Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Transkript

1 13903 Kontur 2009.indb 1 KOMMUNE Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark :37:57

2 INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Og tallene skal bruges. Kontur følger op på Regional UdviklingsPlan. Region Syddanmark samler oplysninger om regionen på stort set alle ledder og kanter - og deler gerne ud af den indhentede viden. Den udgør nemlig fakta, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen Regional Udvikling / Strategi & analyse Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Indkomst Pendling Huspriser Livsstilsgrupper Turisme / side 15 Overnatninger Nationalitet Forbrug Sommerhus antal og priser Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Eksport Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Kontur 2009 for kommune er udgivet af Region Syddanmark september 2009 Oplag: 500 stk. Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Design: Mediegruppen Reklamebureau Side 2 KONTUR 2009

3 BOSÆTNING Der bor mennesker i Kommune, og det er lidt flere end de foregående år. Også på længere sigt forventes en beskeden befolkningstilvækst. Som i resten af landet dækker det over en vækst i den ældre del af befolkningen. I er der dog udsigt til, at antallet af ældre stiger mere end på landsplan, mens antallet af børn- og unge samt antallet af folk i den erhvervsaktive alder falder mere i Kommune end på landsplan. Befolkningstilvækdsten har også sammenhæng med flyttemønstre. I 2008 var der knap 400 flere indvandrere fra udlandet end udvandrende aabenraaere. Klart den største gruppe af indvandrere er tyskere. En langt større gruppe af tyskere bor dog fortsat i Tyskland men arbejder i kommunen. De kan desværre ikke medtælles, når man ser på pendling, men fra kommunens side er oplyst, at der pr. oktober 2009 var tyske grænsependlere til Kommune. Medtælles disse, så har godt flere arbejdspladser, end der er borgere i beskæftigelse. KONTUR 2009 Side 3

4 BOSÆTNING Sådan har befolkningen udviklet sig Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2004 til 2008 i kommunen fordelt på sogne. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -5 til -10 pct. Datakilde: CPR Sådan vil befolkningen udvikle sig aldersopdelt Region Syddanmark Hele landet 0-24 år år 65+ år -10% -13% 63% -4% -7% 59% -1% -5% 57% Befolkningsfremskrivning Indeks: 2009 = 100 Region Syddanmark Hele landet 2009 = Indeks 100 Januar 2009: indbyggere Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2009 til 2030 i antallet Åraf borgere i tre forskellige alderskategorier. Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2009 til 2030 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet. Region Syddanmark Hele landet Side 4 KONTUR 2009 B3_Befolkningsfremskrivning ,

5 BOSÆTNING FLYTTEMØNSTre 1998 og 2008 Samlet tilflytning - fra nabokommuner - indvandrere fra udlandet Samlet fraflytning - til nabokommuner - udvandrere til udlandet Nettotilflytning Flytninger internt i kommunen Udvikling (pct.) , , , , , , ,8 Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre (2008-tal) og et billede af udviklingen over tid (fra 1998 til 2008). Nettotilflytning defineres som tilflyttere minus fraflyttere. UDVIKLING I FLYTTEMØNSTRE Tilflytning Fraflytning Figuren giver et billede af udviklingen fra 2006 til År Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. Tilflytninger Fraflytninger KONTUR 2009 Side 5

6 BOSÆTNING Hvem flytter Til og fra kommunen? Antal flytninger Antal flytninger 0 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Alder Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt Til på alder. Samtidig Fra er nettotilflytningen Netto vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2007 og Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. B6_Til- og fraflyttere opdelt på alder NETTOTILFLYTNING 2008 Antal tilflyttere minus fraflyttere over til til 100 under 0 (nettofraflytning) Side 6 KONTUR 2009

7 BOSÆTNING FLYTNINGER TIL OG FRA Nettotilflytning over til til til til -50 under -50 top 10 over tilflytninger 2008 Fra Tilflyttere 2008 Andel af samtlige tilflyttere Sønderborg ,0% Tønder ,4% Haderslev ,7% Kolding 133 5,7% Århus 119 5,1% København 86 3,7% Odense 79 3,4% Esbjerg 61 2,6% Vejen 55 2,4% Aalborg 46 2,0% TOp 10 over fraflytninger 2008 Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning i perioden 2006 til Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i Til Fraflyttere 2008 Andel af samtlige fraflyttere Sønderborg ,3% Tønder ,1% Haderslev 220 9,0% Århus 219 8,9% Kolding 178 7,3% København 109 4,5% Esbjerg 93 3,8% Odense 81 3,3% Vejle 63 2,6% Vejen 59 2,4% Hvordan påvirker flytninger skattegrundlaget? kr kr kr kr kr Figuren viser nettotilflytninger 2008 fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år.. KONTUR 2009 Side 7

8 BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2007 Område Indkomst pr. indb. (kr.) Fanø Vejle Kolding Middelfart Billund Fredericia Varde Kerteminde Esbjerg Haderslev Vejen Assens Svendborg Faaborg-Midtfyn Nyborg Tønder Nordfyns Sønderborg Odense Ærø Langeland Region Syddanmark Hele landet INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER til kr til kr. under kr. Både tabel og kort viser den samlede indkomst pr. indbygger. INDKOMSTFORDELING I kommunen kr kr. Region Syddanmark Hele landet kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen år i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet. Side 8 KONTUR 2009 Region Syddanmark Hele landet

9 BOSÆTNING pendlingsmønstre i Kommunen Udvikling Indpendling Udpendling Antal I procent af antal arbejdspladser Antal I procent af antal beskæftigede borgere ,2% 20,0% 24,9% 4,9 pct.point ,4% 17,7% 24,5% 6,7 pct.point Nettoindpendling Totalt antal Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, kan ikke medtælles. og CRT (SAM-K) Udvikling i pendling Antal pendlere Antal pendlere Indpendlere Udpendlere År Indpendlere Udpendlere B16_Udvikling i pendling KONTUR 2009 Side 9

10 BOSÆTNING Så langt kan man komme! Fra i bil på: 0-30 min min. Fra Rødekro i bil på: 0-30 min min. Fra Esbjerg med offentlig transport på: 0-30 min min. Fra med offentlig transport på: 0-30 min min. Fra Rødekro med offentlig transport på: 0-30 min min. Øverste kort viser, hvor langt man nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI Side 10 KONTUR 2009

11 BOSÆTNING Udpendling fra 1998 og Figuren viser udpendling i 1998 og i Søjlerne viser de kommuner, som flest pendler til Antal pendlere og CRT (SAM-K) Sønderborg Haderslev Tønder Kolding Esbjerg Indpendling til og 2008 B21_Udpendling 1998 og Figuren beskriver indpendling i 1998 og i Søjlerne viser de kommuner, hvor flest indpendlere bor og CRT (SAM-K) Antal pendlere Sønderborg Haderslev Tønder Kolding Esbjerg Arbejdspladser pr. 100 indbyggere B22_Indpendling 1998 og Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år 100 til til til 80 Kortet udtrykker om den enkelte kommune er et udpræget bosætningsområde eller en udpræget erhvervskommune. KONTUR 2009 Side 11

12 BOSÆTNING Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) Odense Odense Kolding Kolding Fredericia Fredericia Vejle Vejle Svendborg Svendborg Esbjerg Bramming Esbjerg Ribe Middelfart Middelfart Kerteminde Kerteminde - Munkebo - Fanø Nyborg Nyborg Sønderborg Nordborg - Sønderborg Assens Assens Faaborg-Midtfyn Faaborg Ringe Haderslev Haderslev Vojens Varde Varde Nordfyns Bogense - Otterup - Vejen Vejen Rødekro Billund Billund - Grindsted Ærø Marstal Ærøskøbing - Langeland Rudkøbing Tønder Tønder Region Syddanmark Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden fra 1. januar til 31. august I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS Side 12 KONTUR 2009

13 BOSÆTNING Huspriser i alle landets kommuner Relativt prisniveau i perioden 1. kvt kvt Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Region Syddanmark Under gennemsnittet i Region Syddanmark Kortet viser relativt niveau for kvadratmeterprisen på handlede parcel- og rækkehuse. Gennemsnitspris for perioden 1. kvt til og med 2. kvt Datakilde: Realkreditraadet Udvikling i huspriser Område Vækst 2007 (pct.) Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Kommune Region Syddanmark Hele landet Vækst 2008 (pct.) Tabellen viser udviklingen i husprisniveauet for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m 2 ). Vækst kvartal (pct.) 9,9 0,9-2,2 11,2 5,0-1,8 13,3 1,5-2,2 3,3-0,7-12,0 5,2-11,4 10,6 5,9-2,1 11,4 7,2-7,9 17,8-3,5 4,7 11,1 2,5-6,6 16,2 0,8 0,4 15,9 3,4-8,9 14,9 1,2-1,9 10,9 6,6-5,0 10,9-3,5-5,7 19,2 4,0-2,7 8,3 1,0 0,3 9,8 0,1 3,7 9,8 2,9 1,1 12,6 6,9 0,3 12,0 4,5-4,0 9,7 4,8-9,6 7,8 4,7 0,9 11,8 2,0-3,6 6,5-4,3-9,9 Datakilde: Realkreditraadet KONTUR 2009 Side 13

14 BOSÆTNING Figur Livsstilsgrupper befolkningsandel i procent Befolkningsandel i procent Boligejere med overskud Komfort og hygge Livet på gården Velhavere Fællesskab Storbyliv Seniorer Unge på vej Region Syddanmark Danmark Figuren viser andelen af befolkningen i kommunen inden for hver livsstilsgruppe sammenholdt med gennemsnittet for hhv. Region Syddanmark og hele Danmark. Datakilde: Geomatic a/s Region Syddanmark Danmark Livsstilsgrupper hvad er det? B27_Livstilsgrupper Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præferencer. De er selvfølgelig afhængige af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds. Geomatic a/s har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksempel en kommune og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning. Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer. I figuren er valgt at fokusere på grupperne. De er beskrevet nærmere i appendiks. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på livsstilstyper. På hjemmesiden kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper. Side 14 KONTUR 2009

15 TURISME TURISME Der er relativt mange turister i Kommune. Der er flere end på regionsplan og landsplan, når man sætter det i forhold til indbyggertallet. I Kommune er der mange af nogle bestemte turistgrupper og få af andre turistgrupper. Der er mange, der bor på campingplads og mange danske turister. Til gengæld er andelen af turisterne, som bor i sommerhus og andelen som er tyskere lavere end på regionsplan. Generelt bruger campingturister få penge pr. dag og danskere bruger også generelt færre penge pr. dag end de udenlandske turister. På den baggrund er det ikke overraskende, at døgnforbruget blandt turisterne i Kommune er blandt de laveste i regionen. KONTUR 2009 Side 15

16 TURISME Antal overnatninger 2006 Overnatninger og endagsturister i alt pr. 100 indbygger heraf overnatninger i feriehuse i alt pr. 100 indbygger heraf overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne i alt pr. 100 indbygger Region Syddanmark Hele landet I tabellen vises antal overnatninger og endagsturister i Det samlede overnatningstal og overnatninger i feriehuse er tal beregnet delvist på baggrund af stikprøveundersøgelser. Med denne lidt usikre opgørelse inkluderes overnatninger i lånt og eget feriehus i de samlede tal. Overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne er totaltællinger fra Danmarks Statistik., Visit Denmark og CRT (SAM-K) Hvor kommer Turisterne Fra? 13% Danmark Tyskland Norge og Sverige Øvrige lande 9% Beregnede tal for % Datakilde: CRT (SAM-K) 24% Danske Tyske Nordiske lande Øvrige lande Side 16 KONTUR 2009

17 TURISME Turisternes forbrug 2006 Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Kommune Region Syddanmark Hele landet Gennemsnitlig døgnforbrug (kr.) Forbrug i alt (mio. kr.) Tabellen viser beregnede tal for turisternes forbrug. Først vises det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist i kommunerne, i Region Syddanmark og på landsplan. Dernæst vises, hvor mange kroner turisterne samlet set brugte i Datakilde: Visit Denmark KONTUR 2009 Side 17

18 TURISME sommerhuse og salgspriser Antal sommerhuse 2009 Salgspris pr. m /09 (kr.) Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Kommune Region Syddanmark Hele landet sommerhuspriser I tabellen øverst på siden vises hhv. antal sommerhuse og den gennemsnitlige kvadratmeterpris på handlede sommerhuse i 2008 og 1. og 2. kvartal af Kortet viser sommerhuspriserne i alle landets kommuner i samme periode. Gennemsnitlig m 2 -pris for sommerhuse, til kr til kr til kr. Data mangler og Realkreditraadet Side 18 KONTUR 2009

19 ERHVERVSFORHOLD ERHVERV$- FORHOLD Kommune har en styrkeposition inden for transportområdet, som bl.a. dækker fragtvognmændene. Ca. 20 procent af de private arbejdspladser er i Aaberaa inden for transportområdet - dobbelt så mange som på landsplan. Kun bygge- og boligområdet og øvrige erhverv, som bl.a. dækker den finansielle sektor, beskæftiger en lidt større andel af arbejdsstyrken i kommunen. Økonomisk har transportområdet endnu større betydning. Her er området størst målt i samlet værditilvækst, dvs. virksomhedernes samlede omsætning minus indkøb af varer i virksomhederne. I dette kapitel ser det ud som om, der har været tilbagegang i antal ansatte på bl.a. transportområdet fra 2003 til 2008, men det dækker alene tilbagegang i antal ansatte bosiddende i Danmark. Antallet af arbejdspladser medtæller ikke arbejdspladser besat af folk bosiddende i udlandet. KONTUR 2009 Side 19

20 ERHVERVSFORHOLD Antal arbejdspladser i de syddanske KOMMUner 2008 Arbejdspladser i Kommunen Område Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Region Syddanmark Hele landet Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) (12.572) 77 (56) (12.756) 123 (93) (43.153) 101 (70) (789) 64 (44) (18.011) 107 (68) (15.527) 82 (57) (17.671) 90 (59) (10.493) 103 (84) (39.515) 110 (84) (3.596) 75 (50) (12.126) 88 (60) (8.113) 70 (51) (7.580) 73 (45) (65.104) 102 (65) (16.083) 82 (51) (26.170) 95 (66) (13.903) 92 (67) (18.193) 93 (70) (15.759) 93 (71) (38.925) 100 (69) (1.686) 76 (49) (21.444) 95 (67) ( ) 95 (66) ( ) 96 (65) Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 1. kvartal til til til 499 Datakilde: CVR Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Region Syddanmark og i hele landet. I parentes er vist antallet af private arbejdpladser. Desuden vises antallet af arbejdspladser sat i relation til antallet af borgere i alderen år. I parentes vises antal private arbejdspladser. arbejdsstyrke og beskæftigelse Arbejdsstyrke (DK) Beskæftgelse (DK) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse () Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Andel af befolkningen (%) Andel af befolkningen (%) År Side 20 KONTUR 2009 Arbejdsstyrke () Arbejdsstyrke (Hele landet) Beskæftigelse () Beskæftigelse (Hele landet)

21 ERHVERVSFORHOLD Adgang til arbejdspladser 2009 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Specielt for denne tabel er, at arbejdspladser kun inkluderer lønmodtagere, og én arbejdsplads er lig én fuldtidslønmodtager. og CVR Område Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Antal beskæftigede borgere Antal arbejdspladser indenfor 30 min. fra den største by i kommunen Antal arbejdspladser indenfor 60 min. fra den største by i kommunen Hvad laver de årige? 5,8 71,8 1,8 13,5 7,1 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken Hele landet 5,4 73,5 1,8 11,9 7,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen år i Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken E5_ Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status KONTUR 2009 Side 21

22 ERHVERVSFORHOLD Hvad laver de årige? procent Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 15 0 Figuren viser den socioøkonomiske status for forskellige befolkningsgrupper i alderen år i kommunen, år Befolkningen er opdelt i personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.) E6_Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status - fordelt på landegrupper Middelfart Vejle Kolding Kerteminde Fredericia Fanø Billund Varde Esbjerg Haderslev Assens Sønderborg Vejen Nyborg Odense Faaborg-Midtfyn Svendborg Tønder Nordfyns Langeland Ærø Region Syddanmark Hele landet indkomst pr. beskæftiget 2007 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst. Datakilde: CRT (SAM-K) Side 22 KONTUR 2009

23 ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2008 Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser % % Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser Kommunens erhvervsstruktur - den offentlige sektor 2008 E8_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat Offentlig administration, forsvar mv. Undervisning Sundhedsvæsen Figuren viser fordeling af de offentlige arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på otte hovedområder. Foreninger, kultur, fritid mv. Børnepasning Ældrepleje og omsorg i øvrigt Postvæsen og transport El, vand og varmeforsyning og affaldshåndtering bearbejdet af e-statistik.dk procent p Region Syddanmark Hele landet Region Syddanmark Hele landet Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2008 E10_Kommunens erhvervsstruktur i den offentlige sektor Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på ressourceområder. IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv procent Region Syddanmark Hele landet Ressourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Region Syddanmark Hele landet E9_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor Se appendiks for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. KONTUR 2009 Side 23

24 ERHVERVSFORHOLD amlede erhvervsspecialisering 2008 Hvilke ressourceområder i kommunen har relativt mange beskæftigede, og hvilke har relativt få beskæftigede? Figuren viser kommunens andel af den samlede private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser i hele landet, der findes i kommunen. E11_ Erhvervsspecialisering Transport Fødevarer Bygge/bolig Øvrige erhverv Turisme Møbler/beklædning Energi/miljø IT/kommunikation 1,11 Medico/sundhed 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 procent Medico/sundhed Bygge/bolig Offentlig sektor It/kommunikation Turisme Fødevarer Møbler/beklædning Transport Energi/miljø Øvrige erhverv Alle brancher Udvikling i erhvervsstrukturen Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. procent Hele landet Udvikling i erhvervsstrukturen E12_Udvikling i erhvervsstrukturen Bygge/bolig Medico/sundhed Hele landet Energi/miljø Transport Fødevarer Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den Offentlig sektor Møbler/beklædning private sektor fordelt på ressourceområder, Turisme dels i den samlede offentlige sektor. IT/kommunikation Øvrige erhverv Alle brancher procent Hele landet procent Side 24 KONTUR 2009 Hele landet

25 ERHVERVSFORHOLD Detaljeret erhvervsstruktur 2008 Område Fødevarer Møbler Primære erhverv Fremstillingserhverv 858 Støtteerhverv 157 Serviceerhverv Fremstillingserhverv 156 Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Farverne viser om kommunens andel af landets arbejdspladser på området er: Serviceerhverv 55 Beklædning Fremstillingserhverv 158 Serviceerhverv 274 Turisme Serviceerhverv 658 Bygge/bolig Primær erhverv 112 Fremstillingserhverv 999 større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange større end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet. IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige Støtteerhverv 59 Serviceerhverv Fremstillingserhverv 58 Støtteerhverv 1 Serviceerhverv Primær erhverv 0 Fremstillingserhverv 249 Serviceerhverv Primære erhverv 2 Fremstillingserhverv 40 Serviceerhverv 351 Fremstillingserhverv 13 Serviceerhverv 514 Finansielle sektor Handel 946 Operationel service mm. 892 Rest I alt Specialisering inden for de enkelte ressourceområder Da de ni ressourceområder er baseret på jord til bord -princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) E16_Kommunens specialisering inden for de enkelte subres KONTUR 2009 Side 25

26 ERHVERVSFORHOLD Aabenra figur Økonomiske styrker og svagheder 60% Vækst i produktivitet i kommunen % 40% 30% 20% 10% 0% -10% Energi/miljø Turisme Møbler/beklædning It/kommunikation Øvrige erhverv Bygge/bolig Fødevarer Transport Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen -20% Økonomisk specialisering Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan ( ): Høj Mellem Boblernes størrelse viser ressourceområdets andel af den samlede værditilvækst i kommunen: Lille Middel Stor Lav E14_Erhvervsmæssige styrker og svagheder Figuren viser et billede af den økonomiske status og udvikling i den private sektor i kommunen: Den vandrette akse viser kommunens økonomiske specialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for 1-tallet på aksen, bidrager ressourceområdet med en større andel af kommunens samlede værditilvækst end på landsplan (værditilvækst opgøres som omsætning minus vareforbrug). På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget). Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets bidrag til den samlede værditilvækst i den private sektor i kommunen. Boblernes farve viser om produktivitetsvæksten har været høj eller lav på landsplan i perioden bearbejdet af e-statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse). Eksport fordelt på varegrupper 2005 Tabellen indikerer de tre varegrupper, som giver de største eksportindtægter. Datakilde: CRT (SAM-K) Region Syddanmark Hele landet Tre største eksportgrupper Jern- og metalprodukter Transportvirksomhed Føde-, drikke- og tobaksvarer Jern- og metalprodukter Føde-, drikke- og tobaksvarer Transportvirksomhed Jern- og metalprodukter Transportvirksomhed Kemisk- og plastindustrivarer Side 26 KONTUR 2009

27 ERHVERVSFORHOLD Nye virksomheder ,5 Etableringsrate Etableringsrate 10,0 7,5 5, Region Syddanmark Hele landet År Etableringsrate defineres som Kommune antal nye virksomheder Region Syddanmark i procent af samtlige Hele virksomheder. landet bearbejdet af e-statistik.dk E17_Udvikling i antal nye virksomheder Nye virksomheder 2006 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 10 til 11,4 pct. 8,5 til 10 pct. 6,8 til 8,5 pct. bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2009 Side 27

28 ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 6,0 5,0 Vejle Kolding Tønder Jobvækst (2002) ,0 3,0 2,0 1,0 Nyborg Sønderborg Odense Fredericia Esbjerg Faaborg-Midtfyn Middelfart Nordfyns Billund Kerteminde Vejen Landsgennemsnit Varde Svendborg Langeland Assens Haderslev Fanø Ærø 0,0 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% Overlevelsesandel (2002) Hvordan klarer nye virksomheder sig i de forskellige kommuner? På den vandrette akse vises overlevelsesrate, som angiver, hvor stor en andel af virksomhederne, der blev etableret i 2002, der stadig eksisterer i På den lodrette akse vises jobskabelse, som er gennemsnitligt antal ansatte i 2007, for de virksomheder, der blev etableret i 2002 og fortsat er i live i De stiplede linier viser landsgennemsnittet. E19_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst bearbejdet af e-statistik.dk De nye virksomheders jobandel 4,0% 4,7% 5,3% 5,6% 5,7% 5,7% 5,8% 6,3% 7,2% 7,4% 7,6% 8,0% 8,1% 8,6% 8,8% 8,9% 9,0% 9,0% 9,7% 11,1% 11,8% 13,8% 7,5% 7,8% Søjlerne viser jobandelen for virksomheder med etableringsår fra 2002 til 2006 ud af det samlede antal job i den private sektor i bearbejdet af e-statistik.dk Side 28 KONTUR 2009 E20_nye virksomheders jobandel

29 UDDANNELSE 45 procent af aabenraaerne i alderen år har en erhvervsfaglig uddannelse, og det er betydeligt flere end på landsplan, hvor 38 procent har en erhvervsfaglig uddannelse. Til gengæld er der færre højtuddannede i kommunen. Flyttemønstret har forstærket billedet for blandt fraflytterne har 44 procent fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Til sammenligning gælder det for 11 procent af dem, der er blevet boende i kommunen, og 15 procent af tilflytterne. Andelen, der kun har grundskole eller gymnasiel uddannelse, er størst blandt tilflytterne. Det afspejler sig i erhvervslivet, at der er relativt få borgere med mellemlange eller lange videregående uddannelser. På de private arbejdspladser i Kommune har 8 procent en mellemlang eller lang videregående udddannelse - på landsplan er det 15 procent. I den offentlige sektor er der langt flere højtuddannede både i og på landsplan. KONTUR 2009 Side 29

30 UDDANNELSE Grundskole Gym. udd. Erhvervs udd. KVU MVU LVU I alt - pct. 27,9 3,7 45,3 5,8 13,6 3,7 100 Region Syddanmark 26,3 4,7 41,3 6,4 16,6 4,7 100 Hele landet 24,0 6,3 38,4 6,1 17,2 8,1 100 Uddannelsesniveau 2008 Tabellen viser andel borgere i alderen år fordelt på den højeste fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Uddannelsesfordeling i Kommunen % 80% 60% Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU 40% 20% 0% år år år Hele landet år år år år år Uddannelsesfordeling i hele landet % 80% 60% Ikke-komp. udd Erhv. udd. + KVU MVU + LVU Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU 40% 20% U2_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i kommunen % år år år år år år år år Figurerne viser den højeste fuldførte uddannelse for borgerne i forskellige aldersgrupper. Ikke-komp. udd Erhv. udd. + KVU MVU + LVU U3_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i hele landet Side 30 KONTUR 2009

31 UDDANNELSE U7_Andel borgere med MVU eller LVU Udvikling i antal borgere med: Middelfart Nyborg Vejle Kolding Odense Kerteminde Assens Fredericia Nordfyns Svendborg Vejen Esbjerg Faaborg-Midtfyn Haderslev Varde Sønderborg Billund Fanø Tønder Langeland Ærø 13,9 13,8 12,3 9,9 36,8 35,2 34,4 33,9 33,9 31,9 30,3 28,6 28,5 27,6 25,6 23,8 22,4 43,6 41,8 41,7 6, procent 48,4 MVU eller LVU Region Syddanmark: 32,3 pct. Hele landet: 36,4 pct. U9_Andel borgere uden erhv. komp. giv. udd Vejen Nordfyns Varde Middelfart Billund Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Vejle Langeland Kolding Tønder Kerteminde Fredericia Svendborg Haderslev Esbjerg Sønderborg Ærø Odense Fanø Ærø Tønder Fanø Kerteminde Sønderborg Langeland Haderslev Varde Faaborg-Midtfyn Svendborg Assens Billund Esbjerg Nyborg Vejen Middelfart Nordfyns Odense Kolding Vejle Fredericia -0,9-1,6 0,0 3,4 2,7 8,2 8,1 8,1 7,3 7,1 6,0 10,0 9,9 9,9 9,6 12,5 15,0 14,9 14,3 13,8 17,2 17, procent -34,0-26,4-25,6-24,9-24,3-24,2-23,3-22,6-21,9-21,6-21,2-21,0-20,9-20,6-20,5-20,0-19,9-19,7-18,0-17,8-17,1-15, procentpointprocent erhvervsfaglig uddannelse eller KVU Region Syddanmark: 7,5 pct. Hele landet: 4,9 pct. Uden erhvervs- KOMpetencegivende uddannelse Region Syddanmark: -20,5 pct. Hele landet: -18,5 pct. De tre diagrammer viser væksten i antal borgere i alderen år, som har det pågældende uddannelse som højst fuldførte uddannelse. KONTUR 2009 Side 31

32 UDDANNELSE borgere med MVU eller LVU ,4 til 48,4 pct. 20,7 til 24,4 pct. 12,8 til 20,7 pct. Kortet viser, hvor stor en andel af borgerne i alderen år, der er højtuddannede i landets kommuner. beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU ,4% 6,5% 6,9% 7,1% 7,5% 8,1% 8,2% 8,2% 8,3% 8,3% 8,6% 8,8% 9,2% 9,8% 10,1% 10,3% 10,4% 10,5% 10,9% 11,5% 12,9% 12,9% 9,9% 14,5% beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2008 U5_ Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU ,2% 32,1% 32,2% 34,4% 36,0% 36,5% 37,2% 37,5% 37,8% 37,9% 38,0% 39,0% 39,1% 40,1% 40,1% 42,9% 43,5% 43,8% 44,0% 44,1% 44,7% 45,5% 41,2% 42,2% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftigede på arbejdspladser i kommunen. U6_Andel beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU Side 32 KONTUR 2009

33 UDDANNELSE Uddannelsesforløb - uddannelsesbalance 2005 Tabellen viser uddannelsesniveauet for de unge, der forlod grundskolen i 1991 fordelt på 3 grupper: de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Kommune og var bosat i kommunen i 2005 de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden kommune end Kommune, men var bosat i i 2005 de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Kommune, men ikke var bosat i i 2005 Datakilde: TrendEduc Ikke-erhvervskomp. udd. Erh.-udd. + KVU MVU + LVU I alt - pct. Samlet antal Fortsat i kommunen Tilflyttere Fraflyttere 25,8 32,6 24,1 63,0 52,3 31,9 11,2 15,1 44, Uddannelsesprofil i Kommunen og i hele landet Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Studiekompetencegivende uddannelse 16% 16% 76% 76% 8% 8% Erhvervsfaglig: Videregående udd: 33% 31% 43% 45% Uden ungdomsuddannelse Med ungdomsuddannelse 19% 20% 81% 80% Erhvervsfaglig: Gymnasial udd: Begge kompetencer: 39% 37% 54% 52% 12% 10% Grundskole 100% 100% Hele landet Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Udfra den historiske udvikling fremskriver modellen, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2007, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet KONTUR 2009 Side 33

34 APPENDIKS livsstilsgrupper Boligejere med overskud udgør en gruppe relativt velhavende mennesker. Aldersprofilen er bred i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør efterlønnen et bekvemt valg til at forsøde alderdommen. Gruppen har eller har haft en høj indkomst og følgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tænker i frihed og friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. I gruppen læser man generelt de større, landsdækkende aviser, men også regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end i befolkningen som helhed. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn, fra de helt små og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man og har det sikkert godt med det, men for en del er efterløn og et frit otium noget som nærmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstændigheder ejer selv. Det kan være et ældre landsbyhus med bindingsværk eller et nyere rækkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget. Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv på en gård, men som ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til landbruget i øvrigt. Livet på gården udgøres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstre anderledes: De større landsdækkende aviser udgør ikke den primære kilde til daglig viden. På radiosiden lyttes til nær- og lokalradio eller de større kommercielle kanaler. Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og stigninger i ejendomspriserne opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og lystejendomme. Gruppen er beskæftiget bredt men under alle omstændigheder i beskæftigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sportsog fritidasktiviteter. En større andel har sommerhuse. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke må være en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre. Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men i høj grad nyder man godt af nærvær og sammenhold i beboelserne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsaktiviteter er det ikke sport, der fylder mest. Fællesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem antenneforeningen. Herfra modtager man typisk også Beboerbladet læsning heraf går meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengæld læses de store aviser såsom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionalaviser heller ikke. Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spænder fra unge veletablerede familier over familier godt i gang med job og familie til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, er mindre afgørende. Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet både i indkøb og i det offentliges forvaltning af danske værdier. Storbyliv finder at Danmark skal være mere åben for omverdenen, at der gøres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stillingtagen til moderne virkemidler og løsninger, boligform og meget andet. Der er således tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis køber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbøjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon. Unge på vej bor på kollegier, værelser eller ungdomslejligheder af en overskuelig størrelse. Gruppen råder ikke over store personlige formuer, men man gør noget ved det tager en uddannelse og har planer for fremtiden. Når de unge på vej ikke lige læser eller arbejder ved siden af, er der gang i de sociale netværk. Gruppen er meget aktiv hvad angår fritid og sport både individuelle discipliner og holdsport. Side 34 KONTUR 2009

35 APPENDIKS ressourceområder Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2009 Side 35

36 Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på Regional Udvikling / Strategi & analyse Damhaven Vejle