Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Transkript

1 Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

2 Introduktion Kort om os Programmet for de to dage Præsentation af læringsmål Øvelse: hvor står I i forhold til læringsmålene?

3 Program Dag 1 - Hvad er læringsdata, og hvorfor inddrage dem? - Et samlet evalueringssystem med elevernes læring i centrum. - Læringsmålsstyret undervisning. - Årsplanen. - Afrunding af dagen og input til i morgen. Dag 2 - Samarbejde om læringsdata i teamet.

4 Læringsmål for de to dage Du har viden om, hvordan forskellige typer læringsdata kan indgå i evaluering af elevers læring i undervisningsforløb. Du har viden om, hvordan du kan vurdere elevernes læring ved at bruge læringsdata og læringsmål. Du har færdigheder i at planlægge og gennemføre en evalueringsplan, der hænger sammen med årsplanen. Du/dit team har lavet en evalueringsplan for et eller flere undervisningsforløb i det kommende skoleår. Du/dit team har lavet et redskab til evaluering, som du/i kan bruge i et eller flere af dine undervisningsforløb.

5 Inspiration EVA-rapport fra 2014: Et bevidst blik på alle elevers læring systematisk brug af data til udviklingen af undervisningen.

6 Hvad er læringsdata? Data Data om elevers læring

7 Forskellige blik på elevers læring Hverdagsiagttagelser Læreren iagttager hele tiden, hvad der fungerer i undervisningen. Konstante tilpasninger af undervisningen. Man ville ikke kunne undervise uden disse iagttagelser. Systematisk indsamlede data Læren søger efter svar på specifikke spørgsmål. Systematik der sikrer, at ingen elever går under radaren. Refleksiv distance til egen praksis og mulighed for at få øje på noget nyt.

8 Hvorfor inddrage systematisk indsamlede læringsdata? Systematikken sikrer at ingen elever går under radaren. Godt grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis i en retning hvor alle elevers behov tydeligt ses og derfor bedre kan imødekommes. Refleksiv distance til egen praksis og dermed til udviklingen af undervisningen. Et nyt input til teamsamarbejdet. Faglige drøftelser om eleverne baserer sig på konkret og eksplicit viden om eleverne, som ofte vil have en form, hvor den kan deles. Brugbar viden til dialog med elever og forældre ( fx forældresamtaler og elevplan)

9 Summeøvelse Læs eller genlæs eksemplet fra rapporten Drøft med din sidemand: Hvad hæfter du dig ved i dette eksempel? Gør I noget lignende, eller kunne I forestille jer at gøre det?

10 Konkrete eksempler på læringsdata Observationsnoter om elevadfærd Karakterer Registreringer Resultater fra test Resultater fra spørgeskema Elevernes vurderinger Noter fra samtaler med eleverne Observationsnoter fra afleveringer

11 Læringsdata i evalueringer Læringsdata = den viden som indgår i evalueringen. Læringsmålene = de kriterier der lægges til grund i evalueringen. Vurderinger = lærerens/teamets vurdering af hvad de indsamlede læringsdata fortæller om læringsmålene.

12 Øvelse Gå sammen i grupper Diskuter hvilke erfaringer I har med at bruge forskellige former for læringsdata. Noter de forskellige former for læringsdata på post-it.

13 To overordnede typer af data Kvantitative data Kvalitative data Fx spørgeskema, optællinger, testresultater Fx interview, observationer, dokumenter og billeder Gode til at besvare. Hvor mange? Hvor ofte? Gode til at besvare. Hvorfor? Hvordan? Hvad?

14 Overordnede faser Fokusering og planlægning Indsamling af data Analyse og vurdering af data Anvendelse

15 Data om hvad Tegn på læring: indikerer elevens læring For eksempel Jeg vil lægge mærke til om -den enkelte elev bemærker genretræk ved arbejdet med andres digte. - Den enkelte elev bringer genretræk i spil, når vedkommende skriver selv, - Genrens terminologi bliver en del af elevens aktive ordforråd Tegn på deltagelse: Indikerer elevens læringsmuligheder For eksempel -Fravær -Opgaveaflevering

16 Et samlet evalueringssystem - med elevens læring i centrum Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

17 Rammerne for evaluering Kriterier/standarder Niveau Evalueringsværktøjer Fælles Mål Krav om løbende evaluering Indikatorer for kvalitetsrapporter Krav til kommuner om at specificere læringsmål og rammer Elev Nationalt og lokalt Skole Intern og ekstern Afsluttende prøver Nationale test Elevplaner Lærernes egne valg af værktøjer Kvalitetsrapporter Værktøjer til skolernes selvevaluering (centralt og i kommunerne) Indikatorer for kvalitetsrapporter Kommune Kvalitetsrapporter Nationale test og afsluttende prøver Internationale benchmarks National præstationsprofil i de nationale test Nationale måltal Nationalt Statusredegørelse Internationale evalueringer som PISA, TIMSS og PIRLS mv. Officielle evalueringer fra fx EVA Nationale test og afsluttende prøver

18 Rammerne for evaluering Kriterier/standarder Niveau Evalueringsværktøjer Fælles Mål Krav om løbende evaluering Indikatorer for kvalitetsrapporter Krav til kommuner om at specificere læringsmål og rammer Feedback Elev Resultater Nationalt og lokalt Skole Intern og ekstern Afsluttende prøver Nationale test Elevplaner Lærernes egne valg af værktøjer Kvalitetsrapporter Værktøjer til skolernes selvevaluering (centralt og i kommunerne) Indikatorer for kvalitetsrapporter Kommune Kvalitetsrapporter Nationale test og afsluttende prøver Internationale benchmarks National præstationsprofil i de nationale test Nationale måltal Nationalt Statusredegørelse Internationale evalueringer som PISA, TIMSS og PIRLS mv. Officielle evalueringer fra fx EVA Nationale test og afsluttende prøver

19 Reformen har tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

20 Måltal Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.

21 Rammerne for evaluering Kriterier/standarder Niveau Evalueringsværktøjer Fælles Mål Krav om løbende evaluering Årsplanen Indikatorer for kvalitetsrapporter Krav til kommuner om at specificere læringsmål og rammer Feedback Elev Resultater Nationalt og lokalt Skole Intern og ekstern Skolens evalueringsplan Afsluttende prøver Nationale test Elevplaner Lærernes egne valg af værktøjer Kvalitetsrapporter Værktøjer til skolernes selvevaluering (centralt og i kommunerne) Indikatorer for kvalitetsrapporter Kommune Kvalitetsrapporter Nationale test og afsluttende prøver Internationale benchmarks National præstationsprofil i de nationale test Nationale måltal Nationalt Statusredegørelse Internationale evalueringer som PISA, TIMSS og PIRLS mv. Officielle evalueringer fra fx EVA Nationale test og afsluttende prøver

22 Skolens evalueringsplan Formålet med evalueringsplanen er: at skabe overblik over skolens evalueringspraksis på klasse- og årgangsniveau og at opbygge en fælles evalueringsplan for skolen bestående af en samlet evalueringsplan for hver årgang.

23 Årsplanen som produktstrategi Man kan sammenligne en årsplan med en produktstrategi: Vi har en strategi (Nye forenklede Fælles Mål), et produkt (læring), nogle modtagere (elever, forældre, lærerteamet, ledelsen) og en afsender (læreren). Nu gælder det om at få produktet ud over rampen ud fra den strategi, der er lagt samt at blive vel modtaget af modtagerne. For at det kan lykkes, skal produktet have kvalitet, væsentlighed og aktualitet. Ligesom en årsplan.

24 1. forløb 2. forløb 3. forløb 4. forløb 5. forløb 6. forløb 7. forløb Antal uger Kompetenceområde(r) og kompetencemål Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Fokus emne, tema, genre Billedbogen som genre Realisme om fattigdom. Informerende tekster Digte Mad fra forskellige lande. Instruerende tekster Eventyr om intertekstualitet Computerspil Forfatterskabslæsning Ole Lund Kirkegaard Færdigheds-og vidensmål Færdigheds-og vidensmål Færdigheds-og vidensmål Håndskrift og layout Færdighed: Viden: Eleven Eleven kan har viden om bruge enkle formateringsfunktioner funktioner i tekstbehandlin g Fremstilling(!) Færdighed: Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning Korrektur Færdighed: Eleven kan stave til almindelige ord Viden: Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende tekster Viden: Eleven har viden om lydrette og ikke-lydrette ords stavem Omsatte læringsmål Dynamisk udfyldes løbende Evaluering fra forløb Dynamisk udfyldes løbende Læringsressourcer Kort, atlas Bærbare computere/ tablets Bærbare computere/ tablets Bærbare computere/tablets Lokalebehov IT-lokale IT-lokale Skolekøkken

25 Fra Fælles Mål til læringsmål - med dansk som eksempel Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

26 Fra undervisningsmål til læringsmål Fra valg af aktiviteter og materialer til valg af læringsmål Fra fokus på fagligt indhold til fokus på elevernes læring og tilegnelse af kompetencer Fra fokus på individuel forberedelse til fokus på mere fælles forberedelse - styrke læringsmålstyret undervisning

27 Relationsmodellen

28 Måltragten Kompetencemål flerårige mål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål for et undervisningsforløb *

29 Kompetencemål Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for et undervisningsforløb

30

31

32 Færdigheds- og vidensmål Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for et undervisningsforløb

33

34 Færdigheds- og vidensmål Færdigheds- og vidensmål er mål for, hvilke færdigheder og hvilken viden eleven skal tilegne sig for at opnå en kompetence, og de er samtidig en hjælp til lærerens arbejde med progression. Færdigheds- og vidensmålene skal tydeliggøre færdigheder og viden, som kompetencen består af. sikre systematik mellem viden og kunnen. med konkretiseringsniveauet mindske lærerens oversættelsesopgave fra nationale standarder til konkrete læringsmål for den enkelte elev.

35 Læringsmål for et forløb Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for et undervisningsforløb

36 Inddrag eleverne Når elever er med til at sætte mål, er det vigtigt, at de kender målene de forstår, hvad målene handler om de ved, hvad der forventes, at de skal gøre for at medvirke til, at målene kan blive indfriet de ved, hvordan de kan se, at de er på vej til at indfri de fastsatte mål de ved, hvordan de kan se, at de fastsatte mål er blevet nået.

37 Matrix Det Samfundsfaglige dansk og Pædagogiske 1 Fakultet og 2. klasse

38 Planlægningsskema for forløb kompetencemål: fremstilling Fag: Dansk Emne: Billedbogen som genre Varighed: 3 uger Klassetrin: 2. kl Læringsmål Færdighedss- vidensmål Håndskrift og layout: Færdighed: Eleven kan bruge enkle funktioner i tekstbehandling Viden: Eleven har viden om formateringsfunktioner Fremstilling (!): Færdighed: Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning. Viden: Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende tekster Korrektur (!): Færdighed: Eleven kan stave til almindelige ord Viden: : Eleven har viden om lydrette og ikke-lydrette ords stavemåde Omsatte læringsmål - for forløb Jeg kan finde punktum, skrive store bogstaver, flytte rundt på ordene i tekstbehandlingen og lave flotte overskrifter Jeg kan begynde sætninger på forskellig måde og få tekst og billederne til at hænge sammen Jeg kan skrive en historie med tydelig handlingsbro. Jeg ved hvordan en billedbog er skruet sammen Jeg kan stave til: jeg, de, kunne, skulle, sagde, ville, mange og havde Undervisningsaktiviteter 1) Udgangspunkt i egne billedbøger. Indkredsning af genrens funktion gennem samtale, bogbytning og teaminterview. 2) Bearbejdning af billedbøgerne: Babyen der ikke ville ud af Kim Fupz Aakensson og Garmanns hemmelighed af Stian Hole. Fokus på struktur og billedbrug 3) Bearbejdning af kortere modeltekster med henblik på afdækning af sproglige træk. 4) Fællesskrivning på smartboard. Oplægget er begyndelsen på en historie med hovedperson og kontraster. Undervejs italesættes begyndelse midte og slutning. 5) Egen fremstilling af billedbogstekst eller billedbog 6) Tekster og bøger udstilles på biblioteket, og vi besøger et forlag Tegn på læring Niveau 1 Eleven skriver fortællende tekst på tastatur og tegner billede til. Niveau 2 Eleven skriver en fortællende tekst på tastatur med varieret sprogbrug og producerer vha. af denne en billedbog, hvor der er god vekselvirkning mellem tekst og billeder Niveau 3 Eleven skriver en fortællende tekst på tastatur i et varieret sprog og producerer en billedbog, hvor mange af de bearbejdede genretræk indgår og billederne fortæller noget, som ikke står i teksten Opmærksomhedspunkter(!) Fremstilling: Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i kendt teksttype Korrektur: Eleven kan stave til lydrette og almindelige ikke-lydrette ord

39 Planlægningsskema for lektioner Fag: Dansk Emne: Billedbogen som genre Klassetrin: 2. kl. Lektion Omsatte læringsmål Undervisningsaktiviteter - for lektioner Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Tegn på læring/ evaluering lektion Jeg kan fortælle om en billedbog, jeg ikke kendte på forhånd Jeg kan forklare, hvad en handlingsbro er Jeg ved, hvad en billedbog skal bruges til Dagens program gennemgås: Dagens mål Hvad ved I allerede? Samtale to og to om medbragte bøger. Hvornår og sammen med hvem har I brugt bogen? Bogbytte og læsestund Teaminterview fire og fire Evaluering Målene hænges op på væggen Videndeling Læreren styrer samtalen Evaluering Læreren tydeliggør, at det er omstændighederne omkring bogen som er i fokus Læreren sørger for bogbytte og ro omkring læsningen Læreren sætter makkerpar sammen i firemandsgrupper og viser hvordan man spørger Eleverne byder ind med alt hvad de ved om billedbøger. Her dukker handlingsbroen formodentlig op Eleverne fortæller hinanden om deres liv med bogen Eleverne læser Eleverne stiller hinanden spørgsmål om bøgernes indhold Eleverne skriver logbog Hvad skete i dag? Hvad handlede din makkers bog om (handlingsbro)? Hvorfor læser vi billedbøger? Niveau 1 Eleven kan gengive dagens hovedindhold Niveau 2 Eleven kan gengive dagens hovedindhold og genfortælle den bog, de har læst Niveau 3 Eleven kan gengive dagens hovedindhold, genfortælle den bog, de har læst og fortælle om billedbogens funktion Før logbogsskrivning evalueres på målene (hånden på hjerte og hjerne). Allerede her vil kunne observeres tegn på læring.

40 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3

41 Opmærksomhedspunkter Dansk Matematik Børnehaveklasse

42 Øvelse Gå sammen i grupper Find jeres udkast til årsplan frem eller find skabelonen til årsplanen frem Find kompetenceområde(r) og færdigheds- og vidensmål for det første forløb i kommende skoleår Find dem frem i jeres læringsplatform/arbejdsredskab og fastgør dem til jeres årsplan Hvis I kan nå mere, fortsætter I til de næste forløb

43 Årsplanen Koblinger mellemlæringsmål, evaluering og læringsdata Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

44 Årsplanen skal Sikre at undervisningen kommer omkring de mål (kompetencemål og færdighes- og vidensmål), der skal sigtes mod på de gældende klassetrin. Sikre den løbende evaluering ved valg af evalueringsmetoder til de enkelte forløb. Tydeliggøre hvad eleverne skal lære og den faglige progression for lærerteam, ledelse, forældre og elever. Beskrive hovedtræk i undervisningens indhold. Give overblik over materialer, lokaler og særlige arrangementer i de forskellige forløb

45 1. forløb 2. forløb 3. forløb 4. forløb 5. forløb 6. forløb 7. forløb Antal uger Kompetenceområde(r) og kompetencemål Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Fokus emne, tema, genre Billedbogen som genre Realisme om fattigdom. Informerende tekster Digte Mad fra forskellige lande. Instruerende tekster Eventyr om intertekstualitet Computerspil Forfatterskabslæsning Ole Lund Kirkegaard Færdigheds-og vidensmål Færdigheds-og vidensmål Færdigheds-og vidensmål Omsatte læringsmål Dynamisk udfyldes løbende Evaluering fra forløb Dynamisk udfyldes løbende Evaluering Håndskrift og layout Færdighed: Viden: Eleven Eleven kan har viden om bruge enkle formateringsfunktioner funktioner i tekstbehandlin g Fremstilling(!) Færdighed: Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning Korrektur Færdighed: Eleven kan stave til almindelige ord Viden: Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende tekster Viden: Eleven har viden om lydrette og ikke-lydrette ords stavem Læringsressourcer Kort, atlas Bærbare computere/ tablets Bærbare computere/ tablets Bærbare computere/tablets Lokalebehov IT-lokale IT-lokale Skolekøkken

46 Evaluering i årsplanen Centrale spørgsmål at stille sig selv: Hvilke spørgsmål skal evalueringen give jer svar på? Hvilke elevers udbytte vil I have viden om? Hvordan kan I få adgang til denne viden? (valg af metode til dataindsamling) Hvornår vil I indsamle data, så det passer bedst i forhold til undervisningen? I hvilken grad vil I inddrage eleverne, og hvordan vil I gøre det? Hvornår og hvordan vil I analysere og vurdere de indsamlede data? Hvordan forventer I at kunne bringe den ny erhvervede viden i spil i undervisningen?

47 Øvelse indtil kl Vælg et eller flere forløb i årsplanen, som I vil lave en evalueringsplan for. Brug spørgsmålene fra forrige side til at begynde at udforme evalueringsplanen. Husk de overordnede faser Fokusering og planlægning Indsamling af data Analyse og vurdering af data Anvendelse

48 Afslutning på dag 1 Afslut sætningen: Af alt det vi har drøftet i dag, er jeg lige nu mest optaget af Noget af det mest betydningsfulde ved dagen i dag har for mig været Det er især blevet klarere for mig

49

50 Fokus i dag Evaluering i årsplanen Samarbejde om evaluering

51 Erfaringer med evaluering Hvilke evalueringsværktøjer/ metoder I har erfaringer med?

52 En evalueringslogik Forskellige evalueringsværktøjer giver forskellig viden derfor godt med en fyldt værktøjskasse. Fokusering og planlægning Indsamling af data Analyse og vurdering af data Anvendelse

53 Videre arbejde Vælg et eller flere forløb i årsplanen, som I vil lave en evalueringsplan for. Brug dokumentet med arbejdsspørgsmål.

54 Frokost Kom tilbage kl

55 Samarbejde om læringsdata i teamet Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

56 Det funktionelle samarbejde er virkningsfuldt Ph.d. afhandling af Lise Tingleff (2012) Teamsamarbejde er virkningsfuldt når det handler om at bidrage til at kvalificere den pædagogiske praksis i forhold til: Lærernes handlinger i praksis Elevernes læring Teamet forholder sig primært til didaktiske og pædagogiske (faglige) analyser, refleksioner og diskussioner af: elevernes læring. undervisningens organisering og plan ift. elevernes læring. udvikling af undervisning og den pædagogiske praksis. overordnet set udvikling af egne didaktiske og pædagogiske kompetencer (lærerens læring).

57 Møder, fordi vi skal I kontrast står det såkaldte formelle samarbejde, som er et samarbejde der primært handler om: at planlægge hvad der skal ske, altså fremadrettede aktiviteter. at fylde skemaet ud, fordele aktiviteter og få dem til at fungere. Det handler i mindre grad om, hvorfor, dvs.: Analyser (forståelse) af elevers læringsproces. Begrundelser for de valgte aktiviteter (refleksioner og didaktiske overvejelser). Overvejelser over hvordan de forskellige aktiviteter kan og skal indgå i et forløb (ift. indhold, mål, progression, differentiering, evaluering etc.)

58 Teammøder

59 Fem simple anbefalinger Gør evaluering til et fast punkt på teammøder/fællesforberedelse. Tænk altid evaluering ind fra starten, når et læringsforløb planlægges. Del dine erfaringer med kollegerne, og vis hinanden hvad I gør. Sørg for at dokumentere evalueringen, så du/i kan bruge den på et senere tidspunkt. Husk at bruge evalueringerne til noget. Ellers er det ligegyldigt.

60 Øvelse Læs eksemplet og drøft med sidemanden Hvad hæfter I jer ved? Hvordan vil der være hensigtsmæssigt for jer at samarbejde om evaluering og læringsdata?

61 Videre arbejde Vælg et eller flere forløb i årsplanen, som I vil lave en evalueringsplan for. Brug dokumentet med arbejdsspørgsmål.

62 Læringsmål for de to dage Du har viden om, hvordan forskellige typer læringsdata kan indgå i evaluering af elevers læring i undervisningsforløb. Du har viden om, hvordan du kan vurdere elevernes læring ved at bruge læringsdata og læringsmål. Du har færdigheder i at planlægge og gennemføre en evalueringsplan, der hænger sammen med årsplanen. Du/dit team har lavet en evalueringsplan for et eller flere undervisningsforløb i det kommende skoleår. Du/dit team har lavet et redskab til evaluering, som du/i kan bruge i et eller flere af dine undervisningsforløb.

63 Afslutning Evt sparring med makkerteam eller fælles fremhævning af de vigtigste pointer Afslut sætningen: 1. Jeg er især stolt af at have bidraget med 2. Jeg vil allerede i morgen 3. Hvis Kristine og Margit skal undervise i dette forløb igen skal de

64 Tak for i dag - og god arbejdslyst!

65