Baggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune.

Transkript

1 Baggrund På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2006, de afledte dialogmøder i foråret 2007, samt senest den aktuelle kvalitetsrapport fra skoleområdet, tegner der sig et tydeligt billede af ændrede krav og ønsker fra skolens interessenter samt et stigende behov for en anderledes massiv kompetenceudvikling af både lærere og ledere på skoleområdet. Samme behov genkendes for ledere og medarbejdere på GFO og FC. Desuden peges der i Innovationsrådets årsrapport fra 2007 på behovet for kompetenceudvikling i form af løft i de fagfaglige færdigheder samtidig med at der peges på behovet for at uddannelserne udbygger den særlige danske tradition med selvstændige og kritiske elever, som oparbejder spidskompetencer indenfor human og social innovation. Det er i kombinationen af kreativitet, selvstændighed og viden i verdensklasse, at Danmark skal skabe grobund for en ny renæssance som en af verdens mest innovative nationer. Ovenstående er en af de væsentlige pointer i årsrapporten fra Innovationsrådet og denne tænkning genkendes i KL s Partnerskab om Folkeskolen, som har til formål, at øge elevernes udbytte af undervisningen, og hvori Gentofte Kommune deltager som partner. I KL-partnerskabet arbejdes med et udvidet faglighedsbegreb, som udover de traditionelle faglige kompetencer, omfatter kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Et yderligere incitament til en øget indsats på kompetenceudviklingsområdet findes i OECD s definition af de tre væsentligste kompetencer i vidensamfundet 1. Evnen til at anvende redskaber interaktivt. 2. Evnen til at samarbejde med mennesker, man ikke kender. 3. Evnen til at tage ansvar for egne handlinger Endelig vil det nye kommunale læringsgrundlag, samt de lokale læringsgrundlag, som er under udarbejdelse på de enkelte skoler, medføre en yderligere skærpelse af behovet for kompetenceudvikling samt ikke mindst en tydelighed i, hvilke kompetencer den enkelte skole aktuelt har behov for at udvikle. Strategi og kompetenceudviklingsmodel Kompetenceudvikling udgør en meget væsentlig del af strategien - den vej vi vil gå - for at nå visionen for Skole og Fritid. Strategi og kompetenceudvikling er ikke et mål i sig selv, men har til formål at understøtte arbejdet frem mod visionen; Alle børn skal lære. De skal lære at lære, og de skal lære hvordan de hver især lærer bedst. For således at kunne være understøttende og bidrage i arbejdet mod den overordnede vision har Skole og Fritid udarbejdet en kompetenceudviklingsmodel med følgende indsatser Fagfaglig opkvalificering, dels med henblik på at kunne undervise på et højere fagligt niveau, dels for at kunne kvalificere tværfaglighed og differentiering i undervisningen. Øgede kompetencer i at bruge de nye læringsmiljøer samt i at anvende nye undervisningsformer fremadrettet i en proaktiv og anderledes pædagogisk tænkning. Side 1 af 9

2 Udvikling af en projektmodel til aktionslæring blandt lærere og pædagoger gennem brug af dynamiske inspiratorer og faglige eksperter. Kompetenceudvikling i relation til specialundervisning, trivsel og fokus på det sociale miljø. Uddannelse på masterniveau for de 13 skolelederes vedkommende og uddannelse på diplomniveau, hvad gælder de øvrige medlemmer af ledelsesteamene. Hvordan forstås kompetence og kompetenceudvikling? I Skole og Fritid i Gentofte Kommune forstås kompetence, inspireret af professor i læring, P.E. Ellström, som individets potentielle handlingsberedskab i relation til en vis opgave, situation eller kontekst og omfatter kundskaber, intellektuelle, manuelle og sociale færdigheder samt holdninger og motivation. Kompetencen, eller måden hvorpå opgaver løses, udvikles ved at påvirke betingelserne for kompetencen, som udgøres af tre faktorer: Selve opgaven, som skal løses, konteksten eller den situation eller sammenhæng, hvori opgaven løses samt de kvalifikationer, som anvendes til at løse opgaven. Faktorer der påvirker kompetencen Opgave Måden Kontekst Kvalifikationer Kompetenceudvikling er ikke reduceret til kvalificering (kurser og efteruddannelse) men udvides til alt, som kan udvikle eller forbedre opgaveløsningen. Herved udelukkes kvalificering ikke, idet en ændring af kvalifikationer også kan påvirke kompetencen, men kvalificering er ikke det eneste middel til kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling kan ske ved at påvirke både opgave, kontekst eller kvalifikationer på én gang eller i vilkårlig rækkefølge eller ved kun at påvirke én eller to af faktorerne. Alle tre faktorer er som udgangspunkt lige egnede til kompetenceudvikling. Hvilke faktorer, der i den konkrete situation skal påvirkes og hvordan, afhænger af, hvad der ønskes udviklet ved opgaveløsningen. Opgave, kontekst og kvalifikationer isoleres ikke fra hinanden. Opgave, kontekst og kvalifikationer hænger sammen og skal derfor overvejes i forhold til hinanden. Hvis man f.eks. beslutter sig for kun at ændre den ene faktor, vil denne ændring næsten altid påvirke de andre faktorer, eller effekten vil være delvist bestemt af de øvrige faktorer og måske kunne optimeres gennem samtidige eller efterfølgende ændringer i de øvrige faktorer. For at opnå størst mulig effekt og undgå uønskede sideeffekter er det derfor vigtigt at overveje alle tre faktorer, uanset at kun den ene skal påvirkes. Side 2 af 9

3 Midler til kompetenceudvikling Opgave Kvalifikationer Måden Holdninger Viden Færdigheder Organisering Kontekst Fysisk rum Psykisk rum Socialt rum Kompetenceudvikling skal således ses mere nuanceret end tidligere, hvor udgangspunktet var den traditionelle forståelsesramme, indeholdende kurser og efteruddannelse og nøje afmålt tid hertil. Kompetenceudvikling forgår nu i flere arenaer, i spændet mellem egentlig formel uddannelse og direkte aktionslæring i den daglige praksis. Skoleledelsernes, lærernes og pædagogernes innovative og modige initiativer til at arbejde utraditionelt medtænkes som et vigtigt fundament for at kunne satse på kompetenceudvikling i denne ramme. Kompetenceudviklingsprocessen. De ekstra ressourcer, der aktuelt er bevilget til kompetenceudvikling skal i sammenhæng med de eksisterende ressourcer anvendes med udgangspunkt i skoleledelsens strategiske valg. Omdrejningspunktet for kompetenceudviklingsprocessen (se figur 1) skal være et dialogværktøj baseret på kompetenceprofiler for lærere og pædagoger (se figur 2), sideløbende med at det sikres, at den overordnede vision er klar for ledelsesteam og medarbejdere. Kompetenceudviklingsprocessen tager udgangspunkt i kompetenceprofiler, som i team- og udviklingssamtaler benyttes til at afdække og have en dialog om, hvilke kompetenceudviklingsbehov, der er for den enkelte og teamet. Det skal sikres, at kompetenceudviklingen dækker følgende niveauer: individuelle/team ønsker, institutionens mål og kommunens vision. Herefter udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for, hvilke kompetenceprojekter (se projektmodel side 5), kurser etc. der skal iværksættes. Endelig gennemføres, observeres, dokumenteres og evalueres tiltagene, og processen kan starte forfra. Side 3 af 9

4 Side 4 af 9

5 Med udgangspunkt i nærværende strategiske ramme, læringsgrundlaget og kompetenceprofilen for det enkelte team og den enkelte medarbejdergruppe, designes kompetenceudviklingen således på den enkelte skole og i den enkelte medarbejdergruppe. Konkrete tiltag i Da et af de vigtige principper i kompetenceudviklingen er aktionslæring, at der skal skabes værdi i det daglige pædagogiske arbejde, betyder det, at lærernes daglige praksis udgør grundlaget for den undervisning, der skal føre til læreres, pædagogers og lederes kompetenceudvikling. Et andet væsentligt princip er forankring af den opnåede kompetence. Pædagogen eller læreren, som udvikler sine kompetencer og den ledelse, der har truffet beslutningen herom, er sammen forpligtede til at skabe tid og rum for at den nye viden deles med kollegerne gennem samtale og debat. Endelig skal det understreges at PUC fortsat er et vigtigt omdrejningspunkt for udvikling, understøttelse og forankring af kompetenceudvikling på skolerne. De konkrete tiltag til kompetenceudvikling er bygget op omkring seks initiativer: 1. En ny projektmodel med aktionslæring for lærere og pædagoger gennem brug af dynamiske inspiratorer og faglige eksperter. Side 5 af 9

6 2. Formel uddannelse for lærere og pædagoger i form af fagfaglig PD-uddannelse, PDmoduler og master-moduler eller i form af PD-moduluddannelse som faglig vejleder. 3. Liniefagsuddannelse i natur og teknik i samarbejde med bl.a. Eksperimentariet og Naturskolen. 4. Mulighed for økonomisk tilskud til udlandsophold, højskoleophold og andre former for personlig kompetenceudvikling (ansøgningspulje) 5. Formel uddannelse samt etablering af praksisfællesskaber for ledere og ledelsesteam. 6. Fortsættelse af en række af de hidtidige efteruddannelsesforløb og kurser bl.a. AKTuddannelse, teamarbejde o.a.(beskrevet i kompetenceudviklingskataloget) Yderligere arbejder Skole og Fritid med at afsøge mulighederne for udvikling af innovative og tværfaglige kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med både interne og eksterne partnere, nationalt såvel som internationalt. I den forbindelse ønsker Skole og Fritid konkret at afprøve et train-the-trainer kursus, som handler om udvikling af sociale færdigheder hos unge mennesker. Dette sker i tæt samarbejde med True North, som arbejder ud fra et anerkendt og gennemprøvet koncept, som bl.a. har lektor og forskningsdirektør Hans Henrik Knoop med i sit Advisory Board De seks initiativer til kompetenceudvikling beskrives nedenstående ud fra formål og indhold 1. Projektmodel med dynamiske inspiratorer At der sker en gennemgribende opkvalificering af samtlige lærere og pædagoger gennem praksislæring on-the-job for at øge lærere og pædagogers kompetencer til at arbejde med pædagogiske/didaktiske metoder, som matcher de nye og ændrede fysiske rammer, og som samtidig er genstand for konstant refleksion og interaktiv forandring og fornyelse. Størstedelen af kompetenceudviklingsprojekterne bør tage udgangspunkt i projektmodellen (se figur 3). Idéen bag modellen er, at flere kompetencer udvikles samtidigt og at kompetenceudviklingen foregår i praksis. Teamet vælger i dialog med ledelsen et eller flere fagfaglige kompetenceområder, som ønskes udviklet. Herefter sammensættes et projektteam på tværs af faggrupper (lærere og pædagoger), hvorved samarbejdskompetencerne udvikles. Der tilknyttes en dynamisk inspirator, som sikrer kompetenceudvikling inden for refleksion, samarbejde, kommunikation og muligvis udviklings- & læringskompetencer og personlige & relationelle kompetencer. Derudover tilknyttes en faglig ekspert inden for det fagområde, som projektet ønskes kompetenceudviklet ex teater, fysik, trivsel eller brugen af de fysiske rammer. De dynamiske inspiratorers profiler skal blandt andet bestå i, at de kan udfordre teamene til at reflektere over egen praksis. Derudover kan de besidde en lang række andre kompetencer inden for kommunikation, samarbejde, konflikthåndtering etc. Side 6 af 9

7 Det er tanken, at de dynamiske inspiratorer tilknyttes et projektteam i den periode, hvor projektet planlægges, udføres og evalueres. De dynamiske inspiratorer skal arbejde ud fra aktionsforskningsmetoder, hvor observation ligger til grund for refleksion og praksisudvikling. 2. PD uddannelser / - moduler At der sker en bred formel opkvalificering af de fagfaglige kompetencer på alle skoler, således at lærere og pædagoger kompetenceudvikles på den formelle faglighed. Der kan være tale om formelle uddannelser i form af et modul i en af de pædagogiske diplomuddannelser og i særlige tilfælde mastermoduler indenfor de humanistiske, de naturvidenskabelige og de praktisk/musiske fagområder. Uddannelsen foregår primært lokalt, evt. i samarbejde med vores tre traditionelle samarbejdskommuner. Vi ønsker således at gøre brug af de Side 7 af 9

8 eksisterende uddannelser på markedet, hvorfor det er væsentligt at kvalitetssikre de konkrete forløb på samme måde, som det er sket med PD-modulet Vejledning med medier og IT, som 19 lærere aktuelt deltager i (2007/08). Der kan desuden være tale om uddannelse af faglige vejledere, i i to fag: engelsk og matematik. Personerne findes blandt de dygtige lærere på skolerne. Dygtig betyder kombinationen af fag-faglig kompetence, legitimitet i kollegagruppen, formidlingskompetencer og lyst til at fungere som vejleder for kollegerne. De knyttes til det pædagogiske udviklingscenter på skolen. På den måde kan den udvikling, der er i gang i forhold til PUC ernes fokus på elevernes læring, lærernes forberedelse, skolens udvikling og læreres og pædagogers kompetenceudvikling fortsætte. Her skabes sammenhæng mellem udviklingen af skolens indholdselementer: undervisningens organisering, undervisningsmetoder, undervisningsmidler, lærerrollen og de fysiske rammer. Uddannelsen omfatter 2 PD-moduler, det ene fagfagligt, som det traditionelt kendes. Det andet modul skal omfatte vejledning, formidling, evaluering og processer De pædagogisk-faglige vejledere fungerer sammen i et fagligt fællesskab, der organiseres under det overordnede PUC-netværk på tværs af kommunen, hvor der allerede er etableret netværk. 3. Liniefagsuddannelse i natur/teknik At naturfagskompetencerne blandt lærerne forøges betragteligt mhp. at børnenes faglige udbytte i Natur/Teknik på 1-6 klassetrin kan forbedres. Liniefagsuddannelsen følger studieordningen på KDAS/CVU-Stork med en lokal toning, der er tilpasset de tre kommuners behov. Studiet omfatter brede naturfaglige og fagdidaktiske problemstillinger med vægt på naturfaglig almendannelse. Natur/teknik tager afsæt i hovedområderne: Natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår. et organiseres i fire studieforløb som hver afsluttes med udarbejdelse af en opgave omfattende teoretisk behandling af emnet, beskrivelse af praktisk arbejde og undersøgelser samt fagdidaktiske overvejelser. Målgruppen er lærere i indskoling og mellemtrin, der ikke har særlige forudsætninger i faget, men som underviser eller forventes at undervise i N/T samt pædagoger der forventes at gennemføre særligt naturrelevante forløb i GFO/FC. 4. Ansøgningspulje Der oprettes en central økonomisk pulje, hvorfra interesserede lærere og pædagoger kan søge økonomisk dækning af f.eks. udenlandsophold med sprogskole, højskoleophold med fagligt indhold eller andet At der sker en løbende opkvalificering af den fagfaglige kompetence både indholdsmæssigt og hvad angår performance. Side 8 af 9

9 Oplagt kan der være tale om, at sproglærere har behov for et brush-up på talefærdighederne på fremmedsproget, eller at idrætslærere/pædagoger kan nyde godt af en måneds koncentreret praksis for sine egne kompetencers skyld. Målgruppen er lærere med en liniefagsuddannelse, der har nogle år på bagen, og pædagoger der inden for et særligt felt har behov for en koncentreret opkvalificering. 5. Kompetenceudvikling af ledere At samtlige ledere i Gentofte Kommune sikres de nødvendige og tidssvarende ledelsesmæssige kompetencer på operativt samt taktisk / strategisk niveau og med særlig fokus på håndtering af evaluering og dokumentation. At samtlige ledelsesteam i Gentofte Kommune fungerer hensigtsmæssigt i relation til den krævende ledelsesopgave. Over en 6-årig periode gennemfører samtlige skoleledere en masteruddannelse eller dele heraf og de øvrige ledere gennemfører diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende. Desuden deltager alle ledere i minimum to forskellige former for praksisfællesskaber. Fire ledelsesteam afprøver i den sammenhæng et forløb med teamsupervision, - coaching og teamrefleksioner, udvikling af praksisfællesskaber og design af strategiske initiativer og feedbacksystemer på den enkelte skole, styret af en ekstern ledelseskonsulent. Udviklingsværktøjer og evaluering Med det formål at styrke processen på den enkelte skole samt at understøtte det enkelte ledelsesteams strategiske planlægning omkring kompetenceudviklingen er Skole og Fritid aktuelt i gang med at udarbejde eksempler på redskaber i form af kompetenceprofiler og afdækningsværktøjer. Disse redskaber tænkes differentieret i relation til de forskellige typer af medarbejdere samt til de forskellige aldersgrupper, som de pågældende medarbejdere skal have kompetencer til at skabe læring og udvikling for. I december hvert år fremlægges til orientering for det politiske niveau en samlet kompetenceudviklingsplan for det kommende år for medarbejdere og ledere i skoler, GFO og FC. Kompetenceudviklingsplanen udvikles i et partnerskab blandt skolens interessenter. Side 9 af 9