Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Greve Kommune

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Greve Kommune Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion

2 Forord Skolefritidsordningen (SFO) er en væsentlig del af skolens samlede opgave. Skolens pædagogiske medarbejdere lærere og pædagoger - skal tæt og ligeværdigt i samarbejde med forældrene sikre, at skolen ruster børn både fagligt og menneskeligt. Greve Kommunes skolepolitik sætter sammen med Børne- og Ungepolitikken og lovgivningen på området rammen for arbejdet i den enkelte skole og dermed i den enkelte SFO, som illustreret nedenfor. Byrådet har en ambitiøs vision for udviklingen af kommunens skoler. Visionen udfolder sig i fem skolepolitiske fokusområder: 1. Læring 2. Trivsel og sundhed 3. Digital skole - 1:1-skolen 4. Innovation & kreativitet 5. Inklusion De fem fokusområder skal tænkes ind i skolens hverdag og i det arbejde, der allerede gøres i skolen. Fokusområderne skal binde skolens mange aktiviteter bedre sammen og være gennemgående elementer i skolens aktiviteter fra undervisning til fritid. Med Mål- og indholdsbeskrivelsen for Greve Kommunes skolefritidsordninger ønsker Børne- og Ungeudvalget at fremme denne udvikling. Samtidig med, at der med Mål- og indholdsbeskrivelsen sættes en ramme for det pædagogiske arbejde, er det vigtigt for Børne- og Ungeudvalget at understrege, at SFO en også fremadrettet vil fungere som frirum for det enkelte barn. Det vil således fortsat være muligt også at udfolde det fri initiativ, at finde på og vælge egne aktiviteter samtidig med, at der arbejdes med fokusområderne. Det er Børne- og Ungeudvalgets ønske at sikre et stort lokalt råderum. Derfor er Mål- og indholdsbeskrivelsen en ramme, der præciserer de fem skolepolitiske fokusområder specifikt på SFO området med en række forslag til inspiration til det videre arbejde. Denne ramme udfyldes lokalt på den enkelte skole, og der opstilles lokale, konkrete mål indenfor rammen.

3 Opfølgningen på mål- og indholdsbeskrivelsen sker gennem opfølgningen på skolepolitikken, hvor den enkelte skole både i fritids- og i undervisningsdelen viser, hvordan skolen arbejder med de enkelte fokusområder og deres målsætninger, og hvordan skolen evaluerer og dokumenterer resultaterne af indsatserne. Mål- og indholdsbeskrivelsen for skolefritidsordninger i Greve Kommune skal senest revideres i Ved formuleringen af en ny skolepolitik vil mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO blive en naturlig del af denne. Børne- og Ungeudvalget i Greve Kommune

4 Indledning Det har siden 2009 været et nationalt krav at kommunerne udarbejder mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger for at give borgene mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau på området. Formålet er derudover at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. I Greve Kommune er SFO en fuldt integreret del af folkeskolen. I denne udgave af Mål- og indholdsbeskrivelserne er de pædagogiske læreplaner for SFO er i Greve Kommune integreret i skolepolitikkens fem fokusområder. Der er lagt vægt på at præcisere de fem skolepolitiske fokusområder specifikt på SFO området med en række forslag til inspiration til det videre arbejde i de enkelte SFO er. De overordnede beskrivelser af de fem fokusområder er identiske i Skolepolitikken og i Mål- og indholdsbeskrivelsen, mens der er forskellige veje i beskrivelsen og udfoldelsen af områderne. SFO i Greve Kommune Der er SFO på alle kommunens skoler. Der er pladsgaranti, så alle børn kan optages i SFO på samme skole, som de skal gå i. Børn, der er indskrevet til skolestart, får automatisk tilbud om plads i SFO. Børnene overflyttes fra børnehave til SFO den 1. april, det år børnene begynder i børnehaveklasse. Der er pasningsgaranti for alle skolebørn til og med udgangen af marts det år børnene går i 3. klasse. For børn, der går i skole i Greve Nord, er der pasningsgaranti til og med udgangen af marts det år børnene går i 4. klasse. Greve Nord Skole Arenaskolen SFO Arena Krogårdsskolen SFO Krogård Tjørnelyskolen SFO Tjørnen Bugtskolen SFO Bugtskolen Tjørnlyskolen Havana Mini Greve Midt Skole Damagerskolen SFO Damagerskolen Hedelyskolen SFO Hedely Holmeagerskolen SFO Holmeager Mosedeskolen Mosede SFO Greve Syd Skole Karlslunde Skole Kastanien SFO Strandskolen SFO Strandskolen Tune Skole Tune SFO Klassetrin klasse klasse Klasse Klassetrin Klassetrin Den sammenhængende børnepolitik I Greve Kommune bidrager SFO til udmøntningen af den sammenhængende børnepolitik. Det fælles værdigrundlag og mål for arbejdet med børn, unge og deres familier, som er beskrevet i Børne- og Ungepolitik , gælder således for alle områder og ansatte, der arbejder med børn i Greve Kommune. Børn og forældre vil derfor møde et personale i SFO en, der arbejder ud fra de samme værdier

5 og mål som skolens øvrige personale, der baserer sig på et respektfuldt og målrettet tværgående samarbejde mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel, som mellem skolen og barnets hjem. I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFO erne aktiviteter med et særligt læringsmæssigt og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov. Eventuelle handleplaner for enkelte børn udarbejdes i et samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdel. Helhed og overgange Helhed i dagligdagen mellem undervisning og fritid Fritiden og undervisningen finder sted i den samme overordnede ramme. Det giver gode muligheder for et helhedssyn på det enkelte barn som afsæt for en målrettet, differentieret og koordineret pædagogisk indsats. Det pædagogiske personale har et fælles ansvar for at sikre sammenhæng og koordination. Det er væsentligt at understrege, at det er de voksne, der har ansvaret for at skabe sammenhæng i skolen mellem undervisning og fritid ikke børnene. Ligesom det er de voksne, der har ansvar for at børnene møder den samme pædagogiske tilgang og værdigrundlag, uanset hvor de færdes på skolen. Helhed i overgangen mellem skole og fritidsklub Lærere og pædagoger, der arbejder med børnene i 3. klasse (i Greve Nord i 4. klasse) mødes med de pædagoger, fra den fritidsklub, der skal modtage barnet for at sikre den bedste udslusning fra SFO til fritidsklub. Overgangen mellem daginstitution og skole Arbejdet med børns overgange tager udgangspunkt i dagtilbudsloven, hvis formål bl.a. er, at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. I dagtilbudsloven står der yderligere, at: 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Skolen og dagtilbuddene samarbejder om børnenes skolestart. Relevant, faglig viden om det enkelte barn overleveres for at sikre den bedst mulige start i SFO. Det er viden, der bl.a. omhandler børnenes sociale udvikling, faglige og kognitive kompetencer og børnenes motoriske færdigheder. Overgangen skal ske i samarbejde med forældrene. Lektiestøtte i SFO I SFO en er der tilbud om lektiestøtte for at understøtte den faglige læring og medvirke til, at barnet bliver i det faglige fællesskab. Lektiestøtten gives som et tilbud, og kan antage mange lokale former. Lektiestøtte i SFO ydes på forældreniveau, og det kan således ikke forventes, at lektiestøtten i SFO er fagligt sammenlignelig med arbejdet i undervisningen.

6 Balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter SFO ernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter. Der holdes for eksempel børnemøder, hvor børnene har indflydelse og medbestemmelse på indholdet i SFO. SFO erne har et varieret og fleksibelt tilbud, som sikrer at børnenes valg er alsidige. SFO erne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege og lege, der igangsættes og styres af voksne, og balancen imellem de voksenorganiserede aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter vil således også afspejle sig i arbejdet med de fem fokusområder.

7 De overordnede målsætninger for de fem fokusområder Læring Børnenes faglighed og dannelse skal være i centrum for læringen Børnenes uddannelsesparathed skal styrkes ved, at deres lyst til at lære stimuleres Børnenes forandringsparathed skal fremmes gennem læringsmiljø og undervisning Skolen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger og understøtte børnenes læring gennem undervisningsdifferentiering - også de dygtige børn Trivsel og Sundhed Børnene skal være glade for at gå i skole og have venner Børnene skal lære om sundhed og trivsel og betydningen heraf for dem selv KRAM i undervisningen (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Børnenes fysiske og psykiske sundhed skal understøttes af læringsmiljøet Børnenes forældre skal involveres i og bidrage til børnenes sundhed og læringsparathed Digital skole 1:1 skolen Børnenes motivation for læring og deres deltagelse og inddragelse i undervisningen skal styrkes Børnenes digitale kompetencer skal styrkes gennem brug af it i den daglige undervisning Børnenes faglige udbytte af undervisningen skal understøttes gennem en tidsvarende og varieret undervisning, der tilgodeser det enkelte barns måde at lære på Skolen skal understøtte et læringsmiljø, som fremmer kommunikation og videndeling mellem børn, mellem medarbejdere og på tværs af skoler Innovation og kreativitet Børnenes nysgerrighed og kreativitet skal stimuleres gennem nye inspirerende og varierende læringsmiljøer Skolens undervisning og læringsmiljø skal styrke entreprenørskab, dvs. børnenes evne til at få ideer og omsætte dem i praksis, lige fra idégenerering og proces, til udførelse De kreative og praktisk/musiske momenter i alle fag skal styrkes gennem hele skoleforløbet Inklusion Flest mulige børn skal inkluderes i kommunens almene skoletilbud - bedst muligt. Målsætningen er, at 97 % af børnene undervises i kommunens almene skoletilbud i 2014 og kun 3 % i specialtilbud Skolen og forældrene har i samarbejde et ansvar for at skabe og styrke forpligtende fælleskaber blandt børnene Forældrene skal inddrages aktivt i arbejdet med at skabe en inkluderende skole med plads til forskellige læringsbehov og forudsætninger

8 Fokusområde1: Læring Det forstår vi ved læring Læring er, når barnet gennem nye informationer omformer og udvikler sin viden til ny forståelse, færdigheder og kompetencer og/eller bliver i stand til at bruge det lærte. Læringen sker både som en tilegnelsesproces i det enkelte barn og i et samspil med barnets omverden. Derfor er læring også en dannelsesproces. Læring er ikke alene afhængig af barnets og den unges evner, men også af de relationer og det miljø barnet indgår i. Læring handler derfor også om, hvordan barnet trives i og uden for skolen. Læring foregår ikke kun i undervisningssammenhæng, men også i børnenes fritid og liv i øvrigt. Derfor er det vigtigt også at inddrage børnenes forældre i arbejdet med at fremme børns læring og udvikling. Læring i SFO Det at kunne tilegne sig ny viden og omsætte det i praksis og bruge den erhvervede viden til nye erkendelser er afgørende for senere at kunne gennemføre en uddannelse. SFO en skal skabe rammer for, at børn også lærer almindelige dagligdags ting, som ruster dem til de udfordringer de skal håndtere i et kommende voksenliv. I SFO en har børnene et frirum med valgfrihed, medbestemmelse, venskaber og fri leg. Det er SFO ens opgave - i et tæt samarbejde med den øvrige del af skolen og forældrene - at etablere nærværende, levende og differentierede fællesskaber for at støtte børnenes alsidige personlige udvikling og kulturelle udtryksformer. SFO en skal give plads til at børnene udfolder sig som selvstændige personer, der kan tage initiativer og ansvar og samtidig indgå i et fællesskab. Børnenes sproglige og kommunikative færdigheder skal styrkes blandt andet gennem meningsfulde samtaler med voksne. Sprog og begrebsforståelse er en forudsætning for, at børn kan udtrykke sig og forstå andre. I SFO en skal børnene have mulighed for at lære at følge anvisninger, organisere og strukturere og derigennem øve sine logiske matematiske kompetencer, der er grundlæggende for anden læring. Børnene skal stifte bekendtskab med natur og naturfænomener, da kendskabet danner grundlag for meget videre læring, forståelse for processer og sammenhænge. SFO ens brug af naturen danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og bæredygtighed og er en vej til et sundt og aktivt liv. Inspiration til det videre arbejde i SFO veje til målet Skabe sammenhængende temaer med indskolingen, så skolelæring og SFO-læring hænger tæt sammen Emnearbejde med fokusområder Sætte fokus på læreplanerne, herunder læringsmiljøer Arbejde med børnenes medansvar og indflydelse Opstille aftaler, som barnet kan øve sig på Aktiviteter, der understøtter barnet i at træffe valg og turde stå ved sit valg Komme med forslag til, hvordan børnene selv kan løse en konflikt Videndeling gennem læringsnetværk og sparring på den enkelte skole og på tværs af skolerne, hvor der drøftes: børnemiljøer/læringsmiljøer, dannelse, relationer, udveksling af den gode historie hvorfor lykkes det for os? Aktiviteter der lægger op til at anerkende andres kompetencer Pasning og pleje af dyrehold Læring som en del af udearealet udendørsfaciliteter: fx udeleg i al slags vejr, urtehave Læse og fortælle historier Bruge fagudtryk fx navnene på værktøj Tallege Kulturel forståelse opsøge andre former for kultur Læring er en livslang proces. I SFO en bidrager vi til at børnene lærer at lære.

9 Fokusområde 2: Trivsel & sundhed Det forstår vi ved trivsel og sundhed Trivsel er, når børn og unge er glade for at gå i skole og har venner i og uden for skolen. Det er, når børnene og de unge oplever sammenhæng og tryghed i deres hverdag. Trivsel i skolen handler også om at blive tilpas udfordret og møde voksne, som stimulerer børnenes lyst til at lære, og som fortæller, hvad barnet er god til, og hvad der kan gøres bedre. Sundhed er, når børn og unge møder op i skolen læringsparate, dvs. er udhvilet, har spist morgenmad og har mulighed for et sundt frokostmåltid midt på dagen. Sundhed i skolen handler også om, at der er nogle rammer på skolen, som giver mulighed for og tilskynder til bevægelse. Sundhed er ikke kun lig med ét fag på skoleskemaet én gang om ugen, men skal ses på tværs af alt det der foregår i skolen. Sundhed er, når børn og unge selv har en forståelse for vigtigheden af, at de er sunde og raske for at kunne trives og lære. Trivsel og sundhed i SFO Børn og unges trivsel i og uden for skolen er vigtig, fordi trivsel og tryghed er en grundforudsætning for at kunne tilegne sig ny viden og have lyst til at lære mere. Hvis børnene og de unge har venner og er en del af et inkluderende fællesskab, fremmer det deres lyst til at gå i skole og deltage i skolens undervisnings- og fritidsaktiviteter. I SFO en skal børnene lære hensigtsmæssige måder at handle og reagere på i de mange situationer de dagligt befinder sig i. Barnet skal lære sig selv at kende og blive bevidst om egne reaktioner og måder at etablere og opretholde relationer til andre børn og voksne, herunder hvordan man skaber og vedligeholder venskaber. I SFO en skal børnene have mulighed for alsidige bevægelsesmæssige oplevelser og derigennem få mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at bevæge sig. Børns motoriske udvikling spiller en væsentlig rolle for deres selvværd og evne til fysisk aktivitet. Krop og bevægelse er ikke kun fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske, det kulturelle miljø og naturen. Positive oplevelser med bevægelse, gode måltider og sund mad, latter og afslapning er en naturlig del af dagligdagen i SFO en og har betydning for børnenes indlæring og koncentrationsevne. Inspiration til det videre arbejde i SFO veje til målet Fælles aftaler om regler og normer Idræts og bevægelsesaktiviteter for alle Ture og aktiv udeleg Dans, drama og teater og sanglege Tilberedning af sund kost Natur- og affaldsnedbrydningstema grøn skole og miljø Madværksted: Fra jord til bord, aktiviteter omkring sund mad, workshops med sund kost mm. Hvor langt skal man løbe for at forbrænde en vingummi? Fokus på at hindre mobning Samarbejde med forældrene, herunder sikre opbakning og fælles forventninger til trivsel og sundhed Kostpolitik Hvordan man opfører sig i trafikken Ture ud af huset, hvor der findes bær og frugter, som tages med hjem og syltes Huske på, at SFO en også er et frirum med fri leg og fordybelse Betydningen af hygiejne ved toiletbesøg og ved måltidet Sundhed er også en stemning Kend din krop Tværfagligt samarbejde med foreningslivet

10 Fokusområde 3: Digital skole 1:1-skolen Det forstår vi ved den digitale skole Den digitale skole er en skole, hvor børnene og de unge bruger it i forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen af undervisningen. Den digitale skole er en skole, hvor hver elev og medarbejder har en tablet-computer, som de kan bruge som en digital skoletaske, hvor der både er penalhus, noter, bøger og andet undervisningsmateriale i. Det er det, vi kalder for 1:1-skolen. I 1:1-skolen er den enkelte elev aktiv og medvirkende i undervisningsprocessen, mens læreren og pædagogen i højere grad guider og faciliterer elevens læreproces. De nyeste læringsmuligheder er til rådighed, således at både lærere, pædagoger og elever har mulighed for at vælge læremiddel og arbejdsform alt efter den konkrete sammenhæng og den enkelte elevs måde at lære på. Den digitale skole i SFO Greve Kommune vurderer, at tablet-computeren i højere grad end de traditionelle læremidler kan understøtte visionen om fremtidens læringsmiljøer, hvor læring i større omfang end tidligere er uafhængig af tid og sted, og hvor der er helt nye muligheder for kommunikation og videndeling. Den digitale skole vil blive indfaset løbende på kommunens folkeskoler fra skoleåret 2012/2013. I SFO en skal der arbejdes med børnenes sociale og kommunikative kompetencer på internettet, deres netetiquette, hvordan der hensigtsmæssigt kommunikeres via de sociale medier. Sproglige og kommunikative færdigheder er vigtige elementer i det sociale beredskab. Kommunikation er udveksling af budskaber og perspektiver mellem flere personer og dækker mange former fra mundtlig formulering, læsning, skrivning og kropssprog til anvendelsen af de mange forskellige former for elektroniske medier. Inspiration til det videre arbejde i SFO veje til målet Arbejde med interaktive historiefortællinger Digitale værktøjskasser, som kan stimulere børnenes nysgerrighed, kreativitet og udvikling Fokus på børns digitale formidling Tablets som et læringsmiljø i miljøet Filmfremstilling Tablets kan bruges i forbindelse med motion børnene skal fx fotografere forskellige ting, de skal finde i forbindelse med et orienteringsløb Bruge skolens IT-lokale i SFOtiden Anvende IT til grafisk/kreativ leg: filmredigering, tegne, lave grafik Kursus i etisk brug af mobiltelefon, tablets og internet Relevant efteruddannelse af medarbejderne Afholde turneringer i computerspil Udarbejde et inspirationskatalog med konkrete ideer til kreativ anvendelse af tablets for børn i klasse I SFO en skal børns digitale potentiale udnyttes, så børnene understøttes i at være aktivt lærende. De digitale medier skal anvendes som en kreativ del af legen og læringen.

11 Fokusområde 4: Innovation & kreativitet Det forstår vi ved innovation og kreativitet Innovation opstår, når kendt eller ny viden kombineres på en ny måde, eller når kendt og ny viden bringes i ny anvendelse. Innovation er resultat af bevidste handlinger og aktiviteter rettet mod at forbedre et produkt, en proces, en organisering eller en formidling. Innovation er derfor ikke kun at opfinde et produkt. Det handler i bred forstand om at gøre noget på en bedre måde. Kreativitet er at skabe noget nyt, ved at kombinere nye og eksisterende ideer, tanker og materialer på en ny og anderledes måde, som har betydning for andre. I skolesammenhæng betyder det, at børnene og de unge skal lære at arbejde eksperimenterende, og at deres nysgerrighed skal stimuleres. De skal lære, at der kan være flere rigtige svar, og at der er plads til at begå fejl, blot de har forsøgt at gå nye veje eller har fulgt en idé. De skal få en forståelse af hele forløbet fra idégenerering og proces frem mod udførelse af idéen til selve iværksættelsen også kaldet entreprenørskab. Innovation og kreativitet i SFO Innovation og kreativitet handler også om, at det enkelte menneske lærer at tænke selvstændigt og har mod til at afprøve egne ideer og forfølge dem. Kreativitet kan også handle om personlig udfoldelse for den enkelte. I SFO en skal børnene have mulighed for at øve deres praktiske kreative kompetencer. Disse kompetencer er vigtige værktøjer til at kunne håndtere hverdagens mange udfordringer. Det gælder små udfordringer som at tegne, sy, lappe cykel og store udfordringer som at finde alternative løsninger og nye måder at gøre tingene på. I SFO en skal børnene lære at bruge hænder og hoved i en skabende proces. Børnene skal præsenteres for nyttige metoder, lære at få idéer og give dem form, hente inspiration og løse diverse praktiske udfordringer. I SFO en skal børnenes fantasi og nysgerrighed udfordres. Gennem planlagte og spontane aktiviteter og projekter skal børnene introduceres til nye temaer, begreber og fænomener. Børnene skal have mulighed for at øve logiske matematiske kompetencer gennem forståelse for begreber, forhold og sammenhænge. Inspiration til det videre arbejde i SFO veje til målet Aktiviteter, hvor der indgår opskrifter (madlavning, bagning, håndarbejde) Aktiviteter, hvor der foregår planlægning (lege, forberedelse af ture, forberedelse af arrangementer) Værkstedsaktiviteter Aktiviteter, hvor der indgår problemløsning Aktiviteter, hvor der indgår brug af fantasi Skramlotek - læringsrum et sted som godt må rode og som styrker børns nysgerrighed Give børnene mulighed for at eksperimentere med materiale f.eks. savssmuldsklister, ler, maling Mindstorm-leg: Bygge maskiner, der kan ting Kreative læringsmiljøer fx sansehave Eksperimenterende værksteder, der kan pirre børns undren Store legedag (formidling til børnehaver) Vægte fokus på proces frem for på produkt Lade børn med særlige interesser holde foredrag herom for de andre børn Find inspiration i gamle lege dem fra oldemors tid

12 Fokusområde 5: Inklusion Det forstår vi ved inklusion Inklusion er, når børn og unge har mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab inden for skolens almenområde eller så tæt på som muligt. Både skole og forældre har en vigtig rolle heri. Inklusion handler om at styrke børnenes egne ressourcer og anerkende, at de lærer på forskellig vis og har forskellige forudsætninger. I den forbindelse er det centralt at have fokus på, at drenge i dag er overrepræsenteret i specialundervisningen i forhold til piger. Ligesom indvandre og efterkommere klarer sig dårligere fagligt end etnisk danske elever. Også elevernes sociale baggrund har betydning for deres skolegang og behov for støtte. Inklusion vedrører alle børn. Inklusion skal derfor forstås bredt: Inklusion vedrører både børn med særlige behov, herunder børn der er sprogligt udfordret, børn med begrænset uddannelsesmæssig opbakning hjemmefra samt elever med særlige talenter - og alle dem midt imellem. Det er kommunens overordnede målsætning, at 97 % af eleverne undervises i kommunens almene skoletilbud i 2014, og at kun 3 % af eleverne undervises i specialtilbud. Inklusion i SFO Børn og unge skal opleve, at de har unikke egenskaber, interesser og læringsbehov, som de kan deltage og bidrage med i fællesskabet. I SFO en arbejdes der med forskellige aspekter i forhold til inkluderende fællesskaber. Inkluderende fællesskaber er først og fremmest et menneskesyn, det er ikke kun en metode. Børns deltagelse i fællesskabet er afgørende for deres udvikling og trivsel. Alle i fællesskabet har et medansvar for at inkludere, respektere og værdsætte det enkelte barn med dets livshistorie og livsvilkår. Inspiration til det videre arbejde i SFO veje til målet Aktiviteter hvor der indgår fælles planlægning (lege, forberedelse af ture, forberedelse af arrangementer) Aktiviteter der følger årets traditioner Særlige traditioner og ritualer for SFO Aktiviteter der vedrører verdens lande Musik, dans, film og teater Fælles aftaler om regler og normer Rollespil Endnu mere samarbejde om børnene på tværs mellem SFO en og den øvrige del af skolen Supervision Fælles forståelse for inklusion Aktiviteter for mindre grupper af børn, både klassevis og på tværs af klasserne, f.eks. at sidde to og to overfor hinanden og derefter male eller tegne hinandens ansigter Inklusionskontaktperson på jobbet Forældreinddragelse I SFO en skal børnene have mulighed for et bredt udvalg af aktiviteter, der tilgodeser børnenes almene kompetencer og giver alle børn mulighed for at indgå som aktive og ligeværdige deltagere i de sociale fællesskaber. I SFO en udvikler børnene respekt for, at andre kan se anderledes ud end dem selv på grund af alder, etnicitet, handicap, sygdom mv. Børnene støttes i at udvikle egen integritet og at respektere egne og andres grænser. I SFO en skal børnene have mulighed for at stifte bekendtskab med mange og forskellige kulturelle udtryksformer. Børnene skal lære at forstå og sætte pris på egen kultur og lære at forstå og sætte pris på andre kulturer.