Skabelsen, et bibelsk tema

Transkript

1 4 TIL SABBATTEN 26. JANUAR 2013 Skabelsen, et bibelsk tema Ugens vers Introduktion Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder. (Åb 14,6-7.) 1 Mos 1,1-2,3 er grundlaget for mange af de skabelsestekster, vi finder i resten af Bibelen. Nogle af henvisningerne til 1 Mos 1 er tydelige, andre er mere indirekte. De indirekte henvisninger indeholder ofte en repetition af visse ord og tanker uden at citere teksten direkte, som f.eks. 2 Kor 4,6: Thi Gud, der sagde: Af mørke skal lys skinne frem, han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. En direkte henvisning finder vi derimod i Hebr 4,4: For et sted har han sagt således om den syvende dag: Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger, som er et citat fra 1 Mos 2,2. I denne uge vil vi se på forskellige henvisninger, der peger tilbage til skabelsesberetningen i 1 Mosebog, og vise, hvordan andre bibelske forfattere opfattede den som en bogstavelig beskrivelse af menneskehedens oprindelse. Ugens tekster 1 Mos 2 Matt 19,4-6 Sl 8 Job 38,1-21 Es 45,18 ApG 17,

2 SØNDAG 20. JANUAR 2013 Skabelsen i 1 Mosebog 2 Det var himlens og jordens skabelseshistorie. Dengang Gud Herren skabte jord og himmel. (1 Mos 2,4). 1 Mos 1 2,3 er den første gengivelse af, at Gud skabte vores verden. Den danner grundlaget for alle de andre sandheder, vi som kristne tror på. Men skabelsesberetningen slutter ikke der. Fra 1 Mos 2,3 og kapitlet ud får vi flere detaljer, specielt med hensyn til skabelsen af Adam og Eva. Vi bør derfor tolke 1 Mos 2,4 som en overskrift til en mere detaljeret beretning om skabelsen af Adam og Eva, en begivenhed, som kort er opsummeret i 1 Mos 1, Nogle moderne forskere har hævdet, at der er en konflikt mellem 1 Mos 1 og 2; men dette ville have været en overraskelse for Moses og de andre bibelske forfattere. Moses ville aldrig have skrevet beretningerne, især ikke så tæt på hinanden, hvis de var blevet opfattet som modstridende. Problemet ligger ikke i teksten, men hos dem, som læser problemer ind i den. Matt 19,4-6 Hvordan bekræfter Jesus den historiske sandhed i 1 Mos 1 og 2? Som svar på farisæernes spørgsmål om skilsmisse citerede Jesus fra både 1 Mos 1,27 og 2,24. Ifølge hans opfattelse omtaler begge tekster altså den samme historiske begivenhed, nemlig skabelsen af verden og menneskeheden. Hvilke yderligere beviser behøver vi for at acceptere, at 1 Mos 1 og 2 er overensstemmende beretninger om skabelsen, den læresætning og det trospunkt, som danner grundlaget for vores eksistens og hensigt? Vi er ikke til på grund af en tilfældighed eller et lykketræf. Vi er skabt i Guds billede, og beretningen i 1 Mosebog 1 og 2 er Guds specielle åbenbaring om vores oprindelse. Til at tænke over Læs 1 Mos 2. Hvordan kan dette kapitel hjælpe dig til bedre at forstå, hvad det vil sige at være et menneske, at være skabt i Guds billede, og at have fået en fri vilje? 41

3 MANDAG 21. JANUAR 2013 Skabelsen i Salmernes bog Sl 8 Sl 104 Hvilke forbindelser finder du til 1 Mos 1? Læg mærke til, hvordan denne salme lovpriser Gud for hans godhed, som den ses både i skabelsen og opretholdelsen af det skabte. Find sammenhængen mellem 1 Mos 1 og de følgende vers fra Sl 104: vers 2: vers 5-6: vers 7-9: vers 14: vers 19: vers 25: Læg mærke til, hvordan salmens tematiske rækkefølge synes at følge 1 Mos 1. Salmens forskellige vers er fulde af poetiske billeder, og det er tydeligt, at dens budskab indbefatter Guds kraft, visdom og godhed og alt det skabtes afhængighed af skaberen. Intet i salmen antyder, at skabelsesberetningen ikke skal opfattes bogstaveligt. Bemærk følgende eksempler og deres sammenhæng med 1 Mos 1. Sl 24,1-2: Sl 33,6: Sl 74,16-17: Sl 89,12: 42 Til at tænke over Salmernes bog er fuld af lovprisning af skaberen. Nogle gange er den udtrykt i et sprog, der minder om 1 Mos 1, andre gange er der benyttet et mere generelt sprog; men beskrivelsen af skabelsen er altid i overensstemmelse med 1 Mos 1 og minder os om den grundlæggende betydning, dette kapitel har for forståelsen af vores oprindelse som Guds sønner og døtre.

4 TIRSDAG 22. JANUAR 2013 Skabelsen i Jobs bog Job 38,1-21 Læg mærke til skabelsestemaerne i de følgende vers: vers 4-7: vers 8-11: vers 12: vers 16: vers 19: Det er vigtigt at huske sammenhængen i Jobs bog. Job var ramt af store tragedier, og han kæmpede med at forstå, hvordan dette kunne ske for ham, som trofast fulgte Gud. I kapitlerne taler Gud om sin skaberkraft som svar på Jobs smertefulde spørgsmål. Job 42,1-6 Læs Jobs svar til Gud. Hvorfor reagerede Job, som han gjorde, og hvad kan vi lære af hans svar, som kan hjælpe os til at stole på Gud i vores egne personlige tragedier? Jobs manglende evne til at forklare forskellige aspekter af skabelsen fik ham til at anerkende Guds storhed og vise tillid til ham på trods af alt det, der var sket. Vi er heller ikke i stand til at besvare alle spørgsmål om skabelsen; men Jobs eksempel bør opmuntre os til altid at stole på Gud. Mange af vores spørgsmål omkring alt i tilværelsen vil forblive ubesvarede, i hvert fald her og nu. Vi vil have en evighed til at få forklaringerne på det, der nu synes uforståeligt. Pointen er, at gennem skabelsens underværker, som vi i dag kan forstå så meget bedre, end Job nogensinde kunne, bør vi lære at stole på Guds ufattelige kærlighed og kraft. Til at tænke over Vi, som i dag lever i tiden efter korset, kan se vores skaber også som vores korsfæstede forløser, noget Job aldrig kunne, i hvert tilfælde ikke så tydeligt, som vi kan. Hvor meget mere bør vi da ikke stole på Guds godhed, når vi ved, hvad han har gjort for os? 43

5 ONSDAG 23. JANUAR 2013 Skabelsen i de profetiske bøger Dette siger Herren, himlens skaber, han som er Gud, han som dannede jorden og frembragte den, han som grundfæstede den; han skabte den ikke i tomhed, men dannede den til beboelse: Jeg er Herren, der er ingen anden. (Es 45,18). Esajas 45,18 understreger Guds plan om at skabe et sted, hvor menneskene skulle bo. Jordens egnethed til liv er ikke en tilfældighed. Tænk over nogle af de ting, der gør jorden egnet til beboelse for menneskene. For det første er der rigeligt med vand. Der er ingen eksisterende vandforekomster på nogen af de andre planeter i vores solsystem. Et andet særligt træk ved jorden er atmosfærens sammensætning ca. 21% ilt og 79% kvælstof. Andre planeter har en atmosfære, der domineres af enten kultveilte eller helium; men kun jorden har en atmosfære, der er egnet til liv. Temperaturen på jorden afgøres af en kombination af faktorer, bl.a. vores afstand fra solen, atmosfærens sammensætning, jordens massefylde samt dens rotationshastighed. Alle disse og flere karaktertræk gør jorden til den eneste kendte planet, hvor liv kan eksistere. Hvilken sammenhæng er der mellem de følgende tekster og de begivenheder, der beskrives i 1 Mos 1? Es 44,24 Es 45,12 Jer 51,15-16 Amos 4,13 Jon 1,9 Zak 12,1 Til at tænke over Tænk over vores oprindelse og hvorfor det er så vigtigt at forstå den rigtigt. Hvilke følger har vores opfattelse for vores forståelse af, hvem vi er, hvorfor vi er her, og hvilket håb vi har for fremtiden i en verden, som i og af sig selv ikke giver os noget håb? 44

6 TORSDAG 24. JANUAR 2013 Skabelsen i Det Nye Testamente ApG 17,22-31 Hvad var omstændighederne bag denne tale? Hvad var efter indledningen det første emne, Paulus prædikede for disse lærde mænd? (vers ) Hvordan beskriver Paulus forholdet mellem Gud som skaber og menneskene? (vers ) Tilhørerskaren har utvivlsomt indbefattet de to filosofiske grupper kendt som stoikerne og epikuræerne. Stoikerne anerkendte, at der var design i naturen, mens epikuræerne benægtede det. Ingen af dem havde kendskab til den sande Gud; men deres argumenter med hensyn til design lignede mange af de argumenter, som debatteres også i dag. Den vigtige pointe her er, at i sit vidnesbyrd til disse hedenske tænkere og intellektuelle går Paulus direkte til argumentet om, at Gud har skabt alle ting og menneskeheden. Paulus havde meget lidt til fælles med disse mennesker, så han gik direkte til det, de havde fælles det faktum, at de var til og fra denne ubestridelige kendsgerning forsøgte han at udbygge sit argument. Igen ser vi altså skabelsen som et afgørende tema i Skriften. Læs følgende tekster: Matt 19,4-6 Joh 1,1-3 Jak 3,9 Mark 2,27 2 Kor 4,6 2 Pet 3,5 Luk 3,38 Hebr 4,4 Jud Det fascinerende ved alle disse nytestamentlige forfattere er, at hver og en af dem henviser enten direkte eller indirekte til skabelsesberetningen i 1 Mosebog. Dette beviser igen, hvordan alle de bibelske forfattere accepterede 1 Mosebogs beretning om alle tings begyndelse. Åb 4,11 Åb 10,5-6 Til at tænke over Hvad siger de himmelske væsener om Gud som skaber? Skabelsen var ikke en tilfældighed, men skete, fordi Gud ville det. Åb 10,5-6 indeholder en klar hentydning til 2 Mos 20,11. Ligesom i Joh 1,1-3 viser Johannes her tydeligt sit kendskab til og tro på skabelsesberetningen. Det vil være tåbeligt for os ikke at gøre det samme. 45

7 FREDAG 25. JANUAR 2013 Til videre studium Bibelen er en bog om Gud og hans forhold til os mennesker og vores verden. Begivenhederne i skabelsesugen er enestående og overnaturlige. De ligger uden for videnskabelige undersøgelsers rækkevidde af mindst to årsager. For det første indtræffer begivenhederne kun én gang. Det er vanskeligt for videnskaben at forholde sig til begivenheder, der ikke kan gentages og undersøges under andre forhold. Dernæst havde begivenhederne under skabelsen en overnaturlig årsag. De var Guds særlige, direkte handlinger. Videnskaben beskæftiger sig kun med sekundære årsager og accepterer ingen forklaringer, som er direkte afhængige af Guds direkte handlinger. Vores synspunkt med hensyn til alle tings begyndelse har stor betydning for vores syn på menneskets natur og på vores egen identitet. Forståelsen af vores oprindelse er så vigtig, at Gud valgte at placere den som det allerførste emne i Bibelen, og Bibelens budskab er baseret på skabelsesberetningens historiske virkelighed. At hævde, at vi kan forstå vores verdens sande historie gennem videnskaben er at hævde, at den kan forklares uden at acceptere direkte handlinger fra Guds side. Denne fejl har kun ført til endnu flere fejl. Mennesker vil forsøge ud fra naturlige årsager at forklare skabelsens begivenheder, som Gud aldrig har åbenbaret. Menneskelig videnskab kan ikke undersøge himlens Guds hemmeligheder eller forklare det mægtige skaberværk, som blev til ved et mirakel fra den Almægtiges kraft, lige så lidt som de kan vise, hvordan Gud blev til. (Ellen White, The Spirit of Prophecy, 1. bind, s. 89). Spørgsmål til drøftelse 1. Skabelsen er et dominerende tema gennem hele Bibelen. Er der noget bevis for, at de bibelske forfattere havde forskellige synspunkter med hensyn til skabelsen, eller at nogle af dem tvivlede på, at hele 1 Mosebog var sand? Hvorfor er svaret på dette betydningsfuldt? 2. Hvad er nogle af de begrundelser, der gives for at retfærdiggøre en benægtelse af tanken om, at naturen er designet? 3. Jesus bekræftede Moses autoritet (Luk 16,29-31), også beretningen om skabelsen (Mark 2,27-28; Matt 19,4-6). På denne baggrund og Jesu eksempel, hvad bør vores holdning til skabelsesberetningen være? 46

8 DIALOG TIL SABBATTEN 26. JANUAR 2013 Aktiviteter og dialog Forstå det bedre Guds Ord Skabelsesberetning (-er)? Det er en almindeligt udbredt holdning blandt bibelkritikere, at 1 Mosebog 1-2 indeholder to helt forskellig og modstridende beretninger om verdens begyndelse. Der hævdes, at perspektiv og rækkefølge er markant forskellige. I kapitel 1-2,4a (den første beretning) skabes først jord og planter, dernæst dyr og endelig mennesket. I den anden beretning i 1. Mos 2,4b-25 er rækkefølgen planter, mennesket og dyrene. Men denne påstand hviler på en misforståelse. 1 Mosebog 2,4b-25 uddyber den første del af skabelseshistorien, men er ikke tænkt som en fuldstændig skabelsesberetning. Hvad der omtales er ikke alle planters skabelse, men det hjem, Edens have, som Gud specielt indrettede til Adam. Og henvisningen til dyrene i kapitel 2,19 oversættes bedst med en før datid: som Gud havde skabt, altså tidligere end menneskets skabelse. De to beretninger fortælles bevidst og med tydelig litterær sammenhæng fra forskellige perspektiver: først den mægtige, suveræne Gud, som skaber alt ved sit ord, dernæst Gud som den, der er os nær, som former og danner os og er vores personlig ven. Derved supplerer de to hinanden til fuldkommenhed. Fortsæt med at nedskrive og samle dine spørgsmål til bibelteksten. Lav en kort liste over de bibeltekster, som ud over 1 Mosebog 1-2 for dig mest tydeligt fremhæver skabelsens betydning. I Johannes Åbenbaring omtales begrebet skabelse specifikt i fire tekster: 3,14; 10,6; 14,7; og 21,5. - Slå disse tekster op og læs dem evt. sammen i klassen. 10,6 og 14,7 citerer begge direkte fra det fjerde bud. - Hvorfor tror du, at disse profetier om specielt de sidste tider og den sidste menigheds forkyndelse understreger skabelsen? Personligt kristenliv Vi nyder ofte Guds skaberværk. Hvordan adskiller din og min form for nydelse som kristne sig fra andre måder at nyde livet på? Hvad er bibelsk set korrekt, hvad vil du vurdere som forkert? På hvilke måder nyder du det liv, Gud har givet dig? Vores forståelse af skabelsesberetningen er af allerstørste betydning. Den måde, vi fortolker den på, vil afspejle sig i den måde, 47

9 DIALOG TIL SABBATTEN 26. JANUAR 2013 hvorpå vi i øvrigt læser og anvender Bibelens budskaber. Hvis beretningen ikke skal forstås som historisk virkelighed, hvordan skal vi da forholde os til Jesu og apostlenes klare tro på dens sandfærdighed? Og hvordan kan vi da realistisk bruge dens budskaber på praktiske områder i livet, som for eksempel familie, seksualitet og ægteskab? Ord og udtryk Stoikere: En gruppe græske filosoffer med stor indflydelse på hellenistisk kultur på Det Nye Testamentes tid. De værdsatte og ønskede at opøve evnen til at træffe beslutninger upåvirket af skiftende følelser og drifter. Kendte stoiske forfattere er romerne Seneca og Marcus Aurelius, som var kejser i det andet århundrede efter Kristus. Epikuræere: En anden gruppe græske tænkere, opkaldt efter Epikur ( f. Kr.); de så nydelsen som det højeste mål for mennesket, omend ikke nødvendigvis som talsmænd for en forlystelsessyg tilværelse. Uddybende spørgsmål At tro på skabelsesberetningen i 1 Mosebog er for mange blevet en tradition uden begrundet betydning. Det er derfor vigtigt ikke kun at forstå, at resten af Bibelen bruger fakta fra 1 Mos 1, men også hvorfor de bibelske forfattere benyttede disse. Hvordan opfattede de 1 Mos 1, og hvordan vil en genfortolkning af 1 Mos 1 indvirke på budskabet hos de andre bibelske forfattere, som brugte skabelsesberetningen? 1. Hvilken betydning har det, at Bibelens inspirerede forfattere og Jesus opfattede 1 Mos 1-4 som faktisk historie? 2. Hvad ville følgerne blive for sandheden i de bibelske forfatteres budskaber og for Jesu lærdomme, som de gengives i Bibelen, hvis vi opfattede 1 Mos 1-4 som en mytisk opdigtet beretning? 3. Hvordan bruger de bibelske forfattere skabelsesberetningen til at underbygge deres hovedbudskaber? Hvordan ser vi dette hos f.eks. Job, i Salmerne og hos profeterne? Hvis 1 Mos 1 kun skal opfattes bogstaveligt på den måde, at den viser, at Gud er alle tings oprindelse, men at vi derefter siger, at videnskaben viser, at Gud i virkeligheden skabte gennem udviklingsprocesser, hvilken indflydelse ville dette have på budskabet hos Job, i Salmerne, Jesus, etc.? Hvorfor ville det radikalt ændre budskabet hos hver af dem? Og hvordan?

10 MISSIONSBERETNING DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION 26. JANUAR 2013 SÅ MANGE DRØMME Jeg kunne aldrig blive adventist, sagde min svigerfar. Jeg holder for meget af mit svinekød. Svin er en vigtig del af den lokale madkultur i Papua Ny Guinea, og min mands familie ejer rigtig mange. Jeg ønskede at vide mere om adventisterne, men var bange for ikke at vise respekt for min mand og hans familie. Men så rejste min mand og jeg til England for at studere. Der fandt jeg en meget lille adventistmenighed med varme og venlige medlemmer. Præsten indbød mig til at studere sammen med ham. Min mand havde klaget over, hvor meget adventister gav til deres kirke, så jeg var bekymret over, hvad han ville sige til, at jeg ønskede at tilslutte mig adventistkirken. Jeg var også bange for, at han ville blive vred over, at jeg ikke længere ønskede at spise svinekød. Men da jeg fortalte det til ham, blev han glad. Tilbage i Papua Ny Guinea begyndte jeg at komme i en stor kirke i byen, men jeg drømte om at bygge et lille kapel, hvor jeg kunne tilbede Gud. Så jeg ansatte en dreng til at hjælpe mig med at opføre et lille hus på vores ejendom. Det var en enkel bygning med stråtag, omtrent på størrelse med den lille kirke i England. Præsten i byen tilbød at indvie mit lille kapel til Gud, og jeg inviterede familie og venner til en stor fest, hvor også en sanggruppe fra den store menighed kom. Nogle af naboerne begyndte at komme til regelmæssige gudstjenester, nogle gange med besøg af en af forstanderne fra den store menighed. Eller vi læste bibeltekster og sang. Snart mødtes 20 hver uge. Uden at være klar over det havde vi startet en ny menighed. Vi besluttede os til at holde en mødeserie i vores område. Over mennesker mødte frem. Nogle havde studeret sammen med os, så vi planlagde at holde dåb ved afslutningen af møderækken, og min mand var blandt dem, som besluttede sig til at blive døbt. Vi har nu opført en større bygning på grunden, startet en anden menighed i nærheden og har planer om to mere. Jeg begyndte også at besøge den landsby, hvor min familie kommer fra. Du slæbte din mand med i kirke, og nu vil du gøre det samme med os, sagde min bror leende. Jeg bliver nødt til at flytte til en anden landsby, så jeg kan spise mit svinekød i fred. Så bygger jeg en ny kirke der, svarede jeg. Du kan ikke løbe væk fra Gud. FAKTA OM PAPUA NY GUINEA Mere end halvdelen af de syvendedagsadventister i det sydlige Stillehavs division bor i Papua Ny Guinea. Ca. 80% bor i små landsbyer, hvor de lever af at dyrke jorden. Selv on 90% af befolkningen i PNG hævder, at de er kristne, lever mange stadigvæk med traditionelle religioner i frygt for guder, de ikke kan se. 49