Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for PTZgasmålesystemer. 2. udgave November 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for PTZgasmålesystemer. 2. udgave November 2007"

Transkript

1 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for PTZgasmålesystemer med tryk større end 5 bar[a] 2. udgave November 2007

2 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for PTZ-gasmålesystemer med tryk større end 5 bar[a] Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2007

3 Titel : Kontrolmanual Rapport kategori : Kontrolmanual Dato for udgivelse : November 2007 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : Kontrolmanual ptz over 5 bar 2. udgave nov doc Sagsnavn : Kontrolmanual for PTZ-gasmålesystemer med tryk større end 5 bar[a]. ISBN :

4 DGC-rapport 2. udgave 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Ændringer i forhold til udgave Indledning Formål Grundlag Anvendelsesområde Ikrafttræden Revision Definitioner og begreber Organisering af kontrol Datablade Registreringer Fejlvisning Usikkerhedsbudget Måletekniske krav til måleudstyr før opsætning Etablering af kontrolgrundlag Datablade Data for komponenter Data for installation Kontrol af gasmålesystem før installation Kalibrering af volumengasmåler Laboratoriekalibrering af konverteringsudstyr Godkendelse før montering på anlæg Korrigerende handling Registrering Kontrol af gasmålesystem efter montering Kalibrering in situ Udførelse Godkendelse / afvisning af komponent... 30

5 DGC-rapport 2. udgave Korrigerende handling Registreringer Godkendelse af gasmålesystem med PTZ udstyr ved in situ kontrol Godkendelseskriterium Godkendelsesperiode Pulskontrol In situ kalibrering af tryktransmitter In situ kalibrering af temperaturtransmitter In situ kontrol af regneenhed/konverteringsfaktor Bestemmelse af samlet fejlvisning Gasvolumenmåling Gastemperaturmåling Gastryksmåling Volumenregistrering Konverteringsfejl Gaskvalitet Baggrund Opstilling af usikkerhedsbudget for fejlvisning Volumengasmåler Gastemperaturmåling Gastryksmåling Konverteringsfejl Fejlkurvekorrektion Referencer Statistiske metoder for databehandling Eksempel temperaturtransmitter Eksempel tryktransmitter Eksempel volumengasmåler Eksempel pulskontrol Eksempel konverteringsfaktor Eksempel beregning af samlet fejlvisning Eksempel beregning af samlet usikkerhed på fejlvisning Eksempel udvikling i fejlvisning Volumengasmåler Temperatur- og tryktransmittere... 54

6 DGC-rapport 2. udgave Beregning af forventelig udvikling i fejlvisning Beregningsprogram Usikkerhed på normalvolumenmægde Bilag Styreark Indtastningsskema for regneark Mellemberegningsark Beregning af trykkalibrering Beregning af temperaturkalibrering Fejl og usikkerhedsberegning Rapport... 66

7 DGC-rapport 2. udgave 4 1 Forord Denne kontrolmanual: "Kontrolmanual for PTZ-gasmålesystemer med tryk større end 5 bar[a] " danner grundlag for overvågningen af større gasmålesystemer hos de danske naturgasselskaber. Kontrolmanualen er udarbejdet af de danske gasselskabers Fagudvalg for Gasmåling (FAU GM) i forår Arbejdsgruppen har deltagelse fra: DONG Energy: ved Preben Hjuler Hovedstadsregionens Naturgas I/S Naturgas Midtnord I/S: ved John Bo Siemonsen Energinet.dk : ved Jesper Bruun og Kristof Ciok Manualens procedurer og tekst er udarbejdet af Dansk Gasteknisk Center ved Leo van Gruijthuijsen og Michael Larsen i samarbejde med FAU GM. Fagudvalget for Gasmåling vurderer en gang årligt, om der skal ske opdatering af manualen. Vedligeholdelse af manualen påhviler Dansk Gasteknisk Center.

8 DGC-rapport 2. udgave Ændringer i forhold til udgave 1 Der er udarbejdet et afsnit 10.6 om gaskvalitet. Ved gasmåling og afregning bidrager gaskvalitet på 2 måder til usikkerheden: Ved måling kan der være fejl og usikkerhed på indlagte gasdata. Fejlen er nul for installationer med gaskromatograf. Yderligere ændring opremset efter det kapitel det er blevet rettede eller slettede i: Kap. 2: Afs. 2.1 Ny bekendtgørelse er noteret. Afs. 2.3 Fodnote om hvor kontrolmanualen tænkes anvendt Afs. 2.3 Kildehenvisninger til Regler for gastransport, Forbrugerhåndteringsaftalen og Distributionsbetingelser. Kap. 3: In situ kontrol, in situ kalibrering og kalibrering er sproglig korrigeret. Afsnit om måleteknisk kontrol er fjernet. Kap. 4: Afsnit om nedtagning af målere i forbindelse med tvist og almenlig in situ kontrol er fjernet. Fodnote om nedtagning af målere til rekalibrering. Kap. 5: Afs. 5.3 Ændring af tekst om beregning af det samlede usikkerhedsbidrag, indgår der nu en interpoleret WME værdi. Kap. 6: Tabel nummerering. Kap. 7: Afs. 7.2 Sætningen Dato for planlagt nedtagning slettede. Afs. 7.3 Ordet kontrolklimaklasse slettede samt linien Næste kontrolklimaklasse

9 DGC-rapport 2. udgave 6 Kap. 8: Afs. 8.1 Fodnote om nedtagning af målere til rekalibrering Tabel nummerering. I tabel 8,2 er flowområdet 1:10 slettede og i tabel 8,3 er det erstattede af 1:20. Afs. 8.2 Tabel 8.6 er kilde(en 437) henvist til kildehenvisning Afs. 8.3 Der er sprogligt rette op på indholdet i afsnittede. Kap 9: Afs. 9.4 Følgende er blevet slettede Kalibreringen udføres ved 90 af nominelt driftstryk, ved nominelt driftstryk og ved 110 af nominelt driftstryk. Tabel nummerering Figur 9.1 er blevet ændret Afs. 9.6 Følgende er blevet slettede beregning af kompressibilitetsfaktor Til tabel 9.6 er tilføjet ved drift Følgende tre linjer er blevet slettede Før kontrol og erstattede med nyt afsnit. Kap. 10 Afs Følgende er blevet slettede Eventuelt kun restfejl efter fejlkurvekompensering. Kap. 12 Referencer er blevet opdateret. Kap. 13 Fra og med afsnit 13.5 er der opdateret værdier fra regnearket Fejlberegning. Afs er der indfør et afsnit om ændringerne i regnearket Fejlberegning. Kap. 14 Bilag nr til 14.7 er blevet erstattet med nye kopier fra regnearket Fejlberegning.

10 DGC-rapport 2. udgave 7 2 Indledning 2.1 Formål Denne kontrolmanual er en del af naturgasselskabernes kvalitetsstyringssystemer for gasmåling og beskriver system til kontrol af gasmålesystemer med leveringstryk højere end 5 bar[a] (> 0.5 MPa), som anvendes i afregningsøjemed. Kontrolmanualen har til formål at sikre overholdelse af bestemmelserne i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 17/10/2006, "Bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med måleudstyr der anvendes til måling af forbrug af luftformig gas" 18. Ud over det legale krav om overholdelse af leveringsbetingelserne, må man være opmærksom på, at kunden kan have en interesse i at kende den faktiske fejlvisning på gasmålesystemet. Der vil altså være en vis fokus på det faktiske, beregnede resultat af kontrollen. Systemet er udarbejdet til kontrol af gasmålesystemer bestående af en volumengasmåler, der registrerer gasforbruget ved de aktuelle temperatur- og trykforhold, og et elektronisk konverteringsudstyr, der omsætter dette forbrug til fastsatte afregningsenheder (Normalkubikmeter). Der tages ikke stilling til usikkerhedsbidrag fra bestemmelse af repræsentativ brændværdi til brug ved afregning af forbrug. Systemet består af et kontrolsystem for volumengasmåleren, baseret på en periodevis nedtagning og rekalibrering, og et kontrolsystem for konverteringsudstyret. Kontrolsystemet for konverteringsudstyret bygger på en kalibrering før opsætning af udstyret og in situ kontroller af udstyrets nøjagtighed med fastlagte intervaller. Kvalitetsstyringen af kontroludstyrets nøjagtighed er ikke beskrevet i denne kontrolmanual.

11 DGC-rapport 2. udgave Grundlag Usikkerheden på måling af gasforbrug er påvirket af en række faktorer, hvoraf en del alene vedrører det aktuelle målesystem, mens andre yderligere afhænger af forholdene på målelokaliteten (temperatur, atmosfæretryk, leveringstryk). I afsnit 13 er beskrevet, hvorledes fejlen og usikkerheden på fejlen på det samlede volumen kan bestemmes under hensyntagen til forholdene på målelokaliteten, komponenternes forhold, usikkerheden ved kalibreringen, kontrolinstrumenternes usikkerhed samt usikkerhed fra bestemmelse af målesystemets fejlvisning ved in situ kontrol. Fejlvisning bestemmes som sum af fejlvisning på de enkelte dele af gasmålesystemet, som de bestemmes ved kontrollen. Specielt kan fremhæves, at usikkerheden på bestemmelse af fejlvisningen fastlægges ved addition "i kvadratisk middel" af de enkelte usikkerhedsbidrag, hvor de er indbyrdes uafhængige (dvs. som kvadratroden af summen af kvadraterne på usikkerhedsbidragene). 2.3 Anvendelsesområde Bestemmelserne i denne manual finder anvendelse på naturgasselskabernes gasmålesystemer for naturgas, med leveringstryk større end 5 bar(a) 1, og som er omfattet af gældende udgave af: RfG Regler for Gastransport /10/, Forbrugerhåndteringsaftalen /11 / og Distributionsbetingelser /12/. 2.4 Ikrafttræden Manualen træder i kraft hos det enkelte gasselskab ved gasselskabets godkendelse af manualen. Manualens bestemmelser skal være iværksat senest et år efter dens godkendelse. 2.5 Revision Mindst én gang årligt gennemgås manualen af FAU GM med henblik på ajourføring og revision. Ansvaret for indarbejdelse af ændringer påhviler Dansk Gasteknisk Center a/s. 1 I særlige tilfælde kan transmissionsselskabet anvende denne kontrolmanual, til tryk mindre end 5 bar(a).

12 DGC-rapport 2. udgave 9 3 Definitioner og begreber Til afregningsformål udtrykkes gasforbruget i fastsatte normalvolumenenhed ved en temperatur på 0 C [273,15 K] og 1013,25 hpa. Systemet, der omsætter gasforbruget ved de aktuelle temperatur- og trykforhold til fastsatte afregningsenhed, består af en volumengasmåler og flere komponenter til konvertering af målt volumen til basisvolumen. Denne manual omfatter både gasmålesystemer, hvor gastrykket ved volumengasmålerens P m -udtag tilstræbes fastholdt ved brug af en trykregulator, og systemer, hvor gastrykket (P m ) svarer til forsyningsnettets driftstryk. I denne manual skelnes således ikke mellem målesystemer med eller uden trykregulator, idet der altid anvendes trykmåling i disse gasmålesystemer. Anvendelsesområde for komponent. Det af fabrikanten angivne område for driftstryk, gastemperatur og omgivelsestemperatur, hvorunder fabrikantens data er gyldige. Datablad Samling af registreringer vedrørende en komponent eller et gasmålesystem. Driftsområde Det af gasselskabet fastsatte område for driftstryk, gastemperatur og omgivelsestemperatur, hvorunder en komponent eller gasmålesystem må anvendes. Fejlvisning Måleinstruments visning minus den (vedtagne) sande værdi af målestørrelsen. Fejlkurvekorrektion Elektronisk udligning i regneenheden af volumengasmålerens fejlvisning fra initial- eller rekalibreringen.

13 DGC-rapport 2. udgave 10 Fjernkontrol Fjernkontrol betegner kontrolaktiviteter for gasmålesystemer, som sker via kommunikationsforbindelse. Fjernkontrol kan for eksempel anvendes ved kontrol af pulsoptælling, ved kontrol af data indlæst i regneenhed og ved kontrol af regneenhedens beregning af konverteringsfaktor. Gasmålesystem Et system til måling og registrering af en gasmængde. Et gasmålesystem består af følgende hovedelementer: 1. volumengasmåler (volumenmåler) 2. konverteringsudstyr Godkendelsesgrænse Grænse, der benyttes ved kontrol og som danner udgangspunkt for godkendelse af komponenter og gasmålesystemet. Godkendelsesgrænser skal overholdes inklusiv måleusikkerhed. Godkendelsesperiode Den tidsperiode, hvor nøjagtigheden af et udstyr anses for at overholde de fastsatte nøjagtighedskrav, selv under hensyntagen til en eventuel langtidsdrift af udstyret. Godkendelsesperioden kan angives som en periodelængde, eller som en dato for udløb af godkendelsesperioden. Såfremt godkendelsesperioden for et udstyr er overskredet, såfremt der foretages indgreb i målesystemet, eller der konstateres uregelmæssigheder i systemet, må udstyret ikke benyttes, før det er godkendt ved en ny kontrol. In situ kalibrering Kalibrering udført på målerstedet, som fastlægger forbindelsen mellem en komponents visning og den kendte påvirkning af komponenten. In situ kontrol Kontrol af et målesystem, eller en del af et målesystem, der udføres på målestedet under normale driftsbetingelser og fastsatte kontrolbetingelser.

14 DGC-rapport 2. udgave 11 Kalibrering Kalibrering udført på laboratorier, som fastlægger forbindelsen mellem en komponentens visning og den kendte påvirkning af komponenten. Konfidensinterval Område mellem to grænser indenfor hvilke værdier ligger med en vis sandsynlighed. Konfidensniveau Angiver hvor stor sandsynlighed der er for at en given værdi ligger indenfor angivne grænseværdier. Et konfidensniveau på 95 er typisk anvendt. Kontrol Den proces, som har til formål at fastlægge, om et udstyr opfylder fastlagte krav. Kontrolbetingelser De af gasselskabet fastsatte grænser for omgivelsestemperatur og evt. gastryk, hvorunder der må foretages in situ kontrol af gasmålesystemet. Konverteringsudstyr De dele af gasmålesystemet, der benyttes til bestemmelse af konverteringen fra det målte driftsvolumen til basisvolumen. Konverteringsudstyr består af følgende delelementer: temperaturtransmitter eller føler tryktransmitter regneenhed, enhed, der konverterer det målte driftsvolumen til basisvolumen ved brug af signaler fra tryktransmitter og temperaturtransmitter/føler samt ved brug af indlagt algoritme for beregning af aktuel kompressibilitetsfaktor. MPE Maximum permissible error, angivelse af maksimalt tilladelig fejl på en måling under givne omstændigheder.

15 DGC-rapport 2. udgave 12 Måleudstyr Udstyr der indgår i gasmålersystemet. Kalibreringsudstyr. Udstyr, der anvendes under (laboratorie-) kalibrering - trykreferencer. Trykkalibrator (absolut tryk) - temperaturkalibrator/referencetermometer - voltmeter inkl. normalmodstand - amperemeter Kontroludstyr. Udstyr, der anvendes under in situ kontrol - kontrolmanometer - kontroltermometer - evt. pulsgenerator - evt. pulstæller Måleusikkerhed En beregning eller antagelse, som karakteriserer det interval af værdier, inden for hvilket den sande værdi ligger. Nedtagningsprogram Procedure for nedtagning af volumengasmålere inden udløbet af en fastlagt driftsperiode. Nominel gastemperatur Den af gasselskabet skønnede eller målte årsgennemsnitlige (forbrugsvægtet) gastemperatur ved gasmålesystemet. Nominelt middeldriftstryk Det af gasselskabet skønnede eller målte årsgennemsnit (forbrugsvægtet) af gastrykket ved volumengasmålerens P r -udtag. Nominel omgivelsestemperatur Det af gasselskabet skønnede eller målte årsgennemsnit af lufttemperaturen omkring gasmålesystemet komponenter. Normalvolumen Beregnet gasvolumen ved en temperatur på 273,15 K og et gastryk på 1013,25 hpa.

16 DGC-rapport 2. udgave 13 Omgivelsestemperatur Lufttemperaturen omkring målerinstallationen. Pulskontrol Kontrol af pulssignal fra volumengasmåler. Pulskontrol kan ske i forbindelse med in situ kontrol ved optælling af pulser og sammenligning med fremgang på volumengasmålerens display. Pulskontrol sker ligeledes via løbende sammenligning med kontrolimpulser fra volumengasmåleren. I forbindelse med in situ kontrol sammenlignes fremgang siden sidste in situ kontrol på optælling af ukorrigeret gasvolumen i regneenhed i forhold til mekanisk tælleværk på volumengasmåler. Regneenhed Komponent, der foretager omsætningen fra aktuelle gastemperatur- og trykforhold til fastlagte afregningsenheder samt foretager eventuel fejlkurvekorrektion for signalgivere og volumengasmåleren. Manualen omfatter alene PTZ-konvertering, såvel for aktuel gastemperatur som for aktuelt gastryk (P m ). Usikkerhedsbudget Beregningsmodel for den samlede relative usikkerhed. I denne kontrolmanual anvendes beregningsmetoder efter BIPM-metoden, som angiver principper for sammenlægning af usikkerhedsbidrag af forskellig type. Der anvendes to typer usikkerhedsbidrag: Type A, som fastlægges med statistiske metoder Type B, som fastlægges ved subjektive skøn Afsnit 13.7 i nærværende manual illustrerer bestemmelsen af et usikkerhedsbudget for fejlvisningen på et gasmålesystem.

17 DGC-rapport 2. udgave 14 WME weighted mean error Vægtet middelfejl for volumengasmåler, kalibreret ved flere gasflow. WME n i= 1 = n ( Q / Q i= 1 i ( Q / Q i max ) E max Q i er gasflow i kalibreringspunkt E i er fejlvisning i procent ved flow Q i Q i / Q max er vægtningsfaktor For Q i = Q max sættes vægtningsfaktor lig 0,4 ) i

18 DGC-rapport 2. udgave 15 4 Organisering af kontrol Gasmålesystem kontrolleres før installation imod initiale krav til gasmålesystemets enkelte dele i forhold til det overordnede krav til måletolerance for det samlede system. Volumengasmåleren nedtages for rekalibrering hvert 5. år 2 In situ kontrol af konverteringsudstyr udføres i forbindelse med opsætning/udskiftning og herefter hvert kalenderår dog med interval på max. 15 måneder. Omfanget af kontrollen i forbindelse med udskiftninger i gasmålesystemet bestemmes ud fra indflydelsen på måleresultatet. Det skal sikres at data for det nye udstyr er korrekt implementeret i konverteringsudstyret. Det skal altid være muligt at opstille et nyt fejl- og usikkerhedsbudget for den nye konfiguration. Det skal ligeledes være muligt at afslutte den hidtidige driftsperiode med viden om gasmålesystemets funktion frem til ændringen. Hvis det ikke er muligt at gennemføre kontrol umiddelbart ved opstart efter udskiftning af dele af gasmålesystemet, skal kontrol ske senest 1 måned efter udskiftning/opstart. Ved nedtagning vil en afslutning af en brugsperiode på en installation kunne ske for udskiftede elementer ved laboratoriekalibrering efter demontering, før eventuel genopsætning på anden installation. 5 Datablade Der skal foreligge et datablad for hvert af gasmålesystemts delkomponenter. 5.1 Registreringer Kontrolresultater og datablade skal mindst opbevares i 5 år. 2 Foreligger der dokumentation for stabilitet, f.eks. in-line spintest, kalibreringshistorik eller liggende, kan rekalibrering udættes i indtil det 10. år

19 DGC-rapport 2. udgave 16 Registreringer anbefales at være tilgængelige så længe volumengasmåleren og gasmålesystemet er i drift på installationen plus 5 år. 5.2 Fejlvisning For hvert gasmålesystem omfattet af denne kontrolmanual skal beregnes en aktuel fejlvisning, baseret på: resultater af initial- eller rekalibrering af volumengasmåler resultat af in situ kontrol af konverteringsudstyr med angivelse af fejlvisning på temperatur- og trykmåling og pulskontrol fejl på samlet beregning af konverteringsfaktor Fejl på beregning af kompressibilitetsfaktor, afhængig af aktuel gaskvalitet i forhold til indkodet gaskvalitet, håndteres separat efter retningslinierne angivet i "Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af konverteringsfaktorer i flowcomputere"/1/. Beregningen af fejlvisningen sker efter principperne i afsnit og resultatet skal være tilgængeligt i forbindelse med gasmålesystemets datablad. 5.3 Usikkerhedsbudget Før opsætning og ved in situ kontrol af et gasmålesystem udarbejdes et usikkerhedsbudget for fejlangivelsen i overensstemmelse med principperne i Afsnit Før opsætning af et gasmålesystem baseres usikkerhedsbudgettet på resultater af initialkalibrering af gasmålesystemets enkelte komponenter og usikkerheder fra kalibreringsinstitutionernes kalibrering. Budgettet skal være tilgængeligt i forbindelse med gasmålesystemets datablad. Usikkerhedsbudgettet skal ajourføres ved udskiftning af en komponent i målesystemet. Usikkerhedsbudgettet opbygges ved hjælp af budgettet for kontroludstyret, og beregning af usikkerhedsbidrag for hver af gasmålesystemets komponenter inklusiv bidrag fra initial- eller rekalibrering af volumengasmåleren.

20 DGC-rapport 2. udgave 17 Usikkerhedsbudgettet omfatter bidragene fra: Usikkerhed på fejlangivelse fra initial- eller rekalibrering af volumengasmåler. Hvis volumengasmålerens usikkerhedsbidrag fra initial- eller rekalibrering angives pr. flow anvendes en interpoleret vægtning af usikkerhedsbidraget efter formlen for WME i afsnit 3. Usikkerhed på fejlkurvekorrektion for volumengasmåler Kontroludstyrets tilfældige usikkerhedsbidrag, herunder eventuelt aflæsningsusikkerhed, udstyrets repeterbarhed og eventuelle langtids- og temperaturdrift i forhold til kalibreringstidspunktet Tryktransmitterens repeterbarhed Omgivelsestemperatur og gastryk (P m ) under kontrolbetingelser Omgivelsestemperatur i driftsområdet (nominel omgivelsestemperatur) Langtidsdrift på gasmålesystemets komponenter Eventuel aflæsningsusikkerhed på regneenhed Den samlede usikkerhed beregnes ved sammenvejning af bidragene fra gasmålesystemets volumengasmåler og konverteringsudstyr. Usikkerhedsbudgettet tjener til dokumentation af den beregnede fejlvisning med et fastsat konfidensniveau på 95. Afsnit 13.7 i nærværende manual illustrerer opbygningen af et usikkerhedsbudget. Den samlede fejlvisning plus og minus usikkerhed på fejlvisning hidrørende fra konverteringsudstyret og volumengasmåleren må ikke overstige den for målesystemet fastsatte tolerancegrænse for maksimal fejlvisning.

21 DGC-rapport 2. udgave 18 6 Måletekniske krav til måleudstyr før opsætning Kravene til det samlede målesystem og til målesystemets enkelte komponenter er bestemt af den maksimalt tilladelige fejl (MPE = Maximum permissible error) på målingen. Efter OIML-rekommandationen for Målesystemer for gasformig brændsel /5/ anbefales følgende overordnede tolerancegrænser for målesystemer ved typegodkendelse eller førstegangsverifikation: Tabel 6.1: MPE ved bestemmelse af: Konverteret volumen, konverteret masse eller direkte masse Nøjagtighed Nøjagtighed Nøjagtighed Klasse A Klasse B Klasse C ± 0,9 ± 1,5 ± 2,0 OIML-rekommandationen angiver følgende vejledning til valg af elementer til målesystemets opbygning og nøjagtighedsklasse, der vedrører volumenmåling og volumenkonvertering: Tabel 6.2: Design Q max > m 3 n/h > m 3 n/h >1000 m 3 n/h <1000 m 3 n/h Fejlkurvekorrektion In situ kontrol Temperatur konvertering Tryk konvertering Z konvertering Registrering af flow Nøjagtigheds-klasse A B B C

22 DGC-rapport 2. udgave 19 OIML-rekommandationen anbefaler følgende værdier for maksimal tilladelig fejl på delmålinger og beregninger for målesystemer i de tre nøjagtighedsklasser: Tabel 6.3: MPE på: Nøjagtighed klasse A Nøjagtighed klasse B Nøjagtighed klasse C Volumen ved målertilstand Konvertering til referencetilstand ± 0,70 ± 1,20 ± 1,50 ± 0,50 ± 1,00 ± 1,50 For sekundære målinger anbefaler OIML-rekommandationen følgende værdier for maksimal tilladelig fejl (MPE) ved typegodkendelse eller førstegangsverifikation: Tabel 6.4: MPE ved Nøjagtighed Nøjagtighed Nøjagtighed bestemmelse af: klasse A klasse B klasse C Temperatur ± 0,5 C ± 0,5 C ± 1,0 C Tryk ± 0,2 ± 0,5 ± 1,0 Overordnet set skal gasmålesystemet samlet dog stadig overholde leveringsbetingelserne for pågældende anlæg, når der tages hensyn både til målesystemets samlede fejlvisning inklusiv usikkerhed på fejlvisning. OIML /5/ tillader op til det dobbelte i usikkerbidrag for anlæg i drift, se tabel 9.1.

23 DGC-rapport 2. udgave 20 7 Etablering af kontrolgrundlag De fejlbidrag, der bruges i kontrolsystemet, bygger på en bestemmelse af fejlvisningen under driftsforhold og dennes tidsmæssige udvikling for hver komponentart og for målesystemet under ét, samt bestemmelse af usikkerheden på fejlvisningen i hele det forventede driftsområde. Grundlaget for denne vurdering er datablade for komponenttyperne samt datablade for volumengasmålerne. For det enkelte gasmålesystem registreres de data, der er relevante for kontrolsystemet, i et datablad for gasmålesystemet. 7.1 Datablade For hver komponentdel (temperaturføler/transmitter, tryktransmitter, regneenhed) skal følgende oplysninger være tilgængelige for hver komponenttype, der er omfattet af gasmålesystemet. Oplysningerne skal omfatte det, der er nødvendige for typeidentifikation og udarbejdelse af usikkerhedsbudget. Sådanne oplysninger kan være: Komponentdel: Komponenttype: (fabrikat og model) Anvendelsesområde (jf. fabrikantdatablad) for: - driftstryk, bar - gastemperatur, C - omgivelsestemperatur, C Nøjagtighed: (jf. fabrikantdatablad) - klasse - temperaturdrift - langtidsdrift - Z-beregning (konverteringsformel) - kalibreringstryk og -temperatur

24 DGC-rapport 2. udgave 21 Driftsområde: (fastsat af gasselskab) - nominelt gasflow og variationsområde under normal drift - nominelt gastryk og variationsområde under normal drift - nominel gastemperatur og variationsområde under normal drift Nøjagtighed i driftsområde: - Fejlvisning for hele driftsområdet - δ td (temperaturdrift) - δ ld (langtidsdrift) Eventuelle særlige kalibreringskrav Det skal fremgå af databladet, hvorledes nøjagtighedsangivelserne er fremkommet, herunder henvisning til fabrikantoplysninger. Det skal ligeledes fremgå, om konverteringsudstyret betragtes som én enhed (Black box-system) uden umiddelbar mulighed for udskiftning af enkeltkomponenter, eller om enkeltkomponenterne kan udskiftes enkeltvis med tilsvarende, særskilt kalibreret enhed. Af databladet skal fremgå basale nøjagtighedskrav ved initialkalibrering og rekalibrering af både volumengasmåler og elektronisk konverteringsudstyr, for at det samlede målesystem sandsynligvis vil opfylde de leveringsbetingelser, som er gældende for anlægget. 7.2 Data for komponenter Følgende data skal være tilgængelige for komponenter: Selskab Entydig identifikation Type, fabrikationsnummer Kalibreringsdato og -sted (henvisning til certifikat) Kalibreringsresultat (certifikat) Opsætningsdato, henvisning til installationsnummer

25 DGC-rapport 2. udgave Data for installation Data skal omfatte følgende oplysninger: Selskab Entydig identifikation Installationsadresse Installationsart Nøjagtighedskrav ved initialkalibrering af elektronisk konverteringsudstyr Nøjagtighedskrav ved in situ kontrol af elektronisk konverteringsudstyr Nøjagtighedskrav ved rekalibrering af elektronisk konverteringsudstyr Nominel middel gastemperatur og variationsområde Nominelt middeldriftstryk og variationsområde Identifikation af volumengasmåler (henvisning til datablad) Volumengasmålerens maks./min. driftsflow i henhold til kalibreringscertifikat Gasmålesystemets nominelle driftsområde Kontrolbetingelser Reference til usikkerhedsbudget For styring af kontrol skal registreres: Godkendelsesperiode/kontrolfrekvens Seneste kontroldato, kontrolresultat

26 DGC-rapport 2. udgave 23 8 Kontrol af gasmålesystem før installation Alt udstyr til gasmålesystemer skal være produceret efter relevante standarter ved modtagelsen fra leverandørerne. Måleudstyret skal ligeledes ved indkøb være ordret med henblik på at kunne anvendes i et gasmålesystem med nøjagtighed svarende til leveringsbetingelserne for pågældende anlæg. Alt udstyr til gasmålesystemet skal før montering være forsynet med prøvningscertifikat, som viser at det mindst overholder de initiale krav nævnt i afsnit 6. I mangel af leverandørcertifikat/typegodkendelse må udstyret udsættes for en laboratorieprøvning. På basis af data fra prøvningscertifikaterne og laboratorieprøvninger gennemføres en beregning af forventet fejlvisning og usikkerhed på fejlvisning for det samlede gasmålesystem, frem til udløb af en kontrolperiode, inklusiv eventuel temperaturdrift og langtidsdrift i driftsområdet for gasmålesystemet. Fejlvisningen plus og minus usikkerheden på fejlvisningen skal overholde de for gasmålesystemet lovede tolerancegrænser frem til udløb af kontrolperioden. 8.1 Kalibrering af volumengasmåler Volumengasmåleren skal før opsætning være kalibreret med naturgas ved et tryk svarende til målesystemets aktuelle driftsbetingelser. Volumengasmåleren nedtages for rekalibrering hvert 5. år 3. Turbinehjulsgasmålere skal kalibreres med naturgas ved to tryk, hvis forholdet mellem største og mindste driftstryk er større end eller lig med 4, ellers er afprøvning ved ét prøvetryk tilstrækkeligt. Driftstrykket for en turbinehjulsmåler skal ligge mellem 0,5 p test og 2 p test. Ved specificeret driftstryk over 50 bar kan kalibreringen gennemføres ved et minimumstryk på 50 bar /7/. 3 Foreligger der dokumentation for stabilitet, f.eks. in-line spindest, kalibrerings historik eller liggende kan en rekalibrering udsættes i indtil det 10. år.

27 DGC-rapport 2. udgave 24 Rotationsgasmålere kan kalibreres med luft ved normale atmosfæriske forhold /8/. Volumengasmålere skal overholde følgende grænser for fejlvisning ved førstegangskontrol /7/ og /8/ : Tabel 8.1: Flow Q m 3 /h MPE Q min Q < Q t ± 2 Q t Q Q max ± 1 Overgangsflowet Q t er angivet i følgende tabel for turbinehjuls- og rotationsmålere /7/ og /8/: Tabel8.2 : Flowområde Turbinehjulsmålere Q t Rotationsmålere Q t 1:20 0,20 Q max 0,20 Q max 1:30 0,15 Q max 0,15 Q max 1:50 0,10 Q max 0,10 Q max > 1:50 0,10 Q max 0,05 Q max Følgende kalibreringsflow i procent af Q max skal anvendes ved bestemmelse af volumengasmålerens fejlvisning /7/ og /8/: Tabel 8,3: Turbinehjulsmålere Flowområde: Rotationsmålere Flowområde: 01:20 01:30 01:50 1:20 1:30 1: Q min Q min *) *) *) anvendes hvis flow er større end Q min. For volumengasmålere gælder at WME skal have en værdi mellem 0,4 og + 0,4.

28 DGC-rapport 2. udgave 25 Ved kalibrering af turbinehjulsmålere ved flere end ét tryk, må forskellen i resultaterne af prøverne ved flow mellem 0,25 og 1,0 Q max ikke ændre sig mere end 0,5 for målere med DN > 100 og 1,0 for målere med DN < 100 /7/. Ved kalibrering af turbinehjulsmålere ved flere tryk ved flow mellem 0,25 og 1,0 Q max, må største forskel mellem højeste og laveste fejlvisning ved hvert tryk ikke være større end 0,3 for målere med DN > 100 og 0,5 for målere med DN 100. /7/. Ved gentagne prøvninger må fejlvisningen ved hvert flow ikke variere mere end 0, Laboratoriekalibrering af konverteringsudstyr Inden opsætning af en komponent skal denne være sporbart kalibreret i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt for komponenten, eller være udstyret med et tilsvarende certifikat. Der anvendes to principper ved kalibrering af konverteringsudstyr: System-kalibrering (black-box-princip) Enkelt-komponent kalibrering Ved systemkalibrering betragtes regneenhed, temperaturføler/-transmitter og tryktransmitter som én enhed. Det medfører at udskiftning af enkeltkomponenter kun kan ske med efterfølgende rekalibrering af hele systemet. Systemkalibreret konverteringsudstyr skal ved prøvning overholde følgende Godkendelsesgrænse for højst tilladelig fejl på konverteringsfaktoren /6/: Referencetilstand 0,5 Det anbefales dog at gennemføre en laboratoriekalibrering af temperatur- og tryktransmitter, samt konverteringsudstyrets signalindgange hver for sig, i et omfang svarende til kalibrering af enkeltelementerne, for at sikre sig viden om transmitternes individuelle fejlvisning, hvor det er hensigtsmæssigt. Ved enkelt-komponent kalibrering udstyres hver temperaturføler/-transmitter, tryktransmitter, interface, signalomformer, skilletransformer og regneenhed med selvstændige kalibreringscertifikat, og der er mulighed for ud-

29 DGC-rapport 2. udgave 26 skiftning af enkeltkomponenter ved konstaterede fejl på målesystemer f.eks. i forbindelse med in situ kontrol. Individuelt kalibreret konverteringsudstyr skal ved prøvning overholde følgende godkendelsesgrænse for højst tilladelige fejl på relativ /6/: Tabel 8.4 Visning eller udstyr Referencetilstand Samlet visning ± 0,5 Regneenhed ± 0,2 Temperaturtransmitter ± 0,1 Tryktransmitter ± 0,2 Referencetilstanden for konverteringsudstyret er følgende: Tabel 8,5: Enhed Referencetilstand Omgivelsestemperatur 20 C ± 3 C Relativ luftfugtighed 60 ± 15 Vekselspændingsforsyning Nominel spænding Vekselspændingsforsyning Nominel frekvens Jævnspændings forsyning Nominel spænding Batteriforsyning Nominel spænding Konverteringsudstyret skal mindst være egnet til følgende driftsområder: Tabel 8,6: Enhed Driftsområde Kalibreret trykområde p max / p min > 2 Gastemperatur, normalt område - 20 C til + 50 C Gastemperatur, begrænset område 40 C indenfor normalt område Gastemperatur, udvidet område Specificeret af fabrikant Kompressibilitetsfaktor Efter anden gasfamilie /13/

30 DGC-rapport 2. udgave 27 Driftsområdet for konverteringsudstyret skal være specificeret af fabrikanten med hensyn til omgivelsestemperatur, fugtighed og energiforsyning. Følgende værdier for omgivelsestemperatur kan specificeres /6/: Tabel 8,7: Klasse Temperaturområde C til + 30 C 2-10 C til + 40 C 3-25 C til + 55 C 4-40 C til + 70 C speciel Fabrikants angivelse Udstyret skal fungere ved en relativ luftfugtighed i området 10 til 93. Udstyret skal ved typegodkendelse være vist at fungere indenfor følgende grænser for energiforsyning /6/: Tabel 8,8 Energiforsyning Vekselspænding Frekvens Jævnspænding Batterispænding Driftsområde 0,85 U norm 1,1 U norm 0,98 f norm 1,02 f norm U min og U max iflg. fabrikant U min og U max iflg. fabrikant Omfanget af typegodkendelsen er detaljeret beskrevet i EN :2005 annex A og B. /6/. 8.3 Godkendelse før montering på anlæg På basis af kalibreringsresultaterne for konverteringsudstyret og volumengasmålerens initiale fejlvisning, samt oplysninger om langtids- og temperaturdrift, gennemføres en beregning af gasmålesystemets samlede fejlvisning og usikkerhed på fejlvisning for en kontrolperiode på 12 måneder. Hvis der anvendes fejlkurvekorrektion i regneenheden, forventes korrektion til nul i fejlvisning, og der medtages derfor ikke et fejlbidrag. Hvis der ikke foretages fejlkurvekorrektion, medtages fejl i beregningen af målesystemets samlede fejlvisning. Beregningen udføres efter principperne vist i afsnit 13.1 til 13.7.

31 DGC-rapport 2. udgave 28 Resultatet af beregningerne skal vise at gasmålesystemet med 95 sandsynlighed vil overholde leveringsbetingelserne for anlægget i en kontrolperiode, når der også tages hensyn til udviklingen i og usikkerheden på den beregnede fejlvisning Korrigerende handling Hvis beregningerne viser at fejlvisningen vil blive for stor, må vælges komponenter i konverteringsudstyret eller en volumengasmåler med mindre fejlvisning eller der kan anvendes fejlkurvekorrektion for volumengasmåleren, temperatur- eller tryktransmitter, eller vælges komponenter med mindre langtids- eller temperaturdrift, afhængigt af de aktuelle muligheder Registrering I datablade for gasmålesystemet registreres certifikater fra kalibreringer og resultatet af kontrol før montering på anlæg.

32 DGC-rapport 2. udgave 29 9 Kontrol af gasmålesystem efter montering 9.1 Kalibrering in situ Ved kontrollen kalibreres måleudstyrets komponenter hver for sig. Sensorer og alle tilhørende komponenter, regneenhed samt interfaces, signalomformere, skilletransformere, strømforsyning, kabler og andet elektronisk udstyr, som danner en målekæde skal prøves og kalibreres som en enhed. Ved in situ kalibrering aflæses alle værdier på regneenhedens display. Der foretages en audio-visuel udvendig inspektion af volumengasmåleren. Kontrollen af regneenheden foretages sidst. Der skal udføres et check til sikring af, at de relevante konstanter og formler er korrekt indført i regneenhedens software, og at den udfører flowberegningen i henhold til de relevante standarder. Kontrollen af indførte data kan ske in situ eller via kommunikationsforbindelse til regneenheden Udførelse Kontroller at installationsadressen og installation svarer til datablad at plomber ikke er brudt at den aktuelle omgivelsestemperatur opfylder kontrolbetingelserne. Hvis dette ikke er tilfældet, noteres de aktuelle temperaturforhold og kontrollen forsøges gennemført snarest muligt. Ved in situ kontrol skal det anvendte måleudstyr (trykog temperaturtransmitter) kunne anvendes inden for de miljøforhold ( tryk, temperatur, støv o.s.v.) som der er oplyst af leverandøren. at kontrolinstrumenterne opfylder nøjagtighedskravet på 1/5 af godkendelsesgrænsen under in situ kontrol jf. afsnit 9.3 og 9.4. at godkendelsesperioden for kontrolinstrumenterne ikke er overskredet

33 DGC-rapport 2. udgave Godkendelse / afvisning af komponent Da målesystemet inklusiv volumengasmåleren betragtes under ét, i forhold til de aktuelle leveringsbetingelser, er der ikke særskilte ultimative godkendelsesgrænser for enkeltelementer i målesystemet. Det betyder, at den samlede fejlvisning på gasmålesystemet skal være mindre end angivet i leveringsbetingelserne, ved alle normalt forekommende driftsforhold på anlægget, når der også tages hensyn til usikkerheden på fejlvisningen. En komponent/et system anses for godkendt, såfremt afvigelsen mellem konverteringsudstyrets visning og kontroludstyrets visning ikke overstiger den relevante godkendelsesgrænse i afsnit 9.4 og 9.5. Fejlvisning plus eller minus usikkerheden på fejlvisningen for gasmålesystemet som helhed skal dog overholde leveringsaftalen i hele kontrolperioden frem til næste in situ kontrol, hvilket kan medføre skærpelse af kravene til nogle af komponenterne. Hvis måleresultatet ikke tilfredsstiller kriteriet for godkendelse, er komponenten/systemet afvist, og korrigerende handling skal iværksættes Korrigerende handling Ved afvisning af system-kalibrerede konverteringsudstyr nedtages hele systemet og erstattes med et tilsvarende laboratoriekalibreret system. Det kontrolleres, at: Det nye system er udstyret med kalibreringscertifikat Det nye systems fejlvisning og usikkerhedsbudget tilfredsstiller de initiale godkendelseskravet til gasmålesystemet Efter opsætning foretages in situ kontrol af systemet i overensstemmelse med afsnit 9.2 til 9.5. Det noteres: I gasmålesystemets datablad, at konverteringsudstyret er udskiftet og data for det nye system noteres i databladet.

34 DGC-rapport 2. udgave 31 Ved afvisning af en komponent i et enkeltkomponent-kalibreret målesystem nedtages komponenten, og en tilsvarende komponent opsættes i henhold til opsætningsinstruktion for den pågældende komponenttype. Det kontrolleres, at: Den nye komponent er godkendt jf afsnit 8.2 Gasmålesystemets fejlvisning med den nye komponent tilfredsstiller godkendelseskravet for systemet som helhed Efter opsætning foretages in-situ kontrol af komponenten i overensstemmelse med afsnit 9.2 til 9.5 Det noteres: - i gasmålesystemets datablad, at komponenten er udskiftet, og data for den nyindsatte komponent noteres i databladet Registreringer Man registrerer dato, operatør, kontrolinstrument, omgivelsestemperatur, tryk, gastryk og -temperatur, målinger, afvigelser, evt. indregulering, kontrolresultat (godkendelse, nedtagning), eventuelle uregelmæssigheder (manglende kontrolmulighed). 9.2 Godkendelse af gasmålesystem med PTZ udstyr ved in situ kontrol Godkendelseskriterium Gasmålesystemet anses for godkendt, såfremt kontrollen af den samlede fejlvisning inklusiv kalibreringsdata for volumengasmåleren (evt. efter udskiftning af defekte elementer) har ført til godkendelse, og såfremt den afsluttende funktionskontrol af regneenhedens konverteringsberegning har været tilfredsstillende. Såfremt gasmålesystemet ikke kan godkendes, fejlmeldes gasmålesystemet med henblik på iværksættelse af en korrigerende handling Godkendelsesperiode Den nedenfor nævnte godkendelsesperiode angiver grænsen indenfor hvilken fornyet kontrol skal gennemføres.

35 DGC-rapport 2. udgave 32 For gasmålesystemer er godkendelsesperioden nominelt et år fra kontroltidspunktet dog max 15 måneder, såfremt fejl- og usikkerhedsbudgettet tillader det. 9.3 Pulskontrol Efter montering af et gasmålesystem foretages en pulsoptælling for kontrol af den i regneenheden indkodede pulsværdi (puls/m 3 ). Ved pulsoptællingen skal det gennemløbende gasvolumen være mindst 400 gange deling på sidste ciffer på målerens mekaniske tælleværk. Pulskontrol kan udføres in situ eller fra andet arbejdssted på basis af fjernaflæste data. 9.4 In situ kalibrering af tryktransmitter Kalibreringen skal udføres af kvalificeret gasselskabslaboratorium eller af 3. parts kalibreringslaboratorium afhængigt af aftalen for målesystemet. Kalibrering af tryktransmitter skal ske efter isolering fra rørledningen i mindst 3 punkter ved både stigende og faldende tryk. Mellem de stigende og de faldende tryk skal tryktransmitteren belastes til 10 over højeste kalibreringstryk, dog ikke over transmitterens højeste arbejdstryk. Fig 9,1 Kalibreringsforløb maksimal tryk + 10 maksimal tryk Tryk nominelt tryk minimum tryk start tryk Trin

36 DGC-rapport 2. udgave 33 På gasmålesystemer med meget store variationer på gastrykket under normal drift, skal kalibreringen ved minimums tryk til maksimums tryk dække hele det normale variationsområde for driftstrykket. Resultatet af måling i hvert punkt, som er gennemsnit af værdi ved stigende tryk og værdi ved faldende tryk ved hvert kalibreringstryk, skal overholde godkendelsesgrænsen. Godkendelsesgrænsen fastsættes efter tabel 9.1. I det der henvises til OIML, der anbefaler, at man kan have op til den dobbelte usikkerhed på trykmålere i drift /5/:( se i øvrigt tabel 6.4) Tabel 9.1 Godkendelsesgrænse Nøjagtighed Nøjagtighed Nøjagtighed ved bestemmelse af: klasse A klasse B klasse C Tryk ± 0,4 ± 1,0 ± 2,0 Hvis fejlvisningen er udenfor godkendelsesgrænsen, skal tryktransmitteren skiftes. 9.5 In situ kalibrering af temperaturtransmitter Kalibreringen skal udføres af kvalificeret gasselskabslaboratorium eller af 3. parts kalibreringslaboratorium, afhængigt af aftalen for målesystemet. Da termometre for gastemperaturen normalt er sammenbygget med en transmitter, kan en linearitets-, nulpunkts- eller spanddrift ikke udelukkes. In situ kalibrering foretages i 3 temperaturer (min., middel og max. driftstemperatur) ved brug af kalibrator (temperaturgiver). Resultatet af kontrol skal i hvert punkt overholde godkendelsesgrænsen. Godkendelsesgrænsen fastsættes efter tabel 9.2. I OIML anbefales der, at man kan have op til den dobbelte usikkerhed på temperaturmålere i drift /5/: (se i øvrigt tabel 6.4)

37 DGC-rapport 2. udgave 34 Tabel 9.2 Godkendelsesgrænse Nøjagtighed Nøjagtighed Nøjagtighed ved bestemmelse af: klasse A klasse B klasse C Temperatur ± 1 C ± 1 C ± 2 C Hvis fejlvisningen er uden for godkendelsesgrænsen, skiftes temperaturtransmitteren. 9.6 In situ kontrol af regneenhed/konverteringsfaktor Kontrollen skal udføres af kvalificeret gasselskabslaboratorium eller af 3. parts kalibreringslaboratorium afhængigt af aftalen for målesystemet. Der benyttes regneenhedens konverteringformel (SGERG-88 eller AGA8- DC92). Konverteringsfaktoren kan vælges kontrolleret in situ eller via kommunikationsforbindelsen til regneenhed. Ved in situ kontrol gennemføres kontrollen med fastholdt eller fastlåst gastryk og gastemperatur. In situ kontrollen af elektronisk konverteringsudstyr skal desuden omfatte kontrol af pulsoptælling, kontrol af indlagt fejlkurvekorrektion, beregning af kompressibilitetsfaktor og beregning af konverteret volumen. Gasdata indlagt i regneenheden kontrolleres. Der foretages følgende aflæsninger før in situ kontrol: Hovedmåler V mfør Konverteringsudstyr ukorrigeret V ukfør Konverteringsudstyr korrigeret V kfør Konverteringsfaktor k før Klokkeslæt for aflæsningerne samt dato Efter færdig in-situ kontrol aflæses: Hovedmåler V mefter Konverteringsudstyr ukorrigeret V ukefter Konverteringsudstyr korrigeret V kefter Konverteringsfaktor k efter Klokkeslæt for aflæsningerne og dato.

38 DGC-rapport 2. udgave 35 Forbrug under in-situ kontrol beregnes (V mefter -V mfør ) (k før +k efter )/2 [m 3 n] Der kan udføres pulskontrol ved at sammenligne tilvæksten V m med tilvæksten V uk. Acceptabel afvigelse afhænger af pulsopløsningen. Ved fjernkontrol via kommunikationsforbindelse foretages kontrollen som øjeblikskontrol med aktuelt gastryk og aktuel gastemperatur. I begge situationer kontrolleres regneenhedens beregning af konverteringsfaktoren i forhold til beregning baseret på displayaflæst eller fjernaflæst tryk og temperatur. Ved kontrollen anvendes samme gasdata, som de der er indlagt i regneenhed. Kontrollen af konverteringsudstyret skal overholde godkendelsesgrænsen for måleudstyr. I OIML anbefaler, at man kan have op til den dobbelte usikkerhed på konveteringsudstyr i drift. Godkendelsesgrænsen for bestemmelse af konverteringsfaktoren fastsættes efter tabel 9.3 /5/: ( se i øvrigt tabel 6.3) Tabel 9.3 Godkendelsesgrænse Nøjagtighed Nøjagtighed Nøjagtighed ved bestemmelse af: klasse A klasse B klasse C Konvertering til referencetilstand ± 1,0 ± 2,0 ± 3,0 Efter in situ kontrol af gasmålesystem kan det være nødvendigt at foretages en korrektion af forbrugsmålingen i kontrolperioden efter følgende princip: Før kontrol aflæses målerstand V mfør og konverteringsfaktor k før Efter kontrol aflæses målerstand V mefter og konverteringsfaktor k efter Forbrug under in situ kontrol er herefter: Forbrug = (V mefter V mfør ) (k før + k efter )/2 [m 3 n]

39 DGC-rapport 2. udgave 36 På basis af resultaterne fra in situ kontrollen gennemføres en beregning af den samlede fejlvisning for målesystemet, inklusiv resterende fejlvisning efter fejlkurvekompensation, eller med værdierne fra seneste kalibrering for volumengasmåleren. Beregning udføres efter principperne i afsnit Der skal udarbejdes et samlet usikkerhedsbudget på 95 konfidensniveau for angivelsen af fejlvisningen, efter principperne i afsnit Den samlede fejlvisning plus og minus usikkerheden på fejlvisningen skal være mindre end angivet som grænse i leveringsbetingelserne for anlægget.

40 DGC-rapport 2. udgave Bestemmelse af samlet fejlvisning Den samlede fejl på gasmålingen består af de, med fortegn summerede, fejl fra de enkelte delmålinger. Før summering omregnes de enkelte elementers fejlvisning til indflydelse på gas voluminet omregnet til basisvolumen. Den beregnede fejlvisning angiver bedste vurdering af gasmålesystemets øjeblikkelige fejlvisning og fejlvisning frem til næste kontrol. For fastlæggelse af sande værdier korrigeres kontrolinstrumenters visning for fejlvisningen i kontrolsituationen. Det vil sige for kendt fejlvisning, temperaturdrift og langtidsdrift siden sidste kalibrering. Manglende korrektion for temperatur- og langtidsdrift skal kompenseres ved forøgelse af usikkerhedsbidraget fra kontrolinstrumenterne Gasvolumenmåling Kalibreringslaboratoriets bestemmelse af fejlvisning Langtidsdrift på fejlvisning 10.2 Gastemperaturmåling Fejlkurve for temperaturmåling ved in situ kontrol Aktuel gastemperatur ved in situ kontrol 10.3 Gastryksmåling Fejlkurve for trykmåling ved in situ kontrol Aktuelt gastryk ved in situ kontrol 10.4 Volumenregistrering Aktuelt gasflow ved in situ kontrol 10.5 Konverteringsfejl Fejl på beregning af konverteringsfaktor på basis af aktuel gastemperatur og aktuelt gastryk

41 DGC-rapport 2. udgave Gaskvalitet Baggrund Ved beregning tages højde for følgende fejl- og usikkerhedsbidrag: konverteringsfejl usikkerhed på konverteringsfejl langtidsdrift på konverteringsfejl For systemer med fast indlagte gasdata, bliver konverteringsfejlen overvåget som beskrevet i kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. Ved beregning af den samlede fejlvisning på gasmålesystemet anvendes konverteringsfejlen på årsbasis for målesystemets nominelle tryk. Fejlen kan være mellem og jf. ovennævnt kontrolmanual. Fejlværdien er hentet på grafen for udviklingen i konverteringsfejl. For systemer med løbende opdatering af gasdata ved hjælp af GC, antages det, at konverteringsfejlen er nul. Både ved systemer med faste gasdata og systemer med GC vil der være en usikkerhed på konverteringsfejlen som følge af en usikkerhed på gasdata. Usikkerhed på gasdata skyldes bl.a. kalibreringsusikkerhed på gaskromatografen. Ved beregning af usikkerhed på konverteringsfejl anvendes følgende korrelation: U konverteringsfejl = U gasdata ( P P ). hvori P gas = gastryk (bar) U gasdata = usikkerhed på gasdata () Denne værdi vil typisk være 0.25, men ved stor variation i gaskvalitet eller anvendelse af egen GC kan usikkerheden være større 4. gas gas Langtidsdrift beskrives som: P gas /200 (/år) 4 Usikkerheden på gaskvaliteten oplyses af Energinet.dk

42 DGC-rapport 2. udgave 39 Dette er empirisk bestemt ud fra data for perioden Ved væsentlige ændringer i gaskvalitet skal der bestemmes en ny faktor for langtidsdrift. 11 Opstilling af usikkerhedsbudget for fejlvisning Ved opstilling af et usikkerhedsbudget for det samlede målesystem inklusiv volumengasmåleren, opstilles først usikkerhedsbudget for enkeltelementerne i målesystemet, hvorefter enkeltusikkerhederne summeres. Usikkerhedsbidragene beregnes på 95 konfidensniveau (k2). Usikkerheden på den samlede fejlvisning bestemmes ved addition "i kvadratisk middel" af usikkerhedsbidragene fra enkeltelementerne i målesystemet (dvs. som kvadratroden af summen af kvadraterne på usikkerhedsbidragene). Den beregnede usikkerhed indeholder elementer af usikkerhed på det aktuelle resultat af kontrol af målesystemet og elementer af usikkerhed fra målesystemets brug frem til næste kontrol Volumengasmåler Kalibreringslaboratoriets usikkerhed på fejlangivelse Usikkerhed på fejlkurvekorrektion Usikkerhed på langtidsdrift 11.2 Gastemperaturmåling Usikkerhed fra kontroltermometer Usikkerhed fra kalibreringspunkters spredning omkring fejlkurve Usikkerhed på langtidsdrift Usikkerhed på temperaturdrift Aflæsningsusikkerhed på regneenhed 11.3 Gastryksmåling Usikkerhed fra kontrolmanometer Usikkerhed fra kalibreringspunkters spredning omkring fejlkurve

43 DGC-rapport 2. udgave 40 Usikkerhed på langtidsdrift Usikkerhed på temperaturdrift Aflæsningsusikkerhed på regneenhed 11.4 Konverteringsfejl Usikkerhed på beregnet konverteringsfejl Usikkerhed på Z-beregning Usikkerhed fra variation i gassammensætning Aflæsningsusikkerhed på regneenhed (bortfalder hvis usikkerhed er mindre end svarende til ± 0,01 af værdi) 11.5 Fejlkurvekorrektion Usikkerhed fra korrektionsalgoritme (0,05 ) For kontroludstyret medtages samlet usikkerhedsbidrag for hvert kontroludstyr gældende for kontrolsituationen.

Vejledning i forbrugskorrektion

Vejledning i forbrugskorrektion Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering

Læs mere

Overvågning af konverteringsfaktor. Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution

Overvågning af konverteringsfaktor. Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution Overvågning af konverteringsfaktor Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution Måling & afregning ved varierende gaskvalitet Afregning månedens nedre brændværdi[mj/m

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasdistributionsselskabernes kontrolmanual for store gasmålere G udgave December 2008

Kontrolmanual. Naturgasdistributionsselskabernes kontrolmanual for store gasmålere G udgave December 2008 Kontrolmanual Naturgasdistributionsselskabernes kontrolmanual for store gasmålere G10 4. udgave December 2008 Kontrolmanual Naturgasdistributionsselskabernes kontrolmanual for store gasmålere G10 Dansk

Læs mere

Kontrolmanual for måleudstyr

Kontrolmanual for måleudstyr Kontrolmanual for måleudstyr Naturgasselskabernes kontrolmanual for måleudstyr 3. udgave Kontrolmanual Juni 2010 Kontrolmanual for måleudstyr Naturgasselskabernes kontrolmanual for måleudstyr Dansk Gasteknisk

Læs mere

Manual for kalibrering af volumengasmålere

Manual for kalibrering af volumengasmålere Manual for kalibrering af volumengasmålere Naturgasselskabernes manual for kalibrering af volumengasmålere - ved kundeklage - efter modtagekontrol - kalibrering ved stikprøve eller - individuel kalibrering,

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Danske regler for gasmåling efter MID er trådt i kraft

Danske regler for gasmåling efter MID er trådt i kraft Danske regler for gasmåling efter MID er trådt i kraft Måleinstrumentdirektiv (MID) trådte i kraft ultimo 2006 I Danmark: Bek 436 af 16.5.2006 + Bek 1037 af 17.10.2006 Vejledning: MDIR 03.01-01 Overgangsregler

Læs mere

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk

Læs mere

2016-10-29 Systembetegnelse: TS 22.36 008

2016-10-29 Systembetegnelse: TS 22.36 008 Den Danske Akkrediteringsog Metrologifond TYPEGODKENDELSESATTEST Nr.: Udgave: Dato: 08-3516 1 2006-02-15 Gyldig til: 2016-10-29 Typegodkendelse udstedt iht. bekendtgørelse nr. 1144 af 15. december 2003

Læs mere

Måleteknisk Meddelelse 202. Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager

Måleteknisk Meddelelse 202. Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager Måleteknisk Meddelelse 202 Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager Måleteknisk meddelelse 202 Ved en klage, bør det generelt undersøges om: Måleren står stille, når der ikke er noget forbrug Et

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

MÅLETEKNISK VEJLEDNING (MV nr. 02.46-07, udg. 4)

MÅLETEKNISK VEJLEDNING (MV nr. 02.46-07, udg. 4) . MÅLETEKNISK VEJLEDNING (MV nr. 02.46-07, udg. 4) Retningslinjer for målesystemer, der er overensstemmelseserklærede i henhold til EU-direktivet om måleinstrumenter (MID), før og efter installation i

Læs mere

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger Kalibrering og modtagekontrol ved Erik Øhlenschlæger 4.6 Eksterne ydelser og leverancer Laboratoriet skal have en beskrevet procedure for valg og indkøb af eksterne ydelser,, der kan påvirke kvaliteten

Læs mere

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord Måleusikkerhed FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord 1 Baggrund Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt, non-profit GTS-institut 1000+ medarbejdere fordelt på MANGE forskellige områder

Læs mere

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk Opdateret 010714 Opdateret januar 2016 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279. 1. udgave, juni 2012 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279.

Læs mere

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter

Læs mere

KALIBRERINGSCERTIFIKAT

KALIBRERINGSCERTIFIKAT Side 1 af 5 KALIBRERINGSCERTIFIKAT Udarbejdet i henhold til Dansk Akkrediterings ovennævnte registringsnummer 1. For: Henrik Tofteng A/S Nyager 6 265 Brøndby 2. er i overensstemmelse med DANAK's retningslinier

Læs mere

Usikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug

Usikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug DGC-notat 1/11 Usikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug Baggrund Ved opgørelse af transportomkostningerne i transmissionssystemet for naturgas indgår det maksimale timeforbrug opgjort i kwh (Hø) i

Læs mere

Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1

Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1 Udgivet 31.08.2009 Overordnet ansvar: Steen P Kristensen Ansvar for indhold: Per Lyneborg Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1

Læs mere

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger Kalibrering og modtagekontrol ved Erik Øhlenschlæger 4.6 Eksterne ydelser og leverancer 4.6.2 Laboratoriet skal sikre, at indkøbte kalibreringer, ikke anvendes, før det er blevet kontrolleret, eller det

Læs mere

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12. Ledelsessystemcertificering Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.2011 Audit 22. oktober 2014 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Sagsbehandling på

Læs mere

Statistisk proceskontrol

Statistisk proceskontrol Statistisk proceskontrol Statistisk teknik, der bruges for at sikre at en proces udføres efter en given standard Alle processer er underkastet variation Naturlige årsager: Tilfældige variationer Forklarlige

Læs mere

Særlige bestemmelser for DS-certificering af DS/SBC 13187 termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187 2007-12-01

Særlige bestemmelser for DS-certificering af DS/SBC 13187 termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187 2007-12-01 Certificering af virksomheder der udfører termografiinspektioner 0 Indledning Denne SBC er udarbejdet med henblik på DS-certificering af termografiinspektion af bygninger gennemført efter DS/EN 13187.

Læs mere

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Den fulde tekst Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Minimumskrav/Vejledning I henhold til Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse

Læs mere

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60 NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60 Instruktion Installation 7340041 IMP Pumper erklære at disse produkter er i overensstemmelse med følgende EU-direktiver: CE Overensstemmelseserklæring

Læs mere

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr.

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr. RAPPORT Manual for miljøsyn Foretaget for: HUR Dato: 5. december 2001 Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør Sagsnr.: 270-0-0449 Resultat af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

FAT test kan kun undtagelsesvis overføres, et eksempel kunne være verifikation af tag nummerering og el-diagrammer, som kræver en adskilt maskine.

FAT test kan kun undtagelsesvis overføres, et eksempel kunne være verifikation af tag nummerering og el-diagrammer, som kræver en adskilt maskine. Kontraktbilag 8 Prøver 1 FAT og SAT FAT og SAT skal sikre at systemet er klar til kvalificering, dvs. alle test fra IQ, OQ og PQ bør kunne genfindes. Testmateriale udarbejdet af leverandør i forbindelse

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasdistributionsselskabernes kontrolmanual for stikprøvekontrol af små gasmålere G6. 4. udgave December 2008

Kontrolmanual. Naturgasdistributionsselskabernes kontrolmanual for stikprøvekontrol af små gasmålere G6. 4. udgave December 2008 Kontrolmanual Naturgasdistributionsselskabernes kontrolmanual for stikprøvekontrol af små gasmålere G6 4. udgave December 2008 Kontrolmanual Naturgasdistributionsselskabernes kontrolmanual for små gasmålere

Læs mere

T Y P E G O D K E N D E L S E S A T T E S T

T Y P E G O D K E N D E L S E S A T T E S T Udgave: 3 (erstatter 2. udgave inkl. alle tillæg) Dato: 8. juni 2012 Gyldig til: 2015-12-07 Systembetegnelse: TS 27.21. 025 Typegodkendelse og kontrolbestemmelser udstedt i henhold til 10 i Erhvervsfremme

Læs mere

19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER

19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER 19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/74/EF af 18. juli 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF og af direktiv 2005/78/EF

Læs mere

SMK menuen 8.1 8. SMK STATISTISK MÅLERKONTROL

SMK menuen 8.1 8. SMK STATISTISK MÅLERKONTROL SMK menuen 8.1 8. SMK STATISTISK MÅLERKONTROL Rambøll SMK administrerer kravene til kontrol af vandmålere i drift. Fra d. 1. februar år 2000 skal vandværkets forbrugsmålere inddeles i partier med ensartede

Læs mere

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling -måling i stedet for C -måling DGF ERFA konference Større og mindre gasfyrede anlæg Middelfart 6. og 7. september 2006 v/ Henrik Andersen, DGC -måling i stedet for C Erstatning af C -måling med -måling

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Korrekt gasmåling også med tysk gas. Kristof Ciok Energinet.dk

Korrekt gasmåling også med tysk gas. Kristof Ciok Energinet.dk Korrekt gasmåling også med tysk gas Kristof Ciok Energinet.dk Gasdivisionen Vi er: Tine Lindgren sektionschef Jesper Bruun systemanalytiker Kristof Ciok måleingeniør Zbigniew Pisarski systemanalytiker

Læs mere

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj 2012

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj 2012 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 2. udgave Maj 2012 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk

Læs mere

1 Generelt om dokumentation af usikkerheder

1 Generelt om dokumentation af usikkerheder 1 1 Generelt om dokumentation af usikkerheder Begrundelsen for at følge den standardprocedure, som er beskrevet i det følgende - og som måske ved første øjekast kan virke vel grundig - er, at det har vist

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Beregning af rørs modstandskoefficient

Beregning af rørs modstandskoefficient Gasreglementets afsnit A Bilag 9A Juni 1991 Beregning af rørs modstandskoefficient 165 Bilag 9A Beregning af rørs modstandskoefficient Beregning af rørs modstandskoefficient Til beregning af rørs modstandskoefficient

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond METROLOGI Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø Tlf.: 35 46 62 00 Fax: 35 46 62 02 E-post: danak@danak.dk www.dansk-metrologi.dk TYPEGODKENDELSESATTEST

Læs mere

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X.

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X. Opgave I I en undersøgelse af et potentielt antibiotikum har man dyrket en kultur af en bestemt mikroorganisme og tilført prøver af organismen til 20 prøverør med et vækstmedium og samtidig har man tilført

Læs mere

Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press

Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik 6. 5. udgave 2008 2013 Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press ISBN Trykt 978-87-593-1381-7 bog ISBN

Læs mere

Privat leverandør af høreapparater

Privat leverandør af høreapparater Privat leverandør af høreapparater Krav til at opnå og vedligeholde godkendelsen som privat leverandør af høreapparater September 2010 DELTA Side 1 af 7. Indhold Indhold.2 Indledning...3 Inden klinikken

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Kapacitetsberegning af vandforsyningsanlæg

Kapacitetsberegning af vandforsyningsanlæg Kapacitetsberegning af vandforsyningsanlæg Kapacitetsberegning af vandforsyningsanlæg 10.08.2010 KUR Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A/S Åboulevarden 80 Telefon 8732 3232 Postboks

Læs mere

Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas

Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas 3. udgave Kontrolmanual November 2015 Titel : Kontrolmanual til måling af biogas

Læs mere

Måleteknisk vejledning. Michael Møller Nielsen FORCE Technology

Måleteknisk vejledning. Michael Møller Nielsen FORCE Technology Måleteknisk vejledning Michael Møller Nielsen FORCE Technology Hvem er Michael? Chairman for Europas standardisering for fjernvarme/varmeenergi-kølemålere CEN/TC176 Formand for S222, DS, måling af væskestrøm

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond MÅLETEKNISK MEDDELELSE Oversigt over krav til måleanlæg på tankvogne, ramper, tankbåde etc. MM.194 25. maj 2004 side 1 af 11 ----------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Boliger Kap 801. Fælles installationer i etageejendomme er således ikke omfattet af disse kap 801 bestemmelser.

Boliger Kap 801. Fælles installationer i etageejendomme er således ikke omfattet af disse kap 801 bestemmelser. Kap 801 Kapitel 801.11 Gyldighedsområde Disse særlige bestemmelser gælder for installationer i og til en enkelte bolig eller for installationer der tilhører en enkelt bolig og som forsynes fra denne. Ved

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Vejledning til verifikationsrapport TF 3.2.5

Vejledning til verifikationsrapport TF 3.2.5 Vejledning til verifikationsrapport TF 3.2.5 0 Endelig udgave 12.12.2014 12.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 DATE KDJ XLOC BJA TSK NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 13/96336-13 Energinet.dk

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg

Læs mere

Systembetegnelse: TS

Systembetegnelse: TS Den Danske Akkrediteringsog Metrologifond Nr.: 08-3526 TYPEGODKENDELSESATTEST Udgave: Dato: 1 2006-01-02 Gyldig til: 2016-10-29 Typegodkendelse udstedt i henhold til 16 i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse

Læs mere

Herning Kommune. Arbejdsbeskrivelse. Udskiftning af cirkulationspumpe for energioptimering

Herning Kommune. Arbejdsbeskrivelse. Udskiftning af cirkulationspumpe for energioptimering Herning Kommune Udskiftning af cirkulationspumpe for energioptimering Arbejdsbeskrivelse Udgivelses : 02.08.2013 Revideret: 02.08.2013 Udarbejdet : PP Kontrolleret : AS Godkendt : AS 1. august 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere 1

Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere 1 Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere 1 I medfør af 15, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

9. oktober 2012. 40 Nr. 983. Bilag B

9. oktober 2012. 40 Nr. 983. Bilag B 9. oktober 2012. 40 Nr. 983. Bilag B Moduler for overensstemmelsesvurdering EF-TYPEAFPRØVNING (modul B) 1. Et bemyndiget organ konstaterer og attesterer, at et prøveeksemplar, som er repræsentativt for

Læs mere

Egedal Kommune. Re-certificeringsaudit. Ledelsessystemcertificering ISO 9001: apr-28 til 2015-apr-29. Certificeringens dækningsområde

Egedal Kommune. Re-certificeringsaudit. Ledelsessystemcertificering ISO 9001: apr-28 til 2015-apr-29. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2015-apr-28 til 2015-apr-29 Certificeringens dækningsområde Hidtidigt gyldighedsområde: Sagsbehandling på natur- og miljøområdet Nyt gyldighedsområde: Administration og sagsbehandling

Læs mere

1. Indledning. August 2014 Side 2

1. Indledning. August 2014 Side 2 Indhold Side 1. Indledning 2 2. Vejledning til anmeldelse 3 3. Vejledning til dokumentation 3 4. Krav til nettoindhold 4 5. Tolerancer 4 6. Vejledning til mærkning 5 7. Statistik 6 8. Anvendelse af vægte

Læs mere

AUTOMATISK VÆGT TIL VEJNING AF KØRETØJER I BEVÆGELSE

AUTOMATISK VÆGT TIL VEJNING AF KØRETØJER I BEVÆGELSE Udgave: 2 (erstatter 1. udgave af 2009-06-09) Dato: 3. marts 2011 Gyldig til: 2019-06-09 Systembetegnelse: TS 24.65. 001 AUTOMATISK VÆGT TIL VEJNING AF KØRETØJER I BEVÆGELSE Producent Tunaylar Baskül San.

Læs mere

KONTROL AF VANDMÅLERE I DRIFT

KONTROL AF VANDMÅLERE I DRIFT KONTROL AF VANDMÅLERE I DRIFT Denne manual er gældende for: Skrillinge Russelbæk Vandværk - og redegør for vandværkets procedurer, i forbindelse med udtagning af vandmålere til stikprøvekontrol. Udarbejdet

Læs mere

Punkt Rettelse Vedtaget dato Ændres definitioner

Punkt Rettelse Vedtaget dato Ændres definitioner DBI Retningslinje RTL010-1 1. udgave, Byggedata, opdateret 1. december 2013 August, 2013 Punkt Rettelse Vedtaget dato Ændres definitioner Gyldigt kalibreringscertifikat Kameraet skal kalibreres mindst

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Høring, metodeblade til brug for måling af emissioner til luften i henhold til Miljøstyrelsens luftvejledning.

Høring, metodeblade til brug for måling af emissioner til luften i henhold til Miljøstyrelsens luftvejledning. Side Afsnit Kommentar Reaktion til kommentar (udfyldes af Miljøstyrelsen/Ref-lab.) 53 Definitio De indledende definitioner af PEMS mv. nen på har primært til formål at hjælpe læseren PEMS til en forståelse

Læs mere

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for

Læs mere

Kontrol og måleteknik

Kontrol og måleteknik Kontrol og måleteknik Indledning Industrialiseringen inden for træindustrien har medført et større krav til nøjagtighed, dvs. overholdelse af fastlagte mål ud fra en arbejdstegning. For at overholde disse

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

look at Calibration

look at Calibration Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale

Læs mere

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009 Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser

Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisningstilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i

Læs mere

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min Epidemiologi og biostatistik Uge, torsdag 28. august 2003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. og hoste estimation sikkerhedsintervaller antagelr Normalfordelingen Prædiktion Statistisk test (udfra

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere