Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Transkript

1 Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning

2 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler 4. Arbejde med planer for madkundskabsundervisning 5. Kaffe og kage Program for den 17. november 2015

3 Formål synoptisk_komparativt.docx Hjem og husholdning er ude Viden! Lyst, glæde og eksperimenter er inde Naturvidenskab træder tydeligere frem Bæredygtighed er tydeligere Fødevarebevidsthed og madlavning er fremtrædende elementer i undervisningen Særligt opmærksomhed på: Sproglig udvikling It og medier Innovation og entreprenørskab Formål 2009 og 2014

4 Som underviser skal man omstille sin undervisning fra hvilke aktiviteter man vil igangsætte til hvilke mål eleverne skal arbejde frem mod Læringsmålstyret undervisning

5 Læreren omsætter færdigheds- og vidensmål til læringsmål: Læringsmål skal være tydelige for eleverne Undervisningen understøtter læringsmålene Kriterierne for tegn på læring skal formuleres tydeligt Læringsudbyttet af undervisningen evalueres Læringsmålstyret undervisning

6 4 kompetenceområder med tilhørende 4 kompetencemål 14 overskrifter med tilhørende 28 målpar i 2 faser Målene læses i par Færdighed og viden ses således altid i sammenhæng Hvordan læses de nye mål?

7 %E2%80%93-hvordan-gemmer-vi-s%C3%A6sonens-frugt Kompetenceområdet Mad og sundhed Fødevarebevidsthed Madlavning Kompetencemålet Eleven kan træffe begrundet madvalg i forhold til sundhed Eleven kan træffe begrundede valg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte ideer i madlavningen

8 Kompetenceområde Færdighedsmål Vidensmål Mad og Sundhed Eleven kan vurdere mads holdbarhed Fødevarebevidsthed Eleven kan redegøre for almindelige råvares smag og anvendelse Eleven har viden om mikroorganismer Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Madlavning Madlavning Madlavning Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker Eleven kan lave mad under hensyntagen til fysisk-kemiske processer Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning Eleven har viden om madlavningens grundlæggende fysik og kemi Eleven har viden om grundsmag, konsistens og aroma

9 Herfra er det læreren, der omsætter de valgte mål til læringsmål, der passer til indholdet i undervisningen Fra UVM til lærerens skrivebord

10 Kompetenceområde og fase: Fødevarebevidsthed, fase 1 Færdighedsområde: Eleven kan redegøre for almindelige råvares smag og anvendelse Vidensområde : Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Læringsmål Udfordringsopgave Tegn på læring Eleven kan give eksempler på, at naturen kan bruges som spisekammer Lav en liste med råvarer fra naturen som kan hentes ind i madlavningen Niveau 1 Eleven er i stand til at finde og medbringer æbler fra det nære område Niveau 2 Eleven er fortrolig med, at der er mange forskellige råvarer i naturen, som kan anvendes i madlavningen Niveau 3 Eleven kan argumentere for betydningen af at udnytte maden i de nære områder i vores madlavning

11 Læringsmål Undervisningens indhold Eleven ved hvordan man får frugten til at holde længere Eleven kan bruge komfuret og ved når noget koger Eleven ved, at der er noget der hedder danske æbler i sæson Hvad gør læreren? Underviser i vandaktivitet Underviser i kogning af frugtgrød Medbringer smageskema med de 5 grundsmage (taget fra smagens dag materiale) Organiserer smagning af de 4 slags grød Samler de 4 slags æblegrød til en samlet grød og fryser den ned til næste undervisningsgang Hvad gør eleverne? Skærer æbler tyndt og lægger dem til tørring i ovn på viskestykke ved 125 grader, varmluft Hver gruppe koger æblegrød med hver sin æblesort og sætter grøden klar til smageforsøg for alle elever Husk at gemme et bevisæble så alle kan se hvilket æble grøden er lavet af. Eleverne udfylder først et smageskema på egen æblegrød. Dernæst smages og udfyldes skema på de øvrige. Eleverne går rundt til hinandens æblegrødsstationer

12 Frokost Udfordringsopgaver Røre mayonnaise Samle remoulade Samle karrysalat Samle italiensk salat Koge æg Pille løg Snitte grønsager - Coleslaw Panere og stege fiskefilet Til kaffen: 3 æblekager - 1 kogt, 1 bagt og 1 rå Piske fløde Forberede frokost med indlagte undervisningsforløb Lav en opskrift til at koge et hårdkogt æg Lav en: Gæt en varedeklaration Lav en liste med over- og underbegreber - både råvarer og metoder

13 Opgave 1: Pisk en æggehvide og forklar hvad der sker Opgave 2: Pisk en æggehvide for meget og forklar hvad der sker Opgave 3: Pisk en æggehvide med sukker og forklar hvad der sker Opgave 4: Pisk en æggeblomme med sukker og forklar hvad der sker Opgave 5: Pisk en æggeblomme, tilsæt olie og forklar hvad der sker Færdigheds- og vidensmål med æg Madlavning Madlavningens fysisk og kemi + bæredygtighed/råvarekendskab/sundhedsbevidsthed

14 Sæt forslag til målpar på de 5 opgaver gerne flere forskellige perspektiver idekatalog_kursus_november_2015_original.docx skema til undervisningsplanlægning_original.docx Kaffe, uv-forløb + opsamling på dagen

15 Langtidsstegt tyksteg?? Til kaffen? Hvad skal vi spise i morgen?

16 Særlige fokusområder program for den 18. november 2015 Sproglig udvikling It og medier Innovation og entreprenørskab samt Ideudveksling om understøttende undervisning og tværfaglige forløb

17 1. Kaffe og brød 2. Særlige fokusområder med særlig vægt på faglig læsning 3. Vi laver vores egen frokost incl. at udvikle undervisningseksempler 4. Arbejde med planer for madkundskabsundervisning 5. Kaffe og kage Program for den 18. november 2015

18

19 Eleverne kan læse men ikke udføre en opskrift hvorfor det? Hvad betyder 1 spk eller 1 knsp eller, hvordan får vi alle retter i et måltid færdige på samme tid, eller..? Førfaglige udtryk fx at pille Mange forskellige genrer i faget Faget henter viden fra flere videnskaber Ex på aktiviteter: Sætte ord på grundsmagene Lave ordbank Samtale om maden og måltidet - - Sproglig udvikling i madkundskab

20 Eleverne skal lære at forholde sig kritisk til medier i bred forstand Eleverne skal lære at bruge digitale medier - fx til at henvende sig til bestemte grupper Eleverne søger relevant information på digitale medier It og medier

21 DE OFFICIELLE KOSTRÅD 0.1 1

22 Handling Kreativitet Omverdenforståelse Personlig indstilling Eleverne skal fx arbejde med kendte opskrifter men også selv udvikle egne opskrifter Konkret eksempel: Madkamp Innovation og entreprenørskab

23 Frokost Langstidsstegt tyksteg - - Ordne grønsager Til kaffen:???????? Udfordringsopgaver Lav en opskrift til. Lav en: Gæt en varedeklaration Lav en liste med over- og underbegreber - både råvarer og metoder Forberede frokost med indlagte undervisningsforløb

24 Understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter m.v., der har enten direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter bredere på at styrke: o elevernes læringsparathed, o sociale kompetencer, o alsidige udvikling, o motivation o trivsel Understøttende undervisning hvad siger loven, 16

25 Understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter m.v., der har enten direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter bredere på at styrke: o elevernes læringsparathed, o sociale kompetencer, o alsidige udvikling, o motivation o trivsel Hvad siger loven? 16

26 Supplerer og understøtter undervisningen i fagene Lægges uden for den fagdelte undervisning Kan varetages af flere faggrupper Mulighed for holddannelser på tværs af årgange Eleverne møder flere forskellige måder at lære på Giver tid til faglig fordybelse Giver mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af elevens evner og interesser Bidrager til at hæve det faglige niveau hos eleverne Understøttende undervisning?

27 Kogekursus Mad på åbent ildsted Kursus i redskabsanvendelse Skolehaver Eksperimentarium med fødevarer En slagter viser udskæring af et 4-benet dyr Besøg hos/af fødevareproducenter - - Understøttende undervisning

28 Madkundskab/religion Madkultur Madtraditioner Måltidet fx nadveren Maden i religionen Mad og etik (økologi) Mad og æstetik Tak for mad Madkundskab/naturfag Hvad indeholder maden? Rigtig mad, fx de 10 kostråd Næringsindhold Økologi (etik) Tak for ernæring Understøttende undervisning med tværfaglighed

29