Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen som helhedsskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen som helhedsskole"

Transkript

1 Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen som helhedsskole Missionen for helhedsskolen på Lykkesgårdskolen Det er missionen for helhedsskolen i samarbejde med forældrene og andre partnere at udvikle børn med generelle indlæringsvanskeligheder til inden for egne ressourcer at være aktive deltagere i samfundet. Målgrupper for specialundervisningen på Lykkesgårdskolens helhedsskole Undervisningen i helhedsskolen på Lykkesgårdskolen henvender sig til børn med generelle indlæringsvanskeligheder. For børn med generelle indlæringsvanskeligheder gælder det, at deres almindelige udvikling ikke er på samme niveau som jævnaldrende børn. For målgruppen gælder det, at behovet for specialpædagogisk bistand er varigt og omfatter opfølgning udover undervisningsfagene. Børn med generelle indlæringsvanskeligheder udviser i forhold til folkeskolens mål en forsinket intellektuel og sproglig udvikling, en begrænset begrebs- og forestillingsverden og nedsat evne til problemløsning, koncentration og erfaringsoverførsel. Dette har indflydelse på børnenes almindelige intellektuelle, følelsesmæssige og sociale udvikling. For børn med generelle indlæringsvanskeligheder gælder det, at en del har vanskeligheder udover forsinket intellektuel udvikling i forbindelse med genetiske sygdomme, multiple funktionsnedsættelser, epilepsi, cerebral parese, muskelsvind, rygmarvsbrok, erhvervede hjerneskader, synshandicaps, hørehandicaps, manglende sprog, infantil autisme eller andre særlige diagnoser. Dette har indflydelse på børnenes behov for hjælpemidler og praktisk assistance i forhold til deres person og undervisningens aktiviteter. For målgruppen gælder det, at børnene ikke vil kunne deltage fagligt eller socialt i den almindelige klasse. Målgruppen for helhedsskolen på Lykkesgårdskolen omfatter klassetrinnene: klassetrin Helhedsskolens læringsmiljø Børn med generelle indlæringsvanskeligheder har behov for et særligt læringsmiljø, som tager udgangspunkt i børnenes individuelle og fælles forudsætninger for progression i forhold til faglighed, læringsadfærd og alsidig udvikling. Børn med generelle indlæringsvanskeligheder har langsommere progression end andre jævnaldrende børn og har behov for at blive undervist i konkrete helheder, som giver sammenhæng og mening for den enkelte elev og for elevfællesskabet. I helhedsskolen undervises oftere med fagene end i fagene, dette betyder at aktiviteterne i helhedsskolen ofte er centreret omkring konkrete oplevelser og konkret praktisk opgaveløsning, hvor der ikke opleves skel mellem fag, aktiviteter eller undervisningssteder og hvor undervisningens emner og aktiviteter fremstår forenklede. Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen er helhedsskole, hvor skoledagen er sammensat af faglig undervisning, understøttende undervisning og understøttende andre aktiviteter. I heldagsskolen sikres sammenhængen mellem undervisningsfagene, børnenes sociale, alsidige udvikling og barnets øvrige liv ved at lærere, pædagoger, andre kolleger og andre partnere i samarbejde med forældrene arbejder sammen om det enkelte barns progression. Det enkelte barn oplever derfor en hverdag med tæt strukturering af tid, aktiviteter, fysiske rammer og undervisningens/de understøttende aktiviteters indhold og form,

2 voksenguidning, overskuelighed, åbenhed og genkendelighed, hvor lærere, pædagoger og andre i fællesskab planlægger indsatsen og sikrer elevens og forældrenes helhedsoplevelse. Helhedsskolen omfatter 40 timer ugentligt for alle elever, med efterfølgende åbningstider: Ugedag Åbningstid/morgen Lukketid/eftermiddag mandage tirsdage onsdage torsdage fredage Helhedsskolen har et læringsmiljø, hvor lærere, pædagoger og andre i samarbejde med forældrene hat tæt kommunikation og samtænkning omkring skolehverdagen, elevens progression, procedurer for kontakt og sammenhængende planlægning af fælles og individuelle aktiviteter. Helhedsskolen er en åben skole, hvor der i enhver indsats for børn med generelle indlæringsvanskeligheder er tænkt aktiv deltagelse ind i folkeskoleforløbet, det almindelige børneliv, det almindelige familieliv, fritidslivet, det åbne samfund og fremtidig uddannelse og tilknytning til beskæftigelse/arbejdsmarked. Helhedsskolen tager hensyn til, at børn med generelle indlæringsvanskeligheder ofte har en langsommere arbejdshastighed med behov øvelse, gentagelse og afprøvning af det indlærte i skiftende situationer i skolen og uden for skolen. Helhedsskolen giver mulighed for at børn med generelle indlæringsvanskeligheder kan afprøve og overføre den indlærte forståelse og færdighed i situationer, som har betydning for deres aktive deltagelse i det almindelige fællesskab. Helhedsskolen giver en trygt og udviklende læringsmiljø, som fremmer elevens trivsel og alsidige udvikling i en samlet skolehverdag, hvor elevens individuelle behov, funktioner og tilgængelighed er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af barnets samlede skoledag og tilknytning til omverdenen og familien. Helhedsskolen tager hensyn til, at for en del af elevgruppen gælder det, at det almindelige funktionsniveau er lavt med permanent behov for praktisk assistance i praktiske situationer f.eks. personlig hygiejne, påklædning, fysiske skift, arbejdsstillinger, spisning og forlagte aktiviteter. Helhedsskolen sikrer den fornødne tid og sammenhængen i de enkelte aktiviteter, hvor elevens mulighed for progression i meget høj grad er afhængig at den fysiske og praktiske sammenhæng. De enkelte aktiviteter i helhedsskolen har følgende generelle timemæssig udstrækning: aktivitet o.klasse 1.klasse 2.klasse 3.klasse 4.klasse 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.kklasse 9./10 klasse Fagopdelte 18,75 18,75 18,75 19,5 22,5 23,25 23,25 24,0 24,0 23,25 timer Understøttende 9,25 9,25 9,25 11,5 7,5 6,75 6,75 9,0 9,0 9,75 timer Lektiehjælp 2,0 2,0 2,0 2,0 3,0 3,0 3,0 2,0 2,0 2,0 Andre aktiviteter 10,0 10,0 10,0 7,0 7,0 7,0 7,0 5,0 5,0 5,0

3 Skoleforløbet i helhedsskolen Helhedsskolen på Lykkesgårdskolen omfatter klassetrinnene børnehaveklasse til 10. klasse. Hvortil det enkelte barn kan visiteres af skolevisitationen i Varde Kommune enten med skolestart i specialtilbuddet eller på et senere tidspunkt i skolegangen, ligesom det enkelte barn kan overføres til den almindelige skole, hvis det er til fremme af skolegangen. Det er den enkelte distriktsskole, som i samarbejde med forældrene henviser til helhedsskolen. Børn med generelle indlæringsvanskeligheder har behov for tydelig struktur i skoledagen, som hele tiden tilpasses elevens individuelle behov og almindelige aldersmæssige udvikling. For det enkelte klassetrin vil undervisningen være tilrettelagt efter følgende principper: Indskolingen (0.-3.klasse) Struktureringen sigter mod at lære eleven at gå i skole. Eleven møder en sammenhængende struktureret og overskuelig dagligdag, hvor den enkelte elevs behov og potentialer er tænkt ind i enhver aktivitet. Dette sker ved en praksisnær og handlingsorienteret undervisning, der ikke indeholder skel mellem fagopdelte, understøttende og andre aktiviteter. Der er i høj grad fokus på elevens deltagelse i det sociale fælleskab både i egen klasse og på Lykkesgårdskolen generelt. Undervisningsformerne har fortrinsvist karakter af gentagelse, genkendelighed og udvikling af rutiner. Der indgår bevægelse og fysisk aktivitet tilpasset selv meget omfattende funktionsnedsættelser i hverdagen. Mellemtrinnet (4.-6.klasse) Struktureringen mindskes i takt med elevens faglige, sociale og personlige progression, således at der anvendes flere varierende undervisningsformer og tydelig brug af kommunikationsteknologi. Undervisningen omfatter den åbne skole, hvor der etableres aktiviteter i partnerskab med omverdenen, fritidslivet, foreninger og erhvervsliv. Der indledes kontakt til andre uddannelsesinstitutioner eller institutioner, som vil spille en rolle i elevens fremtidige uddannelse og ungdomsliv. Der indgår fortsat bevægelse og fysisk aktivitet tilpasset alderen og selv meget omfattende funktionsnedsættelser i hverdagen. Udskolingen (7.-10.klasse) Elevens progression i forhold til faglig progression, læringsadfærd og alsidige udvikling fremmes ved mindskning af struktureringsniveauet og fremme af varierede undervisnings- og aktivitetsformer, omfattende teknologianvendelse, den åbne skole med omfattende samarbejde med omverdenen. For udskolingen er det et særligt grundlag, som er tænkt ind i enhver aktivitet, at elevens deltagelse i samfundet, ungdomsuddannelse, forberedelse til ungdoms-/voksenlivet, oplevelse af den almindelige ungdomskultur og forståelse af at have særlige behov i forhold til jævnaldrende unge har omfattende fremme i skolegangen. Tæt voksenguidning i helhedsskolen Helhedsskolen har små klasser/holdstørrelser, hvor den enkelte klasse oprettes i henhold til Varde Kommunes tildelingsmodel. Dette indebærer, at der er færre elever i den enkelte klasse end i den almindelige skole. Det er et grundlag, at der i den enkelte klasse altid skal være et tilstrækkeligt antal elever i forhold til at skabe et fælles socialt læringsmiljø, dette opnås sjældent med mindre end 8 elever i klassen.

4 Der er tæt voksenguidning, hvor eleverne møder forskellige voksne: lærere, pædagoger, sosu er, fysioterapeuter, pædagogiske assistenter og andre. Den tætte voksendækning sigter mod at give børnene trygge relationer, hensyntagen til vanskeligheder og hjælp til læring og praktisk assistance. Opgavefordelingen mellem lærere og pædagoger er grundlæggende, at læreren har ansvaret for fagenes faglighed og fagenes evaluering/dokumentation, herunder at pædagogen er inddraget i forhold til alle væsentlige spørgsmål i den samelede pædagogiske tilrettelæggelse af elevens aktiviteter i helhedsskolen. Læreren og pædagogen har det fælles ansvar for udvikling af læringsadfærden og elevens alsidige udvikling, herunder fælles ansvar for dokumentation heraf. Læreren og pædagogen har fælles ansvar for, at eleven oplever en sammenhængende indsats og helhed i de konkrete aktiviteter i hverdagen. Læreren og pædagogen samarbejder om klassens /gruppens årsplan og om elevens elevplan. Læreren og pædagogen har fælles ansvar for tæt kommunikation og opfølgning til forældrene. Helhedsskolen har følgende personaledækning: Undervisning/understøttende undervisning pr. klasse/ved 18 klasser Lektiehjælp, andre aktiviteter, undervisningsfrie perioder pr. klasse/ved 18 klasser 1.0 lærer + 0,5 pædagog 1,58 pædagog I alt 27 lærere, 10,5 pædagoger I alt 14,6 pædagog Helhedsskolen har ved 18 klasser følgende ledelsesmæssige bemanding 1,0 Afdelingsleder og 0,5 stilling til anden ledelse Lykkesgårdsskolen fordeler efter egen ledelsesmæssig disposition lærere og pædagoger i forhold til klassens og elevens behov. Undervisning og aktiviteter i helhedsskolen I løbet af skoleforløbet udvikles elevens læringsbehov i takt med stigende alder. Denne udvikling finder sted individuelt og fælles med den øvrige elevgruppe på klassetrinnet. Undervisningen i helhedsskolen indeholder derfor en for klassetrinnet fælles struktureret ramme med fælles mål, f.eks. en klasse eller et hold en individuel ramme med vægt elevens individuelle behov, funktionsniveau og potentialer Den fælles strukturerede ramme er opdelt efter alder og funktionsniveau med mål, som er opstillet i forhold til fælles mål for indskoling, mellemtrin og udskoling. Den individuelt strukturerede ramme indeholder de læringsaktiviteter, som fremmer den enkelte elevs samlede udvikling i forhold til fagene, læringsadfærden og den alsidige udvikling. Det er helhedsskolens særlige mission at den fælles og den individuelle ramme er samtænkt i forhold til elevens progression og de aktiviteter, som skoledagen består af. Helhedsskolen indeholder derfor en meget tydelig tilrettelæggelse af de enkelte aktiviteter, således at det for eleverne og forældrene er meget tydeligt, hvilket fag eller hvilken aktivitet, der er tale om, herunder tydelighed omkring formål, mål og indhold i de enkelte aktiviteter, hvad enten der er tale om skolefag, under støttende aktiviteter eller andet. Dette er i helhedsskolen opfyldt ved omfattende og altid aktualiseret information på den valgte elektroniske platform både i forhold til klassens fælles ramme og elevens individuelle ramme. Der er ligeledes i helhedsskolen en

5 omfattende kommunikation mellem lærere, pædagoger og forældre og i særlig grad, hvor den enkelte elev udviser kommunikationshandicap. Undervisnings- og aktivitetsformerne tager i helhedsskolen udgangspunkt i, at derfor elevernes udvikling er nødvendigt med omfattende støtte og stimulering udefra, som rækker ud over undervisningsfagenes traditionelle grænser, i forhold til at udvikle elevernes færdighed i at opsøge og bearbejde undervisningens og den sociale situations emner Undervisnings-og aktivitetsformerne tager i helhedsskolen udgangspunkt, at det er nødvendigt at sortere og udvælge undervisningens emner og at øve og gentage nyindlært forståelse og færdigheder, således at resultat bliver brugbart for eleven i skolen som i dagliglivet Undervisnings- og aktivitetsformerne tager i helhedsskolen udgangspunkt i, at der er vigtigt at lære eleven at generalisere og at overføre nyindlært forståelse og færdigheder fra en situation til en anden lignende situation Undervisnings- og aktivitetsformerne tager i helhedsskolen udgangspunkt i, at eleven skal kunne bruge læringen i sammenhænge uden for skolen, undervisningsformerne omfatter derfor praktiske aktiviteter uden for skolen. Undervisnings- og aktivitetsformerne tager i helhedsskolen udgangspunkt i, at en del elever har omfattende kommunikationsvanskeligheder, der indgår derfor omfattende teknologianvendelse i undervisningen med henblik på at kompensere for individuelle vanskeligheder Undervisnings- og aktivitetsformerne tager i helhedsskolen udgangspunkt i, at en del elever har omfattende funktionsnedsættelse fysisk og motorisk, der indgår derfor omfattende anvendelse af tekniske hjælpemidler Undervisning- og aktivitetsformerne tager i helhedsskolen udgangspunkt i, at en del elever har behov for omfattende personlig assistance, der indgår derfor omfattende personlige assistance i forhold til deltagelse i enhver aktivitet i skoledagen Undervisnings- og aktivitetsformerne tager i helhedsskolen udgangspunkt i, at det altid er muligt at udvikle en elevs potentialer uanset fysiske eller psykiske barrierer Den åbne skole og det alternative læringsmiljø i helhedsskolen For børn med generelle indlæringsvanskeligheder er det et særligt sigte at læringsmiljøet indeholder åbne aktiviteter, som udvikler eleverne til holdningsmæssigt, motivationsmæssigt og færdighedsmæssigt i inden for egne ressourcer at se sig selv som deltagere i den almindelige skole, i det almindelige samfund, herunder deltagelse i fritidsliv, idrætsliv, kulturliv, ungdomsliv, voksenliv, ungdomsuddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette fremmes i helhedsskolen. I helhedsskolen indgår aktiviteter, hvor eleven indgår som deltager i aktiviteter uden for skolen og hvor det er grundlæggende at eleven møder andre miljøer og mennesker end i skolehverdagen. Helhedsskolen indeholder åbne aktiviteter, som er tilpasset elevgruppens generelle udvikling og potentialer. Helhedsskolen har indgået partnerskaber, som sigter mod at skabe sammenhæng mellem de skolemæssige mål og elevens deltagelse i samfundet i øvrigt. Der samarbejdes med: Musikskolen, idrætsforeninger, kulturinstitutioner, erhvervsvirksomheder, ungdomsuddannelserne, ungdomshuset og ungdomsskolen

6 Pædagogisk sigter den åben skole mod at give eleven udvikling fagligt, socialt og personligt gennem konkrete oplevelser. Pædagogisk er det et sigte at bringe elevens hverdagsliv ind i skolen og omvendt. Styrket faglighed gennem progression i helhedsskolen Undervisningen i helhedsskolen finder sted i forhold til de fælles mål for folkeskolen, som ministeriet for børn og undervisning til enhver tid har fastsat. Det betyder, at der grundlæggende er samme mål for elever med generelle indlæringsvanskeligheder som for andre jævnaldrende. Det vil være urealistisk at forvente, at elever med generelle indlæringsvanskeligheder på alle områder vil kunne nå samme mål som øvrige jævnaldrende. Fagligheden i undervisningen sigter til enhver tid mod at nå så tæt som muligt på de fælles mål og til enhver tid sikre progression for eleven. For elever med generelle indlæringsvanskeligheder gælder der forskellige evneprofiler, hvor eleven har svage og stærke sider. Progression indebærer, at undervisningen til enhver tid fremmer elevens udvikling på de områder, hvor eleven har potentiale, herunder accepterer at der kan være områder, hvor udviklingen har mindre potentiale. Elevens undervisning og opfyldelse af mål dokumenteres af skolen i samarbejde med forældrene i årsplanen og elevplanen. Årsplanen, som er til rådighed ved skoleårets start indeholder en opstilling af de aktiviteter og mål som er sat i forhold til den pågældende klasse eller hold. Årsplanen indeholder oplysning om: aktiviteternes indhold og tidsmæssige placering, læringsmålene for klassetrinnet, den pædagogiske tilrettelæggelse, arbejdsformer og den pædagogiske opfølgning på klassetrinnets arbejde. Årsplanens indhold og pædagogiske tilrettelæggelse indeholder den faglige undervisning, den understøttende undervisning og andre aktiviteter. Årsplanen er altid ajourført på den valgte elektroniske platform. Elevplanen målsætter og evaluerer elevens aktiviteter og målopfyldelse. Elevplanen udtrykker et samarbejde mellem skolen, eleven og forældrene. Elevplanen er den individuelle udmøntning af årsplanen for det pågældende klassetrin/klasse. Elevplanen indeholder en opstilling af de mål, som er sat for eleven og er delt op i forhold til fagene, læringsadfærden og den alsidige udvikling. Elevplanen udtrykker til enhver tid den aktuelle udvikling og elevplanen justeres løbende i samarbejdet med eleven og forældrene. Elevplanen er altid ajourført på den valgte elektroniske platform. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder har som andre elever mulighed for at deltage i nationale test og folkeskolens afgangsprøver ligesom der er mulighed for at blive fritaget herfor. Ved fritagelse for folkeskolens afgangsprøve afsluttes skolegangen af en skriftlig udtalelse. Afhængig af den enkelte elevs potentialer og progression undervises i følgende skolefag i helhedsskolen: fag 0.klasse 1.klasse 2.klasse 3.klasse 4.klasse 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9./10.klass e dansk x x x x x x x x x x engelsk x x x x x x x x x tysk x x x x x historie x x x x x x x x x x kristendom x x x x x x x x x x samfundsfa x x g natur/teknik x x x x x x x geografi x x x

7 biologi x x x fysik/kemi x x x matematik x x x x x x x x x x svømning x x x x x x x x x x musik x x x x x x x x x x billedkunst x x x x x x x x x x håndfag x x x x x x x x x x valgfag x x x idræt x x x x x x x x x x Fagrækken, timetallet, klassetrinnet vil for den enkelte elev, afhængig af den enkelte elevs potentialer kunne variere i omfattende grad fra ovenstående, således at der altid er taget hensyn til elevens behov, potentialer, faktiske progression og forældresamarbejdet. Ifølge af visitationen til specialtilbud til specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder vil der være mulighed for i samarbejde med forældrene at fritage for nationale tests og afgangsprøver. Efter 9. og 10. klasse får eleven afgangsbevis eller 9./10.klasses afslutningsbevis, som dokumenterer opfyldelse af undervisningspligten. Afhængig af den enkelte elevs potentialer og progression sigter helhedsskolen mod at fremme elevens læringsadfærd. Motivation Samarbejde Arbejdsresultat Eleven udviser glæde ved og lyst til at lære Eleven arbejder individuelt og i fællesskab Eleven udviser glæde over et færdigt arbejdsresultat Eleven arbejder vedholdende og søger at overvinde barrierer Eleven lærer gennem relationer til voksne og jævnaldrende Eleven anvender med passende assistance en hensigtsmæssig arbejdsform Eleven er nysgerrig, eksperimenterende og Eleven anvender det lærte uden for skolen i Eleven bruger erfaringer fra skolen og viser opsøgende initiativ Eleven udvise medansvar for læringen hjemmet, fritiden og i andre eksterne miljøer Eleven medvirker til sammen med forældrene at formulere egne mål for læringen hverdagslivet til at skabe helheder Eleven reflekterer over resultaterne af egen indsats Afhængig af den enkelte elevs potentialer og progression sigter helhedsskolen mod at fremme elevens alsidige udvikling og deltagelse i fællesskabet. Social udvikling Individuel udvikling Kommunikation Kreativ udvikling Motorisk udvikling Eleven deltager i det sociale fællesskab i skolen og i samfundet Eleven udviser en realistisk selvopfattelse Eleven udtrykker oplevelser og følelser sprogligt, emotionelt eller Elever udviser initiativ, nysgerrighed i situationer i skolen og uden for skolen Elevens udviser lyst til fysisk bevægelse inden for eget potentiale Eleven udviser realistisk forståelse for sammenhængen mellem egen person og fællesskabet Eleven udviser realistisk forståelse af samspillet mellem egne og andres følelser Elevens håndterer konfliktsituationer Elevens udviser tolerance i mødet med andre Elevens udviser et afbalanceret opmærksomhedsbehov Eleven er fleksibel for ydre forandring Eleven håndterer ydre krav Eleven håndterer frie situationer kropsligt Eleven tilpasser kontaktformerne til skiftende situationer Eleven er aktivt lyttende Eleven udviser passende selvtillid i kommunikationen med omgivelserne i den åbne skole Eleven kommunikerer med passende forståelse af almene mellemmenneskelige relationer i den åbne skole Eleven deltager i lege eller andre fælles aktiviteter i skiftende roller Elevens udvikler egne positive potentialer i mødet med omgivelserne i den åbne skole Eleven udviser glæde ved at udvikle nye løsninger i nye sammenhænge i Eleven bruger egne potentialer og ressourcer bedst muligt trods omfattende vanskeligheder Eleven udviser finmotoriske/grovmotoriske færdigheder inden for egne ressourcer Elevens udviser passende fysisk udfoldelse i skole og i fritid Eleven udvikler venskaber og andre sociale relationer gennem fysisk udfoldelse Eleven accepter egne fysiske begrænsninger i deltagelse i fælles fysiske aktiviteter Styrket forældre og elevsamarbejde i helhedsskolen

8 Samarbejdet mellem lærere, pædagoger i helhedsskolen og forældrene sigter mod at fremme elevens udvikling, således at elevens progression som helhed fremmes såvel i skolemiljøet som i hjemmemiljøet. Det betyder, at skolen og forældrene i fællesskab samarbejder om barnets liv på tværs af skole, fritid og hverdagsliv. Eleven deltager i takt med sin udviklingsmæssige progression med stadig højere grad af medvirken i det fælles samarbejde. I helhedsskolen guider og inddrager lærere og pædagoger forældrene som aktive medspillere i, hvorledes forældrene sammen med skolen kan bidrage til helhedsskolen, børnefællesskabet og et stimulerende læringsmiljø, som omfatter elevens udvikling udover aktiviteterne i helhedsskolen. Forældresamarbejdet i helhedsskolen sigter mod i en fælles indsats for barnet og børnefælleskabet, hvor gensidige ressourcer fremmer barnets hele liv. Forældresamarbejdet er både et samarbejde med den enkelte familie om det enkelte barn og et bredere forældresamarbejde, hvor alle forældre omkring børnefælleskabet indgår, som et fællesgrundlag for den samlede børnegruppes progression. Forældresamarbejdet foregår dels i uformelle situationer, hvor der kommunikeres mellem helhedsskolen og forældre, mellem forældre indbyrdes og mellem helhedsskolens øvrige partnere og forældrene. Herudover pågår forældresamarbejdet i formaliserede situationer i planlagte samtaler, planlagte møder, andre aktiviteter og sociale arrangementer. Der består et særligt samarbejdsforhold mellem lærere, pædagoger, partnere og forældre og elever omkring klassens årsplan og det løbende arbejde omkring elevplanen. Der gennemføres samtaler efter behov og mindst 2 gange årligt formaliserede skolehjem-samtaler. Der består et særligt samarbejdsforhold i forhold til planlagte samarbejdsaktiviteter, som planlægges med meget lang tidshorisont med henblik på at sikre alles deltagelse. For elever med generelle indlæringsvanskeligheder gælder det, at der ofte er mange partnere udover helhedsskolen og forældrene, disse partnere inddrages i samarbejdet efter samråd med forældrene. Helhed i overgangene i barnets liv Børn med generelle indlæringsvanskeligheder har ofte behov for en særlig opmærksomhed i forbindelse med overgange. I helhedsskolen indgår derfor et omfattende samarbejde med de partnere som til enhver tid har andel i det enkelte barns udvikling. Helhedsskolen samarbejder med daginstitutioner omkring overgang fra daginstitution, herunder vejledning af forældrene om skolegangen Helhedsskolen samarbejder med ungdomsuddannelserne, herunder den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse om uddannelse efter folkeskolens afslutning Helhedsskolen samarbejder med foreninger, institutioner og erhvervsliv om elevens fritidsliv og muligheder for tilknytning til arbejdslivet. Helhedsskolen indgår i det samarbejde, som i Varde Kommune eksisterer omkring det enkelte barn i forhold til daginstitution, skole, social, handicap, sundhed.

Specialtilbuddet på Tistrup Skole som helhedsskole (dok.39309/14)

Specialtilbuddet på Tistrup Skole som helhedsskole (dok.39309/14) Specialtilbuddet på Tistrup Skole som helhedsskole (dok.39309/14) Missionen for helhedsskolen på Tistrup Skole Det er missionen for helhedsskolen i samarbejde med forældrene og andre partnere at udvikle

Læs mere

Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole

Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole (dok 40077/14) Missionen for specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole Det er missionen for specialtilbuddet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Specialafdelingen på Lykkesgårdskolen

Specialafdelingen på Lykkesgårdskolen Specialafdelingen på Lykkesgårdskolen Specialafdelingen på Lykkesgårdskolen er et skoletilbud, der henvender sig til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne kommer fra hele Varde Kommune

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

STU Greve Målgrupper 2014

STU Greve Målgrupper 2014 STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen

Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen Tilbuddets navn: Entreen Dato for tilsyn: 01.06.2015 Adresse: Svanehøjvej 27, Gårde, 6870 Ølgod Deltagere i tilsynet: Forstander Aksel Rask, Afdelingsleder Sanne

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole På vej i skole En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole Forord Med denne pjece vil vi informere om overgangen fra børnehave til skole og SFO samt give

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg.

Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg. Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00 Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60 vestermarkskolen@svendborg.dk www.vester-markskolen.dk Vestermarkskolen Vestermarkskolen

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. januar 2016

Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. januar 2016 Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. januar 2016 Pladsanvisningen Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring Tlf. 72 33 33 33 Side 2 Indholdsfortegnelse Mål

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Tilsynserklæring. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03. L0tL32. Tilsynsførende. Beskrivelse af skolen. Skolen.

Tilsynserklæring. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03. L0tL32. Tilsynsførende. Beskrivelse af skolen. Skolen. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03 Nick Stær Anderien Mail: nicksandersen@yahoo.dk Tlf: 50 43 4676 Tilsynserklæring Skolen Skolens navn Skolekode Nørrebro Lilleskole L0tL32 Skolens

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Eftermiddagsklubben i Lem

Eftermiddagsklubben i Lem Lem SFO. Sfo en er for børn fra 0. 3. klasse. Vi har vores egen afdeling på skolen, som består af 6 lokaler og garderobe. Vi har store udenoms arealer med legeplads, hvor en del af den er fælles med den

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Åbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl. 06.45-16.00 med mulighed for forlængelse til 16.30.

Åbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl. 06.45-16.00 med mulighed for forlængelse til 16.30. Notat Center Børn og Unge Journalnr: 27.18.12-A00-1-16 Dato: 26-05-2016 Børnehaven Skibsted efter paragraf 32 i serviceloven Der er mulighed for to elevgrupper, som vil have hver deres økonomiske takst.

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. august 2014

Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. august 2014 Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. august 2014 Pladsanvisningen Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring Tlf. 72 33 33 33 Side 2 Indholdsfortegnelse Mål

Læs mere

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv SPIREN ForårsSFO på Abildgårdskolen En god start på et godt skoleliv Indhold Forord Børne- og læringssyn Etablering af nye fællesskaber Læring og motivation Tryghed og trivsel Eksempel på aktivitetsplan

Læs mere

STU på Ringsted Produktionshøjskole

STU på Ringsted Produktionshøjskole 2015 STU på Ringsted Produktionshøjskole Søren Terp og Kim Jensen Læringsakademiet Ringsted Produktionshøjskole 01-01-2015 STU særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Ringsted Produktionshøjskole tilbyder

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27

Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27 Indledning Hvidovre november 2011 Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27 Gruppe 26/27 (Gr. 26/27) er et undervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Børnene i Gr. 26/27 er normaltbegavede

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

børn og unge er et fælles ansvar

børn og unge er et fælles ansvar Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING

Læs mere

Velkommen til Pilehaveskolen

Velkommen til Pilehaveskolen Sikkerhed Kompetencer Kompetencer Inklusion Handicapsyn Velkommen til Pilehaveskolen Undervisning SFO Tilbud Tilbud Målgruppe Mission Vision Værdier Mission På Pilehaveskolen lykkes alle børn Vision At

Læs mere

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN KLASSE 16/17 10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN INTROTUR Efter skolestart afholdes introdage og en introtur med overnatning, så I kan lære hinanden at kende. SKOLEREJSER Alle elever har mulighed for at deltage

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere