FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft

Transkript

1 NOTAT ANAN KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger vil hovedfokus formentlig koncentrere sig om uddannelse, beskæftigelse og vækst. Notatet lister i kort form 12 FTF projekter, som kan indgå i trepartsforhandlingerne om kvalificeret arbejdskraft. 1. Kvalitet i uddannelsernes praktik og klinik FTF ønsker at fremme kvaliteten i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne ved at styrke læringsudbyttet af praktikken og den kliniske undervisning. Det omfatter dels uddannelsesløft til praktik- og kliniske vejledere, dels en indsats for at styrke kvaliteten i praktikken i både private og offentlige virksomheder. - at uddannelsesindsatsen for praktikvejledere og kliniske vejledere løftes med 1000 uddannelsespladser i hvert af årene 2017, 2018 og Det vil koste omkring 15 mio. kr. årligt at finansiere uddannelsesaktiviteten. - at styrke udbyttet af praktik på private virksomheder ved at stille krav til uddannelsesinstitutionen om en målrettet praktikindsats, og at der i en forsøgsperiode på 3 år afsættes en pulje på 5 mio. kr. årligt, der kan understøtte uddannelsesinstitutioner i udvikling af værktøjer, som fremmer kvalitet i praktikforløb på private virksomheder. 2. Reel adgang til kandidatuddannelser Den politisk aftalte ændring af fremdriftsreformen er nu fulgt op af et lovforslag fra regeringen, som bl.a. betyder, at universiteterne kan genindføre krav om faglig supplering som forudsætning for studiestart. Der kan endvidere pålægges den studerende deltagerbetaling i forbindelse med faglig supplering. Side 1 af 8

2 FTF ønsker at sikre professionsbachelorer reel mulighed for adgang til relevante kandidatuddannelser. - at suppleringsuddannelse skal være omkostningsfri for den enkelte studerende. Hvis faglig supplering foregår på fuld tid, skal der være mulighed for forsørgelse, - at der sikres gennemsigtighed i universiteternes praksis i forhold til optag af professionsbachelorer på kandidatuddannelser. Det er vanskeligt at vurdere udgifterne ved at afskaffe deltagerbetaling på suppleringskurser, men udgifterne skønnes at være i størrelsesordenen mio. kr. årligt. 3. Bedre rammebetingelser for efter- og videreuddannelse Der kan konstateres et vedvarende fald i aktiviteten på akademi- og diplomuddannelser, som hænger sammen med forringede økonomiske betingelser for deltagelse. SVU er bortfaldet for personer, som har en videregående uddannelse (fuldt indfaset juli 2016). Samtidig er det statslige tilskud til akademi- og diplomuddannelser beskåret, og økonomien på både private og offentlige arbejdspladser er under pres. Samlet set bidrager det til, at aktiviteten på akademi- og diplomuddannelserne er faldet væsentligt fra 2013 til Samtidig er kompetenceudvikling i stigende grad en forudsætning for, at medarbejdere kan udnytte nye teknologier og metoder til at løse deres arbejdsopgaver i både den offentlige og private sektor og dermed sikre både kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. - at parterne i fællesskab iværksætter et særskilt analysearbejde, der afdækker forventningerne til udviklingen i kompetence- og kvalifikationskravene og efter- og videreuddannelsesbehovet på akademi-, diplom- og kandidatniveau såvel generelt som på specifikke områder - at der på den baggrund udarbejdes konkrete forslag til, hvordan kravene og behovene bedst kan imødekommes gennem bl.a. justeringer og tilpasninger af uddannelsesudbud og -former og sikring af de nødvendige økonomiske rammer, herunder et nyt og smidigt støttesystem for deltagelse - arbejdet skal være afsluttet ultimo 2016 FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 2 af 8

3 4. Øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udviklingen af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Der er et stigende behov for at sikre at uddannelser udvikles og er relevante i forhold til arbejdsmarkedets behov. Det er imidlertid relativt vanskeligt på kort, men ikke mindst på lidt længere sigt at identificere og vurdere, hvordan arbejdsmarkedets behov reelt udvikler sig. En tættere inddragelse og dialog med arbejdsmarkedets parter mhp. at kvalificere grundlaget for uddannelsesudviklingen kan bidrage til et bedre beslutningsgrundlag og langsigtet planlægning og prioritering i overensstemmelse med arbejdsmarkedets såvel kvantitative som kvalitative behov. - at der etableres et forum for dialog om den enkelte uddannelse på nationalt niveau mellem de relevante arbejdsgivere, lønmodtagere og uddannelsesinstitutioner, - forslaget vil være stort set omkostningsneutralt. 5. Obligatorisk uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø En lang række undersøgelser dokumenterer, at ledelse har betydning for en række væsentlige forhold, der relaterer sig til psykisk arbejdsmiljø. I en FTF-lederpejling gav 68 procent af lederne udtryk for, at de kun i nogen eller meget lille grad følte sig rustet til at takle problemer med medarbejdernes stress. En anden FTF-undersøgelse viser, at 78 procent af lederne i høj grad eller meget høj grad mener, at psykisk arbejdsmiljø bør indgå i deres lederuddannelse. - at alle nye ledere med personaleansvar inden for det første år skal gennemføre en efteruddannelse om psykisk arbejdsmiljø af op til 3-dages varighed. - Uddannelse foreslås udbudt af en række godkendte offentlige og private uddannelsesudbydere, som det kendes fra den nuværende obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. - De samlede udgifter til uddannelse af ledere skønnes at være ca. 30 mio. kr. årligt, hvis man antager, at der er ca nye ledere om året på det danske arbejdsmar- FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 3 af 8

4 ked, svarende til 5 procent af det samlede antal ledere i Danmark ( ifølge Danmarks Statistik). 6. Trainee forløb til ny uddannede ledige Dimittendledigheden er et alvorligt problem både samfundsmæssigt og individuelt. Det er vigtigt, at unge færdiguddannede med de stærke faglige kvalifikationer hurtigst muligt kan få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. En væsentlig del af ledigheden på FTF områderne er netop dimittendledigheden. Ledige inden for FTF-området har i treårsperioden gennemført traineeforløb, der har givet erfaringer, kompetencer og redskaber til at opnå beskæftigelse inden for deres professionsområder. Traineeforløbene er gennemført af FTF-organisationer med en samlet bevilling fra beskæftigelsesministeriet på 10 mio. kr. i årene Der er i årene givet en yderligere bevilling til FTF-området på kr. 10,2 mio. kr. til traineeforløb. De hidtidige erfaringer viser, at trainee forløbene har en ganske positivt effekt, idet mellem 60 og 80 % kommer i job umiddelbart efter et afsluttet forløb. - at traineeordningen gøres permanent, og at ledige dimittender med en mellemlang videregående uddannelse skal tilbydes traineeforløb som led i kontaktforløbet i de første 6 måneders ledighed. Tilbuddet kan også gives efter 6 måneders ledighed. - at traineeforløbet tilbydes ved første fællessamtale (jobcenter/a-kasse) efter 1 måneds ledighed. Tilbuddet skal som minimum indeholde virksomhedspraktik på professionsområdet og kan også indeholde kurser på særlige kompetenceområder, der vil fremme jobkompetencerne inden for professionsområdet. - merudgifterne vil være ca. 5 mio. kr. årligt. 7. Alle ledige skal have ret til 6 ugers jobrettet uddannelse Alle ledige har brug for en kompetencerettet indsats for at nå de aktuelle jobåbninger og for at komme i betragtning ved ansættelser. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 4 af 8

5 Ledige med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse har imidlertid i dag ingen ret til opkvalificering. Det på trods af, at kompetencekravene og forventningerne på offentlige og private områder som undervisning, sundhed, kost og ernæring, social og arbejdsmarkedsindsats, service, byggeri, finans mv. også øges for personer med videregående uddannelser. Generelt er jobrettet uddannelse en centralt del af den aktive beskæftigelsesindsats og skal derfor også gælde for ledige med kort- eller mellemlang videregående uddannelse. - ledige med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse skal gives ret til tilbud om op til 6 ugers jobrettet uddannelse efter tre måneders ledighed - det vurderes, at forslaget vil koste ca. 60 mio. kr. 8. Regional uddannelsespulje omlægges Der er i dag afsat 102 mio. kr. til en regional uddannelsespulje, der skal afhjælpe mismatch og behov på arbejdsmarkedet. Ordningen vedrører alene forsikrede ledige. Ordningen fungerer ikke efter hensigten i dag primært fordi den er henlagt til kommunal administration og anvendelse. Dermed mister puljen sit strategiske sigte om at virke i en regional beskæftigelsespolitisk sammenhæng. - at puljen overgives til RAR og ændres, så den kan anvendes strategisk i forhold til områder, der oplever mismatch og mangel på arbejdskraft. RAR har i dag ingen midler at trække på og en ny pulje vil give dem en stærkere rolle som handlekraftig arbejdsmarkedspolitisk aktør - forslaget er omkostningsneutralt 9. Sekretariat for RAR I dag understøttelser tre statslige arbejdsmarkedskontorer placeret i Ålborg, Odense og Roskilde de otte RAR. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 5 af 8

6 Konstruktionen er uhensigtsmæssig og giver ikke de regionale arbejdsmarkedsråd mulighed for reelt at virke som et aktivt beskæftigelsespolitisk organ, der kan medvirke til og sikre et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag for tilrettelæggelsen af den aktive beskæftigelsespolitiske indsats i de otte regionale arbejdsmarkedsområder. RAR har reelt ikke deres eget sekretariat med analysekraft. FTF s forslår: - at hvert RAR i lighed med Koch-udvalgets forslag får deres eget sekretariat med egen økonomi. Det vil give RAR en stærkere position som handlekraftig arbejdsmarkedspolitisk aktør og vil betyde, at RAR kan få betydning for den regionale beskæftigelsesindsats - forslaget forventes at medføre begrænsede ekstraudgifter 10. Reglerne om fastholdelsesfleksjob skal justeres De gældende regler om fastholdelsesfleksjob betyder, at en ansat med nedsat arbejdsevne, skal have været ansat i 12 måneder efter virksomhedens sociale kapitler eller på særlige vilkår, før man kan få fleksjob i den samme virksomhed. 12 måneders reglen har medført et drastisk fald i antallet af fastholdelsesfleksjob. Ifølge en SFI undersøgelse fra 2015 er 11 pct. blevet ansat i fastholdelsesfleksjob efter reformen mod 22 pct. før indførelse af 12 måneders kravet. Den kraftige reduktion i fastholdelsesfleksjob modvirker rummeligheden på arbejdsmarkedet og arbejdspladsernes fastholdelsesindsats overfor kvalificerede medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Reglen om 12 måneders ansættelse efter de sociale kapitler blev indført for at begrænse misbrug af ordningen. Med indførelsen af fleksjobreformen i 2013, blev løntilskuddet til arbejdsgiveren kraftigt reduceret. Herved er risikoen for misbrug i dag nærmest ikke eksisterende, og der er ikke længere belæg for at fastholde reglen om 12 måneders ansættelse efter de sociale kapitler, før man kan blive ansat i fleksjob i hidtidig virksomhed. Arbejdsmarkedets parter i Beskæftigelsesrådet har tidligere i enighed anbefalet at reglen afskaffes. - kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår afskaffes. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 6 af 8

7 11. Styrket regional koordinering af beskæftigelses-, vækst- og uddannelsespolitikken Beskæftigelse, vækst og uddannelsesindsats er afgørende for Danmarks konkurrenceevne og velfærd. Derfor skal indsatsen koordineres bedst muligt. Selv med etablering af de regionale arbejdsmarkedsråd i otte nydannede regioner, er det ikke lykkes at skabe en bedre sammenhæng og koordinering. Der er stadig behov for, at der tages nye skridt til forpligtende samarbejde og koordinering mellem ressortområderne. I dag er der etableret fem Vækstfora i regi af Regionerne og otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) i regi af Beskæftigelsesministeriet. Trods gensidig repræsentation er sammenkædning af de tre politikområder reelt ikke på dagsordenen. Uddannelsesområdet og vækstfora er med status som tilforordnede kun delvist inddraget i RAR, og de videregående uddannelsesområder er med en tilforordnet plads til deling meget svagt repræsenteret i vækstfora. - der etableres et regionalt center for koordinering af indsatsen i de tre politikområder. Det kan ske enten i regi af de regionale vækstfora, RAR eller et nyt forum hvor de tre politikområder er repræsenteret ligeligt og med solid tværgående sekretariatsmæssig understøtning - det koordinerende center skal bl.a. sikre: o overbliksgivende analyser af vækstområder, erhvervsudvikling, kompetencebehov og udbud af ledige arbejdskraft. o koordinerer en samlet strategi og plan for erhvervsudvikling, vækst/innovation og kvalificeret arbejdskraft på det regionale arbejdsmarked. o grundlag for uddannelsesinstitutionernes prioriteringer i forhold til dimensioneringer, efteruddannelse og tilbud til ledige. o grundlag for kommunernes og a-kassernes beskæftigelsesindsats overfor ledige så arbejdskraftbehovene løbende kan efterleves - vækstfora og uddannelsesområderne skal være fuldgyldige medlemmer i RAR og Vækstfora og de videregående uddannelser skal være fuldt repræsenteret - forslaget forventes at medføre begrænsede ekstra udgifter FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 7 af 8

8 12. Udvikling af strategi i forhold til øget digitalisering Digitaliseringen vil få en betydning for fremtidens jobs og arbejdskraften i et meget stort omfang. Undersøgelser viser, at mere end danske jobs kan være automatiseret inden for de kommende 20 år. Det svarer til ca. en tredjedel af de nuværende danske jobs. Digitaliseringen vil også være med til at skabe nye jobs. Skarpe it-kompetencer og deres integration med andre kernefagligheder kan blive afgørende for, om digitaliseringen resulterer i arbejdsløshed, eller om potentialet i transformationen kan omsættes til gode job og vækst i den private sektor og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. - at der i trepartsregi iværksættes et analyse og strategiprojekt, der kortlægger og vurderer udfordringerne og potentialerne i øget digitalisering og automatisering i forhold til job og vækst i både den offentlige og private sektor og mere specifikt i forhold til udvalgte brancher - analyse- og strategiprojektet skal bl.a.: o udarbejde anbefalinger om, hvordan udvikling af IT og hybridkompetencer kan understøttes i grunduddannelser og i efter- videreuddannelsessystemet o o udarbejde anbefalinger om, hvordan arbejdsmarkedets parter og uddannelsessystemerne kan samarbejde tættere for at sikre uddannelsernes relevans udarbejde anbefalinger om, hvordan vejledningssystemer kan sikrer bedst mulig match mellem virksomhedernes behov og den enkelte borgers uddannelses/beskæftigelsesmuligheder. - Analyse- og strategiprojektet skal være afsluttet medio FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 8 af 8