederiksberg 4

5 Kuk, kuk - nogen hjemme? Om statistik og identitet I dette forløb vil eleverne arbejde med statistisk. De skal arbejde med statistisk tankegang, hvor de må tænke bagom et problem og sætte tingene i perspektiv samt se enkeltdele som dele af en større helhed. Mål for evalueringen Indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer Gennemføre enkle statistiske undersøgelser Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer (Trinmål for faget matematik efter 6. Klassetrin) Oplæg til eksperiment Statistik er en videnskab. Den handler om at indsamle data omkring en gruppe af mennesker eller objekter, og derefter sammenfatte informationen i få præcise figurer eller tabeller. Metoden i statistik består af spørgsmål, data og statistisk analyse. Der formuleres først et spørgsmål, som man synes, det kunne være interessant at få svar på. Herefter indsamles data og til sidst udarbejdes en statistiskanalyse, der gerne skulle kunne give svar på det spørgsmål, man stillede. Statistik afbildes oftest ved hjælp af tabeller, kurver, grafer og cirkeldiagrammer. Statistik kan bruges i billedkunstundervisningen. I dette undervisningsforløb skal klassen arbejde med statistik som et fortællende billedforløb. Eleverne skal udtrykke deres resultater af den statistiske analyse i en 5

6 visuel præsentation/produkt. Der indledes med nogle små øvelser for, at eleverne kan stifte bekendtskab med denne måde at registrere og arbejde på. Dernæst kommer selve eksperimentet. Forstillende grafer Uvenner: Læreren lægger tre stykker papir på gulvet. På det ene papir er skrevet 1. På det andet 2 og på det tredje 3 eller mere. Læreren spørger nu; Hvor mange der har været uvener en gang i ugens løb? De stiller sig hen ved papiret med tallet 1 på. Hvor mange har været uvenner to gange i denne uge? De stiller sig hen ved papiret med tallet 2 på Hvor mange har været uvenner 3 eller flere gange i denne uge? De stiller sig hen ved papiret med tallet 3 eller mere Ved kategoriseringen af uvenner, menes der ikke kun indenfor klassen, men også med forældre, søskende eller andre venner. Herefter snakkes om inddeling efter kategorisering. Man har en gruppe og pludselig kan man læse nogle ting om denne gruppe ud fra en kategorisering. Læreren kan vise på tavlen, hvordan man ville vise dette i et søjlediagram, så eleverne får en fornemmelse af en matematisk måde at afbillede resultater. Statistik med æbler Æbler: Det samme kan man gøre med æbler. Læreren kan lave tre grupper. Læreren spørger til, hvor mange der har spist 3 æbler i løbet af ugen? Hvor mange der har spist 4 æbler i løbet af ugen? Og hvor mange der har spist 10 eller derover? Læreren kan lægge rigtige æbler på tre borde. Kategoriseringen kan finde sted og eleverne kan spise æblerne bagefter. 6

7 Eleverne skal nu ud på egen hånd og indsamle data fra skolens øvrige elever. Undersøgelsen er meget enkel og går på; hvem bor i hus og hvem bor i lejlighed? Eksperiment Et A4 papir udleveres. Eleverne skal folde det på den lange led og tegne et hus øverst oppe på den ene side. En lejlighed tegnes på den modsatte side. Dette er deres dataindsamlingsark Eleverne skal indsamle data og går derfor gruppevis ud i de andre klasser. Her undersøger de, hvor mange der bor i lejlighed og hvor mange der bor i hus. Eleverne kan sætte krydser eller skrive tallet på deres dataindsamlingsark. I klassen sammenlignes de indsamlede data. Læreren skriver tallene op tavlen for elever, der bor i lejlighed samt tallene for elever, der bor i hus. Der snakkes i klassen om, hvordan man kan vise det ved hjælp af et søjlediagram eller en anden metode. Samtidig snakkes der om, hvordan man kan vise det vha. en tegning? Der kan evt. tegnes et diagram, der illustrerer forskellen. Læreren har lavet et (stort) kort over lokalområdet. Man kan fx forstørre og kopiere det ud på A3, der så klistres sammen. Man kan også downloade et kort fra lokalområdet på Internettet og printe dele ud, som så sættes sammen til et stort kort. Ofte findes kort over området i lokaltelefonbøgerne. Eleverne skal nu synliggøre forskellen på, hvor mange der bor i lejlighed og hvor mange der bor i hus. Man kan arbejde geometrisk og klippe rektangulære stykker ud i farvet karton svarende til lejligheder og kvadrater med trekanter ovenpå svarende til huse. Der skal klippes ligeså mange lejligheder og huse ud, som der er adspurgte elever. Man kan også vælge at tegne alle husene og lejlighederne. Man kan også vælge at lave lidt større huse, hvor et hus svarer til fx ti huse. Huse og højhuse limes på det store kort af lokalområdet. Eleverne skal herefter lave en billedserie på tre billeder. Papiret skal være ca. 15 x 15 cm. Billederne skal vise en historie fra deres liv i lejlighed eller i hus. 7

8 Det kan fx være billede 1: Eleven kommer hjem fra skole. Billede 2: Eleven laver lektier. Billede 3: Eleven går ud af døren med en hund i snor. Billederne kan tegnes med tusch. Eleverne skal nu vælge et centralt punkt på deres tegning. Der skal klippes en cirkel med en diameter på 9 cm ud af tegningerne. Billedfortællingerne med cirklerne limes i rækkefølge på kortet så tæt på elevens bopæl som muligt. Forsøg så vidt muligt at integrere billedfortællingerne i hinanden. Kan nogle fortællinger overlappe/supplere hinanden? Forsøg da at sætte dem sammen og lad på den måde eleverne blande sig i hinandens liv. Hvis f.eks. eleven der går ud af døren med en hund, møder en klassekammerat, kan man måske se de to elever på en legeplads på en anden elevs tegninger. Visuel kommunikation Undersøgelserne og kortet hænges op til skue for alle elever på skolen, så de kan blive inddraget i resultatet af den datasamling, de selv var en del af. Hvis det kan lade sig gøre, kan læreren, som afslutning på forløbet, nedkopiere kortet. Kortet kan bruges som orienteringskort, fx til idræt eller til gåture for andre klasser Evaluering af eksperiment Evaluering af eksperimentet kan foregå ved at give eleverne en opgave for hjemme. Eleverne skal indsamle data om, hvor meget fjernsyn de ser i løbet af en uge. Klassen laver i fællesskab et ugeskema, hvor timeantallet af fjernsynskiggeri pr. dag nedskrives. Den efterfølgende undervisningstime skal eleverne medbringe deres skemaer. På baggrund af skemaerne skal klassen og læreren forsøge at kategorisere elevernes fjernsynsvaner. Kategorierne kan være: 1-4 timer om ugen timer om ugen. Mere end 10 timer om ugen. Eleverne skal herefter tegne et fjernsyn og skrive deres kategori ind på fjernsynsskærmene. Fx 5-10 timer om ugen. Dernæst skal eleverne stille sig op som på et klassefoto. Denne gang skal de dog ikke stå efter højde, men efter kategori. 1-4 timer om ugen skal stå på de forreste rækker timer om ugen på de mellemste rækker og mere end 10 timer om ugen på de bagerste. 8

9 Eleverne holder fjernsynsskærmene op for ansigtet og læreren tager et foto, der evt. kan uddeles til forældrene fulgt af en forklaring om, hvad der arbejdes med i projektet for tiden. Vil man gøre mere lidt ekstra ud af den visuelle præsentation/produkt, når eleverne skal lave fjernsyn, kan man i forvejen have indsamlet papkasser, som males og skrives på. Eller man kan klippe fjernsynsskærme ud i gråt pap og klistre på fx sorte fjernsyn, så man får et mere ensartet udtryk. Kompetence Dette forløb styrker elevernes kreative og innovative kompetence. Ved at arbejde med statistik opnår eleverne en indsigt i, hvordan viden er blevet til. De kommer til at arbejde med at udtænke og omforme tekst til symboler og relatere det til visuelle præsentationer. I arbejdet med kunst og statistik får eleverne indsigt i, at man kan bryde faggrænser og at faget rummer mange facetter. Ved at præsentere eleverne for statistisk tankegang kan de opøve deres evne til at sætte tingene i perspektiv eller i relation til noget andet. Statistik for og om børn kan være interessant at inddrage, da det giver mulighed for at belyse børns forhold og levevilkår. Den beskriver børnenes forhold ud fra deres eget perspektiv. Statistik sætter børn i centrum, og gør dem mere synlige. 9